I skrivende stund er jeg i min nye udlejningslejlighed - jeg skulle låse op for Håndværkerne kl. 12.00, så de kan se på mit badeværelse.
Jeg havde fået at vide at de ville komme kl. 12.00 og at der var booket håndværkere til at gå igang med reparationerne med det samme, så der ligesom kommer skred i tingene - Jeg overtog jeg lejligheden pr. 1. Marts 2015 og vi skriver nu 27. April og der er stadig intet sket... jeg kan stadig ikke flytte ind og jeg har stadig ikke kunnet leje lejligheden ud...... fuck i lort for at sige det mildt!
Da håndværkerne kom, gik It manden og jeg over og spiste en sandwich på en nærliggende cafe, netop som vi sætter os ned kommer der en håndværker bil kørerende som jeg genkender som håndværkeren fra lejligheden af - dvs. de tog dem ca. 15 min. at konstatere at vægen på badeværelset skal rykkes ned og at de så ikke gider starte i dag..... cela-fucking-vie!
Nå men altså, status på lejligheden er stadig: I don't know.
Status på min udlejningsbusiness er at jeg netop har fået booket de 4 lejligheder jeg råder over i Århus ud i HELE juli og HELE august og HELE September til et stort firma i Århus/Danmark, hvilket jo er mega fucking nice men men men...... der er jo ALTID en bagside af medaljen og det er at jeg så ikke har noget sted at bo selv.....
Dvs. nu da jeg endelig har fået overtalt min lillesøster til at flytte ud af min lejlighed pr. ca. 15 juni eller senest 1. juli - så jeg selv kan flytte derind, så går jeg hen og lejer den ud.
Men seriøst, hvad skal jeg gøre? Jeg har så low på penge, at når nogen gerne vil leje noget af mig for 14.131 kr pr. mdr. (inkl. rengøringsgebyr) som koster mig under 3000 kr at eje, så kan jeg simpelthen ikke sige nej - min økonomi og mit rygte forbyder mig at sige nej!
Jeg har SÅ MEGET LYST til at sige nej og bare flytte ind i lejligheden og lukke døren bag mig og finde ro og mig selv og skabe nye relationer, venner og rutiner men når man ingen penge har, kan man ikke tage sig den luksus - jeg bliver nød til at vise mine forældre som har lagt så mange mange mange penge på bordet for at jeg kan få en ny udlejningslejlighed at jeg er parat til at være fleksibel for at tjene penge - problemet er bare at jeg har været fleksibel SÅ LÆNGE (altså med ikke at ha et sted at bo) uden at det økonomisk er kommet mig til gode........og jeg er rasende træt af det men der er ikke nogen udvej - måske jeg har lidt penge på kistebunden når vi kommer til Januar 2016? I sure hope so!
Om lidt skal jeg til Generalforsamling i ejerforeningen hvor min lejlighed ligger, den som min søster pt. bor i og skummer fløden fra og hvor jeg havde drømt om at flytte tilbage til men som jeg nu har udlejet - til min egen økonomiske fordel. Jeg frygter det lidt - da jeg flyttede ind i lejligheden var jeg knap 18 år gammel og en af mændene som ejer restauranten nedenunder var sådan en middelalderlig gammel mand med et frygtelig temperament, så han råbte og skreg af mig i ét væk da jeg stemte imod et eller andet forslag han ville ha igennem som naturligvis var til hans fordel men ikke til ejerforeningens fordel.
Jeg er OVERHOVED IKKE GOD TIL FOLK SOM RÅBER OG SKRIGER OG BLIVER VREDE PÅ MIG - det slukker mig som vand på et sterinlys!!
Og en lille halvtime skal jeg se ham igen - siden han råbte sådan af mig, holdt han sig selv væk fra ejerforeningens møder, jeg håber i mit stille sind at han måske skammede sig men jeg tvivler. Min søster er bestyrelsesformand i ejerforeningen og hun er MEGA skrap og MEGA meget inde i paragraffer så han har aldrig fået et ben til jorden. Min søster gider ikke med da hun ikke vil stille op igen og generelt ikke gider ejendommen mere, hvilket jo både er godt og skidt.
TIRSDAG D. 28. APRIL KL. 15.50.
I dag sidder jeg igen igen i min lejlighed og har ventede på håndværkere - i dag skulle de komme kl. 07.00, så jeg var oppe kl. 05.30 for at kunne være herinde tidligt nok og Guess What........ja da, de kom for sent! Først kl. 08.30 kom håndværkerne (søvn er alligevel total overrated!) og konklusionen var denne gang, at tromlen i min vaskemaskine ikke var spændt godt nok, så derfor lød den som om den var ved at eksplodere når den centrifugeret.
Jeg havde ellers gerne set at jeg fik en ny vaskemaskine - jeg mener det er jo 3 gang der er noget galt med den på 2 måneder og jeg er end ikke flyttet ind og har end ikke taget den i brug sådan rigtigt. Jeg har vasket klude i den 2 gange og that's it.
Som jeg måske har fortalt, har jeg fået job i 3 måneder, hvor jeg skal lave PR for fitnessdamerne, det skal nok blive godt - jeg har i hvert fald tænkt mig at give mig selv 200% så jeg har en chance for at blive ansat igen en anden gang - at gøre sit arbejde ordentligt er ikke kun en tilfredsstillelse for mig selv, det er jo også et stempel til alle de taler med efterfølgende, at Deirdre-Ann har gjort dét og dét for os og resultatet blev dét og dét.
Lidt ligesom min bog - jeg håber sådan at den bliver et boost til mit CV. Norman siger at han ikke har tjent penge på sin bog overhoved, mærkeligt men fair nok. Jeg håber dog jeg kan få mine udgifter dækket men selv hvis det ikke kan lade sig gøre, så håber jeg i det mindste at bogen kan vise fremtidige arbejdsgiver at jeg faktisk KAN noget!
Jeg læste at Pernille Aalund skrev at hendes tidligere Koordinator var blevet ansat ene og alene fordi hun havde haft en iskiosk alene. Pernille Aalund tænkte at hvis hun kunne styre en Iskiosk alene så kunne hun nok også koordinere de ting hun skulle lave i et job hos Aller - og dét kunne hun til både UG og UG+.
Og SÅ er det jo at jeg tænker, hvorfor er der INGEN arbejdsgiver der tænker: Hey Deirdre-Ann har drevet, ejet og styret en gård med køer, grise, høns og 25 hektar agerjord OG skov med jagt fra hun var 18 år og 2 måneder og frem til hun blev 26 år?
Dét er så psykopat hårdt at det forstår man slet ikke - jeg siger ikke jeg er kommet skadefrit ud af det men jeg er da ved mine fulde fem og jeg har knoklet hårdt og længe for at få det til at fungere - og INDEN alt det med min tidligere lejer skete, ja der gav Gården faktisk overskud. Déngang var der INGEN som spurgte om jeg ville leve sådan, om jeg VILLE drive en Gård. Jeg skulle.
I dag, er der INGEN som tænker: Hvor crazy er det lige, at hun kan gøre sådan noget helt alene..... I dag er der INGEN som siger at hende der Deirdre-Ann, hende er der gods og krummer i, hun kan noget med overskud, overblik, orden, koordinering, planlægning og sindssygt meget hårdt arbejde.....
Nej i dag kikker ALLE på mit CV og ser store huller og tænker: Bhaaaaaaaaaaa hun er lille, blond og med kæmpe huller i CV'et. Næste i bunken.....
Hvis bare min bog kan være med til at løfte folks stupide næser udover dét punkt, så er alt mit hårde arbejde betalt af! I hope I hope I hope......
Viser opslag med etiketten Gården. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Gården. Vis alle opslag
tirsdag den 28. april 2015
søndag den 29. marts 2015
Tanker
Til daglig tænker jeg rigtig mange tanker - hver dag. Det er langt fra dem alle jeg får skrevet ned, men det hjælper at få dem skrevet ned og ud - ud af hoved, det hjælper. Her er et udpluk af dem jeg kan huske.
Feks. så tænker jeg rigtig meget på min Gudfar - ikke til daglig, men når jeg feks. køre ud til mine forældres gård i samme område som hvor min Gård lå, det var også der min Gudfar boede og der hvor mine ting er opbevaret.
Jeg kan mærke at hver gang jeg kommer inden for en bestemt radius af området og byen, så tænker min hjerne på at nu skal jeg passe på ikke at blive set af ham. Jeg skal passe på at han ikke ser mig, at nogen ser mig og sladre til ham om at jeg ikke besøger ham. Jeg skal passe på mig selv - alt i mit indre er i alert og højeste beredskab når jeg nærmere mig byen og området.
Hver gang det sker, må jeg fortælle mig selv at dét behøver jeg ikke være mere, for han er væk. VÆK! Han kommer aldrig nogensinde ever igen og dét er en helt vildt mærkelig følelse - han er bare væk. Pist væk og han kan aldrig nogensinde komme snigende ind på badeværelset når jeg er i bad, han kan aldrig låse sig ind i mit hus igen, han kan aldrig stå og grine og lure ind af det åbne badeværelsesvindue - han kan aldrig røre mig mere. Nogensinde ever. Hans blålige våde læber er væk og nede i jorden og når jeg så tænker på det, så er det at jeg ser ham for mig, liggende dér i kisten, indsunket og gullig og død og stiv og kold - og hvor usympatisk jeg end må lyde, så er det en rigtig rigtig RIGTIG dejlig følelse og tanke.
Jeg kan ligefrem se de forskellige stadigere af forrådnelse som han er på vej igennem, jeg kan forestille mig hvordan han lugter mega kvalm og ulækkert, hvordan hans hud er slimet og grønlig, han er død. Væk.
Og det er en lettelse for mig - men det er også noget jeg skal vænne mig til. Tanken om at han er lige om hjørnet sidder stadig meget i mig og jeg gør meget ud af at gøre mig selv usynlig, både på nettet og i virkeligheden. Jeg vil helst ikke bemærkes sådan at folk kan sladre om mig - hvilket de altid gjorde, de der indavlede bonderøve.
Men på sigt, en dag vil jeg måske slet ikke tænke mere på ham. For han er jo væk væk og det er en HELT fantastisk tanke at vænne sig til - den er ikke grim, den er bare uvant.
I dag kikkede jeg i min dagbog som jeg har som et word dokument på min computer. Jeg har skrevet i den siden 2008 og den er på over 1000 sider. Jeg har deri en liste over hvem jeg har knaldet, deres navne og hvornår og hvor - nogle af dem kan jeg ikke huske navnene på, så der står bare et spørgsmålstegn og så alt det andet info - shit Deirdre-Ann hvor har du været om dig! Specielt i 2005 kan jeg se at jeg havde travlt *griner* 11 mænd på 12 måneder, det er ikke dårligt klaret hihihi
Nå men en af mine bedste knald boede i Viborg, så ham måtte jeg lige slå op, kan dog se at han har fået en kæreste i mellemtiden - alt andet ville jo også være mega mærkeligt for han er fucking god sex og sådan nogle plejer ikke at gå løse rundt. En skam på en måde at han har fået en kæreste for det lukker jo for at jeg kan knalde ham men på den anden side, så vil jeg ikke knalde ham, når jeg ser ud som jeg gør lige pt. Der skal ryge nogle kilo'er før jeg har lyst til at være erotisk og nøgen med en jeg ikke kender.
I går fik jeg en besked fra en jeg engang lavede radio med, han skrev hvorfor jeg havde slettet ham som ven på Facebook. Jeg var sådan lidt øhhhh...... jeg tror jeg slettede ham i September eller Oktober 2014 hvor jeg ryddet op på min Facebook. Jeg gjorde kort process over alle dem som ikke bidrog med noget positivt til mit sociale liv eller til mit arbejdsliv, ud med dem. Der var han imellem. Det opdager han så i Marts 2015, så jeg har nok ikke været mega savnet - men alligevel skriver han.... er det ikke mærkeligt? Jeg tror måske han laver radio i Viborg i dag men jeg vedet det oprigtigt ikke. Han er total en hypokond og er altid enten syg eller ved at blive syg eller sygemeldt. Altid. ALTID.
Jeg har tænkt en del på, hvorfor jeg pludselig ikke er velkommen til den fødselsdag i Spanien til sommer. Det giver overhoved ingen mening - specielt ikke fordi vi skrev en fællesmail til netop de personer om at vi var 100% okay, at vi stadig var venner og stadig så dem som vores venner - måske netop fordi vi sendte den mail, måske pga. den, gør det så ondt. Jeg føler mig virkelig vraget.
Det må være sådan det føles at blive un-friended af en som man ser som sin ven :(
I dag har jeg været inde i min lejlighed igen, det var jeg også i Fredags. Håndværkerne skulle være færdig fredag men da jeg var der kl. 15.00 var de langt fra færdig. I dag var det det samme og deadlinen var i fredags. Det er så ufedt.
Jeg har en ret stor bookning for en højtstående person i Århus - hvis navn jeg ikke nævner her da hun eller han sikkert bliver googlede for hårdt henover de næste måneder og år - men personen skal bo i min lejlighed (forhåbentlig) og den samlede bookning på én måned er på 19.876,82 kr..... det ville være så mega fucking godt!! Men altså, hvis den ikke bliver færdig, what to do!
Kreative Ann slår til igen... så må hun over i min søsters lejlighed, men der er problemet eller udfordringen lidt at min søster ikke ser dette her udlejning som noget vigtigt, hun ser det som noget jeg bare laver - ikke som mit job og som noget der betyder ALT for mig. Min søster kan godt være lidt vanskelig på visse punkter og dette er et af de punkter hvor vi bare IKKE er enig i at man (jeg) skal gå the extra mile for at få en tilfreds gæst og dermed en god review.
I går aftes var jeg til Rødvinsaften hos en jeg gik til Spejder med som bor her tæt på mine forældre og arbejder i den lokale Brugsen. Det var rigtigt hyggeligt, selv om jeg var ved at dreje om i døren da de alle startede ud med at fortælle at de var vilde med Kandis (!!!!!!!) og elskede at gå til koncerter med dem...... WTF?? Hvem sagde udkants Danmark? Hvem sagde Provinsen?
iiihhhhhhh jeg TÅLER ikke sådan noget - jeg blev tvangsfodret med det i så mange år og det fungere bare ikke for mig. Slet ikke.
Nå men til noget andet - jeg kan ikke finde ud af om jeg er skruk eller om jeg bare savner "noget" i mit liv og om det "noget" er et barn eller noget andet udefinerbart. Hvordan finder man ud af et? Hvordan finder jeg ud af hvad det er jeg savner i mit liv? Jeg savner en at tale med, en jeg kan ringe og snakke med engang imellem - jeg har naturligvis IT manden, men han er min ex-kæreste så det er ikke alt jeg kan tale med ham om, netop fordi vi er ex-kærester.
Og min bedste radio-ven har jeg jo ikke mere, så jeg mangler faktisk en mandeven i mit liv men de mænd jeg kender og som jeg kunne forsøge at optage kontakten med, er alle i forhold - undtagen Norman, men han vender aldrig tilbage når jeg har forsøgt at kontakte ham og jeg tænker at hvis man spurgte ham omkring mig, så ville han syntes at jeg er top mærkelig og irriterende - ikke at han har noget at ha det i for han kender mig ikke og ifølge min sorte bog er det mere end 16 år siden vi har knaldet så han kender mig overhoved IKKE men hvor jeg har ændret mig meget i alle mulige retninger, så han han ikke ændret sig. Han er stadig arrogant så han dur ike.
Jeg har også en anden ven fra fortiden, Troels Bonde men han er i mellemtiden blevet gift og er flyttet til London - han har dog været så sød at læse korrektur på min bog, det er virkelig pænt af ham men ham kan jeg ikke bruge som drengeven og til at ringe til - han har jo en kone og nogle gange vil jeg bare gerne tale og ha udeforståend menneskers indput men det dur ikke når manden er gift.
Ergo er jeg lidt fucked på mande-venne-fronten. Desværre. Og jeg tror at det er dér der mangler noget i mit liv, noget som jeg ikke rigtig kan definere overfor mig selv og selv hvis jeg kunne, så kan jeg ikke tage selv, for hverken Troels Bonde, Norman eller andre, er interesseret i at have kontakt med mig.
Nu vil jeg gå i seng, så jeg kan være klar til i morgen, hvor en ny uge starter. Og hvor jeg forhåbentlig høre fra fitnessdamerne, som åbenbart ikke er de hurtigste scootere på havnen når det kommer til at træffe en beslutning og komme ud af starthullerne. :(
Sad faktisk og kikkede på, hvilken kurser der findes på Westminster University, som jeg kan bygge videre på - der er et par stykker som ser interessant ud. Men det er ikke fordi jeg som sådan drømmer om at læse videre, men hvis jeg ikke kan få et rigtigt job og åbenbart ikke egner mig til at være i et forhold og dermed nok højst sandsynlig ender som barnløs, så kunne det måske gavne mig selv og min selvtillid, hvis jeg proppede lidt mere viden ind i mit hoved, som feks. ved at læse noget oven på min uddannelse?
Feks. så tænker jeg rigtig meget på min Gudfar - ikke til daglig, men når jeg feks. køre ud til mine forældres gård i samme område som hvor min Gård lå, det var også der min Gudfar boede og der hvor mine ting er opbevaret.
Jeg kan mærke at hver gang jeg kommer inden for en bestemt radius af området og byen, så tænker min hjerne på at nu skal jeg passe på ikke at blive set af ham. Jeg skal passe på at han ikke ser mig, at nogen ser mig og sladre til ham om at jeg ikke besøger ham. Jeg skal passe på mig selv - alt i mit indre er i alert og højeste beredskab når jeg nærmere mig byen og området.
Hver gang det sker, må jeg fortælle mig selv at dét behøver jeg ikke være mere, for han er væk. VÆK! Han kommer aldrig nogensinde ever igen og dét er en helt vildt mærkelig følelse - han er bare væk. Pist væk og han kan aldrig nogensinde komme snigende ind på badeværelset når jeg er i bad, han kan aldrig låse sig ind i mit hus igen, han kan aldrig stå og grine og lure ind af det åbne badeværelsesvindue - han kan aldrig røre mig mere. Nogensinde ever. Hans blålige våde læber er væk og nede i jorden og når jeg så tænker på det, så er det at jeg ser ham for mig, liggende dér i kisten, indsunket og gullig og død og stiv og kold - og hvor usympatisk jeg end må lyde, så er det en rigtig rigtig RIGTIG dejlig følelse og tanke.
Jeg kan ligefrem se de forskellige stadigere af forrådnelse som han er på vej igennem, jeg kan forestille mig hvordan han lugter mega kvalm og ulækkert, hvordan hans hud er slimet og grønlig, han er død. Væk.
Og det er en lettelse for mig - men det er også noget jeg skal vænne mig til. Tanken om at han er lige om hjørnet sidder stadig meget i mig og jeg gør meget ud af at gøre mig selv usynlig, både på nettet og i virkeligheden. Jeg vil helst ikke bemærkes sådan at folk kan sladre om mig - hvilket de altid gjorde, de der indavlede bonderøve.
Men på sigt, en dag vil jeg måske slet ikke tænke mere på ham. For han er jo væk væk og det er en HELT fantastisk tanke at vænne sig til - den er ikke grim, den er bare uvant.
I dag kikkede jeg i min dagbog som jeg har som et word dokument på min computer. Jeg har skrevet i den siden 2008 og den er på over 1000 sider. Jeg har deri en liste over hvem jeg har knaldet, deres navne og hvornår og hvor - nogle af dem kan jeg ikke huske navnene på, så der står bare et spørgsmålstegn og så alt det andet info - shit Deirdre-Ann hvor har du været om dig! Specielt i 2005 kan jeg se at jeg havde travlt *griner* 11 mænd på 12 måneder, det er ikke dårligt klaret hihihi
Nå men en af mine bedste knald boede i Viborg, så ham måtte jeg lige slå op, kan dog se at han har fået en kæreste i mellemtiden - alt andet ville jo også være mega mærkeligt for han er fucking god sex og sådan nogle plejer ikke at gå løse rundt. En skam på en måde at han har fået en kæreste for det lukker jo for at jeg kan knalde ham men på den anden side, så vil jeg ikke knalde ham, når jeg ser ud som jeg gør lige pt. Der skal ryge nogle kilo'er før jeg har lyst til at være erotisk og nøgen med en jeg ikke kender.
I går fik jeg en besked fra en jeg engang lavede radio med, han skrev hvorfor jeg havde slettet ham som ven på Facebook. Jeg var sådan lidt øhhhh...... jeg tror jeg slettede ham i September eller Oktober 2014 hvor jeg ryddet op på min Facebook. Jeg gjorde kort process over alle dem som ikke bidrog med noget positivt til mit sociale liv eller til mit arbejdsliv, ud med dem. Der var han imellem. Det opdager han så i Marts 2015, så jeg har nok ikke været mega savnet - men alligevel skriver han.... er det ikke mærkeligt? Jeg tror måske han laver radio i Viborg i dag men jeg vedet det oprigtigt ikke. Han er total en hypokond og er altid enten syg eller ved at blive syg eller sygemeldt. Altid. ALTID.
Jeg har tænkt en del på, hvorfor jeg pludselig ikke er velkommen til den fødselsdag i Spanien til sommer. Det giver overhoved ingen mening - specielt ikke fordi vi skrev en fællesmail til netop de personer om at vi var 100% okay, at vi stadig var venner og stadig så dem som vores venner - måske netop fordi vi sendte den mail, måske pga. den, gør det så ondt. Jeg føler mig virkelig vraget.
Det må være sådan det føles at blive un-friended af en som man ser som sin ven :(
I dag har jeg været inde i min lejlighed igen, det var jeg også i Fredags. Håndværkerne skulle være færdig fredag men da jeg var der kl. 15.00 var de langt fra færdig. I dag var det det samme og deadlinen var i fredags. Det er så ufedt.
Jeg har en ret stor bookning for en højtstående person i Århus - hvis navn jeg ikke nævner her da hun eller han sikkert bliver googlede for hårdt henover de næste måneder og år - men personen skal bo i min lejlighed (forhåbentlig) og den samlede bookning på én måned er på 19.876,82 kr..... det ville være så mega fucking godt!! Men altså, hvis den ikke bliver færdig, what to do!
Kreative Ann slår til igen... så må hun over i min søsters lejlighed, men der er problemet eller udfordringen lidt at min søster ikke ser dette her udlejning som noget vigtigt, hun ser det som noget jeg bare laver - ikke som mit job og som noget der betyder ALT for mig. Min søster kan godt være lidt vanskelig på visse punkter og dette er et af de punkter hvor vi bare IKKE er enig i at man (jeg) skal gå the extra mile for at få en tilfreds gæst og dermed en god review.
I går aftes var jeg til Rødvinsaften hos en jeg gik til Spejder med som bor her tæt på mine forældre og arbejder i den lokale Brugsen. Det var rigtigt hyggeligt, selv om jeg var ved at dreje om i døren da de alle startede ud med at fortælle at de var vilde med Kandis (!!!!!!!) og elskede at gå til koncerter med dem...... WTF?? Hvem sagde udkants Danmark? Hvem sagde Provinsen?
iiihhhhhhh jeg TÅLER ikke sådan noget - jeg blev tvangsfodret med det i så mange år og det fungere bare ikke for mig. Slet ikke.
Nå men til noget andet - jeg kan ikke finde ud af om jeg er skruk eller om jeg bare savner "noget" i mit liv og om det "noget" er et barn eller noget andet udefinerbart. Hvordan finder man ud af et? Hvordan finder jeg ud af hvad det er jeg savner i mit liv? Jeg savner en at tale med, en jeg kan ringe og snakke med engang imellem - jeg har naturligvis IT manden, men han er min ex-kæreste så det er ikke alt jeg kan tale med ham om, netop fordi vi er ex-kærester.
Og min bedste radio-ven har jeg jo ikke mere, så jeg mangler faktisk en mandeven i mit liv men de mænd jeg kender og som jeg kunne forsøge at optage kontakten med, er alle i forhold - undtagen Norman, men han vender aldrig tilbage når jeg har forsøgt at kontakte ham og jeg tænker at hvis man spurgte ham omkring mig, så ville han syntes at jeg er top mærkelig og irriterende - ikke at han har noget at ha det i for han kender mig ikke og ifølge min sorte bog er det mere end 16 år siden vi har knaldet så han kender mig overhoved IKKE men hvor jeg har ændret mig meget i alle mulige retninger, så han han ikke ændret sig. Han er stadig arrogant så han dur ike.
Jeg har også en anden ven fra fortiden, Troels Bonde men han er i mellemtiden blevet gift og er flyttet til London - han har dog været så sød at læse korrektur på min bog, det er virkelig pænt af ham men ham kan jeg ikke bruge som drengeven og til at ringe til - han har jo en kone og nogle gange vil jeg bare gerne tale og ha udeforståend menneskers indput men det dur ikke når manden er gift.
Ergo er jeg lidt fucked på mande-venne-fronten. Desværre. Og jeg tror at det er dér der mangler noget i mit liv, noget som jeg ikke rigtig kan definere overfor mig selv og selv hvis jeg kunne, så kan jeg ikke tage selv, for hverken Troels Bonde, Norman eller andre, er interesseret i at have kontakt med mig.
Nu vil jeg gå i seng, så jeg kan være klar til i morgen, hvor en ny uge starter. Og hvor jeg forhåbentlig høre fra fitnessdamerne, som åbenbart ikke er de hurtigste scootere på havnen når det kommer til at træffe en beslutning og komme ud af starthullerne. :(
Sad faktisk og kikkede på, hvilken kurser der findes på Westminster University, som jeg kan bygge videre på - der er et par stykker som ser interessant ud. Men det er ikke fordi jeg som sådan drømmer om at læse videre, men hvis jeg ikke kan få et rigtigt job og åbenbart ikke egner mig til at være i et forhold og dermed nok højst sandsynlig ender som barnløs, så kunne det måske gavne mig selv og min selvtillid, hvis jeg proppede lidt mere viden ind i mit hoved, som feks. ved at læse noget oven på min uddannelse?
tirsdag den 10. februar 2015
Jeg bliver i Spanien.
I går aftes havde It manden og jeg vores første rigtige skænderi nogensinde - eller det eneste rigtige jeg kan huske vi har haft. Måske vi har haft andre, men i så fald kan jeg ikke huske dem.
Jeg syntes han er en mega nar og jeg skal love for at ordsproget "der er ikke langt fra kærlighed til had" er 200% rigtigt!
For min skyld kunne han forsvinde som dug for solen, som støvet fra visne knogler i en Indiana Jones film - I could't care less!
Jeg er total forundret over hvad der er sket og hvordan det skete - jeg så det ikke komme, men så igen, jeg er jo ikke kendt for at være den hurtigste scooter på havnen når det kommer til at tolke andre menneskers signaler.
Efter at jeg fik løn fra firmaet, begyndte jeg at arbejde igen, fordi jeg (naivt) regnede med at vi var tilbage til den aftale vi skrev under på i Oktober 2014. Så får jeg en besked om at der er frustrationer i firmaet over at jeg arbejder videre - og så er jeg frustreret, for hvad skal jeg gør?
Lade kunderne ligge uden at få svar? At lade potentielle ordre gå forbi vores næse? Og hvorfor tænker jeg overhoved i "vores" (flertal) retninger? Der er jo ikke noget os, vi eller vores firma. Der er deres firma og så er der mig.
Jeg trækker mig, jeg orker ikke mere. Jeg forstår ikke hvordan IT manden kan syntes at det er min egen skyld? Jeg har tænkt meget over det han sagde og jeg kan ikke se hvordan han kan komme frem til at jeg med vilje vil ødelægge det for ham og mig, altså ødelægge vores muligheder for at komme ind i firmaet - hvad i helvede får ham til at tro det?
Jeg er alene flyttet tilbage til Danmark fordi jeg vidste jeg havde et betalende job fra 1. Januar 2015. Havde jeg ikke det, var jeg ikke flyttet tilbage, så var jeg blevet lige her i Spanien.
Tror han virkelig at jeg syntes det er rosenrødt at bo hos mine forældre i en alder af 36 år? At jeg syntes det er cool at tjene 9000 dkr. før skat hver måned og så håbe på almisser i form af løn for et job jeg har udført?
Han insinuerede - eller nej, han sagde direkte, at jeg ødelagde det for mig selv, som jeg altid gør og dét slog mig hårdt. Var det måske min skyld at jeg blev fyret fra det firma hvor vi begge arbejdede i? Var det måske min skylde at de vælger at skære alt PR væk og dermed også mig? Var det min skyld at jeg aldrig fik mine bonusser fordi chefen var og ER en mega korrupt idiot som engang er blevet fyret fra SKAT for bedrageri og ALLIGEVEL bliver ansat til 55.000 kr pr.mdr?
Jeg har altid altid lavet mit arbejde til UG, der har aldrig været klager over mit arbejde - jeg er bare blevet fyret fra dag til dag. Dagen før jeg blev fyret fra firmaet hvor i jeg mødte it manden, var jeg til møde med chefen, han kom næsten en time forsent til en cafe hvor han selv havde valgt at vi skulle mødes.
Jeg kan huske at jeg havde Berlingske Tidende med i avis udgave, for at vise ham min seneste PR succes som han selv havde bestilt - I made it og jeg glædet mig så meget til at få min bonus i slutningen af Januar! Han var mærkelig fraværene og have ikke rigtig tid til mig da han skulle mødes med en anden person på samme cafe og da han jo var kommet en time for sent var den anden personlige på trapperne.
Næste dag fyret han mig over telefonen og nægtede at udbetale løn og bonus - og naturligvis er dét min skyld. Det giver sig selv........ i hvert fald ifølge IT manden.
Jeg var SÅ tæt på at bede ham om at skride på hotel - lejligheden her er fandeme 200% min! Jeg har betalt ALT hvad der er i den, jeg betaler ALLE udgifter - DEN ER MIN MIN MIN MIN MIN!!! Og så nægter jeg at finde mig i at han taler sådan til mig!
Jeg har om nogen den største drøm om at blive til noget og at få et job som jeg virkelig elsker og som vigtigst af alt, også elsker mig. Jeg drømmer om at kunne betale mine regninger uden at skulle tænke over hvilken regning der skal betales først for at undgå at ryge i Ribers eller generelt bare blive registreret som dårlig betaler - og specielt nu, hvor jeg har kæmpet mig så hårdt og indædt ud af det meste rod omkring gården og undgået at blive registreret nogen steder, så vil jeg ikke starte forfra, så naturligvis kæmper jeg indædt for at blive likvid igen.
Og når jeg så starte ud i et nyt firma med 250 km i timen fordi jeg vil vise hvor god jeg er, for meget jeg vil firmaet og de så ikke vil betale mig så slår det mig selvsagt ud - når jeg så siger til mig selv at jeg ikke må bære nag og at jeg skal arbejde videre og de så igen stiller sig på tværs, så forundres jeg helt vildt!
Nu kan jeg så se frem til ikke at få løn 1. Marts...... ergo nul penge til mig udover mine 9000 kr for at svare på info mails 24 timer i døgnet. Og de penge rækker ikke langt når skat har fået sin del og regningerne er betalt....
Jeg har søgt flere stillinger som eksamensvagt og håber at der kommer noget. Derudover har jeg bestemt mig for at blive her i Spanien til jeg ved hvad jeg skal lave i DK.
Der er ingen grund til at tage hjem og sidde i enden af mine forældres have i deres Gæstehus sammen med min ex-kæreste som jeg pt. foragter mere end jeg troede muligt. Jeg glæder mig SÅ MEGET til han rejser hjem!
Jeg trænger til at detoxe fra andre mennesker - til at finde Deirdre-Ann og til at stoppe med at jage et projekt som jeg troede på men som ikke blev til noget af så mange forskellige grunde at jeg næsten ikke kan holde styr på dem alle sammen og nu er jeg så kommet dertil hvor jeg ikke gider holde styr på noget mere.
Her i Spanien har jeg min egen lejlighed og lidt endnu tjener jeg vel 9000 kr (indtil IT manden finder en anden som kan gøre jobbet bedre) selv om det er en stakket frist og så må jeg få det bedste ud af livet som Hr. Gud har givet mig. Fucker!
Tænker på om jeg skal tage et smut ud under Hr. Gud's fri natur og trave afsted?
Jeg lure lidt på en af de her ture.... http://www.nationaltrail.co.uk/national-trail-network
Enten the Pennine Way og så krydse ind over og tage Hadrian's Wall Path eller en helt anden, The South West Cost Path..... det som dog undre mig, er at de skriver at The Pennine way som er 431 km lang vil tage 19 dage..... jeg gik 875 km på 23 dage. Og jeg har bestemt brug for at være væk i længere tid end 19 og 23 dage!!!
Tænke tænke....
Jeg syntes han er en mega nar og jeg skal love for at ordsproget "der er ikke langt fra kærlighed til had" er 200% rigtigt!
For min skyld kunne han forsvinde som dug for solen, som støvet fra visne knogler i en Indiana Jones film - I could't care less!
Jeg er total forundret over hvad der er sket og hvordan det skete - jeg så det ikke komme, men så igen, jeg er jo ikke kendt for at være den hurtigste scooter på havnen når det kommer til at tolke andre menneskers signaler.
Efter at jeg fik løn fra firmaet, begyndte jeg at arbejde igen, fordi jeg (naivt) regnede med at vi var tilbage til den aftale vi skrev under på i Oktober 2014. Så får jeg en besked om at der er frustrationer i firmaet over at jeg arbejder videre - og så er jeg frustreret, for hvad skal jeg gør?
Lade kunderne ligge uden at få svar? At lade potentielle ordre gå forbi vores næse? Og hvorfor tænker jeg overhoved i "vores" (flertal) retninger? Der er jo ikke noget os, vi eller vores firma. Der er deres firma og så er der mig.
Jeg trækker mig, jeg orker ikke mere. Jeg forstår ikke hvordan IT manden kan syntes at det er min egen skyld? Jeg har tænkt meget over det han sagde og jeg kan ikke se hvordan han kan komme frem til at jeg med vilje vil ødelægge det for ham og mig, altså ødelægge vores muligheder for at komme ind i firmaet - hvad i helvede får ham til at tro det?
Jeg er alene flyttet tilbage til Danmark fordi jeg vidste jeg havde et betalende job fra 1. Januar 2015. Havde jeg ikke det, var jeg ikke flyttet tilbage, så var jeg blevet lige her i Spanien.
Tror han virkelig at jeg syntes det er rosenrødt at bo hos mine forældre i en alder af 36 år? At jeg syntes det er cool at tjene 9000 dkr. før skat hver måned og så håbe på almisser i form af løn for et job jeg har udført?
Han insinuerede - eller nej, han sagde direkte, at jeg ødelagde det for mig selv, som jeg altid gør og dét slog mig hårdt. Var det måske min skyld at jeg blev fyret fra det firma hvor vi begge arbejdede i? Var det måske min skylde at de vælger at skære alt PR væk og dermed også mig? Var det min skyld at jeg aldrig fik mine bonusser fordi chefen var og ER en mega korrupt idiot som engang er blevet fyret fra SKAT for bedrageri og ALLIGEVEL bliver ansat til 55.000 kr pr.mdr?
Jeg har altid altid lavet mit arbejde til UG, der har aldrig været klager over mit arbejde - jeg er bare blevet fyret fra dag til dag. Dagen før jeg blev fyret fra firmaet hvor i jeg mødte it manden, var jeg til møde med chefen, han kom næsten en time forsent til en cafe hvor han selv havde valgt at vi skulle mødes.
Jeg kan huske at jeg havde Berlingske Tidende med i avis udgave, for at vise ham min seneste PR succes som han selv havde bestilt - I made it og jeg glædet mig så meget til at få min bonus i slutningen af Januar! Han var mærkelig fraværene og have ikke rigtig tid til mig da han skulle mødes med en anden person på samme cafe og da han jo var kommet en time for sent var den anden personlige på trapperne.
Næste dag fyret han mig over telefonen og nægtede at udbetale løn og bonus - og naturligvis er dét min skyld. Det giver sig selv........ i hvert fald ifølge IT manden.
Jeg var SÅ tæt på at bede ham om at skride på hotel - lejligheden her er fandeme 200% min! Jeg har betalt ALT hvad der er i den, jeg betaler ALLE udgifter - DEN ER MIN MIN MIN MIN MIN!!! Og så nægter jeg at finde mig i at han taler sådan til mig!
Jeg har om nogen den største drøm om at blive til noget og at få et job som jeg virkelig elsker og som vigtigst af alt, også elsker mig. Jeg drømmer om at kunne betale mine regninger uden at skulle tænke over hvilken regning der skal betales først for at undgå at ryge i Ribers eller generelt bare blive registreret som dårlig betaler - og specielt nu, hvor jeg har kæmpet mig så hårdt og indædt ud af det meste rod omkring gården og undgået at blive registreret nogen steder, så vil jeg ikke starte forfra, så naturligvis kæmper jeg indædt for at blive likvid igen.
Og når jeg så starte ud i et nyt firma med 250 km i timen fordi jeg vil vise hvor god jeg er, for meget jeg vil firmaet og de så ikke vil betale mig så slår det mig selvsagt ud - når jeg så siger til mig selv at jeg ikke må bære nag og at jeg skal arbejde videre og de så igen stiller sig på tværs, så forundres jeg helt vildt!
Nu kan jeg så se frem til ikke at få løn 1. Marts...... ergo nul penge til mig udover mine 9000 kr for at svare på info mails 24 timer i døgnet. Og de penge rækker ikke langt når skat har fået sin del og regningerne er betalt....
Jeg har søgt flere stillinger som eksamensvagt og håber at der kommer noget. Derudover har jeg bestemt mig for at blive her i Spanien til jeg ved hvad jeg skal lave i DK.
Der er ingen grund til at tage hjem og sidde i enden af mine forældres have i deres Gæstehus sammen med min ex-kæreste som jeg pt. foragter mere end jeg troede muligt. Jeg glæder mig SÅ MEGET til han rejser hjem!
Jeg trænger til at detoxe fra andre mennesker - til at finde Deirdre-Ann og til at stoppe med at jage et projekt som jeg troede på men som ikke blev til noget af så mange forskellige grunde at jeg næsten ikke kan holde styr på dem alle sammen og nu er jeg så kommet dertil hvor jeg ikke gider holde styr på noget mere.
Her i Spanien har jeg min egen lejlighed og lidt endnu tjener jeg vel 9000 kr (indtil IT manden finder en anden som kan gøre jobbet bedre) selv om det er en stakket frist og så må jeg få det bedste ud af livet som Hr. Gud har givet mig. Fucker!
Tænker på om jeg skal tage et smut ud under Hr. Gud's fri natur og trave afsted?
Jeg lure lidt på en af de her ture.... http://www.nationaltrail.co.uk/national-trail-network
Enten the Pennine Way og så krydse ind over og tage Hadrian's Wall Path eller en helt anden, The South West Cost Path..... det som dog undre mig, er at de skriver at The Pennine way som er 431 km lang vil tage 19 dage..... jeg gik 875 km på 23 dage. Og jeg har bestemt brug for at være væk i længere tid end 19 og 23 dage!!!
Tænke tænke....
onsdag den 1. oktober 2014
1. Oktober
I dag er det 1. Oktober 2014. Mange måneder er gået siden jeg flyttede til Spanien for at bo med min første kæreste i knap 13 år.
Om 1 måned og 30 dage skal vi være ude af vores lejlighed hvor vi har boet de sidste to år her i Spanien. Vores udlejer er en Spansk korrupt idiotisk snydepels så jeg har ingen problemer med at flytte herfra. Jo før desto bedre. Han er en mega mega nar!
Men, vi har ingen ide om hvor vi skal flytte hen!
It manden vil ikke blive i Spanien mere, han siger at landet ineffektivitet suger alt energi og gejst ud af ham. Han gider ikke mere og jeg har ingen intentioner om at presse et andet menneske til at gøre noget de ikke ønsker eller at bo et sted hvor de ikke lyster. Uanset hvem det måtte være.
Først talte It manden om at flytte til Dublin i Ireland da det er Europa's Hovedkvarter for IT. Alle de store virksomheder ligger der. Appel, Google, Facebook, Airbnb, Wundercar etc.
Han tager derover til en stor IT messe i starten af November i en uges tid. Jeg gad egentlig godt med eller at komme og besøge ham men jeg orker ikke at rejse mere. Jeg vil bare ha RO og være ALENE.
Nu ligger snakken så mest på at flytte hjem til Århus. Ikke fordi jeg gerne vil, men fordi IT manden arbejder for et firma som ligger i Århus og fordi han og jeg måske kan få en aftale i hus med en af mine gl. radio kollegaer om at hjælpe dem med deres firma. De er super dygtige til det de laver men alt andet udenom kan de slet ikke finde ud af. Det hele skrider for dem men på sigt kan det blive super godt.
Jeg ville et eller andet sted dø for at få sådan et job, at få en fast løn hver måned ville være guld. Det ville simpelthen være SÅ FANTASTISK og en kæmpe mega gigant sten vil falde fra mit bryst. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har haft ro på min økonomiske front - det er SÅ LÆNGE SIDEN at jeg slet ikke tænker på det mere, for jeg ved ikke hvordan det føles. Alle mine drømme er pakket væk.
Men, jeg ved ikke om jeg har lyst til at komme hjem til Århus, hjem til Danmark. Inden jeg tog afsted var jeg godt nok arbejdsløs og kæmpede som freelancer men jeg havde i det mindste en lejlighed, jeg ejede mine egne møbler og jeg ejede min egen bil. Jeg kæmpede HÅRDT for at betale mine regninger men det skete altid og jeg har aldrig nogensinde ever været registreret som en dårlig betaler. ALDRIG.
Nu, nu har jeg ingenting. Jeg har ingen lejlighed i Danmark, jeg har intet hjem i Danmark. Jeg har næsten ingen møbler og jeg har ingen penge til at købe nye møbler for. Jeg har ingen bil og jeg kan ikke se at jeg nogensinde får råd til at få en bil igen. Jeg er fladere end flad og vil helst bare finde mig en ultra billig lejlighed hernede i Spanien og gemme mig væk indtil jeg en dag har fået penge nok til at kan komme hjem og ligne bare et nogenlunde ordentligt menneske.
Oven i alt det jeg lige har skrevet, så er der hele udfordringen med It mandens og mit forhold. Jeg tror jeg elsker ham, men det er ikke kærlighed. Jeg har læst et sted at man godt kan elske et menneske uden at det er kærlighed og da jeg læste det gav det så super god mening for mig - jeg har nemlig følelser for ham, men det er ikke de rigtige følelser. Jeg er ikke the one for ham. Men hvordan siger man det til en fyr man bor sammen med?
Hvor skal jeg gå hen når jeg har sagt det? Ind i gæsteværelset? Skal jeg pakke mine ting og tage hvorhen? Skal han gå? I don't know - ingen har nogensinde fortalt mig om hvordan det er at slå op.
Jeg orker ikke at komme hjem til Århus og Danmark som en 1. Fiasko rent arbejdsmæssigt. 2. Fiasko rent økonomisk 3. Fiasko på kærlighedsområdet. 4. Fiasko på boligområdet.
Intet fungere for mig og jeg har bare lyst til at rydde op og starte forfra, alene. Som jeg altid har gjort. Som jeg ved hvordan jeg skal gøre. Jeg vil gerne være alene. Vi er fucking ALTID SAMMEN - jeg ved det er et luksus problem, for mange af mine veninder har det lige omvendt, manden er altid væk og det er naturligvis heller ikke sjovt men jeg orker simpelthen ikke at være omkring andre mennesker så meget hele tiden.
Jeg GIDER IKKE MERE!
Men jeg ved ikke hvordan jeg skal komme ud af det her rod jeg har fået mig selv ind i plus at jeg bor i et andet land.
Og i går eller i mandags gav it manden mig blomster for første gang nogensinde - det er en mega stor buket og de er virkelig fine men .... min coach ville sparke mig for at skrive det, for hun siger at jeg skal værdsætte når han forsøger - men ifølge mit indre så er det bare forsent. Don't get me wrong, blomsterne er fine, de er smukke, store og ja fine - men de rør ingenting inde i mig og de betyder ingeting for mig. Så enten er jeg kold, kynisk og afstumpet eller også kommer de blomster ca. 2 år forsent.
I går aftes lå vi og talte sammen og jeg faldt i søvn grædene.
I lørdags blev min nye nevø døbt. Han fik et bibelsk navn ligesom sin bror. Min storebror Norman i Østrig er gift med en Østriger som er religiøs og alle har bibel navne, don't get me wrong jeg elsker HR. Gud men jeg er ikke så fanatisk at mine børn skal opkaldes efter diciple og at jeg skal tænde lys i kirken (som iøvrigt er den Katolske Kirke hvor børn i hundrede af år er blevet voldtaget og misbrugt i Guds navn.... !!) Jeg bryder mig ikke om det og hader at komme i kirke dernede.
Men det var hyggeligt. En aften sad vi alle på værelset (17 mennesker) og fik pizza og rødvin og øl. Det var bare SÅ HYGGELIGT - hvis ikke jeg lige havde så ondt i min mave. Jeg ved ikke hvad der er galt med den, men de sidste par måneder har den drillet mig så forfærdeligt.
Jeg kan ikke la være med at tænke på at det minder mig om da jeg boede på Gården, min mave var altid dårlig. I dag tror jeg det var pga. stress. Måske jeg stresser nu?
Ville ha uploaded nogle billeder men det virker som om vores internet køre på pedalkraft :(
Skriver igen en anden dag.
Om 1 måned og 30 dage skal vi være ude af vores lejlighed hvor vi har boet de sidste to år her i Spanien. Vores udlejer er en Spansk korrupt idiotisk snydepels så jeg har ingen problemer med at flytte herfra. Jo før desto bedre. Han er en mega mega nar!
Men, vi har ingen ide om hvor vi skal flytte hen!
It manden vil ikke blive i Spanien mere, han siger at landet ineffektivitet suger alt energi og gejst ud af ham. Han gider ikke mere og jeg har ingen intentioner om at presse et andet menneske til at gøre noget de ikke ønsker eller at bo et sted hvor de ikke lyster. Uanset hvem det måtte være.
Først talte It manden om at flytte til Dublin i Ireland da det er Europa's Hovedkvarter for IT. Alle de store virksomheder ligger der. Appel, Google, Facebook, Airbnb, Wundercar etc.
Han tager derover til en stor IT messe i starten af November i en uges tid. Jeg gad egentlig godt med eller at komme og besøge ham men jeg orker ikke at rejse mere. Jeg vil bare ha RO og være ALENE.
Nu ligger snakken så mest på at flytte hjem til Århus. Ikke fordi jeg gerne vil, men fordi IT manden arbejder for et firma som ligger i Århus og fordi han og jeg måske kan få en aftale i hus med en af mine gl. radio kollegaer om at hjælpe dem med deres firma. De er super dygtige til det de laver men alt andet udenom kan de slet ikke finde ud af. Det hele skrider for dem men på sigt kan det blive super godt.
Jeg ville et eller andet sted dø for at få sådan et job, at få en fast løn hver måned ville være guld. Det ville simpelthen være SÅ FANTASTISK og en kæmpe mega gigant sten vil falde fra mit bryst. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har haft ro på min økonomiske front - det er SÅ LÆNGE SIDEN at jeg slet ikke tænker på det mere, for jeg ved ikke hvordan det føles. Alle mine drømme er pakket væk.
Men, jeg ved ikke om jeg har lyst til at komme hjem til Århus, hjem til Danmark. Inden jeg tog afsted var jeg godt nok arbejdsløs og kæmpede som freelancer men jeg havde i det mindste en lejlighed, jeg ejede mine egne møbler og jeg ejede min egen bil. Jeg kæmpede HÅRDT for at betale mine regninger men det skete altid og jeg har aldrig nogensinde ever været registreret som en dårlig betaler. ALDRIG.
Nu, nu har jeg ingenting. Jeg har ingen lejlighed i Danmark, jeg har intet hjem i Danmark. Jeg har næsten ingen møbler og jeg har ingen penge til at købe nye møbler for. Jeg har ingen bil og jeg kan ikke se at jeg nogensinde får råd til at få en bil igen. Jeg er fladere end flad og vil helst bare finde mig en ultra billig lejlighed hernede i Spanien og gemme mig væk indtil jeg en dag har fået penge nok til at kan komme hjem og ligne bare et nogenlunde ordentligt menneske.
Oven i alt det jeg lige har skrevet, så er der hele udfordringen med It mandens og mit forhold. Jeg tror jeg elsker ham, men det er ikke kærlighed. Jeg har læst et sted at man godt kan elske et menneske uden at det er kærlighed og da jeg læste det gav det så super god mening for mig - jeg har nemlig følelser for ham, men det er ikke de rigtige følelser. Jeg er ikke the one for ham. Men hvordan siger man det til en fyr man bor sammen med?
Hvor skal jeg gå hen når jeg har sagt det? Ind i gæsteværelset? Skal jeg pakke mine ting og tage hvorhen? Skal han gå? I don't know - ingen har nogensinde fortalt mig om hvordan det er at slå op.
Jeg orker ikke at komme hjem til Århus og Danmark som en 1. Fiasko rent arbejdsmæssigt. 2. Fiasko rent økonomisk 3. Fiasko på kærlighedsområdet. 4. Fiasko på boligområdet.
Intet fungere for mig og jeg har bare lyst til at rydde op og starte forfra, alene. Som jeg altid har gjort. Som jeg ved hvordan jeg skal gøre. Jeg vil gerne være alene. Vi er fucking ALTID SAMMEN - jeg ved det er et luksus problem, for mange af mine veninder har det lige omvendt, manden er altid væk og det er naturligvis heller ikke sjovt men jeg orker simpelthen ikke at være omkring andre mennesker så meget hele tiden.
Jeg GIDER IKKE MERE!
Men jeg ved ikke hvordan jeg skal komme ud af det her rod jeg har fået mig selv ind i plus at jeg bor i et andet land.
Og i går eller i mandags gav it manden mig blomster for første gang nogensinde - det er en mega stor buket og de er virkelig fine men .... min coach ville sparke mig for at skrive det, for hun siger at jeg skal værdsætte når han forsøger - men ifølge mit indre så er det bare forsent. Don't get me wrong, blomsterne er fine, de er smukke, store og ja fine - men de rør ingenting inde i mig og de betyder ingeting for mig. Så enten er jeg kold, kynisk og afstumpet eller også kommer de blomster ca. 2 år forsent.
I går aftes lå vi og talte sammen og jeg faldt i søvn grædene.
I lørdags blev min nye nevø døbt. Han fik et bibelsk navn ligesom sin bror. Min storebror Norman i Østrig er gift med en Østriger som er religiøs og alle har bibel navne, don't get me wrong jeg elsker HR. Gud men jeg er ikke så fanatisk at mine børn skal opkaldes efter diciple og at jeg skal tænde lys i kirken (som iøvrigt er den Katolske Kirke hvor børn i hundrede af år er blevet voldtaget og misbrugt i Guds navn.... !!) Jeg bryder mig ikke om det og hader at komme i kirke dernede.
Men det var hyggeligt. En aften sad vi alle på værelset (17 mennesker) og fik pizza og rødvin og øl. Det var bare SÅ HYGGELIGT - hvis ikke jeg lige havde så ondt i min mave. Jeg ved ikke hvad der er galt med den, men de sidste par måneder har den drillet mig så forfærdeligt.
Jeg kan ikke la være med at tænke på at det minder mig om da jeg boede på Gården, min mave var altid dårlig. I dag tror jeg det var pga. stress. Måske jeg stresser nu?
Ville ha uploaded nogle billeder men det virker som om vores internet køre på pedalkraft :(
Skriver igen en anden dag.
fredag den 11. juli 2014
En Joke af en Jobsamtale og en Lang Ensom Sommer
Okay, lad mig starte hvor jeg slap sidst. Jeg var til jobsamtale via Skype til et drøm der 100% var mit drømmejob. Head of Hospitality Lab.... ohh yes.
Nå men ultra lang og tragikomisk historie kort, jeg blev interviewet til det forkerte job. Syret ikk? Hver gang jeg sagde noget i samtalen (som foregik på Engelsk) sagde fyren der interviewet mig: Thats not a part of this job bla bla bla - jeg havde siddet klar foran computeren en timer før samtalen startede. Jeg havde printet alt ud lige fra mit cv til min ansøgning til jobopslaget og naturligvis var jeg 200% forberedt og til stede. Det kan ikke siges at modparten var det samme.
Jeg sad ferbrilsk og kikkede på det jobopslag jeg havde printede ud og highlightede ting jeg kunne spørge ind til i en farve og ting jeg kunne tale om med en anden farve og så sidder manden og siger at det ikke er en del af jobbeskrivelsen.... kort historie: Det var den væreste jobsamtale ever! EVER!!
Næste dag fik jeg så en mail hvor i der stod "tak for dit besøg i vores hovedkvarter, alle syntes det var fantastisk at møde dig bla bla bla - du fik ikke jobbet" Jeg var sådan lidt Øhhhhh...... hvilket hovedkvarter? Hvem havde jeg mødt?
Så ikke nok med at jeg blev interviewet til det forkerte job - jobafslaget var nemlig på et job jeg slet ikke har søgt - så får jeg også et afslag som slet ikke er stilet til mig .... jammen seriøst, jeg ved ikke hvordan det er muligt at være SÅ indkompetent og naturligvis drømmer jeg stadig om at arbejde netop dér.... men hvor mange kender du lige der bliver fejl interviewet OG får et forkert afslag?
Jeg tænkte jeg kun havde en chance mere, så jeg sendte hele baduljen til Head of Head og Head i LA, håbede at han ville kunne skaffe mig et re-interview - og ellers se hvor latterligt hans firma var og hvor meget de åbenbart har brug for mig. Ingen af delene lykkes naturligvis.
Just my luck... :(
Nå men så gik tiden jo med at gå og glæde sig til det og med at styrtdykke bagefter.
It manden har fødselsdag d. 28. Juni og efter mange vrede timer alene over at han bare var gået fra mig og efterladt mig med mine tanker, købt jeg en dyr billet til Madrid, kørte i bus til Burgos og fandt ham på ruten og overrasket ham. Det var super hyggeligt og vi tilbragte et par dage sammen i Burgos før han tog videre og jeg tog tilbage - stadig uden at være særlig meget mere klog på vores forhold.
Selve turen derop var også kiks med kiks på - sådan er det bare i mit liv, ting kommer altid i stimer og her er det ofte lort.
Jeg har kvittering på at jeg har købt busbilletter tur retur fra Madrid til Burgos. Da jeg står i Lufthavnen og skal med bussen er jeg ikke på listen og de er ret ligeglade med at jeg har kvittering på at jeg har betalt. Jeg må købe nye (66€ x 2 som så egentlig er x 4 da jeg jo havde købt dem én gang!) Men bussen jeg kan få billet til køre så fra Busstationen og ikke fra lufthavnen, så ind i en taxi til 44€ til Busstationen. Vente vente vente.
Ankomst til Burgos - på ca. 4 timer går jeg 22-25 km og det er rocker varmt. Så ser jeg at It manden tjekekr ind et sted, men lige i det løber min telefon død for strøm, så jeg må trave videre til jeg ser en cafe. Køber en lille flaske vand (25cl) til 2€! Optrækkeri!
Får strøm og kan se at jeg ikke kan gå dertil i dag, så jeg tager en taxi - som koster 57€ så da jeg ankommer til Alberguet er jeg helt blanket af for penge og må skylde Albergue Mor penge indtil jeg har fundet It manden.
Jeg var 20 gange ved at vende om at bare udmattelse og følelsen af at jeg ikke orkede mere....
Da jeg kom tilbage døde min iphone om formiddagen og om eftermiddagen døde min elskede computer. Begge dele røg til reperation i Mac butikken. Da jeg skal vente i 2 uger er jeg ved at dø og kaster mig over at male en kommode alt imens jeg passer info mails for det firma jeg arbejder for via en skod ipad og dutter løs med min finger så den er ved at falde af.
Da jeg så endelig skal hente min computer, kan de ikke finde den...... ja du tror det er løgn men Appel butikken i Marbella havde mistede min Macbook air....... og jeg har den dyreste og længste garanti på og nu ved ingen hvor den er. Pist væk. Jeg var SÅ arrig at jeg var ved at tude i butikken.... oven i dur den nye telefon jeg havde fået ikke - noget med at de har haft en fejlproduktion.... up my arse!
Dagen efter finder de - til deres eget held - min computer og jeg får den igen.
I mellemtiden har Spanien tabt noget så lesterligt i fodbold og en eller anden idiot afreagere på min bil og sparker sidespejlet af som vender ind mod fortovet.... samtidig betaler firmaet som IT manden arbejder for ikke løn før i dag d. 11. juli selv om de fik fakturaen d. 20. juni - det vil sige at jeg heller ikke får løn før..... så jeg er alene, uden computer, med defekt bil og nul cash.....
Nogle gange fatter jeg simpelthen ikke hvorfor jeg forsætter med at leve - det er jo op af bakke hver evig eneste dag. Burde det ikke være nemmere, bare lidt, jo ældre man bliver?
Min revisorregning var på 10.000 kr, min restsskat var på 1500 kr og jeg har tjent knap 60.000 kr i 2013.....ikke at jeg kan mærke at der er sket en stigning på ca. 20.000 kr.
Midt i lortestimen traf jeg en beslutning om at hyre den eneste coach jeg nogensinde har kunnet lide, men som også er hammer hammer HAMMER dyr (1200 kr i timen) hvilket er grunden til at jeg ikke har gjort det før - men nu gjorde jeg det og på en dag betalte jeg over 20.000 kr i regninger inkl. 6000 kr til min coach - så nu er pengene fra Gården brugt op og det blev hverken til en lækker taske eller andet luksus som for evigt ville minde mig om at jeg solgte og blev fri.
- jeg har forresten stadig ikke fortalt - eller talt med min Gudfar, så man kan sige jeg har valgt at trække strudse kortet. Jeg har stukket hoved i jorden og taler ikke til ham - jeg ringer ikke og han ringer ikke og jeg er 100% sikker på at small town sladder har ladet ham vide at jeg har solgt så nu er jeg endnu mere dødsensangst for at besøge ham. Han slår mig, om ikke ihjel så slår han mig. Måske han kaster ting efter mig. Engang tyret han en gaffel efter mig som ramte mig i hovedbunden. Jeg tør ikke tage derud men jeg har også ondt af ham et sted, han er gammel, 87 år og han er alene. Ingen mennesker burde være alene....
Noget andet, jeg har talte med Norman. Der var en storbrand hernede og pga. den skrev vi lidt frem og tilbage. Han lejer også ud på samme måde som jeg og da jeg lige havde haft min første coaching dag dagen før, var jeg kæk så jeg spurgte ham om han ikke havde brug for en til at styre hans ejendomme for sig - jow han havde tænkt sig at ansætte en på fuldtid. Jeg foreslog naturligvis at han ansatte mig - det ville være så skønt med mere af den slags, det er hårdt arbejde men jeg kan lide det og jeg tjener godt på det når det går godt - håber aldrig jeg kommer til at opleve at det går dårligt igen i mit liv!
Jeg tvivler nu stærkt på at han vælger mig, men jeg syntes selv jeg var ret sej at jeg spurgte. Det var som om jeg kunne alt den dag - det var så kun den dag.
Jeg har lovet min coach at jeg vil løbe 5 km hver dag resten af Juli, so far går det okay. Jeg er mega træt og vil gå i seng nu. Klokken er 22.35 fredag aften.
P.S: Jeg fik forresten en nevø samme dag som jeg talte med Norman. Han bor i Østrig og er søn af min ældste storebror som også hedder Norman. Han er sund og rask og rålækker!
Nå men ultra lang og tragikomisk historie kort, jeg blev interviewet til det forkerte job. Syret ikk? Hver gang jeg sagde noget i samtalen (som foregik på Engelsk) sagde fyren der interviewet mig: Thats not a part of this job bla bla bla - jeg havde siddet klar foran computeren en timer før samtalen startede. Jeg havde printet alt ud lige fra mit cv til min ansøgning til jobopslaget og naturligvis var jeg 200% forberedt og til stede. Det kan ikke siges at modparten var det samme.
Jeg sad ferbrilsk og kikkede på det jobopslag jeg havde printede ud og highlightede ting jeg kunne spørge ind til i en farve og ting jeg kunne tale om med en anden farve og så sidder manden og siger at det ikke er en del af jobbeskrivelsen.... kort historie: Det var den væreste jobsamtale ever! EVER!!
Næste dag fik jeg så en mail hvor i der stod "tak for dit besøg i vores hovedkvarter, alle syntes det var fantastisk at møde dig bla bla bla - du fik ikke jobbet" Jeg var sådan lidt Øhhhhh...... hvilket hovedkvarter? Hvem havde jeg mødt?
Så ikke nok med at jeg blev interviewet til det forkerte job - jobafslaget var nemlig på et job jeg slet ikke har søgt - så får jeg også et afslag som slet ikke er stilet til mig .... jammen seriøst, jeg ved ikke hvordan det er muligt at være SÅ indkompetent og naturligvis drømmer jeg stadig om at arbejde netop dér.... men hvor mange kender du lige der bliver fejl interviewet OG får et forkert afslag?
Jeg tænkte jeg kun havde en chance mere, så jeg sendte hele baduljen til Head of Head og Head i LA, håbede at han ville kunne skaffe mig et re-interview - og ellers se hvor latterligt hans firma var og hvor meget de åbenbart har brug for mig. Ingen af delene lykkes naturligvis.
Just my luck... :(
Nå men så gik tiden jo med at gå og glæde sig til det og med at styrtdykke bagefter.
It manden har fødselsdag d. 28. Juni og efter mange vrede timer alene over at han bare var gået fra mig og efterladt mig med mine tanker, købt jeg en dyr billet til Madrid, kørte i bus til Burgos og fandt ham på ruten og overrasket ham. Det var super hyggeligt og vi tilbragte et par dage sammen i Burgos før han tog videre og jeg tog tilbage - stadig uden at være særlig meget mere klog på vores forhold.
Selve turen derop var også kiks med kiks på - sådan er det bare i mit liv, ting kommer altid i stimer og her er det ofte lort.
Jeg har kvittering på at jeg har købt busbilletter tur retur fra Madrid til Burgos. Da jeg står i Lufthavnen og skal med bussen er jeg ikke på listen og de er ret ligeglade med at jeg har kvittering på at jeg har betalt. Jeg må købe nye (66€ x 2 som så egentlig er x 4 da jeg jo havde købt dem én gang!) Men bussen jeg kan få billet til køre så fra Busstationen og ikke fra lufthavnen, så ind i en taxi til 44€ til Busstationen. Vente vente vente.
Ankomst til Burgos - på ca. 4 timer går jeg 22-25 km og det er rocker varmt. Så ser jeg at It manden tjekekr ind et sted, men lige i det løber min telefon død for strøm, så jeg må trave videre til jeg ser en cafe. Køber en lille flaske vand (25cl) til 2€! Optrækkeri!
Får strøm og kan se at jeg ikke kan gå dertil i dag, så jeg tager en taxi - som koster 57€ så da jeg ankommer til Alberguet er jeg helt blanket af for penge og må skylde Albergue Mor penge indtil jeg har fundet It manden.
Jeg var 20 gange ved at vende om at bare udmattelse og følelsen af at jeg ikke orkede mere....
Da jeg kom tilbage døde min iphone om formiddagen og om eftermiddagen døde min elskede computer. Begge dele røg til reperation i Mac butikken. Da jeg skal vente i 2 uger er jeg ved at dø og kaster mig over at male en kommode alt imens jeg passer info mails for det firma jeg arbejder for via en skod ipad og dutter løs med min finger så den er ved at falde af.
Da jeg så endelig skal hente min computer, kan de ikke finde den...... ja du tror det er løgn men Appel butikken i Marbella havde mistede min Macbook air....... og jeg har den dyreste og længste garanti på og nu ved ingen hvor den er. Pist væk. Jeg var SÅ arrig at jeg var ved at tude i butikken.... oven i dur den nye telefon jeg havde fået ikke - noget med at de har haft en fejlproduktion.... up my arse!
Dagen efter finder de - til deres eget held - min computer og jeg får den igen.
I mellemtiden har Spanien tabt noget så lesterligt i fodbold og en eller anden idiot afreagere på min bil og sparker sidespejlet af som vender ind mod fortovet.... samtidig betaler firmaet som IT manden arbejder for ikke løn før i dag d. 11. juli selv om de fik fakturaen d. 20. juni - det vil sige at jeg heller ikke får løn før..... så jeg er alene, uden computer, med defekt bil og nul cash.....
Nogle gange fatter jeg simpelthen ikke hvorfor jeg forsætter med at leve - det er jo op af bakke hver evig eneste dag. Burde det ikke være nemmere, bare lidt, jo ældre man bliver?
Min revisorregning var på 10.000 kr, min restsskat var på 1500 kr og jeg har tjent knap 60.000 kr i 2013.....ikke at jeg kan mærke at der er sket en stigning på ca. 20.000 kr.
Midt i lortestimen traf jeg en beslutning om at hyre den eneste coach jeg nogensinde har kunnet lide, men som også er hammer hammer HAMMER dyr (1200 kr i timen) hvilket er grunden til at jeg ikke har gjort det før - men nu gjorde jeg det og på en dag betalte jeg over 20.000 kr i regninger inkl. 6000 kr til min coach - så nu er pengene fra Gården brugt op og det blev hverken til en lækker taske eller andet luksus som for evigt ville minde mig om at jeg solgte og blev fri.
- jeg har forresten stadig ikke fortalt - eller talt med min Gudfar, så man kan sige jeg har valgt at trække strudse kortet. Jeg har stukket hoved i jorden og taler ikke til ham - jeg ringer ikke og han ringer ikke og jeg er 100% sikker på at small town sladder har ladet ham vide at jeg har solgt så nu er jeg endnu mere dødsensangst for at besøge ham. Han slår mig, om ikke ihjel så slår han mig. Måske han kaster ting efter mig. Engang tyret han en gaffel efter mig som ramte mig i hovedbunden. Jeg tør ikke tage derud men jeg har også ondt af ham et sted, han er gammel, 87 år og han er alene. Ingen mennesker burde være alene....
Noget andet, jeg har talte med Norman. Der var en storbrand hernede og pga. den skrev vi lidt frem og tilbage. Han lejer også ud på samme måde som jeg og da jeg lige havde haft min første coaching dag dagen før, var jeg kæk så jeg spurgte ham om han ikke havde brug for en til at styre hans ejendomme for sig - jow han havde tænkt sig at ansætte en på fuldtid. Jeg foreslog naturligvis at han ansatte mig - det ville være så skønt med mere af den slags, det er hårdt arbejde men jeg kan lide det og jeg tjener godt på det når det går godt - håber aldrig jeg kommer til at opleve at det går dårligt igen i mit liv!
Jeg tvivler nu stærkt på at han vælger mig, men jeg syntes selv jeg var ret sej at jeg spurgte. Det var som om jeg kunne alt den dag - det var så kun den dag.
Jeg har lovet min coach at jeg vil løbe 5 km hver dag resten af Juli, so far går det okay. Jeg er mega træt og vil gå i seng nu. Klokken er 22.35 fredag aften.
P.S: Jeg fik forresten en nevø samme dag som jeg talte med Norman. Han bor i Østrig og er søn af min ældste storebror som også hedder Norman. Han er sund og rask og rålækker!
lørdag den 5. oktober 2013
Den dér Kærlighed...
Der er noget jeg må indrømme, over for mig selv og her på bloggen. Og inden jeg går igang, så skal du vide at det har taget mig LÆNGE at komme hertil!!! Og jeg er stadig i tvivl.
Jeg tror ikke jeg elsker min kæreste.
Sådan, nu er det både sagt og skrevet. Jeg tror ikke jeg er forelsket i ham mere, det er som om alt i mig er tomt og glat og hult. Jeg kan intet mærke, intet føle og jeg ved ikke om det er godt eller skidt.
Det er kommet gradvist, tror sidst jeg havde sug i maven når jeg tænkte på ham, var tilbage i maj måned, jeg kan huske jeg undrede mig over at det var længe siden, eller i hvert fald bed mærke i at det var længe siden jeg havde haft sug i maven når jeg tænkte på ham.
Han sagde jo aldrig at han elskede mig, at jeg var smuk, dejlig, sød, fantastisk, lækker - ja eller dum. Han sagde og siger aldrig noget hvor der ligger følelser bag og jeg kan ikke find ud af hvad jeg skal ligge i det. Jeg vidste fra day one at han var et betragtelig meget mere stille menneske end jeg og at vi ser meget forskelligt på samme ting, men det er jo ikke nødvendigvis en dårlig ting. Jeg kunne måske godt geare ned i ny og næ, så at være sammen med et menneske der virker som en klippe har jo masser af åbenlyse fordele.
Men der er jo også ulemper og det er bla. at vi var kærester i halv andet år før han sagde han elskede mig, og fordi jeg havde håbet på at høre det så længe, så var det en total fesen følelse, eller måske ikke fesen, men det var en meget mærkelig følelse da han sagde det, for det var nærmeste ingen følelse til stede. Det var bare en slags konstatering. Så, nu sagde han det. Det var dét videre. Sådan cirka var det.
Jeg har længe gået og tænkte på at jeg skulle se at komme til at elske ham igen, jeg har forsøgt på livet løs, gjort alle mulige søde ting for ham i håb om at få noget igen. Købt små gaver til ham - ikke for at købe ham men for at vise at jeg holder af ham og tænker på ham og at han er i mine tanker. Jeg har virkelig VIRKELIG arbejdet på at få mine følelser tilbage!!
Samtidig har jeg også været utrolig åben - syntes jeg selv - omkring hvad jeg savner i vores forhold. Feks. at jeg savner at han laver lyde når vi har sex, så jeg ikke bare knalder en stiv pik på en tavs krop. At jeg savner at han røre ved mig i hverdagen, altså i løbet af dagen. At jeg savner handling, action. Jeg har talt og talt og talt og det er som om han høre mig men ikke gør mere ved det.
Jeg har prøvet at tale om fremtiden, hvis han ønsker en fremtid med mig må han jo elske mig var min egen "logisk" konkelution men på trods af at jeg har talt om alt lige fra babyer til bryllup, forlovelse, fremtidig hus, drømme, fantasier osv. så har jeg aldrig fået noget retur. Han har svaret når jeg har spurgt men han har ikke selv taget emnerne op og det lyder aldrig som om det har hans store interesse.
Til sidst er det komme dertil hvor jeg simpelthen må ha nogle konkrete beviser på at han elsker mig. Host op! Giv mig noget sindssygt dyrt, en diamant, en bil - et eller andet som er så stort og vildt at det skriger kærlighed........
- men da jeg så tænkte mig om, kom jeg frem til at jeg ikke engang gad ha en diamant af ham, for så var jeg ligesom låst, bundet og når jeg nu valkede i mine følelser, så havde jeg bestemt ikke brug for at føle mig låst. Jeg havde endda ikke længere lyst til at blive gift, så jeg stoppede med at tale om smykker. Jeg ønsker mig heller ikke en bil kom jeg frem til, for hvis vi så gik fra hinanden ville jeg også miste den.
Og så var det at tanken om at være alene igen, startede med at komme. Det tog mig ikke længe at lægge en plan B for hvad der skulle ske med mig og mit liv, hvis jeg ikke længere er sammen med min kæreste. Nu bor jeg jo i Spanien, jeg har ingen gård i Jylland eller lejlighed i København, jeg har ingen bil - ja faktisk har jeg ingenting tilbage i Danmark.
Så min plan blev at jeg ville blive i Spanien, i hvert fald en udlejnings sæson mere, tjene alle de penge jeg kan, spare spare spare og så se hvordan livet ser ud. Lige nu er mine bedste indtjeningsmuligheder i Spanien. Jeg kan ikke tjene samme mængde penge i Danmark som jeg pt. tjener i Spanien og at komme hjem som arbejdsløs, uden bolig og uden kæreste ville så absolut være nedturen over dem alle, at komme hjem med mindre end jeg tog afsted med.
Jeg har længe længe prøvede at leve livet med to planer. En Plan A = Livet sammen med min kæreste og Plan B = Livet uden min kæreste. Jeg prøvede og prøvede og gjorde ALT hvad jeg kunne for at kommunikere at jeg følte der manglede ting i vores liv sammen, i vores forhold. Men intet skete der. Intet. Og mine følelser er ikke komme igen.
I sidste uge havde vi en disskussion og jeg endte med at græde helt vildt. Det er en lang historie men kort fortalt har min kæreste og jeg givet et tilbud til et firma han arbejder for, om at blive udstasionered i Miami, USA. Firmaet var længe om at vende tilbage og da de endelig vendte tilbage, kontaktede de kun min kæreste pr. telefon, på trods af at vi var to personer der havde fremsendt forslaget til to andre personer. Så en 4 personers kommunikation bliver skåret ned til at én person kontakter min kæreste - det i sig selv kunne jeg måske leve med, men jeg kan ikke leve med at jeg sidder og lytter med på samtalen og en af hovedgrundene til at de ikke vil sende os afsted er at de 1. helst vil ha min kæreste 2. jeg må gerne tage med og lave "hvad jeg end laver" (PR) men de vil ikke betale for mit arbejde. 3. De kan ikke lide mig - ikke nok med at de ikke kan lide mig, de bliver dybt dybt personlige og siger bla. "Deirdre-Ann sidder i skyggen og går i dunjakke, det går ikke i vores koncept" eller denne her "Hun er sød på sin egen mærkelige jyske måde men passer ikke ind i Miami" - jeg som har boet i USA og i hvert fald mere end dem ved noget om USA og Miami, passer ikke ind - men det som de mener passer ind køre lige nu med underskud.....
De var så personlige og nederdrægtige og min kæreste sagde ikke ét eneste ORD for at beskytte mig. Ikke ét ord. Nada. Nothing. Når jeg tænker på hvad jeg har gjort for ham, for at beskytte ham og hvad jeg har gjort for at forsvare hans navn og omdømme når andre har talt grimt om ham, så er jeg endnu mere chokeret i min grundvold over at han ikke sagde at dét og dét er direkte forkert!!! Bla. blev der også sagt" Der findes ikke større modstandere af vores øvelser/koncept end Deirdre-Ann" - det passer jo bare overhoved ikke!!
Hvorfor skulle jeg bruge mit netværk til at hjælpe deres firma, hvis jeg hadet det? Det hele er noget indviklet lort og jeg er virkelig virkelig ked af at min kæreste ikke stod op for mig, dækkede min ryg. I min verden er det dét kærester gør. De har hinandens ryg når ingen andre har. De er der altid. Men ikke min kæreste.
Jeg sagde til ham at hvis det nogensinde skete igen så ville jeg forlade ham øjeblikkeligt. En ting er at være alene og få en dybt personlig sviner, så ved jeg at der kun er mig selv til at forsvare mig selv, men at få en sviner når man er i et forhold og bare se at ens kæreste sidder passivt og ikke siger så meget som én eneste lyd til forsvar, dét er hjerteskærende kan jeg love for!
Jeg græd en hel dag - det var bare dråben. Udover at jeg fik personlige slag på min person og mit navn da jeg fik afslag fra Jordemoderstudiet, jeg fik også en personlig sviner da jeg skulle sælge gården og igen fra min udlejer i København og nu igen fra det her firma - jeg magter simpelthen ikke mere. Jeg vil ikke finde mig i at flere mennesker taler ned om mig og min person. Jeg tillader det ikke. Slut.
Hvis min kæreste ikke vil forsvare mig, så er det fint, men så vil jeg også hellere være alene, så jeg ved hvem der er der til at forsvare mig når ting sker.
Det endte med at jeg græd helt vildt meget mens jeg gjorde min lille udlejnings lejlighed klar. Jeg satte mig i sofaen og tænkte over livet og overvejet hvem jeg skulle ringe til. Jeg har ikke fortalt noge om min Plan B, da jeg selv er SÅ MEGET I TVIVL omkring mine følelser og omkring alting, at jeg ikke vil dele ud af min tvivl før jeg selv vidste noget. Den eneste jeg havde lyst til at tale med var min lillesøster i Paris, men hun havde netop sendt mig en sms om at hun var på cafe med en eller anden der skulle hjælpe hende med at få en bolig.
Så jeg sad lidt og tænkte og græd og så ringede jeg til min kæreste som var hjemme i vores egen lejlighed og fortalte ham hvordan jeg syntes vores forhold var. Jeg fortalte ham at jeg var træt af at være den eneste der taler i vores forhold. Jeg taler og taler og taler og fortæller og fortæller om alt lige fra hvad jeg føler der mangler, til drømme, håb, fremtid, ønsker, tanker og oplevelser og jeg får ALDRIG noget tilbage.
Jeg fortalte ham hvor mange gange om dagen jeg gik forbi ham, strøg ham i håret, vippede til hans fod, smilede til ham osv. og han gjorde ALDRIG noget igen, på trods af at jeg havde fortalt ham det måske ikke 1000 gange men så i hvert fald 20 gange.
Han blev helt chokeret og syntes let ikke han kunne genkende billede, han syntes vores forhold gik godt. At vi havde det så godt sammen - og jeg er enig. Vi har det super super godt sammen, som venner. Som en bror eller en søster men ikke som kærester. Der er intet inde i mig som rotere når jeg kikker på ham, når jeg kysser ham, har sex med ham eller siger at jeg elsker ham - så nu er jeg holdt op med at sige at jeg elsker ham og jeg er holdt op med at lægge op til sex.
Vi er det PERFEKTE MAKKERPAR men vi er ikke de perfekte kærester. Enten har jeg aldrig været forelsket i ham, eller også er mine følelser forsvundet og ligesom Kaptajn Hook fra Peter Pan ikke kan finde sine Happy Thoughts og flyve, så kan jeg heller ikke finde mine kærlighedstanker og følelser.
Jeg er parat til at give ham alt, bare jeg kan få lov til at slippe for at føle mig fanget i et forhold hvor jeg giver og giver og giver og får nul og niks igen. Jeg er drænet hver dag når jeg går i seng og træt når jeg står op - jeg ved ikke hvad jeg skal gøre ved mit liv, udover at jeg ved at jeg skal på rette kurs igen. NU.
Vi talte længe sammen den dag og jeg sagde det som det var at jeg ikke kan komme videre alene, hvis vi skal give det én chance mere så var det os begge to der lagde 200% i vores forhold og så fik vi noget hjælp til at komme videre. Sammen fandt vi en par-terapeut som vi skal se d. 15. Oktober i Århus og derefter - hvis der er grundlag for det - forsætte med at tale sammen med via skype.
Jeg er mega mega meget i tvivl om det vil virke og om hjælpen kommer tids nok. Min kæreste er sur på mig over at jeg har gået med det alene og ikke fortalt ham om at jeg tvivlede, men hvad vil han at jeg skulle sige? Skulle jeg sige i maj måned at jeg tvivlede på at jeg elskede ham? Hvad havde det gavnede når jeg end ikke var sikker selv?
Lige nu er jeg ikke særlig glad for mig liv. Lad mig bare sige det sådan.
Sidder for første gang alene - altså helt alene uden familie og uden kæresten - i min elskede Penthouse Lejlighed i København og lytter til livet på gaden og tænker på om jeg kan leve i udlandet og undvære atmospæren som findes her i København?
Jeg savner at være alene. Vi er sammen hver evig eneste dag - han går end ikke på kontoret mere, dvs. jeg er ALDRIG ALENE til at kunne tale med veninderne - jeg er ALDRIG alene hjemme og jeg har ALDRIG Deirdre-Ann tid mere. Jeg føler jeg kvæles, og at det er min egen skyld.
Jeg burde ha pakket halvdelene af lejligheden ned på nuværende tidspunkt men det er ikke sket. Jeg kørte fra Jylland kl. 07.55 i morges og var her med maling og flyttekasser kl. 13.00 og siden da har jeg intet lavet. Bare prøvet at finde mig selv. Og at genfinde stilheden.
Og hvordan slår man op med en fyr der på alle punkter et et godt menneske, en god ærlig og sød kæreste? Jeg har ikke muligheden for at trække Røvhuls-Kortet - jeg er 100% ved at forlade et 100% godt menneske fordi JEG føler der mangler noget. Sikke et menneske jeg er!
Kære Hr. Gud, hvad skal der blive af mig?
Jeg tror ikke jeg elsker min kæreste.
Sådan, nu er det både sagt og skrevet. Jeg tror ikke jeg er forelsket i ham mere, det er som om alt i mig er tomt og glat og hult. Jeg kan intet mærke, intet føle og jeg ved ikke om det er godt eller skidt.
Det er kommet gradvist, tror sidst jeg havde sug i maven når jeg tænkte på ham, var tilbage i maj måned, jeg kan huske jeg undrede mig over at det var længe siden, eller i hvert fald bed mærke i at det var længe siden jeg havde haft sug i maven når jeg tænkte på ham.
Han sagde jo aldrig at han elskede mig, at jeg var smuk, dejlig, sød, fantastisk, lækker - ja eller dum. Han sagde og siger aldrig noget hvor der ligger følelser bag og jeg kan ikke find ud af hvad jeg skal ligge i det. Jeg vidste fra day one at han var et betragtelig meget mere stille menneske end jeg og at vi ser meget forskelligt på samme ting, men det er jo ikke nødvendigvis en dårlig ting. Jeg kunne måske godt geare ned i ny og næ, så at være sammen med et menneske der virker som en klippe har jo masser af åbenlyse fordele.
Men der er jo også ulemper og det er bla. at vi var kærester i halv andet år før han sagde han elskede mig, og fordi jeg havde håbet på at høre det så længe, så var det en total fesen følelse, eller måske ikke fesen, men det var en meget mærkelig følelse da han sagde det, for det var nærmeste ingen følelse til stede. Det var bare en slags konstatering. Så, nu sagde han det. Det var dét videre. Sådan cirka var det.
Jeg har længe gået og tænkte på at jeg skulle se at komme til at elske ham igen, jeg har forsøgt på livet løs, gjort alle mulige søde ting for ham i håb om at få noget igen. Købt små gaver til ham - ikke for at købe ham men for at vise at jeg holder af ham og tænker på ham og at han er i mine tanker. Jeg har virkelig VIRKELIG arbejdet på at få mine følelser tilbage!!
Samtidig har jeg også været utrolig åben - syntes jeg selv - omkring hvad jeg savner i vores forhold. Feks. at jeg savner at han laver lyde når vi har sex, så jeg ikke bare knalder en stiv pik på en tavs krop. At jeg savner at han røre ved mig i hverdagen, altså i løbet af dagen. At jeg savner handling, action. Jeg har talt og talt og talt og det er som om han høre mig men ikke gør mere ved det.
Jeg har prøvet at tale om fremtiden, hvis han ønsker en fremtid med mig må han jo elske mig var min egen "logisk" konkelution men på trods af at jeg har talt om alt lige fra babyer til bryllup, forlovelse, fremtidig hus, drømme, fantasier osv. så har jeg aldrig fået noget retur. Han har svaret når jeg har spurgt men han har ikke selv taget emnerne op og det lyder aldrig som om det har hans store interesse.
Til sidst er det komme dertil hvor jeg simpelthen må ha nogle konkrete beviser på at han elsker mig. Host op! Giv mig noget sindssygt dyrt, en diamant, en bil - et eller andet som er så stort og vildt at det skriger kærlighed........
- men da jeg så tænkte mig om, kom jeg frem til at jeg ikke engang gad ha en diamant af ham, for så var jeg ligesom låst, bundet og når jeg nu valkede i mine følelser, så havde jeg bestemt ikke brug for at føle mig låst. Jeg havde endda ikke længere lyst til at blive gift, så jeg stoppede med at tale om smykker. Jeg ønsker mig heller ikke en bil kom jeg frem til, for hvis vi så gik fra hinanden ville jeg også miste den.
Og så var det at tanken om at være alene igen, startede med at komme. Det tog mig ikke længe at lægge en plan B for hvad der skulle ske med mig og mit liv, hvis jeg ikke længere er sammen med min kæreste. Nu bor jeg jo i Spanien, jeg har ingen gård i Jylland eller lejlighed i København, jeg har ingen bil - ja faktisk har jeg ingenting tilbage i Danmark.
Så min plan blev at jeg ville blive i Spanien, i hvert fald en udlejnings sæson mere, tjene alle de penge jeg kan, spare spare spare og så se hvordan livet ser ud. Lige nu er mine bedste indtjeningsmuligheder i Spanien. Jeg kan ikke tjene samme mængde penge i Danmark som jeg pt. tjener i Spanien og at komme hjem som arbejdsløs, uden bolig og uden kæreste ville så absolut være nedturen over dem alle, at komme hjem med mindre end jeg tog afsted med.
Jeg har længe længe prøvede at leve livet med to planer. En Plan A = Livet sammen med min kæreste og Plan B = Livet uden min kæreste. Jeg prøvede og prøvede og gjorde ALT hvad jeg kunne for at kommunikere at jeg følte der manglede ting i vores liv sammen, i vores forhold. Men intet skete der. Intet. Og mine følelser er ikke komme igen.
I sidste uge havde vi en disskussion og jeg endte med at græde helt vildt. Det er en lang historie men kort fortalt har min kæreste og jeg givet et tilbud til et firma han arbejder for, om at blive udstasionered i Miami, USA. Firmaet var længe om at vende tilbage og da de endelig vendte tilbage, kontaktede de kun min kæreste pr. telefon, på trods af at vi var to personer der havde fremsendt forslaget til to andre personer. Så en 4 personers kommunikation bliver skåret ned til at én person kontakter min kæreste - det i sig selv kunne jeg måske leve med, men jeg kan ikke leve med at jeg sidder og lytter med på samtalen og en af hovedgrundene til at de ikke vil sende os afsted er at de 1. helst vil ha min kæreste 2. jeg må gerne tage med og lave "hvad jeg end laver" (PR) men de vil ikke betale for mit arbejde. 3. De kan ikke lide mig - ikke nok med at de ikke kan lide mig, de bliver dybt dybt personlige og siger bla. "Deirdre-Ann sidder i skyggen og går i dunjakke, det går ikke i vores koncept" eller denne her "Hun er sød på sin egen mærkelige jyske måde men passer ikke ind i Miami" - jeg som har boet i USA og i hvert fald mere end dem ved noget om USA og Miami, passer ikke ind - men det som de mener passer ind køre lige nu med underskud.....
De var så personlige og nederdrægtige og min kæreste sagde ikke ét eneste ORD for at beskytte mig. Ikke ét ord. Nada. Nothing. Når jeg tænker på hvad jeg har gjort for ham, for at beskytte ham og hvad jeg har gjort for at forsvare hans navn og omdømme når andre har talt grimt om ham, så er jeg endnu mere chokeret i min grundvold over at han ikke sagde at dét og dét er direkte forkert!!! Bla. blev der også sagt" Der findes ikke større modstandere af vores øvelser/koncept end Deirdre-Ann" - det passer jo bare overhoved ikke!!
Hvorfor skulle jeg bruge mit netværk til at hjælpe deres firma, hvis jeg hadet det? Det hele er noget indviklet lort og jeg er virkelig virkelig ked af at min kæreste ikke stod op for mig, dækkede min ryg. I min verden er det dét kærester gør. De har hinandens ryg når ingen andre har. De er der altid. Men ikke min kæreste.
Jeg sagde til ham at hvis det nogensinde skete igen så ville jeg forlade ham øjeblikkeligt. En ting er at være alene og få en dybt personlig sviner, så ved jeg at der kun er mig selv til at forsvare mig selv, men at få en sviner når man er i et forhold og bare se at ens kæreste sidder passivt og ikke siger så meget som én eneste lyd til forsvar, dét er hjerteskærende kan jeg love for!
Jeg græd en hel dag - det var bare dråben. Udover at jeg fik personlige slag på min person og mit navn da jeg fik afslag fra Jordemoderstudiet, jeg fik også en personlig sviner da jeg skulle sælge gården og igen fra min udlejer i København og nu igen fra det her firma - jeg magter simpelthen ikke mere. Jeg vil ikke finde mig i at flere mennesker taler ned om mig og min person. Jeg tillader det ikke. Slut.
Hvis min kæreste ikke vil forsvare mig, så er det fint, men så vil jeg også hellere være alene, så jeg ved hvem der er der til at forsvare mig når ting sker.
Det endte med at jeg græd helt vildt meget mens jeg gjorde min lille udlejnings lejlighed klar. Jeg satte mig i sofaen og tænkte over livet og overvejet hvem jeg skulle ringe til. Jeg har ikke fortalt noge om min Plan B, da jeg selv er SÅ MEGET I TVIVL omkring mine følelser og omkring alting, at jeg ikke vil dele ud af min tvivl før jeg selv vidste noget. Den eneste jeg havde lyst til at tale med var min lillesøster i Paris, men hun havde netop sendt mig en sms om at hun var på cafe med en eller anden der skulle hjælpe hende med at få en bolig.
Så jeg sad lidt og tænkte og græd og så ringede jeg til min kæreste som var hjemme i vores egen lejlighed og fortalte ham hvordan jeg syntes vores forhold var. Jeg fortalte ham at jeg var træt af at være den eneste der taler i vores forhold. Jeg taler og taler og taler og fortæller og fortæller om alt lige fra hvad jeg føler der mangler, til drømme, håb, fremtid, ønsker, tanker og oplevelser og jeg får ALDRIG noget tilbage.
Jeg fortalte ham hvor mange gange om dagen jeg gik forbi ham, strøg ham i håret, vippede til hans fod, smilede til ham osv. og han gjorde ALDRIG noget igen, på trods af at jeg havde fortalt ham det måske ikke 1000 gange men så i hvert fald 20 gange.
Han blev helt chokeret og syntes let ikke han kunne genkende billede, han syntes vores forhold gik godt. At vi havde det så godt sammen - og jeg er enig. Vi har det super super godt sammen, som venner. Som en bror eller en søster men ikke som kærester. Der er intet inde i mig som rotere når jeg kikker på ham, når jeg kysser ham, har sex med ham eller siger at jeg elsker ham - så nu er jeg holdt op med at sige at jeg elsker ham og jeg er holdt op med at lægge op til sex.
Vi er det PERFEKTE MAKKERPAR men vi er ikke de perfekte kærester. Enten har jeg aldrig været forelsket i ham, eller også er mine følelser forsvundet og ligesom Kaptajn Hook fra Peter Pan ikke kan finde sine Happy Thoughts og flyve, så kan jeg heller ikke finde mine kærlighedstanker og følelser.
Jeg er parat til at give ham alt, bare jeg kan få lov til at slippe for at føle mig fanget i et forhold hvor jeg giver og giver og giver og får nul og niks igen. Jeg er drænet hver dag når jeg går i seng og træt når jeg står op - jeg ved ikke hvad jeg skal gøre ved mit liv, udover at jeg ved at jeg skal på rette kurs igen. NU.
Vi talte længe sammen den dag og jeg sagde det som det var at jeg ikke kan komme videre alene, hvis vi skal give det én chance mere så var det os begge to der lagde 200% i vores forhold og så fik vi noget hjælp til at komme videre. Sammen fandt vi en par-terapeut som vi skal se d. 15. Oktober i Århus og derefter - hvis der er grundlag for det - forsætte med at tale sammen med via skype.
Jeg er mega mega meget i tvivl om det vil virke og om hjælpen kommer tids nok. Min kæreste er sur på mig over at jeg har gået med det alene og ikke fortalt ham om at jeg tvivlede, men hvad vil han at jeg skulle sige? Skulle jeg sige i maj måned at jeg tvivlede på at jeg elskede ham? Hvad havde det gavnede når jeg end ikke var sikker selv?
Lige nu er jeg ikke særlig glad for mig liv. Lad mig bare sige det sådan.
Sidder for første gang alene - altså helt alene uden familie og uden kæresten - i min elskede Penthouse Lejlighed i København og lytter til livet på gaden og tænker på om jeg kan leve i udlandet og undvære atmospæren som findes her i København?
Jeg savner at være alene. Vi er sammen hver evig eneste dag - han går end ikke på kontoret mere, dvs. jeg er ALDRIG ALENE til at kunne tale med veninderne - jeg er ALDRIG alene hjemme og jeg har ALDRIG Deirdre-Ann tid mere. Jeg føler jeg kvæles, og at det er min egen skyld.
Jeg burde ha pakket halvdelene af lejligheden ned på nuværende tidspunkt men det er ikke sket. Jeg kørte fra Jylland kl. 07.55 i morges og var her med maling og flyttekasser kl. 13.00 og siden da har jeg intet lavet. Bare prøvet at finde mig selv. Og at genfinde stilheden.
Og hvordan slår man op med en fyr der på alle punkter et et godt menneske, en god ærlig og sød kæreste? Jeg har ikke muligheden for at trække Røvhuls-Kortet - jeg er 100% ved at forlade et 100% godt menneske fordi JEG føler der mangler noget. Sikke et menneske jeg er!
Kære Hr. Gud, hvad skal der blive af mig?
mandag den 9. september 2013
En Æra Er Forbi....
"Og sådan gik det til, at pige fra landen, som flyttede til byen og blev væk for alt og alle inkl. sig selv, skrev under på overdragelsesaftalen og solgte sin gård....."
Cirka sådan ville der stå i et eventyr hvor jeg var hovedpersonen. Dog er mit liv ikke et eventyr og der er ikke nogen happy ending, men det er dog korrekt at jeg netop har skrevet under på salgs papierne og solgt gården til min forpagter.
Præcis kl. 18.47 den 9. September 2013, efter 14 år, 1 måned og 11 dage som Frøken Gårdejer skrev jeg under på et salg, der i bedste fald skaffer mig et eftermæle på 38.000 kr i økonomisk gevinst men som mere realistisk skaffer mig et stort rundt 0 på bundlinjen når alle regningerne er betalt.
Det er en meget mærkelig følelse, tom nærmest.
Jeg sendte et billede af underskriften til mine nærmeste veninder og til min kæreste - og skrev, som i titlen her: "En æra er forbi" og ved du hvad han skrev tilbage, min kæreste? Han skrev: "Yes, godtvdu er igang med en ny allerede :-)"
Det er jo meget sødt på én måde - men come on, jeg har netop skrevet under på salget af min GÅRD og that's it??
Så ringede jeg til min Mor, som cuttede mig af på telefonen fordi hun dels er i Italien på ferie med Far men mest fordi "telefonen bankede på", altså en anden - og sikkert mere vigtig - person ringede.
Så jeg gik ud i mine forældres skur og kikkede efter øl - de eneste øl de havde var Rød Royal Classic, så nu er jeg igang med min 3 Rød Royal og klokken er 20.17. Jeg er alene hjemme hos mine forældre, min yngste lillebror har fået sin B-Licens (tror jeg det hedder) og mangler nu kun ét licens mere før han kan træne Champions Leauge hold, hvilket er hans mål - lige nu er han ude og træne et hold hos en af Danmarks bedste klubber. MIn ældste lillebror er på arbejde i den Kvickley hvor han har fået arbejde efter at han blev udlært som butiks trainee - ham er jeg ret bekymret for. Han er ikke en selvstartende personlighed og han arbejder kun i den butik fordi de tilbød ham job, ikke fordi han egentlig gerne ville. Jeg ved ikke hvad der skal blive af ham - han er så stille og forsagt at jeg end ikke kender hans drømme, ønsker og håb for fremtiden - udover at han gerne vil ha en Ferrarie men så igen, vil alle drenge ikke det?
Personlig syntes jeg det er en lorte bil, udover farven.
Jeg vil bare gerne ha en bil - har jeg fortalt at jeg har afleveret pladerne på min elskede Golf? Efter 16 års tro, stabil og fantastisk tjeneste måtte hun lade livet pga. rust. Jeg havde det okay med det på dagen faktisk, men bagefter - bagefter har jeg fortrudt noget så fucking meget!!! Jeg har nu officielt INGEN BIL - dvs. jeg har stadig min Fiat 600 fra 1963 (eller er det 1964? Lige nu er jeg sku i tvivl!) men den er ikke beregnet til at køre daglig kørsel i.... så nu ejer jeg ingenting. Nada. Nul. Nothing.
Og nu er jeg STUCKED i både Danmark og i Spanien fordi jeg ingen bil har - jeg kan ingen steder komme og jeg kan ingen steder køre. Jeg kan bare være dér hvor jeg bor. Pølle.
Hmmm hvad har jeg mere lavet EFTER at jeg sløjfede titlen som GÅRDEJER på mit visitkort? (Ikke at det nogensinde har været skrevet på - er ikke just mit stolteste øjeblik, den dag jeg blev det) Jow jeg har lavet pastasalat til mine små brødres madpakke i morgen.
Fuldkornspasta med fetaost, bacon, kyllingestykker og pinjekerner svitsede i honning på panden. Nu skal det blot køle og så skal de ha det med i morgen i en madkasse sammen med lidt salat og en flaske vand - så kan jeg ikke gøre mere for dem, for i morgen kl. 16 flyver jeg ned til min kæreste (som stadig er tavs) i Spanien og knepper ham for hårdt med min nyhøstede mis!
Var inde hos tissekonehøsteren i morges kl. 09.30 - prisen for en omgang sugaring, altså hårfjerning med sugar koster nu knap 500 kr!!!!!! Jeg gav 500 kr og fik 15 kr retur.....det er fucking optrækkerri!!! Jeg burde SÅ MEGET selv starte et høstfirma op!!!!!
Tænk lige på hvor mange tissekoner der findes som gerne vil ha fjernet hår økologisk og uden tilsætningstoffer og uden at få røde klamme pestligende knopper som skræmmer enhver mand væk? Der er SERIØST mange tissekoner out there!!! Og jeg kan både se og lugte pengene i foretagende.....
Nå, men som skrevet, en æra er forbi - ikke mere hårdt arbejde, ikke flere terminer, ikke flere vandregninger selv om vanduret er pillet af, ikke flere tåre - ikke flere blommer og ikke flere timer siddende med benene dinglende ud af lugen på høloftet mens jeg drømte mig langt væk - nu er jeg langt væk og sjovt nok, mærkeligt nok eller tankenvækkende nok, så er lykken heller ikke dér, her eller ja måske den er i fremtiden?
Så kom min poetiske lillebror hjem, den yngste og han siger til mig - da jeg fortæller ham at jeg har solgt gården - En fodboldtræner, en kendt en siger "Don't think about the past, you can't change it. Live in the present and think of the future"
- er min lillebror ikke dejlig? Sød og poetisk og kun 20 år gammel (for under én måned siden)
Øl #5 netop drukket.
Livet er mærkeligt og om lidt går jeg i seng.
Godnat fra én Æra og i morgen, ja så starter en ny - gad vide om den er god, også om 14 år, 1 måned og 11 dage?
Cirka sådan ville der stå i et eventyr hvor jeg var hovedpersonen. Dog er mit liv ikke et eventyr og der er ikke nogen happy ending, men det er dog korrekt at jeg netop har skrevet under på salgs papierne og solgt gården til min forpagter.
Præcis kl. 18.47 den 9. September 2013, efter 14 år, 1 måned og 11 dage som Frøken Gårdejer skrev jeg under på et salg, der i bedste fald skaffer mig et eftermæle på 38.000 kr i økonomisk gevinst men som mere realistisk skaffer mig et stort rundt 0 på bundlinjen når alle regningerne er betalt.
Det er en meget mærkelig følelse, tom nærmest.
Jeg sendte et billede af underskriften til mine nærmeste veninder og til min kæreste - og skrev, som i titlen her: "En æra er forbi" og ved du hvad han skrev tilbage, min kæreste? Han skrev: "Yes, godtvdu er igang med en ny allerede :-)"
Det er jo meget sødt på én måde - men come on, jeg har netop skrevet under på salget af min GÅRD og that's it??
Så ringede jeg til min Mor, som cuttede mig af på telefonen fordi hun dels er i Italien på ferie med Far men mest fordi "telefonen bankede på", altså en anden - og sikkert mere vigtig - person ringede.
Så jeg gik ud i mine forældres skur og kikkede efter øl - de eneste øl de havde var Rød Royal Classic, så nu er jeg igang med min 3 Rød Royal og klokken er 20.17. Jeg er alene hjemme hos mine forældre, min yngste lillebror har fået sin B-Licens (tror jeg det hedder) og mangler nu kun ét licens mere før han kan træne Champions Leauge hold, hvilket er hans mål - lige nu er han ude og træne et hold hos en af Danmarks bedste klubber. MIn ældste lillebror er på arbejde i den Kvickley hvor han har fået arbejde efter at han blev udlært som butiks trainee - ham er jeg ret bekymret for. Han er ikke en selvstartende personlighed og han arbejder kun i den butik fordi de tilbød ham job, ikke fordi han egentlig gerne ville. Jeg ved ikke hvad der skal blive af ham - han er så stille og forsagt at jeg end ikke kender hans drømme, ønsker og håb for fremtiden - udover at han gerne vil ha en Ferrarie men så igen, vil alle drenge ikke det?
Personlig syntes jeg det er en lorte bil, udover farven.
Jeg vil bare gerne ha en bil - har jeg fortalt at jeg har afleveret pladerne på min elskede Golf? Efter 16 års tro, stabil og fantastisk tjeneste måtte hun lade livet pga. rust. Jeg havde det okay med det på dagen faktisk, men bagefter - bagefter har jeg fortrudt noget så fucking meget!!! Jeg har nu officielt INGEN BIL - dvs. jeg har stadig min Fiat 600 fra 1963 (eller er det 1964? Lige nu er jeg sku i tvivl!) men den er ikke beregnet til at køre daglig kørsel i.... så nu ejer jeg ingenting. Nada. Nul. Nothing.
Og nu er jeg STUCKED i både Danmark og i Spanien fordi jeg ingen bil har - jeg kan ingen steder komme og jeg kan ingen steder køre. Jeg kan bare være dér hvor jeg bor. Pølle.
Hmmm hvad har jeg mere lavet EFTER at jeg sløjfede titlen som GÅRDEJER på mit visitkort? (Ikke at det nogensinde har været skrevet på - er ikke just mit stolteste øjeblik, den dag jeg blev det) Jow jeg har lavet pastasalat til mine små brødres madpakke i morgen.
Fuldkornspasta med fetaost, bacon, kyllingestykker og pinjekerner svitsede i honning på panden. Nu skal det blot køle og så skal de ha det med i morgen i en madkasse sammen med lidt salat og en flaske vand - så kan jeg ikke gøre mere for dem, for i morgen kl. 16 flyver jeg ned til min kæreste (som stadig er tavs) i Spanien og knepper ham for hårdt med min nyhøstede mis!
Var inde hos tissekonehøsteren i morges kl. 09.30 - prisen for en omgang sugaring, altså hårfjerning med sugar koster nu knap 500 kr!!!!!! Jeg gav 500 kr og fik 15 kr retur.....det er fucking optrækkerri!!! Jeg burde SÅ MEGET selv starte et høstfirma op!!!!!
Tænk lige på hvor mange tissekoner der findes som gerne vil ha fjernet hår økologisk og uden tilsætningstoffer og uden at få røde klamme pestligende knopper som skræmmer enhver mand væk? Der er SERIØST mange tissekoner out there!!! Og jeg kan både se og lugte pengene i foretagende.....
Nå, men som skrevet, en æra er forbi - ikke mere hårdt arbejde, ikke flere terminer, ikke flere vandregninger selv om vanduret er pillet af, ikke flere tåre - ikke flere blommer og ikke flere timer siddende med benene dinglende ud af lugen på høloftet mens jeg drømte mig langt væk - nu er jeg langt væk og sjovt nok, mærkeligt nok eller tankenvækkende nok, så er lykken heller ikke dér, her eller ja måske den er i fremtiden?
Så kom min poetiske lillebror hjem, den yngste og han siger til mig - da jeg fortæller ham at jeg har solgt gården - En fodboldtræner, en kendt en siger "Don't think about the past, you can't change it. Live in the present and think of the future"
- er min lillebror ikke dejlig? Sød og poetisk og kun 20 år gammel (for under én måned siden)
Øl #5 netop drukket.
Livet er mærkeligt og om lidt går jeg i seng.
Godnat fra én Æra og i morgen, ja så starter en ny - gad vide om den er god, også om 14 år, 1 måned og 11 dage?
onsdag den 14. november 2012
En kort opdatering
Hej Hop!
Sidder på vores lille barstol ved kanten ind til selve køkkenet, det er faktisk lidt køligt at hvile mine arme på marmorpladen men det er for varmt at sidde ved spisebordet og arbejde, for solen bager ind og gør bordpladen super varm plus at lyset er så skarpt at jeg ikke kan holde det ud med mine øjne - de er vist lidt lyssentitive nogle gange.
Er i gnag med at lave tekst til et bådsite som it manden er involveret i, OMG det er tørt! Eller egentlig ikke tørt, det som er pisse irriterende er at når en båd feks. hedder "Båd 80 Mediterranee" fra fabrikkens side, så er det jo den båd jeg skal søge informationer om, sådan at jeg kan skrive en beskrivelse a båden, lave en liste over hvad den kan, motormæssigt, længde, brede osv. Men hvis der så er lavet 4 modeller af denne båd, der alle har forskellig motor og indmad så er det PÆNT SVÆRT at vide hvilken båd jeg skal beskrive fordi ham spasser spanioleren som skal give os informationerne ikke kan finde ud af at svare på mails osv.
Så dét gør det utrolig dræbene!
Oven i det så er i går og i dag og i morgen de tre første dage siden bum bum.... ja LÆNGE hvor jeg har været alene, så jeg kan slet ikke finde ud af hvad jeg skal gøre! Ser du, før var jeg SÅ vant til at være alene at jeg havde svært ved at være sammen med andre, nu er jeg SÅ meget sammen med andre at jeg aldrig er alene, end ikke når jeg sover - og det er skønt, don't even get me wrong!
Men, det betyder også at når jeg så er alene som nu så ved jeg ikke helt hvad jeg skal gøre af mig selv! Jeg cirkler rundt og har lyst til at lave noget håndgribeligt og ikke noget net baseret, feks. vil jeg meget hellere i gang med at pakke i flyttekasser end at sidde her men jeg har STADIG ingen bil og nu driver det mig efterhånden til total sindssyge at jeg ikke har nogen - men jeg har heller ingen penge så jeg kan ikke tillade mig at klage. Vi eller min dejlige it kæreste mand har lejet en til mig fra på fredag og indtil vi tager afsted til Afrika, så jeg kan få flyttet og pakket og købt kasser og hvad vi ellers mangler. Det bliver TOP GODT!!
Den 27 november kommer it mandens forældre, OG min ældste lillebror og to af hans venner - helt fint vi har masser af plads men vi troede at vi VAR FLYTTET men ak, vores indflytningsdato er igen blevet udskudt, nu til d. 30 november - og gæsterne flyver hjem d. 1. december hvor it manden også flyver til Danmark for at deltage i en julefrokost.
Så vores tid bliver super SUPER komprimeret og jeg burde bare så meget være færdig med det her skrammel men jeg kan simpelthen ikke tage mig fucking sammen - hader efterhånden både!!
Ellers intet nyt - vi havde svedig sex den anden dag, it manden smurte hele min krop ind i olie og masseret mig - til sidst nusset han min mås og lod fingerne glide ind og ud mellem ballerne og i missen - OMG jeg er solgt!!! Det var SÅ godt!
Desværre er vi begge super dårlige til at tage initerativ til daglig - mega uheldig sammensætning! Jeg gør det ikke fordi jeg gerne vil føle at min kæreste vil mig, det vil han hvis han tager initerativ til sex, eller sådan tænker jeg - it manden tager ikke særlig tit initerativ (eller hvorn' det nu staves) hvorfor ved jeg ikke men det er bare SÅ dumt af os for vi vil begge gerne ha masser af sex og vi har super sex - vi er bare dumme til at komme igang.
Dét skal der NATURLIGVIS gøres noget ved, jeg kan ikke leve de næste 80 år med ike at få sex nok (vi har stadig sex ca. hver dag men altså...!) så nu vil jeg lige bruge et par dage på at udtænkte et system hvor vi feks. begge to skal tage initerativet på en bestemt dag om ugen, på den måde kan vi oparbejde en lille konkurrence om hvem der er bedst til at finde på fantasiting.......*piiift*
Her er lidt billeder som jeg ikke har kunnet uploade før pga. vores dårlige internet som nu HELDIGVIS er kommet igen
Nå, det var det for nu - jeg må hellere blive færdig med info omkring de dumme både - fuck jeg glæder mig til jeg er færdig!!
Har forresten fået en booking mere på lejligheden - ca. 4000 kr ned i mit for! Ohhh yes - det falder tørt, skal jo betale termin i næste måned OG flybilletter til Kenya = udgifterne er ikke blevet mindre men måske en dag ik?
Sidder på vores lille barstol ved kanten ind til selve køkkenet, det er faktisk lidt køligt at hvile mine arme på marmorpladen men det er for varmt at sidde ved spisebordet og arbejde, for solen bager ind og gør bordpladen super varm plus at lyset er så skarpt at jeg ikke kan holde det ud med mine øjne - de er vist lidt lyssentitive nogle gange.
Er i gnag med at lave tekst til et bådsite som it manden er involveret i, OMG det er tørt! Eller egentlig ikke tørt, det som er pisse irriterende er at når en båd feks. hedder "Båd 80 Mediterranee" fra fabrikkens side, så er det jo den båd jeg skal søge informationer om, sådan at jeg kan skrive en beskrivelse a båden, lave en liste over hvad den kan, motormæssigt, længde, brede osv. Men hvis der så er lavet 4 modeller af denne båd, der alle har forskellig motor og indmad så er det PÆNT SVÆRT at vide hvilken båd jeg skal beskrive fordi ham spasser spanioleren som skal give os informationerne ikke kan finde ud af at svare på mails osv.
Så dét gør det utrolig dræbene!
Oven i det så er i går og i dag og i morgen de tre første dage siden bum bum.... ja LÆNGE hvor jeg har været alene, så jeg kan slet ikke finde ud af hvad jeg skal gøre! Ser du, før var jeg SÅ vant til at være alene at jeg havde svært ved at være sammen med andre, nu er jeg SÅ meget sammen med andre at jeg aldrig er alene, end ikke når jeg sover - og det er skønt, don't even get me wrong!
Men, det betyder også at når jeg så er alene som nu så ved jeg ikke helt hvad jeg skal gøre af mig selv! Jeg cirkler rundt og har lyst til at lave noget håndgribeligt og ikke noget net baseret, feks. vil jeg meget hellere i gang med at pakke i flyttekasser end at sidde her men jeg har STADIG ingen bil og nu driver det mig efterhånden til total sindssyge at jeg ikke har nogen - men jeg har heller ingen penge så jeg kan ikke tillade mig at klage. Vi eller min dejlige it kæreste mand har lejet en til mig fra på fredag og indtil vi tager afsted til Afrika, så jeg kan få flyttet og pakket og købt kasser og hvad vi ellers mangler. Det bliver TOP GODT!!
Den 27 november kommer it mandens forældre, OG min ældste lillebror og to af hans venner - helt fint vi har masser af plads men vi troede at vi VAR FLYTTET men ak, vores indflytningsdato er igen blevet udskudt, nu til d. 30 november - og gæsterne flyver hjem d. 1. december hvor it manden også flyver til Danmark for at deltage i en julefrokost.
Så vores tid bliver super SUPER komprimeret og jeg burde bare så meget være færdig med det her skrammel men jeg kan simpelthen ikke tage mig fucking sammen - hader efterhånden både!!
Ellers intet nyt - vi havde svedig sex den anden dag, it manden smurte hele min krop ind i olie og masseret mig - til sidst nusset han min mås og lod fingerne glide ind og ud mellem ballerne og i missen - OMG jeg er solgt!!! Det var SÅ godt!
Desværre er vi begge super dårlige til at tage initerativ til daglig - mega uheldig sammensætning! Jeg gør det ikke fordi jeg gerne vil føle at min kæreste vil mig, det vil han hvis han tager initerativ til sex, eller sådan tænker jeg - it manden tager ikke særlig tit initerativ (eller hvorn' det nu staves) hvorfor ved jeg ikke men det er bare SÅ dumt af os for vi vil begge gerne ha masser af sex og vi har super sex - vi er bare dumme til at komme igang.
Dét skal der NATURLIGVIS gøres noget ved, jeg kan ikke leve de næste 80 år med ike at få sex nok (vi har stadig sex ca. hver dag men altså...!) så nu vil jeg lige bruge et par dage på at udtænkte et system hvor vi feks. begge to skal tage initerativet på en bestemt dag om ugen, på den måde kan vi oparbejde en lille konkurrence om hvem der er bedst til at finde på fantasiting.......*piiift*
Her er lidt billeder som jeg ikke har kunnet uploade før pga. vores dårlige internet som nu HELDIGVIS er kommet igen
 |
| Min elektroniske blomst er gået total i voksemode og har endda fået både pinke, mørkerøde og hvide blomster! |
 |
| I en genbrugsbutik i Jylland fandt jeg dem her til 2 kroner. Det er håndlavede bordskånere til glas - vi har jo lakeret vores fine bord og vil gerne passe på det, så nu er det slut med køkkenrulle under koppen og glasset, nu har vi bordskånere til glas :) |
 |
| Jeg har også bestilt et par bøger som er kommet med posten om Jordmoderi eller Midwifery :) |
 |
| Og min uniform - jeg har med vilje valgt en mørk farve da det nok ikke er det smarteste at komme i hvidt eller lyst tøj på arbejde i et land hvor hygiejnen ikke er i top og vandet ikke altid er rent |
 |
| Vejret de sidste mange dage - hold nu OP hvor det har regnet!! |
 |
| Når vi handler ind ser det sådan her ud - en kylling og en pose grillkul på skødet sammen med min taske som også er proppet med madvare, mellem mine ben har jeg tre poser og i baggerummet er der én pose (der er fysisk ikke plads til mere) Jeg sidder normalt på det ene ben når vi køre hjem for at der er mere plads på gulvet :) |
 |
| Det er hvad vi har fået af regn på 24 timer - vi plejer at bruge vaserne til at have nogle kæmpe bloklys i, er det ikke vildt med så meget regn? |
 |
| Der er mange svære nye ord jeg skal lære men det er rasende spændene at læse om |
 |
| SÅ meget rodet lejligheden den dag vi skulle rejse fra DK til ES |
 |
| Og sammen rodet lejlighed set fra en anden vinkel..... |
 |
| Rodet køkkenbord med mine køb fra Tantekage OG min morgenmad, en pose M&M's |
 |
| Og min bedste ven, Katrine! My wonderful hot friend - hun er nu kommet op i lejligheden igen efter en sommer i kælderen :) |
 |
| Af en af min fars kunder fik jeg denne her gummimåtte som kan sættes fast på instrumentbrættet og så holde fast på mobiltelefonen - den er nok mest beregnet til at bruges i traktore osv. men jeg syntes den er top cool - It manden syntes den er top grim og jeg må ikke sætte den anden (jeg fik nemlig to) op i hans bil - hvilket er helt fint, jeg sætter den bare op i MIN EGEN (når jeg får en altså) |
 |
| Her er lidt billeder fra min faldefærdige gård - den dag jeg lånte mors lånebil fordi en eller anden havde smadret bagenden på Mercedesen |
 |
| I entreen er der på vægen malet dette mønster. Jeg tænker det har taget oceaner af tid at male! Det skal ligne en kant med marmoreringer i og så en board med tapet men i virkeligheden er det HELE malet på i hånden, senere er det så tapeseret over af flere omgange... |
 |
| Så meget for at sætte nye Danfoss termostater på samtlige radiatore.... |
 |
| En 70'er stikkontakt fyldt med katte og fluelort |
 |
| Tapetmønster |
 |
| I min gamle spisestue har vægene engang været azurblå - det må ha set meget meget specielt ud, et helt blåt værelse?? |
 |
| Endnu en 70'er stikkonkakt med gaffatape, et levn fra mine lejere |
 |
| Mine engang så fine håndlavede dørhåndtag som jeg fik lavede et sted på Lolland, nu er de helt rustet fast og grimme |
 |
| En gammel porcelæns stikkontakt eller bare kontakt, måske jeg en dag piller dem ned og gemmer....måske |
 |
| View fra mit gamle soveværelse og ud i haven en oktober dag. Græsset er så højt at det er knækket |
 |
| Tapetmønster i soveværelset - taget i betragtning at der aldrig rigtig har boet damer derude, hvorfor har man så et gråligt og rosa tapet med små sølvsirklinger? |
 |
| Min engang så fine og gamle glas lampe i køkkenet |
 |
| Engang et køkken med liv i - og et af de få rum i huset hvor der altid var varmt. Jeg plejet at sidde i køkkenet på køkkenbordet med fødderne i håndvasken og kikke ud - når jeg sad dér ramte solen mig og altid føltes lidt bedre |
 |
| Den anden del af køkkenet..... |
 |
| Badeværelsesdøren |
 |
| Mit engang så fine gamle oliefyr, trappen til loftet og mit fine terrazzo gulv |
 |
| Gavlen af huset |
 |
| Min frugthave (engang) |
 |
| View fra haven mod stalden - der ER virkelig smukt og skønt derude, men ALDRIG NOGENSINDE EVER om jeg vil bo dér igen alene. ALDRIG! |
 |
| Min engang så fine flagstang... |
 |
| Mit gamle bryggers.... |
Har forresten fået en booking mere på lejligheden - ca. 4000 kr ned i mit for! Ohhh yes - det falder tørt, skal jo betale termin i næste måned OG flybilletter til Kenya = udgifterne er ikke blevet mindre men måske en dag ik?
lørdag den 10. november 2012
Tour De Danmark *Pyha!*
Pyha hvor ER det dog hårdt at være i Danmark! Jeg får slet ikke nydt at jeg er hjemme om end det var SÅ GODT for min sjæl at komme hjem og knokle løs, men det er nok netop dér problemstillingen ligger, jeg knokler løs når jeg er hjemme og til daglig i min dagligdag laver jeg minimalt - der kommer mere og mere men stadig langt fra NOK!
Nå men nu vil jeg starte fra starten af og arbejde mig frem til dags dato så hang on - here we GO!
Onsdag d. 24. Oktober fløj vi til Danmark. Vi ankom omkring kl. 23.30 i Københavns lufthavn, blot for at finde ud af at Metroen ikke kørte pga. sporarbejde - og It manden ville naturligvis ikke ha en varm bluse på, så han ankom i polo t-shirt, jeans og sneakers..... ikke at det egentlig havde gjort en forskel hvis han havde villet ha en varm bluse på for manden ejer ikke én eneste langærmet bluse (and I'm not even kidding!)
Så vi fandt et tog der kørte til Hovedbanegården - men som igen pga. sporarbejde holdt stille i mere end en halv time....da vi kom til Hovedbanegården trak jeg stikket og prejet en taxi som jeg selv betalte. Jeg ville bare HJEM!
Da vi ankom havde min søster og hendes kæreste boet i lejligheden ugen før og gjort den super fin ren, så der var ikke én finger at sætte på det, desuden havde hun lagt vores dyner og puder frem fra kælderen - men der var ikke gjort rent på min måde....du ved helt ned på knæ og med fingerne på fodlisterne hele vejen rundt, tørre af bag radiatoren og under sengen osv.
De havde været til Halloween fest og efterlod dette til os.....
 |
| Spindelvæv og edderkopper - samt chips og øl :) Kom desværre til at lægge chipsene ind i skabet og da vi kom tilbage havde lejerne spist dem alle :( Øv men helt klart min egen fejl, der står nemlig at de må spise hvad der er i skabene. |
 |
| Soveværelset |
 |
| Badeværelset |
Da klokken var 01.30 lå vi i sengen og sov - uret ringede næste dag torsdag kl. 06.00 hvor jeg sprang ud af sengen for at få lejligheden gjort klar til at den var udlejet til en dame og hendes datter fra Østrig der skulle på forlænget shopping weekend i København.
It manden skulle til møde med hende fitnessdamen så han røg ud af vagten kl. 09.30 og kl. 11.30 havde jeg afleveret nøglen til damen, slæbt vores kufferter i kælderen og ind i bilen og gjort rent, strøget sengetøj osv.
Jeg var SÅ færdig af træthed! Da damen var ude måtte jeg ned på kontoret og tale med min udlejer, måske du kan huske at han ringede og brændte helt af på mig over at jeg lejede ud, hvilket han selv har givet mig lov til - ALT var i orden inden jeg tog til Spanien og *bang* så kan Hr. Senil ikke huske vores aftale mere. Men heldigvis var han faldet til ro og alting var fint og jeg må forsat gerne leje ud, i hvertfald frem til marts så skal vi tale om det igen.
Jeg havde ellers besluttet sammen med it manden at vi ville tilbyde ham 500 kr for at ha bilen i kælderen, hvis han krævede at jeg flyttede den. Vi har nemlig altid brug for en bil når vi er i DK og min koster ikke noget da den er betalt af (og er tusse gammel men fin) Desuden holder min bil på en plads hvor ingen andre biler faktisk kan holde, dels fordi de er større men også fordi den holder op af en væg hvor der er jerntrin der stikker ud af vægen, du ved sådan nogle man kan klatre op af, som er lavet af bøjet jern, hvis man køre mod dem er ens bil ret medtaget men min er så gammel at det (næsten) ikke gør noget og desuden er jeg god til at parkere uden at ramme dem. Der skal også parkeres baglæns for at komme ind - så i bund og grund er er ikke ret mange af de dyre biler tilhørende advokater osv. som kan (eller vil) parkere dér. Men han ville nok bare brokke sig tænker jeg.
Da jeg var færdig med at tale med ejeren af ejendommen og havde ordnet lejligheden gik jeg på Bishop Arms og købte min yndlings burger og en stor sodavand (samlet pris: 135 kr)
 |
| Klar parat spis - ser det ikke lækkert ud? Og så er der super hurtigt gratis wifi = Me Gusta!! |
 |
| Jegh ar lavet en aftale med mig selv om at jeg KUN MÅ SPISE TIL JEG ER MÆT - dvs. til min mave ikke føler sult mere. Jeg var super god til det på pilgrimsvandring men nu er det som om jeg bare æder til tallerknen er tom og det er både usundt og unødvendigt, så jeg spiste kun til jeg var mæt - trues be told, så var jeg faktisk mæt efter en kvart burger men dét var alligevel for fesent syntes jeg så jeg spiste en halv - havde intet fået siden vi forlod Spanien onsdag aften! |
Efter at It manden var færdig med sit møde kørte vi til Jylland, hjem til hans forældre. Vi var der kl. 19 og spiste aftensmad og ja så var jeg faktisk pænt mør og røg i seng, hvor vi knaldet og krammede hele natten :)
Næste dag var jeg den heldige ejer af et styks forkølelsessår på læben - har næsten lige haft en kæmpe omgang og så *bang* igen - hvad sker der for det!
 |
| Et dumt egeren hjemme i haven hos It mandens forældre. It mandens mor har fået en kasse hvor i der skal ligge nødder som egerne i haven så skal spise..... |
 |
| Problematikken ligger i at det ene egeren er dement og ikke fatter at den skal fjerne sin FOD/HÅND fra låget og i stedet for at gnave kassen i stykker skal åbne låget og snuppe en nød.....det fatter den simpelthen ikke og det er hyle morsomt at sidde og se på..... måske man skulle ha været der men OMG hvor jeg elsker sådan noget! Hvor tit har du måske set et egeren gnave så savsmuldet flyver?? |
Så kørte vi til Århus efter frokost og var fremme omkring kl. 15 - jeg skulle være til frisør (Juhuuuuuuuuuuuuu!!!) i Århus kl. 16 - så afsted med mig! It manden sad og hyggede hos min søster i min gl. lejlighed lige om hjørnet fra min frisør og kom op da det blev hans tur til at blive studset. Jeg havde kun råd til at få klippet spidser så det var det jeg fik gjort - helt fantastisk!! Har ikke været ved frisør siden FØR jeg mødte it manden!! Helt vildt!
Selv It manden blev klippet pænt, han sætter ikke så stor pris på at blive klippet fordi han ikke har så meget hår men de sidste par gange har spanioler klippet ham helt af H.T! Så jeg nedlage forbud med at hans smukke rød krøller røg af men NU trængt han helt gevaldigt!
Bagefter kørte vi hjem og fik taskerne smidt ind i hos mine forældre og så var det snart tid til at spise, min søster kom med hendes kæreste, som hedder det samme som It manden hvilket gjorde at de livligt diskuteret hvem der skulle hedde hvad for at undgå forvirringer!
Og det var en RIGTIG hyggelig aften! Virkelig! Min mor havde lavet det store danske bord med sild, laks, rejer, hjemmelavet leverpostej og friskbagt rugbrød (skal SÅ MEGET ha lært at lave leverpostej og rugbrød!!!) Der var også hjemmelavet tærte og roastbeaf og en masse forskellige specialøl, vin og snaps - Far, min søsters kæreste og It manden blev pænt vissen!! Stakkels min søsters kæreste der skulle op næste dag til sin fars 60 års fødselsdag - han skulle op og være klar kl. 08.30 - min far og it manden stod først op kl. 11 og da var de endda stadig smadret!
Jeg stod op kl. 7 og kørte i firmaet og gjorde rent og bagefter hjem og i bad og så ind og mødes med Anabell på cafe kl. 14 - jeg var der naturligvis i god tid og var lige ved at tro at hun havde brændt mig af for klokken var 15.30 var hun stadig ikke kommet og det var hende selv der havde valgt tid og sted - men til sidst kom hun - hun havde glemt at hun skulle lukke butikken alene men hun kunne godt ha ringet eller skrevet syntes jeg....
Men så hyggede vi også indtil kl. 17 hvor jeg skulle mødes med It manden ved Bilka, så vi kunne få handlet ind til lejligheden - jeg kommer jo ikke tilbage før til marts så der skulle købes max ind af rengøringsmidler og wcpapir (thank GOD at jeg kan trække det fra for OMG det er dyrt!) Bagefter kørte vi hjem og hyggede i far og mors stue - de var ikke hjemme men på besøg hos Mors kusine. Det var bare SÅ SKØNT at sidde ned og lave ingenting - det sjove er at sådan er mit liv altid....
Fyldt med kontraster - enten er der intet at lave eller også så vælter opgaverne ind over mig i så store mængder at jeg virkelig skal koncentrere mig om at nå det hele og ikke glemme noget!
Næste dag var jeg igen oppe kl. kvalm og pakke vores tasker for at gøre klar til at vi skulle køre ned til It mandens forældre hvor jeg skulle lave grangurilande med It mandens mor som skal hænge langs mit gelænder på terrassen i min skønne lejlighed (som stadig er den lækreste lejlighed jeg har set og oplevet i hele mit liv og jeg har trods alt set mange!)
Næste dag, mandag kørte It manden til København for at arbejde, men jeg skulle være i Århus kl. 9 for at blive høste - min mis var bare SÅ nasty og langhåret!! Yiiiiiiiiiikkkkkk! Så da klokken var 06.10 kørte vi mod Vejle (så kan du selv regne ud hvornår vi var oppe....) og det lykkes mig at banke på hos min søster kl. 08.36 (ifølge aftale) og guess what - jeg tog hende på sengen!! Men afsted kom vi og OMG hvor var det skønt at blive høstet!!!
Denne gang blev jeg høstet hos Visage i Århus, HOLD NU OP HVOR VAR DET LÆKKERT!!! Ikke beskidte lagner og lange negle. Min mis blev ikke kaldt "bimse" og min hud røg ikke af - det var duftende, ren og lækkert og personalet var bare søde og ja der var RENT RENT RENT og så kostede det endda mindre end hos den anden høster som har hævet prisen igen igen mens jeg var væk!
Det var helt fantastisk - eneste minus var at jeg om onsdagen skulle pille min NuvaRing ud og jeg kom først tilbage til København Onsdag - total bommer timing og så havde jeg lige det her skønne forkølelsessår oven i....
 |
| Bagefter har jeg fundet ud af at det er muligt at købe sådan en dåse med høst-honning til miveren hos diverse tyrker butikker - desværre ved jeg ikke hvor men jeg skal nok holde øje med det!! Det er nøjagtig det samme som brugs i butikkerne - og så koster de efter sigende 20 kr! Dét er dæleme billig tissekonehøstning!! |
Efter et par timers hygge hvor jeg godt kunne mærke at der var noget mellem min søster og jeg som jeg endnu ikke har kunnet definere lånte jeg hendes bil og kørte op til min revisor i Fårup nord for Randers - og hvilket nedtur! Jeg er så forgældet at jeg nærmest tudet da jeg gik derfra og da jeg kom ud i bilen græd jeg for alvor og skrev en sms til It manden hvor i der stod: "Har lige været ved revisoren, din kæreste er et rigtig dårligt parti" hvortil han promte svarede "Så er det godt jeg ikke har taget dig for pengene skyld" - er han ikke sød? Jeg mener hvor mange mænd gider ha en kæreste der ikke bidrager med anden end gæld til deres fælles fremtid??
Så længe jeg har gården så kommer jeg ikke til at være gældfri - med mindre jeg vinder en million eller nok nærmere tre og det sker lige så sikkert som jeg bliver 20 år igen i morgen! Og dét skal It manden være villig til at leve med resten af sine dage - ja jeg kommer til at tjene penge igen og jeg skal nok også en dag komme til at bidrage mere end jeg gør nu til vores fælles liv men det vil altid være ham som er størst rent indkomstmæssigt og jeg vil altid være hende der har en gård der som min. kræver 50.000 kr pr. år for at holde sig oprejst og der er NUL indtægter på den eller det er der, for fra januar skulle gården gerne løbe rundt med det jeg får i forpagtningsindtæger problematikken er bare at jeg ikke tjener nok selv til at få det til at løbe rundt i dagligdagen og så "låner" jeg lidt på kontoen til gården og ja så kommer problematikken i slutningen af året når der ikke er penge til sidste termin som feks. er tilfældet nu.
Med mindre at jeg får min lejlighed lejet ud til 10.000 kr for 2 uger .... uhhhhhh! I hope I hope I hope! Det er gennem det firma jeg altid bruger men fordi jeg har linket min facebook med siden kan jeg se at han er venner med aktionæren hernede i Spanien så jeg tænker det er okay at lade ham få min lejlighed henover julen og nytår uden at få den smadret af en mega fest. Hvis jeg får dét, så er terminen i hus.....ohhhh!!
What a joy! Ham der vil leje bor til daglig i London og har et rengøringsfirma, og så lyder han helt normalt :)
Hmmm men altså hvor kom jeg fra? Efter en tur ved revisor kom Mor og hentede mig i Århus og sammen kørte vi hjem - i mors nye lånebil.........!!
 |
| Her køre mor |
 |
| Og her køre jeg! |
En eller anden er kommet til at bakke ind i mors Mercedes oppe ved Rema1000 - hele bageenden er smadret og for at det ikke skal være løgn så er personen bakket skråt ind i bilen så både bagsmækken OG siden er mast ind. Det var ret kraftigt for far kunne end ikke åbne baggagerummet på bilen så mast var den - og så fik mor en Fiat 500 (total min drømme bil efter en Ny Vw Golf) at køre i.....ikke dårligt hva! Wroom wrooom....
Hvad lavede jeg mandag aften? Hmm jeg mindes jeg gik i seng kl. 19-20 stykker og sov til klokken 7 næste dag hvor jeg var oppe og ordne papir og ting jeg skulle ha styr på inden jeg kl. 11 kørte ud til min Gudfar for at spise kylling, kartofler og brun sovs - og vaske vinduer og stryge skjorter, håndklæder, viskestykker og lommetørklæder....
Bagefter kørte jeg ud til Far og Mors byggegrunde og tog en masse billeder til sitet og så hjem og hmmm ja hvad lavede jeg så? Slappede jeg måske af? Jeg kan ikke huske det præcist, men bla. var Mor og jeg ude at gå en tur, super hyggeligt og hvor ER DET BARE HYGGELIGT at mor og jeg hygger os så meget som vi gør når vi er sammen - det er jo helt vildt så meget mit liv har ændret sig!!
Jeg kørte forresten i en genbrugsbutik på vej hjem fra min Gudfar, vi mangler både en meljævner/ryster og en fjerkræsssaks i Spanien, men jeg fandt kun en fjerkræssaks til 2 kr som jeg så fandt ud af var skæv bagefter så den smed jeg ud. Meljævneren købte jeg i Bilka til 19.95 kr. Men jeg fandt også en anden ting i genbrugsbutikken :)
 |
| Et par helt fine og næsten nye SkoFuss gummistøvler til 10 kr! Jeg ved ikke lige hvem der skal bruge dem men de var så billige og fine at jeg bare måtte købe dem, måske min lille lækkermus af en nevø kan bruge dem til sommer/foråret? |
 |
| Lækkermåsen i Østrig ser sådan her ud..... med spagettie på kinden og sin Jomfru Maria medaljon om halsen (sidstnævnte er faster ikke så pjattet med) men skjorten og spagettien og det røde garn......OMG I'm in love!! Er han ikke nuser? Der findes jo helt ærligt ikke lækre børn! Jeg ved godt at alle mennesker siger at deres øgle unger der de lækkreste men come oooon dét er de jo ikke! Just face it - nogle af os er bound to get ugly kids!! Bare ikke min familie! :) |
 |
| Bla. fik vi ænder.... |
 |
| Og hyggen var i top med sterinlys på gæstebadeværelset |
 |
| Et lækkert bord |
 |
| MUMS!!!! |
Bagefter besøgte jeg Anika og som altid var hendes mand hjemme og sad og lyttede med i sofaen ved siden af!!! Hvad sker der for det? Er det normal opførelse når man har fået en kæreste?
I'm like SKRID! Jeg er her for at besøge min veninde ikke for at besøge dig! Du er tilfældigvis hendes valg i mand og jeg acceptere dig men jeg gider ikke snakke med dig og jeg gider ikke sidde og fortælle om mit liv mens du lytter med - ikke at det er hemmeligt eller super spændene men Anika er MIN veninde, det er du ikke.....behøves det siges klarere??
iiiihhhh altså hvor er det irriterende!
Bagefter kørte jeg tilbage til Århus, hentede mine tasker og blev af Mor kørt til bussen hvor jeg tog Rute 888 til København - total hyggelig tur og Mor betalte endda for billetten :)
 |
| Bussen køre fra Rutebilsstatione i Århus og ned til færgen - er du egentlig klar over hvor mange ÅR siden det er jeg har været på en færge?? Jeg kan end ikke huske hvornår! |
 |
| Færgerne er blevet "en tand" opgraderet siden jeg sidst sejlet med en! De ligner jo fly inden i! |
 |
| På vej ud af Århus havn......bye bye smilets by! |
Klokken var mere end 21 før vi var hjemme - tog bussen kl. 16.50 og var først i København 19.50 og så hjem igennem Københavns maridsagtige vejarbejde - men ved du hvad - it manden havde købt sushi til mig!!
Så vi sad i sofaen og hyggede og spiste sushi mens vi så en film og snakkede om alt muligt - århhhh..... det eneste der var galt var at jeg var så ufattelig træt og vi skulle tidligt op næste dag! It manden skulle på arbejde og jeg skulle i krig med terrassen.
Først skulle jeg ha fjernet alle blomsterne og puttet jorden i to store sække som jeg har sat i et hjørne af terassen så det kan bruges næste år (man er vel lidt økonomisk anlagt) og så skulle jeg ha vasket alle altankassern og sat hynder, parasol, stole og gril i kælderen og gravet mine kunstige julelys frem fra kælderen (som naturligvis stod nederst....arghhh hvor et bøvl!) og ved du egentlig hvor tungt det er at slæbe så mange blomster med lidt jord på dem alle i skraldespanden for slet ikke at tale om hvor tunget det er at svinge sådan en sæk op over kanten på en stor skraldecontainer uden at få snask på sit tøj?? HÅRDT!
Nå men jeg fik ordnet det hele og oven i fik jeg også vasket fliserne på terrassen. Der er nemlig blevet skiftet tagrender på bygningen i forbindelse med at de går i krig med at sætte nyt tag på og alt det tagrende snask der lå i tagrenderne har de latterlige håndværkere bare smidt på mine fliser som så var dækket af slam og snask...... sådan kan jeg jo ikke leje ud men NU er det fint igen!
Det eneste jeg frygter er at de næste år skal ha stillads op omkring ydersiden af ejendommen sådan at jeg mister solen og lysten til at sidde på terrassen hele sommeren og dermed mister evnen til at leje ud.....Hmmm men den tid den sorg
 |
| Her er den 15 meter lange gran gurilante som It mandens mor og jeg har lavet sammen - er den ikke fin???? |
 |
| Jord über alles! Men det var hyggeligt og ikke spor koldt |
 |
| Det skal rode før det bliver godt! (tror jeg nok!) |
 |
| Stillads på indersiden af ejendommen |
 |
| Der kommer nye vinduer i og alting bliver malet i en meget lys grå - det bliver godt når det er færdigt! |
Det tog hele dagen at få ordnet terrassen og jeg blev faktisk først færdig fredag. Men om aftnen var vi, altså it manden og jeg til fitness hos fitnessdamen - det var rigtig godt, elsker den form for træning. Sikke en skam at det ikke findes hernede.
 |
| Hos min egen læge fik jeg et fint Dalmatiner plaster på - jeg var faktisk øm i skulderen tre dage efter |
 |
| Hos Danske Lægers Vaccinations Center i København blev jeg også stukket en gang og It manden hele 4 gange men jeg var slet ikke øm - så jeg kan kun sige at jeg helt klart kan anbefale at blive vaccineret af folk som ikke laver andet hele dagen lange, så ved de hvordan de skal stikke uden at man får ømme punkter og føler at armen falder af! |
Fredag var jeg først til læge hos min egen læge og blive vaccineret for Leverbetændelse B, Stivkrampe, Tyfus som jeg godt nok fik i tabletform. Bagefter kørte It manden og jeg ud og hentede mine kageting hos Tantekage - jeg har faktisk taget et billede af tingene men ak nu kan jeg ikke finde dem - eller det kan jeg godt, kameraet ligger hjemme og jeg er på kontoret for vi har intet net derhjemme....
Nå men jeg købte noget GumPaste faktisk var det Satin Gum Paste, jeg skal være ærlig og sige at jeg ikke helt ved hvad det skal bruges til men jeg TROR det er til at lave figure af og jeg har jo en drøm om at sætte mig ned en dag og fråse med det og bare lege uden at skulle bruge det til noget sådan at jeg kan få øvelse i at arbejde med fondant og gumpaste.
Jeg købte også en måtte til at rulle fondand henover som kan lave stjerner og så en kantklipper eller øhhh sådan en som man laver fine kanter med - jeg har haft det hele med i kufferten herned sammen med 1 kg fondant jeg havde i skabet derhjemme! Uhhh hvor jeg glæder mig til jeg skal bruge det men frygter at der kommer til at gå mere end et halvt år før det sker da vi snart skal flytte og pakke og rejse til Afrika hvor jeg nok ikke lige ser mig selv lave kager!
Bagefter kørte vi rundt til to forskellige B&O butikker som sælger gamle eller bare brugte B&O produkter. I sommer kom it manden jo "til" at købe to mega store højtalere far B&O i Odense, det var dem han gerne ville ha haft da han var ung men ikke havde råd til. Vi fik dem begge til 4000 kr hvilket vi senere har fundet ud af var et total røverkøb. Nå men it manden vil gerne have radioen som passer til højtalerne og den ledte vi efter og fandt begge steder med stor prisforskel. Men vi købte den ikke da vi skal ha samlet et flyttelæs til foråret og kørt herned, så der er -i min verden, ingen grund til at købe noget nu som du også kan få til foråret. Så er det bedre at pengene trækker renter på kontoen indtil da.
Bagefter skulle vi hjem og op og vaccineres igen - denne gang hos Danske Lægers Vaccinationscenter ved Hovedbanegården, Anytime til jeg vælge en læge der ikke laver andet end at stikke hele dagen end en praktiserende læge! It manden skulle have 4 stik - jeg skulle kun ha ét for Gul Feber, men det gjorde overhoved ikke ondt, som i virkelig slet IKKE ondt og det kommer fra Frk. Minimikropivskid.
Kl. 16.00 havde jeg booket en tid hos en massør til It manden som har fået et mega hold i lænden som efterhånden i skrivende stund har bredt sig til hælen og hele ryggen. Men da han gik derfra sendte han mig en sms om at han havde det mega godt og ikke humpede overhoved, men så kørte han ud i Silvan for at købe noget til min terrasse og da han sad i bilen brugte han åbenbart nogle muskler som gjorde at det hele var lige så slemt da jeg kom hjem igen....
Imens alt det skete var jeg på cafe med Maiken - og OMG hvor var det skønt!! Vi sad på vores stamcafe lige ved pejsen og hyggede os - vi fik en salat hver, normalt er jeg ikke en salatæder da jeg ligesom gerne vil være mæt men dette her var en nudelsalat med nødder, chili og oksekød, det var super! Den smagte helt vildt godt uhmmmmm!
Jeg kan ikke rigtig forklare hvad det er, men når Maiken og jeg er sammen, selv om der feks. som nu er gået hele 4 måneder siden vi såes sidst (næsten) så er det alligevel som mødtes vi i sidste uge - alt er som det plejer og vi råhygger os virkelig. Jeg elsker det. Intet mindre.
Vi fik nogle store øl og jeg blev pænt vissen, ikke piv stiv men beruset - og da jeg kom hjem sad min dejlige kæreste i min elskede røde sofa og var ved at drikke sig stiv i - hold fast - PORTVIN!! Hvad sker der lige for det? Han havde været i Magasin for at købe en god vin til sig selv men var på vej ud faldet over en sjælden portvin som var til halv pris og så havde han købt den i stedet for - lad os bare sige at min kæreste var riiiimelig vissen næste dag og kunne nærmest intet!! Han lå i sengen til klokken var næsten 12!
Jeg derimod var oppe kl. 8 og igang med terrassen og så måtte jeg videre ud og i Bilka i Fields men da it manden skulle bruge bilen fordi han skulle op og se fitnessdamens nye fitnesscenter udenfor København tog jeg metroen. Det var faktisk rigtig dejligt at føle sig som en rigtig København er der tager metro..... :)
Jeg skulle også købe en gave til it mandens niece som har fødselsdag på lørdag, desværre nåede jeg ikke tilbage i tide til at få den sendt så jeg gav min nabo 200 kr og bad hende sende den med forsikring og beholde resten af pengene - gaven er allerede nået frem :)
Det som nemlig skete da jeg gik i krig med at sætte lysene op, var at jeg pludselig stod med to sæt lys som begge havde et hun stik, altså en fisse - det jeg manglede var et han stik, en pik. Forstår du? Når to stik skal sættes sammen så skal den ene jo ha hullerne (hun stikket eller fissen) og den anden halvdel skal have et spyd eller en pind (han stikket eller pikken) men begge mine stik var bare med huller i og jeg havde intet at sætte ind i dem, ergo kunne jeg ikke tænde mine lyskæder som ét kæde men kun som to, hvilket jo alt andet lige giver lidt problemer når der kun er én stikkontakt på terrassen!
Ergo, afsted til Bilka og hvad ser jeg? At der ved siden af alle de elektriske lys ligger en lille bitte kasse med små sammenkoblingsdimser til 30 kr - ikke noget med at skrive på skiltene at "Hey HUSK at købe den sammenkoblingsdims" nej nej...... gad vide hvor mange sure kunder der er kommet hjem uden??
Nå men nu er det købt og sat op, det fungere godt. Jeg har sat timeren til at lysene tænder kl. 16.00 og slukker sig selv igen kl. 08.00. Sådan må de sidde til jeg kommer hjem fra Afrika igen i marts 2013. Basta.
 |
| Jeg fik også skrubbet mig havebord på terrassen rigtig godt af, det bliver virkelig beskidt når det står udenfor i alt slags vejr plus at der helt sikkert også kommer smog og snavs fra gaden, så det kan ikke blive helt hvidt igen og der er - som du kan se - to huller i malingen på bordet som til foråret skal slibes ned og males ellers ender jeg med at få råd og fugt under malingen og så ryger mit super billige bord til 400 kr sig en tur |
Lørdag eftermiddag eller nærmere aften, altså kl. 18 skulle vi være ude hos It mandens gode ven og hans kone, dem med øgle tvillingerne som var på besøg her i sommer i 19 dage.
Jeg havde på forhånd ikke lyst, ikke så meget pga. at jeg syntes konen er uholdbar, men mere fordi jeg var SÅ presset med hele lejligheden! Jeg var knap færdig på terrassen og jeg havde mere en 7 sengesæt jeg skulle stryge, gøre en hel lejlighed ren og bære i kælderen, fylde bilen, pakke kufferter osv. og alt sammen inden næste dag, altså søndag kl. 14!!!
Så jeg var total i tidsmangel og det sidste jeg havde brug for var en fødselsdagsfest i Albertslund hos nogle mennesker jeg ikke gider - don't get me wrong, jeg kan virkelig godt lide manden, altså it mandens ven men hans kone.... OMG!
Og så kan jeg ikke ha at de dyrker sygdom og medicin så meget! Jeg lavede den fatale brøler at sige at drengens hud så rigtig fin ud, altså at han ikke havde så meget eksem i hoved (simpelthen fordi jeg ikke anede hvad jeg ellers skulle tale med damen om!) og SÅ kom snakken ellers igang omkring sygehuse, Rigshospitalet vs. et hospital i Rusland (hvor russer hospitalet vand....!) og bla bla bla - nogle af deres taber naboer var der også. Den ene dame var 38 år, havde Playmobil rød (farvet) hår, rottehaler (!) og var iført noget der lignede nattøj - jeg selv var i en sort kjole med en knude ved hoften fra Saint Tropetz, sorte lakstilletter med en sløjfe på hælen og min sorte laktaske med en sløjfe foran, opsat hår og lange ørenring. It manden var naturligvis i nystrøget skjorte, fine bukser, fine sko og duftede som en total dirty fuckable kæreste!!
Og så kommer vi ud og sidder sammen med folk der sviner den danske regering, der er iført nattøj og har rottehaler og som popper piller på børn for et godt ord! Pigen fik noget i øjet så det hævet, i stedet for at trøste hende og give hende feks. en kold klud så fik hun en omgang Antihestamin (aner ikke om det staves sådan men det er sådan de udtaler det) Jeg er måløs, vi havde end ikke været der i en halv time så fik ungerne medicin......
Jeg fik altså aldrig medicin da jeg var barn og jeg fejler ikke noget i dag! Da vi kom var stegen end ikke sat i ovnen (!) og da klokken var 10 ja eller måske endda før var jeg klar til at tage hjem - men jeg ventede til kl. 12 så spurgte jeg it manden om han ville med hjem - jeg kunne af gode grunde ikke drikke mig lam og i hegnet og glemme hvor jeg var, for jeg havde en hel lejlighed der skulle være klar næste dag kl. 14!!!!!!!!!
Og derfor var jeg kørt i bilen. Da klokken var midtnat og jeg spurte min piv visne kæreste om han ville med hjem sagde han nej kl. 01.00......okayyyy jeg ventede og tænkte at én time mere kunne jeg godt klare og jeg mener - jeg havde seriøst INTET at tale med dem om. Intet! Jeg gad godt sidde og lytte til It manden og hans ven snakke men de tre ander, OMG hvor en flok tabere at høre på, hvad sker der for at de kun kan tale om den lorte regering vi har - hvis den og vores land virkelig er SÅ elendig hvorfor flytter de så ikke?? Eller gør noget for at forbedre deres egne levevilkår? De talte i et væk om hvem der fik hvilken slags støtte af naboerne og hvor meget hun (moderen) fik fordi ungerne var øgleunger - I'm like: Could I care less?
Da klokken blev 01.00 var min kæreste bare langt fra klar til at komme med hjem, så jeg lavede kort proces, sagde tak for i aften, kyssede kæresten farvel og kørte hjem i øs regnvejr. Jeg var så træt at jeg måtte køre med vinduet åben for ikke at falde i søvn - havde været tidligt oppe i flere dage og knokle kunne godt mærkes på min krop. Da jeg kom hjem, gjorde jeg nøjagtig følgende ting: Tissede af, vaskede hænder, tråde ud af tøjet på ét sted og gik direkte i seng. Godnat!!
Da jeg stod op kl. 07.15 næste dag kom min - nu endnu mere piv vissen kæreste ind af døren, han stank SÅ MEGET af sprut men havde haft en helt fantastisk aften med sin ven og dét glæder mit hjerte mere end noget andet! Jeg gik straks i krig, bar i kælderen, tømte terrassen, strøg, vaskede op, gjorde badeværelse rent, pakkede kufferter og til sidst da min piv bagstive kæreste vågnede støvsugede jeg hele lejligheden og fik skiftet sengetøj og båret det i af vores eget i kælderen.
På dette tidspunkt var jeg SÅ træt at jeg kunne stå op og sove - jeg havde intet fået at spise og vi skulle snart med toget til Sverige hvorfra vi fløj. Og inden da skulle vi på hospitalet og hente Tyfus piller til mig og nogle piller mod skedesvamp - yum yum - ikke at jeg har det men hvad nu hvis jeg får det mens jeg er i Afrika, så vil jeg altså ha så jeg kan kurere mig selv!
Jeg nåede lige præcis over på hovedbanegården kl. 14.29 hvor toget gik kl. 14.32...... vi fik først noget at spise kl. 16.30 da vi var i Malmø Lufthavn - OMG hvor var jeg sulten der! Turen til Malaga var bare mega mega lang i et lorte varmt RyanAir fly - jeg hader af hele mit hjerte at flyve med dem men de har bare oftere billigere afgange end alle de andre - min favorit er helt klart Norwegian!
Nå men da vi ankom til Malaga, fik vi fat i vores kuffert, og fik ringet efter en shuttelbus som skulle køre os ud til vores bil der holdt i en garage. Egentlig ville vi ha taget toget fra Fuengirola til Lufthavnen for at spare penge, men da så de begyndte at dække af i kælderen som om de skulle til at male, så turde it manden ikke lade bilen stå mens vi var væk i halv anden uge i tilfælde af at de ville male mens hans bil stod i garagen. Så afsted ud til bilen - vi landet forresten også mere end 20 min. forsent, Flot!
Nå men ud til bilen, betale, og ind med kufferterne hvorefter it manden siger: Hvor er bilnøglerne? Øhhhh.......??? Det viser sig at han har smækket bilnøglerne nede i baggagerummet..... og ikke nok med det, jeg må aldrig bære hans pas og husnøgler fordi han er bange for at jeg mister dem - men guess what, det var hans kuffert der lå i baggagerummet (jeg sad med min mellem benene og den store kuffert på skødet) og i kufferten lå nøglerne til huset.....
Så vi måtte leje en Micra midt om natten, køre skrupsulten hjem i øs pøs regnvejr, for vi havde nu ikke tid til at stoppe og spise på McDonalds da vi skulle nå at fange vores underbo - som naturligvis allerede sov fordi vi først kom kl. 01.30!
Men ind kom vi da - og den seneste uge er så gået med vandskader i lejligheden pga. sindssygt meget regn her i Spanien, forsøg på at udleje vores nuværende lejlighed, skænderier med Telefonica (spansk tele og internet selskab) som har slukket for vores internet pga. en udestående regning som så i virkelighed er en regning fra kontoret til det firma hvor jeg var ansat før. Det var bare oprettet i it mandens navn og ja, nogen har ikke afmeldt det og andre har ikke betalt og så hænger vi på lorten og *bang* så er vores net lukket fordi vi ikke har betalt for noget vi ikke har brugt - Lorte Land!
Nå men nu har vi betalt og købt et mobilt internet til weekenden, og så hepper vi på at de har åbnet for vores net igen på mandag eller tirsdag! Mandag skal vi mødes med vores nye udlejer i det som snart bliver VORES LEJLIGHED - OMG jeg glæder mig til at vise den frem!
Den er så fin og så flot - vi har fået tilbudet om at købe den men lige nu er vi ikke interesseret. Hvem ved hvor vi er om 2 år? Måske det er det fedeste sted ever og så bliver vi her og måske køber vi den, men måske det er en lorte lejlighed og måske vi ikke gider Spanien om to år og så er vi i et andet land - sikkert Danmark da jeg jo er total Dansker Fan :)
Men som jeg sagde til it manden i går så kan London også gå an, hvis bare vi er to. Da jeg boede der var jeg så ensom og jeg kunne ikke finde noget sted at bo, alt i alt ikke et par sjove år med undtagelse af min uddannelse som ofte var den ENESTE grund til at jeg stod op om morgen og forsatte. It manden kan ikke så godt lide Århus, hvor jeg jo nok mest ser mig selv bo selv om København også by far er et fedt sted og måske endda federe end Århus men så er jeg bare langt væk fra familien - det er egentlig heller ikke et problem med undtagelse af når vi får børn - jeg vil gerne at mine børn kan komme ofte hos deres bedsteforældre, det betød meget for mig da jeg var barn og den gave vil jeg gerne give videre til mine egne børn for lige pludselig en dag så er bedsteforældrene her ikke mere og hvad så?
Men altså, den tid den sorg - lige nu vil jeg bare gerne flytte og så til Afrika. Vores deadline for at flytte ind i den nye lejlighed er den 20 november, men på mandag ved vi mere med sikkerhed, der skulle vi også gerne få kontrakten.
Lige nu drikker it manden rødvin, jeg drikker hvedeøl og i ovnen er der en hel kylling mens risene simre. Min dejlige kærestes far er dyrelæge og han siger at fjerkræ i udlandet langt oftere end i DK har salmonella så jeg har langtidsstegt kyllingen, den har snart været inde i to timer og så er de salmonelladimser døde.
Vi har også trampet på en af it mandens træstole, som vi nu er i fuld gang med at fyre op med i pejsen, total hygge :) Vi skal alligevel ikke ha stolen eller liggestolen som det faktisk er, med ind i den nye lejlighed, så den må hellere dø nu hvor vi kan få gavn af den = varmen.
Og dét var det for nu - jeg orker simpelthen IKKE at skrive mere!!!!! Nu vil jeg nyde min nyhøstet mis, min dejlige kæreste, min øl og min kylling i ovnen - fik jeg forresten sagt at vi knaldet på spisebordet i går aftes? Det var mega frækt og OMG hvor var hans pik stor da jeg kom til at ligge helt fladt, den nærmest prikkede mig i navlen!!!
Mums hvor har jeg egentlig et godt liv lige nu! Håber det vare ved resten af mine dage!
Abonner på:
Opslag (Atom)