Jow ser du, man parkere sin bil faretruende tæt på skraldespanden, som i virkelig så tæt på at lakken slikker skraldespanden.
Så stiger man ud af sin bil, går om til passager sædet, åbner døren og *wola* har du dannet en lille firkant til dig selv med én åbning som går væk fra vejen og nysgerrige menneskers øjne!
Geni-fucking-alt!!
Altså, har du en 4 dørs bil, så åbner du bare fordøren og bagdøren og sætter dig på hug og tisser men har du som jeg, kun en 3 døres bil, så fungere ovenstående perfekt - er man virkelig avanceret (hvilket jeg er) så har du i handskerummet servietter som du kan tørre dig med OG sprit servietter så du kan spritte fingerne af igen, at tisse på hug med biler susende omkring dig, er ikke altid det nemmeste, så en dråbe tis kan godt ramme forkert - om end jeg ikke er sart når det kommer til mit eget tis.
It manden er syg, rigtig syg - han har virkelig fået influenza og jeg kørte derfor op til ham med franskbrød, leverpostej, sodavand, chips, halspastiller mv. Jeg tænkte at hvis han fik lidt at spise eller lidt chips, så ville han blive tørstig og væske er utrolig vigtigt når man er syg.
Jeg holdt mig bevist langt fra ham, da jeg ikke har nogen lyst til at blive syg - at være syg er at være svag og jeg hader at være svag! Jeg gav ham end ikke et knus.
Da jeg kom, lå han nøgen i sengen - SÅ TYPISK mænd! Når man er syg, skal man måske overveje om det er klogt at tage en t-shirt på, da jeg spurgte hvor hans t-shirt var, anede han det ikke, da jeg åbnede skabet lå den lige først for. Så på med t-shirt så skuldrene ikke bliver kolde. Han spiste en franskbrød med leverpostej og friskkværnet peber og drak lidt cola. Så kørte jeg igen.
Nu sidder jeg på en resteplads ved en sø og skriver og sunder mig lidt, inden jeg køre hjem til mine forældre igen.
Hende Frk. DingDing jeg har lukket ind i weekenden, er faktisk liiidt irriterende. Jeg sagde til hende inden hun bookede og inden jeg vidste hvem hun var, om hun havde brug for at have cpr adresse, altså når hun flytter til et andet land, så har man jo brug for at få adresse et sted så man kan få løn, sygesikringskort mv.
Men nej nej det havde hun ikke, men det har hun så nu - og NU er mine forældres lejlighed hvor den mulighed foreligger, udlejet. Så what to do now?
Irriterende! Men alting løser sig, jeg skal nok finde en løsning.
I aften skal jeg være sammen med Barbara og Anika igen - Anika's mand har 3 dage om ugen hvor han tager hjemmefra kl. ca. 07.30 og kommer hjem til midnat....ohh yes it's weird.... men altså, i aften skal han til Vollyball og så skal vi hygge når børnene er lagt til at sove.
I morgen tirsdag tager Barbara til København til hendes søster og fredag kører hun retur til Schwitz så jeg ved ikke hvornår jeg ser hende igen, måske til August.
Min Grafiker er total forsvundet, mega SO! Med mine penge - anyway, it manden kender en rigtig sød Grafiker som altid plejer at sige nej tak til opgaver når han har spurgt fordi hun har været fastansat men nu er hun blevet fyret og vil rigtig gerne vække sit freelance netværk igen, så det er jo bare mit held!
Hun er dog betragtelig dyrere end den anden og da jeg allerede har mistede penge på den første, så er det dobbelt øv men jeg har virkelig ikke noget valg, da jeg skal være FÆRDIG NU for fuck sake!
I morges var jeg til træning igen, jeg syntes selv jeg er liiidt sej - jeg føler jeg er på vej den rigtige vej rent vægt mæssigt men der er stadig lang vej endnu, før jeg har drømme kroppen men bare det at jeg FØLER mig på rette vej.... dét er skønt.
Der er faktisk noget jeg har tænkt over flere gange til træning men glemt at skrive - griner allerede og det er at når man er nybarberet på missen, hvilket jeg næsten altid er, så skiller skamlæberne sig fra hinanden når jeg laver forskellige øvelser og dét får mig altid til at grine lidt indeni.
Feks. når jeg bliver varm, så "klistre" de sammen fordi skamlæberne også bliver varme, det føler jeg ikke rigtig, det sker bare. Nok ligesom når en mand får varme nosser. Men når jeg så laver feks. nogle benøvelser hvor benene skal spredes eller strækkes langt ud, så skiller skamlæberne sig fra hinanden og dét kan jeg mærke og når de så er helt skilt ad, så "trækker" det op i missen på mig *Griner* Det er faktisk en rigtig sjov følelse og det sker ret tit.......
I går så jeg denne her på Facebook og jeg blev faktisk forarget - hvis du ikke kan læse det, så står der at en fyr, ham den tykke, vandt 181 millioner dollars i lotto og 2 dage efter finder hans sit livs kærlighed, den pinke blondine.
Dels blev jeg forarget over alle kommentarerne som langt fra var pæne men jeg blev også foraget over at han er lagt sådan til skue - for det kræver jo ikke en Phd at lure at hun kun ridder ham fordi han er mange millionær.
Billede fik mig også til at tænke - hvad er det der sker i hoved på sådanne piger? Jeg mener, don't get me wrong, penge er SKØNNE AT HA og jeg savner at ha flere penge men tilfredsstillensen ligger jo i at få pengene selv, at tjene dem selv og bagefter at bruge dem selv.
Jeg kan godtse og forstå at nogle piger kan fristes til at kneppe rige mænd, grimme som pæne, bare for pengene men ikke over en lang periode - dét forstår jeg simpelhen ikke. Jeg kunne ikke med stor fed streg under IKKE kneppe ham der eller nogen andre mænd på et regelmæssigt basis hvis det eneste der var i det for mig, var hans penge!
Jeg har prøvet at ha en velhavende kæreste og dét har jeg ingen interesse i at få igen - ikke fordi jeg drømmer om at få en Jord og Betonarbejder som kæreste eller en fattiglus, men en millionær drømmer jeg godt nok ikke om. Jeg vil gerne ha en som har en jævn stabil indkomst, hvor vi sammen kan fryde os over når det går godt og sammen klemme ballerne sammen når det går mindre godt. En ligemand.
Jeg vil aldrig nogensinde kunne være lige med en millionær - jeg skylder jo millioner væk, så hvordan skulle jeg nogensinde kunne få alt den gæld væk og så tjene penge nok til at blive millionær bagefter? I don't see it as possible.
Viser opslag med etiketten Kærlighed. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kærlighed. Vis alle opslag
mandag den 13. april 2015
søndag den 8. februar 2015
mandag den 18. august 2014
Blogpost fra 10.000 Meters Højde!
I skrivende stund er det Søndag d. 17. August 2014 og
klokken er 22.11. Jeg sidder i Ryan Airs fly fra Aarhus til Malaga. Ved siden
af mig sidder en Araber som har så ekstremt meget parfume på, at det svider i
mine næsebor ligesom hvis man har trukket vejret under vandet!
Hver gang han bevæger sig, så kommer der en duns over til
mig, jeg kan næsten ikke holde det ud. Vi lander først om 1 time og ca. 30
minutter. Add!
Jeg skriver dette her i et word dokument på min computer, da
jeg ikke kan komme på nettet med Ryanair.
Jeg rejste med It manden til Danmark i onsdags for at hjælpe
min lillebror med at få hans 21 års fødselsdag op og stå. Den blev afholdt
fredag d. 15. August. Da vi ankom onsdag aften havde han ikke fået fat i stole,
musik, fadølsanlæg, fået tømt garagen, købt ind eller noget – det eneste han
havde gjort var at invitere en masse via FB.
Helt op til samme dag som festen var, lød antallet af gæster
på et sted mellem 9 og 50 personer….. længe leve ungdommen og folks mega
dårlige opdragelse til at vende tilbage!! Det viste sig der kom 47 mennesker
til spisning kl. Ca. 19.00 og samtidig lovede metrologerne tordenvejr, regnskyl
og vindstød af orkanstyrke og festen skulle afholdes delvist i mine forældres
garage og så i et par pavillioner udenfor…..
Som du kan se på billederne, endte det med at blive en
rigtig god fest og alting klappet, men jeg arbejdede også fra kl. 08.00 til
01.30 torsdag og igen fra kl. 08.00 fredag til ca. En time før gæsterne ankom,
hvorefter jeg gik over til servering mv. Da klokken ramte midnat fredag aften
måtte jeg kapitulere. Jeg var så TRÆT at det summede i mine knæ.
Inden vi tog af sted til Danmark, havde jeg brugt 24 timer
på at gør en af mine udlejers mega Spanioler agtige lejligheder klar til
udlejning. Jeg fik nøglerne torsdag kl. Ca. 14 og næste dag kl. 16.00 tjekkede
første hold gæster ind. Lejligheden var SÅ beskidt at det var helt skræmmende
og som du kan se på billederne var sengetøj, lagner mv. Mega mega klamme….
Da første hold gæster tjekkede ud, stod jeg på hoved fra kl.
11 til kl. 16 hvor næste hold tjekkede ind, altså samme dag. Her forsøgte jeg
at få lejligheden til at se mere indbydende ud – om det lykkes ved jeg ikke,
men lejerne trode de havde lejet min lejlighed, som jo er über lækker ned til
mindste detalje og med tagterrasse og 3 værelser men den som de havde lejet lå
ved siden af og er en 2 værelses lejlighed med to senge, et bord, 4 stole, et
sofabord og en mega klam stof sofa…. Selv i køkkenet var der ikke 2 ens glas og
viskestykkerne lignede noget jeg ville bruge til at vaske bil med!!
Så jeg håber et eller andet sted ikke at de lægger en review
for så hænger den på min profil og dermed mit navn – men det er jo ikke min
skyld at russerne ikke kan se forskel på to profiler.
Men altså, da de tjekkede ind var lejligheden SÅ ren at man
kunne slikke gulvet, sengetøjet var mit eget og dermed naturligvis nyvasket,
nystrøget og lækkert til mindste detalje. Håndklæderne var også mine egne og
dermed fri for pletter og igen naturligvis foldet korrekt og så de så endnu
mere indbydende ud. Prisen er selvfølgelig også sat derefter. Dvs. Den er
betragtelig billigere end min egen – som i øvrigt er udlejet frem til 3.
Oktober, ikke med en bookning men med flere forskellige og en masse gode penge
– som ville være endnu bedre hvis jeg havde flere bookninger eller et
fuldtidsjob, så jeg kunne la være med at bruge af indtjeningerne og dermed
lægge det hele til side….. det kan jeg ikke nu, da det næsten er min eneste
indtægt og dermed bliver jeg nød til at plukspise af dem og så er det lidt en
ond cirkel jeg aldrig kommer ud af…… L
Men som du måske kan forstå, så var jeg ret kvæstede da jeg
ankom til Danmark for at arbejde mere non stop – og i går lørdag og i dag
søndag har jeg så brugt på at rydde op efter festen. Jeg lander kl. Ca. Midnat
og skal så gå ud til min bil, køre en time hjem og så sove sove sove og
herefter op og gøre rent i min egen lejlighed som har været udlejet i 2 uger.
Gæsterne rejste vistnok i torsdags men har booket frem til søndag. Anyway, de
næste tjekker ind i morgen mandag kl. 16.00 så jeg har mega fucking travlt!
It manden havde to møder torsdag i Århus og et fredag og
lørdag morgen kørte jeg ham til bussen mod København hvor han skulle over og
besøge sin ven. I næste uge skal han arbejde hos et fitness center i København
og så kommer han hjem onsdag aften. Personligt kunne jeg godt bruge lidt mere
tid alene….. savner at være bare mig mig mig.
Jeg er gået for alvor i krig med min bog, men skriveriet er
så gået i stå pga. Den nye lejlighed som jeg har indrettet for min udlejer (og
hvor jeg får 25% af indtægterne, hvilket ikke er helt nok i forhold til
arbejdet men lige pt. Er det ok når det er for at komme i gang = på sigt tjene
flere penge) og så igen pga. Turen til DK.
Så når jeg har gjort rent i morgen, så skal jeg bare skrive
hele mandag aften og hele tirsdag og så det meste af onsdag, når først IT
manden er hjemme får jeg slet ikke skrevet noget. Jeg kan ikke koncentrere mig
når han er overfor mig og fra torsdag kommer hans kollega sikkert og sidder på
kontoret sammen med ham og så får jeg slet slet SLET IKKE lavet noget med
mindre jeg flytter mig selv fysisk ud af rummet og væk, men hvor?
Mit mål er at bogen skal sendes til korrektur når jeg tager
til Østrig til min lille nyfødte nevø’s barnedåb d. 27. September. Jeg VED at
alle vil sige noget i retningen af ”hvad laver du så Deirdre-Ann….?” og jeg VED
at jeg vil være i tvivl om hvad jeg skal sige, da jeg ikke selv føler jeg har
et rigtigt arbejde, men hvad er et
rigtigt arbejde egentlig?
Jeg er nok opdraget med at det er 8-16 og så hjem, men sådan
et job har jeg jo haft da jeg arbejdet i Dansk Supermarket. Det var pisse hårdt
og pisse fedt rigtig længe, men når lønnen ikke matcher de hudrede af timer du
lægger hver evig eneste uge og måned, så dør gejsten på sigt. I Dansk
Supermarked hedder det ”Ledelse under Ansvar” og det betyder ganske enkelt at
hvis du som leder syntes du kan klare dine opgaver på 3 timer pr. Uge så gør du
bare det og holder fri. Lønne er den samme som hvis du bruger 85 timer pr. Uge
– hvilket jeg ofte gjorde. Da jeg stoppede 14. December skulle jeg afspadsere 6
måneders overarbejde…. Som jeg meget hellere ville ha udbetalt og var jeg ikke
stoppet havde jeg aldrig fået lov (tid) til at afspadsere dem. Så et rigtigt
arbejde får jeg nok aldrig igen med mindre jeg også får en løn der matcher –
hvilket jeg nok ikke kan gøre mig selv værdig til, da jeg jo ikke har så meget
konkret erhvervserfaring.
Når man som jeg arbejder freelance og feks. Passer facebook
grupper, info mail og hjemmesider for forskellige mennesker, så har jeg jo ikke
så meget konkret at lægge frem, det er bare mine ord i en ansøgning som ikke
kan bakkes op af en tidligere arbejdsgiver og jeg kan ikke sige at jeg har arbejdet
dér og dér for jeg har kun arbejdet for mig selv de sidste 2-3 år som
freelance.
Jeg har jo spurgt Norman om jeg ikke må give et tilbud på at
administrere hans boliger, jeg ved kun at han har en i Danmark, en i Spanien og
en i Schwitz, men han har ikke vendt tilbage hvilket er mega mega MEGA naller.
Jeg gad virkelig godt stå for at vedligeholde OG udleje hans boliger når han
ikke selv bruger dem. Jeg er mega god til det jeg laver og jeg har færre
udgifter ved at administrere andres boliger, så det er sundere for min økonomi,
selv om det naturligvis er sjovere at passe sine egne boligere, eller ikke
sjovere, det er bare skønnere at ALLE pengene er mine, frem for at det kun er
feks. 25 eller 30%
Så jeg ville virkelig ønske at jeg kunne få flere lejligheder
og boligere at administrere – eller et job hvor jeg kunne få en fast indtægt så
jeg ikke behøver spise af penge som egentlig tilhøre lejligheden – jeg drømmer
også om at få en opsparing igen. Dvs. Jeg har en sådan konto, der står bare ca.
0 kr på den…..
Jeg har hyret en personlig Coach til 5 samtaler af den nette
sum af 6000 kr. Det er afsindig mange mange penge, men sidst jeg købte 5
samtaler til 500 kr pr. Samtale fik jeg ca. Nul og niks ud af det, så de penge
er ikke givet særlig godt ud. Nu har jeg så købt timer af hende der var min
coach da jeg selv læste til coach og hun er mega benhård, hardcore og super
super sej! Hvis jeg skulle ønske mig noget, ville jeg ønske mig 5 samtaler mere
med hende…… men seriøst det er jo en hel månedsløn at købe timer hos hende og
det kan jeg ikke tillade mig lige nu. Måske i det nye år….. I hope.
It manden har besluttet at han ikke vil bo i Spanien mere.
Det er jeg både okay med og ikke okay med. Jeg er okay med det fordi jeg ikke
syntes man skal bo nogen steder hvor man ikke har lyst men jeg er ikke okay med
det, fordi jeg har opgivet ALT i Danmark for at flytte ned til ham pga. Ham.
Jeg har knoklet røven ud af bukserne de sidste 2 år for at få min egen
virksomhed op at stå (udlejning) samtidig med at jeg har kæmpet mod
sprogbarriere, ensomhed, kulturforskelle og det enorme mega store knokelarbejde
der ligger i at bo sammen med et andent menneske – det har bare slidt så
forfærdeligt meget på mig at jeg slet ikke kan overskue nogensinde EVER at
skulle starte forfra igen. Derfor har jeg også valgt at jeg ALDRIG IGEN flytter
med som medfølgende kone til It manden eller nogen anden mand. EVER!!
Jeg vil IKKE opgive alt hvad jeg har opbygget for et andet
menneske igen, omkostningerne er for hårde og store. Jeg vil gerne kæmpe for at
finde en gylden fælles mellemvej, men at lukke og slukke alt pga. Ét menneske,
dét sker aldrig igen. Om det var en fejl i første omgang ved jeg ikke, men jeg
ved at jeg altid vil drømme om en Penthouse lejlighed……og en lækker bil…….ja
min bil var gammel, men den havde kun været ejet af mig og den var mega mega
fin og velholdt inden i, det var bare MIN BIL og ikke som nu, hvor jeg har en
tidligere udlejningsbil, en Nissan Micra med solskoldninger på lakken og som er
ramponeret af udseende, ren men ramponeret.
No more, jeg vil være mig selv lidt nærmere end jeg har
været før. Så her omkring 1. September flytter IT manden til Dublin i Ireland.
Det er Europas IT hovedsæde in case you did not know. Han har fundet et kontor
fællesskab som han vil prøve og samtidig mærke om byen er ham.
Til November skal vi være ude af den lejlighed vi bor i nu
og spørgsmålet er så om vi smider alle møblerne ud (vi har 192 kvm) hvilket IT
manden syntes vi skal gøre da det er alt for dyrt at transportere møbler rundt
i Europa. Eller om vi skal finde en lejlighed hvor jeg skal bo med møblerne. Vi
vil gerne ha en billigere husleje end de 1000€ vi betaler nu, og hvis vi skal
ha en billigere leje men samtidig plads til alle vores møbler, så skal vi
udenfor Marbella by – og jeg bor ikke alene i Spanien ude på bøh-landet. No
fucking way.
Så lige nu ved vi ikke hvad vi gør – om vi skal smide dem ud
eller beholde dem. Uagtet hvad så bliver jeg i Spanien indtil jeg ved hvad
verden ellers byder mig. Jeg tager ikke bare med til Dublin og sidder dér mens
IT manden går på arbejde hver dag. Så hellere være pendler kærester og bo hver
for sig, hvor jeg har et arbejde og noget at stå op til, frem for at ha
ingenting og en helt masse i et andet land.
Skulle det hele ændre sig, feks. Hvis jeg fik arbejde i
Dublin eller i Danmark, så vil jeg blot ansætte en til at passe mine
lejligheder, eller ikke passe, blot gøre dem rent og så selv lave
stikprøvekontrol i ny og næ. Det kan sagtens fungere, det gjorde det da jeg
lejet ud i København så naturligvis kan det også fungere den anden vej rundt.
Det er blot planlægning og er der noget jeg er god til, så er det orden og
planlægning.
Måske vores forhold holder til at være væk fra hinanden i en
periode indtil tingene ændre sig. Hvis det gør er det virkelig godt – men hvis
det ikke holder, så er det også lige nu okay med mig. Jeg vil gerne IT manden
men jeg syntes JEG har arbejdet SÅ MEGET på at få det til at fungere og jeg ser
ikke rigtig at han arbejder for OS og for VORES forhold.
Måske han gør, men i så fald er en af de ting han skal lære,
at melde ud. Fortælle mig hvad det er han tænker, føler og oplever. Jeg har
brug for en som taler til mig og som gerne vil de samme ting som jeg vil. Jeg
er ikke skruk, men jeg vil gerne vide om vi er på den vej der leder mod børn og
dermed en fælles familie en dag eller om vi ikke er. Lige nu ved jeg ikke hvad
IT manden tænker – og han er min kæreste gennem snart 3 år og jeg aner
ingenting…. Hvad sker der for det? Hvis han friet til mig nu, ville jeg sige
blankt nej. Jeg skal ikke giftes med en som jeg ikke er sikker på – og langt
langt mindre skal jeg ha børn.
Faktisk er jeg gået fra at ha de hedeste drømme om et skønt
romantisk havebryllup, et lækkert hus og 4 børn til at drømme om at være alene
og ha orden i min økonomi. Hele mit indre er trukket sammen og jeg kan ikke
rigtig rumme andre mennesker følelsesmæssigt i mit liv.
Hvis vi ender med at gå fra hinanden, så ser jeg ikke mig
selv få en kæreste igen. Ja jeg vil finde nogen og kneppe for hårdt men jeg vil
ikke ha en kæreste igen. Det er simpelthen ikke det jeg troede det ville være
og jeg ville ønske at jeg havde fået denne her indsigt meget tidligere i mit
liv i stedet for at bruge så mange år på at gå og drømme om at ha en kæreste –
for det at ha en kæreste er jo mega fucking opreklameret og selv om jeg godt
vidste at det ville være hårdt arbejde, så vidste jeg ikke at det også ville
være mega ensomt.
I don’t do ensom. Slut.
Så hvis jeg kunne vælge mit liv lige pt. Så ville jeg gerne
knokle røven ud af bukserne for min lille udlejnings og administrations
virksomhed og lave en masse projekter med It manden uden at være kærester med
ham, men jeg tror ikke at fremtiden ser sådan ud.
Jeg frygter hvad der vil ske med IT manden hvis vi går fra
hinanden. Han er SÅ MEGA GOD ET MENNESKE men han er bare ikke den rette for mig
(tror jeg) og hvis det viser sig at det er rigtigt, så vil jeg håbe at han vil
finde en ny kæreste rigtig rigtig hurtigt men det tror jeg ikke at han vil
gøre, desværre. Og det i sig selv lægger et mega pres på mig, følelsesmæssigt.
Hmmm nu er klokken 23.00.
På onsdag har jeg min sidste coaching session med min
fantastiske coach, det er mega naller, jeg har så meget brug for hende til at
hjælpe mig videre i alt det svære som jeg ved sker fra nu af og til januar.
Flytning, bog, arbejde, forhold, ikke forhold……. Mon jeg kan
klare mig selv? Kan jeg stadig flyde som en piftet gummibåd på et oprørt hav?
Jeg har ændret mig MEGET de sidste par år og jeg vil aldrig
fortryde at jeg tog til Spanien, om end at jeg gerne ville ændre
omstændighederne omkring min flytning herned.
Men jeg ved ikke hvad fremtiden bringer, jeg ved ikke hvor
jeg bor 1. December og jeg ved ikke om jeg har en kæreste når jeg bliver 37 år
til næste sommer eller om jeg har en når vi skriver 1. Marts - der er så mange faktore som jeg ikke ved
noget om i min nærmeste fremtid at det kan slå mig helt ud at tænke på det.
Nu vil jeg stoppe og pakke computeren væk – mine næsebor gør
ondt pga. Den tørre luft og pga. Den klamme arabers parfumefråseri……
yiiiiiiiiikkkkkkk
Og når jeg er hjemme om ca. 2-3 timer skal jeg huske at sove
5 kvarter i timen, mindst! Mandag bliver LANG.
fredag den 11. juli 2014
En Joke af en Jobsamtale og en Lang Ensom Sommer
Okay, lad mig starte hvor jeg slap sidst. Jeg var til jobsamtale via Skype til et drøm der 100% var mit drømmejob. Head of Hospitality Lab.... ohh yes.
Nå men ultra lang og tragikomisk historie kort, jeg blev interviewet til det forkerte job. Syret ikk? Hver gang jeg sagde noget i samtalen (som foregik på Engelsk) sagde fyren der interviewet mig: Thats not a part of this job bla bla bla - jeg havde siddet klar foran computeren en timer før samtalen startede. Jeg havde printet alt ud lige fra mit cv til min ansøgning til jobopslaget og naturligvis var jeg 200% forberedt og til stede. Det kan ikke siges at modparten var det samme.
Jeg sad ferbrilsk og kikkede på det jobopslag jeg havde printede ud og highlightede ting jeg kunne spørge ind til i en farve og ting jeg kunne tale om med en anden farve og så sidder manden og siger at det ikke er en del af jobbeskrivelsen.... kort historie: Det var den væreste jobsamtale ever! EVER!!
Næste dag fik jeg så en mail hvor i der stod "tak for dit besøg i vores hovedkvarter, alle syntes det var fantastisk at møde dig bla bla bla - du fik ikke jobbet" Jeg var sådan lidt Øhhhhh...... hvilket hovedkvarter? Hvem havde jeg mødt?
Så ikke nok med at jeg blev interviewet til det forkerte job - jobafslaget var nemlig på et job jeg slet ikke har søgt - så får jeg også et afslag som slet ikke er stilet til mig .... jammen seriøst, jeg ved ikke hvordan det er muligt at være SÅ indkompetent og naturligvis drømmer jeg stadig om at arbejde netop dér.... men hvor mange kender du lige der bliver fejl interviewet OG får et forkert afslag?
Jeg tænkte jeg kun havde en chance mere, så jeg sendte hele baduljen til Head of Head og Head i LA, håbede at han ville kunne skaffe mig et re-interview - og ellers se hvor latterligt hans firma var og hvor meget de åbenbart har brug for mig. Ingen af delene lykkes naturligvis.
Just my luck... :(
Nå men så gik tiden jo med at gå og glæde sig til det og med at styrtdykke bagefter.
It manden har fødselsdag d. 28. Juni og efter mange vrede timer alene over at han bare var gået fra mig og efterladt mig med mine tanker, købt jeg en dyr billet til Madrid, kørte i bus til Burgos og fandt ham på ruten og overrasket ham. Det var super hyggeligt og vi tilbragte et par dage sammen i Burgos før han tog videre og jeg tog tilbage - stadig uden at være særlig meget mere klog på vores forhold.
Selve turen derop var også kiks med kiks på - sådan er det bare i mit liv, ting kommer altid i stimer og her er det ofte lort.
Jeg har kvittering på at jeg har købt busbilletter tur retur fra Madrid til Burgos. Da jeg står i Lufthavnen og skal med bussen er jeg ikke på listen og de er ret ligeglade med at jeg har kvittering på at jeg har betalt. Jeg må købe nye (66€ x 2 som så egentlig er x 4 da jeg jo havde købt dem én gang!) Men bussen jeg kan få billet til køre så fra Busstationen og ikke fra lufthavnen, så ind i en taxi til 44€ til Busstationen. Vente vente vente.
Ankomst til Burgos - på ca. 4 timer går jeg 22-25 km og det er rocker varmt. Så ser jeg at It manden tjekekr ind et sted, men lige i det løber min telefon død for strøm, så jeg må trave videre til jeg ser en cafe. Køber en lille flaske vand (25cl) til 2€! Optrækkeri!
Får strøm og kan se at jeg ikke kan gå dertil i dag, så jeg tager en taxi - som koster 57€ så da jeg ankommer til Alberguet er jeg helt blanket af for penge og må skylde Albergue Mor penge indtil jeg har fundet It manden.
Jeg var 20 gange ved at vende om at bare udmattelse og følelsen af at jeg ikke orkede mere....
Da jeg kom tilbage døde min iphone om formiddagen og om eftermiddagen døde min elskede computer. Begge dele røg til reperation i Mac butikken. Da jeg skal vente i 2 uger er jeg ved at dø og kaster mig over at male en kommode alt imens jeg passer info mails for det firma jeg arbejder for via en skod ipad og dutter løs med min finger så den er ved at falde af.
Da jeg så endelig skal hente min computer, kan de ikke finde den...... ja du tror det er løgn men Appel butikken i Marbella havde mistede min Macbook air....... og jeg har den dyreste og længste garanti på og nu ved ingen hvor den er. Pist væk. Jeg var SÅ arrig at jeg var ved at tude i butikken.... oven i dur den nye telefon jeg havde fået ikke - noget med at de har haft en fejlproduktion.... up my arse!
Dagen efter finder de - til deres eget held - min computer og jeg får den igen.
I mellemtiden har Spanien tabt noget så lesterligt i fodbold og en eller anden idiot afreagere på min bil og sparker sidespejlet af som vender ind mod fortovet.... samtidig betaler firmaet som IT manden arbejder for ikke løn før i dag d. 11. juli selv om de fik fakturaen d. 20. juni - det vil sige at jeg heller ikke får løn før..... så jeg er alene, uden computer, med defekt bil og nul cash.....
Nogle gange fatter jeg simpelthen ikke hvorfor jeg forsætter med at leve - det er jo op af bakke hver evig eneste dag. Burde det ikke være nemmere, bare lidt, jo ældre man bliver?
Min revisorregning var på 10.000 kr, min restsskat var på 1500 kr og jeg har tjent knap 60.000 kr i 2013.....ikke at jeg kan mærke at der er sket en stigning på ca. 20.000 kr.
Midt i lortestimen traf jeg en beslutning om at hyre den eneste coach jeg nogensinde har kunnet lide, men som også er hammer hammer HAMMER dyr (1200 kr i timen) hvilket er grunden til at jeg ikke har gjort det før - men nu gjorde jeg det og på en dag betalte jeg over 20.000 kr i regninger inkl. 6000 kr til min coach - så nu er pengene fra Gården brugt op og det blev hverken til en lækker taske eller andet luksus som for evigt ville minde mig om at jeg solgte og blev fri.
- jeg har forresten stadig ikke fortalt - eller talt med min Gudfar, så man kan sige jeg har valgt at trække strudse kortet. Jeg har stukket hoved i jorden og taler ikke til ham - jeg ringer ikke og han ringer ikke og jeg er 100% sikker på at small town sladder har ladet ham vide at jeg har solgt så nu er jeg endnu mere dødsensangst for at besøge ham. Han slår mig, om ikke ihjel så slår han mig. Måske han kaster ting efter mig. Engang tyret han en gaffel efter mig som ramte mig i hovedbunden. Jeg tør ikke tage derud men jeg har også ondt af ham et sted, han er gammel, 87 år og han er alene. Ingen mennesker burde være alene....
Noget andet, jeg har talte med Norman. Der var en storbrand hernede og pga. den skrev vi lidt frem og tilbage. Han lejer også ud på samme måde som jeg og da jeg lige havde haft min første coaching dag dagen før, var jeg kæk så jeg spurgte ham om han ikke havde brug for en til at styre hans ejendomme for sig - jow han havde tænkt sig at ansætte en på fuldtid. Jeg foreslog naturligvis at han ansatte mig - det ville være så skønt med mere af den slags, det er hårdt arbejde men jeg kan lide det og jeg tjener godt på det når det går godt - håber aldrig jeg kommer til at opleve at det går dårligt igen i mit liv!
Jeg tvivler nu stærkt på at han vælger mig, men jeg syntes selv jeg var ret sej at jeg spurgte. Det var som om jeg kunne alt den dag - det var så kun den dag.
Jeg har lovet min coach at jeg vil løbe 5 km hver dag resten af Juli, so far går det okay. Jeg er mega træt og vil gå i seng nu. Klokken er 22.35 fredag aften.
P.S: Jeg fik forresten en nevø samme dag som jeg talte med Norman. Han bor i Østrig og er søn af min ældste storebror som også hedder Norman. Han er sund og rask og rålækker!
Nå men ultra lang og tragikomisk historie kort, jeg blev interviewet til det forkerte job. Syret ikk? Hver gang jeg sagde noget i samtalen (som foregik på Engelsk) sagde fyren der interviewet mig: Thats not a part of this job bla bla bla - jeg havde siddet klar foran computeren en timer før samtalen startede. Jeg havde printet alt ud lige fra mit cv til min ansøgning til jobopslaget og naturligvis var jeg 200% forberedt og til stede. Det kan ikke siges at modparten var det samme.
Jeg sad ferbrilsk og kikkede på det jobopslag jeg havde printede ud og highlightede ting jeg kunne spørge ind til i en farve og ting jeg kunne tale om med en anden farve og så sidder manden og siger at det ikke er en del af jobbeskrivelsen.... kort historie: Det var den væreste jobsamtale ever! EVER!!
Næste dag fik jeg så en mail hvor i der stod "tak for dit besøg i vores hovedkvarter, alle syntes det var fantastisk at møde dig bla bla bla - du fik ikke jobbet" Jeg var sådan lidt Øhhhhh...... hvilket hovedkvarter? Hvem havde jeg mødt?
Så ikke nok med at jeg blev interviewet til det forkerte job - jobafslaget var nemlig på et job jeg slet ikke har søgt - så får jeg også et afslag som slet ikke er stilet til mig .... jammen seriøst, jeg ved ikke hvordan det er muligt at være SÅ indkompetent og naturligvis drømmer jeg stadig om at arbejde netop dér.... men hvor mange kender du lige der bliver fejl interviewet OG får et forkert afslag?
Jeg tænkte jeg kun havde en chance mere, så jeg sendte hele baduljen til Head of Head og Head i LA, håbede at han ville kunne skaffe mig et re-interview - og ellers se hvor latterligt hans firma var og hvor meget de åbenbart har brug for mig. Ingen af delene lykkes naturligvis.
Just my luck... :(
Nå men så gik tiden jo med at gå og glæde sig til det og med at styrtdykke bagefter.
It manden har fødselsdag d. 28. Juni og efter mange vrede timer alene over at han bare var gået fra mig og efterladt mig med mine tanker, købt jeg en dyr billet til Madrid, kørte i bus til Burgos og fandt ham på ruten og overrasket ham. Det var super hyggeligt og vi tilbragte et par dage sammen i Burgos før han tog videre og jeg tog tilbage - stadig uden at være særlig meget mere klog på vores forhold.
Selve turen derop var også kiks med kiks på - sådan er det bare i mit liv, ting kommer altid i stimer og her er det ofte lort.
Jeg har kvittering på at jeg har købt busbilletter tur retur fra Madrid til Burgos. Da jeg står i Lufthavnen og skal med bussen er jeg ikke på listen og de er ret ligeglade med at jeg har kvittering på at jeg har betalt. Jeg må købe nye (66€ x 2 som så egentlig er x 4 da jeg jo havde købt dem én gang!) Men bussen jeg kan få billet til køre så fra Busstationen og ikke fra lufthavnen, så ind i en taxi til 44€ til Busstationen. Vente vente vente.
Ankomst til Burgos - på ca. 4 timer går jeg 22-25 km og det er rocker varmt. Så ser jeg at It manden tjekekr ind et sted, men lige i det løber min telefon død for strøm, så jeg må trave videre til jeg ser en cafe. Køber en lille flaske vand (25cl) til 2€! Optrækkeri!
Får strøm og kan se at jeg ikke kan gå dertil i dag, så jeg tager en taxi - som koster 57€ så da jeg ankommer til Alberguet er jeg helt blanket af for penge og må skylde Albergue Mor penge indtil jeg har fundet It manden.
Jeg var 20 gange ved at vende om at bare udmattelse og følelsen af at jeg ikke orkede mere....
Da jeg kom tilbage døde min iphone om formiddagen og om eftermiddagen døde min elskede computer. Begge dele røg til reperation i Mac butikken. Da jeg skal vente i 2 uger er jeg ved at dø og kaster mig over at male en kommode alt imens jeg passer info mails for det firma jeg arbejder for via en skod ipad og dutter løs med min finger så den er ved at falde af.
Da jeg så endelig skal hente min computer, kan de ikke finde den...... ja du tror det er løgn men Appel butikken i Marbella havde mistede min Macbook air....... og jeg har den dyreste og længste garanti på og nu ved ingen hvor den er. Pist væk. Jeg var SÅ arrig at jeg var ved at tude i butikken.... oven i dur den nye telefon jeg havde fået ikke - noget med at de har haft en fejlproduktion.... up my arse!
Dagen efter finder de - til deres eget held - min computer og jeg får den igen.
I mellemtiden har Spanien tabt noget så lesterligt i fodbold og en eller anden idiot afreagere på min bil og sparker sidespejlet af som vender ind mod fortovet.... samtidig betaler firmaet som IT manden arbejder for ikke løn før i dag d. 11. juli selv om de fik fakturaen d. 20. juni - det vil sige at jeg heller ikke får løn før..... så jeg er alene, uden computer, med defekt bil og nul cash.....
Nogle gange fatter jeg simpelthen ikke hvorfor jeg forsætter med at leve - det er jo op af bakke hver evig eneste dag. Burde det ikke være nemmere, bare lidt, jo ældre man bliver?
Min revisorregning var på 10.000 kr, min restsskat var på 1500 kr og jeg har tjent knap 60.000 kr i 2013.....ikke at jeg kan mærke at der er sket en stigning på ca. 20.000 kr.
Midt i lortestimen traf jeg en beslutning om at hyre den eneste coach jeg nogensinde har kunnet lide, men som også er hammer hammer HAMMER dyr (1200 kr i timen) hvilket er grunden til at jeg ikke har gjort det før - men nu gjorde jeg det og på en dag betalte jeg over 20.000 kr i regninger inkl. 6000 kr til min coach - så nu er pengene fra Gården brugt op og det blev hverken til en lækker taske eller andet luksus som for evigt ville minde mig om at jeg solgte og blev fri.
- jeg har forresten stadig ikke fortalt - eller talt med min Gudfar, så man kan sige jeg har valgt at trække strudse kortet. Jeg har stukket hoved i jorden og taler ikke til ham - jeg ringer ikke og han ringer ikke og jeg er 100% sikker på at small town sladder har ladet ham vide at jeg har solgt så nu er jeg endnu mere dødsensangst for at besøge ham. Han slår mig, om ikke ihjel så slår han mig. Måske han kaster ting efter mig. Engang tyret han en gaffel efter mig som ramte mig i hovedbunden. Jeg tør ikke tage derud men jeg har også ondt af ham et sted, han er gammel, 87 år og han er alene. Ingen mennesker burde være alene....
Noget andet, jeg har talte med Norman. Der var en storbrand hernede og pga. den skrev vi lidt frem og tilbage. Han lejer også ud på samme måde som jeg og da jeg lige havde haft min første coaching dag dagen før, var jeg kæk så jeg spurgte ham om han ikke havde brug for en til at styre hans ejendomme for sig - jow han havde tænkt sig at ansætte en på fuldtid. Jeg foreslog naturligvis at han ansatte mig - det ville være så skønt med mere af den slags, det er hårdt arbejde men jeg kan lide det og jeg tjener godt på det når det går godt - håber aldrig jeg kommer til at opleve at det går dårligt igen i mit liv!
Jeg tvivler nu stærkt på at han vælger mig, men jeg syntes selv jeg var ret sej at jeg spurgte. Det var som om jeg kunne alt den dag - det var så kun den dag.
Jeg har lovet min coach at jeg vil løbe 5 km hver dag resten af Juli, so far går det okay. Jeg er mega træt og vil gå i seng nu. Klokken er 22.35 fredag aften.
P.S: Jeg fik forresten en nevø samme dag som jeg talte med Norman. Han bor i Østrig og er søn af min ældste storebror som også hedder Norman. Han er sund og rask og rålækker!
søndag den 30. marts 2014
Marts 2014 Går på Held
Men det føler jeg ikke at jeg har gjort. Eller at jeg gør. Jeg lever, jeg er men jeg er ikke fuldt ud. Det er som om jeg blot ER. Her. Giver det mening?
I dag er min Gudfars 87 års fødselsdag, jeg er ikke i Danmark, det var ellers min mening. Jeg har ondt af at han sidder alene på sin fødselsdag og hans helbred skranter også, han spiser ikke rigtig noget og har både bronkitis, astma og dårlige lunger efter et liv som landmand. Det er synd syntes jeg.
Min plan var at tage hjem og besøge ham, har ikke været der siden før jul - jeg har faktisk end ikke ringet, men det er mere fordi den ene dag er gået med den anden og jeg er aldrig alene så jeg kan ikke ringe når der er andre til stede, det kan jeg bare ikke og så tager den ene dag som sagt den anden og nu har jeg bare monster dårlig samvittighed over at jeg ikke har ringet..... men på den anden side så har han heller ikke ringet til mig.
Og jeg har endda to telefoner og jeg har altid min Danske telefon i nærheden af mig af samme grund. Jeg har i stedet for købt en lille mad gave til ham gennem Osuma.dk, hvor jeg har købt ting jeg ved han godt kan lide men aldrig selv ville købe da han KUN handler ved Købmanden og ikke ved Coop Danmark (sådan nogle svindlere kan jeg høre ham sige.....)
Jeg har købt følgende:
Abonner på:
Opslag (Atom)


