I dag, for knap 40 minutter siden stod jeg og så på min elskede Dronning da hun kørte forbi den smukkeste karret af det purreste guld.....ja det lyder som et helt eventyr men det var det ikke. Jeg så hende! (og jeg filmede hende!)
So amazing!
 |
| Da jeg rullede gardinet op her til morgen så jeg dette syn, naboen flager også for vores skønne Dronning! |
 |
| Folk venter spændt i bidende BIDENDE kulde! |
 |
| Kl. 12.40 skulle Dronningen forlade Amalienborg.....det er snart! |
 |
| Og så kom jeg til at tale med ham her - først blev jeg ret irriteret for han sneg sig ind foran mig sammen med sin hustru og jeg var sådan lidt "Undskyld, jeg kan ikke se noget mere...." Vi indgik forlig og jeg kom til at stå forrest og fik både filmet og set Dronningen OG så måtte jeg jo tage den mulighed livet gav mig og *haps* så fik jeg Don Ø's telefonnummer og han kodet mit ind i sin telefon - næste skridt: Aske for help and make money! |
Det var virkelig virkelig koldt at stå og vente og så kom Don Ø som jeg faktisk ikke engang ved hvad hedder i virkeligheden og maste sig ind foran mig sammen med sin kone, jeg var sådan lidt "aiiii nu kan jeg jo intet se og jeg har ventet længe...." Jeg fik lov til at stå foran så jeg kunne se Dronningen men sjovt nok var han mere interesseret i den bil der kørte efter karreten, jeg så end ikke hvad det var for en udover at den var sort.........Vi stod og ventede i over 30 minutter så vi fik talt en del og jeg spurgte pænt og ham ikke manglede en journalist med gode skrive egenskaber og flair for PR, så talte vi lidt om det og det endte med at han gav mig sit kort og selv kodet mit nummer ind i sin telefon.
Selv om det langt fra et sikker at det nogensinde vil gavne mig og hjælpe mig, så er jeg allerede meget glad, jeg mener - på to dage har to nærmest fremmede mænd med et omfattende netværk givet mig deres nummer og været venlig overfor mig - hvor er venlighed dog en sjældenhed!
Jeg kan stadig mærke den svidene fornemmelse af at både Norman og Ayal dengang for snart et år siden begge valgte ikke at svare tilbage på min mail om hjælp til at få arbejde. Det sagde end ikke nej, det ignoreret mig bare!
Men nu har jeg fået nogle kontakter som jeg har tænkt mig at bruge, plus at jeg har mit eget netværk og det vokser støt og stille - og jeg elsker det. Og jeg elsker livet.
Ja det er træls at tænke på at jeg ikke har et job om en måned men meget kan nå at ændre sig inden da! I got faith in my heart!
Nå, hvad er der sket siden sidst? *tænke tænke*
Jow!
I torsdags var jeg ude hos Lita til fødselsdag med hendes veninder, jeg købte en turban i sort strech stof til hende fra Mads Nørregaard til 150 kr som jeg havde set i vinduet, jeg håber den kommer til at klæde hende, hun kan sagtens bære den og det er jo dejligt når situationen er som den er.
Jeg gik derud og jeg gik hjem igen - det regnet ret så kraftigt da jeg gik derud så jeg blev helt våd eller nej, det regnede ikke kraftigt men sådan lidt mere end støvregn og det kombineret med at jeg gik så langt gjorde at jeg blev piv våd, men jeg nød det. Jeg elsker at gå i regnvejr, det får mig altid til at tænke på da jeg gik min første pilgrimsvandring, der regnede det ofte om morgen når jeg gik afsted og det var en dejlig følelse af at mit liv før pilgrimsvandringen blev vasket væk for hvert skridt jeg tog på min lange tur.
Jeg spiste ret meget da jeg var derude, for så vidste jeg at jeg ikke behøvede at spise aftensmad = Money saved. Da jeg skulle hjem gik jeg også hele vejen, hvor er Vesterbrogade dog en skøn skøn gade, måske den bedste i hele København.
Da jeg gik forbi Vester Kopi så jeg det her i vinduet
 |
| Ringbind 5 kr. pr. stk. og der var mange farver |
 |
| Damen pakket dem fint ind så de ikke blev våde på min tur hjem |
 |
| To nærmest nye ringbind i fin lilla til kun 10 kr! |
 |
| Så skal jeg bare ha lavet et par labels selv så har jeg ét ringbind til Gården i 2012 og ét ringbind til Privatøkonomien i 2012, året hvor alting kan ske... |
På vej hjem fra Lita på Vesterbro gik jeg over Nørreport, ja lidt en omvej for at komme til Kgs. Nytorv men det havde et formål - jeg ved nemlig at der ligger en Stof2000 lige ved Nørreport station og da begge den der til at hive i, når man lukker lynlåsen er gået i stykker på min Monclar jakke og forretningen ikke vil hjælpe med at skaffe nye hjem, så måtte jeg jo købe nogen selv.
 |
| 65 kr for to lynlåse! Det var godt nok dyrt! |
 |
| Her er min jakke som er ret svær at lukke uden en lynlås..... |
 |
| Sådan - lynlåsen på den nederste skal selvfølgelig brækkes helt af, men værktøjskassen er i kælderen og jeg gad ikke hente den, så en dag ryger den af men ikke lige nu. |
Fredag kørte jeg (igen) midt i arbejdstiden ud for at få ordnet nogle ting jeg ikke kunne udskyde, det lyder måske mærkeligt men der er visse ting man ikke kan ordne efter arbejdstid og det her var nogle af dem.
Da jeg rejste til Spanien på firma rejse havde jeg taget mit pulsur fra Garmin med i min håndbaggage, fordi it manden og jeg skulle ha været ude og trave, anyway, da jeg kommer igennem security skal de som altid tjekker mig i alle ender og kanter og de tager alting ud af min kuffert mens jeg bliver visiteret. Da jeg kommer til Spanien kan jeg ikke finde mit pulsur men kun opladeren og den til at ha om brystet, mærkeligt tænker jeg, fik jeg den ikke med hjemmefra?
Da jeg så kommer hjem leder jeg alt igennem og kan stadig ikke finde uret og jeg er mere og mere overbevist om at jeg KAN HUSKE at jeg puttede det i tasken og at jeg så manden i security tage det op.......
Så jeg ringer til lufthavnen og ganske rigtigt, de har fået et ur indleveret som passer til min beskrivelse, uret er gået ud så de ved ikke hvad der er kodet ind i det. Jeg får at vide at det allerede er sendt afsted til Vanløse Politi og at jeg kan hente det derude efter første uge af januar - men de har kun åben mellem 9 og 14 på hittegodskontoret og så er den ene dag efter den anden gået........men endelig tog jeg mig sammen og fik kørt derud og *bingo* det var mit ur de havde!
 |
| Hittegodskontoret |
 |
| Mit ur! |
 |
| Endelig!! |
 |
| Og så hjem og oplades, ved stadig ikke om et virker mere men lad os nu se - imens fik jeg mig en fredagsøl og glædet mig over at der er hele 2 dage til jeg skal på arbejde igen!! |
Bagefter kørt jeg ud til en Glaremester hvor jeg endelig endelig havde fået taget mig sammen og fået bestilt et nyt spejl til min fine sminkebord fra gården af - det er en af mine weekend projekter at få det monteret sammen med en lille seddel om bordets historie sådan at det sidder bagpå til al fremtid :)
 |
| 130 kr for et nyt ovalt spejl. Det orginiale spejl havde en 25 mm. lang facet kant men så ville spejlet ha kosted over 2000 kr, så jeg valgte uden facet men skriver selvfølgelig til fremtiden så de ved at det orginale havde facet kant. |
Da jeg kom hjem arbejdet jeg videre men kl. 15 gav jeg mig selv fyraften - utroligt som min arbejdsmorale er smuldret siden jeg blev fyret, plus at min chef allerede to gange siden jeg blev fyret i tirsdags har pointeret at "det jo ikke er sikkert" at jeg kan få 10 timer om ugen hos dem......jeg tænker det er lidt som en trussel, som at han har en klemme på mig fordi han ved jeg skal ha en fast indkomst. Jeg mangler 42 dages fast fuldtidsarbejde før jeg kan få dagpenge og spurgte min chef om jeg ikke kunne få lov til i det mindste at ha en kontrakt der løb i 42 dage mere så jeg var safe og kunne få støtte - men nej, det ville han ikke være med til.....ergo kan jeg igen, ligesom da jeg røg ud fra DR ikke få dagpenge.....hvor er det dog unfair!
Jeg tog mig derfor sammen og skrev til ham aktionærerene som altid har talt så pænt til mig og han gavn mig nogle af sine kontakter jeg kunne ringe til og hilse fra ham, det vil jeg gøre fluks på mandag. Samtidig har jeg også ringet til ham manden fra rekrutteringsbureauet og fortalt at jeg er blevet skåret ned til 10 timer og ham skal jeg også ringe i slutningen af næste uge, så jeg er fyldt med forhåbninger for fremtiden. Det skal nok gå.
It manden sagde til mig i går "jeg har sagt til dig før at du er alt for god af dig og at du bekymre dig for meget" - jeg kan kun give ham ret i det med at jeg bekymre mig meget, men det er jo nok fordi jeg er så meget alene og fordi der kun er mig til at holde den her skude flydende.....hvis jeg havde en kæreste kunne han jo tage lidt over for mine bekymringer og hjælpe mig til at tænke anderledes, ikke sat at det skal være hans job, men hvis jeg feks. kan fortælle en kæreste om én ting og så få hans mening på det, så vil jeg allerede dér se anderledes på samme ting og dermed kunne undgå mange bekymringer som jo ofte kommer af at jeg mangler sparring og indput i livet.
Det med om jeg er et godt menneske eller ej, det ved jeg ikke, men jeg prøver hver dag på at være et godt menneske, både overfor dem jeg holder af, dem jeg ikke kender, folk jeg flygtigt møder og bare generelt. Jeg prøver at holde min sti ren og være et godt menneske men om det lykkes, det er ikke up to me to decide, men jeg prøver.
- dog vil jeg sige, at hvis jeg nu var så pokkers et godt menneske som feks. It manden siger, hvorfor er jeg så single? Vil mænd da ikke gerne ha en kæreste der er både sød, god, klog og smuk? I'm all that og yet er jeg single..??
Da fredag aften kom sad jeg og stenet i sofaen og overvejet at sove aftnen væk, men så ville jeg jo ikke kunne sove om natten - men så slog det mig at jeg kunne tage et bad (!) ja jeg ved hvordan det kan lyde men jeg er mest til at tage bade om morgen men det var skønt at tage et bad om aftnen og så *bang* besluttede jeg mig for at tage i byen alene.....
Så jeg hoppet i et luksus lagt bad og vasket mig med et stykke luksus skæbe fra MOR som er et australsk mærke, det duftede af Blood Orange (blodappelsin) og var uhmmm så yummie.......
Så kom jeg til at tænke på min coching buddy der altid sagde at jeg ikke skulle gemme ting "til en dag" men bruge dem her og nu for det kunne jo være at den dag aldrig kom......så jeg åbnede æsken med cremen som dufter som sæben..
 |
| MOR Blood orange creme |
 |
| Så fin body butter |
 |
| Jeg har sparet på den lææææng men NU tager jeg den i brug - og jeg smed emballagen ud! |
Så jeg smurte mig ind i duftende body butter efter min lange bad og kan stadig, nu dufte det på min hud............uhmmmmmmm det er sådan en sart rar duft og jeg har bare besluttet at bruge hvad jeg har i stedet for at gemme det. No more. NU lever jeg bare her og nu!
Bagefter ordnede jeg negle på fødderne og på fingeren og kom igen til at tænke på min coaching buddy og så besluttede jeg mig for en rask beslutning, jeg skrev en kort sms til hende at jeg savnede hendes selskab og om vi ikke skulle mødes engang i næste uge - jeg skrev at hvad hun end besluttede så ville jeg accepterer det fremadrettet. Jeg har endnu ikke hørt fra hende - men nu har jeg igen og i hvertfald 110% gjort hvad jeg kan og skal for at få vores venskab tilbage til hvor det var før.
Høre jeg ikke fra hende så sletter jeg hende fra facebook. Jeg gider ikke ha hende derpå når vi alligevel ikke taler sammen. Trist men det er jo et valg hun træffer. Og jeg kan ikke presse folk til at være venner med mig, ikke at jeg ønsker at presse folk men de skal jo ønske at ville mig før det fungere optimalt.
Jeg er nu ved at ha fået varmen i mine finger og min højre arm som vender ud mod Katrine, den elektriske el-radiatore men mine tær er trods angora uldsokker, uldstrømpebukser og uldkamikker stadig helt bundfrosne!!
Og nu er jeg træt, så enten skal jeg sove lidt (fordi det er lørdag!) her på min fine røde sofa, eller også skal jeg stå op og komme i gang med de ting jeg skal ha gjort her i lejligheden........bum bum......
