mandag den 12. maj 2008

I'm back

Det ér egentlig for dårligt at have en blog og så aldrig eller sjældent skrive.....
- I know, I'm a bad person.

Men meget er sket og alligevel føler jeg at intet er sket i mit liv, så jeg vil lige prøve at gå baglæns og se om jeg kan huske lidt key moments.

Vi er nu i maj måned men jeg kikker i min kalender under april....d. 26 april var jeg til journalist optagelsesprøven i Århus (igen igen) og ja, jeg må nok indrømme at når jeg nu får svar her i uge 20 så tror jeg at jeg (igen igen) ikke er optaget pga. mine manglende ever til at sætte kommaer. Ja det vil sige, jeg kan da sagtens sætte kommaer, men de sidder bare ikke lovmæssigt korrekt -hvilket er noget fis for at sige det mildt!

Til informationsmødet fortæller en dame at man kun behøver at bestå prøven med kommaer for at komme ind, NÅR man er inde er det "kunstnerisk frihed" at sætte kommaer som man vil........sejt, dét motiverer da netop en som mig til at lærer de møg kommaregler! Men tro ikke at jeg ikke har forsøgt, for det har jeg skam! Hele vinteren 2006/2007 gik jeg til kommasætning på et FOF eller noget aftenskursus - efter arbejde..........prøv og spørg om det er nemt at motiverer sig selv når det er mørkt og du har været på arbejde i 11 timer.......altså dét var det ikke for mig og jeg bestod da heller ikke året efter, og nu må vi så se i år...

Jeg har fået 4 ellevetaller og så et fem tal i komma gejl............og kom ikke ind - hvor ondt gør dét lige?

Oven i det så har jeg stadig ikke hørt noget fra jobbet i Ålborg - sejt at man kan være så indkompetent eller hvad man nu skal bruge af ord for at beskrive en direktør der ud af det blå ringer d. 7 marts og tilbyder en et job, man skal bare lige ringe igen efter påske, altså d. 26 marts.........og ja dér skal han så liiige bruge liiiiiidt mere tid.........og nu er vi så i maj måned. Jeg kan faktisk ikke beskrive mine følelser, for jeg føler mig helt følelsesløs - måske jeg føler mig til grin og latterlig gjort netop fordi jeg IKKE kan gå andre steder hen netop FORDI dette er et niche job og så står jeg bare her, pænt med hænderne i lommen og venter........og venter......

(og jeg bliver kun ældre, dummere og mindre køn af det - nice!) :(

Åhh ja, så blev min yngste lillebror konfirmeret i starten af april, en okay dag men min Gudfar var jo med og dét vil alt andet lige altid lægge en dæmper på mit humør og evne til at feste. Han er bare et rigtig dårligt menneske.

Oven i det fik jeg nye lejer som ikke kunne finde ud af betale depositum til tiden, så i stedet for at modtage det d. 7 april som de selv har skrevet under på at de ville iflg. lejekontraktens betingelser, så kom pengene først d. 17 eller sådan noget......

Frem til maj måned...

Her fik jeg en bod på Kræmmermarked på Tangkrogen i Århus på et afbud, så jeg vidste ikke hvad solgte bedst, brugt tøj eller skrammel - jeg tænkte brugt tøj og tog fejl.....det var skrammel som solgte bedst og på 4 dage solgte jeg kun for knap 5000 kr - når udgifterne er trukket fra var jeg på de 3400 kr.........så ikke den store succes! Oven i det regnet det de to første dage i ét væk og den sidste dag kom en flok sigøjner/perker eller noget andet træls og røvede mig.........jow jow som om tingene ikke er billige nok i forvejen så stjal de et par Diesel T-shirts, store stykker silke stoffer, et par mærkenederdele og en del bluser som jeg ikke desideret ved hvad var, fandt bare de tomme bøjler.

En af damerne var ca. 140 høj og blev ved og ved og ved med at tilbyde mig 10 kr for 4x4 meter sort råsilke - det er min søsters og prisen var 175 kr så jeg ville ikke gå ned i pris, 4 sek. efter kom hun og tilbød 10 kr for en t-shirt osv og hele tiden stod hun sådan at jeg fik solen i øjene så jeg drejede rundt og stod dermed med ryggen til resten af teltet og i et nu var de mange børn og damer væk - og alting lignede lort, så jeg begyndt at rydde op og pludselig tænkte jeg: Hvor er det store stykke silke..............og lidt efter kunne jeg se at to af de Diesel t-shirts som havde hængt på bøjler op af teltvægen var væk, kun bøjlerne hang og dinglede........da jeg så begyndt at kikke rundt kunne jeg se at der var tomme bøjler overalt. Selv om jeg meldte det til vagterne på pladsen lykkes det ikke for dem at finde tyvene og jeg kan alligevel ikke bevise noget for jeg så dem jo ikke tage noget, jeg så kun de tomme bøjler.

Men jeg ved også at når jeg har solgt noget så lægger jeg altid bøjlerne ned i bøjle kassen så der er orden på tingene og måske jeg kunne glemme én bøjle - selv om jeg tvivler - men jeg kan ikke glemme 10! Og jeg ville aldrig la vægene i teltet være fyldt op med tomme bøjler, thats for sure!

Jeg har meldt mig til at få en stand igen til næste år, men mest fordi jeg tænkte at hvis mit liv ser ud som det gør nu, så er det rart at have noget at give sig til men inderst inde håber jeg da at jeg ikke kan stå 4 dage på et kræmmermarked fordi jeg har et super skønt dejligt arbejde........men med mit held, så tjae.......

Derudover er jeg blevet vaccineret så jeg er klar til min rejse - skal jo til bryllup i Mexico til juni og før og efter være en uges tid i USA. Men jeg er jo panisk angst eller bare angst for at blive syg i Mexico (og bare syg generelt) så jeg fik både Leverbetændelse A og B, Dysteri, Malaria og Stivkrampe (tror jeg det var) det var i hvertfald mange stik og som en meget meget lille fan af kanyler var det slemt nok - og så kostede det endda næsten 800 kr!

Men jeg mangler stadig at finde ud af hvad jeg skal have på, både til selv brylluppet og til pre-wedding som er dagen før - og ja, så har jeg endnu ikke fundet en kavaler, så jeg skal afsted alene - igen! Det var nøjagtig det samme til en anden venindes bryllup i 2006, der måtte jeg også som eneste person ud af af 200 mennesker komme alene - men denne gang er der invitered 800 gæster så jeg kan da kun håbe på at jeg ikke er eneste single!

Chancerne for at jeg bliver syg er meget meget minimal da jeg skal bo på et 5 stjernet hotel, men chancerne for at jeg bliver skrup kinky og får enorme lyster til det modsatte køn når jeg er klædt på med silkekjole, smykker og får vin ad libitum indebors er ganske givet ENORM! Og så skal jeg sove alene......... :( Men look on the bright side, jeg har selv valgt at tage afsted og desuen bliver det skønt både at se min veninde og være i USA og besøge alle mine venner dér.

Så alt i alt bliver det en skøn tur, det har jeg nemlig bestemt mig for at det skal være!

I lørdags ringede min ex-kæreste igen, ham som gik fra mig tilfordel for en familiepakke og nu har en baby med sin kæreste som i forvejen har to andre børn med to andre mænd og hun er endnu ikke 30 år! Anyway, de passer ikke sammen, ikke blot noget jeg siger fordi jeg stadig syntes om ham, men nej det passer slet ikke sammen, og det indrømmer ham også over for mig.
Men - der er jo altid et men og dette er ingen undtagelse, han ringer kun til mig fordi han savner sex, men selv om jeg har sagt at han bare kan sige til hvor og hvornår så skal jeg nok knalde ham, så bakker han ud - men han vil rigtig rigtig gerne tale om sex med mig - men det gider jeg bare ikke, mere that is.

Jeg har stadig et stort ar inden i og er super bange for at blive forladt igen. Fra den ene dag til den anden forlod han mig - og ignoreret mig i den grad at jeg ikke kom til at tale eller se ham før 22 måneder senere og selv om jeg burde tænke: Fuck ham den taber, så gjore det bare noget ved mig - og mellem os kan jeg godt indrømme at det er en af grundene til at jeg ikke har en kæreste i dag og måske også venner.

Jeg tør ikke, tanken om at der er en chance for at jeg kan blive forladt igen midt i min egen lykkelig glædesrus er så enorm at jeg ikke har ladet nogen få en fod indenfor i 5½ år - det er ikke sådan at det er en psykisk problem for mig, det er nok nærmere en tilstand jeg er i. Jeg ønsker ikke at blive forladt og dérfor lader jeg ikke folk tænde følelser, venskabelige eller kæreste agtige i mig, for på den måde undgår jeg at det gør ondt når de går igen, for det gør det. Altid.

Feks. har jeg kun haft 2 kærester i mit liv, hvoraf den sidste er ham som stadig ringer efter 5½ år, på trods af at det var ham som forlod mig og ham som sagde jeg skulle forsvinde ud af hans liv.......livet er ironisk.

Anyway, jeg bad ham om ikke at ringe til mig igen - ever, og jeg håber virkelig at jeg trods mit meget unge udseende og måske knap så gennemslagskraftige toneleje fik trumfet bare ét ønske igennem og dermed har taget det første skridt til at blive "hel" og måske en dage åbne op for muligheden for at få en kæreste.

Også selv om jeg på nuværende tidspunkt godt kan se at det ikke er så pokkers lukrativt at være kærester med mig. Ja jeg har egen gård og bil men det er jo ikke det folk spørger om når man møder nye mennesker.
Folk spørger altid hvor gammel man er, hvor man bor og hvad man laver........

Jeg er næsten 30, bor hos mine forældre på 14 kvm med skrå væge og er arbejdsløs - lyder dét ikke bare som det rene guf af en potentiel kæreste????

Personligt ville jeg IKKE være interssere i en fyr som fortalte ovenstående, på lige fod med fraskilte mænd, mænd med børn, mænd med dårlig økonomi, mænd med pålidelighedsproblemer og ja bare mænd generelt som ikke er til at regne med - og sjovt nok er det ALTID disse mænd jeg støder ind i, og når det er dét, ja så vælger jeg bare at sige nej tak og så heller være alene og vide hvad jeg har - også selv om det er drøn ensomt, trist og til at tude over - men heller det end at blive forladt igen.

Nå, jeg vil slutte nu, solen skinner og vejret er skønt og i morgen vil jeg gå (eller kørere) ud og banke på døre i håb om at nogen vil åbne og faktisk lukke mig ind!