Jeg er jo gået all in elektronisk og har downloaded Blogger.com som App - dvs. nu kan jeg uploade blogindlæg on the fly i stedet for altid at skulle sidde ved computeren, hvilket gerne skulle førere til at jeg skriver mere og er mere spontan - det trænger jeg til.
Begge dele altså, til at skrive mere og til at være mere spontan. Når jeg skriver har jeg det helt fantastisk.
I går uploaded jeg mit første indlæg via appen med et billede - du kan se det her hvis du ikke allerede har set det http://deirdre-ann.blogspot.dk/2015/04/good-night-out-there.html du får en skilling hvis du kan se hvad der er galt med Blogger.com's helt fuldstændig ubrugelig og ikke-gennemtestede app?
Deres billeder bliver sindssygt store og tilpasser sig ikke den template som er på min Blog!
Hvor er det skidt! Dernæst så er selve appen også mega ubrugelig (næsten) der er så mange ulogiske funktioner i den og så mange funktioner som er via computeren som jeg helt klart ville forvente jeg også kunne finde på deres app - men det er som om de har tænkt: Fuck vi skal ha en App og med på App bølgen og så har de lavet en app uden at tænke på funktionalitet og brugervenlighed.
Dette er bare endnu et skub mod at jeg skal skifte min blog over til noget andet end blogger.com, jeg skal bare lige finde ud af det - deres analytics er også mega dårligt og da jeg jo er lidt af en kasse og organisations nørd kan jeg jo godt lide at sådanne ting er i orden, ting som er målbare skal bare sidde liiige i skabet!
Anyway, klokken er 07.40 2. Påskedag 2015. Jeg har været vågen siden kl. 05.40 - lucky me. Nu sidder jeg i træningstøjet og venter på at klokken bliver nok til at jeg skal starte min bil og køre mod Århus for at træne, flad mave kommer helt sikkert ikke snigende om natten. Trust me, I've been waiting.
Bagefter skal jeg ind i lejligheden og give den en skalle i et par timer, så skal jeg skynde mig hjem og skifte tøj (og i bad) og så ned til It mandens forældre aka mine tidligere svigerforældre. Jeg elsker at være på besøg hos dem og vil også gerne at de kan se at vi stadig er gode venner.
It manden kommer her kl. ca. 13.00 og skal ha hans sportsbil startede - den står i en af min Far's mange garager. Han vil gerne at vi kørere derned i den, hvilket er fint med mig - han er rigtig glad for sin bil og jeg er glad for at han er glad for den - det betyder meget for mig at andre mennesker er glade og specielt at de er glade for noget som betyder noget for dem.
I aften skal jeg ind og spise sushi i Århus med Anika og Sille som jeg har gået på HHx med. Sille bor i Schwitz hvor hun er fraskilt en mega rig mand og har forældremyndigheden over deres 2 børn. Manden er en psyko (mildt sagt) og lige nu venter de på dommen fra en Børnedomstol.
Sille er super god til at få kærester og har altid kærester - allerede nu har hun fået en ny kæreste som er gået fra sin kone og børn pga. hende. Han overøser hende med gaver i form af dyre smykker og diamanter, det er helt vildt. Jeg ville ikke ane hvor jeg skulle finde en rig mand - jeg mener jeg har jo lige haft en men en rig mand som har så løse lommer? Jeg ville ikke vide hvor jeg skulle finde ham og når jeg lige er kommet mig over at jeg har tabt næse og mund over at se hendes smykker - jeg er jo trods alt halvt uddannet Guldsmed, så jeg kan godt se forskel på kvalitetssmykker og Pieces smykker producert i Kina - men når jeg er kommet mig over dét faktum at hendes smykker er helt fantastiske smukke, så er jeg overhoved ikke jaloux. Ikke det der minder.
Jeg vil hellere ha ét smukt smykke som min mand (i fremtiden og i mine drømme) har sparet op til længe og lagt tanker og følelser bag, end jeg vil ha 10 forskellige smykker som er købt bare for at dupere mig - det ved jeg naturligvis ikke om de er, altså om smykkerne er købt for at dupere Sille men feks. fik hun en mega mega stor ferskvandsperle i et vedhæng af hvidguld og rød guld på deres aller aller første dates..... I'm like WTF??
Jeg ville ikke engang ha lyst til at tage imod en kop kaffe på første date!! Jeg skal dæleme ikke skylde nogen mand noget, ever nogensinde ALDRIG.
Jeg kan virkelig godt lide Sille og hun er blandt en af mine ældste og bedste veninder sammen med Anika for heldigivis kan man sagtens være bedste veninder og samtidig være meget forskellige. Sille er desuden den bedste Mor ever og har en krop som en Asiat, altså en lille petit krop selv om hun er hvid ligesom jeg - jeg er ikke misundelig på hendes krop, men jeg gad godt kunne æde igennem og stadig være slank.
Det som er lidt træls ved dagen i dag er at jeg har røv kedet mig de sidste par dage og nu hvor jeg endelig skal noget (i aften) som jeg har set frem til, så skal alt muligt andet pludselig presses ind også. Total stressfremkaldene.
I går aftes måtte jeg teste mine dildoer, også selv om der ikke er batteri i - jeg ville faktisk ikke vide hvor i den Danske husholdning jeg i dag skulle finde batterier som matcher en dildo? Jeg har ingen fjernsyn så at tage batterierne fra fjernbetjeningen er udelukket og sikkert også mega old school! Og hvor har man ellers batterier nu om dag? Pas, jeg kan ikke komme i tanke om nogen steder. Desuden har jeg ikke én eneste ting som er min - alle mine ting står til opbevaring eller er halvvejs inde i min udlejningslejlighed dvs. med andre ord, jeg har intet som er mit og dermed ingen steder hvor jeg kan liste hen og stjæle batterier.
Men manuelt maskinkraft er heller ikke at kimse af - det er manglen på glidcreme dog, så hvad tror du jeg brugte? Yes Kamfercreme....! Doooo - det var dog ikke så slemt denne gang fordi jeg ligesom vidste hvad jeg gik ind til men note til mig selv: Se at kom på Apoteket og køb noget glidecreme. NU!
- og overvej om du også skal ha en pakke kondomer med, den lilla slags med knopperne..... sådan som min krop har det, så skal jeg enten tabe mig med lynets hast eller også skal jeg bare finde en blind at knalde, så jeg kan få taget trykket for real..... puha!
Jeg får helt sug i maven når jeg tænker på sex og tænker jeg på analsex så få jeg total sug i maven og kan ligefrem mærke at det killer inden i - jeg er bare så mega sexhungrende at det er til at skrige over! Hvorfor er jeg ikke sexhungrende OG i et forhold? Hvorfor døde It mandens og min sexlyst med hinanden ud? Hvorfor fik vi det ikke stoppet og vendt i tide?
Det værest er at jeg end ikke ved hvad jeg skal gøre i fremtiden for at stoppe en sådan udvikling. Tænk at havene i et forhold igen - hvis Hr. Gud er på min side - og så ende i et sexløst forhold (til sidst that is) det vil jeg slet ikke kunne bære. Jeg ved min super hukommelseshjerne ville tænke: Ingen sex = Forholdet slutter/er død og det er jo ikke nødvendigvis tilfældet men min hjerne ville bare koge over med minder om det her forhold som kunne ha været så fantastisk men som desværre gik i stykker. Rigtig trist faktisk.
Men dét skal ikke afholde mig fra at ha sex! Indtil videre bare med mig selv.... meeeen ONE DAY! *Bam* Så kommer der en svedig behåret mand og trænger ind i mig - nøjagtig som i min drøm i lørdags.... ohhh so sweet a dream!
Jeg kan stadig huske hvor overrasket jeg blev da jeg blev kysset i mine drømme, hvordan jeg ikke kunne åbne øjenene og hvordan mine fingre mærkede hans behåret brystkasse - tanken alene tænder mig for vildt....jeg bliver stadig varm inden i, ved tanken om at én eller anden mand gerne ville mig i mine drømme - eller ikke en eller anden mand, for manden var Norman men jeg tror ikke på at han vil mig på den måde selv om tanken om sex med ham måske ikke længere er SÅ fremmede for mig, det var trods alt en really sweet dream men igen, sex Vs. friendship? Jeg vælger Friendship og får sex andet sted.
Men dén der tanke om at jeg var begæret af et andet menneske, den var REALLY SWEET og hvis Norman i mine drømme kan begærer mig, så kan ANDRE mænd vel også?
Nå, off til træning
Viser opslag med etiketten Gamle Dates. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Gamle Dates. Vis alle opslag
mandag den 6. april 2015
søndag den 29. marts 2015
Tanker
Til daglig tænker jeg rigtig mange tanker - hver dag. Det er langt fra dem alle jeg får skrevet ned, men det hjælper at få dem skrevet ned og ud - ud af hoved, det hjælper. Her er et udpluk af dem jeg kan huske.
Feks. så tænker jeg rigtig meget på min Gudfar - ikke til daglig, men når jeg feks. køre ud til mine forældres gård i samme område som hvor min Gård lå, det var også der min Gudfar boede og der hvor mine ting er opbevaret.
Jeg kan mærke at hver gang jeg kommer inden for en bestemt radius af området og byen, så tænker min hjerne på at nu skal jeg passe på ikke at blive set af ham. Jeg skal passe på at han ikke ser mig, at nogen ser mig og sladre til ham om at jeg ikke besøger ham. Jeg skal passe på mig selv - alt i mit indre er i alert og højeste beredskab når jeg nærmere mig byen og området.
Hver gang det sker, må jeg fortælle mig selv at dét behøver jeg ikke være mere, for han er væk. VÆK! Han kommer aldrig nogensinde ever igen og dét er en helt vildt mærkelig følelse - han er bare væk. Pist væk og han kan aldrig nogensinde komme snigende ind på badeværelset når jeg er i bad, han kan aldrig låse sig ind i mit hus igen, han kan aldrig stå og grine og lure ind af det åbne badeværelsesvindue - han kan aldrig røre mig mere. Nogensinde ever. Hans blålige våde læber er væk og nede i jorden og når jeg så tænker på det, så er det at jeg ser ham for mig, liggende dér i kisten, indsunket og gullig og død og stiv og kold - og hvor usympatisk jeg end må lyde, så er det en rigtig rigtig RIGTIG dejlig følelse og tanke.
Jeg kan ligefrem se de forskellige stadigere af forrådnelse som han er på vej igennem, jeg kan forestille mig hvordan han lugter mega kvalm og ulækkert, hvordan hans hud er slimet og grønlig, han er død. Væk.
Og det er en lettelse for mig - men det er også noget jeg skal vænne mig til. Tanken om at han er lige om hjørnet sidder stadig meget i mig og jeg gør meget ud af at gøre mig selv usynlig, både på nettet og i virkeligheden. Jeg vil helst ikke bemærkes sådan at folk kan sladre om mig - hvilket de altid gjorde, de der indavlede bonderøve.
Men på sigt, en dag vil jeg måske slet ikke tænke mere på ham. For han er jo væk væk og det er en HELT fantastisk tanke at vænne sig til - den er ikke grim, den er bare uvant.
I dag kikkede jeg i min dagbog som jeg har som et word dokument på min computer. Jeg har skrevet i den siden 2008 og den er på over 1000 sider. Jeg har deri en liste over hvem jeg har knaldet, deres navne og hvornår og hvor - nogle af dem kan jeg ikke huske navnene på, så der står bare et spørgsmålstegn og så alt det andet info - shit Deirdre-Ann hvor har du været om dig! Specielt i 2005 kan jeg se at jeg havde travlt *griner* 11 mænd på 12 måneder, det er ikke dårligt klaret hihihi
Nå men en af mine bedste knald boede i Viborg, så ham måtte jeg lige slå op, kan dog se at han har fået en kæreste i mellemtiden - alt andet ville jo også være mega mærkeligt for han er fucking god sex og sådan nogle plejer ikke at gå løse rundt. En skam på en måde at han har fået en kæreste for det lukker jo for at jeg kan knalde ham men på den anden side, så vil jeg ikke knalde ham, når jeg ser ud som jeg gør lige pt. Der skal ryge nogle kilo'er før jeg har lyst til at være erotisk og nøgen med en jeg ikke kender.
I går fik jeg en besked fra en jeg engang lavede radio med, han skrev hvorfor jeg havde slettet ham som ven på Facebook. Jeg var sådan lidt øhhhh...... jeg tror jeg slettede ham i September eller Oktober 2014 hvor jeg ryddet op på min Facebook. Jeg gjorde kort process over alle dem som ikke bidrog med noget positivt til mit sociale liv eller til mit arbejdsliv, ud med dem. Der var han imellem. Det opdager han så i Marts 2015, så jeg har nok ikke været mega savnet - men alligevel skriver han.... er det ikke mærkeligt? Jeg tror måske han laver radio i Viborg i dag men jeg vedet det oprigtigt ikke. Han er total en hypokond og er altid enten syg eller ved at blive syg eller sygemeldt. Altid. ALTID.
Jeg har tænkt en del på, hvorfor jeg pludselig ikke er velkommen til den fødselsdag i Spanien til sommer. Det giver overhoved ingen mening - specielt ikke fordi vi skrev en fællesmail til netop de personer om at vi var 100% okay, at vi stadig var venner og stadig så dem som vores venner - måske netop fordi vi sendte den mail, måske pga. den, gør det så ondt. Jeg føler mig virkelig vraget.
Det må være sådan det føles at blive un-friended af en som man ser som sin ven :(
I dag har jeg været inde i min lejlighed igen, det var jeg også i Fredags. Håndværkerne skulle være færdig fredag men da jeg var der kl. 15.00 var de langt fra færdig. I dag var det det samme og deadlinen var i fredags. Det er så ufedt.
Jeg har en ret stor bookning for en højtstående person i Århus - hvis navn jeg ikke nævner her da hun eller han sikkert bliver googlede for hårdt henover de næste måneder og år - men personen skal bo i min lejlighed (forhåbentlig) og den samlede bookning på én måned er på 19.876,82 kr..... det ville være så mega fucking godt!! Men altså, hvis den ikke bliver færdig, what to do!
Kreative Ann slår til igen... så må hun over i min søsters lejlighed, men der er problemet eller udfordringen lidt at min søster ikke ser dette her udlejning som noget vigtigt, hun ser det som noget jeg bare laver - ikke som mit job og som noget der betyder ALT for mig. Min søster kan godt være lidt vanskelig på visse punkter og dette er et af de punkter hvor vi bare IKKE er enig i at man (jeg) skal gå the extra mile for at få en tilfreds gæst og dermed en god review.
I går aftes var jeg til Rødvinsaften hos en jeg gik til Spejder med som bor her tæt på mine forældre og arbejder i den lokale Brugsen. Det var rigtigt hyggeligt, selv om jeg var ved at dreje om i døren da de alle startede ud med at fortælle at de var vilde med Kandis (!!!!!!!) og elskede at gå til koncerter med dem...... WTF?? Hvem sagde udkants Danmark? Hvem sagde Provinsen?
iiihhhhhhh jeg TÅLER ikke sådan noget - jeg blev tvangsfodret med det i så mange år og det fungere bare ikke for mig. Slet ikke.
Nå men til noget andet - jeg kan ikke finde ud af om jeg er skruk eller om jeg bare savner "noget" i mit liv og om det "noget" er et barn eller noget andet udefinerbart. Hvordan finder man ud af et? Hvordan finder jeg ud af hvad det er jeg savner i mit liv? Jeg savner en at tale med, en jeg kan ringe og snakke med engang imellem - jeg har naturligvis IT manden, men han er min ex-kæreste så det er ikke alt jeg kan tale med ham om, netop fordi vi er ex-kærester.
Og min bedste radio-ven har jeg jo ikke mere, så jeg mangler faktisk en mandeven i mit liv men de mænd jeg kender og som jeg kunne forsøge at optage kontakten med, er alle i forhold - undtagen Norman, men han vender aldrig tilbage når jeg har forsøgt at kontakte ham og jeg tænker at hvis man spurgte ham omkring mig, så ville han syntes at jeg er top mærkelig og irriterende - ikke at han har noget at ha det i for han kender mig ikke og ifølge min sorte bog er det mere end 16 år siden vi har knaldet så han kender mig overhoved IKKE men hvor jeg har ændret mig meget i alle mulige retninger, så han han ikke ændret sig. Han er stadig arrogant så han dur ike.
Jeg har også en anden ven fra fortiden, Troels Bonde men han er i mellemtiden blevet gift og er flyttet til London - han har dog været så sød at læse korrektur på min bog, det er virkelig pænt af ham men ham kan jeg ikke bruge som drengeven og til at ringe til - han har jo en kone og nogle gange vil jeg bare gerne tale og ha udeforståend menneskers indput men det dur ikke når manden er gift.
Ergo er jeg lidt fucked på mande-venne-fronten. Desværre. Og jeg tror at det er dér der mangler noget i mit liv, noget som jeg ikke rigtig kan definere overfor mig selv og selv hvis jeg kunne, så kan jeg ikke tage selv, for hverken Troels Bonde, Norman eller andre, er interesseret i at have kontakt med mig.
Nu vil jeg gå i seng, så jeg kan være klar til i morgen, hvor en ny uge starter. Og hvor jeg forhåbentlig høre fra fitnessdamerne, som åbenbart ikke er de hurtigste scootere på havnen når det kommer til at træffe en beslutning og komme ud af starthullerne. :(
Sad faktisk og kikkede på, hvilken kurser der findes på Westminster University, som jeg kan bygge videre på - der er et par stykker som ser interessant ud. Men det er ikke fordi jeg som sådan drømmer om at læse videre, men hvis jeg ikke kan få et rigtigt job og åbenbart ikke egner mig til at være i et forhold og dermed nok højst sandsynlig ender som barnløs, så kunne det måske gavne mig selv og min selvtillid, hvis jeg proppede lidt mere viden ind i mit hoved, som feks. ved at læse noget oven på min uddannelse?
Feks. så tænker jeg rigtig meget på min Gudfar - ikke til daglig, men når jeg feks. køre ud til mine forældres gård i samme område som hvor min Gård lå, det var også der min Gudfar boede og der hvor mine ting er opbevaret.
Jeg kan mærke at hver gang jeg kommer inden for en bestemt radius af området og byen, så tænker min hjerne på at nu skal jeg passe på ikke at blive set af ham. Jeg skal passe på at han ikke ser mig, at nogen ser mig og sladre til ham om at jeg ikke besøger ham. Jeg skal passe på mig selv - alt i mit indre er i alert og højeste beredskab når jeg nærmere mig byen og området.
Hver gang det sker, må jeg fortælle mig selv at dét behøver jeg ikke være mere, for han er væk. VÆK! Han kommer aldrig nogensinde ever igen og dét er en helt vildt mærkelig følelse - han er bare væk. Pist væk og han kan aldrig nogensinde komme snigende ind på badeværelset når jeg er i bad, han kan aldrig låse sig ind i mit hus igen, han kan aldrig stå og grine og lure ind af det åbne badeværelsesvindue - han kan aldrig røre mig mere. Nogensinde ever. Hans blålige våde læber er væk og nede i jorden og når jeg så tænker på det, så er det at jeg ser ham for mig, liggende dér i kisten, indsunket og gullig og død og stiv og kold - og hvor usympatisk jeg end må lyde, så er det en rigtig rigtig RIGTIG dejlig følelse og tanke.
Jeg kan ligefrem se de forskellige stadigere af forrådnelse som han er på vej igennem, jeg kan forestille mig hvordan han lugter mega kvalm og ulækkert, hvordan hans hud er slimet og grønlig, han er død. Væk.
Og det er en lettelse for mig - men det er også noget jeg skal vænne mig til. Tanken om at han er lige om hjørnet sidder stadig meget i mig og jeg gør meget ud af at gøre mig selv usynlig, både på nettet og i virkeligheden. Jeg vil helst ikke bemærkes sådan at folk kan sladre om mig - hvilket de altid gjorde, de der indavlede bonderøve.
Men på sigt, en dag vil jeg måske slet ikke tænke mere på ham. For han er jo væk væk og det er en HELT fantastisk tanke at vænne sig til - den er ikke grim, den er bare uvant.
I dag kikkede jeg i min dagbog som jeg har som et word dokument på min computer. Jeg har skrevet i den siden 2008 og den er på over 1000 sider. Jeg har deri en liste over hvem jeg har knaldet, deres navne og hvornår og hvor - nogle af dem kan jeg ikke huske navnene på, så der står bare et spørgsmålstegn og så alt det andet info - shit Deirdre-Ann hvor har du været om dig! Specielt i 2005 kan jeg se at jeg havde travlt *griner* 11 mænd på 12 måneder, det er ikke dårligt klaret hihihi
Nå men en af mine bedste knald boede i Viborg, så ham måtte jeg lige slå op, kan dog se at han har fået en kæreste i mellemtiden - alt andet ville jo også være mega mærkeligt for han er fucking god sex og sådan nogle plejer ikke at gå løse rundt. En skam på en måde at han har fået en kæreste for det lukker jo for at jeg kan knalde ham men på den anden side, så vil jeg ikke knalde ham, når jeg ser ud som jeg gør lige pt. Der skal ryge nogle kilo'er før jeg har lyst til at være erotisk og nøgen med en jeg ikke kender.
I går fik jeg en besked fra en jeg engang lavede radio med, han skrev hvorfor jeg havde slettet ham som ven på Facebook. Jeg var sådan lidt øhhhh...... jeg tror jeg slettede ham i September eller Oktober 2014 hvor jeg ryddet op på min Facebook. Jeg gjorde kort process over alle dem som ikke bidrog med noget positivt til mit sociale liv eller til mit arbejdsliv, ud med dem. Der var han imellem. Det opdager han så i Marts 2015, så jeg har nok ikke været mega savnet - men alligevel skriver han.... er det ikke mærkeligt? Jeg tror måske han laver radio i Viborg i dag men jeg vedet det oprigtigt ikke. Han er total en hypokond og er altid enten syg eller ved at blive syg eller sygemeldt. Altid. ALTID.
Jeg har tænkt en del på, hvorfor jeg pludselig ikke er velkommen til den fødselsdag i Spanien til sommer. Det giver overhoved ingen mening - specielt ikke fordi vi skrev en fællesmail til netop de personer om at vi var 100% okay, at vi stadig var venner og stadig så dem som vores venner - måske netop fordi vi sendte den mail, måske pga. den, gør det så ondt. Jeg føler mig virkelig vraget.
Det må være sådan det føles at blive un-friended af en som man ser som sin ven :(
I dag har jeg været inde i min lejlighed igen, det var jeg også i Fredags. Håndværkerne skulle være færdig fredag men da jeg var der kl. 15.00 var de langt fra færdig. I dag var det det samme og deadlinen var i fredags. Det er så ufedt.
Jeg har en ret stor bookning for en højtstående person i Århus - hvis navn jeg ikke nævner her da hun eller han sikkert bliver googlede for hårdt henover de næste måneder og år - men personen skal bo i min lejlighed (forhåbentlig) og den samlede bookning på én måned er på 19.876,82 kr..... det ville være så mega fucking godt!! Men altså, hvis den ikke bliver færdig, what to do!
Kreative Ann slår til igen... så må hun over i min søsters lejlighed, men der er problemet eller udfordringen lidt at min søster ikke ser dette her udlejning som noget vigtigt, hun ser det som noget jeg bare laver - ikke som mit job og som noget der betyder ALT for mig. Min søster kan godt være lidt vanskelig på visse punkter og dette er et af de punkter hvor vi bare IKKE er enig i at man (jeg) skal gå the extra mile for at få en tilfreds gæst og dermed en god review.
I går aftes var jeg til Rødvinsaften hos en jeg gik til Spejder med som bor her tæt på mine forældre og arbejder i den lokale Brugsen. Det var rigtigt hyggeligt, selv om jeg var ved at dreje om i døren da de alle startede ud med at fortælle at de var vilde med Kandis (!!!!!!!) og elskede at gå til koncerter med dem...... WTF?? Hvem sagde udkants Danmark? Hvem sagde Provinsen?
iiihhhhhhh jeg TÅLER ikke sådan noget - jeg blev tvangsfodret med det i så mange år og det fungere bare ikke for mig. Slet ikke.
Nå men til noget andet - jeg kan ikke finde ud af om jeg er skruk eller om jeg bare savner "noget" i mit liv og om det "noget" er et barn eller noget andet udefinerbart. Hvordan finder man ud af et? Hvordan finder jeg ud af hvad det er jeg savner i mit liv? Jeg savner en at tale med, en jeg kan ringe og snakke med engang imellem - jeg har naturligvis IT manden, men han er min ex-kæreste så det er ikke alt jeg kan tale med ham om, netop fordi vi er ex-kærester.
Og min bedste radio-ven har jeg jo ikke mere, så jeg mangler faktisk en mandeven i mit liv men de mænd jeg kender og som jeg kunne forsøge at optage kontakten med, er alle i forhold - undtagen Norman, men han vender aldrig tilbage når jeg har forsøgt at kontakte ham og jeg tænker at hvis man spurgte ham omkring mig, så ville han syntes at jeg er top mærkelig og irriterende - ikke at han har noget at ha det i for han kender mig ikke og ifølge min sorte bog er det mere end 16 år siden vi har knaldet så han kender mig overhoved IKKE men hvor jeg har ændret mig meget i alle mulige retninger, så han han ikke ændret sig. Han er stadig arrogant så han dur ike.
Jeg har også en anden ven fra fortiden, Troels Bonde men han er i mellemtiden blevet gift og er flyttet til London - han har dog været så sød at læse korrektur på min bog, det er virkelig pænt af ham men ham kan jeg ikke bruge som drengeven og til at ringe til - han har jo en kone og nogle gange vil jeg bare gerne tale og ha udeforståend menneskers indput men det dur ikke når manden er gift.
Ergo er jeg lidt fucked på mande-venne-fronten. Desværre. Og jeg tror at det er dér der mangler noget i mit liv, noget som jeg ikke rigtig kan definere overfor mig selv og selv hvis jeg kunne, så kan jeg ikke tage selv, for hverken Troels Bonde, Norman eller andre, er interesseret i at have kontakt med mig.
Nu vil jeg gå i seng, så jeg kan være klar til i morgen, hvor en ny uge starter. Og hvor jeg forhåbentlig høre fra fitnessdamerne, som åbenbart ikke er de hurtigste scootere på havnen når det kommer til at træffe en beslutning og komme ud af starthullerne. :(
Sad faktisk og kikkede på, hvilken kurser der findes på Westminster University, som jeg kan bygge videre på - der er et par stykker som ser interessant ud. Men det er ikke fordi jeg som sådan drømmer om at læse videre, men hvis jeg ikke kan få et rigtigt job og åbenbart ikke egner mig til at være i et forhold og dermed nok højst sandsynlig ender som barnløs, så kunne det måske gavne mig selv og min selvtillid, hvis jeg proppede lidt mere viden ind i mit hoved, som feks. ved at læse noget oven på min uddannelse?
mandag den 4. juli 2011
Aftensmad På En Mandag
 |
| Spareribs laved i ovnen - grillkullene druknede jo lørdag aften i kælderen..... |
 |
| MUMS men prøv lige at spørg om det er seriøst svært at få sådan et f"#¤%&/()=?`fad rent igen??!!! |
 |
| Vær'Så God Deirdre-Ann, nyd din single mandagsmad :) Sodavanden fra Svaneke Bryghus kan jeg desværre ikke anbefale hvor meget jeg end gerne vil støtte de små bryggerier rundt om i landet, måske det var kombinationen af brus og blåbær - I don't know men dét er en ommer........tror den havde været bedre uden brus i men så havde det jo ikke været en sodavand vel......... |
 |
| Dessert.........og igen spiste jeg så liiiiiige dét for meget som gør at jeg nu føler mig som en strandet flodhest! |
 |
| Så fik jeg gjort noget jeg har skullet ha gjort i flere MÅNEDER........jeg fik smurt mine træ-køkkenredskaber fra Texas ind i olie så de ikke suger farven fra mad til sig, feks. bliver røde af tomat eller brune af sovs. Det var min Mor som rådet mig til det, men for at jeg kunne gøre det skulle jeg jo ha olie i huset først og når pengene er små så er dét ikke noget jeg sådan bare lige køber for et par grydeskeers skyld - men nu købte jeg olie i sidste uge pga. kagen og SÅ skulle det være! |
 |
| Sikke et klistred arbejde.......ewwwwww |
Og så er det tid til at skrive ønskeseddel til min 33 års fødselsdag, tænk at mit liv ser sådan her ud og om lidt bliver jeg 33 år.......det år jeg blev 23 slog min sidste kæreste op med mig, i marts hvor jeg havde fødselsdag i juli - og siden har jeg ikke haft skyggen af en kæreste......
Trode engang at Charlie ville ha haft titlen men det viste sig så at han boede med sin kæreste mens han skrev de sødeste breve til mig......og så kom Norman ind i mit liv og et ganske kort øjeblik trode jeg faktisk at han var intersseret i MIG, pigen med det store krøllede hår, de korte ben, grønne øjne og alt for store læber men dét var bare en naiv pigedrøm........og i dag bor Charlie med endnu en pige mens han har et barn med en helt tredje og Norman er kærester med en på 19 år.........og jeg? Jeg er stadig lige så single som før, mindre grådlabil, mere hård, lige naiv og om muligt endnu mildere i sindet og så smiler jeg faktisk altid, hvilket jeg ikke gjore før, dér var jeg ofte rigtig alvorlig og kikkede på verden med mine store øjne uden at være en del af den.
Det sker selvfølgelig stadig at jeg iagtager verden uden at deltage i den men det bliver mere og mere sjældent og en dag vil jeg måske altid være en del af livet og verden jeg lever i?
Og dog - jeg kan faktisk ikke se mig selv altid være en del af alting, jeg elsker virkelig at være mig selv i ny og næ, ja tag mig på mit ord, jeg er en social høne der elsker at baske med vingerne og vippe med tæerne men jeg elsker også at sidde på en klippe og bare kikke på havet i flere timer helt helt alene med en flaske vand og mit kamera, jeg kan også sagtens vandre i flere dage uden at tale med nogen og stadig være lykkelig inden i fordi min lille indre gummibåd vipper så harmonisk på mit indre hav som bare er helt spejlblankt og stille når jeg går dér i bjergene helt alene og indånder den dejlige natur......
Men stadig, jeg have aldrig set i krystalkuglen for fremtiden at jeg altid skulle være så alene som jeg er, altså kærlighedsmæssig alene.......hvor ville jeg gerne have én at give min kærlighed til og hvor ville jeg gerne modtage kærlighed fra en som jeg bare i mit hjerte vidste VAR dér for mig...
tirsdag den 12. april 2011
Verdens DÅRLIGSTE Slogan!!
For tiden kører der en ret dårlig radioreklame i radioen, men den er intens og sendes igen og igen så jeg tjekkede selvfølgelig lige hjemmesiden - ved du hvad deres slogan er?? Dét er simpelhen SÅ enormt dårligt og kikset at jeg overvejer at søge et job hos dem som tekstforfatter for at ændre det!!!
Se selv her Grunk Event - sloganet lyder:
Betragt os som en humlebi.
Det, man ikke troede muligt, er
vi overbeviste om, kan lade sig
gøre.
Vi påstår, at når man kan flyve
til månen, kan vi også løse jeres
opgave. Derfor er vores slogan "Fra idé til virkelighed".
Seriøst!!! HVOR kommer humlebien lige ind?? Hvis man vælger at nævne en humlebi i øverste linje så SKAL der være en rød tråd i løbet af de næste 3-4 linjer - det er der OVERHOVED ikke!!
Og hvad har det at kunne flyve til månen lige med deres slogan "Fra Idé til virkelighed" at gøre??
Ej ej ej.........tænk at bruge SÅ mange penge på at lave radioreklame og få flere kunder og så ha en SÅ elendig hjemmeside og et SÅ elendigt slogan!!!
Samtidig vælger de også at smide deres CV nummer OG bankoplysninger right in your face på forsiden - og hvilken bank tror du så dette her fantastiske event bureau har?? AMAGERBANKEN!! Yes Yes......sådan da! Man kan kun håbe for dem de er bedre til at lave events end de er til at lave pr, reklame og slogans!!!!
Shit da, får helt ondt af dem!!
Nå men altså bortset fra dét lille opkast herfra 5 sal på toppen af København så har jeg haft en lidt øv bøv dag...........jeg har måtte indse at jeg IKKE får råd til at tage på pilgrimstur i denne omgang :( :( :(
Hverken Via de la Plata eller Camino Sanabréa er for min pengepung i disse tider - og oven i dét så tager min veninde Maiken afsted på hendes anden Camino France i morgen kl. 07.00.........jeg magter slet ikke at tænke på det!
John Mayer med "Free Fallin"........det er sådan jeg føler et hele er lige nu - at jeg falder og at jeg mister min frihed ved ikke at kunne gå en tur jeg har planlagt i over ét år.....
Dét er selvfølgelig ikke den eneste ting som gør at jeg ikke er i særlig spændene humør i dag........det første retsmøde omkring gården har i dag fundet sted *puha* jeg får det faktisk helt fysisk dårligt ved tanken om at hele cirkusset fra sidste år skal til at rulles ud for offentligheden igen - og med tanke på dét så er det vel naturligt at mine tanker skriger "flugt flugt" og at jeg bare drømmer om at komme væk så hurtigt som muligt.......ligesom sidste år hvor jeg rent manisk travede knap 900 km på 25 dage og nemt kunne ha vendt om og forsat tilbage til Frankrig!!
Min advokat er SÅ sød, han ringede til mig da det hele var overstået og på almindelig "dansk" satte han mig ind i sagen og ind i hvad der var blevet talt om - ingen sager er vundet på forhånd og jeg ved godt at der er en risiko ved alting og at der ER en risiko for at dommeren holder med lejerne, men jeg håber ved Gud at jeg har ret i denne her sag, altså jeg VED jeg har ret, alle der har set og lugted min gård ved at jeg er the right one og hun er the wrong one men det er jo skønsmændene og dommeren som bestemmer her - sådan er det i et demokratisk land.
Men som jeg sagde til min advokat, så er mit ønske bare at når jeg går ud af den retssal på den sidste dag, så vil jeg at jeg i mit hjerte ved at JEG gjore alt hvad der var mig fysisk muligt for at bruge den danske demokratiske lovgivning til at få en person dømt, enten så lykkes det eller så lykkes det ikke - uanset hvad vil jeg at jeg føler i mit indre at jeg JEG gjore hvad jeg kunne og at udfaldet ikke var op til mig - kun på den måde kan jeg undgå at jeg bruger de næste 15 år af mit liv på at dunke mig selv i hoved med hvor dum og uansvarlig jeg har været............jeg har dunket mig selv nok i hoved over de sidste 32½ år, mit liv har været ét stort puslespil fyldt med forkerte brikker - nu er jeg så endelig ved at have lært at dreje brikkerne så de passer til puslespiller og pludselig er det som om jeg bliver åbenbaret med at jeg ikke er indehaver af de forkerte brikker, alle brikkerne er korrekte, jeg var bare ikke moden nok til at lægge netop dét her puslespil på dét her givende tidspunkt - giver dét overhoved mening?
Anyway dét giver mening for mig.
Men nu er retssmødet overstået og næste skridt er syns og skønsmændenes vurdering.......puha......jeg kan seriøst sige at jeg får kvalme ved tanken ALENE!!! Hvordan i alverden kan nogen mennesker syntes det er fedt at være advokat?? At få en sag som min er måske pice of pie men tænk at få sager hvor man tager det med hjem og får det under huden.......nej nej nej nej dét kunne jeg bare ALDRIG gøre!!! Jeg ville ende på den lukkede i en spændetrøje så dopet at jeg ikke kunne tænke tanken at åbne mine øjne!!!
Hvis jeg havde penge så var jeg allerede NU stormet ned til min coach, men jeg har ikke råd til det lige nu så jeg må coache mig selv........svært, virkelig svært.
Hele dagen mens jeg har mysteryshoppet har jeg gået og talt med mig selv og fundet beviser på at jeg er et godt menneske, at jeg sjældent fejler, at jeg ikke er en quittter osv......
I morges da jeg gik til fitness mødte jeg min coaching buddys ex-kæreste, dét valgte jeg så ikke at nævne for hende - jeg mødte også en af hendes veninder der er lidt små tyk, hun gav den fuld gas og jeg blev så glad da hun kom op og hilste på mig - jeg bliver altid så glad når nogen hilser på mig med navn, det gør hilsnen mere personlig og da det kun er ganske få mennesker der bruger mit fulde navn når de taler til mig så luner det bare helt enormt, jeg er mere hel når jeg er Deidre-Ann frem for når jeg bare er Deirdre eller bare Ann, skal jeg vælge ét af de to navne som min all time favorit så bliver det helt klart Ann!! Lille kort navn, få der hedder det og så er det min Farmors navn - men aller aller helst så er jeg Deidre-Ann, det var også dét min elskede Mormor kaldte mig.
Men altså jeg fik også sagt "Du er så sej" til min coaching buddies veninde og jeg kunne helt oprigtig se på hende at hun blev glad for den udmelding - og jeg mente det!!!
Bagefter gik jeg ud af Vesterbrogade for at hente min cykel, jeg kunne mærke mine hår i måsen som er ved at gro ud igen - tænk engang her gjore jeg mig total haps haps lækker og så pillede Hr. Højesteret ikke engang særlig meget ved mig............hmmm mænd!
Jeg følte mig helt dum at cykle hjem uden en hjelm på - det er jo livsfarligt at cykle i København med alt den vejarbejde, huller i cykelstien og sindssyge cyklister - heldigvis er jeg en af de mennesker der heller ser goofy ud med en cykelhjelm og dermed eliminerer chancerne for at skal ha hjælp til røvvask og for at spise en blended bøf gennem et sugerør hvis jeg vælter og slår hoved! Frk. Sikkerhed!
Jeg fik forresten cyklet 3 km til fitness og løbet 3 km og så gik jeg ud og hentede cyklen og cyklede hjem igen - jeg fandt også en flaske så den del af dagen var fyldt med motion og penge eller øhhh liiidt penge i form af pant.
Jeg syntes ikke det er decideret ydmygende at samle flasker op, jeg mener, jeg ser ikke ned på dem som gør det, jeg ville bare ønske min økonomi var sådan at jeg ikke behøvede at gøre det........
Hvorfor pokker kan jeg ikke få et arbejde?? Hvorfor er der ingens om syntes jeg er god til noget der er værd at give en fast månedsløn?
Appropo løn og øhhh ja noget helt andet...........
Kan du huske at jeg skrev at Mads fra Ministeret havde skrevet til mig? Jeg skrev tilbage til ham "Hejsa. Tak for smsen, jeg ved ikke helt hvad jeg skal svare til den.....?" Jeg mener, det vidste jeg virkelig ikke, hvad skal jeg da svare på en sms der lyder "Hey! Hvad så?" men jeg ville heller ikke bare være ondskabsfuld og undlade at svare - ved du hvad manden med blyants dilleren som arbejder inde i Ministeriet så skriver tilbage til mig i går??
Han skriver "Hej. Ja jeg kan jo ikke svare for dig!"
Øhhhhhhhhhhhh! Okay SÅ meget for at være sød! Flabet dumme mand! Op i røven med ham!
Dernæst, for hmmm ja et stykke tid siden, mens jeg boede på Vesterbro - der fik jeg en sms fra en fyr som jeg mødte gennem dating i 2005 og som jeg endte med at få en lidt tragisk sammenkobling med - altså vi mødtes, knaldet (naturligvis) og så var det dét fra min side af - ca. 3-4 dage efter står jeg på gården og maler efter endnu et hold lejere da telefonen ringer. Det er så ham her fyren og han græder ikke bare sådan "piv piv" men stortudene hulkende gispende........jeg bliver naturligvis helt chokeret og aner ikke hvad jeg skal gøre så jeg gør dét jeg er bedst til - jeg taler med ham!
Hans far er så netop død - omstændighederne er lige så tragiske som selve dødsfaldet men også ret unikt så jeg vil undlade at nævne det her (I've learned my lesson!) og han vidste ikke hvem han ellers skulle ringe til, han syntes vi havde snakket så godt sammen - hvilket vi også havde men sexen var elendig og så udelukkes alt fra min side af (næsten) men altså siden den dag har vi snakket sammen sådan lidt on and off - han har også tilføjet mig på facebook men det er flere år siden at vi sidst har mødtes.
Og en dag for ca. to måneder siden finder jeg så ud af at han skal være far - STORT HJERTELIGT tillykke herfra og dét mener jeg! Men SÅ er det at det mærkelige begynder..........først inviterer han mig med ud og spille curling med sit firma - og mind you, han bor med sin gravide kæreste og vi har ikke bollet siden 2005 og ikke mødtes siden 2009...........og så er han begyndt at sms'e mig - i dag har jeg nok fået 11 sms'er fra ham! Han ringede fordi han ville - jeg citer hans sms (jeg tog ikke telefonen fordi jeg har slettet hans nummer og derfor ikke genkendte det)
"Hej Deirdre-Ann. Der var ikke noget alligevel. Skulle bare bruge en pose til at skjule en gave til Dorthe. Mvh. XXXX"
Øhhhhhhh ringer du til en pige du har dyttet for 6 år siden for at få en POSE til en gave til din KÆRESTE som bære JERES barn??
Kære du som læser med, fortæl mig lige, er det bare mig som er helt vildt mærkelig og som ikke forstår livet? Eller er det de mennesker jeg møder som er top mærkelig??
Jeg bliver så forvirret over sådan noget......hvor er de gamle dyder, opdragelse, morale og pli blevet af??
Han havde købt en Mulberry taske til sin kæreste og ville ikke tage den store karakteristiske pose med hjem, var det mig så havde jeg gået i Magasin eller en anden butik og købt en helt almindelig plastikpose men han valgte så at ringe til et gammelt skrald i stedet for.........personligt gad jeg godt være gravid og få en Mulberry taske af min kæreste men jeg gad IKKE at min kæreste og far til mit kommende barn lå og ringede til en pige han engang har dyttet!
Men altså, det mærkelige er at nu begynder at han at kontakte mig, nu da det er ved at være op over med at få et barn..........er det en naturlig reaktion fra mændenes side af?
Nå, min hjerne er vist overloaded for i dag - nu vi jeg gå i seng uden at børste tænder og tage make-up af, bare fordi jeg kan!
Se selv her Grunk Event - sloganet lyder:
Betragt os som en humlebi.
Det, man ikke troede muligt, er
vi overbeviste om, kan lade sig
gøre.
Vi påstår, at når man kan flyve
til månen, kan vi også løse jeres
opgave. Derfor er vores slogan "Fra idé til virkelighed".
Seriøst!!! HVOR kommer humlebien lige ind?? Hvis man vælger at nævne en humlebi i øverste linje så SKAL der være en rød tråd i løbet af de næste 3-4 linjer - det er der OVERHOVED ikke!!
Og hvad har det at kunne flyve til månen lige med deres slogan "Fra Idé til virkelighed" at gøre??
Ej ej ej.........tænk at bruge SÅ mange penge på at lave radioreklame og få flere kunder og så ha en SÅ elendig hjemmeside og et SÅ elendigt slogan!!!
Samtidig vælger de også at smide deres CV nummer OG bankoplysninger right in your face på forsiden - og hvilken bank tror du så dette her fantastiske event bureau har?? AMAGERBANKEN!! Yes Yes......sådan da! Man kan kun håbe for dem de er bedre til at lave events end de er til at lave pr, reklame og slogans!!!!
Shit da, får helt ondt af dem!!
Nå men altså bortset fra dét lille opkast herfra 5 sal på toppen af København så har jeg haft en lidt øv bøv dag...........jeg har måtte indse at jeg IKKE får råd til at tage på pilgrimstur i denne omgang :( :( :(
Hverken Via de la Plata eller Camino Sanabréa er for min pengepung i disse tider - og oven i dét så tager min veninde Maiken afsted på hendes anden Camino France i morgen kl. 07.00.........jeg magter slet ikke at tænke på det!
John Mayer med "Free Fallin"........det er sådan jeg føler et hele er lige nu - at jeg falder og at jeg mister min frihed ved ikke at kunne gå en tur jeg har planlagt i over ét år.....
Dét er selvfølgelig ikke den eneste ting som gør at jeg ikke er i særlig spændene humør i dag........det første retsmøde omkring gården har i dag fundet sted *puha* jeg får det faktisk helt fysisk dårligt ved tanken om at hele cirkusset fra sidste år skal til at rulles ud for offentligheden igen - og med tanke på dét så er det vel naturligt at mine tanker skriger "flugt flugt" og at jeg bare drømmer om at komme væk så hurtigt som muligt.......ligesom sidste år hvor jeg rent manisk travede knap 900 km på 25 dage og nemt kunne ha vendt om og forsat tilbage til Frankrig!!
Min advokat er SÅ sød, han ringede til mig da det hele var overstået og på almindelig "dansk" satte han mig ind i sagen og ind i hvad der var blevet talt om - ingen sager er vundet på forhånd og jeg ved godt at der er en risiko ved alting og at der ER en risiko for at dommeren holder med lejerne, men jeg håber ved Gud at jeg har ret i denne her sag, altså jeg VED jeg har ret, alle der har set og lugted min gård ved at jeg er the right one og hun er the wrong one men det er jo skønsmændene og dommeren som bestemmer her - sådan er det i et demokratisk land.
Men som jeg sagde til min advokat, så er mit ønske bare at når jeg går ud af den retssal på den sidste dag, så vil jeg at jeg i mit hjerte ved at JEG gjore alt hvad der var mig fysisk muligt for at bruge den danske demokratiske lovgivning til at få en person dømt, enten så lykkes det eller så lykkes det ikke - uanset hvad vil jeg at jeg føler i mit indre at jeg JEG gjore hvad jeg kunne og at udfaldet ikke var op til mig - kun på den måde kan jeg undgå at jeg bruger de næste 15 år af mit liv på at dunke mig selv i hoved med hvor dum og uansvarlig jeg har været............jeg har dunket mig selv nok i hoved over de sidste 32½ år, mit liv har været ét stort puslespil fyldt med forkerte brikker - nu er jeg så endelig ved at have lært at dreje brikkerne så de passer til puslespiller og pludselig er det som om jeg bliver åbenbaret med at jeg ikke er indehaver af de forkerte brikker, alle brikkerne er korrekte, jeg var bare ikke moden nok til at lægge netop dét her puslespil på dét her givende tidspunkt - giver dét overhoved mening?
Anyway dét giver mening for mig.
Men nu er retssmødet overstået og næste skridt er syns og skønsmændenes vurdering.......puha......jeg kan seriøst sige at jeg får kvalme ved tanken ALENE!!! Hvordan i alverden kan nogen mennesker syntes det er fedt at være advokat?? At få en sag som min er måske pice of pie men tænk at få sager hvor man tager det med hjem og får det under huden.......nej nej nej nej dét kunne jeg bare ALDRIG gøre!!! Jeg ville ende på den lukkede i en spændetrøje så dopet at jeg ikke kunne tænke tanken at åbne mine øjne!!!
Hvis jeg havde penge så var jeg allerede NU stormet ned til min coach, men jeg har ikke råd til det lige nu så jeg må coache mig selv........svært, virkelig svært.
Hele dagen mens jeg har mysteryshoppet har jeg gået og talt med mig selv og fundet beviser på at jeg er et godt menneske, at jeg sjældent fejler, at jeg ikke er en quittter osv......
I morges da jeg gik til fitness mødte jeg min coaching buddys ex-kæreste, dét valgte jeg så ikke at nævne for hende - jeg mødte også en af hendes veninder der er lidt små tyk, hun gav den fuld gas og jeg blev så glad da hun kom op og hilste på mig - jeg bliver altid så glad når nogen hilser på mig med navn, det gør hilsnen mere personlig og da det kun er ganske få mennesker der bruger mit fulde navn når de taler til mig så luner det bare helt enormt, jeg er mere hel når jeg er Deidre-Ann frem for når jeg bare er Deirdre eller bare Ann, skal jeg vælge ét af de to navne som min all time favorit så bliver det helt klart Ann!! Lille kort navn, få der hedder det og så er det min Farmors navn - men aller aller helst så er jeg Deidre-Ann, det var også dét min elskede Mormor kaldte mig.
Men altså jeg fik også sagt "Du er så sej" til min coaching buddies veninde og jeg kunne helt oprigtig se på hende at hun blev glad for den udmelding - og jeg mente det!!!
Bagefter gik jeg ud af Vesterbrogade for at hente min cykel, jeg kunne mærke mine hår i måsen som er ved at gro ud igen - tænk engang her gjore jeg mig total haps haps lækker og så pillede Hr. Højesteret ikke engang særlig meget ved mig............hmmm mænd!
Jeg følte mig helt dum at cykle hjem uden en hjelm på - det er jo livsfarligt at cykle i København med alt den vejarbejde, huller i cykelstien og sindssyge cyklister - heldigvis er jeg en af de mennesker der heller ser goofy ud med en cykelhjelm og dermed eliminerer chancerne for at skal ha hjælp til røvvask og for at spise en blended bøf gennem et sugerør hvis jeg vælter og slår hoved! Frk. Sikkerhed!
Jeg fik forresten cyklet 3 km til fitness og løbet 3 km og så gik jeg ud og hentede cyklen og cyklede hjem igen - jeg fandt også en flaske så den del af dagen var fyldt med motion og penge eller øhhh liiidt penge i form af pant.
Jeg syntes ikke det er decideret ydmygende at samle flasker op, jeg mener, jeg ser ikke ned på dem som gør det, jeg ville bare ønske min økonomi var sådan at jeg ikke behøvede at gøre det........
Hvorfor pokker kan jeg ikke få et arbejde?? Hvorfor er der ingens om syntes jeg er god til noget der er værd at give en fast månedsløn?
Appropo løn og øhhh ja noget helt andet...........
Kan du huske at jeg skrev at Mads fra Ministeret havde skrevet til mig? Jeg skrev tilbage til ham "Hejsa. Tak for smsen, jeg ved ikke helt hvad jeg skal svare til den.....?" Jeg mener, det vidste jeg virkelig ikke, hvad skal jeg da svare på en sms der lyder "Hey! Hvad så?" men jeg ville heller ikke bare være ondskabsfuld og undlade at svare - ved du hvad manden med blyants dilleren som arbejder inde i Ministeriet så skriver tilbage til mig i går??
Han skriver "Hej. Ja jeg kan jo ikke svare for dig!"
Øhhhhhhhhhhhh! Okay SÅ meget for at være sød! Flabet dumme mand! Op i røven med ham!
Dernæst, for hmmm ja et stykke tid siden, mens jeg boede på Vesterbro - der fik jeg en sms fra en fyr som jeg mødte gennem dating i 2005 og som jeg endte med at få en lidt tragisk sammenkobling med - altså vi mødtes, knaldet (naturligvis) og så var det dét fra min side af - ca. 3-4 dage efter står jeg på gården og maler efter endnu et hold lejere da telefonen ringer. Det er så ham her fyren og han græder ikke bare sådan "piv piv" men stortudene hulkende gispende........jeg bliver naturligvis helt chokeret og aner ikke hvad jeg skal gøre så jeg gør dét jeg er bedst til - jeg taler med ham!
Hans far er så netop død - omstændighederne er lige så tragiske som selve dødsfaldet men også ret unikt så jeg vil undlade at nævne det her (I've learned my lesson!) og han vidste ikke hvem han ellers skulle ringe til, han syntes vi havde snakket så godt sammen - hvilket vi også havde men sexen var elendig og så udelukkes alt fra min side af (næsten) men altså siden den dag har vi snakket sammen sådan lidt on and off - han har også tilføjet mig på facebook men det er flere år siden at vi sidst har mødtes.
Og en dag for ca. to måneder siden finder jeg så ud af at han skal være far - STORT HJERTELIGT tillykke herfra og dét mener jeg! Men SÅ er det at det mærkelige begynder..........først inviterer han mig med ud og spille curling med sit firma - og mind you, han bor med sin gravide kæreste og vi har ikke bollet siden 2005 og ikke mødtes siden 2009...........og så er han begyndt at sms'e mig - i dag har jeg nok fået 11 sms'er fra ham! Han ringede fordi han ville - jeg citer hans sms (jeg tog ikke telefonen fordi jeg har slettet hans nummer og derfor ikke genkendte det)
"Hej Deirdre-Ann. Der var ikke noget alligevel. Skulle bare bruge en pose til at skjule en gave til Dorthe. Mvh. XXXX"
Øhhhhhhh ringer du til en pige du har dyttet for 6 år siden for at få en POSE til en gave til din KÆRESTE som bære JERES barn??
Kære du som læser med, fortæl mig lige, er det bare mig som er helt vildt mærkelig og som ikke forstår livet? Eller er det de mennesker jeg møder som er top mærkelig??
Jeg bliver så forvirret over sådan noget......hvor er de gamle dyder, opdragelse, morale og pli blevet af??
Han havde købt en Mulberry taske til sin kæreste og ville ikke tage den store karakteristiske pose med hjem, var det mig så havde jeg gået i Magasin eller en anden butik og købt en helt almindelig plastikpose men han valgte så at ringe til et gammelt skrald i stedet for.........personligt gad jeg godt være gravid og få en Mulberry taske af min kæreste men jeg gad IKKE at min kæreste og far til mit kommende barn lå og ringede til en pige han engang har dyttet!
Men altså, det mærkelige er at nu begynder at han at kontakte mig, nu da det er ved at være op over med at få et barn..........er det en naturlig reaktion fra mændenes side af?
Nå, min hjerne er vist overloaded for i dag - nu vi jeg gå i seng uden at børste tænder og tage make-up af, bare fordi jeg kan!
fredag den 4. marts 2011
Norman Konklution #2
Forresten.......
Da jeg stod i Føtex og kikkede på nye tandbørster fordi jeg netop har læst en artikel om at ens tandbørste kan indeholde flere bakterie end et lokum (!) og at man som min. skal skifte den hver 3 måned men gerne hver 2 måned kom jeg helt ud af det blå til at tænke på min drøm i nat..............
Jeg drømte om Norman! Dét havde jeg helt svedt ud! I går nat drømte jeg om Kunstmaleren, natten i dag drømte jeg om Norman, så gad vide hvad jeg vil drømme om i nat??
Jeg husker, som i drømmen med Kunstmaleren kun en kort sekvens af hele drømmen.....
Jeg er i en stor sal, måske er det på Halvanden ude på Holmen? Men salen er stor og der er mange mennesker, jeg ser dem ikke men jeg ved der er mange andre mennesker og jeg kan føle at de ikke kan lide mig, jeg er stærkt uønsket men forstår ikke selv hvorfor og dét gør mig dybt ulykkelig, derfor sætter jeg mig med ryggen mod vægen og knæene trukket op under mig, nøjagtig ligesom jeg altid gjore da jeg var barn i skolen og jeg blev mobbet. Når jeg sidder sådan så kan ingen komme bagfra og gøre mig noget, så skal jeg kun holde øje med siderne og fronten.
Men her sidder jeg, på gulvet med ryggen mod vægen, jeg græder ikke men jeg er dybt ulykkelig inden i og meget oprevet, jeg kan slet ikke finde ud af hvad jeg skal gøre og har brug for ro.
Ved min venstre side er der et hak ind hvorefter vægen forsætter laaaaaaaangt ud til venstre. Pludselig kommer Norman og sætter sig dér, jeg tror han laver lidt gymnastik øvelser, strækker ben og flekser fod. Han kikker på mig med dét der hånlige blik som jeg kender alt for godt, et blik fyldt med foragt - jeg bliver endnu mere ked af det fordi jeg ikke forstår hvad det er som der sker.
Ud af det blå kikker Norman på mig og siger "Deirdre-Ann er der ikke noget med at du før har været arbejdsløs og ikke kan holde på et job?" Hans stemme var virkelig kold.......
De ord var simpelhen dråben over alle dråber, jeg ved ikke hvad der er sket før i drømmen men nu er det nok og jeg rejser mig op og uden at sige noget går jeg direkte over og sparker Norman lige i hoved (!) Jeg rammer ham mellem øjene og hans dyre Ray Ban Pilot Solbriller knækker i to stykker og glasset knuses, jeg ved på en erller anden måde i drømmen at hans næse ikke brækker men at det kun er hans briller som går i stykker - jeg drejer om og forsætter ud af døren og ned af vejen, for enden af vejen skal jeg dreje til højre og så til højre igen - der er langt hjem og hele tiden går jeg med øjnene i nakken så jeg kan være klar hvis der skulle komme nogen efter mig - men der kommer ingen og selv om jeg på intet tidspunkt hverken løber eller stæser afsted, så er jeg meget målfast i mine skridt for jeg ved at jeg bare må væk væk væk.......
Men tænk engang, jeg sparkede på et menneske!! Et menneske der sad ned! I hoved!! WTF skete der lige for mig? Dermed ikke sagt at jeg ikke har haft drømme om at gøre det før, for det har jeg, jeg har også flere gange haft lyst til at klappe Norman sådan en på siden af hoved som han åbenbart aldrig har fået så han kunne få banket følelsen af hvordan hans opførelse virker på andre mennesker ind i sin egen krop, men én ting er at drømme og tænke på at gøre det, noget HELT ANDET er at gøre det!!
Og jeg havde helt svedt drømmen ud, lige indtil jeg stod og kikkede på Jordan Tandbørster i Føtex og lod valget falde på endnu en lilla tandbørste med "soft" børste hoved.........
Gad vide hvad Norman ville sige hvis han vidste at jeg i en drøm havde served ham en str. 39 lige i hoved og smadret hans elskede Top Gun briller?? :) Hi Hi Hi Hi
Uanset hvor lidt velopdragen manden er og hvor lidt pli og empati han har for andre mennesker, så vil jeg aldrig sparke ham i hoved, eller andre for den sags skyld - heldigt at det bare var en drøm og at drømme, ligesom tanker - er uden beregning!!
Da jeg stod i Føtex og kikkede på nye tandbørster fordi jeg netop har læst en artikel om at ens tandbørste kan indeholde flere bakterie end et lokum (!) og at man som min. skal skifte den hver 3 måned men gerne hver 2 måned kom jeg helt ud af det blå til at tænke på min drøm i nat..............
Jeg drømte om Norman! Dét havde jeg helt svedt ud! I går nat drømte jeg om Kunstmaleren, natten i dag drømte jeg om Norman, så gad vide hvad jeg vil drømme om i nat??
Jeg husker, som i drømmen med Kunstmaleren kun en kort sekvens af hele drømmen.....
Jeg er i en stor sal, måske er det på Halvanden ude på Holmen? Men salen er stor og der er mange mennesker, jeg ser dem ikke men jeg ved der er mange andre mennesker og jeg kan føle at de ikke kan lide mig, jeg er stærkt uønsket men forstår ikke selv hvorfor og dét gør mig dybt ulykkelig, derfor sætter jeg mig med ryggen mod vægen og knæene trukket op under mig, nøjagtig ligesom jeg altid gjore da jeg var barn i skolen og jeg blev mobbet. Når jeg sidder sådan så kan ingen komme bagfra og gøre mig noget, så skal jeg kun holde øje med siderne og fronten.
Men her sidder jeg, på gulvet med ryggen mod vægen, jeg græder ikke men jeg er dybt ulykkelig inden i og meget oprevet, jeg kan slet ikke finde ud af hvad jeg skal gøre og har brug for ro.
Ved min venstre side er der et hak ind hvorefter vægen forsætter laaaaaaaangt ud til venstre. Pludselig kommer Norman og sætter sig dér, jeg tror han laver lidt gymnastik øvelser, strækker ben og flekser fod. Han kikker på mig med dét der hånlige blik som jeg kender alt for godt, et blik fyldt med foragt - jeg bliver endnu mere ked af det fordi jeg ikke forstår hvad det er som der sker.
Ud af det blå kikker Norman på mig og siger "Deirdre-Ann er der ikke noget med at du før har været arbejdsløs og ikke kan holde på et job?" Hans stemme var virkelig kold.......
De ord var simpelhen dråben over alle dråber, jeg ved ikke hvad der er sket før i drømmen men nu er det nok og jeg rejser mig op og uden at sige noget går jeg direkte over og sparker Norman lige i hoved (!) Jeg rammer ham mellem øjene og hans dyre Ray Ban Pilot Solbriller knækker i to stykker og glasset knuses, jeg ved på en erller anden måde i drømmen at hans næse ikke brækker men at det kun er hans briller som går i stykker - jeg drejer om og forsætter ud af døren og ned af vejen, for enden af vejen skal jeg dreje til højre og så til højre igen - der er langt hjem og hele tiden går jeg med øjnene i nakken så jeg kan være klar hvis der skulle komme nogen efter mig - men der kommer ingen og selv om jeg på intet tidspunkt hverken løber eller stæser afsted, så er jeg meget målfast i mine skridt for jeg ved at jeg bare må væk væk væk.......
Men tænk engang, jeg sparkede på et menneske!! Et menneske der sad ned! I hoved!! WTF skete der lige for mig? Dermed ikke sagt at jeg ikke har haft drømme om at gøre det før, for det har jeg, jeg har også flere gange haft lyst til at klappe Norman sådan en på siden af hoved som han åbenbart aldrig har fået så han kunne få banket følelsen af hvordan hans opførelse virker på andre mennesker ind i sin egen krop, men én ting er at drømme og tænke på at gøre det, noget HELT ANDET er at gøre det!!
Og jeg havde helt svedt drømmen ud, lige indtil jeg stod og kikkede på Jordan Tandbørster i Føtex og lod valget falde på endnu en lilla tandbørste med "soft" børste hoved.........
Gad vide hvad Norman ville sige hvis han vidste at jeg i en drøm havde served ham en str. 39 lige i hoved og smadret hans elskede Top Gun briller?? :) Hi Hi Hi Hi
Uanset hvor lidt velopdragen manden er og hvor lidt pli og empati han har for andre mennesker, så vil jeg aldrig sparke ham i hoved, eller andre for den sags skyld - heldigt at det bare var en drøm og at drømme, ligesom tanker - er uden beregning!!
Norman Konklution
Dette blogindlæg vil jeg dedikerer til mine - forhåbenlig - stærkt svindene tanker omkring Norman.
I går mødte jeg først med min veninde Annabell, vi tog på cafe Von Fressen på Vesterbrogade og sad dér og snakkede om alt muligt lige fra god sex til nøgne mænd, til fremtidsdrømme, studier, penge, dårlige veninder osv.
Vi talte selvfølgelig også om Hr. Romlund og hans mærkelige opførelse og om Norman. Annabelle som jo har mødt sin kæreste gennem dating.dk hvor jeg havde en profil fordi JEG gerne ville have en kæreste og derfor fik lokket hende med til en dating single fest hvor hun så mødte sin nuværende kæreste - og flyttede med ham til Australien i 6 år! Anyway, Annabelle har mødt Norman mange gange og ved alt om ham og jeg, ikke at der er noget "ham og jeg" men alt omkring hvad der er sket, hvad jeg har følt og oplevet og hvordan Norman har behandlet mig.
Annabelle fortæller at hun i et eller andet skod sladderblad læste en artikel om Normans plastik fantastisk frille der var blevet interviewet ang. hendes forhold til Norman - Annabelle kunne ikke huske hvad interviewet decideret indeholdt men som hun sagde så var hendes konklution efter at ha læst det at pigen var lige så blank som Amalie fra Paradise Hotel og Amalies Verden, jeg var flad af grin - hvis dét er tilfældet så er den jo helt galt for den pige har jo ikke ret mange pastaskruer at flytte rundt på!!
Annabelle fortalte at der var et billed i artiklen af plastik fantastisk frillen hvor hun som en anden teenager havde taget et billed med sin mobiltelefon, lidt fra siden med brystet skudt frem, trut mund og store øjne, mens Annabelle fortalte kunne jeg levende se et sådan billed for mig - jeg har to niecer som er 12 og 15 år, en kusine på 16 og en kusine på 11, alle sidder de netop sådan på deres facebook billeder som de tager med deres mobiltelefoner eller webcameraet på deres computer - et sådan billed er for mig et tegn på at man ikke er rigtig voksen og stadig har et stort behov for at icenesætte sig selv, sådan et "se mig se mig billed" hvilket også er helt okay, jeg mener de små piger jeg kender er jo kun teenager og de skal være sådan - men hvis du er 20 år og på vej til at blive fuld myndig og gerne vil virke klog og blive advokat så skal du jo ikke sidde sådan i ét eller andet hjernedød gossip blad og lave udtalelser som får Amalie til at virke skarp!!
Annabelle sagde at frillen kun er en kransekagefigur som mænd i en vis alder åbenbart ofte har behov for at ha, det er som om de kan få alt andet for deres penge og så skal de så lige ha en tynd blondine ved deres side som prikken over i'et. Jantelov eller ej, Norman har en rigtig god økonomi og den har han selv skaffet så selvfølgelig skal han også have lov tl at leve det liv han vil og det liv han ønsker uden hensynstagende til hvad andre mennesker måtte mene tænke eller tro.
Men når det er sagt så er det stadig lidt svært at forstå hvorfor en mand i hans alder med hans position i livet vil vælge en sådan pige som hans livsledsager - det er derimod ikke svært at se hvorfor en så unge pige vil vælge ham.
Se på det sådan her:
Her er Norman.
Snart 39 år.
Mange millionær.
Ubegrænset Kredit på sine guldkort
Arbejder 2 dage om ugen max og resten af tiden nyder han livet på første klasse.
Rejser på ferie når det impulsivt passer ham.
Han har flere dyre ure.
En bil til 5 millioner (og sikkert flere)
To fly
Hus(e) i Danmark
Hus i Spanien
Hus i London
Dyr (men dårlig) tøjstil
Letter overvægtig omkring maven
Ca. 178 høj
Hvem ville ikke gerne leve et liv sammen med ham? Hvis man vel og mærke ikke kender til hans virkelig dårlige egenskab: Total mangel på empati og sympati for andre mennesker følelser og behov. Alle! Specielt tynde blonde piger med en smag der er for dyr til SU.
Her er Norman
Snart 39 år.
Ejer af ét stk. Visa Elektron.
Arbejer Mandag til Fredag 7 til 16.30 som elektriker og laver sort i weekenden og ferier
Rejser på ferie én gang om året
Ejer ét ur fra Jack og Jones
Bil: En brugt bourdouxfarved Pegeuot 405 fra 1997
Bor til leje i en stor 2'værelses lejlighed på grænsen til København
Tøjstilen er HogM, Jack and Jones og hvad Mor ellers giver i julegave.
Letter overvægtig omkring maven
Ca. 178 høj
Hvem vil være kærester med ham? Ikke ret mange og specielt ikke en plastik fantastisk frille på 20 år som inderst inde drømmer om en genvej til et liv på første klassse. Hun ville gå på jagt efter en yngre mere spændene udgave på byens innsteder. Jeg på den anden side syntes sidstnævnte lyder meget mere som potentiel kærestemateriale - hvis jeg vel og mærke ser bort fra de dårlige menneskelige egenskaber.
Grunden til at jeg bedst kan forholde mig til sidstnævnte er fordi dén person, dén Norman ville jeg kunne oparbejde en formue sammen med, vi ville sammen kunne spare op og glæde os over forventningens glæde ved at se vores mål komme tættere og tættere på. Jeg ville ha flere redskaber at arbejde med - jeg ville kunne give ham en fin bluse og han ville blive utrolig glad og ikke som først nævnte Norman der ville lægge den ind i skabet til alt det andet endnu dyrere designer tøj.
Sammen med sidstnævnte Norman ville jeg kunne glæde mig over at mine brødre er så fikse med biler og vi ville kunne købe en dejlig skøn bil til en super pris gennem dem - mine forældre ville forstå hans job og dermed føle at de forstod ham og dermed igen at de forstod min kæreste og dét ville give mig en uendelig ro indeni.
Ingen vil kunne forstå førstenævnte Normans liv - jantelov eller ej, mindre kan sagtens gøre det og hvis jeg var kærester med førstnævnte ville jeg jo aldrig kunne gøre noget for ham som ville fylde hans hjerte og krop op til max - sidstnævnte ville jeg kunne fylde op ved blot at være mig, Deiddre-Ann, dét alene ville være nok resten af livet.
Og set på den måde, fra den vinkel af - så må jeg desværre give Norman ret, hvor meget det end ikke huer mig!!
Tilbage i 2005 sagde Norman til mig om jeg trode pigerne ville være lige så vilde med ham hvis han var HT buschauffør - jeg kan ikke huske mit svar dengang men i dag må jeg nok erkende at: Nej Norman, det ville de ikke - hvis du var som ham jeg netop remset op, så ville du få fisse 2 gange i kvartalet - hvis du vel og mærke var heldig, men fordi du kan og vil og lyster at leve et liv som Hugh Heffner på første klasse så har du nu en kæreste som 99,9% ikke ville blive ved dig hvis du pludselig blev Norman nr. 2.
Tag min veninde Annabelle feks. hendes kæreste havde nul kroner og en hidsig ex der plukkede ham for børnebidrag da hun mødte ham - sidstnævnte havde dog fået mig til at vende om i døren, men Annabelle blev og i dag tjener hendes kæreste 1,1 mio om året. Dét syntes jeg er seriøst mange penge!
Men som i sidste uge da de havde "kærestedag" var det Annabelle der betalte for det hele med hendes SU penge, fordi hun føler at hun så også giver lidt, selv om hendes kæreste syntes hun er fjollet fordi pengene jo kommer fra det samme sted fra i sidste ende, men jeg kan SÅ meget godt forstå Annabelle - det føles rart at kunne betale sin andel også, og det er forfærdeligt at have gæld til familien!
Annabelle kæreste har, ligesom min veninde Bentes kæreste også tilbudt at betale hele hendes gæld af til hendes forældre, men Annabelle tjener okay og hendes kæreste betaler alt så som husleje osv. ja faktisk alt udover hendes eget forbrug, så hun afdrager hver måned et fast beløb til sine forældre for at få dén gæld ud af verden - og jeg forstår hende godt!
Når jeg engang begynder at tjene penge igen, så skal der også bare høvles af på min gæld så det gør noget! Det kan kun kun kun gå for langsomt - men stadigvæk, hvis jeg havde en kæreste der tilbød at betale det hele i ét hug, så sagde jeg nu ja tak alligevel. Jeg ville samtidig få laved helt legale dokumenter hos en advokat så der aldrig nogensinde kunne blive et tvivlsspørgsmål om hvad og hvor meget der er betalt og skyldes væk, og så ville jeg afdrage til min kæreste på den måde - jeg ville altid afdrage min gæld!
Man skal ikke hvile på lauerbærerne og nasse på sin kæreste. Aldrig.
Men altså - for mig hjalp det virkelig i går da Annabelle og jeg sad og satte Norman op i to slags papfigure ved siden af hinanden ligesom i en reklame for to teleselskaber: Her er det fine teleselskab som alle de kendte må eje men som ikke rigtig rummer noget inden i og her er det helt almindelige teleselskab som kun det helt almindelige mennesker vil eje men som faktisk har ægte værdier inden i..........
Jeg vil derfor drage ud i verden og finde mig en Norman #2 uden mangel på empati og forståelse og så vil jeg håbe af hele mit hjerte at Norman #1 ikke en dag kommer til at sidde med et knust hjerte og en følelse af at "det her forstår jeg ikke" inden i - for selv om han er en usympatisk røv så fortjener ingen mennesker at have de følelser og dén oplevelse!
I går mødte jeg først med min veninde Annabell, vi tog på cafe Von Fressen på Vesterbrogade og sad dér og snakkede om alt muligt lige fra god sex til nøgne mænd, til fremtidsdrømme, studier, penge, dårlige veninder osv.
Vi talte selvfølgelig også om Hr. Romlund og hans mærkelige opførelse og om Norman. Annabelle som jo har mødt sin kæreste gennem dating.dk hvor jeg havde en profil fordi JEG gerne ville have en kæreste og derfor fik lokket hende med til en dating single fest hvor hun så mødte sin nuværende kæreste - og flyttede med ham til Australien i 6 år! Anyway, Annabelle har mødt Norman mange gange og ved alt om ham og jeg, ikke at der er noget "ham og jeg" men alt omkring hvad der er sket, hvad jeg har følt og oplevet og hvordan Norman har behandlet mig.
Annabelle fortæller at hun i et eller andet skod sladderblad læste en artikel om Normans plastik fantastisk frille der var blevet interviewet ang. hendes forhold til Norman - Annabelle kunne ikke huske hvad interviewet decideret indeholdt men som hun sagde så var hendes konklution efter at ha læst det at pigen var lige så blank som Amalie fra Paradise Hotel og Amalies Verden, jeg var flad af grin - hvis dét er tilfældet så er den jo helt galt for den pige har jo ikke ret mange pastaskruer at flytte rundt på!!
Annabelle fortalte at der var et billed i artiklen af plastik fantastisk frillen hvor hun som en anden teenager havde taget et billed med sin mobiltelefon, lidt fra siden med brystet skudt frem, trut mund og store øjne, mens Annabelle fortalte kunne jeg levende se et sådan billed for mig - jeg har to niecer som er 12 og 15 år, en kusine på 16 og en kusine på 11, alle sidder de netop sådan på deres facebook billeder som de tager med deres mobiltelefoner eller webcameraet på deres computer - et sådan billed er for mig et tegn på at man ikke er rigtig voksen og stadig har et stort behov for at icenesætte sig selv, sådan et "se mig se mig billed" hvilket også er helt okay, jeg mener de små piger jeg kender er jo kun teenager og de skal være sådan - men hvis du er 20 år og på vej til at blive fuld myndig og gerne vil virke klog og blive advokat så skal du jo ikke sidde sådan i ét eller andet hjernedød gossip blad og lave udtalelser som får Amalie til at virke skarp!!
Annabelle sagde at frillen kun er en kransekagefigur som mænd i en vis alder åbenbart ofte har behov for at ha, det er som om de kan få alt andet for deres penge og så skal de så lige ha en tynd blondine ved deres side som prikken over i'et. Jantelov eller ej, Norman har en rigtig god økonomi og den har han selv skaffet så selvfølgelig skal han også have lov tl at leve det liv han vil og det liv han ønsker uden hensynstagende til hvad andre mennesker måtte mene tænke eller tro.
Men når det er sagt så er det stadig lidt svært at forstå hvorfor en mand i hans alder med hans position i livet vil vælge en sådan pige som hans livsledsager - det er derimod ikke svært at se hvorfor en så unge pige vil vælge ham.
Se på det sådan her:
Her er Norman.
Snart 39 år.
Mange millionær.
Ubegrænset Kredit på sine guldkort
Arbejder 2 dage om ugen max og resten af tiden nyder han livet på første klasse.
Rejser på ferie når det impulsivt passer ham.
Han har flere dyre ure.
En bil til 5 millioner (og sikkert flere)
To fly
Hus(e) i Danmark
Hus i Spanien
Hus i London
Dyr (men dårlig) tøjstil
Letter overvægtig omkring maven
Ca. 178 høj
Hvem ville ikke gerne leve et liv sammen med ham? Hvis man vel og mærke ikke kender til hans virkelig dårlige egenskab: Total mangel på empati og sympati for andre mennesker følelser og behov. Alle! Specielt tynde blonde piger med en smag der er for dyr til SU.
Her er Norman
Snart 39 år.
Ejer af ét stk. Visa Elektron.
Arbejer Mandag til Fredag 7 til 16.30 som elektriker og laver sort i weekenden og ferier
Rejser på ferie én gang om året
Ejer ét ur fra Jack og Jones
Bil: En brugt bourdouxfarved Pegeuot 405 fra 1997
Bor til leje i en stor 2'værelses lejlighed på grænsen til København
Tøjstilen er HogM, Jack and Jones og hvad Mor ellers giver i julegave.
Letter overvægtig omkring maven
Ca. 178 høj
Hvem vil være kærester med ham? Ikke ret mange og specielt ikke en plastik fantastisk frille på 20 år som inderst inde drømmer om en genvej til et liv på første klassse. Hun ville gå på jagt efter en yngre mere spændene udgave på byens innsteder. Jeg på den anden side syntes sidstnævnte lyder meget mere som potentiel kærestemateriale - hvis jeg vel og mærke ser bort fra de dårlige menneskelige egenskaber.
Grunden til at jeg bedst kan forholde mig til sidstnævnte er fordi dén person, dén Norman ville jeg kunne oparbejde en formue sammen med, vi ville sammen kunne spare op og glæde os over forventningens glæde ved at se vores mål komme tættere og tættere på. Jeg ville ha flere redskaber at arbejde med - jeg ville kunne give ham en fin bluse og han ville blive utrolig glad og ikke som først nævnte Norman der ville lægge den ind i skabet til alt det andet endnu dyrere designer tøj.
Sammen med sidstnævnte Norman ville jeg kunne glæde mig over at mine brødre er så fikse med biler og vi ville kunne købe en dejlig skøn bil til en super pris gennem dem - mine forældre ville forstå hans job og dermed føle at de forstod ham og dermed igen at de forstod min kæreste og dét ville give mig en uendelig ro indeni.
Ingen vil kunne forstå førstenævnte Normans liv - jantelov eller ej, mindre kan sagtens gøre det og hvis jeg var kærester med førstnævnte ville jeg jo aldrig kunne gøre noget for ham som ville fylde hans hjerte og krop op til max - sidstnævnte ville jeg kunne fylde op ved blot at være mig, Deiddre-Ann, dét alene ville være nok resten af livet.
Og set på den måde, fra den vinkel af - så må jeg desværre give Norman ret, hvor meget det end ikke huer mig!!
Tilbage i 2005 sagde Norman til mig om jeg trode pigerne ville være lige så vilde med ham hvis han var HT buschauffør - jeg kan ikke huske mit svar dengang men i dag må jeg nok erkende at: Nej Norman, det ville de ikke - hvis du var som ham jeg netop remset op, så ville du få fisse 2 gange i kvartalet - hvis du vel og mærke var heldig, men fordi du kan og vil og lyster at leve et liv som Hugh Heffner på første klasse så har du nu en kæreste som 99,9% ikke ville blive ved dig hvis du pludselig blev Norman nr. 2.
Tag min veninde Annabelle feks. hendes kæreste havde nul kroner og en hidsig ex der plukkede ham for børnebidrag da hun mødte ham - sidstnævnte havde dog fået mig til at vende om i døren, men Annabelle blev og i dag tjener hendes kæreste 1,1 mio om året. Dét syntes jeg er seriøst mange penge!
Men som i sidste uge da de havde "kærestedag" var det Annabelle der betalte for det hele med hendes SU penge, fordi hun føler at hun så også giver lidt, selv om hendes kæreste syntes hun er fjollet fordi pengene jo kommer fra det samme sted fra i sidste ende, men jeg kan SÅ meget godt forstå Annabelle - det føles rart at kunne betale sin andel også, og det er forfærdeligt at have gæld til familien!
Annabelle kæreste har, ligesom min veninde Bentes kæreste også tilbudt at betale hele hendes gæld af til hendes forældre, men Annabelle tjener okay og hendes kæreste betaler alt så som husleje osv. ja faktisk alt udover hendes eget forbrug, så hun afdrager hver måned et fast beløb til sine forældre for at få dén gæld ud af verden - og jeg forstår hende godt!
Når jeg engang begynder at tjene penge igen, så skal der også bare høvles af på min gæld så det gør noget! Det kan kun kun kun gå for langsomt - men stadigvæk, hvis jeg havde en kæreste der tilbød at betale det hele i ét hug, så sagde jeg nu ja tak alligevel. Jeg ville samtidig få laved helt legale dokumenter hos en advokat så der aldrig nogensinde kunne blive et tvivlsspørgsmål om hvad og hvor meget der er betalt og skyldes væk, og så ville jeg afdrage til min kæreste på den måde - jeg ville altid afdrage min gæld!
Man skal ikke hvile på lauerbærerne og nasse på sin kæreste. Aldrig.
Men altså - for mig hjalp det virkelig i går da Annabelle og jeg sad og satte Norman op i to slags papfigure ved siden af hinanden ligesom i en reklame for to teleselskaber: Her er det fine teleselskab som alle de kendte må eje men som ikke rigtig rummer noget inden i og her er det helt almindelige teleselskab som kun det helt almindelige mennesker vil eje men som faktisk har ægte værdier inden i..........
Jeg vil derfor drage ud i verden og finde mig en Norman #2 uden mangel på empati og forståelse og så vil jeg håbe af hele mit hjerte at Norman #1 ikke en dag kommer til at sidde med et knust hjerte og en følelse af at "det her forstår jeg ikke" inden i - for selv om han er en usympatisk røv så fortjener ingen mennesker at have de følelser og dén oplevelse!
mandag den 14. februar 2011
tirsdag den 23. november 2010
Brev Til Norman
I aften har jeg været til studiemøde med min coaching gruppe - vi fik som altid ikke laved en skid men endte i stedet for at tale om vores personlige "udfordringer" - min er jo at få completet med Norman, hvilket jo må siges at være alt andet end nemt!!
Begge mine coaching buddies mener jeg skal klø på og få ham ud og væk fra mit liv så jeg kan komme videre - jeg kan ikke være mere enig med dem, men føler at jeg sidder fast.....i dag prøvede jeg at ringe og så tog han telefonen og sagde noget i retningen af "jeg sidder lige midt i et skak møde...." og så lagde han på........da jeg ringede et par timer senere tog en anden mand, som uhøfligt nok ikke præsenteret sig selv, Normans telefon, jeg lagde en besked men han (Norman) har selvfølgelig ikke ringet tilbage.
Nu har jeg skrevet et brev til ham, med udgangspunkt i hvad vi snakkede om til coaching mødet og når jeg har fundet ud af om jeg skal sende det som brev eller som email - det er liidt for langt til en sms, så sender jeg brevet og håber og beder til at jeg aldrig igen kommer til at ringe til Norman.
Helst ville jeg jo mødes med ham og tale ansigt til ansigt med ham, men når det nu viser sig nemmere at bryde ind i Fort Knox så må jeg jo prøve om JEG kan komme videre uden hans hjælp. Jeg håber at jeg ved at holde mig på min banehalvdel kan få det sagt til ham som jeg har behov for, gennem et brev og så komme videre - for ved gud hvor vil jeg gerne videre!!
Min største frygt er at brevet for mig, ikke har den ønskede effekt - og at jeg kommer til at møde Norman både til julefrokosten med pigerne og til nytårsaften..........
Begge mine coaching buddies mener jeg skal klø på og få ham ud og væk fra mit liv så jeg kan komme videre - jeg kan ikke være mere enig med dem, men føler at jeg sidder fast.....i dag prøvede jeg at ringe og så tog han telefonen og sagde noget i retningen af "jeg sidder lige midt i et skak møde...." og så lagde han på........da jeg ringede et par timer senere tog en anden mand, som uhøfligt nok ikke præsenteret sig selv, Normans telefon, jeg lagde en besked men han (Norman) har selvfølgelig ikke ringet tilbage.
Nu har jeg skrevet et brev til ham, med udgangspunkt i hvad vi snakkede om til coaching mødet og når jeg har fundet ud af om jeg skal sende det som brev eller som email - det er liidt for langt til en sms, så sender jeg brevet og håber og beder til at jeg aldrig igen kommer til at ringe til Norman.
Helst ville jeg jo mødes med ham og tale ansigt til ansigt med ham, men når det nu viser sig nemmere at bryde ind i Fort Knox så må jeg jo prøve om JEG kan komme videre uden hans hjælp. Jeg håber at jeg ved at holde mig på min banehalvdel kan få det sagt til ham som jeg har behov for, gennem et brev og så komme videre - for ved gud hvor vil jeg gerne videre!!
Min største frygt er at brevet for mig, ikke har den ønskede effekt - og at jeg kommer til at møde Norman både til julefrokosten med pigerne og til nytårsaften..........
Abonner på:
Opslag (Atom)