onsdag den 29. oktober 2014

Overvældet af livet

Jeg tænker tit at jeg ikke kan opleve mere som kan ryste min grundvold, men det kan jeg åbenbart.
 - heldigvis har tingene ikke rystet mig inden i, i min sjæl, men det har fået mig til at tænke rigtig rigtig meget.

Jeg er nu i DK hos mine forældre, IT manden kørte sin bil fra Spanien til Danmark. En dag i sidste uge eller hmmm ja jeg kan slet ikke huske hvornår det var, men måske mandag eller sådan noget? Altså i mandags, der var vi i Brugsen sammen her i den lille bitte by hvor mine forældre bor. På vej ud af Brugsen, helt bogstavelig talt på måtten i indgangspartiet kom en meget ulækker udseende mand gående.

Det regnede udenfor, du ved Dansk gråvejr når det er bedst. Manden havde blå jeans på der var for lange og smøjet op forneden, de var slidte og med huller i og alt for store til ham. Han var ikke så høj, måske lidt højre end mig og jeg er kun 159 cm høj. Han havde en grim gammel ulækker sort termojakke på og trængte gevaldigt til at blive klippet, faktisk lignede han en ulækker beskidt hjemløs med dårlig hud og klamme tænder og ja i det hele taget en meget slidt og klam person.

Det var bare et split sekundt, men jeg genkendte ham med det samme. Det var sømanden!

Sidst jeg så ham for mange mange år siden brækket jeg mig i en skraldespand, det gjorde jeg heldigvis ikke i dag for IT manden gik lige foran mig og jeg har aldrig fortalt ham om sømanden. Det er nemmere at al være. Ikke fordi jeg ikke tror han vil forstå, men mere fordi der er så meget skrammel i mit liv at jeg ikke orker at fortælle om et hele tiden. Jeg vil bare ha ro.

Da vi kom ud i bilen blev jeg alligevel panikken fordi jeg lagde mærke tl at sømanden vendte sig om og kikkede efter mig, han genkendte mig 100% og det væreste var at han havde en lille hund med, som om han var ude at gå tur, så min konklusion er at han bor lige i nærheden i gåafstand i det mindste. Hvor kvalm er det lige at tænke på??

Jeg var lige ved at begynde at græde, fordi It manden og jeg jo overvejer at flytte til DK og bo hos mine forældre i deres Gæstehus til at starte med indtil vi finder noget andet. Og nu bor den klammeste mandsperson i verden, stærkt forfulgt af min Gudfar i samme by som mine forældre....... jeg orker det ikke!!!! Jeg sagde bare til IT manden at han engang havde pillet ved mig og så ikke mere. Jeg orkede ikke fortælle om mere og begynde at græde og så hjem til mine forældre så min Mor kan se at jeg har grædt - hun ville nok bare tænke at der var problemer med IT manden og jeg og dét er det sidste jeg har brug for lige nu...

Heldigvis spurgte It manden ikke om mere og jeg har siden forsøgt ikke at tænke så meget på det, hvilket var nemt nok, da der skete noget som var endnu værre natten til tirsdag (det er onsdag i dag)

It manden kørte til København for at arbejde Mandag aften, han skulle være til møde i København kl. 08.00 tirsdag så det var nemmere at han kørte mandag aften.

Jeg gik sent i seng og sov tungt da min telefon ringede omkring kl. 04.44, det var min lillesøster der grædende fortalt mig at hendes semi-kæreste havde fået hjertestop mens de lå og sov og at hun havde givet ham hjertemassage indtil ambulancen kom. De havde kæmpet med at få ham stabiliseret og bagefter transporteret ned af trapperne i en typisk lille bitte arbejderejendom i Århus - hvilket er svært når han er ca. 2 meter høj, men ned kom han.

Han blev efter knap en time uden ilt til hjernen (udover det som var i blodet i forvejen) lagt i raspirator på Skejby Sygehus og nedkølet til 33,3 grader.

Jeg mødtes med min søster derude og kan du tænke dig, hvor mange som har dated lidt frem og tilbage og knaldet lidt her og der kender 1. koden til hinandens iphone hvor alle information på familien ligger? 2. Kender navn og adresse og telefonnummer på familien?

Well ingen går jeg ud fra og det var ingen undtagelse for min søster - og så kan jeg så oplyse at der er E internet på Skejby! Så jeg fik vækket It manden som måtte søge på efternavnet, på venner og bekendte - til sidst kom min søster frem til at alle førstefødte drenge i familien hedder ét bestemt navn til fornavn og så et andet navn bagefter. Det gjorde at vi fandt hans Far og Mor eller IT manden gjorde og efter at ha forsøgt mig på 2 forskellige mobiltelefoner, gik jeg i krig med at lade den gode gamle fastnets telefon ringe og ringe og ringe. Efter 3 omgang ringen ud kom en træt mand i røret og jeg spurgte om han var far til XXX?

Det bekræftede han og jeg bad ham herefter om at komme til Skejby sygehus i en gevaldig far da hans søn havde fået hjertestop og lå på operationsbordet for at få en pacemaker.

De var jo mildt sagt chokeret og min søster var helt ude af den, fordi hun frygtede at hun ikke havde ydet førstehjælp hurtig nok.

I skrivande stund er de ved at hæve hans temperatur og tage ham af muskelafslappende medicin, smertestillende og sovemedicin - om et par timer skulle ha være vækket og det er herefter at de næste 24 timer er yderst kritisk. Min søster ville ikke ha mig med derud så hun tog alene afsted, jeg krydser hjerte for at det går godt for ham - både for hans egen skyld men også fordi jeg frygter så forfærdeligt hvad der vil ske med min søsters indre hvis han dør eller måske endda værre bliver hjerneskadet....

De var jo ikke 100% kærester, idet min søster har boet det sidste år i Paris og læst sin MBA. Det var første gang siden hun kom hjem at de mødtes og skulle hygge sammen, så pludselig at være "kæresten" til en fyr der måske bliver hjerneskadet forpligter måske på en anden måde end hvis hun bare havde været "bolleveninden" til en fyr der måske bliver hjerneskadet.

Jeg var lige ved at fyre mine forældres forsikringsselskab da jeg ringede for at få en krisepsykolog til min søster - hvilket vi har forsikring til. Jeg sad med police nummer, min søsters cpr og alting, jeg forklarede hvad der var sket og at vi skulle ha en psykolog (i går) inden for 24 timer som min søster kunne tale med en person der var udeforstående og som kunne hjælpe - men gæt hvad, forsikringsselskabet ville ikke bare sætte sagen igang FØR de havde hørt hele historien fra min søster.... WTF???

Skulle min søster, der lige har genoplivet et menneske i sin lejlighed sidde og vride sit hjerte ud til en skoleelev der arbejder i kundeservice afdelingen hos Alm. Brand i sin fritid?

Jeg fandt via min søsters veninde som er psykolog med speciale i sorg, frem til en meget kompetent krisepsykolog som er den førende indenfor sit felt i Danmark og så hyret vi ham privat. Min søster har allerede talt med ham en gang og har en aftale med ham hver dag resten af ugen inkl. nogle dage i næste uge.

Herefter ringede forsikringsselskabet til mig for at høre hvorfor de ikke havde hørt fra min søster..... øhhh fordi det er mega latterligt at en person i dyb dyb krise skal genfortælle noget til DIG som hun har bedt om psykolog hjælp til at TALE OM!

Heldigvis har mine forældre penge nok tl at betale for sådan noget selv - bagefter var de så dumme, forsikringsselskabet altså, at sende mig en "hvordan vil du vurdere vores kundeservice" - er du sindssyg de fik smæk! Fuckers!

Skrevet d. 29. Oktober 2014.

I skrivande stund sidder jeg i Spanien, i vores stue som nu er uden sofaer. Dem solgte jeg den anden dag til en Spanioler der hejste den største af sofaerne ud af vinduet og de to andre ind i elevatoren. It manden købte dem for 500€ for 5 år siden og jeg solgte dem til 500€ igen :) Der skal være fordele ved at passe godt på sine ting!

Tom stue... 
Jeg har tit tørret dem af i fed sæbevand og generelt passer jeg (og vi) rigtig godt på vores ting men altså, nul sofaer og vi skal ikke lige ha en ny, i hvert fald ikke her.

Sagen er den at IT manden ikke vil blive i Spanien mere, jeg vil egentlig gerne, jeg har jo både bil og indtægter her, jeg kan se at jeg kan give den en skalle med sproget (hvilket jeg burde ha gjort før, tror jeg er lige ved at knækken "sprogkoden") Jeg kan gøre så meget mere men det er som om vi har været på stand-by så længe pga. vores forhold og pga. at IT manden ikke gider landet mere, sådan en salgs venteposition... :(

Men altså, nu er beslutningen truffen og vi rejser hjem til december. Der kommer en container og henter vores ting mandag d. 17. November. Herefter flytter vi op i min lejlighed som jeg normalt udlejer og så enten flyver vi hjem eller køre hjem afhængig af hvad vi beslutter os for. It manden vil gerne ha en bil med hjem - jeg er lidt ligeglad da jeg alligevel ikke kan køre den, da jeg jo er dansker og han er udenlandsdansker. Men en bil er da altid skønt at ha :)

Min ene veninde er netop blevet PhD i Sunhedsvidenskab og min anden veninde har fået sin Kandidatgrad i Skrivekunst - begge mens de var på barsel. Hvad har jeg udrettet? Nada. Og jeg kan end ikke nå at komme hjem til deres fester... der er også ulemper ved at bo i udlandet.

Vi har i går markeret stuegulvet op med malertape, så vi har en bedre ide om hvor stor en 20 fods container er og hvad der kan være i den på en gang.

Jeg burde egentlig skrive på min bog, det er så dumt. Jeg kan se hvor meget godt det vil gøre for min selvtillid hvis jeg fik den skrevet, jeg kan se at det måske ville pynte på mit cv og jeg kan se at jeg måske vil tjene penge på den - eller måske ikke, da det faktisk er ret dyrt at udgive en bog selv men who knows, måske. Håber må jeg gerne ha.

Men jeg kan simpelthen ikke nosse mig selv sammen til at skrive, det er som om alt muligt andet - ligesom at skrive blog er så meget mere vigtigt. Jeg har de sygeste overspringshandlinger og selv når jeg prøver at coache mig selv med spørgsmål, så kan jeg ikke finde frem til hvad det er som gør at jeg ikke bare SKRIVER! Skriv for helvede Deirdre-Ann, skriv skriv! - But I don't.
Why??

Jeg har elleres allerede fået en god pris på korrekturlæsning, jeg har billederne, jeg har fået en pris på et forside billede og jeg kan se det HELE for mig, men jeg gør ikke noget ved det.... jeg må være komplet blank oven i. Feks. sidder jeg nu og lytter til min gl. playliste på youtube inkl. Spanske reklamer (yes I know I know) og drikker halvlunken cola zero som en gæst havde efterladt i lejligheden (altså i uåbnede tilstand, den er halvlunken fordi jeg har brugt 2 dage på at drikke den, snart 3)

Nå men hvad er der mere at fortælle i mit liv?

Jow, min søsters kæreste er blevet vækket fra sit koma, han har fået indopereret en pace maker som han skal gå med resten af livet, da de ikke kan finde ud af hvad der har været årsag til at han fik hjertestop. Han er også blevet udskrevet og er nu hjemme hos min søster.

Scaninger viser at hans hjerne IKKE har taget skade og at han skulle komme sig 100% om end at alle patienter der har hjertestop ofte vender tilbage til livet med en anden opfattelse af hvad det skal indeholde og det kan godt være svært for dem som er en del af deres liv før de fik hjertestop. Så lige nu skal min søster og hendes nye kæreste finde hinanden igen.

Da de skulle ha en tube ned i halsen på ham, gik det så stærkt at de har ridset hans stemmebånd og han kan derfor pt. kun hviske men det skulle også gerne blive bedre med tiden, men han vil måske for altid ha en dybere stemme end før - hvilket jeg mener er en billig billig pris at betale for at slippe for en hjerneskade!

Min søster taler stadig med en psykolog, hvilket jeg er rigtig glad for :) Måske hun slet ikke har brug for det, men en ting er sikkert, det er bedre at få talt om tingene og så læg det væk, end at lægge det væk uden at tale om det.

Nå men hmmm bum bum what else? Her er et par billeder fra da jeg var i DK og Østrig.




Jeg har fundet nogle af mine gamle porcelænsting frem og lagt dem til salg. Håber jeg kan få solgt en masse, så jeg kan få flere penge i kassen - åhh hvor jeg drømmer om en dag ikke at ha mere gæld. Det er faktisk så mega uretfærdigt at jeg har så meget gæld fordi et andet menneske har fucked up i deres liv :(

Da jeg var hjemme, strøg jeg en af It mandens skjort og opdaget at min Mor har fået et super super SUPPPPPPER COOOOOOL strygejern! Er du gal hvor er det cool, det stryger som en DRØM! Me like!

Da vi kom hjem fra Østrig købte It manden den første buket blomster til mig - den var virkelig fin men hold kun i knap en uge og vandet lugtede helt vildt fælt selv om jeg skiftede de hver dag. Jeg ved min coach ville sparke mig, men jeg ville ønske at han havde været mere opmærksom fordelt ud på hele vores forhold. Til Januar 2015 har vi været kærester i 3 år og i hele 2014 har han ikke sagt at han elsker mig og på 3 år jeg har kun fået blomster denne ene gang - jeg vil ikke lyde utaknemmelig for jeg er også glad for det jeg får, men.....
- som sagt ville min coach losse mig for at skrive og sige det her, fordi jeg burde værdsætte at han prøver. Men nogle gange tænker jeg på om man kan prøve forsent?

Om fredagen må jeg spise M&M's, en dag kunne jeg så ikke spise dem færdig, så jeg satte dem ned på gulvet og næste dag var de fyldt med myre!!! It manden mente jeg kunne skylle dem af så det prøvede jeg - note til mig selv, du kan ikke skylle myre af chokolade :(

Inden sofaerne røg, så min udsigt sådan her ud - der bor en Dansker i nabolejligheden og af en eller anden grund går han altid rundt nøgen på sin terrasse og står af en eller anden mærkelig grund altid og glor ned i vores lejlighed selv om vandet er den stik modsatte vej...... 

Ja da, lad mig være nøgen på terrassen.....

Min ven skal da også ud og være nøgen på terrassen!

I min udlejningslejlighed har jeg tilføjet lidt wallstickers ned langs en ellers lidt kedelig gang :)

It manden kørte sin sportsvogn til Danmark og jeg fløj. Da jeg landede i Billund lufthavn regnede det og alle stormede i "sikkerhed" Jeg stillede mig udenfor i regnen og mærkede den mod min hud og forsøgte at tage et billede af hvor smukt regnen så ud når den regnede ind i lysstrålen fra gadelamperne. Det så så fint ud....og alle duftene..... jeg tror ikke folk ved hvor mange dufte der er i Danmark før man har prøvet at bo i et knasttørt område!


Da vi var i Østrig besøgte It manden og jeg en restaurant i Wien, dette var forsiden af deres menukort..... det ligner en Rokkoko dame der sutter pik! Sorry to say og det er jo ellers en fin restaurant, men det er faktisk en asparges hun spiser, hvilket er vildt mærkeligt da det var en sushi restaurant...... jeg skulle fandeme ikke ha sådan et billede på forsiden af mit menukort med mindre man kunne bestille enten asparges eller et blowjob af en rokokkoklædt dame!

I Østrig så jeg dette her natur pynt som jeg syntes var virkelig fin. Jeg elsker ting der er naturlige :)

I det mærkelige bjergland kan du da også lige trække et cover til din iphone i en automat om natten, for det sker jo tit at du ikke kan vente med at få et nyt cover til butikken åbner igen..... ikk???

Min ældste lillebror med min anden ældste nevø på skulderne på vej op af bakken fra en dal hvor vi var hikede ned.

Vi var også til Duedag i Ejstrupholm igen - skønt med lidt loppefund :) Købte bla en mega fint kukur som jeg vil male solskinsgult - det fortalte jeg ikke ham urelskeren der solgte det, så tror jeg ikke han havde solgt det til mig!!

Ejstrupholm bypark - jow jow de har skam en bypark. En forunderlig by med masser af potentiale

og en lille dam.... med et hus der genspejler sig i vandet


 Tror hellere jeg må få spist min tomatsuppe (fra Heintz) med spagettie i og så se at få slukket for youtube og komme igang med at skrive. Jeg vil så gerne udgive denne her bog, kender mange som har skrevet en bog, faktisk kender jeg 23 som har gjort det men kun 4 ud af de 23 har selv skrevet den, resten har bare talt med en Ghost writer som så har skrevet bogen for dem.... det er ikke at være forfatter sådan rigtig hvis du spørger mig. Det er bare blær og useriøst skribleri. 

onsdag den 1. oktober 2014

1. Oktober

I dag er det 1. Oktober 2014. Mange måneder er gået siden jeg flyttede til Spanien for at bo med min første kæreste i knap 13 år.

Om 1 måned og 30 dage skal vi være ude af vores lejlighed hvor vi har boet de sidste to år her i Spanien. Vores udlejer er en Spansk korrupt idiotisk snydepels så jeg har ingen problemer med at flytte herfra. Jo før desto bedre. Han er en mega mega nar!

Men, vi har ingen ide om hvor vi skal flytte hen!

It manden vil ikke blive i Spanien mere, han siger at landet ineffektivitet suger alt energi og gejst ud af ham. Han gider ikke mere og jeg har ingen intentioner om at presse et andet menneske til at gøre noget de ikke ønsker eller at bo et sted hvor de ikke lyster. Uanset hvem det måtte være.

Først talte It manden om at flytte til Dublin i Ireland da det er Europa's Hovedkvarter for IT. Alle de store virksomheder ligger der. Appel, Google, Facebook, Airbnb, Wundercar etc.
Han tager derover til en stor IT messe i starten af November i en uges tid. Jeg gad egentlig godt med eller at komme og besøge ham men jeg orker ikke at rejse mere. Jeg vil bare ha RO og være ALENE.

Nu ligger snakken så mest på at flytte hjem til Århus. Ikke fordi jeg gerne vil, men fordi IT manden arbejder for et firma som ligger i Århus og fordi han og jeg måske kan få en aftale i hus med en af mine gl. radio kollegaer om at hjælpe dem med deres firma. De er super dygtige til det de laver men alt andet udenom kan de slet ikke finde ud af. Det hele skrider for dem men på sigt kan det blive super godt.

Jeg ville et eller andet sted dø for at få sådan et job, at få en fast løn hver måned ville være guld. Det ville simpelthen være SÅ FANTASTISK og en kæmpe mega gigant sten vil falde fra mit bryst. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har haft ro på min økonomiske front - det er SÅ LÆNGE SIDEN at jeg slet ikke tænker på det mere, for jeg ved ikke hvordan det føles. Alle mine drømme er pakket væk.

Men, jeg ved ikke om jeg har lyst til at komme hjem til Århus, hjem til Danmark. Inden jeg tog afsted var jeg godt nok arbejdsløs og kæmpede som freelancer men jeg havde i det mindste en lejlighed, jeg ejede mine egne møbler og jeg ejede min egen bil. Jeg kæmpede HÅRDT for at betale mine regninger men det skete altid og jeg har aldrig nogensinde ever været registreret som en dårlig betaler. ALDRIG.

Nu, nu har jeg ingenting. Jeg har ingen lejlighed i Danmark, jeg har intet hjem i Danmark. Jeg har næsten ingen møbler og jeg har ingen penge til at købe nye møbler for. Jeg har ingen bil og jeg kan ikke se at jeg nogensinde får råd til at få en bil igen. Jeg er fladere end flad og vil helst bare finde mig en ultra billig lejlighed hernede i Spanien og gemme mig væk indtil jeg en dag har fået penge nok til at kan komme hjem og ligne bare et nogenlunde ordentligt menneske.

Oven i alt det jeg lige har skrevet, så er der hele udfordringen med It mandens og mit forhold. Jeg tror jeg elsker ham, men det er ikke kærlighed. Jeg har læst et sted at man godt kan elske et menneske uden at det er kærlighed og da jeg læste det gav det så super god mening for mig - jeg har nemlig følelser for ham, men det er ikke de rigtige følelser. Jeg er ikke the one for ham. Men hvordan siger man det til en fyr man bor sammen med?

Hvor skal jeg gå hen når jeg har sagt det? Ind i gæsteværelset? Skal jeg pakke mine ting og tage hvorhen? Skal han gå? I don't know - ingen har nogensinde fortalt mig om hvordan det er at slå op.

Jeg orker ikke at komme hjem til Århus og Danmark som en 1. Fiasko rent arbejdsmæssigt. 2. Fiasko rent økonomisk 3. Fiasko på kærlighedsområdet.  4. Fiasko på boligområdet.

Intet fungere for mig og jeg har  bare lyst til at rydde op og starte forfra, alene. Som jeg altid har gjort. Som jeg ved hvordan jeg skal gøre. Jeg vil gerne være alene. Vi er fucking ALTID SAMMEN - jeg ved det er et luksus problem, for mange af mine veninder har det lige omvendt, manden er altid væk og det er naturligvis heller ikke sjovt men jeg orker simpelthen ikke at være omkring andre mennesker så meget hele tiden.

Jeg GIDER IKKE MERE!

Men jeg ved ikke hvordan jeg skal komme ud af det her rod jeg har fået mig selv ind i plus at jeg bor i et andet land.

Og i går eller i mandags gav it manden mig blomster for første gang nogensinde - det er en mega stor buket og de er virkelig fine men .... min coach ville sparke mig for at skrive det, for hun siger at jeg skal værdsætte når han forsøger - men ifølge mit indre så er det bare forsent. Don't get me wrong, blomsterne er fine, de er smukke, store og ja fine - men de rør ingenting inde i mig og de betyder ingeting for mig. Så enten er jeg kold, kynisk og afstumpet eller også kommer de blomster ca. 2 år forsent.

I går aftes lå vi og talte sammen og jeg faldt i søvn grædene.

I lørdags blev min nye nevø døbt. Han fik et bibelsk navn ligesom sin bror. Min storebror Norman i Østrig er gift med en Østriger som er religiøs og alle har bibel navne, don't get me wrong jeg elsker HR. Gud men jeg er ikke så fanatisk at mine børn skal opkaldes efter diciple og at jeg skal tænde lys i kirken (som iøvrigt er den Katolske Kirke hvor børn i hundrede af år er blevet voldtaget og misbrugt i Guds navn.... !!) Jeg bryder mig ikke om det og hader at komme i kirke dernede.

Men det var hyggeligt. En aften sad vi alle på værelset (17 mennesker) og fik pizza og rødvin og øl. Det var bare SÅ HYGGELIGT - hvis ikke jeg lige havde så ondt i min mave. Jeg ved ikke hvad der er galt med den, men de sidste par måneder har den drillet mig så forfærdeligt.

Jeg kan ikke la være med at tænke på at det minder mig om da jeg boede på Gården, min mave var altid dårlig. I dag tror jeg det var pga. stress. Måske jeg stresser nu?

Ville ha uploaded nogle billeder men det virker som om vores internet køre på pedalkraft :(

Skriver igen en anden dag.