I går aftes havde It manden og jeg vores første rigtige skænderi nogensinde - eller det eneste rigtige jeg kan huske vi har haft. Måske vi har haft andre, men i så fald kan jeg ikke huske dem.
Jeg syntes han er en mega nar og jeg skal love for at ordsproget "der er ikke langt fra kærlighed til had" er 200% rigtigt!
For min skyld kunne han forsvinde som dug for solen, som støvet fra visne knogler i en Indiana Jones film - I could't care less!
Jeg er total forundret over hvad der er sket og hvordan det skete - jeg så det ikke komme, men så igen, jeg er jo ikke kendt for at være den hurtigste scooter på havnen når det kommer til at tolke andre menneskers signaler.
Efter at jeg fik løn fra firmaet, begyndte jeg at arbejde igen, fordi jeg (naivt) regnede med at vi var tilbage til den aftale vi skrev under på i Oktober 2014. Så får jeg en besked om at der er frustrationer i firmaet over at jeg arbejder videre - og så er jeg frustreret, for hvad skal jeg gør?
Lade kunderne ligge uden at få svar? At lade potentielle ordre gå forbi vores næse? Og hvorfor tænker jeg overhoved i "vores" (flertal) retninger? Der er jo ikke noget os, vi eller vores firma. Der er deres firma og så er der mig.
Jeg trækker mig, jeg orker ikke mere. Jeg forstår ikke hvordan IT manden kan syntes at det er min egen skyld? Jeg har tænkt meget over det han sagde og jeg kan ikke se hvordan han kan komme frem til at jeg med vilje vil ødelægge det for ham og mig, altså ødelægge vores muligheder for at komme ind i firmaet - hvad i helvede får ham til at tro det?
Jeg er alene flyttet tilbage til Danmark fordi jeg vidste jeg havde et betalende job fra 1. Januar 2015. Havde jeg ikke det, var jeg ikke flyttet tilbage, så var jeg blevet lige her i Spanien.
Tror han virkelig at jeg syntes det er rosenrødt at bo hos mine forældre i en alder af 36 år? At jeg syntes det er cool at tjene 9000 dkr. før skat hver måned og så håbe på almisser i form af løn for et job jeg har udført?
Han insinuerede - eller nej, han sagde direkte, at jeg ødelagde det for mig selv, som jeg altid gør og dét slog mig hårdt. Var det måske min skyld at jeg blev fyret fra det firma hvor vi begge arbejdede i? Var det måske min skylde at de vælger at skære alt PR væk og dermed også mig? Var det min skyld at jeg aldrig fik mine bonusser fordi chefen var og ER en mega korrupt idiot som engang er blevet fyret fra SKAT for bedrageri og ALLIGEVEL bliver ansat til 55.000 kr pr.mdr?
Jeg har altid altid lavet mit arbejde til UG, der har aldrig været klager over mit arbejde - jeg er bare blevet fyret fra dag til dag. Dagen før jeg blev fyret fra firmaet hvor i jeg mødte it manden, var jeg til møde med chefen, han kom næsten en time forsent til en cafe hvor han selv havde valgt at vi skulle mødes.
Jeg kan huske at jeg havde Berlingske Tidende med i avis udgave, for at vise ham min seneste PR succes som han selv havde bestilt - I made it og jeg glædet mig så meget til at få min bonus i slutningen af Januar! Han var mærkelig fraværene og have ikke rigtig tid til mig da han skulle mødes med en anden person på samme cafe og da han jo var kommet en time for sent var den anden personlige på trapperne.
Næste dag fyret han mig over telefonen og nægtede at udbetale løn og bonus - og naturligvis er dét min skyld. Det giver sig selv........ i hvert fald ifølge IT manden.
Jeg var SÅ tæt på at bede ham om at skride på hotel - lejligheden her er fandeme 200% min! Jeg har betalt ALT hvad der er i den, jeg betaler ALLE udgifter - DEN ER MIN MIN MIN MIN MIN!!! Og så nægter jeg at finde mig i at han taler sådan til mig!
Jeg har om nogen den største drøm om at blive til noget og at få et job som jeg virkelig elsker og som vigtigst af alt, også elsker mig. Jeg drømmer om at kunne betale mine regninger uden at skulle tænke over hvilken regning der skal betales først for at undgå at ryge i Ribers eller generelt bare blive registreret som dårlig betaler - og specielt nu, hvor jeg har kæmpet mig så hårdt og indædt ud af det meste rod omkring gården og undgået at blive registreret nogen steder, så vil jeg ikke starte forfra, så naturligvis kæmper jeg indædt for at blive likvid igen.
Og når jeg så starte ud i et nyt firma med 250 km i timen fordi jeg vil vise hvor god jeg er, for meget jeg vil firmaet og de så ikke vil betale mig så slår det mig selvsagt ud - når jeg så siger til mig selv at jeg ikke må bære nag og at jeg skal arbejde videre og de så igen stiller sig på tværs, så forundres jeg helt vildt!
Nu kan jeg så se frem til ikke at få løn 1. Marts...... ergo nul penge til mig udover mine 9000 kr for at svare på info mails 24 timer i døgnet. Og de penge rækker ikke langt når skat har fået sin del og regningerne er betalt....
Jeg har søgt flere stillinger som eksamensvagt og håber at der kommer noget. Derudover har jeg bestemt mig for at blive her i Spanien til jeg ved hvad jeg skal lave i DK.
Der er ingen grund til at tage hjem og sidde i enden af mine forældres have i deres Gæstehus sammen med min ex-kæreste som jeg pt. foragter mere end jeg troede muligt. Jeg glæder mig SÅ MEGET til han rejser hjem!
Jeg trænger til at detoxe fra andre mennesker - til at finde Deirdre-Ann og til at stoppe med at jage et projekt som jeg troede på men som ikke blev til noget af så mange forskellige grunde at jeg næsten ikke kan holde styr på dem alle sammen og nu er jeg så kommet dertil hvor jeg ikke gider holde styr på noget mere.
Her i Spanien har jeg min egen lejlighed og lidt endnu tjener jeg vel 9000 kr (indtil IT manden finder en anden som kan gøre jobbet bedre) selv om det er en stakket frist og så må jeg få det bedste ud af livet som Hr. Gud har givet mig. Fucker!
Tænker på om jeg skal tage et smut ud under Hr. Gud's fri natur og trave afsted?
Jeg lure lidt på en af de her ture.... http://www.nationaltrail.co.uk/national-trail-network
Enten the Pennine Way og så krydse ind over og tage Hadrian's Wall Path eller en helt anden, The South West Cost Path..... det som dog undre mig, er at de skriver at The Pennine way som er 431 km lang vil tage 19 dage..... jeg gik 875 km på 23 dage. Og jeg har bestemt brug for at være væk i længere tid end 19 og 23 dage!!!
Tænke tænke....
Viser opslag med etiketten Caminoen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Caminoen. Vis alle opslag
tirsdag den 10. februar 2015
onsdag den 2. maj 2012
Måske...
... jeg er barnlig?
Måske jeg er unormal, nærtagende og latterlig?
Lad mig starte med at sige at jeg i dag, her til aften har taget min NuvaRing ud, fordi jeg skal ha min menstruation - jeg ville gerne kunne sige at mit humør overhoved IKKE er påvirket af at jeg har menstruation men noget snigende inden i mig siger at det nok ikke er helt korrekt...
Sagen er den at jeg sidder her i sofaen, It manden sidder i sofaen ved siden af med sin Ipad. Klokken er 21.23 og sådan her har vi siddet siden kl. 18.30 (ca.) og det er både super hyggeligt for vi har ild i pejsen og høre god musik men det er også noget som gør mig super ked af det...
Eller måske er det ikke lige dét faktum at vi sidder her men mange så ting som gør det....
Lad mig prøve at forklare mig.
I dag var vi ude i en mobil butik, jeg og it manden har noget mobiltelefononi der hedder yoigo, de har snydt mig for en masse data mens jeg var ude og gå - i alt drejer det sig om 10 Euro men for mig er det en principsag. Jeg vil ikke betale ca. 70 kr for noget jeg ikke har fået, og hvis jeg ikke gør noget nu, sker samme fejl måske i næste måned.
Anyway, de erkendte fejlen med det samme og pengene er nu sat tilbage på min telefon, men mens vi stod dér og ventede på at spanioleren fik ringet til alle mulige for at løse problemet, så ville jeg gerne holde om It manden og kysse ham lidt - jeg ved ikke hvad det var men jeg syntes jeg kunne mærke at han var irritabel eller hmmm syntes jeg var irriterende, i hvert fald siger jeg til ham: "Jeg er blevet lidt clingy her på det sidste..." det var egentlig ikke et spørgsmål mere en slags konstatering som pludselig kom til mig mens jeg stod der og holdt om ham, hvortil han siger "Ja"......*slam* tag dén!
Jeg blev simpelthen SÅ såret, ikke ked af det men såret - her har jeg gået en helveds lang tur og glædet mig så ufattelig meget til at se ham igen, jeg har kasted mig selv ud i den ene hærmarch efter den anden for at presse mig selv fremad på trods af lorte vejr, vabler og sengelus og nu er jeg endelig her hos mig og jeg vil bare gerne dufte ham, røre ved ham og nyde at vi er sammen og så er det pludselig som om at pråsen går op for mig....
Det er jo logisk - it's always that way - når jeg endelig begynder at syntes om en fyr, så trækker han i land...så tager han et skridt eller to tilbage og er det at jeg står dér igen og ikke forstår en dyt af det hele...
Jeg har skal SÅ MEGET passe på at mit indre ikke får frit løb til at råbe "I fucking told you so you stupid bitch, why won't you ever fucking listen? Men are crap, creeps and nothing but trouble!!!"
Oven i det, så ringede ham aktionæren fra firmaet i går til It manden, han ville "bare lige høre" om det nu også var rigtigt at jeg havde gået Camino France på 23 dage - hvor fanden ved han det fra? Jeg er ikke venner med ham på facebook men jeg er heller ikke tabt bag en vogn, jeg er 100% sikker på at det er Norman den lamme spade der har sagt noget i retningen af - hvis jeg kender ham ret: "bla bla bla....Deirdre-Ann har skrevet på facebook vægen at hun er kommet i mål efter 23 dage, det er umuligt, det kan hun ikke, jeg tror ikke på det bla bla bla...."
Sådan noget ondskabsfuldt snak er 100% Norman agtigt, hvis nogen mennesker er bare en lille bitte mikro smule bedre, dygtigere, mere succesfuld eller hårdtarbejdende end ham, så er det HELT SIKKERT at han får ondt i røven eller bliver mistænksom!!
Da manden sad i sin dyre guld Porche og fortalte mig om sine lejligheder i London og København skulle jeg bare tro på alt hvad han sagde, da jeg sagte fortalte om min gård så var jeg en lystløgner!
Da jeg gik turen i 2010 fik han da også lige fyret af til bla. Aktionæren i Spanien at jeg kun havde gået turistruten, for naturligvis kunne jeg ikke ha gået hele ruten bare fordi hans fede korpus ikke kunne klare mosten uden hviledage i hobetal!
Og nu, hvor jeg har vadet igennem snestorm, regnskyld, stormvejr, hagl, dagsmarchs på op til 57 km og er piv stolt af mig selv, så skal jeg overhøre opkald omkring rigtigheden af det jeg har præsteret....
It manden prøvede at få det til at lyde som om der ingenting var, men jeg hørte at han bla sagde: Jow det er rigtigt nok, jeg sidder lige og ser billedere.........hun har en app der viser alle hendes ruter...... osv....og det bed i mit hjerte - hvorfor tror folk ikke på MIG?
Hvad skal jeg dog gøre her i livet for at folk bare vil tro på at det jeg siger og det jeg gør er oprigtig og sandfærdigt?
Jeg er pisse ligeglad med hvad Norman egentlig tænker, jeg syntes han er ynkelig, snart 40 år og så ligger han og knepper en pige der kunne være hans egen datter og som der ingen fremtid er i, han køre rundt i en bil han ikke har betalt danske afgifter på, han arbejder minimalt og gør i min verden ikke ret meget godt - om noget overhoved - for andre mennesker!
Jeg har hørt ham prale og blære sig en million gange men jeg har aldrig nogensinde ever hørt ham fortælle om hvor mange mennesker han har hjulpet til et bedre liv, givet en hestesko til en værdig tilværelse.....når jeg tænker på at jeg betaler 180 kr pr. barn i Afrika og for mig er det lidt en kamp hver måned, tænk så på hvor mange han kunne hjælpe ved et greb i lommen?
Han kunne bygge en hel brønd i Afrika og indrette en skole for en landsby og lave det fedeste PR på dét mens han bestiger Kilimanjaro med et kamerahold der vil se de bedrifter en rig dansker udføre og se alle de små børn der en dag vil vokse op til at forandre Afrika takket være hans viden og hans penge men nej dét shit han kan ikke finde ud af - hvad kan han finde ud af?
At sidde og så tvivl i andres sind omkring andres evner.....fordi han selv ikke magter at gennemføre på samme tid!
Jeg er SÅ vred og jeg er SÅ VRED på mig selv over at JEG bliver ked af at ham Aktionæren ringer, hvorfor kan jeg ikke bare være pisse ligeglad med hvad folk syntes om mig?
I know why.....
Fordi lige netop dét faktum at folk tror jeg lyver er min LIGTORN, mit ØMME PUNKT - man kan næppe ramme mig hårdere end ved at tvivle på mit ord!
Første gang jeg fortalte en voksen om voldtægten fik jeg at vide at jeg "så spøgelser", da jeg spurgte hvad dét betød fik jeg at vide at det var det samme som at ha en "livlig fantasi" og at "lyve" - jeg husker at det sved bag mine øjne og at jeg siden svor aldrig at fortælle nogen noget igen.
Det er alle de der små ting som gør mig ked af det - It manden og jeg har rigtig god sex men det er ofte mig der skal tage initerativ og dét gør at jeg føler mig total maskulin, når jeg bare gerne vil føle mig som en feminin kvinde, jeg vil gerne at han vil mig, at han viser at han vil mig - et sted inde i mig er jeg slet ikke i tvivl om at han vil mig men han viser det bare ikke særlig meget - og jeg VED GODT at jeg ikke kan forvente at alle bare plapre løs om deres følelser og tanker som jeg gør men come on hvor ville det være nemmere hvis folk bare sagde hvad de tænkte og følte frem for at være passive.....
Og HVOR ER DET GODT at jeg skal hjem i morgen!
Godt nok til Jylland men stadig....mandag sidder jeg i min bil på vej mod mit elskede og savnede København og som jeg tænker og føler lige nu, så ser jeg ikke mig selv flytte til Spanien ever! That's for darn sure!
Måske jeg er unormal, nærtagende og latterlig?
Lad mig starte med at sige at jeg i dag, her til aften har taget min NuvaRing ud, fordi jeg skal ha min menstruation - jeg ville gerne kunne sige at mit humør overhoved IKKE er påvirket af at jeg har menstruation men noget snigende inden i mig siger at det nok ikke er helt korrekt...
Sagen er den at jeg sidder her i sofaen, It manden sidder i sofaen ved siden af med sin Ipad. Klokken er 21.23 og sådan her har vi siddet siden kl. 18.30 (ca.) og det er både super hyggeligt for vi har ild i pejsen og høre god musik men det er også noget som gør mig super ked af det...
Eller måske er det ikke lige dét faktum at vi sidder her men mange så ting som gør det....
Lad mig prøve at forklare mig.
I dag var vi ude i en mobil butik, jeg og it manden har noget mobiltelefononi der hedder yoigo, de har snydt mig for en masse data mens jeg var ude og gå - i alt drejer det sig om 10 Euro men for mig er det en principsag. Jeg vil ikke betale ca. 70 kr for noget jeg ikke har fået, og hvis jeg ikke gør noget nu, sker samme fejl måske i næste måned.
Anyway, de erkendte fejlen med det samme og pengene er nu sat tilbage på min telefon, men mens vi stod dér og ventede på at spanioleren fik ringet til alle mulige for at løse problemet, så ville jeg gerne holde om It manden og kysse ham lidt - jeg ved ikke hvad det var men jeg syntes jeg kunne mærke at han var irritabel eller hmmm syntes jeg var irriterende, i hvert fald siger jeg til ham: "Jeg er blevet lidt clingy her på det sidste..." det var egentlig ikke et spørgsmål mere en slags konstatering som pludselig kom til mig mens jeg stod der og holdt om ham, hvortil han siger "Ja"......*slam* tag dén!
Jeg blev simpelthen SÅ såret, ikke ked af det men såret - her har jeg gået en helveds lang tur og glædet mig så ufattelig meget til at se ham igen, jeg har kasted mig selv ud i den ene hærmarch efter den anden for at presse mig selv fremad på trods af lorte vejr, vabler og sengelus og nu er jeg endelig her hos mig og jeg vil bare gerne dufte ham, røre ved ham og nyde at vi er sammen og så er det pludselig som om at pråsen går op for mig....
Det er jo logisk - it's always that way - når jeg endelig begynder at syntes om en fyr, så trækker han i land...så tager han et skridt eller to tilbage og er det at jeg står dér igen og ikke forstår en dyt af det hele...
Jeg har skal SÅ MEGET passe på at mit indre ikke får frit løb til at råbe "I fucking told you so you stupid bitch, why won't you ever fucking listen? Men are crap, creeps and nothing but trouble!!!"
Oven i det, så ringede ham aktionæren fra firmaet i går til It manden, han ville "bare lige høre" om det nu også var rigtigt at jeg havde gået Camino France på 23 dage - hvor fanden ved han det fra? Jeg er ikke venner med ham på facebook men jeg er heller ikke tabt bag en vogn, jeg er 100% sikker på at det er Norman den lamme spade der har sagt noget i retningen af - hvis jeg kender ham ret: "bla bla bla....Deirdre-Ann har skrevet på facebook vægen at hun er kommet i mål efter 23 dage, det er umuligt, det kan hun ikke, jeg tror ikke på det bla bla bla...."
Sådan noget ondskabsfuldt snak er 100% Norman agtigt, hvis nogen mennesker er bare en lille bitte mikro smule bedre, dygtigere, mere succesfuld eller hårdtarbejdende end ham, så er det HELT SIKKERT at han får ondt i røven eller bliver mistænksom!!
Da manden sad i sin dyre guld Porche og fortalte mig om sine lejligheder i London og København skulle jeg bare tro på alt hvad han sagde, da jeg sagte fortalte om min gård så var jeg en lystløgner!
Da jeg gik turen i 2010 fik han da også lige fyret af til bla. Aktionæren i Spanien at jeg kun havde gået turistruten, for naturligvis kunne jeg ikke ha gået hele ruten bare fordi hans fede korpus ikke kunne klare mosten uden hviledage i hobetal!
Og nu, hvor jeg har vadet igennem snestorm, regnskyld, stormvejr, hagl, dagsmarchs på op til 57 km og er piv stolt af mig selv, så skal jeg overhøre opkald omkring rigtigheden af det jeg har præsteret....
It manden prøvede at få det til at lyde som om der ingenting var, men jeg hørte at han bla sagde: Jow det er rigtigt nok, jeg sidder lige og ser billedere.........hun har en app der viser alle hendes ruter...... osv....og det bed i mit hjerte - hvorfor tror folk ikke på MIG?
Hvad skal jeg dog gøre her i livet for at folk bare vil tro på at det jeg siger og det jeg gør er oprigtig og sandfærdigt?
Jeg er pisse ligeglad med hvad Norman egentlig tænker, jeg syntes han er ynkelig, snart 40 år og så ligger han og knepper en pige der kunne være hans egen datter og som der ingen fremtid er i, han køre rundt i en bil han ikke har betalt danske afgifter på, han arbejder minimalt og gør i min verden ikke ret meget godt - om noget overhoved - for andre mennesker!
Jeg har hørt ham prale og blære sig en million gange men jeg har aldrig nogensinde ever hørt ham fortælle om hvor mange mennesker han har hjulpet til et bedre liv, givet en hestesko til en værdig tilværelse.....når jeg tænker på at jeg betaler 180 kr pr. barn i Afrika og for mig er det lidt en kamp hver måned, tænk så på hvor mange han kunne hjælpe ved et greb i lommen?
Han kunne bygge en hel brønd i Afrika og indrette en skole for en landsby og lave det fedeste PR på dét mens han bestiger Kilimanjaro med et kamerahold der vil se de bedrifter en rig dansker udføre og se alle de små børn der en dag vil vokse op til at forandre Afrika takket være hans viden og hans penge men nej dét shit han kan ikke finde ud af - hvad kan han finde ud af?
At sidde og så tvivl i andres sind omkring andres evner.....fordi han selv ikke magter at gennemføre på samme tid!
Jeg er SÅ vred og jeg er SÅ VRED på mig selv over at JEG bliver ked af at ham Aktionæren ringer, hvorfor kan jeg ikke bare være pisse ligeglad med hvad folk syntes om mig?
I know why.....
Fordi lige netop dét faktum at folk tror jeg lyver er min LIGTORN, mit ØMME PUNKT - man kan næppe ramme mig hårdere end ved at tvivle på mit ord!
Første gang jeg fortalte en voksen om voldtægten fik jeg at vide at jeg "så spøgelser", da jeg spurgte hvad dét betød fik jeg at vide at det var det samme som at ha en "livlig fantasi" og at "lyve" - jeg husker at det sved bag mine øjne og at jeg siden svor aldrig at fortælle nogen noget igen.
Det er alle de der små ting som gør mig ked af det - It manden og jeg har rigtig god sex men det er ofte mig der skal tage initerativ og dét gør at jeg føler mig total maskulin, når jeg bare gerne vil føle mig som en feminin kvinde, jeg vil gerne at han vil mig, at han viser at han vil mig - et sted inde i mig er jeg slet ikke i tvivl om at han vil mig men han viser det bare ikke særlig meget - og jeg VED GODT at jeg ikke kan forvente at alle bare plapre løs om deres følelser og tanker som jeg gør men come on hvor ville det være nemmere hvis folk bare sagde hvad de tænkte og følte frem for at være passive.....
Og HVOR ER DET GODT at jeg skal hjem i morgen!
Godt nok til Jylland men stadig....mandag sidder jeg i min bil på vej mod mit elskede og savnede København og som jeg tænker og føler lige nu, så ser jeg ikke mig selv flytte til Spanien ever! That's for darn sure!
My Bucket List...
Det er i dag onsdag d. 2. maj 2011 og jeg sidder i skrivende stund i It mandens lejlighed med udsigt til Gibraltar og vandet og oplever for første gang i mere end én måned at solen skinner fra en næsten skyfri himmel og at det ikke regner!!
- yiiiihaarrrrrrrrr!!!!
Dog er det stadig koldt, eller koldt for mig, jeg er lidt en frossenpind og jeg kan godt mærke at jeg ikke har min uldundertrøje på mere, den var min tro, faste og stabile følgesvend på HELE min pilgrimstur, ja faktisk var den slet ikke af min krop, undtagen når jeg var i bad - klamt eller ej, den blev vasket to gange på hele turen og lugtede egentlig ikke.
Uden den havde jeg død af kulde, sov endda med den på og om morgen tog jeg så bare endnu en bluse udover, og så min fleecejakke, mit kæmpe tørklæde og som prikken over i'et min North Face Vind og regnjakke og så afsted (ja naturligvis også bukser og strømper og sko)
Men lad mig starte hvor jeg slap sidst - det var på hotellet i Palas de Rei....
Næste morgen havde jeg overordentligt svært ved at komme ud og afsted, så jeg var først ude kl. 07.10! Hvilket er top dumt, for når man bor i de større byer, hvilket Palas de Rei egentlig ikke er, så er der altid masser af gadelys og det er nemt at gå afsted mens det er mørkt, hvilket jeg altid prøver at udnytte, så får jeg et dejligt forspring plus at jeg altid er friskest om morgen.
Knap var jeg gået afsted før jeg mødte en Norsk pige som jeg havde mødt et par dage før, hun havde gået via Nordruten som er meget ensom og afsidsliggende og var derefter kommet ned på Camino France. Det var SÅ TYDELIGT at hun trængte til selskab, men jeg orkede bare ikke at være social - jeg ved godt det er dårligt af mig og dårlig stil osv. men jeg går altså bare bedst for mig selv. Tror måske det er en "skade" jeg har fået af at være så meget alene - jeg nyyyyyyder min tid alene!!!
Faktisk nyder jeg den endnu mere når jeg ved at jeg til enhver tid kan få selskab, som feks. i dag hvor jeg har sendt It manden ned på kontoret og selv blev hjemme - jeg trænger dels til at få blogget og skrevet mine tanker ned i min dagbog (som jeg har ved siden af bloggen) og til at være alene, dernæst har jeg lovet ham at vaske gulvet....
Efter at han havde massiv vandskade har hans marmor gulv været dækket af kalk, og uanset hvad vi har vasket det med, går det bare ikke af! Så i går gik vi shop amok i rengøringsting og nu skal jeg så prøve igen i dag - hvis intet af det her kan tage kalken af gulvet så må jeg smugle noget bruntsæbe og nogle sæbespåner med fra Danmark, dét skal dæleme nok kvæle kalken og gøre fliserne glatte igen.
Nå men altså, denne her Norske pige var meget snaksagelig, og jeg nærmest bumpede ind i hende, så jeg kunne ikke så godt komme forbi hende uden tale med hende, så jeg bed i det sure æble og fik selskab på min gåtur - hvilket så viste sig at være skide hyggeligt!!
Pigen havde, som DEN ENESTE JEG NOGENSINDE EVER HAR MØDT (!!!) også arvet en gård (!!) i Norge, dog efter at hendes far er død men stadig! Jeg er også lidt imponeret, hun købte et æble og i løbet af no time havde hun ikke kun spist æblet men også kernehuset og kernerne OG stilken!! Jeg var total måløs - dét har jeg så ALDRIG set før!!!
Pigen havde massive benproblemer og havde skiftede sine vandrestøvler ud med et par hvide (!) tennissko/kondisko - jeg kan kun igen igen sige at støvler er noget LORT at gå i, men det er jo min mening. Jeg satte mit ret heftige tempo ned og fulgtes med hende i 15 km til vi kom til Melide, hvor hun gerne ville spise frokost. Det ville jeg egentlig også gerne men jeg havde planer om at gå langt, og da jeg knap havde gået 15 km på 5 timer måtte jeg ligesom ha fingeren ud og det lange ben foran, så jeg sagde at jeg ikke ville spise nu men forsætte og så skiltes vi.
Jeg gik en 5 km og stoppede så, mine fødder gjorde sygt ondt - tror helt klart det var fordi jeg har gået sååå langsomt hele dagen, normalt har jeg gået 25-30 km når klokken er 14, men kl. 11.45 som jeg ca. tror klokken var da vi skiltes, havde jeg barely gået 15! Møg!
Så jeg tog et pistop, foran en svinefarm, ja stanken var dér ingen tvivl om, men det gjorde også at jeg fik den lille spartanske solstråle all by myself! De pilgrimme der kom forbi hastede videre - specielt skønt fordi en stor gruppe skoleelever var begyndt at gå med deres små irriterende skoletasker lige efter Sarria og jeg så ud til at løbe ind i dem hele tiden - men her hastede de bare videre og efterlod mig på mit lille stendige sammen med min madpakke og svinelugt :)
Efter 20 minutter i solen begyndte det NATURLIGVIS at regne igen, så på med strømper og sko og så afsted - da klokken var 16.00 præcis sad jeg på en stol i Arzua og overvejede om jeg skulle forsætte, eller om jeg skulle call it a day....
Sagen er den at efter en god pause er jeg altid klar igen. Hver gang jeg er ankommet til et Albergue omkring kl. 17 så er jeg altid klar til at gå igen kl. 18-19 stykker og det tænkte jeg også at jeg ville være her...
Men jeg sad på stolen og stirrede i på stenstatstuen og ømmede mig over mine fødder som virkelig var ømme, helt sikkert fordi jeg har gået så langsomt, så ringede It Manden - hvilket jeg godt nu, set i bakspejlet kan se var liiidt mærkeligt! For han arbejder til kl. 18 hver dag og plejer ikke at ringe før efter kl. 18, mens at han altid tager telefonen når jeg ringer.
Nå men han ville høre hvad jeg lavede og hvor jeg var, jeg fortalte ham om min ømme fødder og om at jeg sad og overvejet om jeg skulle gå lidt videre, bare en 10 km mere eller om jeg skulle stoppe - min pointe med at gå lidt videre er at jeg sidste gang, altså i 2010 fik sengelus i netop denne her by og derfor ikke er synderlig happy for at være dér igen selv om meget naturligvis har ændret sig siden, men sådanne minder hænger bare fast hos mig....
It manden syntes jeg skal gå videre, hvilket igen burde ha fået mig til at tænke mit, for alle de dage hvor jeg har gået langt, altså 35 og derover så har han skældt mig ud og sagt at jeg skulle passe bedre på mig selv, stoppe med at gå, spise noget mere osv. Aldrig har han anbefalet at jeg gik videre hvis jeg var træt og allerede havde gået langt....
Jeg siger til It manden at jeg tror jeg vil gå ned på det skønne pizzaria og spise og så se hvordan mine fødder har det, så dét gjorde jeg.
Jeg spiser sammen med en amerikaner der hedder Edward, han fortæller løs om hans tur sidste år og om hvor meget han har savnet at være tilbage - jeg sætter mig ned kl. 16.40 og går derfra igen kl. 17.28 præcis, for netop dér begyndte det at regne igen....
Jeg ville som sagt bare gå et par km - og netop som jeg starter med at gå skriver It manden at på en sms "Jeg har en præmie til dig hvis du kommer tidligt ind i Santiago i morgen...." - altså en hel dag før end planlagt....bum bum....Frk. Konkurrencerytter kunne naturligvis ikke stå for den sms...
Tidligere på dagen har jeg gået forbi de her kilometer sten som jeg har sendt et billede af til It manden
Sagen var den at på HELE TUREN har min guidebog vist sig at være fucked og forkert, hver gang der har stået at der ikke var nogen steder at spise eller nogen Alberguer i de næste 10 byer så var der masser. Min bog er opdateret fra januar 2012 så der burde slet ikke være så mange ukorrektheder i den, men det har der været hele vejen igennem, så jeg tænkte da jeg gik fra Arzua at der på de næste 10 km nok var masser af overnatningssteder......
Guess what, dét var der så ikke!!!! Ikke ét eneste faktisk!
Så da jeg kom til Salceda, hvor der i bogen skulle være et Albergue, ja så var det fuldt optaget....arghhh......jeg travede videre til Albergue som lå ca. 5 km væk, men dét sted havde aldrig åbnede!!! Altså som i spansk "vi bygger et hus, reklamere for vores Albergue men åbner det aldrig lukket"!!
Jeg var virkelig træt men også utrolig glad for at jeg havde spist en stor varm pizza inden jeg gik afsted, så jeg knø ikke og forsatte til Santa Irene hvor der ligger to Alberguer, et privat og et offentligt med plads til 36 personer.....men som om skæbnen ville at jeg skulle forsætte var begge de to steder også fuldt booket!!
I was like......WTF??!! Turen fra Palas de Rei til Arzua er på 29 km i sig selv og jeg nærmede mig nu faretruende meget de 45 km....inderst inde så vidste jeg at mine ben ville kunne bære mig hele vejen til Santiago den aften, jeg havde blot brug for et sted at holde et hvil i tørvejr, at få noget at drikke med sukker i og for at sidde ned i en times tid - men nu nærmede klokken sig 22 og jeg havde stadig ikke fundet noget sted at sove....
I byen Arca o Pino er der 5 Alberguer så jeg besluttede mig for at gå dertil, efter et kort caminotoilet pit-stop i en efterhånden ret mørk skov og et par Oreo Cookies - men noget i mig sagde at jeg virkelig burde finde et sted at sove her og nu, for hvis der var optaget i Arca, så havde jeg dels gået mere end 48 km og der var næsten 8 km mere før der kom et hotel - og knap havde jeg tænkt ordet "Hotel" før jeg gik på google og fandt min placering og så at der var en motorvej 1 km fra Arca hvor der også lå et motorvejshotel - jeg tænkte end ikke i 2 sek før jeg travede afsted mod hotellet - som så viste sig at været et truckerhotel, så da jeg kl. 22.50 trådt ind af døren til receptionen som også var en bar, stod der ca. 50 store fede spanske trucker mænd og gloet på mig som om jeg var faldet ned fra månen!!
I'm telling you, det var som en scene fra filmen "From Dusk to Dawn" - der var en fodboldkamp på storskærm og en hørm af sved og klamme mænd i lokalet men det var enten her eller 8 km mere....da jeg fik nøglen var det sådan en af de der nøgler man kan købe færdigstøbte hos enhver nøglemand.......det var også sådan nogle der var til hoveddøren på gården......jeg købte en coca cola som jeg drak mens jeg gik op af trappen til mit værelse.
Da jeg kom ind, låste jeg døren og satte mine stænger for - ikke en super sikkerhedsforanstaltning men i så fald ville jeg høre hvis nogen kom ind, hvad gavn jeg så end har tænkt det ville gøre mig......inden for døren var der en nusset sofa, som jeg satte mig i og dér sad jeg og stenet en halv time før jeg fik skoene af og smed alt mit tøj på gulvet (som så renest ud af det hele!) og hoppede i bad - eneste grund til at jeg skulle i bad, var at jeg havde droppet badet i Palas de Rei dagen før, så min mis var pænt stinky stinky!!
Da klokken var 01.00 lå jeg i sengen og sov, da klokken var 06.00 var jeg oppe igen! Jeg tænkte jo lidt på den der præmie som It manden havde nævnt....
- jeg tænkte at han nok havde booket et niiiice hotelværelse til mig, eller fundet et sted jeg kunne spise sushi eller måske - helt vild tanke, så havde han fundet et tidligere fly hjem til mig....!!
Så jeg skulle bare død og pine være i Santiago kl. 12, dét havde jeg lovet mig selv!! Og der var ca. 20 km tilbage, måske kun 17 men deromkring, men jeg vidste også fra sidste gang at det er en lorte strækning, meget er landevej og meget er op og ned og da jeg gik der sidst blæste det en halv pelikan....
Da jeg kom ned i receptionen var alting lukket og slukket.......dagen før havde jeg prøvede at betale for mit værelse men manden i receptionen ville ikke tage imod betaling før næste dag og blev ved med at pege på et skilt hvor der stod at de åbnede kl. 07.30 men klokken 06.10 om morgen kunne jeg jo ikke bruge den information til ret meget vel....
Jeg havde kun 26,10 Euro i min pung, værelset kostede 27 euro - jeg havde mere men så skulle jeg lægge 40 euro og dét syntes jeg ikke værelset var værd så jeg stod lidt og tænkte frem og tilbage og endte med at lægge 26,10 euro og nøglerne og gå min vej med en ret sort samvittighed......
Men så kan manden da bare tænke sig om, hvilken pilgrim bliver på et skod hotel 17 km før mål til kl. 07.30??
Nå men jeg jagede afsted og for første gang på hele turen har jeg kunnet forstå Norman lidt, på hans første pilgrimstur i 2010 fortalte han om hvordan han racede afsted og gav alle de andre baghjul - jeg gjorde nøjagtig det samme, mine små korte ben gik som trommestikker og jeg var oppe og gå mere end 6 km i timen med fuld 6,7 kg oppakning - ingen kunne følge med mig!!
Først da jeg havde gået 13 km stoppede jeg for at hvile fødderne i 15 minutter og for at få noget at drikke, imens trykkede jeg igen på den app jeg har på telefonen som viser hvor jeg er. Havde lovet It manden at holde ham opdateret med hvor jeg var så han vidste hvornår han skulle sætte min overraskelse i gang.
Da klokken var 10.40 var jeg i Monte del Gozo 4,7 km fra Santiago og resten af turen var ned af bakke, normalt ville jeg gå virkelig forsigtig for at passe på mine led og knogler men jeg stormede af sted, det var som om der var ild i mine fødder eller som om jeg var Lucke Skywalker på hans flyvende skateboard! Jeg overhalede ALLE!! (total fed fornemmelse!)
Da jeg var ud for det store Albergue i Santiago men stadig med ca. 1,50 km tilbage sendte It manden mig en sms hvor i han skrev "Kender du et godt sted vi kan få frokost?" Jeg læste det som om "Kender du et godt sted du kan få frokost?" og lagde bare telefonen i lommen igen, 2 sek. efter kom der endnu en besked, denne gang havde HAN trykket på appen så jeg nu kunne se at han stod foran CATEDRALEN I SANTIAGO DE COMPOSTELA!!!
OMFG! Jeg læste smsen igen og kikkede på kortet og trykkede tilbage hvor jeg var og SÅ skal jeg ellers lige love for at der kom endnu mere spjæt i mine ben! Ja jeg troede heller ikke selv at det var muligt men jeg prøvede først at zig-zagge uden om alle de pilgrimme der gik med stive ben og som gerne ville ind til byen til kl. 12 så de kunne komme til pilgrimsmesse - der var mange!! Men de flyttede sig sku ikke sådan lige, så jeg spændte tasken ekstra godt fast og samlede mine stave i den ene hånd og så LØB jeg den sidste 1,5 km ind til Santiago!!!
Ja jeg LØB! Tænkte inde i mit hoved at nu måtte jeg hellere passe på for jeg plejer ikke at være særlig god til at løbe, kan måske løbe lidt og så bliver jeg HELT smadret og skal stå stille og trække vejret osv. men nej, jeg kunne bare forsætte - jeg tror jeg er i mit livs bedste form ever, så jeg løb og løb og når fortovet blev for trængt så løb jeg ud på vejen og zig zagget mellem bilerne! Jeg løb også skråt over en kæmpe rundkørsel med 3 vejbaner hver vej (!) fordi jeg kunne se at den vej var hurtigere end at følge rundkørslen rundt!!
Jeg spænede afsted som om nogen var efter mig og hvor var det bare fedt og hvor er det bare fedt at tænke tilbage på - jeg løb og løb og løb....
De her billedere er taget næste dag, men jeg spænede ned af vejen her, og omkring kl. 11.30 var der enormt mange mennesker lige dér, som jeg løb ind og ud imellem......
Jeg forsatte ned gennem denne her port som har mange trin men jeg satte ikke farten ned for jeg vidste at It manden stod og ventede på mig liiiige nede for enden af de her trapper og denne her tunnel, for dér er torvet foran Catedralen....
OMG jeg løb!
Da jeg kommer derned kan jeg ingen It mand se, jeg kamp sveder og er total rød i hoved og fordi jeg løber så stærkt kan jeg se at nogle mennesker filmer mig og en masse tager billeder - det er nok heller ikke hver dag en pilgrim kommer løbenede med sin taske på ryggen!! Jeg løb op af trapperne til Catedralen så jeg bedre kunne se udover pladsen men jeg blev helt ferbrilst fordi jeg kunne mærke at jeg var ved at begynde at græde.....!!
Ohhh NO! Jeg som har forsvoret at jeg ville græde, havde en underlæbe der bævret som en baby og en næse der lavede små rynker som min altid gør lige før jeg begynder at græde højlydt.....og jeg kunne bare ingen It mand se, jeg kikkede efter en rød hårtop men der var kun sort hår über alles - så frem med telefonen og kik igen, havde jeg taget fejl??
It manden havde sendt mig endnu en besked, han stod nu foran Pilgrimskontoret og ventede så jeg strøg afsted men ak min hjerne kunne ikke helt huske hvor det var at det lå, så jeg løb forkert, spurgte en spanioler som tydeligvis var pisse irriteret over at endnu en skide pilgrim spurgte ham om hvor det møg kontor lå - men jeg fik det ud af ham, spænede op af bakke (byen er bygget på små bakker) og hen af en vej, så det store springvand og så ned til højre.......PILGRIMSKONTORET!!
Døren var låst.....jeg kikkede ferbrilsk rundt, en mand peget på en anden dør og sagde "Officina de Peligrino" og jeg stormede afsted mens jeg prøvede ikke at tude helt hemningsløst og så *bang* lige dér var der en som råbte mit navn og lige dér stod It manden, dejlig som aldrig før!
Jeg havde slet ikke set ham, han troede jeg havde set ham fordi jeg kikkede lige på ham men jeg så ham ikke....jeg stormede hen til ham og ja, flovt at sige det eller skrive det men jeg stortudet i hans arme lige dér foran pilgrimskontoret, min krop rystede og jeg svedte og rystede og græd noget mere.....måske det er noget jeg bilder mig ind, men jeg tror også at It manden rystede lidt......han havde savnet mig helt vildt sagde han! :)
Vi sad lidt og kikkede på hinanden, så gik vi ind og fik mit pilgrimspas stemplet og jeg fik et (endnu et) compostela, et pilgrimsbevis mens hele 3 spanier stod og gloet på mit pilgrimspas og sagde "Loco loco" fordi jeg havde gået turen på kun 23 dage....rekorden var dog, sagde de, 20 dage.
But who cares? Jeg er i mål og kan ikke se mig selv gå den tur igen lige forløbig, hvis nogensinde igen. Det var på min Bucket list og nu er den tikket af...
Bagefter gik It manden og jeg ned og fandt et sted med en solstråle (!) spiste en burger til elendig service og så gik vi ud til det suuuuuper lækkre hotel som It manden havde bestilt! Det var et 4 stjerners hotel som jeg naturligvis har glemt at tage et billede af, og hvis navn jeg faktisk ikke kender, SÅ træt var jeg.....
Men det var lækkert lækkert!!
Da jeg kom ind på hotelværelset så det sådan her ud:
Efter at jeg havde taget et laaaangt bad og vasket mit hår grundigt, havde vi kanon sex og så faldt jeg simpelhen i søvn....da jeg vågnede igen var klokken 18 eller sådan noget og vi gik ud for at spise, efter endnu et bad....
Jeg fik lov til at vælge og derfor blev det sushi :)
Vi havde en dejlig fredag og en skøn lørdag i Santiago som pludselig ikke var SÅ MEGET en lorte by, før vi i styrtende regnvejr lørdag fandt en bus til lufthavnen og fløj hjem til Malaga med RyanAir og deres normale forsinkelser - da klokken var 01.00 lå vi sengen i It mandens lejlighed i Malaga, nyvasket og trætte men ikke SÅ trætte at vi ikke lige kunne knalde igen.... :)
Søndag brugte jeg på at prøve at vasket kalket af gulvet og på at gøre badeværelserne rene, efter vandskaden valgte de latterlige spanske håndværker at komme og lave lejligheden, hullerne i loftet osv. dagen før it manden tog afsted og samtidig valgte de med deres malerhjerne at bruge samtlige badeværelser OG køkkenvasken til at gøre deres værktøj rent i, så der var maling, støv, puds og aske fra deres cigaretter OVER HELE HUSET!!
Jeg var SÅ rasende! Og sagde til It manden at havde det været mit hjem, så havde jeg skældt ud men når det nu er hans hjem så gjorde jeg ingenting, udover at gøre rent - og ja det var så det der gulv jeg kom fra!!
It manden kommer hjem om 1 1/2 time og jeg er ikke gået igang endnu.....doo! ;-)
På min facebook skrev jeg forresten, i fredags mens It manden og jeg spiste frokost (burger) følgende: Ny camino rekord, 23 dage, 800 km, den sidste kilometer i zig zag løb gennem Santiagos gader fordi ham den søde stod og ventede på mig og de andre pilgrimme stavrede afsted!! Stik mod min egen regel begyndte jeg at græde da jeg så ham....hvor har det været en lang tur!!!
- yiiiihaarrrrrrrrr!!!!
Dog er det stadig koldt, eller koldt for mig, jeg er lidt en frossenpind og jeg kan godt mærke at jeg ikke har min uldundertrøje på mere, den var min tro, faste og stabile følgesvend på HELE min pilgrimstur, ja faktisk var den slet ikke af min krop, undtagen når jeg var i bad - klamt eller ej, den blev vasket to gange på hele turen og lugtede egentlig ikke.
Uden den havde jeg død af kulde, sov endda med den på og om morgen tog jeg så bare endnu en bluse udover, og så min fleecejakke, mit kæmpe tørklæde og som prikken over i'et min North Face Vind og regnjakke og så afsted (ja naturligvis også bukser og strømper og sko)
Men lad mig starte hvor jeg slap sidst - det var på hotellet i Palas de Rei....
Næste morgen havde jeg overordentligt svært ved at komme ud og afsted, så jeg var først ude kl. 07.10! Hvilket er top dumt, for når man bor i de større byer, hvilket Palas de Rei egentlig ikke er, så er der altid masser af gadelys og det er nemt at gå afsted mens det er mørkt, hvilket jeg altid prøver at udnytte, så får jeg et dejligt forspring plus at jeg altid er friskest om morgen.
Knap var jeg gået afsted før jeg mødte en Norsk pige som jeg havde mødt et par dage før, hun havde gået via Nordruten som er meget ensom og afsidsliggende og var derefter kommet ned på Camino France. Det var SÅ TYDELIGT at hun trængte til selskab, men jeg orkede bare ikke at være social - jeg ved godt det er dårligt af mig og dårlig stil osv. men jeg går altså bare bedst for mig selv. Tror måske det er en "skade" jeg har fået af at være så meget alene - jeg nyyyyyyder min tid alene!!!
Faktisk nyder jeg den endnu mere når jeg ved at jeg til enhver tid kan få selskab, som feks. i dag hvor jeg har sendt It manden ned på kontoret og selv blev hjemme - jeg trænger dels til at få blogget og skrevet mine tanker ned i min dagbog (som jeg har ved siden af bloggen) og til at være alene, dernæst har jeg lovet ham at vaske gulvet....
Efter at han havde massiv vandskade har hans marmor gulv været dækket af kalk, og uanset hvad vi har vasket det med, går det bare ikke af! Så i går gik vi shop amok i rengøringsting og nu skal jeg så prøve igen i dag - hvis intet af det her kan tage kalken af gulvet så må jeg smugle noget bruntsæbe og nogle sæbespåner med fra Danmark, dét skal dæleme nok kvæle kalken og gøre fliserne glatte igen.
Nå men altså, denne her Norske pige var meget snaksagelig, og jeg nærmest bumpede ind i hende, så jeg kunne ikke så godt komme forbi hende uden tale med hende, så jeg bed i det sure æble og fik selskab på min gåtur - hvilket så viste sig at være skide hyggeligt!!
Pigen havde, som DEN ENESTE JEG NOGENSINDE EVER HAR MØDT (!!!) også arvet en gård (!!) i Norge, dog efter at hendes far er død men stadig! Jeg er også lidt imponeret, hun købte et æble og i løbet af no time havde hun ikke kun spist æblet men også kernehuset og kernerne OG stilken!! Jeg var total måløs - dét har jeg så ALDRIG set før!!!
Pigen havde massive benproblemer og havde skiftede sine vandrestøvler ud med et par hvide (!) tennissko/kondisko - jeg kan kun igen igen sige at støvler er noget LORT at gå i, men det er jo min mening. Jeg satte mit ret heftige tempo ned og fulgtes med hende i 15 km til vi kom til Melide, hvor hun gerne ville spise frokost. Det ville jeg egentlig også gerne men jeg havde planer om at gå langt, og da jeg knap havde gået 15 km på 5 timer måtte jeg ligesom ha fingeren ud og det lange ben foran, så jeg sagde at jeg ikke ville spise nu men forsætte og så skiltes vi.
Jeg gik en 5 km og stoppede så, mine fødder gjorde sygt ondt - tror helt klart det var fordi jeg har gået sååå langsomt hele dagen, normalt har jeg gået 25-30 km når klokken er 14, men kl. 11.45 som jeg ca. tror klokken var da vi skiltes, havde jeg barely gået 15! Møg!
Så jeg tog et pistop, foran en svinefarm, ja stanken var dér ingen tvivl om, men det gjorde også at jeg fik den lille spartanske solstråle all by myself! De pilgrimme der kom forbi hastede videre - specielt skønt fordi en stor gruppe skoleelever var begyndt at gå med deres små irriterende skoletasker lige efter Sarria og jeg så ud til at løbe ind i dem hele tiden - men her hastede de bare videre og efterlod mig på mit lille stendige sammen med min madpakke og svinelugt :)
 |
| Spansk svinestald |
 |
| Min lille pitstop plads udenfor Melide i Spanien |
 |
| En lille sten i Arzua, 100 meter fra verdens bedste pizzaria, eller ja bare caminoens bedste pizzaria men dét siger heller ikke så lidt! |
Men jeg sad på stolen og stirrede i på stenstatstuen og ømmede mig over mine fødder som virkelig var ømme, helt sikkert fordi jeg har gået så langsomt, så ringede It Manden - hvilket jeg godt nu, set i bakspejlet kan se var liiidt mærkeligt! For han arbejder til kl. 18 hver dag og plejer ikke at ringe før efter kl. 18, mens at han altid tager telefonen når jeg ringer.
Nå men han ville høre hvad jeg lavede og hvor jeg var, jeg fortalte ham om min ømme fødder og om at jeg sad og overvejet om jeg skulle gå lidt videre, bare en 10 km mere eller om jeg skulle stoppe - min pointe med at gå lidt videre er at jeg sidste gang, altså i 2010 fik sengelus i netop denne her by og derfor ikke er synderlig happy for at være dér igen selv om meget naturligvis har ændret sig siden, men sådanne minder hænger bare fast hos mig....
It manden syntes jeg skal gå videre, hvilket igen burde ha fået mig til at tænke mit, for alle de dage hvor jeg har gået langt, altså 35 og derover så har han skældt mig ud og sagt at jeg skulle passe bedre på mig selv, stoppe med at gå, spise noget mere osv. Aldrig har han anbefalet at jeg gik videre hvis jeg var træt og allerede havde gået langt....
Jeg siger til It manden at jeg tror jeg vil gå ned på det skønne pizzaria og spise og så se hvordan mine fødder har det, så dét gjorde jeg.
 |
| Min pizza margarita.......jeg mindes virkelig ikke hvornår jeg sidst har smagt SÅ GOD en pizza! Hvem sagde sulten? |
Jeg spiser sammen med en amerikaner der hedder Edward, han fortæller løs om hans tur sidste år og om hvor meget han har savnet at være tilbage - jeg sætter mig ned kl. 16.40 og går derfra igen kl. 17.28 præcis, for netop dér begyndte det at regne igen....
Jeg ville som sagt bare gå et par km - og netop som jeg starter med at gå skriver It manden at på en sms "Jeg har en præmie til dig hvis du kommer tidligt ind i Santiago i morgen...." - altså en hel dag før end planlagt....bum bum....Frk. Konkurrencerytter kunne naturligvis ikke stå for den sms...
Tidligere på dagen har jeg gået forbi de her kilometer sten som jeg har sendt et billede af til It manden
 |
| Denne sten står lige udenfor Melide |
 |
| Denne kan jeg ikke huske hvor stod men sikkert inden Arzua |
 |
| Og så forsatte jeg med at gå.... |
 |
| Og gå lidt mere... |
Sagen var den at på HELE TUREN har min guidebog vist sig at være fucked og forkert, hver gang der har stået at der ikke var nogen steder at spise eller nogen Alberguer i de næste 10 byer så var der masser. Min bog er opdateret fra januar 2012 så der burde slet ikke være så mange ukorrektheder i den, men det har der været hele vejen igennem, så jeg tænkte da jeg gik fra Arzua at der på de næste 10 km nok var masser af overnatningssteder......
Guess what, dét var der så ikke!!!! Ikke ét eneste faktisk!
Så da jeg kom til Salceda, hvor der i bogen skulle være et Albergue, ja så var det fuldt optaget....arghhh......jeg travede videre til Albergue som lå ca. 5 km væk, men dét sted havde aldrig åbnede!!! Altså som i spansk "vi bygger et hus, reklamere for vores Albergue men åbner det aldrig lukket"!!
 |
| Et total lukket Albergue.....men med reklameskilte 2 km tilbage.... |
I was like......WTF??!! Turen fra Palas de Rei til Arzua er på 29 km i sig selv og jeg nærmede mig nu faretruende meget de 45 km....inderst inde så vidste jeg at mine ben ville kunne bære mig hele vejen til Santiago den aften, jeg havde blot brug for et sted at holde et hvil i tørvejr, at få noget at drikke med sukker i og for at sidde ned i en times tid - men nu nærmede klokken sig 22 og jeg havde stadig ikke fundet noget sted at sove....
I byen Arca o Pino er der 5 Alberguer så jeg besluttede mig for at gå dertil, efter et kort caminotoilet pit-stop i en efterhånden ret mørk skov og et par Oreo Cookies - men noget i mig sagde at jeg virkelig burde finde et sted at sove her og nu, for hvis der var optaget i Arca, så havde jeg dels gået mere end 48 km og der var næsten 8 km mere før der kom et hotel - og knap havde jeg tænkt ordet "Hotel" før jeg gik på google og fandt min placering og så at der var en motorvej 1 km fra Arca hvor der også lå et motorvejshotel - jeg tænkte end ikke i 2 sek før jeg travede afsted mod hotellet - som så viste sig at været et truckerhotel, så da jeg kl. 22.50 trådt ind af døren til receptionen som også var en bar, stod der ca. 50 store fede spanske trucker mænd og gloet på mig som om jeg var faldet ned fra månen!!
I'm telling you, det var som en scene fra filmen "From Dusk to Dawn" - der var en fodboldkamp på storskærm og en hørm af sved og klamme mænd i lokalet men det var enten her eller 8 km mere....da jeg fik nøglen var det sådan en af de der nøgler man kan købe færdigstøbte hos enhver nøglemand.......det var også sådan nogle der var til hoveddøren på gården......jeg købte en coca cola som jeg drak mens jeg gik op af trappen til mit værelse.
Da jeg kom ind, låste jeg døren og satte mine stænger for - ikke en super sikkerhedsforanstaltning men i så fald ville jeg høre hvis nogen kom ind, hvad gavn jeg så end har tænkt det ville gøre mig......inden for døren var der en nusset sofa, som jeg satte mig i og dér sad jeg og stenet en halv time før jeg fik skoene af og smed alt mit tøj på gulvet (som så renest ud af det hele!) og hoppede i bad - eneste grund til at jeg skulle i bad, var at jeg havde droppet badet i Palas de Rei dagen før, så min mis var pænt stinky stinky!!
Da klokken var 01.00 lå jeg i sengen og sov, da klokken var 06.00 var jeg oppe igen! Jeg tænkte jo lidt på den der præmie som It manden havde nævnt....
- jeg tænkte at han nok havde booket et niiiice hotelværelse til mig, eller fundet et sted jeg kunne spise sushi eller måske - helt vild tanke, så havde han fundet et tidligere fly hjem til mig....!!
Så jeg skulle bare død og pine være i Santiago kl. 12, dét havde jeg lovet mig selv!! Og der var ca. 20 km tilbage, måske kun 17 men deromkring, men jeg vidste også fra sidste gang at det er en lorte strækning, meget er landevej og meget er op og ned og da jeg gik der sidst blæste det en halv pelikan....
Da jeg kom ned i receptionen var alting lukket og slukket.......dagen før havde jeg prøvede at betale for mit værelse men manden i receptionen ville ikke tage imod betaling før næste dag og blev ved med at pege på et skilt hvor der stod at de åbnede kl. 07.30 men klokken 06.10 om morgen kunne jeg jo ikke bruge den information til ret meget vel....
Jeg havde kun 26,10 Euro i min pung, værelset kostede 27 euro - jeg havde mere men så skulle jeg lægge 40 euro og dét syntes jeg ikke værelset var værd så jeg stod lidt og tænkte frem og tilbage og endte med at lægge 26,10 euro og nøglerne og gå min vej med en ret sort samvittighed......
 |
| Et meget dårligt billede taget gennem glasset til receptionen, men dér ligger mine penge og nøgler, skubbet det ind med min vandrestav |
Men så kan manden da bare tænke sig om, hvilken pilgrim bliver på et skod hotel 17 km før mål til kl. 07.30??
Nå men jeg jagede afsted og for første gang på hele turen har jeg kunnet forstå Norman lidt, på hans første pilgrimstur i 2010 fortalte han om hvordan han racede afsted og gav alle de andre baghjul - jeg gjorde nøjagtig det samme, mine små korte ben gik som trommestikker og jeg var oppe og gå mere end 6 km i timen med fuld 6,7 kg oppakning - ingen kunne følge med mig!!
Først da jeg havde gået 13 km stoppede jeg for at hvile fødderne i 15 minutter og for at få noget at drikke, imens trykkede jeg igen på den app jeg har på telefonen som viser hvor jeg er. Havde lovet It manden at holde ham opdateret med hvor jeg var så han vidste hvornår han skulle sætte min overraskelse i gang.
Da klokken var 10.40 var jeg i Monte del Gozo 4,7 km fra Santiago og resten af turen var ned af bakke, normalt ville jeg gå virkelig forsigtig for at passe på mine led og knogler men jeg stormede af sted, det var som om der var ild i mine fødder eller som om jeg var Lucke Skywalker på hans flyvende skateboard! Jeg overhalede ALLE!! (total fed fornemmelse!)
Da jeg var ud for det store Albergue i Santiago men stadig med ca. 1,50 km tilbage sendte It manden mig en sms hvor i han skrev "Kender du et godt sted vi kan få frokost?" Jeg læste det som om "Kender du et godt sted du kan få frokost?" og lagde bare telefonen i lommen igen, 2 sek. efter kom der endnu en besked, denne gang havde HAN trykket på appen så jeg nu kunne se at han stod foran CATEDRALEN I SANTIAGO DE COMPOSTELA!!!
OMFG! Jeg læste smsen igen og kikkede på kortet og trykkede tilbage hvor jeg var og SÅ skal jeg ellers lige love for at der kom endnu mere spjæt i mine ben! Ja jeg troede heller ikke selv at det var muligt men jeg prøvede først at zig-zagge uden om alle de pilgrimme der gik med stive ben og som gerne ville ind til byen til kl. 12 så de kunne komme til pilgrimsmesse - der var mange!! Men de flyttede sig sku ikke sådan lige, så jeg spændte tasken ekstra godt fast og samlede mine stave i den ene hånd og så LØB jeg den sidste 1,5 km ind til Santiago!!!
Ja jeg LØB! Tænkte inde i mit hoved at nu måtte jeg hellere passe på for jeg plejer ikke at være særlig god til at løbe, kan måske løbe lidt og så bliver jeg HELT smadret og skal stå stille og trække vejret osv. men nej, jeg kunne bare forsætte - jeg tror jeg er i mit livs bedste form ever, så jeg løb og løb og når fortovet blev for trængt så løb jeg ud på vejen og zig zagget mellem bilerne! Jeg løb også skråt over en kæmpe rundkørsel med 3 vejbaner hver vej (!) fordi jeg kunne se at den vej var hurtigere end at følge rundkørslen rundt!!
Jeg spænede afsted som om nogen var efter mig og hvor var det bare fedt og hvor er det bare fedt at tænke tilbage på - jeg løb og løb og løb....
De her billedere er taget næste dag, men jeg spænede ned af vejen her, og omkring kl. 11.30 var der enormt mange mennesker lige dér, som jeg løb ind og ud imellem......
Jeg forsatte ned gennem denne her port som har mange trin men jeg satte ikke farten ned for jeg vidste at It manden stod og ventede på mig liiiige nede for enden af de her trapper og denne her tunnel, for dér er torvet foran Catedralen....
OMG jeg løb!
Da jeg kommer derned kan jeg ingen It mand se, jeg kamp sveder og er total rød i hoved og fordi jeg løber så stærkt kan jeg se at nogle mennesker filmer mig og en masse tager billeder - det er nok heller ikke hver dag en pilgrim kommer løbenede med sin taske på ryggen!! Jeg løb op af trapperne til Catedralen så jeg bedre kunne se udover pladsen men jeg blev helt ferbrilst fordi jeg kunne mærke at jeg var ved at begynde at græde.....!!
Ohhh NO! Jeg som har forsvoret at jeg ville græde, havde en underlæbe der bævret som en baby og en næse der lavede små rynker som min altid gør lige før jeg begynder at græde højlydt.....og jeg kunne bare ingen It mand se, jeg kikkede efter en rød hårtop men der var kun sort hår über alles - så frem med telefonen og kik igen, havde jeg taget fejl??
It manden havde sendt mig endnu en besked, han stod nu foran Pilgrimskontoret og ventede så jeg strøg afsted men ak min hjerne kunne ikke helt huske hvor det var at det lå, så jeg løb forkert, spurgte en spanioler som tydeligvis var pisse irriteret over at endnu en skide pilgrim spurgte ham om hvor det møg kontor lå - men jeg fik det ud af ham, spænede op af bakke (byen er bygget på små bakker) og hen af en vej, så det store springvand og så ned til højre.......PILGRIMSKONTORET!!
Døren var låst.....jeg kikkede ferbrilsk rundt, en mand peget på en anden dør og sagde "Officina de Peligrino" og jeg stormede afsted mens jeg prøvede ikke at tude helt hemningsløst og så *bang* lige dér var der en som råbte mit navn og lige dér stod It manden, dejlig som aldrig før!
Jeg havde slet ikke set ham, han troede jeg havde set ham fordi jeg kikkede lige på ham men jeg så ham ikke....jeg stormede hen til ham og ja, flovt at sige det eller skrive det men jeg stortudet i hans arme lige dér foran pilgrimskontoret, min krop rystede og jeg svedte og rystede og græd noget mere.....måske det er noget jeg bilder mig ind, men jeg tror også at It manden rystede lidt......han havde savnet mig helt vildt sagde han! :)
Vi sad lidt og kikkede på hinanden, så gik vi ind og fik mit pilgrimspas stemplet og jeg fik et (endnu et) compostela, et pilgrimsbevis mens hele 3 spanier stod og gloet på mit pilgrimspas og sagde "Loco loco" fordi jeg havde gået turen på kun 23 dage....rekorden var dog, sagde de, 20 dage.
But who cares? Jeg er i mål og kan ikke se mig selv gå den tur igen lige forløbig, hvis nogensinde igen. Det var på min Bucket list og nu er den tikket af...
Bagefter gik It manden og jeg ned og fandt et sted med en solstråle (!) spiste en burger til elendig service og så gik vi ud til det suuuuuper lækkre hotel som It manden havde bestilt! Det var et 4 stjerners hotel som jeg naturligvis har glemt at tage et billede af, og hvis navn jeg faktisk ikke kender, SÅ træt var jeg.....
Men det var lækkert lækkert!!
Da jeg kom ind på hotelværelset så det sådan her ud:
 |
| På sengen lå der min elskede røde jakke, mit eget lækkre tøj, mit undertøj og næsten vigtigst af alt, It manden havde købt shampoo og hårkur ad-libitum til mit forfærdelige hår som nærmest lignede noget der burde klippes af!! |
 |
| På bordet stod der vand, sodavand, chips og øl til vores hyggeaften.... |
Jeg fik lov til at vælge og derfor blev det sushi :)
 |
| Forret |
 |
| Lækkkker hovedret |
 |
| Dessert - flamberet is med annanas......muuuuuuuuums!! |
Søndag brugte jeg på at prøve at vasket kalket af gulvet og på at gøre badeværelserne rene, efter vandskaden valgte de latterlige spanske håndværker at komme og lave lejligheden, hullerne i loftet osv. dagen før it manden tog afsted og samtidig valgte de med deres malerhjerne at bruge samtlige badeværelser OG køkkenvasken til at gøre deres værktøj rent i, så der var maling, støv, puds og aske fra deres cigaretter OVER HELE HUSET!!
Jeg var SÅ rasende! Og sagde til It manden at havde det været mit hjem, så havde jeg skældt ud men når det nu er hans hjem så gjorde jeg ingenting, udover at gøre rent - og ja det var så det der gulv jeg kom fra!!
It manden kommer hjem om 1 1/2 time og jeg er ikke gået igang endnu.....doo! ;-)
På min facebook skrev jeg forresten, i fredags mens It manden og jeg spiste frokost (burger) følgende: Ny camino rekord, 23 dage, 800 km, den sidste kilometer i zig zag løb gennem Santiagos gader fordi ham den søde stod og ventede på mig og de andre pilgrimme stavrede afsted!! Stik mod min egen regel begyndte jeg at græde da jeg så ham....hvor har det været en lang tur!!!
onsdag den 25. april 2012
3 dage tilbage...!
Puha - så er der KUN 3 dage tilbage på min pilgrimsvandring!
I morgen torsdag skal jeg gå ca. 25 km, eller dvs. det er mit minimum, hvilket er vildt lidt i forhold til hvad jeg plejer at gå. Jeg har nærmest ikke gået under 32 km på turen, lige med undtagelse af de første 4-5 dage.
Fredag skal jeg min. gå 22 km og lørdag skal jeg min. gå 20 km og så er jeg i hus - jeg vil prøve at holde de antal kilometer, for ellers kommer jeg for tidligt til Santiago og dét sucks! Byen er jo bare en kold våd fugtig overmosset katolsk by med hamper priser og dårlige restauranter - og så er It manden der ikke når jeg kommer :(
Jeg må indrømme, mellem os at jeg er VIRKELIG skuffet over at han ikke kommer! Det har simpelhen været det som har holdt mig kørende de sidste mange uger, altså at jeg skulle mødes med ham i Santiago..... men det er noget med at fra Malaga hvor han bor og så til Santiago, der flyver kun fly torsdag og lørdag aften, så han skulle så komme ind torsdag og fordrive tiden fredag indtil jeg kom lørdag.....det er jo også lidt fjollet så jeg gik med til at jeg bare fløj ned til ham lørdag i stedet for.
Men flyet flyver først kl. 21.10!!! Så jeg har en mega laaaaaang dag i Santiago som jeg skal dræbe - og trust me, byen er ikke hyggelig!
Sjovt som alle jeg kender der har gået turen har grædt når de nåede frem, jeg græd ikke i 2010 og jeg tvivler stærkt på at det sker på lørdag......hvad er der at græde over? Desuden har jeg grædt på turen så jeg behøver ikke græde mere.
Nå men lad mig se om jeg ikke kan fortælle lidt om hvad der er sket siden lørdag, det er jo trods alt onsdag i dag...
Well, lørdag altså sidst jeg skrev var jeg jo i Molinaseca, min yndlings spanske by - jeg havde frygtet at mine ben ville strejke dagen efter, da nedstigningen på 15 km var RET HÅRD ved mine led men jeg havde så absolut ingen smerter eller gener næste dag - det kan da kun være et tegn på at jeg er i super form :)
Næste dag travet jeg videre til Villafranca gennem fæstningsbyen Ponferrada hvor jeg desperat prøvede at finde en McDonalds - det lykkes ikke :( Havde ellers lovet mig selv ordentlig mad, ja grin bare men spansk mad heroppe er fucking skod! Jeg fatter ikke at spanierne kan spise alt det hvide brød non stop! Jeg elsker et frisk franskbrød men hvis jeg fik det hver dag så ville det jo ikke være en nydelse! Jeg savner i øjeblikket rugbrød med leverpostej og knasende agurk så meget at jeg kan smage det når jeg lukker øjene......jeg savner varmt mad, sovs, kartofler, lækkert kød og ikke sådan noget senet snask som de spiser her oppe - jeg savner at få en sandwich med salat, kød, dressing osv. - her er det bare lufttørret skinke og tørt brød......*yiiiiiikkk!*
Et sted hvor jeg tissede inden jeg gik op af mit hadebjerg, der stod det der ben fra et svin som It manden øsnker sig i fødselsdagsgave liiiige ved indgangen til wc'et.........jow da! MEGA LÆKKERT eller NOTTT!!!
Nå men søndag gik jeg som sagt gennem Ponferrada og Villafranca og helt til en by der hedder Trabadelo, det var en lang tur på nogen af 40 km. Men dels så ville jeg igennem byen Pereje, som i bogen er på en rute guiden IKKE anbefaler, men JEG VED fra sidste år at der ligger skønne ting på turen, bla et skønt bageri, og den lille by Pereje hvor jeg havde mit 2010 Camino øjeblik.....
I byen Trabadelo boede jeg på det samme skønne Albergue som i 2010, faktisk lå jeg i samme rum og i samme seng :) Det eneste der manglede var den Bulgariske fotomodel i sengen under mig.....hun var byttet ud med tre tyske kvinder der have hver deres guidebog som de brugte flere timer på at løse højt fra (!) og så troede de ikke jeg forstod tysk så de talte lystigt OM mig i stedet for til mig - det endte med at jeg diskret dækket mit dannebrogsflag på tasken til med mit tørklæde og sad og moret mig indvendigt over deres total mangle på viden, pli, morale og almen dannelse.........tænk engang at være SÅ dum i en alder af 50+!!
Nå men alberguet hed Chrispeta og har de lækkreste badeværelser og også private værelser men vi var så få, at jeg ikke gad ha et privat værelse. I alt var vi 4 mennesker på hele Alberguet...... :)
Det var også i den by, jeg i 2010 købte mit postkort som jeg sendte til Norman, det var lidt dejavu agtigt at stå dér i butikken og se det samme postkort hænge i stativet - jeg kan ikke huske hvad jeg skrev, men jeg kan huske at jeg aldrig hørte noget tilbage på det. Naturligvis ikke, må jeg hellere skrive.
Næste dag, d. 24 april var der massiv og kontinuerlig snestorm!!! Du tror det er løgn, så jeg har taget billedere......jeg gik i sne til over skosålerne, jorden var frossen og det var BIDENDE koldt!!
Da klokken var 9 var jeg i Triacastela og sad på en cafe og var ved at tude af kulde og udmattelse - efter et lille sammebrud lagde jeg en plan! Enten kunne jeg tjekke ind på nærmeste Albergue og blive dér resten af dagen, eller også kunne jeg sætte det lange ben foran og gå til solen skinnede....
- jeg tog plan B :)
Så jeg vandrede mod Sarria i en rasende fart, i år tog jeg turen via vejen og ikke omkring skod klostret i Samos, turen er nemmere men også længere - jeg tænkte: Hellere en kort hård tur end en lang nem, så jeg gav den gas og kl. 14 var jeg i Sarria
Her så jeg en reklame for mit yndlings Albergue på hele 2010 turen - havde hørt rygter om at det var lukket men valgte at sige til mig selv at jeg tog chancen, nu sneet det jo ikke mere, det blæste kun...
I morgen torsdag skal jeg gå ca. 25 km, eller dvs. det er mit minimum, hvilket er vildt lidt i forhold til hvad jeg plejer at gå. Jeg har nærmest ikke gået under 32 km på turen, lige med undtagelse af de første 4-5 dage.
Fredag skal jeg min. gå 22 km og lørdag skal jeg min. gå 20 km og så er jeg i hus - jeg vil prøve at holde de antal kilometer, for ellers kommer jeg for tidligt til Santiago og dét sucks! Byen er jo bare en kold våd fugtig overmosset katolsk by med hamper priser og dårlige restauranter - og så er It manden der ikke når jeg kommer :(
Jeg må indrømme, mellem os at jeg er VIRKELIG skuffet over at han ikke kommer! Det har simpelhen været det som har holdt mig kørende de sidste mange uger, altså at jeg skulle mødes med ham i Santiago..... men det er noget med at fra Malaga hvor han bor og så til Santiago, der flyver kun fly torsdag og lørdag aften, så han skulle så komme ind torsdag og fordrive tiden fredag indtil jeg kom lørdag.....det er jo også lidt fjollet så jeg gik med til at jeg bare fløj ned til ham lørdag i stedet for.
Men flyet flyver først kl. 21.10!!! Så jeg har en mega laaaaaang dag i Santiago som jeg skal dræbe - og trust me, byen er ikke hyggelig!
Sjovt som alle jeg kender der har gået turen har grædt når de nåede frem, jeg græd ikke i 2010 og jeg tvivler stærkt på at det sker på lørdag......hvad er der at græde over? Desuden har jeg grædt på turen så jeg behøver ikke græde mere.
Nå men lad mig se om jeg ikke kan fortælle lidt om hvad der er sket siden lørdag, det er jo trods alt onsdag i dag...
Well, lørdag altså sidst jeg skrev var jeg jo i Molinaseca, min yndlings spanske by - jeg havde frygtet at mine ben ville strejke dagen efter, da nedstigningen på 15 km var RET HÅRD ved mine led men jeg havde så absolut ingen smerter eller gener næste dag - det kan da kun være et tegn på at jeg er i super form :)
Næste dag travet jeg videre til Villafranca gennem fæstningsbyen Ponferrada hvor jeg desperat prøvede at finde en McDonalds - det lykkes ikke :( Havde ellers lovet mig selv ordentlig mad, ja grin bare men spansk mad heroppe er fucking skod! Jeg fatter ikke at spanierne kan spise alt det hvide brød non stop! Jeg elsker et frisk franskbrød men hvis jeg fik det hver dag så ville det jo ikke være en nydelse! Jeg savner i øjeblikket rugbrød med leverpostej og knasende agurk så meget at jeg kan smage det når jeg lukker øjene......jeg savner varmt mad, sovs, kartofler, lækkert kød og ikke sådan noget senet snask som de spiser her oppe - jeg savner at få en sandwich med salat, kød, dressing osv. - her er det bare lufttørret skinke og tørt brød......*yiiiiiikkk!*
Et sted hvor jeg tissede inden jeg gik op af mit hadebjerg, der stod det der ben fra et svin som It manden øsnker sig i fødselsdagsgave liiiige ved indgangen til wc'et.........jow da! MEGA LÆKKERT eller NOTTT!!!
Nå men søndag gik jeg som sagt gennem Ponferrada og Villafranca og helt til en by der hedder Trabadelo, det var en lang tur på nogen af 40 km. Men dels så ville jeg igennem byen Pereje, som i bogen er på en rute guiden IKKE anbefaler, men JEG VED fra sidste år at der ligger skønne ting på turen, bla et skønt bageri, og den lille by Pereje hvor jeg havde mit 2010 Camino øjeblik.....
I byen Trabadelo boede jeg på det samme skønne Albergue som i 2010, faktisk lå jeg i samme rum og i samme seng :) Det eneste der manglede var den Bulgariske fotomodel i sengen under mig.....hun var byttet ud med tre tyske kvinder der have hver deres guidebog som de brugte flere timer på at løse højt fra (!) og så troede de ikke jeg forstod tysk så de talte lystigt OM mig i stedet for til mig - det endte med at jeg diskret dækket mit dannebrogsflag på tasken til med mit tørklæde og sad og moret mig indvendigt over deres total mangle på viden, pli, morale og almen dannelse.........tænk engang at være SÅ dum i en alder af 50+!!
Nå men alberguet hed Chrispeta og har de lækkreste badeværelser og også private værelser men vi var så få, at jeg ikke gad ha et privat værelse. I alt var vi 4 mennesker på hele Alberguet...... :)
Det var også i den by, jeg i 2010 købte mit postkort som jeg sendte til Norman, det var lidt dejavu agtigt at stå dér i butikken og se det samme postkort hænge i stativet - jeg kan ikke huske hvad jeg skrev, men jeg kan huske at jeg aldrig hørte noget tilbage på det. Naturligvis ikke, må jeg hellere skrive.
 |
| Her på denne trappesten i byen Perje (som guidebogen viser udenom) havde jeg i 2010 mit bedste Camino Øjeblik :) |
 |
| Og her er vejen ind til Trabadelo hvor jeg sov på det skønneste private albergue, der dufter enormt af træ i byen pga. et lille savværk. Det minder mig om min morfar som var møbelsnedker, sikkert derfor jeg elsker stedet :) |
 |
| Her er så postkassen i byen efter Trabadelo hvor jeg postede mit postkort til Norman, hold nu op hvor var det svært for mig og hvor var det stort at få det afsted - og derfor var tilbagemeldingen også så meget desto større en spand kold vand. Men selv om det var deja-vu så var det også dejligt at gå dér igen og vide at han rager mig en høstblomst! Virkelig! Ja naturligvis håber jeg han har det godt osv. en det ønsker jeg for alle mennesker jeg kan li, men derfra og så til at jeg føler noget for ham, it's all over :) |
 |
| Her er lige lidt flere sengelus bid - et på siden og tre på ryggen øverst oppe.... |
Nå, men dagen efter at jeg sov i Trabadelo, gik jeg videre op over O'Cebreiro bjerget, som i 2010 nær havde fået mig til at give op efter alle de dage - dét bjerg er LORT!!
Selve bjerget er kun 4 km men turen op var uendelig for mig sidste gang og nøjagtig som sidste gang så så jeg massevis af taxier der kørte pilgrimme op på bjerget mens jeg selv sled mig afsted. Denne gang overså jeg dog ikke nedstigningen ved La Faba, som gør at du går fra asfaltvejen og via bagsiden af bjerget og på en sumpet bjergvej (sumpet pga. regnen) hele vejen op - det gjorde jeg i 2010 og det betød at jeg vandrede på landevej hele turen op, dét var om muligt endnu hårdere kombineret med at jeg havde det psykisk svært med mig selv og alle mine tanker og alt skramlet derhjemme.
Denne gang satte jeg min telefon på lydløs og travet afsted - jeg mødte bla. en folk køer på vej ned af bjerget ifølge med to hyrder, hvor af den ene (gamle gris) traditionen tro lagde an på mig - det SAMME sket i 2010 på nøjagtig samme bjerg! Hvad fanden sker der for spanske mænd?? Hvis du bare vidste hvor mange gange på denne her tur jeg har fået at vide at jeg er "Grappa" eller "Hermosa" eller "Linda" - hvilket alt sammen er ord for "smuk" på Spansk (om end jeg ikke aner om det er stavet korrekt) så ville du grine! Jeg syntes det er SÅ mærkeligt, jeg ligner BÆ, har øjenbryn der trænger til at blive plukket, mit hår er snart én stor dreadloock pga. at mine krøller er helt fucked og jeg har opgivet at gøre noget ved det, så nu sover jeg endda med håret sat op!!
Jeg har tørre læber, flere bedbugsbid i ansigtet som er store røde mærker som jeg ihærdigt undgår at klø hul i så jeg får ar, jeg har tør hud på næsen som skaller og jeg går i et par bukser der nu er så store at jeg kan tage dem af og på uden at åbne dem! Det var en størrelse 40 da jeg tog afsted, og ja det er det vel endnu men dengang passede jeg dem perfekt, så der må dæleme være røget nogle kilo - målte og vejet mig selv inden jeg tog afsted, glæder mig lidt til at se hvad vægten siger når jeg kommer tilbage!
Til daglig i Danmark er der virkelig nærmest ALDRIG nogen der siger noget pænt til mig, ingen syntes jeg er pæn, sød eller dejlig - ingen siger pæne ting til mig og i København gør jeg noget ud af mig selv, men hernede, når jeg ligner shit så vælter komplimenterne frem - problemet er bare at jeg ikke kan tage dem til mig og tage dem seriøst, fordi jeg selv føler jeg ligner en mand i mit outfit - og så er det jeg er ved at gøre, også ret maskulint syntes jeg....
 |
| Nå men her er toppen af bæbjerget O'cebreiro, stadig lige usympatisk og koldt! Selv maden og stedet er stadig shit! |
 |
| Så jeg forsatte, ned af bjerget og op igen til et andet højt punkt (og det var SKIDE KOLDT!!) |
 |
| Videre videre....målet var Triacastella |
Mit mål var Triacastela men jeg blev overrasket af endnu en regnbyge og måtte søge ly i et fedt Albergue i bye Fonfria, manden der ejer stedet er fra Cuba og de spillede salsa musik, der var varme og det hele var nyt. Maden smagte godt, der var wifi, støvle-varmer/tørre, private værelser, lækkre badeværelser osv. så dér blev jeg! :)
 |
| Alberguet i Fonfria tidlig om morgen.... |
Da klokken var 9 var jeg i Triacastela og sad på en cafe og var ved at tude af kulde og udmattelse - efter et lille sammebrud lagde jeg en plan! Enten kunne jeg tjekke ind på nærmeste Albergue og blive dér resten af dagen, eller også kunne jeg sætte det lange ben foran og gå til solen skinnede....
- jeg tog plan B :)
 |
| Sne! |
Her så jeg en reklame for mit yndlings Albergue på hele 2010 turen - havde hørt rygter om at det var lukket men valgte at sige til mig selv at jeg tog chancen, nu sneet det jo ikke mere, det blæste kun...
 |
| Mit yndlings Albergue! |
Heldigvis havde stedet ikke lukket!! Jeg tænkte nok det var en and for jeg var godt nok også helt færdig da jeg kom frem! Næsten 42 km havde jeg gået i snestorm, regnvejr og storm......
Men jeg passerede 100 km stenen og dét var stor!
 |
| 100 km til Santiago de Compostela! |
Og så i dag, her til morgen gik jeg afsted i massiv regnvejr.....hele vejen til Palas del Rai har det styrtet ned - 17 km gik jeg med vand i skoene og fødderne i plastikposer.....lavede en pagt med mig selv at jeg måtte tage på hotel hvis jeg bare kom frem....
Så her ligger jeg nu og udnytter deres internet på det groveste :)
 |
| Her er mit enkeltpersons værelse......med to radiatore som begge køre på 5 for at tørre mit tøj og mine sko til i morgen |
 |
| Lækkert badeværelse - har dog sprunget badet over fordi jeg simpelhen fryser så sindssygt meget! Ja ja logisk nok ville jeg nok få varmen i badet men nej, jeg bliver i min seng! |
 |
| Hotellet udefra, det er kun én stjerne men mega lækkert!! Nogle af de 3 stjerner jeg har boet på har slet ikke været så lækkre som dette her! |
 |
| Og nu er der så kun 65 km tilbage.....til Santiago! |
Har lige talt med it manden - kors hvor jeg glæder mig til jeg skal se ham igen! Kan dog stadig ikke finde ud af om det er kæreste-glæder-mig eller om det er jeg-syntes-du-er-sød-glæder-mig.....bum bum hvordan filan finder man du af det??
Time will tell? Eller burde man bare vide sådan noget?
Nå, ikke flere tanker herfra i dag, er stadig kold om tæerne på trods af at jeg har sokkedamens sokker på......prrr håber det ikke regner i morgen men ved du hvad, jeg tror det vil regne hele dagen og hele vejen til Santiago - så har det regnet hver evig eneste dag på min tur, minus en dag hvor det ikke regnet men i stedet for blæste en halv pelikan, som så gjorde at det var lige så koldt som havde det regnet!!
Time will tell? Eller burde man bare vide sådan noget?
Nå, ikke flere tanker herfra i dag, er stadig kold om tæerne på trods af at jeg har sokkedamens sokker på......prrr håber det ikke regner i morgen men ved du hvad, jeg tror det vil regne hele dagen og hele vejen til Santiago - så har det regnet hver evig eneste dag på min tur, minus en dag hvor det ikke regnet men i stedet for blæste en halv pelikan, som så gjorde at det var lige så koldt som havde det regnet!!
lørdag den 21. april 2012
Spansk Kagetv!
Sidder på et Hostel, forklaring følger - men der er et program fra USA i tv som er synkroniseret til Spansk (pisse irriternede!) men jeg kanikke helt finde ud af hvad programmet hedder men OMG det er fedt!!!
Det er fuldstændig som de der programmer fra USA hvor de pimper en bil, fikser et hus osv. Her er det bare KAGER de laver!!! De vildeste kager!!
Jeg kan som sagt ikke hitte ud af hvad programmet hedder på danske, eller engelsk for den sags skyld men bageriet hedder Charm City Cakes og har denne her hjemmeside: http://www.charmcitycakes.com/index.cfm
Det er vildt spændene at se, men hvis jeg skal være ærlig, så er de ikke suuuper gode til at lave detaljerne på kagerne.....feks. kan man se at der er sat øre på et ansigt og så bruger de alle mulige ting til at sætte kagerne sammen med, feks. gipsplader og sugerør.....no me gusta! Og så har ingen af dem forklæde på, eller opsat hår osv. hvilket jeg tænker at de burde ha når det er produktion!
Men hvis du har en kanal hvor man kan se programmet på, så SE DET!!!
Nå men her er lidt billeder fra dagen i dag, hvor jeg har gået knap 41 km. Jeg er netop nu i min all time favorite yndlings by i Spanien - over dem alle!!
Byen hedder Molinaseca og det kostede mig nogle kvaler og tung ben at komme hertil, specielt fordi ca. 15 km er NED af et bjerg som er hele Camino France's højeste punkt, stedet er endda højere end Pyrenæerne så det siger jo ikke så lidt!!
Det var på vej til denne her by, at jeg gik forbi Cruz de Ferro hvor jeg har lagt min røde muresten fra gården lige ved foden af korset :)
Mit navn står på den så hele verden kan se at jeg - igen - har travet der op og lagt en sten. Fra nu af vil jeg aldrig græde over gården mere, det er slut! Stenen var punktummet!
Fremad har jeg to ting jeg skal stile efter, altså her på turen og det er 1. O'Cebreiro bjerget som jeg tror jeg går over mandag og efter det 2. Santiago hvor min dejlige kæreste, It manden har lovet at vente på mig....Glæder mig allerde!!
Hold nu KÆFT hvor skal jeg sove i ske med ham hele natten og hvor skal vi KYSSE!! Total barnligt og teenageagtigt men nu har jeg i 11 år stået model til at se alle andre kysse og kramme deres kærester, NU er det min tur og om én uge så vil jeg råsnave ham lige foran noget af det helligeste Katolikerne har! Ha Ha!
Jeg besluttede mig som sagt for at gå fra Acebo, hvor alle andre stoppede og forsatte 7 km ned af bjerget til byen hvor jeg er nu - jeg kunne knap GÅ da jeg ankom, fordi mine fødder gjorde så ondt. Tør slet ikke tænke på hvordan mine ben har det i morgen....
Nå men der var 1,2 km igennem byen til Alberguet og dét kunne jeg simpelthen ikke lige overskue så jeg tjekkede ind på det første Hostel (Meson el Palacio) der var på vej gennem byen. Da jeg kom ind måtte jeg lige sidde ned i på trappen i et par minutter før jeg kunne tale og koncentrere mig om at svare på damens spørgsmål....
Receptionisten fik SÅ ondt af mig og den måde jeg så ud - gennemblødt og med mudder til op over knæerne og så våd at selv min jakke dryppede....Hun åbnede skabet til nøglerne og kikket på mig og sagde "solo?" Ja, bare et enkeltværelse.....så tog hun en nøgle ud, kikkede på mig, satte nøglen tilbage og tog en ny nøgle og insisteret på at bære min tunge taske op til mit værelse....
Nænnet ikke at fortælle hende at min taske faktisk var 2,90 kg lettere nu end for et par timere siden pga. at jeg havde lagt min muresten ved Cruz de Ferro...
Men det viste sig så at damen havde opgraderet mig - helt uden nogen grund :)
Så jeg har fået det mest FANTASTISKE værelse!!
Med udsigt til et bjerg og et vandfald og til en dejlig lille gade fyldt med mennesker - har talt med it manden som skal i byen med en masse gutter i aften, vi har aftalt at her skal vi op en dag....glæder mig allerede :)
Ham jeg laver PR for har endelig betalt første faktura i går, fredag - om lidt sender jeg ham faktura nr. 2, den skal betales til 1. maj, er lidt spændt på om jeg skal vente 20 dage igen på betaling.....
Men nu kan jeg betale min husleje og jeg kan betale It manden de penge jeg skylder ham, han har sat penge ind på min telefon og lagt ud for Ennegramkurset, glæder mig SÅ MEGET til jeg ikke skylder ham penge mere - det er ubehageligt!!
Men altså, nu vil jeg sove og forhåbentlig får jeg ingen bedbugs (har uploaded billeder til indlæget fra i går - min fod er værre i dag end på billede....) ej pjat til side, her tror jeg faktisk ikke jeg får noget, her er SÅ rent og SÅ fint og jeg håber at den fodboldkamp spaniolerne ser snart er slut for OMG hvor de larmer!!!
Har total fråseagtigt taget hovedpuden fra nabosengen og lagt under mine ben så de er lidt hævet op, det hjælper mod mine ømme hæle....og fødder....
Godnat fra den dejligste by i Spanien, Molineseca
Det er fuldstændig som de der programmer fra USA hvor de pimper en bil, fikser et hus osv. Her er det bare KAGER de laver!!! De vildeste kager!!
Jeg kan som sagt ikke hitte ud af hvad programmet hedder på danske, eller engelsk for den sags skyld men bageriet hedder Charm City Cakes og har denne her hjemmeside: http://www.charmcitycakes.com/index.cfm
Det er vildt spændene at se, men hvis jeg skal være ærlig, så er de ikke suuuper gode til at lave detaljerne på kagerne.....feks. kan man se at der er sat øre på et ansigt og så bruger de alle mulige ting til at sætte kagerne sammen med, feks. gipsplader og sugerør.....no me gusta! Og så har ingen af dem forklæde på, eller opsat hår osv. hvilket jeg tænker at de burde ha når det er produktion!
Men hvis du har en kanal hvor man kan se programmet på, så SE DET!!!
Nå men her er lidt billeder fra dagen i dag, hvor jeg har gået knap 41 km. Jeg er netop nu i min all time favorite yndlings by i Spanien - over dem alle!!
Byen hedder Molinaseca og det kostede mig nogle kvaler og tung ben at komme hertil, specielt fordi ca. 15 km er NED af et bjerg som er hele Camino France's højeste punkt, stedet er endda højere end Pyrenæerne så det siger jo ikke så lidt!!
Det var på vej til denne her by, at jeg gik forbi Cruz de Ferro hvor jeg har lagt min røde muresten fra gården lige ved foden af korset :)
Mit navn står på den så hele verden kan se at jeg - igen - har travet der op og lagt en sten. Fra nu af vil jeg aldrig græde over gården mere, det er slut! Stenen var punktummet!
Fremad har jeg to ting jeg skal stile efter, altså her på turen og det er 1. O'Cebreiro bjerget som jeg tror jeg går over mandag og efter det 2. Santiago hvor min dejlige kæreste, It manden har lovet at vente på mig....Glæder mig allerde!!
Hold nu KÆFT hvor skal jeg sove i ske med ham hele natten og hvor skal vi KYSSE!! Total barnligt og teenageagtigt men nu har jeg i 11 år stået model til at se alle andre kysse og kramme deres kærester, NU er det min tur og om én uge så vil jeg råsnave ham lige foran noget af det helligeste Katolikerne har! Ha Ha!
 |
| Jeg sov MEGA DÅRLIGT i nat på El Caminante, fordi vi lå 12 mennesker i et lille rum med radiatoren tændt og et wc uden vindue lige op til - hele natten var folk ude og skide og det fik rummet til at STINKE og jeg kogte af varme! Da jeg åbnede et vindue lukkede en eller anden det 10 min efter så kl. 06.30 gik jeg afsted - og kl. 07.30 var jeg kun 7 km fra Cruz de Ferro!! |
 |
| Men inden jeg kom så langt blev jeg total sjaskvåd pga. regn og sne, så jeg søgte tilflugt i en by der hedder Fonceberdon i et Albergue der drives af en svensk kvinde :) Ja okay, hun troede mit flag på tasken var det norske (!!) men hun havde nybagt rugbrød, skinke og en kold øl..... |
 |
| Og ild i pejsen!!! Mit kamera gik i stykker pga. regnen men efter at være blevet varmet ved ilden virkede det heldigvis igen :) |
 |
| Cruz de Ferro, Camino France!!! 21. April 2012 (3 måneder før min fødselsdag til dem der ikke lige er så stærk i datoer...) |
 |
| Sne sne sne |
 |
| Så meget regn at vejen blev til en flod..... |
 |
| Og mudder.... |
 |
| Og flere floder.... |
 |
| Og mere fucking sne og regn! |
Nå men der var 1,2 km igennem byen til Alberguet og dét kunne jeg simpelthen ikke lige overskue så jeg tjekkede ind på det første Hostel (Meson el Palacio) der var på vej gennem byen. Da jeg kom ind måtte jeg lige sidde ned i på trappen i et par minutter før jeg kunne tale og koncentrere mig om at svare på damens spørgsmål....
Receptionisten fik SÅ ondt af mig og den måde jeg så ud - gennemblødt og med mudder til op over knæerne og så våd at selv min jakke dryppede....Hun åbnede skabet til nøglerne og kikket på mig og sagde "solo?" Ja, bare et enkeltværelse.....så tog hun en nøgle ud, kikkede på mig, satte nøglen tilbage og tog en ny nøgle og insisteret på at bære min tunge taske op til mit værelse....
Nænnet ikke at fortælle hende at min taske faktisk var 2,90 kg lettere nu end for et par timere siden pga. at jeg havde lagt min muresten ved Cruz de Ferro...
Men det viste sig så at damen havde opgraderet mig - helt uden nogen grund :)
Så jeg har fået det mest FANTASTISKE værelse!!
Med udsigt til et bjerg og et vandfald og til en dejlig lille gade fyldt med mennesker - har talt med it manden som skal i byen med en masse gutter i aften, vi har aftalt at her skal vi op en dag....glæder mig allerede :)
 |
| Mit luksus værelse.... |
 |
| Udsigt til et bjerg med et vandfald og se lige, verdens største tv (som jeg har set!) |
 |
| Lææææækkert badeværelse!! Tog mit livs første karbad alene....det var ikke så hyggeligt som med It manden men OMG det var godt for mine fødder og ben....! |
 |
| Bestilte aftensmad, spagettie carbonade men det var ikke særlig namme nam faktisk men hey, det kostede 8 euro inkl. sodavanden og jeg fik det leveret |
Ham jeg laver PR for har endelig betalt første faktura i går, fredag - om lidt sender jeg ham faktura nr. 2, den skal betales til 1. maj, er lidt spændt på om jeg skal vente 20 dage igen på betaling.....
Men nu kan jeg betale min husleje og jeg kan betale It manden de penge jeg skylder ham, han har sat penge ind på min telefon og lagt ud for Ennegramkurset, glæder mig SÅ MEGET til jeg ikke skylder ham penge mere - det er ubehageligt!!
Men altså, nu vil jeg sove og forhåbentlig får jeg ingen bedbugs (har uploaded billeder til indlæget fra i går - min fod er værre i dag end på billede....) ej pjat til side, her tror jeg faktisk ikke jeg får noget, her er SÅ rent og SÅ fint og jeg håber at den fodboldkamp spaniolerne ser snart er slut for OMG hvor de larmer!!!
Har total fråseagtigt taget hovedpuden fra nabosengen og lagt under mine ben så de er lidt hævet op, det hjælper mod mine ømme hæle....og fødder....
Godnat fra den dejligste by i Spanien, Molineseca
fredag den 20. april 2012
Bed-Fucking-Bugs!!
SÅ skete det igen - jeg tror næsten ikke på at JEG kan være
SÅ uheldig igen, men dét var jeg....
Onsdag aften tjekkede jeg ind på et Hostel, ikke et Albergue
men et trin bedre (skulle man tro!) men heller ikke et hotel, fordi min krop stadig
var total øm efter alt udslættet og jeg havde brug for at få smurt hele kroppen
ind og tage det med ro...
Jeg har knap været på værelset i en halv time før det
begynder at klø på mig mens jeg taler med It manden i telefon. Jeg trækker op i
min bluse og ser at jeg har de største røde plamager......arghhh!
Da jeg er færdig med at tale med ham, går jeg ned i
receptionen og siger at der er noget galt med mit værelse og at jeg tror det er
bedbugs - damen i receptionen bliver hammer fornærmet og siger at det er noget
jeg tror og hvis der er noget, så er det noget JEG har taget med mig.....
Jeg prøver at få et andet værelse men får det ikke og er
mega træt så jeg lægger mig op og tænker, som It manden sagde, at jeg måske
bare er lidt overtræt og sentisiv....
Da klokken er 01.30 vågner jeg fordi hele min krop kribler
og kravler og K L Ø R !!!!
Det er sådan at når der er "noget" nogen steder,
så bider det på mig! ALTID. Myg, bedbugs, lus, hvepse osv. Altid og sådan har
det altid været - jeg ved godt at der er folk som ikke tror på at nogle
mennesker er mere disponibel for feks. myg og bedbugs end andre men det findes
altså, og den person er mig - og jeg var gerne, MEGET GERNE foruden!
Jeg står op, tager et bad, fjerne alt sengetøj og lægger mig
bare i min silkepose på madressen, da klokken er 03.30 vågner jeg igen fordi
jeg fryser, helt vildt og jeg KLØR über alles! Så jeg går ned i receptionen og
prøver at forklare manden der nu sidder der, at der er sindssygt mange bedbugs
på mit værelse og at han må gøre noget, manden fatter ikke en skid (mildt
sagt!!) og jeg ender med at gå op og tage endnu et bad, skifte tøj, pakke alle
mine ting og da klokken er 04.00 går jeg fra Mansilla de las Mulas.
It manden har installeret sådan en app på min iphone hvor
jeg kan trykke på en knap og så viser den ham hvor jeg er, det gør jeg et par
gange om dagen og da klokken var 9 var
jeg i Leon (ca. 18 km væk) men nøjagtig som da jeg var låst inde i kostalden så
sker der bare noget inde i mig når jeg føler mig fanget/låst/bange/skræmt -
normalt plejer jeg at tage min bil og køre væk, er jeg feks. i Jylland køre jeg
til København på to timer (!) Da alting med gården ramlede og jeg bare ville
VÆK fra den, flyttede jeg først til København og senere til London - det eneste
der står i mine tanker er væk væk væk VÆK VÆK!!! Og det er som om jeg slet ikke
tænker, jeg handler bare.
Og det var altså det samme gen der kortsluttet i min hjerne
i går, for da klokken var omkring 13 var jeg i Vilar de Mazarife......40 km væk
fra bedbugs hostelet!!
Jeg havde overhoved IKKE tænkt, jeg havde bare gået og gået
og gået....Men alle Alberguerne i byen så skumle ud, og dernæst så så jeg en
mand, der var så frygtelig forbrændt - det må ha gjort virkelig umenneskeligt
ondt for hele hans krop, ansigt, hænder osv. var helt ødelagt og jeg kan
simpelthen ikke særlig godt tåle at se folk der lider eller folk der har lidt,
specielt hvis de ser "farlige ud" så får jeg sådan en indre
panik......
I know I know jeg lyder total som en basket case og fucked
up men jeg kan bare ikke særlig godt håndtere liiige præcis den her følelse, så
jeg forsatte til Hospital de Oribigo, hvor der var flere Albergues som så gode
ud, i bogen......men ak, de var skumle og nedslidte og ingen af dem havde
tørretumbler til at kunne tørre alt mit tøj, som jeg naturligvis skulle ha KOGT
så jeg ikke smittere alle andre med bedbugs - som jo lever et skønt liv i varmt
tøj....
Jeg vil dog lige tilføje at bedbugs ikke er et tegn på at
mennesker er beskidte, de er et tegn på at det sted man sover ikke har hygiejen
i orden!! Hvem de hopper på er et
tilfælde.
Tidligere havde jeg set en folder for et albergue i Villares
de Orbigo, som faktisk har en hjemmeside (!) hvilket er total overnaturligt her
i Spanien hvor alting er ulands agtigt mht. internet.
Alberguet var SÅ FANTASTSTISK - altså HELT FANTASTISKS!!!
De vaskede ALT mit tøj og tørrede det, for 2,50 Euro (!)
samtidig havde de en maskine der kunne sende 250 grader varmt damp igennem min
taske, sovepose og sko, og bedbugs dør ved 90 grader......
Jeg endte med at strippe mig selv nøgen (!) midt i deres
court yard, altså alberguet er sådan en firkant med en kølig spansk have i
midten, lige dér strippede jeg nøgen og viklede mig ind i et håndklæde som jeg
lånte at damen som ejet alberguet med sin mand, samtidig fik jeg en
t-shirt af mandens og en dejlig ren
sovepose og så hoppede jeg i bad og bagefter sad jeg 2 timer i soveposen og
ventede på at de kom med mit tøj igen.
For overnatningen, vask, tørring, morgenmad OG aftensmad
betalte jeg den nette sum af 16 euro.....helt fantastisk ikk! Hvis du gerne
selv vil besøge stedet, som jeg desværre ikke tog nogle billeder af - det var
hvor træt jeg var - så er hjemmesiden adressen på god gammeldags spansk UTROLIG
LANG OG IKKE TIL AT HUSKE! Men her kommer den! Www.alberguevllaresdeorbigo.com
Jeg kan STÆRKT anbefale stedet! Magen til venlighed skal man
lede længe efter! Vi var kun 5 kvinder i alt på stedet, 3 fra Australien, en
amerikaner og så jeg - damen fortalte mig at hun ikke var særlig vild med John
Brierley som har skrevet en af de mest kendte guidebøger til Camino France og
dérfor havde han valgt ikke at skrive dem ind i hans bog.......hvad fanden er
det for en forfatter? Man skal da være neutral når man laver en al around ting,
men det var og er han åbenbart ikke - skod idiot! Det fylder bare på mine
fordomme omkring ham og hans lorte bog med alt hans religiøse og mystical shit!
Pis bog!
Nå men jeg endte med at gå 57 km i går - It manden ringede
til mig og skældte mig ud, ikke sådan alvorligt men han sagde at når han nu
ikke var der til at passe på mig, så måtte jeg gøre det selv og 1. jeg skal
huske at drikke masser af vand og 2. jeg skal ikke gå så langt.......
Begge dele har han ret i, men ak, når jeg er tørstig så er
der enten langt til næste pit-stop by eller også så har jeg kun sodavand
tilbage og det læsker jo ikke på samme måde som feks. vand og det er vand min
krop har brug for, ikke vanddrivende sodavand! En dag hmmm i tirsdags måske,
drak jeg 2 liter vand efter at lægen havde sagt at jeg skulle og jeg tissede
kun 2 gange.....! Me need water!
Anyway nu sidder jeg på en skøn skøn bar som har et skønt
skønt albergue tilknyttet, jeg boede her også i 2010. Stedet heedder El
Caminante og er super rent.....!!
I morgen går jeg over Rabanal del Camino og forbi Cruz de
Ferro hvor jeg (endelig) skal lægge min
muresten fra gården af......Jeg har søgt og søgt i alle mulige butikker efter
en stor fed sprittuch så jeg kan skrive mit navn mere korrekt på stenen. Den
sprittuch it manden havde døde efter at jeg havde skrevet mit navn og forsøgt
at skrive mit land og "April 2012" så jeg er lidt på røven på det
punkt men skidt - det vigtigste er at jeg får lagt stenen ved korset ligesom
jeg gjorde i 2010. Jeg har netop i skrivende stund sat min mit kamera til at
oplade og min telefon skal nok være ladet helt op når jeg går! Jeg skal ikke
risikere at det samme sker som sidste gang, at mit kamera døde (som i virkelig
døde, ikke bare batteriet) da jeg kom til korset - jeg har kun ét billede
derfra!
Fucking naller - regner med at jeg vil få en til at filme at
jeg lægger stenen, der må være andre ned mig er deroppe på det tidspunkt, om ikke andet skal jeg ha mere end ét billede af at jeg lægger endnu en sten fra min forhadte og alligevel elskede gård :)
Har forresten igen i dag fået et afslag fra et forsikringsselskab, ingen vil forsikre mig...... det er virkelig noget pis! Hvad skal jeg dog gøre uden forsikringer? Skal jeg virkelig til at tage chancen og bare håbe på at jeg ikke oplever at lortet brænder ned eller hvad? Hvordan skal jeg kunne sælge stedet hvis det hele ser endnu værre ud end det gør nu?
Hmm jeg må gå hårdere til værks når jeg kommer hjem, for at finde et forsikringsselskab der vil forsikre mig, mit indbo, min bil og min gård - det kan da ikke passe at jeg har så dårligt et ry? Jeg mener, det er jo ikke MIN SKYLD - det har jeg jo rettens ord på!!??!!!
Min fod er forresten helt fucked i dag, jeg har kun gået til Santa Catalina de Somoza hvor jeg også boede i 2010. Jeg har fået to bedbugs bid på venstre storetå OG for at pynte på mit held, så har jeg også fået årets første myggestik, hvilket har gjort at min fod er hævet op og ikke rigtig kan være i skoen - det har så igen givet mig en mega øm og giga STOR vabel på siden af venstre storetå - det er ikke helt nemt at være mig i øjetblikket!!
1. Jeg har Fransk Rosen udover hele overkroppen
2. Jeg har allergisk udslæt over hele kroppen
3. Jeg har udslæt (små sår og knopper) på lår, baller, læg, mis og mave
4. Jeg har bedbugs bid (21 stk. i alt) over hele kroppen
5. Jeg har ét myggestik på venstre fod
Og jeg har kun knap 80 Euro tilbage i min pung og 8 euro på min telefon......og stadig ingen løn fra den skide møgidiot der skylder mig 10.000 kr og som faktisk skal ha en faktura mere i dag (den får han i løbet af weekenden inkl. en rykker) - så i alt skylder han mig 20.000 kr......
Jeg skal SÅ MEGET hjem og gøre alt hvad der er i min magt for tjene penge!! Min søster og jeg har en markedsbod i Jylland d. 6 maj, dér skal jeg sælge så meget shit at jeg har til min husleje - OMG jeg skal sælge sælge sælge!!!
Har, måske, solgt et par sko jeg har til salg på dba.dk til 350 kr - det er ikke mange penge men det er et skridt nærmere at betale min husleje!! Plus at jeg virkelig gerne vil ha noget ordentlig i køleskabet når It manden kommer d. 9 maj og bliver frem til d. 23 maj.......what to do what to do? Jeg må plyndre mors køleskab og fryser, aflevere flasker for mine forældre (når jeg gør det får jeg altid pengene....!) og så må jeg være utrolig yderst kreativ med at lave mad til os mens han er der.
Jeg kan ikke holde ud at skulle fortælle ham HVOR slemt det står til med min økonomi, jeg ved godt det måske er super barnligt og forfængeligt men jeg vil gerne at jeg ikke behøver blotte min økonomi totalt for ham. Mænd vælger måske ikke kvinder efter økonomi og selv om jeg bestemt heller ikke har valgt it manden pga. penge (aner faktisk ikke om han har nogen, det eneste jeg ved er hvad ham aktionæren i Spanien engang sagde til julefrokosten men manden var stiv og desuden dum at høre på) så kan jeg bare ikke lide iden om at han skal vide hvor dårlig en økonomi jeg har og jeg vil gerne kunne klare mig selv!
Det er en slags stolthed, I know - men det er faktisk mere eller mindre det eneste jeg har tilbage.....jeg har intet fast job, jeg har ingen fast indtægt, jeg har min lejlighed og min gamle men stabile og altid dejlig rene prinsesse bil, og en total skadet gård - that's it.....
Ingen mand, uanset økonomi kan umuligt som dreng ha drømt om at finde landest mest fucked up (økonomisk set) pige og jeg frygter lidt inden i, at når It manden finder ud af hvor slemt det faktisk står til - selv om jeg ALDRIG har løget for ham - så vil han måske ikke se mig mere.....det er faktisk en forfærdelig følelse at ha inden i....!!!!!!!!
Frygter lidt at han en dag spørger det "rigtige" spørgsmål, så jeg bliver nød til at fortælle HVOR lort det ser ud......OG fortælle hvor lort FREMTIDEN ser ud rent økonomisk......ak.....
Nå men dét vil jeg ikke tænke mere på, nu vil jeg spise spagettie og kylling og så gå i seng og glæde mig over at jeg i morgen er 2,90 kg lettere! :)
 |
| Min venstre fod som er hårdt angrebet af bedbugsbid og myggestik, hvilket har resulteret i en mega vabel.... |
 |
| Skulderen |
 |
| Sådan startede knopperne fra bedbugs med at se ud.... |
Abonner på:
Opslag (Atom)