Jeg bliver i Spanien.

I går aftes havde It manden og jeg vores første rigtige skænderi nogensinde - eller det eneste rigtige jeg kan huske vi har haft. Måske vi har haft andre, men i så fald kan jeg ikke huske dem.

Jeg syntes han er en mega nar og jeg skal love for at ordsproget "der er ikke langt fra kærlighed til had" er 200% rigtigt!

For min skyld kunne han forsvinde som dug for solen, som støvet fra visne knogler i en Indiana Jones film - I could't care less!

Jeg er total forundret over hvad der er sket og hvordan det skete - jeg så det ikke komme, men så igen, jeg er jo ikke kendt for at være den hurtigste scooter på havnen når det kommer til at tolke andre menneskers signaler.

Efter at jeg fik løn fra firmaet, begyndte jeg at arbejde igen, fordi jeg (naivt) regnede med at vi var tilbage til den aftale vi skrev under på i Oktober 2014. Så får jeg en besked om at der er frustrationer i firmaet over at jeg arbejder videre - og så er jeg frustreret, for hvad skal jeg gør?

Lade kunderne ligge uden at få svar? At lade potentielle ordre gå forbi vores næse? Og hvorfor tænker jeg overhoved i "vores" (flertal) retninger? Der er jo ikke noget os, vi eller vores firma. Der er deres firma og så er der mig.

Jeg trækker mig, jeg orker ikke mere. Jeg forstår ikke hvordan IT manden kan syntes at det er min egen skyld? Jeg har tænkt meget over det han sagde og jeg kan ikke se hvordan han kan komme frem til at jeg med vilje vil ødelægge det for ham og mig, altså ødelægge vores muligheder for at komme ind i firmaet - hvad i helvede får ham til at tro det?

Jeg er alene flyttet tilbage til Danmark fordi jeg vidste jeg havde et betalende job fra 1. Januar 2015. Havde jeg ikke det, var jeg ikke flyttet tilbage, så var jeg blevet lige her i Spanien.

Tror han virkelig at jeg syntes det er rosenrødt at bo hos mine forældre i en alder af 36 år? At jeg syntes det er cool at tjene 9000 dkr. før skat hver måned og så håbe på almisser i form af løn for et job jeg har udført?

Han insinuerede - eller nej, han sagde direkte, at jeg ødelagde det for mig selv, som jeg altid gør og dét slog mig hårdt. Var det måske min skyld at jeg blev fyret fra det firma hvor vi begge arbejdede i? Var det måske min skylde at de vælger at skære alt PR væk og dermed også mig? Var det min skyld at jeg aldrig fik mine bonusser fordi chefen var og ER en mega korrupt idiot som engang er blevet fyret fra SKAT for bedrageri og ALLIGEVEL bliver ansat til 55.000 kr pr.mdr?

Jeg har altid altid lavet mit arbejde til UG, der har aldrig været klager over mit arbejde - jeg er bare blevet fyret fra dag til dag. Dagen før jeg blev fyret fra firmaet hvor i jeg mødte it manden, var jeg til møde med chefen, han kom næsten en time forsent til en cafe hvor han selv havde valgt at vi skulle mødes.

Jeg kan huske at jeg havde Berlingske Tidende med i avis udgave, for at vise ham min seneste PR succes som han selv havde bestilt - I made it og jeg glædet mig så meget til at få min bonus i slutningen af Januar! Han var mærkelig fraværene og have ikke rigtig tid til mig da han skulle mødes med en anden person på samme cafe og da  han jo var kommet en time for sent var den anden personlige på trapperne.

Næste dag fyret han mig over telefonen og nægtede at udbetale løn og bonus - og naturligvis er dét min skyld. Det giver sig selv........ i hvert fald ifølge IT manden.

Jeg var SÅ tæt på at bede ham om at skride på hotel - lejligheden her er fandeme 200% min! Jeg har betalt ALT hvad der er i den, jeg betaler ALLE udgifter - DEN ER MIN MIN MIN MIN MIN!!! Og så nægter jeg at finde mig i at han taler sådan til mig!

Jeg har om nogen den største drøm om at blive til noget og at få et job som jeg virkelig elsker og som vigtigst af alt, også elsker mig. Jeg drømmer om at kunne betale mine regninger uden at skulle tænke over hvilken regning der skal betales først for at undgå at ryge i Ribers eller generelt bare blive registreret som dårlig betaler - og specielt nu, hvor jeg har kæmpet mig så hårdt og indædt ud af det meste rod omkring gården og undgået at blive registreret nogen steder, så vil jeg ikke starte forfra, så naturligvis kæmper jeg indædt for at blive likvid igen.

Og når jeg så starte ud i et nyt firma med 250 km i timen fordi jeg vil vise hvor god jeg er, for meget jeg vil firmaet og de så ikke vil betale mig så slår det mig selvsagt ud - når jeg så siger til mig selv at jeg ikke må bære nag og at jeg skal arbejde videre og de så igen stiller sig på tværs, så forundres jeg helt vildt!

Nu kan jeg så se frem til ikke at få løn 1. Marts...... ergo nul penge til mig udover mine 9000 kr for at svare på info mails 24 timer i døgnet. Og de penge rækker ikke langt når skat har fået sin del og regningerne er betalt....

Jeg har søgt flere stillinger som eksamensvagt og håber at der kommer noget. Derudover har jeg bestemt mig for at blive her i Spanien til jeg ved hvad jeg skal lave i DK.

Der er ingen grund til at tage hjem og sidde i enden af mine forældres have i deres Gæstehus sammen med min ex-kæreste som jeg pt. foragter mere end jeg troede muligt. Jeg glæder mig SÅ MEGET til han rejser hjem!

Jeg trænger til at detoxe fra andre mennesker - til at finde Deirdre-Ann og til at stoppe med at jage et projekt som jeg troede på men som ikke blev til noget af så mange forskellige grunde at jeg næsten ikke kan holde styr på dem alle sammen og nu er jeg så kommet dertil hvor jeg ikke gider holde styr på noget mere.

Her i Spanien har jeg min egen lejlighed og lidt endnu tjener jeg vel 9000 kr (indtil IT manden finder en anden som kan gøre jobbet bedre) selv om det er en stakket frist og så må jeg få det bedste ud af livet som Hr. Gud har givet mig. Fucker!

Tænker på om jeg skal tage et smut ud under Hr. Gud's fri natur og trave afsted?

Jeg lure lidt på en af de her ture.... http://www.nationaltrail.co.uk/national-trail-network

Enten the Pennine Way og så krydse ind over og tage Hadrian's Wall Path eller en helt anden, The South West Cost Path..... det som dog undre mig, er at de skriver at The Pennine way som er 431 km lang vil tage 19 dage..... jeg gik 875 km på 23 dage. Og jeg har bestemt brug for at være væk i længere tid end 19 og 23 dage!!!

Tænke tænke....