At Være Forvirret Anno Det 21. Århundred.: Måske jeg ikke er 100% okay...

I dag efter at jeg havde skrevet dette indlæg http://deirdre-ann.blogspot.dk/2015/02/mandag-bare-mandag.html kørte jeg mig en lang tur i min lille Julius Julebil - det har jeg kaldt min bil efter at jeg købte den for de peng jeg tjente ved at sælge juletræer hver lørdag og søndag i december.

It manden var til møde med firmaet som vi skal ind i ang. min løn - eller manglende løn og jeg kunne slet ikke holde ud at sidde her og ikke vide hvad jeg skal eller hvilken vej mit liv er ved at gå, så jeg kørte en tur.

Jeg kørte først ud i Stof og Stil for at kikke efter nye BH bøjler, jeg har nogle ca. 8 år gamle bh'er fra Marie Jo som jeg ikke har råd til at smide ud - undertøj er psykopat dyrt - men alle bøjlerne i bh'erne er knækket og så skaver de at gå med. Fik 3 sæt i Julegave hvilket var mega tiltrængt da jeg ikke har købt nyt undertøj siden hmmm ja for 8 år siden.

Men man kan åbnebart ikke købe nye bøjler - smid ud generationen er på vej igen.

Så ville jeg hente vitaminer hos min veninde der har en helsebiks men hun svarede ikke på min sms så jeg kørte bare ud af landevejen, væk fra de store landeveje så jeg kunne være lidt alene med mine tanker uden at tænke for meget på trafikken.

Jeg kørte ud til byen hvor min Gård lå (ligger men nu er den ikke min mere) og hvor min Gudfar boede - det er første gang siden begravelsen og anden gang i flere måneder, måske næsten et år at jeg er kørt ind i selve byen. Jeg har total skræk inden i ved at køre derind, alle holder jo øje med alle og hvis jeg havde været i byen ville alle vide det inkl. min Gudfar og hvis jeg så ikke besøgte ham, fik jeg mega ballade.

Jeg kørte hen på Kirkegården for at se om der var kommet sten på, altså om de havde sat min sten som jeg købte til min Gudmor tilbage på plads, med min Gudfar's navn på. Det var den ikke.

Det ses måske ikke på billede, men jorden er sunket lidt ned i højre side hvor han ligger, grannet ligger ligesom som et tæppe henover hullet men under er der luft kan jeg se, jorden er sunket. Jeg overvejede et øjeblik at gå ind og træde på graven, men dels vil man kunne se mine fodspor pga. sneen og dels var jeg bange for at ryge ned graven til ham!

Vidste du godt at man bliver begravet med hoved mod Øst? Sådan at når et dødt menneske genopstår (ifølge gamle sagn) så rejser man sig op af graven med hoved mod Øst. Ergo, ligger min Gudfar's hoved lige ved indgangen af hækken i højre siden, fristende at jogge ham i hoved.....but I did't.

Da jeg kørte derfra var jeg åbenbart ikke så OKAY som jeg havde skrevet tidligere på dagen....

Der gik ikke så længe før jeg stortudet i bilen, eller ja måske ikke stortudet men mere bare græd fordi jeg syntes det hele så håbløs ud, jeg er blevet snydt for min arv, jeg er blevet snydt for min løn, jeg er blevet single på et tidspunkt i mit liv hvor jeg ikke troede jeg skulle eller ville være single, jeg ser ikke et bryllup eller et barn i min fremtid, jeg kan ikke se en ende på hvornår jeg kommer til at bo i mit eget HJEM igen.

Alting ser rimelig sort ud faktisk - specielt når jeg så lige spicer mit liv op med en tur på Kirkegården (hvad fanden tænkte jeg også lige på??????)

Norman skrev at jeg skulle kontakte hans søster som er advokat men jeg kan simpelthen ikke overskue at skylde flere mennesker penge eller at starte noget om, som jeg ikke kan følge til døren fordi min økonomi ikke tillader det.

Jeg har det allerede mega dårligt med at skylde IT manden 30.000 kr og med at jeg skylder mine forældre hvad der ca. svare til 800.000 kr - og så er lejligheden end ikke lagt oven i.....

Så skylder jeg banken ca. 75.000 kr.... vel og mærke på min ene kassekredit....for ja, jeg har flere.

I'm so fucked.

Midt i det her ringede min bedste radioven fra firmaet, han ringede endda to gange men jeg ville ikke tage den, før jeg havde talt med IT manden og han ringede ikke for at fortælle om mødet.

Jeg kunne mærke hvordan vreden var i min krop - men inde i mig bliver vrede ofte omdannet til sorg, sorg over at jeg bliver nægtet at få løn når jeg har arbejdet så hårdt.... jeg forstår det simpelhen ikke og jeg føler at de har tacklet mig....og slået luften ud af min krop.

Har du nogensinde prøvet at blive så chokeret i livet, så overrasket på den grimme måde, at du simpelthen ikke ved hvad der ramte dig? Du er bare helt slået ud? Sådan har jeg det.

Jeg forstår ikke det bliver ved med at ske, at jeg bliver ved og ved med at blive snydt, for min arv, for min løn, for betaling i huset jeg passer i Spanien - hele tiden føler jeg at jeg bliver snydt og forbigået.

Det er jo ikke en særlig fed følelse - eller positiv følelse at gå rundt og føle sig snydt. Derfor forsøger jeg også det bedst jeg kan, at lægge sådanne følelser fra mig, så de ikke hænger over mig som en sky. Men det er svært, specielt på dage som i dag.

SENERE - klokken er nu 23.18 og jeg har lige været på McDonalds med it manden.

Min far ringede og bad mig komme op i huset - vi bor i et mindre hus i enden af grunden hvorpå mine forældres hus ligger. Det var meningen at vi skulle i banken i morgen (mine forældre og jeg) og få lånet på min lejlighed lagt fast - jeg havde total glemt ALT om det.

Nå men mine forældre ville jo gerne vide hvor mange penge jeg havde.....dobbelt pølle i forhold til resten af min dag, for jeg har jo ingen penge. Det er ikke engang bare noget jeg lader som om, jeg er fucking utterly blanket af.

Det måtte jeg jo sige og jeg tror det kom ret meget bag på dem at det var så slemt. Min far bad mig om at betale min kassekredit ud - øhhh how??? - og så låne penge af ham i stedet for, men jeg skal ikke låne flere penge af mine forældre, jeg skylder dem allerede så mange penge i forvejen.

Da jeg kom ned fra huset til It manden kørte vi på McDonalds (har allerede ondt i maven pga. maden)

Men altså, til mødet i dag i firmaet havde It manden fået dem til at betale min faktura, hvordan ved jeg ikke og jeg er også ligeglad, bare jeg får mine penge!

Sagen er bare den at jeg total har misted lysten til at arbejde for dem/med dem. At arbejde et sted hvor jeg bliver taget så lidt seriøs, at man kan tænke at det er OKAY ikke at betale mig løn - og alligevel ende med at gøre det, men først efter flere diskussioner, dét er mig ubegribelig. Jeg er så såret over hvad jeg har oplevet - og så fra en som jeg 100% så som min bedste drengeven!

Jeg har ret høje tanker om mine venner og jeg kan ikke se mig selv være venner med folk som ikke har en høj integritet og som ikke har respekt for andre mennesker - jeg kunne aldrig være venner med et dårligt menneske og nu sidder jeg pludselig her og føler at jeg har misted en ven....og dem har jeg jo ikke for mange af i forvejen.

Jeg har den vildeste hovedpine pga. at jeg har grædt hele dagen... :(

Her er lidt billeder fra den seneste tid - måske jeg har vist nogle af dem før, men i så fald er det fordi min hjerne er så blæst at jeg ikke kan huske lige mere.

Et gammelt tysk køkkenskab som jeg købte af min gamle arbejdsveninde fra da jeg var ca. 14 år og ungarbejder. Hun er lesbisk (i dag) og har 2 børn med sin ex-mand. I nakken har hun en mega tatovering med mine forbogstaver - da jeg en dag sagde at dét jo var mit navn, kikkede hun alvorligt på mig og sagde: Ja gammel kærlighed ruster ikke...... Doooo! Dén havde jeg ikke lige set komme...... men altså, jeg har været dér og jeg er 200% ikke til piger. I like dick.

I fredags da jeg fik at vide at jeg ikke ville få løn, kørte jeg mig (endnu) en tur. I Tilst ligger er et stort møbelhus som bla. har de her strikket puffer - It mandens mor er en ørn til at strikke og sidste år strikkede hun sådan en til mig. Desværre ikke i det rigtige garn, så den er helt uformelig i dag - men fed er den.

Da jeg var barn, havde mine forældre sådanne lamper i brune. Jeg var engang ved at brænde hele huset af, fordi jeg havde taget og hængt lampen ned fra magneten (ligesom jeg har gjort med den røde udgave her på billede) og så havde jeg lagt dynerne henover, fordi jeg ville varme dynerne op til at mine forældre skulle sove - resultatet var at jeg var ved at futte dynerne af - jeg kan ikke huske det 100% men sådan i små glimt.

Og så til noget über cool - se godt på denne håndvaske...... den er MIN! I min nye lejlighed :)

Se godt på denne bruser..... den er MIN - og se at jeg allerede har taget en wcrulle med - jeg har jo verdens mindste blære så super godt tænkt af mig. Der er dog en fejl og det er at brusestangen er så højt placeret at når jeg trækker bruseren ned hvor jeg kan nå, så står jeg UNDER sæbeskålen..... øhhhhh..... damen sagde at jeg bare skulle "lære at leve med at jeg havede en bruser som var god når der kom gæster" men altså jeg bliver ikke højre og vil ikke ha en bruser der kun er god når der kommer gæster, så det skal lave som.

Min udsigt...... :) Og hvis du ikke ved hvilken park og hvilken to berømte bygninger det er du kan se på billede, så skal du gå din folkeskole OM!

MIN håndvask..... :)

Min lejlighed - og sikke lysindfald!

Efter turen på Kirkegården kørte jeg rundt på må og få og græd lidt, til sidst kørte jeg ind et sted hvor jeg altid fik tøj fra da jeg var yngre - eller det var vel nærmere mine forældre og mine brødre, min søster og jeg arvede tøj fra naboerne. Men Toftegård textil ligger i Horn og det er 3 længer som er lavet om til butik med alle mulige vare - og selv om der naturligvis er meget "bondeagtigt tøj" så er der også mega fede vare - feks. havde de sat alle deres Sorel støvler ned til 500 kr.....