Her til aften er jeg alene hjemme for første gang i måske flere måneder. Jeg er efterhånden aldrig alene mere og jeg savner det helt sindssygt meget.
For nemhedens skyld - eller for dovnskabens så indsætter jeg et brev jeg netop har skrevet til en veninde, det forklare meget godt hvad der sker i mit liv lige nu....
Kæreste Lita
Hvor er det dog SKØNT at høre fra dig!!!
Jeg er også alene hjemme, for første gang i måske 2-3 måneder og jeg aner slet ikke hvad jeg skal lave..... ofte til daglig når vi altid er sammen, XXX arbejder jo hjemmefra, så vi er altid sammen og når vi er det så tænker jeg tit på at hvis jeg nu var alene så ville jeg lave dit og dat og dut men nu når jeg så ER alene hjemme, ja så aner jeg ikke hvad jeg skal lave....
Det har været rigtig rigtig godt med terapeuten - og jeg har slet ikke tænkt på at flytte ud siden hun var her sidst, så det ser jeg som en positiv ting. Det som stadig halter er at jeg ikke ved om jeg elsker XXX, jeg holder utrolig meget af ham, det kan jeg helt klart mærke men jeg ved ikke om jeg elsker ham......det er som om mine følelser er helt lammet. Det er ikke kun mine følelser med XXX det kniber med at mærke, det er alle slags følelser.....det er svært at forklare men det føles bare mærkeligt når jeg prøver at føle noget, så nu er jeg holdt op med at prøve at føle noget og tænker at der nok kommer følelser af en eller anden slags, når der kommer mere ro på alting.
Det som nok genere mig mest, er at jeg fornemmer at mine Mor ikke syntes at XXX er den rigtige for mig. Har du nogensinde prøve det? Jeg mener, det er selvfølgelig ikke en selvfølge at ens forældre kan lide ens valg af partner, men i det mindste kan de da holde mund om det hvis de ikke er enige ikk?
Min mor syntes XXX "bruger for meget tid på sin computer" og set fra et alm. synspunkt bruger han også rigtig meget tid på den og set fra et jysk landmands synspunkt så lever han på nettet. Men det ER JO HANS JOB!
Når mine søskende er hjemme, er de hjemme en fredag aften, lørdag og så afsted igen søndag. De arbejder ikke men er blot hjemme i den tid. Når vi er hjemme er vi måske hjemme i 14 dage og så arbejder XXX mandag til fredag ved at sidde med computeren fra kl. 8 til 18 - det er mange timer men det svare jo til at ha et kontor job, hvor han bare gik ud af døren og man ikke så ham før han var hjemme igen. Men fordi han kan arbejde fra hele verden, så har vi mulgihed for at være i DK mens han arbejder og det ser jeg som en luksus og en gave mens mine forældre ser det som om at han lever og gemmer sig bag sin computer.
Da jeg var hjemme sidst hjalp jeg min mor med at male min storebrors hus en mandag formiddag. I en samtale siger min mor til mig at hun ville ønske jeg havde et rigtig job........ et rigtigt job?
Hvis jeg havde et "rigtig job" så ville jeg arbejder fra 8-18 i Spanien til 4€ i timen og dermed ikke ha mulighed for at hjælpe min mor med at male en mandag formiddag i Danmark......det sagde jeg til hende men hun forstod det ikke - og jeg forstår ikke at hun ikke forstår.
Jeg tjener jo mere ved at leve som jeg gør og mit job er fleksibelt, ligesom XXXs er. Naturligvis ville jeg ønske der var ting som var anderledes men jeg føler jeg er på rette vej rent jobmæssigt.
Det er SÅ frustrerende Lita - at ens forældre ikke ser positivt på det man laver!
Nå men ok om det, jeg syntes det er MEGA FEDT at I måske får en ny og større lejlighed! Det er som om alt flasker sig for Jer! :) Det er da bare mega mega luksus! Og faktisk så er det jo et plus at der ikke er et helt nyt køkken i lejligheden, når I nu er sådan nogle madnørder så er det jo skønt at I kan sætte det køkken ind I selv gerne vil ha, med de ting I gerne vil ha - og en 4 værelses lejlighed er alligevel en ret stor lejlighed. Hvor mange kvm er den på??
Send mig endelig billeder hvis det bliver til noget :)
Siden jeg skrev sidst er der sket meget. Jeg fik et mega flip på min kæreste den weekend hvor jeg pakkede lejligheden ned, jeg var så presset og træt efter at jeg i 7 dage i træk havde været oppe kl. 7 knoklede hele dagen og i seng langt over midnat. I de dage havde jeg også fået mega dårlig søvn og så havde jeg alle tankerne med og omkring vores forhold - det kørte slet slet ikke og samtidig var vi i DK så vi skulle jo se at få det til at fungere......jeg orkede bare ikke mere......og så kom dråben da han ringede og vækkede mig for at blive hentede i Albertslund hos en ven piv stiv kl. 2-3 stykker om natten. Jeg var SÅ TRÆT at jeg overvejede at lyve for ham, at sige at bilen ikke kunne starte eller noget......jeg ville at han skulle tage en taxi men min økonomiske hjerne tænkte også at det var dyrt så jeg hentede ham. Mens jeg holdt der kom han ikke ud, da jeg ringede ringede hans gamle lorte telefon ikke - så jeg holder i fucking Albertslund en hverdags aften kl dolk om natten og manden svare ikke på smser eller opkald. Jeg overvejede 300% at køre fra ham.
Da han endelig kom flippede jeg så meget ud som jeg slet ikke kan huske at jeg har gjort i mange mange år. Det var som om alle mine frustrationer og alt mine vrede og alt min sorg og alt min smerte bare kom ud på én gang, på ham. Ja det var måske lidt synd og jeg ved at jeg var ekstraordinær led ved ham, men jeg syntes stadig at han fortjener og fortjente det. At blive ignoreret og overset og glemt i et forhold er SÅ EKSTREMT SMERTEFULDT at jeg slet ikke kan sætte ord på det.
Jeg skreg af min kæreste og sagde at jeg ikke ville mere. Nu var det slut. Jeg ville flytte fra ham. Jeg ville sove og ha ro og stilhed og være alene. At være sammen med ham giver mig mere smerte end det giver mig ro og glæde. Alt det, og meget mere sagde jeg.
Da vi kom hjem gik jeg i seng uden at kysse ham godnat, for første gang i hele vores forhold. Næste dag kunne jeg se at han havde grædt.
Oven i alt det her, aflyste vores terapeut vores aftalte tid, da hun var kommet til at dobbelt booke og af en eller anden sindssyg grund ikke kunne aflyse det andet par. Med hjælp fra en veninde fandt jeg frem til en terapeut som hedder Katrine, skæbnen ville at hun var i Marbella, Spanien på ferie da vi kom hjem og hende har vi efterfølgende haft besøg af to gange her i Spanien.
- og det har gjort UNDERVÆRKER!!!
Jeg kan 100% sige at uden hendes hjælp, så havde jeg ikke en kæreste i dag. Punktum.
Jeg var der hvor jeg bare ville ha ro og søvn i mit liv - inklusiv bekræftigelse og kærlighed og lidenskab og mange andre ting. Det fik jeg ikke, ingen af delene, så hvorfor være i et forhold?
Hvis jeg var single og alene ville jeg få det hele, af mig selv, eller måske ikke, men så ville jeg heller ikke forvente at få det og sidde tilbage med en daglig skuffelse og en daglig følelse af ikke at få det jeg gerne ville ha.
En af de ting vi har talt om med terapeauten er hvor forskelligt min kærestes og mit kærlighedssprog er. Jeg taler om fremtiden og drømme og ønsker og han taler om her og nu og nul fremtid. Jeg har fundet ud af at small talk ikke er noget han kender til, for ham taler man kun om ting der skal blive til noget, ting som skal ske. Så når jeg har talt om fremtiden og om det hus vi skal bygge en dag - en drøm jeg har men også en drøm jeg godt kan leve uden at få opfyldt - så vil min kæreste ikke tale om det, fordi det for ham er det samme som at nu går vi igang med den drøm.......
Ja SUPER MÆRKELIG måde at tænke på, men det er åbenbart sådan han tænker og det må jeg jo lære at acceptere, hvilket jeg også godt kan, hvis bare jeg VED at det er sådan det fungere i hans hoved!
En anden ting jeg har fundet ud af, som jeg godt viste omkring mig selv men ikke omkring min kæreste er, at mig filter her i livet, altså det filter der er foran mit hjerte og foran min krop er stormasket, forstået på den måde at jeg suger 90% af alt hvad jeg oplever ind, helt ind. Af både godt og ondt.
Læser jeg noget forfærdeligt kan jeg bruge dage på at tænke over det, føler jeg noget kan jeg bruge dage på at tænke over det osv.
Min kærestes net er så finmasket som en te-si!! Næsten ingenting når igennem til hans hjerte, sjæl og følelser. Dvs. når jeg siger noget, så når det næsten aldrig igennem. Han er super god til at sige til sig selv: Dét kan jeg ikke gøre noget ved (feks. krigen i Syrien) så derfor gider jeg ikke tænke mere på dét og så tænker han ikke mere på det. OVERHOVED. Never. Bare sådan. Punktum.
Jeg kan jo tænke i et væk over alt muligt og hvis nogen siger noget grimt til mig, kan jeg bruge (år) på at komme mig over det, hvor min kæreste bare tænker: Sikke en nar og så bruger han ikke mere krudt på det.
Jeg siger ikke at jeg ville ønske jeg var 100% som ham, men jeg ville ønske at jeg var MERE som ham, mere hårdhudet, mere finmasket i mit filter.....
Nu er vores udfordring at min kæreste skal lukke mere op, og jeg skal prøve at lære at bruge mindre tid på de ting som ikke nødvendigvis fortjener min tid og det er svært. Rigtig svært. For os begge.
Men lige nu fungere det godt - faktisk fungere det så godt at jeg er bange for at rose min kæreste, for jeg er bange for at han så vil tage det for givet og falde tilbage i den gamle rille og SÅ skrider jeg. That's for sure.
Jeg orker ikke at leve sådan igen.....så det går godt mellem os, stille og roligt men mine følelser er stadig manglende, måske ikke manglende men jeg har ikke sug i maven og jeg ved stadig ikke om jeg elsker ham. Jeg føler ikke mere at han er som en bror for mig, men jeg har heller ikke sug i maven og afsavnstanker - men så igen, vi er heller aldrig fra hinanden.....så det hænger nok lidt sammen.
Det som irritere mig mest i øjeblikket er, at min mor er begyndt at give (slet skjulte) hentydninger omkring hvorvidt min kæreste er den rette for mig - se ovenstående brev til Lita. Det er som sådan også okay at min mor stiller spørgsmålstegn ved mit valg af kæreste, men når jeg så fastholder at jeg syntes han er den bedste for mig, så syntes jeg ikke det er okay at forsætte. Det er som om min mor syntes at jeg burde få et par børn, med min kæreste og går det så ikke (mellem os) så er det jo ikke en katestrofe for så HAR JEG JO FÅET BØRN. Det er som om det at få børn, for mig mor er alfa og omega.
For mig er det hip som hap. Jeg er 100% okay med tanken om at jeg måske aldrig får børn. Måske jeg vil græde over det når jeg bliver ældre eller hvis det var fastlagt at jeg aldrig skulle eller ville eller kunne få børn, det kan jeg jo ikke sige på nuværende tidspunkt, men for mig er det en okay tanke at skulle leve de næste 40 år uden egne børn. Men for min omgangskreds er det som om jeg er sindssyg fordi jeg ikke ønsker børn.
Min veninde Anika har fået en dreng og hun troede han kunne passe ind i deres liv men nu kan hun se at de har måttet planlægge deres liv efter ham - hun siger ikke direkte at hun har fortrudt, men hun siger at hvis hun havde vidst hvor hårdt det var, så var han ikke blevet til........ og da jeg samtidig heller ikke er skruk, ja så ser jeg ingen grund til at kaste mig i grams med at få børn med en kæreste jeg ikke er 100% sikker på......
Jeg vil heller elskes 100% af min kæreste end at undvære 100% kærlighed fra min kæreste fordi vi fik et barn sammen. Total egoistisk men sådan tænker jeg. Jeg vil hellere elskes end jeg vil ha børn.
Og nu, nu vil jeg børste tænder og gå ind i sengen og sove. Om et par timer kommer min piv stive kæreste sikkert hjem. I nat er også natten hvor vi går fra sommertid til vintertid. Gad vide hvor jeg er om ét år fra i dag??
P.S: har forresten forstadiget til en giga mega øm rød bums på hagen........blot til info....
Viser opslag med etiketten Hemmeligheder. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hemmeligheder. Vis alle opslag
lørdag den 26. oktober 2013
torsdag den 25. juli 2013
35 år ....!
Så blev jeg 35 år - puha hvor tiden går!
Min fødselsdag var faktisk ikke særlig god, eller jow det var den men jeg blev bare skuffet alligevel.
Dagen før min fødselsdag, altså d. 20 juli var vi til 40 års fødselsdag hos en af It mandens venner's kæreste, som har fødselsdag samme dag som jeg, nemlig 21. juli.
Dagen før igen, altså d. 19. juli var It manden og min lillebror og hans venner på vild druk, så jeg tænkte at det ville blive nemt at overholde vores aftale om ikke at drikke os fulde til den 40 års fødselsdag om lørdagen. Men ak og ve, der var så mange af It mandens venner til festen at han blev mega mega fuld!
Og jeg syntes festen var SÅ DØD SYG! Da klokken var 12 var jeg mere end parat til at tage hjem, men vi blev til klokken 04.30......shit hvor var det en lang lang fest!
For det første blev alle piv stive og jeg var bare fast besluttet på at jeg ikke gad ha tømmermænd på min 35 års fødselsdag. Dernæst så blev festen hurtig inddelt i grupper, alle dem fra Brasilien talte sammen inkl. dem fra Spanien, mændene var delt op i to grupper - en nørd gruppe og en business gruppe og så var der pigerne, der var en "jeg er ultra tynd og russerluderagtig at se på" gruppe og en gruppe for alle mødrene og så en gruppe på tre danskere, hvoraf den Fede KO var en af pigerne og jeg var den anden og en kvinde fra en anden spansk by var den tredje.
Jeg prøvede at tale med alle, men det virkede ikke - mødrene talte kun om deres børn, skoler, skole fees, tøj, priser og bla bla bla - Spanioler/Brasilianer gruppen talte kun på Spansk og iøvrigt også kun om børn og tøj, Luder-look-a-like gruppen talte kun om tøj og penge og viste deres smykker frem i et væk!
Der var en som havde de vildeste Ole Lyngaard smykker, lavet af Charotte Lynggaard. Jeg tror uden sammenligning at hun havde smykker på for mere end 300.000 kroner! En af ringene VED jeg koster 85.000 dkr for jeg har selv siddet og pudset den model op for mange år siden, da jeg var igang med at læse til Guldsmed. Den er også utrolig smuk - men slet ikke til prisen - hvis du altså spørger mig!
Når It manden får noget at drikke bliver han så super snaksagelig, så jeg ville virkelig gerne være sammen med ham, tale med ham og hygge mig over at vi nu var til en fest sammen - vi kommer nemlig ultra sjældent ud. Dette er 3 gang på halvanden år!
Men alle fyrene ville snakke med ham og jeg fik to gange direkte besked på at gå over til kvinderne så de kunne tale sammen i fred......øhhh okay så............og hvilken en af jeres hjernedøde koner skal jeg så tale med?? Hende der har patter til under hagen? Hende den materalistiske med smykkerne? Hende der ligner en luder? Hende der har taget 20 kg på og ikke selv opdaget det, og derfor har klemt sig ned i en buksedragt? Hende med hængepatterne? Hende der ikke har trusser på og som smider sig på solsengen så jeg kan kikke lige op i livmoderen på hende? Hende der bagtaler alt og alle? Hende der bare er intetsigende i alt hvad hun laver, gør, tænker, mener og føler? Hende der altid taler om børn? Hende der kun kan tale om penge? Eller hende der syntes spanske børnehaver er det vildeste?
Sig mig hvem jeg skal tale med???
Det endte med at jeg talte med deres tjeneste pige og hendes veninde og hjalp dem i køkkenet med at gøre rent og da It manden's vens's datter som er ca. 7 år for 3 gang sad på trappen og græd kl. 01 om natten, tog jeg hende i hånden og gik op på hendes værelse og læste en kæmpe prinsessebog for hende, indtil hun faldt i søvn kl. 02.00, så puttet jeg hende og skulle til at gå ned til gæsterne nedenunder, da jeg høre dørtelefonen til porten ringe.
Jeg kikker på skærmen og kan se at politiet står derude, så jeg skynder mig at hente dem som holdt festen. Det viste sig at være Guarda Civil som stod udenfor, hvad de ville ved jeg ikke men stemningen var ligesom ikke den samme bagefter - en times tid senere sad vi endelig i en taxi og kørte hjem.
Jeg gik også rundt med hende der blev 40 år's baby på ca. 3 måneder i næsten en time, deres tjenestepige kunne ikke få hende til at falde i søvn og stressede over at hun græd - jeg havde intet andet at lave så jeg lullet rundt med hende på græsplænen indtil hun faldt i søvn.
Og ellers tale jeg med tjenestepigerne - den ene af dem talte vildt godt engelsk og ville måske gerne ha lidt ekstra arbejde når dem hun arbejde for ikke var hjemme, så nu krydser jeg finger for at hun ringer på min telefon, så jeg kan få en rengøringsdame i ny og næ - jeg skal ikke bruge en fast eller hver uge men bare til de få gange hvor jeg ikke selv kan nå det.
Selve festen var super, masser af sushi (mums) og vin, øl, sprut mv. i overflod - der var overhoved ikke sparet på noget og det hele så vildt flot ud, så den side manglede intet. Der var også en super flot kage - som desværre bare var mega tør og mega sød og total uspiselig men det sagde jeg ikke til nogen!
Noget andet mærkeligt var også, at fødselaren slet ikke pakkede bare én gave ud - ikke en eneste gave blev pakket op!!! Blomsterne som folk kom med var ikke bundet ind i vand, og blev ikke sat i vand, så som aftnen skred frem hang de mere og mere med hoved........i MIN VERDEN er det total respektløs overfor gæsterne som har haft blomsterne med, at man ikke viser bare MINIMAL interesse for deres gave!!!
Og jeg syntes det er vildt mærkelig at de ikke pakker gaver op og siger tak! Det var det samme sidste år, da hendes mand (It mandens ven) havde fødselsdag, igen blev gaverne ikke pakket op og der blev ALDRIG sagt tak for gaven og den dag i dag ved jeg stadig ikke om vores gave faldt i god jord, om den var brugbar osv. Det samme sker nu, med vores gave - jeg aner ikke om hun syntes den var fin eller ej og jeg får aldrig et tak - næste gang jeg skal til noget derude så vil jeg stærkt overveje om det er gaven værd!
Men altså, død syg fest og It manden var mega stiv på min fødselsdag - han kom godt nok op kl. 10 og min lillebror havde dækket morgenbord - sikkert på ordre fra mor - og sammen spiste vi.
Min fødselsdagsgave fra It manden var et gavekort han selv havde lavet, hvorpå jeg fik penge til at shoppe løs for og der stod at nu tog vi afsted - så som sagt så gjort, vi kørte til Puerto Banus og shoppede eller bare osede for jeg var slet ikke i humør til at shoppe og jeg vidste at min dejlige kæreste bare ville være sød men egentlig mest havde lyst til at sove, han var SÅ slidt.
Så vi spiste en is på havnen i Puerto Banus og kørte hjem og tog en lur, så stod vi op, kom i tøjet og tog ud og spiste på en mega hyggelig restaurant som vi sammen havde fundet for et stykke tid siden. It manden havde i dagens anledning taget butterfly på - men ikke en hvilken som helst butterfly, men en af træ..... ja det lyder mega mærkeligt men den var faktisk rigtig fin. En dag lægger jeg et billede ind :)
Så alt i alt en alt for begivenhedsløs dag for mig - den var nøjagtig lige så intetsigende som sidste år, hvor vi var i Italien. Tror jeg må tage mere hånd i hanke om min egen dag i fremtiden, så den bliver som jeg gerne vil - ingen kan jo læse mine tanker.
En ting vil jeg dog sige, hvis jeg nogensinde holder en fødselsdag/fest hvor en anden deltager i festen har fødselsdag efter midnat, som feks. var tilfældet til denne her fødselsdag vi var til, så vil jeg ALTID huske at gøre opmærksom på at der er andre til stede som har fødselsdag!!! Det var total fladt at vide at NU har jeg fødselsdag men ingen - udover It manden - kom og ønskede mig tillykke og ingen huskede min dag.
Der vil jo aldrig gå noget at den anden persons fest, ved at nævne den anden fødselar som deltager i festen - virkelig fesent! Og så havde jeg også købt en gave til personen, just saying.
Hold nu OP hvor er jeg glad for at min mor har lært mig pli og dannelse!!!
For et par uger siden var jeg ude og spise fin pige middag hos en pige som bor i Fuengirola på et bjerg, af alle de danske piger som kom, inkl. hende der blev 40 i Lørdags, var jeg den ENESTE der havde en værtindegave med - som i DEN ABSOLUTTE ENESTE!!!
Hvad sker der for at folk bare kommer og sætter sig til skiven og tænker at de ikke behøver ha noget med, de er jo inviteret og dukker op, så det må være nok? Fucking wanker tabere!!!!
Det var også på min 35 års fødselsdag, efter halv anden år som kærester at It manden ENDELIG sagde at han elskede mig - han sagde samtidig at han havde elsket mig siden vi boede i Calahonda, faktisk fra en dag hvor jeg havde været sur (!) men at han bare ikke havde fået det sagt før - jeg håber han vil blive bedre til at sige søde ting, for det er VIRKELIG noget jeg har brug for at høre.
Bekræftigelse........
OMG jeg savner det!!
Men en dag så kommer det, I know, spørgsmålet er bare om jeg kan holde ud at vente så længe...? Jeg var allerede ved at begynde at tænke på om han måske ikke elskede mig og om han så måske var the one for mig når han ikke elskede mig.......så langt var det kommet. Det har jeg naturligvis ikke sagt til ham men jeg kan bare ikke leve i et forhold hvor jeg ikke får sådanne ting at vide - måske ikke på et dagligt basis men en gang om uge burde jeg i det mindste få det at vide!!!
Jeg prøver ofte at sige til ham at han skal være mere udadvendt - ikke overfor andre men overfor mig, nogle gange bliver jeg helt træt af at høre mig selv sige det, for det er som om det ikke fanger men jeg tænker også at jeg bliver nød til at blive ved og ved og ved med at prøve fordi jeg VIRKELIG gerne vil ham - men jeg ved også at på et tidspunkt så gider jeg ikke mere og jeg frygter for den dag hvor den dag kommer - naturligvis håber jeg at den ikke kommer og at han ændre sig gradvist men indtil videre er det ikke rigtig sket.
Mon jeg kan klare halvanden år mere uden søde små ord? Hmmm jeg vil gerne men jeg må også lytte til mit indre. Lige nu siger min lille stemme at alting er okay, grunden til at jeg ved at det er dét den siger, er fordi den er helt stille. Den siger ingenting.
Min lille Zulu kriger sidder ned på en sten med sit spyd og skjold og når han gør det, så er alting godt - håber ALDRIG han rejser sig men gør han, så er jeg fucked og det er vores forhold også.
Lige nu syntes jeg mange ting sejler, på fredag, altså i morgen siger vi vores lejlighed op. Vores udlejer her i Spanien er en mega idiot og klager over alt.
Det hele startede da vi flyttede ind, der var tingene ikke som aftalt, skrevet under på og betalt for, senere fik vi ikke 2 parkeringspladser som aftalt, og efterfølgende har han klaget eller naboerne har klaget over os, vi larmer åbenbart.
I sidste uge fik vi 2 klager, den ene mens vi selv var i lejligheden fordi min lillebror og hans venner havde siddet i vores spa og hørt musik på deres iphone........og så klager naboerne over at vi køre vores Air Conditoner om natten! Det svare til at naboerne i Danmark klager over at man tænder for varmen om vinteren.
Total latterligt og umuligt at finde en løsning på - jeg ville gerne finde en løsning på tingene så vi ikke skal til at flytte igen, det har været MEGA MEGA MEGA hårdt at flytte men jeg gider bare heller ikke ha ondt i maven over om vi mon larmer og dermed får klager når vi faktisk er rigtig søde stille og omgængelige mennesker.
Så vi skal ha et møde med vores udlejer, det har han bedt om, og det er i morgen kl.10. Herefter siger vi op og så har vi til 31. oktober til at finde noget andet i. Finder vi ikke noget, flytter vi op i den lille lejlighed jeg har lejet og opmagasinere vores møbler til 1€ pr. dag.
Jeg er meget meget fortrøstningsfuld og har ro inden i, dels fordi vi er to om beslutningen og dels fordi vi allerede har en plan B for hvis vi ikke finder et sted at bo inden vi skal være ude. SÅ skønt!
I dag rejser min lillebror og hans venner hjem og på søndag kommer min anden lillebror (den ældste) i en uge.
Min fødselsdag var faktisk ikke særlig god, eller jow det var den men jeg blev bare skuffet alligevel.
Dagen før min fødselsdag, altså d. 20 juli var vi til 40 års fødselsdag hos en af It mandens venner's kæreste, som har fødselsdag samme dag som jeg, nemlig 21. juli.
Dagen før igen, altså d. 19. juli var It manden og min lillebror og hans venner på vild druk, så jeg tænkte at det ville blive nemt at overholde vores aftale om ikke at drikke os fulde til den 40 års fødselsdag om lørdagen. Men ak og ve, der var så mange af It mandens venner til festen at han blev mega mega fuld!
Og jeg syntes festen var SÅ DØD SYG! Da klokken var 12 var jeg mere end parat til at tage hjem, men vi blev til klokken 04.30......shit hvor var det en lang lang fest!
For det første blev alle piv stive og jeg var bare fast besluttet på at jeg ikke gad ha tømmermænd på min 35 års fødselsdag. Dernæst så blev festen hurtig inddelt i grupper, alle dem fra Brasilien talte sammen inkl. dem fra Spanien, mændene var delt op i to grupper - en nørd gruppe og en business gruppe og så var der pigerne, der var en "jeg er ultra tynd og russerluderagtig at se på" gruppe og en gruppe for alle mødrene og så en gruppe på tre danskere, hvoraf den Fede KO var en af pigerne og jeg var den anden og en kvinde fra en anden spansk by var den tredje.
Jeg prøvede at tale med alle, men det virkede ikke - mødrene talte kun om deres børn, skoler, skole fees, tøj, priser og bla bla bla - Spanioler/Brasilianer gruppen talte kun på Spansk og iøvrigt også kun om børn og tøj, Luder-look-a-like gruppen talte kun om tøj og penge og viste deres smykker frem i et væk!
Der var en som havde de vildeste Ole Lyngaard smykker, lavet af Charotte Lynggaard. Jeg tror uden sammenligning at hun havde smykker på for mere end 300.000 kroner! En af ringene VED jeg koster 85.000 dkr for jeg har selv siddet og pudset den model op for mange år siden, da jeg var igang med at læse til Guldsmed. Den er også utrolig smuk - men slet ikke til prisen - hvis du altså spørger mig!
Når It manden får noget at drikke bliver han så super snaksagelig, så jeg ville virkelig gerne være sammen med ham, tale med ham og hygge mig over at vi nu var til en fest sammen - vi kommer nemlig ultra sjældent ud. Dette er 3 gang på halvanden år!
Men alle fyrene ville snakke med ham og jeg fik to gange direkte besked på at gå over til kvinderne så de kunne tale sammen i fred......øhhh okay så............og hvilken en af jeres hjernedøde koner skal jeg så tale med?? Hende der har patter til under hagen? Hende den materalistiske med smykkerne? Hende der ligner en luder? Hende der har taget 20 kg på og ikke selv opdaget det, og derfor har klemt sig ned i en buksedragt? Hende med hængepatterne? Hende der ikke har trusser på og som smider sig på solsengen så jeg kan kikke lige op i livmoderen på hende? Hende der bagtaler alt og alle? Hende der bare er intetsigende i alt hvad hun laver, gør, tænker, mener og føler? Hende der altid taler om børn? Hende der kun kan tale om penge? Eller hende der syntes spanske børnehaver er det vildeste?
Sig mig hvem jeg skal tale med???
Det endte med at jeg talte med deres tjeneste pige og hendes veninde og hjalp dem i køkkenet med at gøre rent og da It manden's vens's datter som er ca. 7 år for 3 gang sad på trappen og græd kl. 01 om natten, tog jeg hende i hånden og gik op på hendes værelse og læste en kæmpe prinsessebog for hende, indtil hun faldt i søvn kl. 02.00, så puttet jeg hende og skulle til at gå ned til gæsterne nedenunder, da jeg høre dørtelefonen til porten ringe.
Jeg kikker på skærmen og kan se at politiet står derude, så jeg skynder mig at hente dem som holdt festen. Det viste sig at være Guarda Civil som stod udenfor, hvad de ville ved jeg ikke men stemningen var ligesom ikke den samme bagefter - en times tid senere sad vi endelig i en taxi og kørte hjem.
Jeg gik også rundt med hende der blev 40 år's baby på ca. 3 måneder i næsten en time, deres tjenestepige kunne ikke få hende til at falde i søvn og stressede over at hun græd - jeg havde intet andet at lave så jeg lullet rundt med hende på græsplænen indtil hun faldt i søvn.
Og ellers tale jeg med tjenestepigerne - den ene af dem talte vildt godt engelsk og ville måske gerne ha lidt ekstra arbejde når dem hun arbejde for ikke var hjemme, så nu krydser jeg finger for at hun ringer på min telefon, så jeg kan få en rengøringsdame i ny og næ - jeg skal ikke bruge en fast eller hver uge men bare til de få gange hvor jeg ikke selv kan nå det.
Selve festen var super, masser af sushi (mums) og vin, øl, sprut mv. i overflod - der var overhoved ikke sparet på noget og det hele så vildt flot ud, så den side manglede intet. Der var også en super flot kage - som desværre bare var mega tør og mega sød og total uspiselig men det sagde jeg ikke til nogen!
Noget andet mærkeligt var også, at fødselaren slet ikke pakkede bare én gave ud - ikke en eneste gave blev pakket op!!! Blomsterne som folk kom med var ikke bundet ind i vand, og blev ikke sat i vand, så som aftnen skred frem hang de mere og mere med hoved........i MIN VERDEN er det total respektløs overfor gæsterne som har haft blomsterne med, at man ikke viser bare MINIMAL interesse for deres gave!!!
Og jeg syntes det er vildt mærkelig at de ikke pakker gaver op og siger tak! Det var det samme sidste år, da hendes mand (It mandens ven) havde fødselsdag, igen blev gaverne ikke pakket op og der blev ALDRIG sagt tak for gaven og den dag i dag ved jeg stadig ikke om vores gave faldt i god jord, om den var brugbar osv. Det samme sker nu, med vores gave - jeg aner ikke om hun syntes den var fin eller ej og jeg får aldrig et tak - næste gang jeg skal til noget derude så vil jeg stærkt overveje om det er gaven værd!
Men altså, død syg fest og It manden var mega stiv på min fødselsdag - han kom godt nok op kl. 10 og min lillebror havde dækket morgenbord - sikkert på ordre fra mor - og sammen spiste vi.
Min fødselsdagsgave fra It manden var et gavekort han selv havde lavet, hvorpå jeg fik penge til at shoppe løs for og der stod at nu tog vi afsted - så som sagt så gjort, vi kørte til Puerto Banus og shoppede eller bare osede for jeg var slet ikke i humør til at shoppe og jeg vidste at min dejlige kæreste bare ville være sød men egentlig mest havde lyst til at sove, han var SÅ slidt.
Så vi spiste en is på havnen i Puerto Banus og kørte hjem og tog en lur, så stod vi op, kom i tøjet og tog ud og spiste på en mega hyggelig restaurant som vi sammen havde fundet for et stykke tid siden. It manden havde i dagens anledning taget butterfly på - men ikke en hvilken som helst butterfly, men en af træ..... ja det lyder mega mærkeligt men den var faktisk rigtig fin. En dag lægger jeg et billede ind :)
Så alt i alt en alt for begivenhedsløs dag for mig - den var nøjagtig lige så intetsigende som sidste år, hvor vi var i Italien. Tror jeg må tage mere hånd i hanke om min egen dag i fremtiden, så den bliver som jeg gerne vil - ingen kan jo læse mine tanker.
En ting vil jeg dog sige, hvis jeg nogensinde holder en fødselsdag/fest hvor en anden deltager i festen har fødselsdag efter midnat, som feks. var tilfældet til denne her fødselsdag vi var til, så vil jeg ALTID huske at gøre opmærksom på at der er andre til stede som har fødselsdag!!! Det var total fladt at vide at NU har jeg fødselsdag men ingen - udover It manden - kom og ønskede mig tillykke og ingen huskede min dag.
Der vil jo aldrig gå noget at den anden persons fest, ved at nævne den anden fødselar som deltager i festen - virkelig fesent! Og så havde jeg også købt en gave til personen, just saying.
Hold nu OP hvor er jeg glad for at min mor har lært mig pli og dannelse!!!
For et par uger siden var jeg ude og spise fin pige middag hos en pige som bor i Fuengirola på et bjerg, af alle de danske piger som kom, inkl. hende der blev 40 i Lørdags, var jeg den ENESTE der havde en værtindegave med - som i DEN ABSOLUTTE ENESTE!!!
Hvad sker der for at folk bare kommer og sætter sig til skiven og tænker at de ikke behøver ha noget med, de er jo inviteret og dukker op, så det må være nok? Fucking wanker tabere!!!!
Det var også på min 35 års fødselsdag, efter halv anden år som kærester at It manden ENDELIG sagde at han elskede mig - han sagde samtidig at han havde elsket mig siden vi boede i Calahonda, faktisk fra en dag hvor jeg havde været sur (!) men at han bare ikke havde fået det sagt før - jeg håber han vil blive bedre til at sige søde ting, for det er VIRKELIG noget jeg har brug for at høre.
Bekræftigelse........
OMG jeg savner det!!
Men en dag så kommer det, I know, spørgsmålet er bare om jeg kan holde ud at vente så længe...? Jeg var allerede ved at begynde at tænke på om han måske ikke elskede mig og om han så måske var the one for mig når han ikke elskede mig.......så langt var det kommet. Det har jeg naturligvis ikke sagt til ham men jeg kan bare ikke leve i et forhold hvor jeg ikke får sådanne ting at vide - måske ikke på et dagligt basis men en gang om uge burde jeg i det mindste få det at vide!!!
Jeg prøver ofte at sige til ham at han skal være mere udadvendt - ikke overfor andre men overfor mig, nogle gange bliver jeg helt træt af at høre mig selv sige det, for det er som om det ikke fanger men jeg tænker også at jeg bliver nød til at blive ved og ved og ved med at prøve fordi jeg VIRKELIG gerne vil ham - men jeg ved også at på et tidspunkt så gider jeg ikke mere og jeg frygter for den dag hvor den dag kommer - naturligvis håber jeg at den ikke kommer og at han ændre sig gradvist men indtil videre er det ikke rigtig sket.
Mon jeg kan klare halvanden år mere uden søde små ord? Hmmm jeg vil gerne men jeg må også lytte til mit indre. Lige nu siger min lille stemme at alting er okay, grunden til at jeg ved at det er dét den siger, er fordi den er helt stille. Den siger ingenting.
Min lille Zulu kriger sidder ned på en sten med sit spyd og skjold og når han gør det, så er alting godt - håber ALDRIG han rejser sig men gør han, så er jeg fucked og det er vores forhold også.
Lige nu syntes jeg mange ting sejler, på fredag, altså i morgen siger vi vores lejlighed op. Vores udlejer her i Spanien er en mega idiot og klager over alt.
Det hele startede da vi flyttede ind, der var tingene ikke som aftalt, skrevet under på og betalt for, senere fik vi ikke 2 parkeringspladser som aftalt, og efterfølgende har han klaget eller naboerne har klaget over os, vi larmer åbenbart.
I sidste uge fik vi 2 klager, den ene mens vi selv var i lejligheden fordi min lillebror og hans venner havde siddet i vores spa og hørt musik på deres iphone........og så klager naboerne over at vi køre vores Air Conditoner om natten! Det svare til at naboerne i Danmark klager over at man tænder for varmen om vinteren.
Total latterligt og umuligt at finde en løsning på - jeg ville gerne finde en løsning på tingene så vi ikke skal til at flytte igen, det har været MEGA MEGA MEGA hårdt at flytte men jeg gider bare heller ikke ha ondt i maven over om vi mon larmer og dermed får klager når vi faktisk er rigtig søde stille og omgængelige mennesker.
Så vi skal ha et møde med vores udlejer, det har han bedt om, og det er i morgen kl.10. Herefter siger vi op og så har vi til 31. oktober til at finde noget andet i. Finder vi ikke noget, flytter vi op i den lille lejlighed jeg har lejet og opmagasinere vores møbler til 1€ pr. dag.
Jeg er meget meget fortrøstningsfuld og har ro inden i, dels fordi vi er to om beslutningen og dels fordi vi allerede har en plan B for hvis vi ikke finder et sted at bo inden vi skal være ude. SÅ skønt!
I dag rejser min lillebror og hans venner hjem og på søndag kommer min anden lillebror (den ældste) i en uge.
onsdag den 4. januar 2012
What becomes of the broken hearted?
Der er dage som i dag, hvor jeg tvivler på min eksistens her i livet, hvor jeg ikke rigtig kan se nogen udvej eller noget formål med at jeg lever.
Dermed ikke sagt at jeg drømmer og ønsker at dø, langt fra - jeg elsker at leve!!
Men hvordan i alverden skal jeg opretholde livet for mig selv, hvis jeg ikke har et arbejde? Og hvordan i alverden skal jeg nogensinde få råd til at stifte familie? Jeg kan da ikke byde hverken mand eller børn et liv hvor Mor og kæresten aldrig rigtig slår til økonomisk. Jeg kan ikke engang få råd til at få et barn alene, for der er jo kun mig til at holde skruen i vandet og hvad gør jeg så, hvis jeg har et barn og mister mit job?
Jeg ved jo bedre end de fleste at der ikke er nogen hjælp at hente fra det offentlige, når man som jeg bliver betragtet som "formuende" - hvilket jeg bestemt ikke er.
Her til aften var jeg i biografen med Lita og se "Niceville" det var en super god film som mindet mig rigtig meget om min tid i Texas. Min værtsmor taler på nøjagtig samme måde som negerne i filmen gør - og nej, jeg syntes ikke negere er et racistisk ord, det svare jo til at de sorte kalder os for hvide - og det gør de! Jeg var helt klart et mindretal på min High School og senere på College med min hudfarve og jeg ved at de sorte taler om de hvide og likewise. Sådan er det bare - men jeg passet som fod i hose derovre. Alle syntes jeg var sjov, sej, cool og dygtig - og jeg var dygtig. Jeg holdt speachturnaments og lavede skole radio og skole avis og jeg elskede bare livet. Kunne jeg ville jeg skrue tiden tilbage og forever være 17 år og bo i en lille by i Texas hvor jeg ville gå rundt i mine overall bukser med mine sorte værtssøstre og være en af de cool, en af dem der var accepteret og køre i min røde gamle Ford Pickup med tre sorte dæk og et hvid og sort dæk og manglende bagsmæk........århhhhhh det var tider!
Lita fortalte om at hun altid har haft menstruation men åbenbart ikke har ægløsning - jeg troede menstruation var lig med at man kunne blive gravid. Suprise! Det er det så ikke. Så Lita og hendes kæreste er gået i gang med at blive undersøgt for hvorfor de ikke bliver gravide, eller hvorfor Lita ikke bliver gravid. Og så siger Lita pludselig, selvfølgelig uden at tænke over det og uden nogen intentioner overhoved om at såre mig "Ja lægen sagde også at det var godt jeg kom igang nu (Lita er 28) for hvis jeg venter til jeg bliver 35 år så er min fertilitet reduceret så enormt at det nærmest er umuligt at få børn........"
Jeg smilede bare ganske lidt og lyttede, men inden i tænkte jeg "35 år? Det giver mig præcis 1 år, 6 måneder og 16 dage til at finde en mand og/eller blive gravid......." Jeg blev så ked af det - inden i, sådan noget kan aldrig ses på mig uden på. Tænk engang - jeg er snart arbejdsløs igen, jeg har nul penge og en gård der netop i dag har kostede mig 17.500 kr i advokat regning og der kommer bare flere og flere regninger.....Regningen i dag er fra min gl. advokat og for det han lavede for mig inden jeg fik den nye, eller skal vi sige, for alt det han ikke lavede for han formået hverken at få retshjælpsdækning fra civilstyrelsen eller at lægge sag an mod Nykredit så jeg kunne få min forsikring udbetalt - han lavede ikke en skid, mildt sagt men alligevel har jeg nu smidt mange tusinde kroner efter ham.
Jeg forsøgte at få min nuværende advokat til at lægge den ind under forsikringen eller retshjælpsdækningen fra civilstyrelsen men det ville han ikke - jeg kan ikke se hvorfor det ikke kan lade sig gøre, regningen er jo stadig komme ene og alene pga. mine lejere og det er hvad min advokat siger pengene skal bruges til........uden de latterlige lejere havde jeg ikke siddet SÅ hårdt i det i dag. Javist jeg var sikkert stadig blevet arbejdsløs men så var jeg blevet arbejdsløs med penge i lommen..........
Jeg kan bare mærke inden i at jeg er så ufattelig ensom i løbet af en hel dag, jeg har INGEN at tale med. Vitterlig ingen. I dag da jeg gik hjem fra Dagmar Biograf gik jeg og tænkte på, hvorfor jeg ikke har fået løn.....og hvad min chef eller aktionærerne ville sige til hvis jeg var deres datter eller hvis deres datter var i mine sko?
Hvad ville de sige til, hvis deres datter havde en chef der aldrig roste hende, men kun ringede når der var negativitet på linjen, som var blevet ansat til at skrive men ender med at lave PR og så kunde besøg og arbejde som sælger, så får at vide at det skal hun ikke og så at hun skal og så at det skal hun stadig ikke - altsammen inden for under 10 timer? Samtidig sidder hun helt alene hver dag, i en lejlighed i København uden at tale med én eneste sjæl, udover de journalister hun taler med - og de taler ofte ikke særlig pænt. Hun er tit sulten, fordi hun ikke har råd til mad og når hun har råd så frygter hun at bruge penge fordi hun aldrig ved hvornår de slipper op.
Hendes kontrakt er HELT uden noget, der er kun en løn og ikke andet. Aftalen om bonus løb chefen fra allerede efter første ansættelsesmåned og alt det arbejde hun laver er aldrig godt nok. Hun får ingen social kontakt, ingen sparring, ingen indput - ingenting. Der er kun denne her pige til at genopfinde sig selv hver evig eneste dag - og alt det til trods, så elsker hun sit job og drømmer om at måtte beholde det for altid.
Og oven i alt det - så får hun ingen løn.......
Jeg ved hvad MIN FAR ville sige hvis han kendte sandheden - han ville flippe skråt! Helt vildt han ville blive sur - og det tror jeg alle fædre ville, men jeg tør bare ikke sige noget for så er jeg bange for at mister mit arbejde før 1. april!!
Det føles nøjagtig inden i, som dengang min Gudfar altid havde en klemme på mig mht. pengene og gården. Hver gang jeg ikke makket ret, så truet han mig med at kræve pengene tilbage..........og så rettede jeg ind omgående.
Hver gang jeg ytre mig i modsatte retning af hvad min chef ønsker, så minder han mig om hans titel og om at jeg jo skal genforhandles og nok ikke bliver det.......og så retter jeg ind hurtigere end en flok soldater på march.
Århhhhh hvor jeg dog ked af det. Jeg kan slet ikke stoppe med at græde - jeg forstår ikke hvorfor mit liv altid skal være enten eller...hvorfor kan det ikke være både og? Jeg vil jo så gerne arbejde! Jeg er nok verdens mest sociale menneske - da jeg var kun 5 år og et par dage blev jeg sendt i skole fordi jeg var for social til at gå hjemme!!
Jeg elsker at være blandt mennesker og jeg elsker at arbejde, både fysisk og psykisk men alligevel så får jeg altid jobs hvor jeg så ender med at ryge ud..........I don't understand!!
Hvad jeg ikke ville give for ikke altid at komme hjem til en tom lejlighed, hvad jeg ikke ville give for dejlige snakke til langt ud på aftnen.......
Det er netop og ene og alene af de her grunde at jeg savner de få personer i mit liv, som i perioder har givet det indhold. Feks. min ex-kæreste Kunstmaleren og Norman.
Bare det at tale, om helt ligegyldige ting, bare det at høre et andet menneske fortælle om deres dag, om det så er med smil eller sorg i stemmen, så elsker jeg at lytte, at høre og mærke det andet menneske der taler TIL MIG i stedet for om mig.
Måske jeg er helt blæst mentalt, men jeg forstår ikke rigtigt inderst inde, hvorfor det er at Norman og jeg ikke bare kan være venner. Ligesom dengang han altid logget på msn og skrev "Hej" til mig når jeg kom hjem.
Engnag, for mange år siden, dengang disketterne var store som en tapastallerken og havde et hul i midten, der fik mine forældre en computer og om natten når alle sov, så ringede jeg op via et modem og gik på nettet. Jeg kan desværre ikke huske hvad siden hed, men jeg chattet med en fyr derinde som hed Dale, eller faktisk hed han Jan men det fandt jeg først ud af år senere.
Der stod altid "Dale venter Anne" i et chatrum og så snakkede vi hele natten lang. Det var ganske uskyldigt og længe før jeg flyttede til USA. År efter tog han kontakt igen og inviterede mig op til ham i Ålborg hvor han studeret, vi var ude i en eller anden park eller hmmm......det var et meget tørt sted, græsset stak og vi sad på en høj skrant og kikkede ned mens vi spiste Carte'Dore chokoladeis med chokoladestykker i - min yndlings. Det havde han huskede i alle de år.
Jeg var også hjemme på hans kollegie og bagefter kørte han mig til toget. Jeg kan stadig ikke huske hvorfor vi ikke såes igen - det er snart mere end 20 år siden, men jeg husker stadig den der følelse af at han var der. For mig. Skidt med at jeg ikke mødte ham, skidt med hvordan han så ud og hvad han hed - bare han var der.
Sådan var det også med Norman. Han var der bare, for mig. Og til den dag jeg lukker mine øjne vil disse minder være rigtig dyrbare for mig - forhåbentlig vil der komme flere og andre dyrbare minder, nogle måske endnu mere dyrbare, men disse her minder vil altid minde mig om at jeg ikke var helt alene i de sværeste stunder af mit liv.
Mens jeg boede på gården chattede jeg med Troels Bonde - and we all know how that ended, så han er ikke med i mine dyrbare minder.
Jeg har her på det sidste gået og tænkt meget over hvad jeg skal gøre for at komme ud eller måske ikke at komme mere ud, men for at møde flere mennesker - det er nemlig sådan skal jeg sige dig, at jo mere alene jeg er, jo mere social sky bliver jeg. Jeg VED det er en dårlig spiral men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at bryde den.
Det er lidt hårdt at tænke på at jeg hverken er girlfriend material eller friend material - jeg er nærmest ikke rigtig noget og når jeg tænker sådan, så er det at tanken om bare at forsvinde er så tiltrækkende.
Måske jeg bare skulle sige fuck'it til det hele og skrabe flest mulige penge sammen og tage til Afrika og hjælpe de mennesker der har det værre end jeg? Eller også skal jeg følge min i mange år, planlagte flugtrute til sydstaternes Alabama i USA. Jeg har en plan et sted, i min private dagbog, med en total punkoversigt over hvor jeg skal flyve til, hvor jeg køber en bil (en rød Ford Pickup) og hvilken stater jeg skal køre igennem for at komme til den by i Alabama hvor jeg vil slå mig ned og bare glemme fortiden og starte på en frisk.
Men inderst inde ved jeg også bare godt at det ikke nytter noget at stikke af - jeg skal jo hjem en dag igen, desuden er jeg ikke en quitter.
I'm a surviver.
Rascal Flatts med "My Wish" - århhh hvor er det dog hårdt to keep an open heart!
Og appropo åbent hjerte.........
I dag da jeg kom hjem fra biografen så jeg at der var en mail til mig, på min hotmail.com konto som jeg aldrig bruger, aldrig som i kun til at tilmelde mig alt muligt, konkurrencer osv.
Mailen var fra PR fyren på det kontorfælleskab vi sad på før, ham som ville fakturere mig fordi han hjalp mig til rette på kontoret den første uge og dermed brugte 2 timer på det - herefter spurgte jeg ham aldrig om noget af frygt for at få en faktura - men jeg hjalp ham både med at komme i BT.dk via min radio journalist veninde og jeg sørgede for at Andrea Elisabeth Rudolph kom til deres event........og da jeg så engang i november ringede til ham for at spørge om noget - som min chef havde bedt mig om - da tog han ikke telefonen og han vendte aldrig tilbage på min telefonbesked - på trods af at vi er burde være kollegaer, da vores firmaer er ejet af samme mennesker!
Mailen er fra Linkedin hvorfra denne her PR mand har skrevet nedenstående besked
Hvad jeg bare flat out ikke forstår er, hvorfor han ikke bare har skrevet til mig inde på firmaets email adresse? Den har han - og har han den ikke så ligger den jo på hjemmesiden! Dernæst, hvorfor ringer han ikke bare? Mit nummer ligger jo også på firmaets hjemmeside..........jeg forstår det ikke. Slet ikke.
Så jeg ringede til ham så snart jeg så emailen - that's how sweet I am!
Hallo?"
Ja Hej det er Deirdre-Ann
"Nå?"
Øhh jaee jeg har lige set din mail nu og så skyndte jeg mig at ringe?
"Nå - ej men der var ikke noget alligevel"
Okay, jammen så må du ha en god aften
"dut dut dut"
Er det bare mig eller er mænd og livet ikke satens svært at finde ud af????
Jeg giver fortabt - jeg er SÅ ked af det lige nu, hvad skal der dog blive af mig i fremtiden?
"you already have the NO, take the risk of getting the YES" - Så sandt så sandt, men ved du hvor mange gange jeg alene inden for det sidste år, har sagt til mig selv "du kan højst få et nej........go on girl, do it.......det skal nok lykkes" og så bagefter, siddet tilbage med en såret følelse i kroppen og øre der runger af tavshed og ydmygelse?
Dermed ikke sagt at jeg drømmer og ønsker at dø, langt fra - jeg elsker at leve!!
Men hvordan i alverden skal jeg opretholde livet for mig selv, hvis jeg ikke har et arbejde? Og hvordan i alverden skal jeg nogensinde få råd til at stifte familie? Jeg kan da ikke byde hverken mand eller børn et liv hvor Mor og kæresten aldrig rigtig slår til økonomisk. Jeg kan ikke engang få råd til at få et barn alene, for der er jo kun mig til at holde skruen i vandet og hvad gør jeg så, hvis jeg har et barn og mister mit job?
Jeg ved jo bedre end de fleste at der ikke er nogen hjælp at hente fra det offentlige, når man som jeg bliver betragtet som "formuende" - hvilket jeg bestemt ikke er.
Her til aften var jeg i biografen med Lita og se "Niceville" det var en super god film som mindet mig rigtig meget om min tid i Texas. Min værtsmor taler på nøjagtig samme måde som negerne i filmen gør - og nej, jeg syntes ikke negere er et racistisk ord, det svare jo til at de sorte kalder os for hvide - og det gør de! Jeg var helt klart et mindretal på min High School og senere på College med min hudfarve og jeg ved at de sorte taler om de hvide og likewise. Sådan er det bare - men jeg passet som fod i hose derovre. Alle syntes jeg var sjov, sej, cool og dygtig - og jeg var dygtig. Jeg holdt speachturnaments og lavede skole radio og skole avis og jeg elskede bare livet. Kunne jeg ville jeg skrue tiden tilbage og forever være 17 år og bo i en lille by i Texas hvor jeg ville gå rundt i mine overall bukser med mine sorte værtssøstre og være en af de cool, en af dem der var accepteret og køre i min røde gamle Ford Pickup med tre sorte dæk og et hvid og sort dæk og manglende bagsmæk........århhhhhh det var tider!
Lita fortalte om at hun altid har haft menstruation men åbenbart ikke har ægløsning - jeg troede menstruation var lig med at man kunne blive gravid. Suprise! Det er det så ikke. Så Lita og hendes kæreste er gået i gang med at blive undersøgt for hvorfor de ikke bliver gravide, eller hvorfor Lita ikke bliver gravid. Og så siger Lita pludselig, selvfølgelig uden at tænke over det og uden nogen intentioner overhoved om at såre mig "Ja lægen sagde også at det var godt jeg kom igang nu (Lita er 28) for hvis jeg venter til jeg bliver 35 år så er min fertilitet reduceret så enormt at det nærmest er umuligt at få børn........"
Jeg smilede bare ganske lidt og lyttede, men inden i tænkte jeg "35 år? Det giver mig præcis 1 år, 6 måneder og 16 dage til at finde en mand og/eller blive gravid......." Jeg blev så ked af det - inden i, sådan noget kan aldrig ses på mig uden på. Tænk engang - jeg er snart arbejdsløs igen, jeg har nul penge og en gård der netop i dag har kostede mig 17.500 kr i advokat regning og der kommer bare flere og flere regninger.....Regningen i dag er fra min gl. advokat og for det han lavede for mig inden jeg fik den nye, eller skal vi sige, for alt det han ikke lavede for han formået hverken at få retshjælpsdækning fra civilstyrelsen eller at lægge sag an mod Nykredit så jeg kunne få min forsikring udbetalt - han lavede ikke en skid, mildt sagt men alligevel har jeg nu smidt mange tusinde kroner efter ham.
Jeg forsøgte at få min nuværende advokat til at lægge den ind under forsikringen eller retshjælpsdækningen fra civilstyrelsen men det ville han ikke - jeg kan ikke se hvorfor det ikke kan lade sig gøre, regningen er jo stadig komme ene og alene pga. mine lejere og det er hvad min advokat siger pengene skal bruges til........uden de latterlige lejere havde jeg ikke siddet SÅ hårdt i det i dag. Javist jeg var sikkert stadig blevet arbejdsløs men så var jeg blevet arbejdsløs med penge i lommen..........
Jeg kan bare mærke inden i at jeg er så ufattelig ensom i løbet af en hel dag, jeg har INGEN at tale med. Vitterlig ingen. I dag da jeg gik hjem fra Dagmar Biograf gik jeg og tænkte på, hvorfor jeg ikke har fået løn.....og hvad min chef eller aktionærerne ville sige til hvis jeg var deres datter eller hvis deres datter var i mine sko?
Hvad ville de sige til, hvis deres datter havde en chef der aldrig roste hende, men kun ringede når der var negativitet på linjen, som var blevet ansat til at skrive men ender med at lave PR og så kunde besøg og arbejde som sælger, så får at vide at det skal hun ikke og så at hun skal og så at det skal hun stadig ikke - altsammen inden for under 10 timer? Samtidig sidder hun helt alene hver dag, i en lejlighed i København uden at tale med én eneste sjæl, udover de journalister hun taler med - og de taler ofte ikke særlig pænt. Hun er tit sulten, fordi hun ikke har råd til mad og når hun har råd så frygter hun at bruge penge fordi hun aldrig ved hvornår de slipper op.
Hendes kontrakt er HELT uden noget, der er kun en løn og ikke andet. Aftalen om bonus løb chefen fra allerede efter første ansættelsesmåned og alt det arbejde hun laver er aldrig godt nok. Hun får ingen social kontakt, ingen sparring, ingen indput - ingenting. Der er kun denne her pige til at genopfinde sig selv hver evig eneste dag - og alt det til trods, så elsker hun sit job og drømmer om at måtte beholde det for altid.
Og oven i alt det - så får hun ingen løn.......
Jeg ved hvad MIN FAR ville sige hvis han kendte sandheden - han ville flippe skråt! Helt vildt han ville blive sur - og det tror jeg alle fædre ville, men jeg tør bare ikke sige noget for så er jeg bange for at mister mit arbejde før 1. april!!
Det føles nøjagtig inden i, som dengang min Gudfar altid havde en klemme på mig mht. pengene og gården. Hver gang jeg ikke makket ret, så truet han mig med at kræve pengene tilbage..........og så rettede jeg ind omgående.
Hver gang jeg ytre mig i modsatte retning af hvad min chef ønsker, så minder han mig om hans titel og om at jeg jo skal genforhandles og nok ikke bliver det.......og så retter jeg ind hurtigere end en flok soldater på march.
Århhhhh hvor jeg dog ked af det. Jeg kan slet ikke stoppe med at græde - jeg forstår ikke hvorfor mit liv altid skal være enten eller...hvorfor kan det ikke være både og? Jeg vil jo så gerne arbejde! Jeg er nok verdens mest sociale menneske - da jeg var kun 5 år og et par dage blev jeg sendt i skole fordi jeg var for social til at gå hjemme!!
Jeg elsker at være blandt mennesker og jeg elsker at arbejde, både fysisk og psykisk men alligevel så får jeg altid jobs hvor jeg så ender med at ryge ud..........I don't understand!!
Hvad jeg ikke ville give for ikke altid at komme hjem til en tom lejlighed, hvad jeg ikke ville give for dejlige snakke til langt ud på aftnen.......
Det er netop og ene og alene af de her grunde at jeg savner de få personer i mit liv, som i perioder har givet det indhold. Feks. min ex-kæreste Kunstmaleren og Norman.
Bare det at tale, om helt ligegyldige ting, bare det at høre et andet menneske fortælle om deres dag, om det så er med smil eller sorg i stemmen, så elsker jeg at lytte, at høre og mærke det andet menneske der taler TIL MIG i stedet for om mig.
Måske jeg er helt blæst mentalt, men jeg forstår ikke rigtigt inderst inde, hvorfor det er at Norman og jeg ikke bare kan være venner. Ligesom dengang han altid logget på msn og skrev "Hej" til mig når jeg kom hjem.
Engnag, for mange år siden, dengang disketterne var store som en tapastallerken og havde et hul i midten, der fik mine forældre en computer og om natten når alle sov, så ringede jeg op via et modem og gik på nettet. Jeg kan desværre ikke huske hvad siden hed, men jeg chattet med en fyr derinde som hed Dale, eller faktisk hed han Jan men det fandt jeg først ud af år senere.
Der stod altid "Dale venter Anne" i et chatrum og så snakkede vi hele natten lang. Det var ganske uskyldigt og længe før jeg flyttede til USA. År efter tog han kontakt igen og inviterede mig op til ham i Ålborg hvor han studeret, vi var ude i en eller anden park eller hmmm......det var et meget tørt sted, græsset stak og vi sad på en høj skrant og kikkede ned mens vi spiste Carte'Dore chokoladeis med chokoladestykker i - min yndlings. Det havde han huskede i alle de år.
Jeg var også hjemme på hans kollegie og bagefter kørte han mig til toget. Jeg kan stadig ikke huske hvorfor vi ikke såes igen - det er snart mere end 20 år siden, men jeg husker stadig den der følelse af at han var der. For mig. Skidt med at jeg ikke mødte ham, skidt med hvordan han så ud og hvad han hed - bare han var der.
Sådan var det også med Norman. Han var der bare, for mig. Og til den dag jeg lukker mine øjne vil disse minder være rigtig dyrbare for mig - forhåbentlig vil der komme flere og andre dyrbare minder, nogle måske endnu mere dyrbare, men disse her minder vil altid minde mig om at jeg ikke var helt alene i de sværeste stunder af mit liv.
Mens jeg boede på gården chattede jeg med Troels Bonde - and we all know how that ended, så han er ikke med i mine dyrbare minder.
Jeg har her på det sidste gået og tænkt meget over hvad jeg skal gøre for at komme ud eller måske ikke at komme mere ud, men for at møde flere mennesker - det er nemlig sådan skal jeg sige dig, at jo mere alene jeg er, jo mere social sky bliver jeg. Jeg VED det er en dårlig spiral men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at bryde den.
Det er lidt hårdt at tænke på at jeg hverken er girlfriend material eller friend material - jeg er nærmest ikke rigtig noget og når jeg tænker sådan, så er det at tanken om bare at forsvinde er så tiltrækkende.
Måske jeg bare skulle sige fuck'it til det hele og skrabe flest mulige penge sammen og tage til Afrika og hjælpe de mennesker der har det værre end jeg? Eller også skal jeg følge min i mange år, planlagte flugtrute til sydstaternes Alabama i USA. Jeg har en plan et sted, i min private dagbog, med en total punkoversigt over hvor jeg skal flyve til, hvor jeg køber en bil (en rød Ford Pickup) og hvilken stater jeg skal køre igennem for at komme til den by i Alabama hvor jeg vil slå mig ned og bare glemme fortiden og starte på en frisk.
Men inderst inde ved jeg også bare godt at det ikke nytter noget at stikke af - jeg skal jo hjem en dag igen, desuden er jeg ikke en quitter.
I'm a surviver.
Rascal Flatts med "My Wish" - århhh hvor er det dog hårdt to keep an open heart!
Og appropo åbent hjerte.........
I dag da jeg kom hjem fra biografen så jeg at der var en mail til mig, på min hotmail.com konto som jeg aldrig bruger, aldrig som i kun til at tilmelde mig alt muligt, konkurrencer osv.
Mailen var fra PR fyren på det kontorfælleskab vi sad på før, ham som ville fakturere mig fordi han hjalp mig til rette på kontoret den første uge og dermed brugte 2 timer på det - herefter spurgte jeg ham aldrig om noget af frygt for at få en faktura - men jeg hjalp ham både med at komme i BT.dk via min radio journalist veninde og jeg sørgede for at Andrea Elisabeth Rudolph kom til deres event........og da jeg så engang i november ringede til ham for at spørge om noget - som min chef havde bedt mig om - da tog han ikke telefonen og han vendte aldrig tilbage på min telefonbesked - på trods af at vi er burde være kollegaer, da vores firmaer er ejet af samme mennesker!
Mailen er fra Linkedin hvorfra denne her PR mand har skrevet nedenstående besked
Ring til mig asap!
Sociale opdateringer |15:31
Til Deirdre-Ann Roberts
Troels xxxxx has sent you a message.
Date: 1/04/2012
Subject: Ring til mig asap!
Hej Deirdre-Ann,
Vil du ikke give mig et kald så hurtigt som muligt på xx xx xx xx. Tak :)
View/reply to this message
Don't want to receive e-mail notifications? Adjust your message settings.
© 2011, LinkedIn Corporation
 |
Hvad jeg bare flat out ikke forstår er, hvorfor han ikke bare har skrevet til mig inde på firmaets email adresse? Den har han - og har han den ikke så ligger den jo på hjemmesiden! Dernæst, hvorfor ringer han ikke bare? Mit nummer ligger jo også på firmaets hjemmeside..........jeg forstår det ikke. Slet ikke.
Så jeg ringede til ham så snart jeg så emailen - that's how sweet I am!
Hallo?"
Ja Hej det er Deirdre-Ann
"Nå?"
Øhh jaee jeg har lige set din mail nu og så skyndte jeg mig at ringe?
"Nå - ej men der var ikke noget alligevel"
Okay, jammen så må du ha en god aften
"dut dut dut"
Er det bare mig eller er mænd og livet ikke satens svært at finde ud af????
Jeg giver fortabt - jeg er SÅ ked af det lige nu, hvad skal der dog blive af mig i fremtiden?
"you already have the NO, take the risk of getting the YES" - Så sandt så sandt, men ved du hvor mange gange jeg alene inden for det sidste år, har sagt til mig selv "du kan højst få et nej........go on girl, do it.......det skal nok lykkes" og så bagefter, siddet tilbage med en såret følelse i kroppen og øre der runger af tavshed og ydmygelse?
onsdag den 16. november 2011
Okay Onsdag
I dag har været en god dag, ikke en suuuper dag men en god dag jeg godt kunne bruge flere af. Kl. 17.19 skrev min radio journalist veninde som arbejder lige om hjørnet fra mig (næsten) om jeg ville op på hendes arbejde og spise til kun 10 kr for en menu!
JOW TAK DA!
I dag har jeg sendt pressemeddelelser ud på forskellige lokale ting og ja så havde jeg lige glemt, eller faktisk havde jeg ikke glemt det for ingen havde fortalt mig det - men altså min chef i Spanien kommer fra en by i Jylland og ligesom der er noget som hedder Bieber Fever så er der åbenbart også noget som hedder XXX-Fever for da jeg sendte en pressemeddelelse til avisen i den by han kommer fra, hvilket jeg jo ikke vidste da ingen har fortalt mig det og jeg jo aldrig har mødt manden og aldrig hørt om han før jeg fik jobbet, ja så blev jeg mere eller mindre kimet ned af tre forskellige meget SMÅ danske aviser der alle ville vide mere og bringe mere osv.
Skønt! Dejligt! Lad os få noget omtale - men igen så kommer min ikke særlig PR og Markedsføringsorinteret lyseslukker af en dansk chef og blander sig........han syntes ikke vi skal kippe med flaget for det er jo kun lokale nyheder.....
En af journalistern har fået nys om at min spanske chef har fået et barn og vil høre alt muligt om det, om barnet, navnet, moderen osv. Jeg klapper selvfølgelig i som en østers - af to grunde. 1. Jeg skal IKKE nyde noget af at udtale mig om min chef (jeg har jo set hvordan han reageret mht. Anders Lund Madsen da jeg IKKE udtalte mig så gys og gru hvad han vil sige hvis jeg så faktisk UDTALTE MIG) 2. Jeg aner intet om manden så jeg KAN rent faktisk ikke udtale mig!
Bevars, jeg har da hørt rygter om at han er blevet far, før jeg blev ansat og jeg har da også hørt rygter om hans kæreste osv. men alt det er noget jeg hørte da jeg sad ude på kontoret med alle de unge sladderhanke og jeg løber bestemt ikke med ryget - så jeg ringede til min chef i Spanien for at forhøre mig inden jeg gik videre, og endte med at give journalisten nummeret til min chef, efter aftale med ham naturligvis.
Senere på dagen var der en anden journalist som ud af det blå er begyndt at skrive til mig - hvilket er lidt mystisk - hun skrev igen i dag og ville gerne have virksomhedens regnskab tilsendt........!!??? Øhhhhhh but why? Jeg gad så godt vide hvorfor - og jeg gad endnu mere godt vide hvorfor hun ikke bare finder det som er offentlig tilgængelig......det virker på mig meget mærkeligt, da jeg videresendte mailen til min chef fik jeg to linjer tilbage "Den her roder du dig selv ud af! Og selvfølgelig skal hun under ingen omstændigheder se vores regnskab" - det er dét jeg mener, han formulerer sig ikke altid helt vildt heldigt vel...
Jeg har jo ikke rodet mig ud i noget, hvorfor skal han altid få mig til at fremstå som om jeg er en retard?. Journalisten her har tidliger skrevet om min chef og jeg tror hun syntes han er lidt hot for hun nævner ham ret meget i forhold til kernen i det hun SIGER hun gerne vil skrive om, altså kernen er jo firmaet og ikke min chef.......så jeg tror jeg har luret hende......min egen private teori går på at hun er lun på ham, enten har han afvist hende eller også har hun indset at han ikke vil hende (han har jo ligesom fået et barn med en anden så han går nok ikke nogen steder) og nu vil hun finde noget på ham, ét eller andet - uanset hvad, så er der jo altid noget på nogen og det har hun sat sig for........men altså dét er 100% min teori.........
Jeg kan simpelhen ikke se nogen grund til at hun ellers skulle bede om at få vores regnskab tilsendt, for dels kan hun finde det offentligt, alle virksomheders regnskab kan findes offentligt, også udenlandske firmaer og dels har vores regnskab ikke nogen vinkel OVERHOVED til dét hun SIGER hun vil skrive om........ergo prøver hun at se om hun kan tørre måsen på mig, men søster, jeg er ikke født i går og jeg er også selv journalist så back the fuck off!
Vendte det med min radiojournalist veninde i dag, hun syntes også det var max mærkeligt at sende sådan en mail afsted men ligesom jeg var hun også meget nysgerrig efter hvad hun mon ville bruge det til, så frem hun fik det?? En skilling for den mærkelige journalists' tanker!
Det var som sagt meningen at jeg skulle ha været til fitness i dag, men for det første så kom damen og hentede køleskabet som har stået og blomstert i min stue i knap to uger nu - nice!
Så derfor kunne jeg ikke nå til Zumba kl. 17 - og så endte jeg jo med at spise aftensmad med min radio journalist veninde og når jeg har spist så gider jeg ikke motionere for så får jeg opstød af det jeg netop har spist, not so nice men fakta, så nu sidder jeg her i sofaen med computeren - igen igen. Jeg må simpelhen få mig en anden hobby end min computer for jeg er alt for meget online, hele tiden, hver dag.........not good, hverken for kroppen eller øjene eller noget, lige nu klister min g-strings mås fast til læderet på min dejlige RØDE sofa :)
Og appropo mås, så har jeg i dag fået min mensturation -igen! Woop Woop hvor det køre for mig og mine maternity evner hva! Har dog regnet lidt på det - hvis jeg har menstruation om en måned så vil det betyde at jeg har menstruation når jeg holder julefrokost........naller naller.......nå, skidt jeg skal jo alligevel ikke knalde nogen da jeg har alle veninderne på besøg der.
Jeg var på biblioteket i dag for at låne den bog jeg har hjemme, den var udlånt og der var 12 på venteliste!! Arghhh....what to do? Jeg må i krig i morgen og bare klø på, det skal nok gå, selvfølgelig skal det det.
Så forresten en af mine naboer skifte tøj efter arbejde i dag.........ruderne er beklædt med sådan noget grå film som ligner glasset på Ray Ban briller, ergo kan jeg ikke kikke ind når det er lyst. Men når det er mørkt udenfor og de har lyset tændt indenfor så fungere det omvendt, jeg kan se alt, det kan intet se.....og dét er jo ikke super skarpt tænkt af dem vel.....
JOW TAK DA!
 |
| De to tallerkner er mine - jeg bryder mig ikke om at mad der ikke skal spises sammen blandet samme, faktisk kan jeg bedst lide at spise alting hver for sig......se min venindes tallerken der flyder over med mad! Vi er to madelskende piger! |
I dag har jeg sendt pressemeddelelser ud på forskellige lokale ting og ja så havde jeg lige glemt, eller faktisk havde jeg ikke glemt det for ingen havde fortalt mig det - men altså min chef i Spanien kommer fra en by i Jylland og ligesom der er noget som hedder Bieber Fever så er der åbenbart også noget som hedder XXX-Fever for da jeg sendte en pressemeddelelse til avisen i den by han kommer fra, hvilket jeg jo ikke vidste da ingen har fortalt mig det og jeg jo aldrig har mødt manden og aldrig hørt om han før jeg fik jobbet, ja så blev jeg mere eller mindre kimet ned af tre forskellige meget SMÅ danske aviser der alle ville vide mere og bringe mere osv.
Skønt! Dejligt! Lad os få noget omtale - men igen så kommer min ikke særlig PR og Markedsføringsorinteret lyseslukker af en dansk chef og blander sig........han syntes ikke vi skal kippe med flaget for det er jo kun lokale nyheder.....
En af journalistern har fået nys om at min spanske chef har fået et barn og vil høre alt muligt om det, om barnet, navnet, moderen osv. Jeg klapper selvfølgelig i som en østers - af to grunde. 1. Jeg skal IKKE nyde noget af at udtale mig om min chef (jeg har jo set hvordan han reageret mht. Anders Lund Madsen da jeg IKKE udtalte mig så gys og gru hvad han vil sige hvis jeg så faktisk UDTALTE MIG) 2. Jeg aner intet om manden så jeg KAN rent faktisk ikke udtale mig!
Bevars, jeg har da hørt rygter om at han er blevet far, før jeg blev ansat og jeg har da også hørt rygter om hans kæreste osv. men alt det er noget jeg hørte da jeg sad ude på kontoret med alle de unge sladderhanke og jeg løber bestemt ikke med ryget - så jeg ringede til min chef i Spanien for at forhøre mig inden jeg gik videre, og endte med at give journalisten nummeret til min chef, efter aftale med ham naturligvis.
Senere på dagen var der en anden journalist som ud af det blå er begyndt at skrive til mig - hvilket er lidt mystisk - hun skrev igen i dag og ville gerne have virksomhedens regnskab tilsendt........!!??? Øhhhhhh but why? Jeg gad så godt vide hvorfor - og jeg gad endnu mere godt vide hvorfor hun ikke bare finder det som er offentlig tilgængelig......det virker på mig meget mærkeligt, da jeg videresendte mailen til min chef fik jeg to linjer tilbage "Den her roder du dig selv ud af! Og selvfølgelig skal hun under ingen omstændigheder se vores regnskab" - det er dét jeg mener, han formulerer sig ikke altid helt vildt heldigt vel...
Jeg har jo ikke rodet mig ud i noget, hvorfor skal han altid få mig til at fremstå som om jeg er en retard?. Journalisten her har tidliger skrevet om min chef og jeg tror hun syntes han er lidt hot for hun nævner ham ret meget i forhold til kernen i det hun SIGER hun gerne vil skrive om, altså kernen er jo firmaet og ikke min chef.......så jeg tror jeg har luret hende......min egen private teori går på at hun er lun på ham, enten har han afvist hende eller også har hun indset at han ikke vil hende (han har jo ligesom fået et barn med en anden så han går nok ikke nogen steder) og nu vil hun finde noget på ham, ét eller andet - uanset hvad, så er der jo altid noget på nogen og det har hun sat sig for........men altså dét er 100% min teori.........
Jeg kan simpelhen ikke se nogen grund til at hun ellers skulle bede om at få vores regnskab tilsendt, for dels kan hun finde det offentligt, alle virksomheders regnskab kan findes offentligt, også udenlandske firmaer og dels har vores regnskab ikke nogen vinkel OVERHOVED til dét hun SIGER hun vil skrive om........ergo prøver hun at se om hun kan tørre måsen på mig, men søster, jeg er ikke født i går og jeg er også selv journalist så back the fuck off!
Vendte det med min radiojournalist veninde i dag, hun syntes også det var max mærkeligt at sende sådan en mail afsted men ligesom jeg var hun også meget nysgerrig efter hvad hun mon ville bruge det til, så frem hun fik det?? En skilling for den mærkelige journalists' tanker!
Det var som sagt meningen at jeg skulle ha været til fitness i dag, men for det første så kom damen og hentede køleskabet som har stået og blomstert i min stue i knap to uger nu - nice!
 |
| Money in my pocket! |
Og appropo mås, så har jeg i dag fået min mensturation -igen! Woop Woop hvor det køre for mig og mine maternity evner hva! Har dog regnet lidt på det - hvis jeg har menstruation om en måned så vil det betyde at jeg har menstruation når jeg holder julefrokost........naller naller.......nå, skidt jeg skal jo alligevel ikke knalde nogen da jeg har alle veninderne på besøg der.
Jeg var på biblioteket i dag for at låne den bog jeg har hjemme, den var udlånt og der var 12 på venteliste!! Arghhh....what to do? Jeg må i krig i morgen og bare klø på, det skal nok gå, selvfølgelig skal det det.
Så forresten en af mine naboer skifte tøj efter arbejde i dag.........ruderne er beklædt med sådan noget grå film som ligner glasset på Ray Ban briller, ergo kan jeg ikke kikke ind når det er lyst. Men når det er mørkt udenfor og de har lyset tændt indenfor så fungere det omvendt, jeg kan se alt, det kan intet se.....og dét er jo ikke super skarpt tænkt af dem vel.....
 |
| Der var selvfølgelig også en masse andre billeder hvor hun var piv nøgen men altså...... |
 |
| Jeg retter lige på brysterne ikke.....måske det ikke lige ses her, men den krop gad jeg godt ha! Hårfarven beholder hun bare selv! |
mandag den 18. juli 2011
Forfærdelig Barndomsveninde!!
Jeg har simpelhen haft en ganske forfærdelig dag - der er overhoved intet galt med mig men dé ting mine øjne har set i dag, vil forfølge mig i lang tid fremover dét er helt sikkert!
Min barndomsveninde som jeg tidliger har omtalt, hende som ville komme og besøge mig med sine børn på gården, hende besøgte jeg i dag i hendes hjem - OMG hvilket syn der mødte mig!!!
For det første har jeg utrolig svært ved at besøge folk jeg ikke rigtig kender men som jeg alligevel kender lidt, fordi jeg får sådan en tanke indeni om at de nok forventer noget af mig - og jeg er ikke god til at opfylde andre menneskers forventninger, du kan bare se på hvor "god" jeg er til at opfylde mine forældres, ja eller mine egne - så jeg har det pænt skidt med at vide at folk forventer noget af mig - men det dumme er jo at de færreste forventer noget af mig ved feks. sådan et besøg.
Så det er rent tankespin for mig. Anyway, jeg overvandt min indre frygt og tog afsted.
Først kørte jeg i Bilka og købte en børne dvd med "Mine Søsters Børn i Nordjylland" som jeg dog valgte at beholde i tasken, fandt ud af at jeg havde glemt at få bonen med, hvilket er meget ulig mig så nu kan jeg ikke bytte den men så gemmer jeg den til mine små dejlige nevøer.
Jeg købte også en fin hvid Orkidee til min gamle veninde
og så hævede jeg 2000 kr på min kassekredit og puttede ned i en konvelut hvor på jeg skrev "Nyd Sommeren" og lagde anonymt i hendes postkasse efter at jeg var kørt - listede mig tilbage som en anden "tyv" følte jeg.
Jeg sender hermed lige en lille bøn til Hr. Gud om at jeg ikke håber at det kommer tilbage og rammer mig hårdt i hoved at jeg har givet penge til min veninde som jeg egentlig ikke har råd til - men jeg ved bare hvordan det er at være fattig og ikke ha nogle penge, og jeg har brugt mange mange dage på at tænke over hvad jeg skulle gøre, og valgte at følge min mavefornemmelse som sagde at dét var det rigtige at hæve 2000 kr og give til hende anonymt - jeg har alle dage været sindssyg dårlig til at følge min første indskydelse men har lovet mig selv at blive bedre til det, det siges jo at den første indskydelse ofte er den rigtige, så jeg fulgte mavefornemmelsen i dag og håber ikke at det rammer mig i hoved rent økonomisk - eller på andre måder that is.
Men først viste det sig at min veninde havde skrevet en HELT anden vejnavn til mig i en sms, altså ikke bare stavet vejen forkert men givet mig et HELT andet vejnavn, hvor syret er det lige at man end ikke kan huske sin adresse??
Nå, men altså hun har 3 børn med to forskellige mænd og jeg har som sagt ikke set hende siden jeg var ca. 10 år gammel og boede på nabogården til min egen gård sammen med min familie.
De to ældste børn på 13 og 11 år har hun med en mand som er rigtig sød siger hun, det tredje barn, en lille pige på liiige knap og nap 5 år har hun med en total nar - ifølge hende - men desværre tror jeg alt det hun siger er korrekt!
Hendes ex-mand til den lille pige er udover at være alkoholiker også stofmisbruger, på kontanthjælp og i bund og grund en total taber, men min veninde for ca. 1½ år siden får en depression giver hun først de to store børn til deres far, hvilket helt sikkert var et godt valg - de er så hjemme på ferie lige nu. Men hun valgte også at give dden lille pige på dengang 3 år til sin sindssyge ex-kæreste!!!
Og i dag vil han ikke give hende pigen igen fordi han får børnepenge, boligsikring mv. for at have hende, men hun kommer aldrig i børnehave og hun går for lud og kooldt vand - I'm not even kidding you!!!
Min nevø er 5½ år og er ret skarp og noget af en hjerne, han er så skarp at han keder sig i børnehaven og allerede kan både læse og skrive! Hende her er om muligt endnu skarpere - eller måske endnu værre, hun er så forsømt at hun har lært sig selv alt.......
Jeg kom kl. ca. 11 til min veninde som straks siger vi ikke skal have en øl - hust ligner noget som er blevet bombet, der er tøj, sko, legetøj og snavs over ALT og jeg tager end ikke skoene af - tænker at mine udesko er mere rene end hendes indegulv!! De to store ligger i undertøj på madrasser på gulvet og hele huset stinker af cigaretrøg og indelukket hus - den lille løber rundt i små beskidt trusser og er nusset og uglet og se på - min veninde ligner i øvrigt også lort!!
Hendes hår trænger gevaldigt til at blive klippe og hendes udvoksning af blond brunt naturligt hår mod noget farved blondt får hende til at se forfærdelig ud, hun har så mange hvide talgknopper i hoved at jeg undre mig over om hun ikke selv kan se dem?? Nogle af dem er på størrelse med en rosin (næsten) og hun er sygelig tynd, hendes hud er grålig og fyldt med rynker, altså mange mange rynker - kan slet ikke forstå at vi har samme alder!! Hendes tænder er et helt kapitel for sig, de er lige så gule og brune som min 82 årige Gudfar som har røget og tygget skrå hele sit liv - hun fortæller mig senere at hun har røget siden hun var 13 år og mens jeg er hos hende ryger hun en hel pakke cigaretter!
Men hun starter med at spørge om jeg ikke vil ha en øl, så det får vi - jeg tænker det er lidt mærkeligt, ikke pga. klokkeslættet men fordi der er børn til stede, jeg ville normalt aldrig drikke når der er så små børn i nærheden........normalt får jeg altid at vide at der er pænt meget søk i mig når jeg drikker, men inden jeg var halvvejen igennem min øl så har hun drukket sin og åbner nr. 2 - jeg siger at jeg ikke kan drikke mere end én fordi jeg skal ud på gården, så min veninde ender med at drikke fem - ja du læste rigtig 5 øl fra kl. 11 til jeg køre kl. 14.45!!!
Jeg var parat til at køre fra det øjeblik jeg gik ind i huset, ja faktisk fra det øjeblik jeg blev nød til at ringe og spørge om vej, dér var jeg ved at køre væk igen!!!
Hun starter med at råbe "Aiiii Hej Tøsen......." og giver mig et kæmpe knus, hvilket jo er fint nok, jeg mener hun var meget glad for at se mig men jeg var bare så paf over hvad jeg fik af indtryk!!!
Det var det samme da jeg var i USA, børnene klæbede til mig, jeg ved ikke om det er fordi de, børnene kan mærke at her er en person som kan lide dem, det må være som når dyreelskere finder en påkørt kat eller rådyr og så hjælper dem - jeg ville kværke dem og køre videre, mens andre igen ville tage dem med på dyrehospitalet osv.
Men børnene i USA var all over me og ville gerne med mig hjem da jeg rejste og jeg har stadig et hul i mit hjerte over at jeg rejste fra dem og ikke gjore noget - og jeg frygter inderst inde at det en dag kommer tilbage til mig som dårlig karma - og så møder jeg denne her lille pige som bare er SÅ åbenlyst kuet, og jeg gør ingenting......
Moderen, min venidne, drikker sig et hul i hegnet åbenbart hver dag og bor i et dump af et hul med denne her lille pige fra onsdag til onsdag i den ene uge og fra onsdag til onsdag i den anden uge bor den her lille pige hos sin far som jo så både er alkoholiker og stofmisbruger og kommer ikke i Børnehave.
Min veninde havde så tralvt med at fortælle mig hvordan han var, altså ex-kæresten - om at når hun afleveret pigen onsdag og så hentede hende onsdagen efter så havde hun de samme trusser på (!) og var beskidt og sulten - og at det kun var når denne her lille pige var hos sin mor at hun fik omsorg og kærlighed og mad og bad osv.
Men jeg kunne jo med egne øjne se hvor forfærdeligt der så ud i huset og jeg har bare ALDRIG set så meget tøj ligge rundt omkring, der var bare INGEN styr på noget, overhoved og den lille pige var så beskidt at jeg overhoved ikke kunne se at hun havde været i bad fornylig!!
Hendes hår lugtede ulm og hun have gammelt søvn i øjene og beskidte tænder og så gik hun rundt halvnøgen - da vi skulle ud og gå en tur (Thank God!) fik hun smidt et par sokker i hoved som hun selv skulle tage på, ret cool 5 årig som selv kan tage sokker og sko på med snørre og selv binde en sløjfe på skoen!! Hun kunne også selv cykle uden støttehjul og uden hænder (!) og så kunne hun, som min veninde fortalte - selv gå i kiosken efter smøger til mor.............øhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhh!!!!!
Din forfærdelige taber, sender du din lille pige i kiosken efter dine cigaretter?? Du er da det mest forfærdelige menneske ever..........
Jeg er slet ikke i tvivl om i mit hjerte at min gl. veninde gerne vil gøre et godt stykke arbejde som mor men hun magter det helt åbenlyst ikke og de to store børn er både selvkørende og gamle nok til at sige fra og så har de en
god far - men den lille smukke pige, hun kan ikke selv sige fra og hun har en taber far og en taber mor - og samtidig er hun så helt fantastisk et barn at jeg har haft kronisk dårlig mave siden jeg kørte derfra!!
Jeg har hovedpine og mistede appetitten og har været på wc flere gange - min mave går altid i stykker når jeg bliver ked af det eller meget berørt af en sag/oplevelse - og det væreste af det hele er jo at jeg ikke kan gøre noget ved det her!!!
Eller kan jeg? Skal jeg melde en gammel veninde som jeg ikke har set i snart 15 år til kommunen? Eller kan man ringe og sige på en pæn måde at dén og den familie har stærkt brug for hjælp? Eller skal jeg melde mig som aflastningsfamilie til den lille pige en gang om måneden?
Sidste tanke er en tanke jeg før har haft, da en af mine veninders veninder tævede sin 4 årige datter (!) og herefter fik hende i aflastning - selv om hun nok burde ha været fjernet for ALTID - og allerede dengang tænkte jeg at jeg godt kunne tage hende, hvis bare hun slap væk fra hendes sindssyge mor, men jeg stod og skulle til London og læse og derfor gjore og sagde jeg ingenting, men lige siden, i alle disse år har jeg tænkt på dén lille pige og nu er der pludselig endnu en lille pige inden for mit åsyn som lider og jeg magter det bare ikke - hvad pokker skal jeg dog gøre??
Den lille pige ville hele tiden sidde på skødet af mig og på et tidspunkt da hun selv har taget tøj på, sidder hun på mit skød og læner sin ryg op mod mine bryster hvor hun så køre kroppen lidt frem og tilbage, altså ligesom gnider ryggen mod min krop, jeg kan ikke helt forklare det, men det svare til at en person lægger op til at man gerne vil nusses så jeg gav hende et lille kram og holdt hende lidt tættere til min krop hvorefter hun nærmest forsvandt ind i favnen på mig.........og hun lugtede bare ikke særlig godt men det kan man jo ikke sige til en 5 årig, eller til hendes stive mor!
Senere igen sad hun og forsøgte at klø sig selv på ryggen, men kunne ikke nå, så jeg gav hende en "hånd" og kradset hende på ryggen, så vendte hun sig om og kikkede på mig og smilede med hendes store brune øjne under hendes grydeklippet brunlige hår og så sad jeg lidt og nussede hende på ryggen som jeg så ofte før har gjort med mine brødre, specielt min yngste lillebror, som er en total livsnyder.
Hele tiden sad hun helt stille og larmede ikke, sagde ikke noget og når hendes mor rejste sig så fulgte hun hende med øjene.........da jeg ville til at gå stod hun alene udenfor på parkeringspladsen (!) da to rockerlignende typer med en kæmpe klam hvid hund kom gående, jeg skyndte mig hend til hende og satte mig på hug ved hendes side og så siger hun ud af det blå: Dét er Mors øl venner........" og så går de to klamme fyre og den klamme hund direkte ind i stuen og hiver øl op af tasken - her er klokken kun 14.45 og hun har ferie med sine 3 børn som hun jo fortæller vidt og bredt om at hun ikke har råd til at have!!!
Jeg havde taget mit gamle telt med og gav det til hende, jeg gav hende også blomsten men beholdte dvden da jeg kunne se at der lå film overalt - mærkelig at man kan have råd til film når man ingen penge har - jeg overvejet lææææææææææææææææææææææææææænge, faktisk hele mit besøg om jeg skulle give hende pengene, anonymt altså eller om jeg skulle donerer dem til mig selv - jeg mener, ville jeg sponsorere hendes drikkeri og dermed forsømmelse af børnene eller ville jeg bidrage til at hun ville kunne lave nogle ting med børnene så som feks. at tage i Djurs Sommerland eller Zoo eller bare tage en bus ind til byen og gå en strøg tur med en madpakke og spise en is?
Jeg ved det ikke, og måske det var super dumt af mig at lægge 2000 kr i hendes postkasse men nu ER det gjort og jeg håber i mit naive hjerte at det går til noget godt og at min egen bankkonto ikke kommer til at lide alt for meget og alt for længe og specielt ikke hen mod næste termins ydelse i
september........
Da jeg skulle til at køre siger den lille pige flere gange om jeg ikke vil blive og lege med hende, da jeg stille siger til hende mens jeg sidder på hug at jeg skal hjem til min gård, så begynder hun at aee mit lange krøllede hår og så siger hun noget nær det samme som den lille pige i familien i USA sagde, nemlig at hun gerne ville ligne mig og ha mit hår........pige i USA som jo var neger sagde at hun gerne ville være hvid ligesom jeg så hun også kunne være smuk............Århhhhhhhhhhhh Gud hvor det knuser mit hjerte at små piger har så lidt tiltro på sig selv!!!
Begge de her små piger var jo såååååååå smukke og helt fantastiske og jeg ville til enhver tid tage dem ind til mig, men jeg kan jo ikke rede hele verden og selv hvis jeg bare skal begynde et sted, så kan jeg jo ikke tage denne lille pige ud af hendes elendighed........
Da jeg kørte derfra kørte jeg direkte ud på gården, parkeret bilen midt på gårdspladsen og så sad jeg i en stiv time og kikkede ud i luften, helt stenagtig
Bagefter rullede jeg sædet tilbage og sov i fire timer i træk kun afbrudt af et opkald fra Jysk ang. mit rullegardin som skal sendes retur - da jeg vågnede gik min mave helt amok og efter et "naturbesøg" kørte jeg hjem til mine forældre, gik mere på toilet og så har jeg siddet og set AGF banke hmmm et andet fodboldhold 2-0 sammen med min lillebror, faldt i søvn og nu er jeg så næsten lige vågnet og efter endnu to timers søvn - og nu vil jeg lægge mig til at sove igen og så håber jeg at jeg kan sove igennem hele natten og at min hjerne og specielt mit hjerte vil være mere frit i morgen........
Kære Hr. Gud - lad den lille pige få det rigtig godt i fremtiden, faktisk lad alle de små piger i verden få det godt!
Min barndomsveninde som jeg tidliger har omtalt, hende som ville komme og besøge mig med sine børn på gården, hende besøgte jeg i dag i hendes hjem - OMG hvilket syn der mødte mig!!!
For det første har jeg utrolig svært ved at besøge folk jeg ikke rigtig kender men som jeg alligevel kender lidt, fordi jeg får sådan en tanke indeni om at de nok forventer noget af mig - og jeg er ikke god til at opfylde andre menneskers forventninger, du kan bare se på hvor "god" jeg er til at opfylde mine forældres, ja eller mine egne - så jeg har det pænt skidt med at vide at folk forventer noget af mig - men det dumme er jo at de færreste forventer noget af mig ved feks. sådan et besøg.
Så det er rent tankespin for mig. Anyway, jeg overvandt min indre frygt og tog afsted.
Først kørte jeg i Bilka og købte en børne dvd med "Mine Søsters Børn i Nordjylland" som jeg dog valgte at beholde i tasken, fandt ud af at jeg havde glemt at få bonen med, hvilket er meget ulig mig så nu kan jeg ikke bytte den men så gemmer jeg den til mine små dejlige nevøer.
Jeg købte også en fin hvid Orkidee til min gamle veninde
og så hævede jeg 2000 kr på min kassekredit og puttede ned i en konvelut hvor på jeg skrev "Nyd Sommeren" og lagde anonymt i hendes postkasse efter at jeg var kørt - listede mig tilbage som en anden "tyv" følte jeg.
 |
| Konvelutten - skrevet med min grimmeste håndskrift så den ikke kan genkendes |
 |
| Det rykkede i mit hjerte at give så mange penge fra mig, men jeg håber samtidig at de vil bringe endnu mere glæde dér end her... |
Jeg sender hermed lige en lille bøn til Hr. Gud om at jeg ikke håber at det kommer tilbage og rammer mig hårdt i hoved at jeg har givet penge til min veninde som jeg egentlig ikke har råd til - men jeg ved bare hvordan det er at være fattig og ikke ha nogle penge, og jeg har brugt mange mange dage på at tænke over hvad jeg skulle gøre, og valgte at følge min mavefornemmelse som sagde at dét var det rigtige at hæve 2000 kr og give til hende anonymt - jeg har alle dage været sindssyg dårlig til at følge min første indskydelse men har lovet mig selv at blive bedre til det, det siges jo at den første indskydelse ofte er den rigtige, så jeg fulgte mavefornemmelsen i dag og håber ikke at det rammer mig i hoved rent økonomisk - eller på andre måder that is.
 |
| Fin dyr Mulberry Pung som nu er helt og aldeles TOM!! |
Men først viste det sig at min veninde havde skrevet en HELT anden vejnavn til mig i en sms, altså ikke bare stavet vejen forkert men givet mig et HELT andet vejnavn, hvor syret er det lige at man end ikke kan huske sin adresse??
Nå, men altså hun har 3 børn med to forskellige mænd og jeg har som sagt ikke set hende siden jeg var ca. 10 år gammel og boede på nabogården til min egen gård sammen med min familie.
De to ældste børn på 13 og 11 år har hun med en mand som er rigtig sød siger hun, det tredje barn, en lille pige på liiige knap og nap 5 år har hun med en total nar - ifølge hende - men desværre tror jeg alt det hun siger er korrekt!
Hendes ex-mand til den lille pige er udover at være alkoholiker også stofmisbruger, på kontanthjælp og i bund og grund en total taber, men min veninde for ca. 1½ år siden får en depression giver hun først de to store børn til deres far, hvilket helt sikkert var et godt valg - de er så hjemme på ferie lige nu. Men hun valgte også at give dden lille pige på dengang 3 år til sin sindssyge ex-kæreste!!!
Og i dag vil han ikke give hende pigen igen fordi han får børnepenge, boligsikring mv. for at have hende, men hun kommer aldrig i børnehave og hun går for lud og kooldt vand - I'm not even kidding you!!!
Min nevø er 5½ år og er ret skarp og noget af en hjerne, han er så skarp at han keder sig i børnehaven og allerede kan både læse og skrive! Hende her er om muligt endnu skarpere - eller måske endnu værre, hun er så forsømt at hun har lært sig selv alt.......
Jeg kom kl. ca. 11 til min veninde som straks siger vi ikke skal have en øl - hust ligner noget som er blevet bombet, der er tøj, sko, legetøj og snavs over ALT og jeg tager end ikke skoene af - tænker at mine udesko er mere rene end hendes indegulv!! De to store ligger i undertøj på madrasser på gulvet og hele huset stinker af cigaretrøg og indelukket hus - den lille løber rundt i små beskidt trusser og er nusset og uglet og se på - min veninde ligner i øvrigt også lort!!
Hendes hår trænger gevaldigt til at blive klippe og hendes udvoksning af blond brunt naturligt hår mod noget farved blondt får hende til at se forfærdelig ud, hun har så mange hvide talgknopper i hoved at jeg undre mig over om hun ikke selv kan se dem?? Nogle af dem er på størrelse med en rosin (næsten) og hun er sygelig tynd, hendes hud er grålig og fyldt med rynker, altså mange mange rynker - kan slet ikke forstå at vi har samme alder!! Hendes tænder er et helt kapitel for sig, de er lige så gule og brune som min 82 årige Gudfar som har røget og tygget skrå hele sit liv - hun fortæller mig senere at hun har røget siden hun var 13 år og mens jeg er hos hende ryger hun en hel pakke cigaretter!
Men hun starter med at spørge om jeg ikke vil ha en øl, så det får vi - jeg tænker det er lidt mærkeligt, ikke pga. klokkeslættet men fordi der er børn til stede, jeg ville normalt aldrig drikke når der er så små børn i nærheden........normalt får jeg altid at vide at der er pænt meget søk i mig når jeg drikker, men inden jeg var halvvejen igennem min øl så har hun drukket sin og åbner nr. 2 - jeg siger at jeg ikke kan drikke mere end én fordi jeg skal ud på gården, så min veninde ender med at drikke fem - ja du læste rigtig 5 øl fra kl. 11 til jeg køre kl. 14.45!!!
Jeg var parat til at køre fra det øjeblik jeg gik ind i huset, ja faktisk fra det øjeblik jeg blev nød til at ringe og spørge om vej, dér var jeg ved at køre væk igen!!!
Hun starter med at råbe "Aiiii Hej Tøsen......." og giver mig et kæmpe knus, hvilket jo er fint nok, jeg mener hun var meget glad for at se mig men jeg var bare så paf over hvad jeg fik af indtryk!!!
Det var det samme da jeg var i USA, børnene klæbede til mig, jeg ved ikke om det er fordi de, børnene kan mærke at her er en person som kan lide dem, det må være som når dyreelskere finder en påkørt kat eller rådyr og så hjælper dem - jeg ville kværke dem og køre videre, mens andre igen ville tage dem med på dyrehospitalet osv.
Men børnene i USA var all over me og ville gerne med mig hjem da jeg rejste og jeg har stadig et hul i mit hjerte over at jeg rejste fra dem og ikke gjore noget - og jeg frygter inderst inde at det en dag kommer tilbage til mig som dårlig karma - og så møder jeg denne her lille pige som bare er SÅ åbenlyst kuet, og jeg gør ingenting......
Moderen, min venidne, drikker sig et hul i hegnet åbenbart hver dag og bor i et dump af et hul med denne her lille pige fra onsdag til onsdag i den ene uge og fra onsdag til onsdag i den anden uge bor den her lille pige hos sin far som jo så både er alkoholiker og stofmisbruger og kommer ikke i Børnehave.
Min veninde havde så tralvt med at fortælle mig hvordan han var, altså ex-kæresten - om at når hun afleveret pigen onsdag og så hentede hende onsdagen efter så havde hun de samme trusser på (!) og var beskidt og sulten - og at det kun var når denne her lille pige var hos sin mor at hun fik omsorg og kærlighed og mad og bad osv.
Men jeg kunne jo med egne øjne se hvor forfærdeligt der så ud i huset og jeg har bare ALDRIG set så meget tøj ligge rundt omkring, der var bare INGEN styr på noget, overhoved og den lille pige var så beskidt at jeg overhoved ikke kunne se at hun havde været i bad fornylig!!
Hendes hår lugtede ulm og hun have gammelt søvn i øjene og beskidte tænder og så gik hun rundt halvnøgen - da vi skulle ud og gå en tur (Thank God!) fik hun smidt et par sokker i hoved som hun selv skulle tage på, ret cool 5 årig som selv kan tage sokker og sko på med snørre og selv binde en sløjfe på skoen!! Hun kunne også selv cykle uden støttehjul og uden hænder (!) og så kunne hun, som min veninde fortalte - selv gå i kiosken efter smøger til mor.............øhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhhh!!!!!
Din forfærdelige taber, sender du din lille pige i kiosken efter dine cigaretter?? Du er da det mest forfærdelige menneske ever..........
Jeg er slet ikke i tvivl om i mit hjerte at min gl. veninde gerne vil gøre et godt stykke arbejde som mor men hun magter det helt åbenlyst ikke og de to store børn er både selvkørende og gamle nok til at sige fra og så har de en
god far - men den lille smukke pige, hun kan ikke selv sige fra og hun har en taber far og en taber mor - og samtidig er hun så helt fantastisk et barn at jeg har haft kronisk dårlig mave siden jeg kørte derfra!!
Jeg har hovedpine og mistede appetitten og har været på wc flere gange - min mave går altid i stykker når jeg bliver ked af det eller meget berørt af en sag/oplevelse - og det væreste af det hele er jo at jeg ikke kan gøre noget ved det her!!!
Eller kan jeg? Skal jeg melde en gammel veninde som jeg ikke har set i snart 15 år til kommunen? Eller kan man ringe og sige på en pæn måde at dén og den familie har stærkt brug for hjælp? Eller skal jeg melde mig som aflastningsfamilie til den lille pige en gang om måneden?
Sidste tanke er en tanke jeg før har haft, da en af mine veninders veninder tævede sin 4 årige datter (!) og herefter fik hende i aflastning - selv om hun nok burde ha været fjernet for ALTID - og allerede dengang tænkte jeg at jeg godt kunne tage hende, hvis bare hun slap væk fra hendes sindssyge mor, men jeg stod og skulle til London og læse og derfor gjore og sagde jeg ingenting, men lige siden, i alle disse år har jeg tænkt på dén lille pige og nu er der pludselig endnu en lille pige inden for mit åsyn som lider og jeg magter det bare ikke - hvad pokker skal jeg dog gøre??
Den lille pige ville hele tiden sidde på skødet af mig og på et tidspunkt da hun selv har taget tøj på, sidder hun på mit skød og læner sin ryg op mod mine bryster hvor hun så køre kroppen lidt frem og tilbage, altså ligesom gnider ryggen mod min krop, jeg kan ikke helt forklare det, men det svare til at en person lægger op til at man gerne vil nusses så jeg gav hende et lille kram og holdt hende lidt tættere til min krop hvorefter hun nærmest forsvandt ind i favnen på mig.........og hun lugtede bare ikke særlig godt men det kan man jo ikke sige til en 5 årig, eller til hendes stive mor!
Senere igen sad hun og forsøgte at klø sig selv på ryggen, men kunne ikke nå, så jeg gav hende en "hånd" og kradset hende på ryggen, så vendte hun sig om og kikkede på mig og smilede med hendes store brune øjne under hendes grydeklippet brunlige hår og så sad jeg lidt og nussede hende på ryggen som jeg så ofte før har gjort med mine brødre, specielt min yngste lillebror, som er en total livsnyder.
Hele tiden sad hun helt stille og larmede ikke, sagde ikke noget og når hendes mor rejste sig så fulgte hun hende med øjene.........da jeg ville til at gå stod hun alene udenfor på parkeringspladsen (!) da to rockerlignende typer med en kæmpe klam hvid hund kom gående, jeg skyndte mig hend til hende og satte mig på hug ved hendes side og så siger hun ud af det blå: Dét er Mors øl venner........" og så går de to klamme fyre og den klamme hund direkte ind i stuen og hiver øl op af tasken - her er klokken kun 14.45 og hun har ferie med sine 3 børn som hun jo fortæller vidt og bredt om at hun ikke har råd til at have!!!
Jeg havde taget mit gamle telt med og gav det til hende, jeg gav hende også blomsten men beholdte dvden da jeg kunne se at der lå film overalt - mærkelig at man kan have råd til film når man ingen penge har - jeg overvejet lææææææææææææææææææææææææææænge, faktisk hele mit besøg om jeg skulle give hende pengene, anonymt altså eller om jeg skulle donerer dem til mig selv - jeg mener, ville jeg sponsorere hendes drikkeri og dermed forsømmelse af børnene eller ville jeg bidrage til at hun ville kunne lave nogle ting med børnene så som feks. at tage i Djurs Sommerland eller Zoo eller bare tage en bus ind til byen og gå en strøg tur med en madpakke og spise en is?
Jeg ved det ikke, og måske det var super dumt af mig at lægge 2000 kr i hendes postkasse men nu ER det gjort og jeg håber i mit naive hjerte at det går til noget godt og at min egen bankkonto ikke kommer til at lide alt for meget og alt for længe og specielt ikke hen mod næste termins ydelse i
september........
Da jeg skulle til at køre siger den lille pige flere gange om jeg ikke vil blive og lege med hende, da jeg stille siger til hende mens jeg sidder på hug at jeg skal hjem til min gård, så begynder hun at aee mit lange krøllede hår og så siger hun noget nær det samme som den lille pige i familien i USA sagde, nemlig at hun gerne ville ligne mig og ha mit hår........pige i USA som jo var neger sagde at hun gerne ville være hvid ligesom jeg så hun også kunne være smuk............Århhhhhhhhhhhh Gud hvor det knuser mit hjerte at små piger har så lidt tiltro på sig selv!!!
Begge de her små piger var jo såååååååå smukke og helt fantastiske og jeg ville til enhver tid tage dem ind til mig, men jeg kan jo ikke rede hele verden og selv hvis jeg bare skal begynde et sted, så kan jeg jo ikke tage denne lille pige ud af hendes elendighed........
Da jeg kørte derfra kørte jeg direkte ud på gården, parkeret bilen midt på gårdspladsen og så sad jeg i en stiv time og kikkede ud i luften, helt stenagtig
Bagefter rullede jeg sædet tilbage og sov i fire timer i træk kun afbrudt af et opkald fra Jysk ang. mit rullegardin som skal sendes retur - da jeg vågnede gik min mave helt amok og efter et "naturbesøg" kørte jeg hjem til mine forældre, gik mere på toilet og så har jeg siddet og set AGF banke hmmm et andet fodboldhold 2-0 sammen med min lillebror, faldt i søvn og nu er jeg så næsten lige vågnet og efter endnu to timers søvn - og nu vil jeg lægge mig til at sove igen og så håber jeg at jeg kan sove igennem hele natten og at min hjerne og specielt mit hjerte vil være mere frit i morgen........
Kære Hr. Gud - lad den lille pige få det rigtig godt i fremtiden, faktisk lad alle de små piger i verden få det godt!
søndag den 10. juli 2011
Super Søndag
Nu er jeg den stolte glade og lykkelige ejer af en rød lædersofa!! Aiii hvor er den bare fin - jeg har altid altid drømt om at få en rød sofa, en rød computer og en rød bil, en rød jakke, røde sko og en rød cykel - jeg ejer nu en rød sofa, en rød computer, to røde jakker og en postkasse rød neglelak som desværre er halvtom.......se det er slet ikke værst når jeg sådan kan se mine ønsker gå i opfyldelse!
Fyren (!) jeg købte sofaen af og en af hans venner bar den ned fra 5 sal og satte den på traileren som vi, Maiken og jeg havde lånt, så kørte vi den selv hjem til mig og fik den med stor møje og besvær løfted op på 5 sal, hen af svalegangen og ind gennem 4 døre uden at ridse dørene ELLER sofaen!
Jeg har dog en svag mistanke om at sofaen har stået i et rygerhjem, min delikate næse siger mig at den lugter lidt af røg, men lad os nu se, jeg fik den kun lige op i lejligheden så kørte jeg igen.
Først kørte jeg Maiken hjem, så afleverede jeg traileren og så hentede jeg mine ting i lejligheden og kl. 16.03 kørte jeg fra København og kl. 18.40 kørte jeg ind af indkørslen hos mine forældre, så sofaen har ikke fået den kærlighed den har fortjent, det får den når jeg kommer tilbage til København, så skal jeg tørre den godt af i brunt sæbe og lufte ud til den store guldmedalje, så skal den nok blive rigtig rigtig fin og lækker! Sofaen havde dog to ridser som sælger ikke liiiige havde oplyst om da vi først fik den set nærmere efter i sømmene - hvilket vel og mærke var EFTER at vi havde købt den og kørt den hjem, men heldigvis er det på bagsiden så skidt med det - desuden var sofaen billig - 900 kr og i Ikea koster den 3800 kr (Modellen hedder vist Klipplin eller sådan noget)
Da jeg kom hjem kørte jeg straks ned i firmaet og tanket diesel så jeg har masser i tanken til ugen der kommer, jeg hentede også toiletpapir til huset - mega naller at sidde og skide og så er der ingen papir - specielt mine brødre er slemme til ikke at fylde op når der er tomt!
Anyway, da jeg kom hjem satte jeg straks vasketøj over som jeg havde med fra København og så bar jeg min kuffert ovenpå, gulvet i "mit" værelse var mega beskidt da jeg forlod det og det var det så også stadig da jeg kom igen, så jeg kikkede efter støvsugeren.
Det er sådan at min mor for et par år siden proklameret at hun ville have en støvsuger på hver etage så hun ikke skulle slæbe den op og ned af alle trapperne, hvilket er fair nok når det er så stort et hus - så i dag har vi en støvsuger på hver etage og da jeg ved at mine små brødre blev beordret til at støvsuge deres værelser inden de tog afsted var deres rum de første steder jeg kikkede, men ingen støvsuger, så kikkede jeg i gæsteværelset og på badeværelset og til sidst gik jeg ind i mine forældres soveværelse som er mega stort og hel nyistandsat - ingen støvsuger.
På vej UD af mine forældres soveværelse ser jeg pludselig ud af øjenkrogen noget som først gør mig forundret og så lidt skuffet og så ked af det....
Min Mor har fortalt at da hende og far som ganske unge boede hos Farfar på hans gods mens de byggede gården som jeg er født på, fandt mor ud af at Farfars husbestyreinde gik og snaget i deres ting, så Mor satte et lille bånd i klemme øverst i hjørnet af døren ind til deres sektion af værelser og på den måde kunne Mor altid se om der havde været nogen på besøg i deres værelser mens de var væk - Farfar var altid ude og kunne sikkert ikke intersserer sig mindre for hvad de havde i deres hjem, så hvis båndet lå gulvet bag døren og ikke var synlig fra ydersiden så vidste mor at husbestyrerinden havde været inde og snage - Mor brugte også denne "finte" da hun var ung og var i huset hos Grevinden af Rosenborg, hun var en total nysgerrig dame som altid gik og snaget i de unge pigers ting.
Anyway, på vej ud af mine forældres soveværelse ser jeg så dette syn.......
Mor og Far kender jo godt til min plan om at tage hjem og arbejde på gården og selvfølgelig vil jeg så bo her hos dem på "mit" værelse men det har da aldrig nogensinde strejfet mine tanker at jeg skulle ind og snage i mine forældres soveværelse eller i deres ting - I could't care less mht. hvad de har af ting og sager. Jeg er 100% af den opfattelse at folk må leve deres liv som de ønsker og jeg skal være den sidste som blander mig for så længe jeg selv får lov til at leve i fred så er jeg lykkelig.
Men tænk engang at min eget MOR ikke stoler på mig!! At min egen MOR har sat en slags fælde eller trick-fælde op for mig, for at se om jeg går ind i deres soveværelse.......først var min indskydelse at ringe og skælde hende ud over hendes manglede tillid, men så tænkte jeg lige to gange og kom frem til at den tillid alligevel aldrig rigtig har været dér og at jeg by far er meget MEGET skarpere end hele min familie tilsammen, de ser bare ikke mig som en særlig klog person, de ser mig som en super nørded kikset forvirret person der altid skal være på tværs - og som min coach ville ha sagt til mig: "Deirdre-Ann, hvad er fordelen ved at være en super nørded kikset forvirret person som altid er på tværs??"
Jaeeee måske lige først så er der ingen, men ved nærmer eftertanke så er der jo mange - de forventer ikke noget af mig, hvilket vil sige at jeg kun kan løfte mig selv op af, de tror ikke særlig høje tanker om mig, hvilket vil sige jeg kan sidde inde med en stor massiv viden om mange ting som de ikke ved, feks. ved jeg nu at min Mor ikke stoler på mig - hvilket jeg faktisk burde ha vidst for da mine forældre sidste år tog ud og rejse ville de ikke overlade pengskabsnøglen til mig - de plejer altid at efterlade nøglen til en af os børn, så hvis der sker noget så er der to som har nøglen og vi skal min. altid være 3 til at åbne skabet, men det plejer at være min storebror som fik nøglen men han var ikke hjemme, så jeg gik helt og glædet mig til at mine forældre ville bede mig (som den næst ældste der var i Danmark) om at passe på den - en for mig stor tillidserklæring, da det så ikke skete så spurgte jeg selv efter den da de skulle til at køre og min Mor så helt forkert ud og sagde at den havde de valgt at tage med..........!!
Af alle de år hvor de ALDRIG har taget nøglen med ud af landet fordi der kun findes den her ene nøgle som bare aldrig må blive væk, så vælger de at tage den med........
Og nu sætter min Mor så små bånd bag døren så jeg kan bliv afsløret i mine "grimme gerninger" som så, hvis jeg ikke havde set det, ville have givet grobund for mange spekulationer om hvad jeg mon havde lavet derinde, når jeg i bund og grund bare har været derinde for at lede efter en skide støvsuger!!!
Men altså - look on the bright side, jeg sidder inde med en vide om mine forældre som de ikke ved jeg har...........
Jeg endte med at hente støvsugeren nedefra, for jeg fandt aldrig den anden og så valgte jeg i ren trods kun at støvsuge dér hvor jeg ved jeg selv skal gå de næste 4 dage - fuck om jeg gider gøre huset rent når jeg ved hvilken tillid der ligger bag mine forældres ord!
Faktisk så gør silkebåndet NU at jeg får total lyst til at gå ind og snage, for hvad er det som de gemmer derinde som jeg ikke må se? Og gemmer de overhoved noget? Sikkert ikke men det her silkebånd har jo modsat virkning, jeg gik ikke ind for at snage men NU får jeg jo lyst til at snage!! Helt vildt endda!!
Denne oplevelse står i stærk kontrast til at jeg nærmest vil sværge at jeg så et tegn fra min elskede MorMor på vej henover sjælland - ud af det blå åbnede himmelsen sig i ganske få minutter lige som jeg kommer kørende og da jeg er kørt forbi det her sted og kikker i bakspejlet er himmelen allerede lukket igen og helt mørk og overskyet......
Jeg har valgt at dét her må betyde at MorMor elsker mig og tænker på mig :)
Da jeg kørte et smut ind på McDonalds på Fyn siden af Storebæltsbroen var der kun én parkeringsplads tilbage og det var Handicap Parkering, jeg skulle sådan tisse så ejg køre bilen ind og stiger ud, idet jeg er ved at låse bilen står der en fed ko som jeg godt så var ved at dreje nakken af led da jeg parkeret, hun kikker på mig over taget på hendes lorte bil og siger: Du er godt klar over at du holder på en handicap parkeringsplads? Jeg kikkede helt køligt på hende og sagde: Ja det er jeg og så gik jeg ellers ind på McDonalds.
Hvad sker der lige for at stå og lege Parkeringsplads Sheriff?? Skal jeg lige give hende en lektion om privat kontra offentlig parkering? Feks. kan man ikke få parkeringsbøder i Bilka for at parkerer på handipladserne, det er en anmodning om at overholde skiltningen ikke et krav og det samme er gældene med McDonalds og alle mulige andre supermarkeder MED MINDRE andet er anvist - så luk røven ko! De handicappet kan sku tage drivein hvis de har problemer med at gå - jeg kunne personligt næsten ikke gå selv fordi jeg sådan skulle tisse!!
Damn sådanne mennesker irriterer mig!
Nå men jeg må heller få tasted de to sidste mysteryshopping skemaer og så på hoved i seng så jeg kan komme ud på gården i morgen TIDLIGT!
 |
| Min fine nye (brugte) lædersofa til 900 kr! |
Jeg har dog en svag mistanke om at sofaen har stået i et rygerhjem, min delikate næse siger mig at den lugter lidt af røg, men lad os nu se, jeg fik den kun lige op i lejligheden så kørte jeg igen.
Først kørte jeg Maiken hjem, så afleverede jeg traileren og så hentede jeg mine ting i lejligheden og kl. 16.03 kørte jeg fra København og kl. 18.40 kørte jeg ind af indkørslen hos mine forældre, så sofaen har ikke fået den kærlighed den har fortjent, det får den når jeg kommer tilbage til København, så skal jeg tørre den godt af i brunt sæbe og lufte ud til den store guldmedalje, så skal den nok blive rigtig rigtig fin og lækker! Sofaen havde dog to ridser som sælger ikke liiiige havde oplyst om da vi først fik den set nærmere efter i sømmene - hvilket vel og mærke var EFTER at vi havde købt den og kørt den hjem, men heldigvis er det på bagsiden så skidt med det - desuden var sofaen billig - 900 kr og i Ikea koster den 3800 kr (Modellen hedder vist Klipplin eller sådan noget)
Da jeg kom hjem kørte jeg straks ned i firmaet og tanket diesel så jeg har masser i tanken til ugen der kommer, jeg hentede også toiletpapir til huset - mega naller at sidde og skide og så er der ingen papir - specielt mine brødre er slemme til ikke at fylde op når der er tomt!
Anyway, da jeg kom hjem satte jeg straks vasketøj over som jeg havde med fra København og så bar jeg min kuffert ovenpå, gulvet i "mit" værelse var mega beskidt da jeg forlod det og det var det så også stadig da jeg kom igen, så jeg kikkede efter støvsugeren.
 |
| Mit "værelse" med snusset gulvtæppe |
 |
| På et hvidt tæppe ses ALT ret tydeligt..... |
Det er sådan at min mor for et par år siden proklameret at hun ville have en støvsuger på hver etage så hun ikke skulle slæbe den op og ned af alle trapperne, hvilket er fair nok når det er så stort et hus - så i dag har vi en støvsuger på hver etage og da jeg ved at mine små brødre blev beordret til at støvsuge deres værelser inden de tog afsted var deres rum de første steder jeg kikkede, men ingen støvsuger, så kikkede jeg i gæsteværelset og på badeværelset og til sidst gik jeg ind i mine forældres soveværelse som er mega stort og hel nyistandsat - ingen støvsuger.
På vej UD af mine forældres soveværelse ser jeg pludselig ud af øjenkrogen noget som først gør mig forundret og så lidt skuffet og så ked af det....
Min Mor har fortalt at da hende og far som ganske unge boede hos Farfar på hans gods mens de byggede gården som jeg er født på, fandt mor ud af at Farfars husbestyreinde gik og snaget i deres ting, så Mor satte et lille bånd i klemme øverst i hjørnet af døren ind til deres sektion af værelser og på den måde kunne Mor altid se om der havde været nogen på besøg i deres værelser mens de var væk - Farfar var altid ude og kunne sikkert ikke intersserer sig mindre for hvad de havde i deres hjem, så hvis båndet lå gulvet bag døren og ikke var synlig fra ydersiden så vidste mor at husbestyrerinden havde været inde og snage - Mor brugte også denne "finte" da hun var ung og var i huset hos Grevinden af Rosenborg, hun var en total nysgerrig dame som altid gik og snaget i de unge pigers ting.
Anyway, på vej ud af mine forældres soveværelse ser jeg så dette syn.......
 |
| Et silkebånd bag døren......nøjagtig som Mor har fortalt om så mange gange, ironisk nok er båndet fra den Mulberry pose jeg gav Mor for 1½ år siden hvor i der var en Mulberry Pung og nu bliver det så brugt mod mig.... |
Mor og Far kender jo godt til min plan om at tage hjem og arbejde på gården og selvfølgelig vil jeg så bo her hos dem på "mit" værelse men det har da aldrig nogensinde strejfet mine tanker at jeg skulle ind og snage i mine forældres soveværelse eller i deres ting - I could't care less mht. hvad de har af ting og sager. Jeg er 100% af den opfattelse at folk må leve deres liv som de ønsker og jeg skal være den sidste som blander mig for så længe jeg selv får lov til at leve i fred så er jeg lykkelig.
Men tænk engang at min eget MOR ikke stoler på mig!! At min egen MOR har sat en slags fælde eller trick-fælde op for mig, for at se om jeg går ind i deres soveværelse.......først var min indskydelse at ringe og skælde hende ud over hendes manglede tillid, men så tænkte jeg lige to gange og kom frem til at den tillid alligevel aldrig rigtig har været dér og at jeg by far er meget MEGET skarpere end hele min familie tilsammen, de ser bare ikke mig som en særlig klog person, de ser mig som en super nørded kikset forvirret person der altid skal være på tværs - og som min coach ville ha sagt til mig: "Deirdre-Ann, hvad er fordelen ved at være en super nørded kikset forvirret person som altid er på tværs??"
Jaeeee måske lige først så er der ingen, men ved nærmer eftertanke så er der jo mange - de forventer ikke noget af mig, hvilket vil sige at jeg kun kan løfte mig selv op af, de tror ikke særlig høje tanker om mig, hvilket vil sige jeg kan sidde inde med en stor massiv viden om mange ting som de ikke ved, feks. ved jeg nu at min Mor ikke stoler på mig - hvilket jeg faktisk burde ha vidst for da mine forældre sidste år tog ud og rejse ville de ikke overlade pengskabsnøglen til mig - de plejer altid at efterlade nøglen til en af os børn, så hvis der sker noget så er der to som har nøglen og vi skal min. altid være 3 til at åbne skabet, men det plejer at være min storebror som fik nøglen men han var ikke hjemme, så jeg gik helt og glædet mig til at mine forældre ville bede mig (som den næst ældste der var i Danmark) om at passe på den - en for mig stor tillidserklæring, da det så ikke skete så spurgte jeg selv efter den da de skulle til at køre og min Mor så helt forkert ud og sagde at den havde de valgt at tage med..........!!
Af alle de år hvor de ALDRIG har taget nøglen med ud af landet fordi der kun findes den her ene nøgle som bare aldrig må blive væk, så vælger de at tage den med........
Og nu sætter min Mor så små bånd bag døren så jeg kan bliv afsløret i mine "grimme gerninger" som så, hvis jeg ikke havde set det, ville have givet grobund for mange spekulationer om hvad jeg mon havde lavet derinde, når jeg i bund og grund bare har været derinde for at lede efter en skide støvsuger!!!
Men altså - look on the bright side, jeg sidder inde med en vide om mine forældre som de ikke ved jeg har...........
 |
| Silkebåndet sat på plads i hjørnet af døren....... |
 |
| På afstand kan det slet ikke ses - jeg håber det var sådan det sad, men det er jeg næsten sikker på med alle de gange jeg har hørt historien! |
Faktisk så gør silkebåndet NU at jeg får total lyst til at gå ind og snage, for hvad er det som de gemmer derinde som jeg ikke må se? Og gemmer de overhoved noget? Sikkert ikke men det her silkebånd har jo modsat virkning, jeg gik ikke ind for at snage men NU får jeg jo lyst til at snage!! Helt vildt endda!!
Denne oplevelse står i stærk kontrast til at jeg nærmest vil sværge at jeg så et tegn fra min elskede MorMor på vej henover sjælland - ud af det blå åbnede himmelsen sig i ganske få minutter lige som jeg kommer kørende og da jeg er kørt forbi det her sted og kikker i bakspejlet er himmelen allerede lukket igen og helt mørk og overskyet......
 |
| Ser dét ikke vildt ud?? Det ligner at Mormor har skubbet skyerne til side for et øjeblik og sidder og lyser ned på mig og min lille stinkende bil!!! |
 |
| Hej Mormor! |
 |
| Og få sek. efter dette billed blev taget var hullet lukket igen...... |
Da jeg kørte et smut ind på McDonalds på Fyn siden af Storebæltsbroen var der kun én parkeringsplads tilbage og det var Handicap Parkering, jeg skulle sådan tisse så ejg køre bilen ind og stiger ud, idet jeg er ved at låse bilen står der en fed ko som jeg godt så var ved at dreje nakken af led da jeg parkeret, hun kikker på mig over taget på hendes lorte bil og siger: Du er godt klar over at du holder på en handicap parkeringsplads? Jeg kikkede helt køligt på hende og sagde: Ja det er jeg og så gik jeg ellers ind på McDonalds.
Hvad sker der lige for at stå og lege Parkeringsplads Sheriff?? Skal jeg lige give hende en lektion om privat kontra offentlig parkering? Feks. kan man ikke få parkeringsbøder i Bilka for at parkerer på handipladserne, det er en anmodning om at overholde skiltningen ikke et krav og det samme er gældene med McDonalds og alle mulige andre supermarkeder MED MINDRE andet er anvist - så luk røven ko! De handicappet kan sku tage drivein hvis de har problemer med at gå - jeg kunne personligt næsten ikke gå selv fordi jeg sådan skulle tisse!!
Damn sådanne mennesker irriterer mig!
 |
| Morgenmad, Middagsmad OG Aftensmad på en søndag |
Nå men jeg må heller få tasted de to sidste mysteryshopping skemaer og så på hoved i seng så jeg kan komme ud på gården i morgen TIDLIGT!
Abonner på:
Opslag (Atom)