torsdag den 28. februar 2013

Pissekolde Spanien!

Hejsa - SÅ er jeg i Europa igen, nærmere betegnet Marbella i Spanien og OMFG hvor er her bare sindssygt mega nas meget koldt!

Og så sidder alle hovederne i Danmark og gnækker og tænker: Hvad ved hun om kulde? Hun er i SPANIEN! Men jow ser du, her er mega fucking koldt! I morges var der sne, ja SNE i Spanien og temperaturen er kun 5-7 grader, vel og mærke indenfor!

Der var koldt i vores gamle lejlighed på toppen af bjerget, men vi havde en skøn højt elskede og endnu mere savnet pejs - hernede i byen i de ældre huse er der bare pisse koldt for at sige det mildt! Ingen termoruder, ingen isolering, bare rå murværk der er pudset op og malet. Der er marmor gulv (lort gulv!) over hele lejligheden og det er helt ekstremt koldt at gå på.

Jeg har købt mig et par nye løbesko, måtte smide de "gamle" ud i Kenya da jeg havde brugt dem til at hike i, det blev de ikke videre rene af inden i, men jeg var i Nike Outletbutikken ude ved Lufthavnen og der var der minus 70% på de i allerede nedsatte varer så jeg købte et par Nike ultra lette løbesko til 249 kr - de har en tyk sål men selv med dem på, indenfor fryser jeg mine tær!

Jeg er så kold at mine ben er døde fra knæet og nedad når jeg når til midt på dagen.... i går var det SÅ KOLDT at jeg måtte forlade vores 7 graders kolde lejlighed uden isolering og tage en taxi (luksusagtigt) op i det lokale mall hvor jeg fandt mig en plads i hjørnet hos McDonalds (gratis WiFi) hvor jeg kunne varme mig og lave kemi opgave, som jeg har kæmpet med de sidste par dage - mangler stadig én opgave i denne omgang men har trods alt besvaret 80 spørgsmål på 2 dage så jeg er ret tilfreds selv om målet var alle opgaverne....

Da jeg havde siddet hos McDonalds i halvanden time løb jeg tør for strøm og endte med at shoppe for at få varmen - ja du læste rigtigt! Jeg shoppede for at få varmen i mine ben!!! For hvert skridt jeg tog trådte jeg ekstra hårdt ned for at sætte blodomløbet igang, jeg har ikke ret mange penge så jeg skulle ikke købe noget eller havde ingen penge at købe for hedder det vel og når det er sådan, ja så er det endnu mere røv at shoppe - jeg elsker at ose, men ikke når jeg fryser så meget at mine knogler knirker mod hinanden og jeg virkelig helt bogstavelig talt kan mærke mine muskler ryste.

Og ved du hvad der irritere mig helt ekstremt mega meget? It manden! Ja der er ellers ikke noget ved ham der irritere mig, men på det her punkt er han nøjagtig som min far og når min far er sådan er han MEGA FUCKING IRRITERENDE!!!
It manden mener ikke at jeg rent faktisk fryser så meget som jeg siger jeg gør, han mener det er noget jeg bilder mig ind oppe i hoved.... WTF?? Sidst han sagde det måtte jeg også pointere at dét der, det skulle han ikke sige for mange gange for jeg bliver faktisk vred når jeg høre det. Det svare jo til at sige til et menneske der har smerte, du har faktisk ikke smerter, det er bare oppe i dit hoved..... spis en panodil så går det over - It manden siger: løb en tur så får du varmen....... igen WTF?? En ting er at løbe det i sig selv kræver motivation, men det kræver endnu mere motivation at løbe når det er koldt udenfor og når du så oven i købet pisse fryser - hvor er lysten til at løbe så lige?? Ja jeg spørger bare?

Men udover denne her ene ting så er der 1 år efter at vi mødtes intet der irritere mig ved ham, altså ham min kæreste, it manden. Men der behøver heller ikke komme flere ting for denne her ene ting, den er nok til at jeg overvejet at jeg ikke gad tale mere med ham på facetime i går - fordi han sagde at jeg ikke frøs og bare kunne løbe en tur....!

Han, min kæreste har været i Danmark pga. møde og jeg er blevet hjemme. Jeg ville gerne ha pakket en masse ud af lejligheden så han virkelig kan se at der er sket fremskridt siden han tog afsted, men jeg skulle også ha lavet kemi og om 15 dage er ansøgningsfristen til jordemoderstudiet udløbet så jeg skal virkelig ha fingeren ud, nu!

Men jeg skal også ha ordnet lejligheden, for d. 23 marts rejser vi til Danmark og så har jeg lejet lejligheden ud - og som om det ikke er nok har vi fået to andre bookninger på lejligheden gennem samme site som jeg udlejer min danske igennem og tænk engang, jeg tør næsten ikke tænke på det selv - men de to bookninger sammenlagt med den vi har i påsken, det giver os en indtjening på 72.700 dkr!!! OMG! Vi bliver rige!!!

Jeg er SÅ GLAD for at jeg kan gøre noget som gør at jeg bidrager bare lidt til den daglige økonomi - minusset er så at vi ikke kan bo her selv imens, så derfor skal vi i morgen op og se en lille lejlighed et andet sted i byen som vi også vil leje ud men pokker skulle da stå i hvis begge lejligheder var lejet ud på én gang ikk - sker det må vi på hotel.

Vi har været hjemme i Spanien siden mandag d. 18 februar om aftnen, meget sent, så ca. 10 dage i dag. Det føles som en evighed siden jeg kom hjem og som en evighed siden jeg tog imod den sidste baby på hospitalet med den forfærdelige stank af desinfektions middel.

Jeg både savner og ikke savner hospitalet og mit liv dernede i Kenya. Det er mærkeligt, det føles ikke som om det var mig som var afsted - det var en anden. Sådan føles det men det var jo mig, men måske bare en anden del af mig. Lige nu er jeg i business moode og tænker slet ikke jordemoder, hvilket måske er derfor at kemien er tør og driller...... og ordene til ansøgningen sidder fast.

Jeg må skrive mere i morgen eller en anden dag - er træt og it manden er på vej hjem fra Lufthavnen. Har været oppe siden kl. 7 og lavet kemi fra kl. 9 non stop til kl. 18....!