søndag den 30. marts 2014

Marts 2014 Går på Held

Så er Marts måned 2014 snart slut og det er mærkeligt at tænke på at den ALDRIG kommer igen. Denne måned, de her dage, denne dag kommer ALDRIG igen. Jeg kommer ALDRIG til at leve denne dage igen og så er det jo at jeg kun kan håber og ønske at jeg levede netop denne dag og denne måned fuldt ud.....

Men det føler jeg ikke at jeg har gjort. Eller at jeg gør. Jeg lever, jeg er men jeg er ikke fuldt ud. Det er som om jeg blot ER. Her. Giver det mening?

I dag er min Gudfars 87 års fødselsdag, jeg er ikke i Danmark, det var ellers min mening. Jeg har ondt af at han sidder alene på sin fødselsdag og hans helbred skranter også, han spiser ikke rigtig noget og har både bronkitis, astma og dårlige lunger efter et liv som landmand. Det er synd syntes jeg.

Min plan var at tage hjem og besøge ham, har ikke været der siden før jul - jeg har faktisk end ikke ringet, men det er mere fordi den ene dag er gået med den anden og jeg er aldrig alene så jeg kan ikke ringe når der er andre til stede, det kan jeg bare ikke og så tager den ene dag som sagt den anden og nu har jeg bare monster dårlig samvittighed over at jeg ikke har ringet..... men på den anden side så har han heller ikke ringet til mig.

Og jeg har endda to telefoner og jeg har altid min Danske telefon i nærheden af mig af samme grund. Jeg har i stedet for købt en lille mad gave til ham gennem Osuma.dk, hvor jeg har købt ting jeg ved han godt kan lide men aldrig selv ville købe da han KUN handler ved Købmanden og ikke ved Coop Danmark (sådan nogle svindlere kan jeg høre ham sige.....)

Jeg har købt følgende:

AntalVarenr.VarebetegnelseEnhedsprisI alt
110536Bacardi Breezer Ananas19,9519,95
116968Bacardi Breezer Watermelon19,9519,95
110544Bacardi Breezer Orange19,9519,95
119458Cocio Chokolade, 270 ml.12,9512,95
119154Roastbeef23,9523,95
119159Røget Rullepølse23,9523,95
119160Røget Mørbrad23,9523,95
121771Svensk Pølseret30,0030,00
118525Naturchips Havsalt16,9516,95
119727Prince, Rich Taste, 20 stk,43,0043,00
113918Kig Ind15,9515,95
121818Hjemmet Krydsord25,9525,95
113915BilledBladet29,9529,95
119087Dagmartærte26,9526,95
114274Schulstad Skovmand10,9510,95
119185Kanelgifler16,9516,95
116036(ØKO) Emmentaler Fuldkorns Knackers24,9524,95
114640(ØKO) Gourmetknækbrød31,9531,95
Levering49,00
Betalingskortgebyr


Det er måske endda lidt ledt, men jeg ved han elsker at ryge men ikke må, så jeg har købt cigaretter til ham og blade og forskellige ting feks. Barcardi Breesere som han elsker at drikke, tror ikke han er klar over at der er alkohol i, for som han selv sagde, så sover man så godt bagefter..... Hvorfor er jeg så ond?

Hmm og hvorfor fucker HTML'en på ovenstående min skriveri? Arghhh hvor irriterende at jeg ikke kan få det til at stoppe, nu skriver jeg jo kun på en halv eller kvart side..... Nå men der var for ca. 489 kr til min Gudfar. Så skal jeg hare ha taget mig sammen til at ringe til ham når jeg kommer hjem. 

Hjem fra hvad? Jow jeg er begyndt at tutor en dreng på 8 år i Matematik på Den Britiske Skole i Marbella. Det gør jeg hver fredag og hver søndag, søndagene er ved at dræbe mig. Jeg har ligget vågen siden kl. 2 i nat pga. sommertid og været bange for at jeg sov over mig og ikke kom op - jeg skal være der til kl. 12!!!

Jeg føler ikke jeg har weekend fordi jeg skal forberede mig og huske at gå tidlig i seng så jeg kan komme op om søndagen.... arghh men jeg har brug for pengene. Jeg SKAL ha sparet sammen NU. 


Jeg får ca. 53.000 kr for salget af Gården og det er endda hvis jeg er heldig. Og det er så hvad jeg ejer og har i hele mit liv. Og jeg er på grænsen til at blive 36 år. 

Jeg ved ikke om jeg er forelsket i IT manden, jeg ved at jeg 100% ikke vil ha børn før jeg har haft en karriere, for hvad skal jeg ellers komme tilbage til når jeg er færdig med barsel? Ingenting? Arbejdsløshed? Dét er da lige til at blive deprimeret af bare at tænke på. Jeg drømmer om at få et job hvor jeg kan få lov til at lave nogle af de ting jeg er så hamrende god til, kommunikation, PR, mennesker, service og handel - jeg drømmer om at arbejde 60 timer om ugen og blive bekræftet i at jeg er dygtig og få en løn der matcher mine arbejdstimer - men der er åbenbart ingen som mangler en medarbejder som jeg der drømmer om at arbejde igennem. 


Jeg troede jeg havde sådan et job da jeg var i Dansk Supermarked, men efter 12 år fandt jeg frem til at jeg kunne arbejde alt det jeg ville, jeg ville blot aldrig stige i løn der matchede mine timer. Det var det samme hos DR, jeg troede jeg havde fået drømmejobbet men jeg nåede end ikke at bide mig fast før jeg røg ud sammen med mine licens kroner (har ikke betalt licens siden, overhoved!!) pga. en stor fyringsrunde. Så fik jeg job hvor IT manden arbejdede, jeg frydet mig og var parat til at knokle røven ud af bukserne - jeg ville jobbet og firmaet SÅ MEGET og så røg jeg ud da de mangelde penge og de valgte at beholde chefen som er en korrupt idiot som bare skummer sin løn og ikke laver dagens gode gerning og den dag i dag er han stadig chef og firmaet giver stadig ikke overskud og deres økonomi er faktisk værre end da jeg var der - og så er det at jeg tænker, måske hende der lavede PR og sørgede for at der kom kunder og penge i biksen ikke skulle ha været ud, måske det var chefen..... 

Men som altid blev det sidst ind først ud og det var pudsigt nok mig igen. Og såden har jeg bare svævet. Jeg tjener godt på at leje ud, men ikke godt nok til at jeg kan lægge til side. Jeg skal ha meget meget mere før jeg kan spare op, mange flere timer, mange flere jobs - jeg kommer til at dø fattig. Jeg ved det allerede nu hvilket i teorien er godt, så kan jeg nå at vænne mig til tanken. 

Jeg ved det nok skal gå, jeg har ikke haft penge i så mange år at jeg snart kan alle fattigmands tricksene og jeg ved man kan overleve på havregrød i en måned eller mere. Jeg kommer helt sikkert til at være alene og fattig. Jeg kan se det i kortene.

Derfor tænker min hjerne dagligt på, hvad jeg kan gøre for at hjælpe mig slev ud af denne her situation jeg er i, hvor jeg kæmper hver dag for at tjene penge og forbedre min egen livssituation men jeg har ikke fundet løsningen endnu. Jeg håber den kommer en dag. SNART. 

Jeg skal hjem til påske, det glæder jeg mig helt vildt til, det er min først tur hjem i 2014. Savner mine brødre derhjemme. Mine forældre har købt en lejlighed til min ældste af de yngste brødre i Århus som de er ved a sætte istand nu, glæder mig til at se den, ville sådan ønske jeg var der til at hjælpe med det hele - elsker jo sådan noget. Virkelig. 

Men lige nu har jeg kun indtjeningsmulighedere her i Spanien og så er det her jeg må blive. 

Jeg har fået en øv mail fra Maiken i København, som iøvrigt er gravid med tvillinger (der røg den sidste bastion af ikke-gravide-ikke-har-børn-veninde) Hun mener jeg brokker mig over mit liv uden at gør noget ved det. Jeg er ikke enig. Jeg var ikke lykkelig i it mandens og mit forhold, så vi fik en parterapeaut. Jeg var ikke lykkelig med mit eget liv, så jeg fik en coach - jeg drømmer om at få mere arbejde, så jeg søger og søger og har fået lidt (som tutor) Jeg syntes jeg kæmper hele tiden på at forberedre de ting jeg er utilfreds med, så at få sådan en mail fra en overhormonfyldt veninde er ikke lige sagen. 

Jeg tænkte over den i en uges tid og så svarede jeg i fredags at jeg ikke var enig og at jeg syntes det var en meget forkert mail at sende til mig, taget i betragtning på at hun er min veninde, jeg burde kunne brokke mig og fortælle om mine afsagn til hende og hun burde huske på alle de ting jeg gør dagligt for at forbedre mine drømme - ja det går myre langsomt men jeg kæmper, jeg gør noget - hele tiden. 

Men nej, det syntes hun åbenbart ikke men der er jeg lidt sådan at hun er så langt væk og hun ved ikke hvad jeg går igennem hernede og jeg ved naturligvis ikke hvad hun går igennem hjemme i Danmark med sin graviditet men i det mindste dømmer jeg hende ikke, så jeg vil forvente det samme af hende. Og det skrev jeg. 

Så nu må vi se om et så var det venskab, lige pt. er jeg mega neutral og ret så kølig. Veninder er som et blad på træet, de er der, blomstre og strutter og når vinteren og kulden og modstand kommer, så falder de af træerne, bliver til muld og popper op et par år senere i en anden form og afskygning som om intet var sket.... Jeg kan slet ikke forholde mig til det mere. 

Jeg ved jeg er en god veninde og et godt menneske, ofte tvivler jeg men inderst inde ved jeg at jeg er et ærke godt menneske. 

Nu er klokken 11.00 og jeg må heller komme i tøjet så jeg kan komme afsted og undervise drengen. Har fået menstruation i nat. IT manden ser Formel 1 i stuen og i nat drømte jeg om at en eller anden anden strøg mig over ryggen og kærtegnet mig...... måske fordi it manden i går aftes i stuen for første gang i måske halvanden måned nussede min ryg i ca. 5 minutter mens vi så en film. Det var dejligt. 

Ha det godt til vi tales ved igen. 

Her er lidt billeder af livet omkring mig



Jeg forsøger at løbe mig i form, men det er svært for min motivation er nul, men jeg forsøger og håber det er nok til at komme ind i en god rytme






Normalt er jeg slet ikke til gadget eller elektronik, men i går så jeg denne her i Habitat, en møbelbutik her i Spanien. Det er en Bluetooth højtaler med batteri. Den er SÅ fin, ligner en fægtemaske :)



Begyndene skimmelsvamp i min lejlighed her i Marbella.... aiiiihhhmmmmmm!!!!

Jeg tillod håndværkerne fra butikken nedenunder at bruge min terrasse til at få adgang til ydervægen for at sætte Air Condition op..... resultat.....smadret maling på hele terassen


Og vandskaden begynder at gå i vægen og ingen ved hvor den kommer fra..... 

Sådan så det ud da de var færdige..... øhhh skal i ikke rydde op? Sætte vægen op igen? Fjerne jeres værktøj?