- det var sjovt så længe det varede, men dit elendige interface gør at jeg simpelthen ikke kan samarbejde med dig mere.
Kort sagt, you suck!
Jeg er jo igang med min Juli Challenger, hvor jeg udfordre mig selv. Indtil videre har det resulteret i at jeg parkere uden p-skive i gaden hvor min lejlighed ligger - for jeg HAR tilmeldt mig beboerparkering jeg har blot ikke modtaget et girokort endnu.
Living on the edge Deirdre-Ann Style!
Det har også resulteret i at jeg nu er Mayor på hele 3 forskellige lokationer via Foursquare (I'll oust your ass!)
Jeg har også trænet Reformertræning 3 gange i Juli og løbet én gang.
Jeg har sendt Norman en sidste sms og visker ham ud af min sjæl henover de næste par uger (Læs: Måneder) - men hvis du vil læse mere om det, må du følge mig over på Wordpress.
Og slutlig har jeg skændtes så det brager med mine forældre og følt mig ensom (og lækkersøvnig) som en Hunulv i Siberien.
Men alt det og mere til, vil jeg fremover skrive om på Wordpress - hvortil jeg også har tilmeldt mig et gratis kursus via iVækst.dk
Min Wordpress blog er lavet for ca. 9 min. siden, så bare with me, den skal nok blive lækker (engang) men for nu, siger jeg tak til Blogger.com som har irriteret mig som en dårlig voksning de sidste par måneder. Jeg har været trofast siden 2008 men nu smutter jeg.
tirsdag den 7. juli 2015
mandag den 6. juli 2015
Mig og Min Fortid/Fremtid
Så står jeg igen i køkkenet i min gl. Lejlighed i hjertet af Århus. Det er virkelig oprigtigt en mærkelig følelse!!
Jeg har en ting med køkkenborde, jeg elsker at sidde på dem mens jeg spiser. Det er lidt en udfordring her.
Jeg har betop handlede ind i Netto som ligger tæt på. For de 127 kr jeg har købt mad for, kan jeg i teorien leve i halv anden uge. Det kunne heg dengang jeg ingen penge havde.
Jeg kan mærke at jeg savner at have min egen husholdning. Jeg savner mine budgetter - jeg har et budget for ALT hvad der involver penge. Det skal jeg vise dig en dag.
Når alt sejler er det alfa og omega at have noget jeg har kontrol over.
Jeg blogger via mobilen og bliver pludselig mindet om hvor seriøst dårligt et site Blogger.com er!!!!!
lørdag den 4. juli 2015
Norman Bach
Dette indlæg er 100% dedikeret til Norman Bach, manden der kom ind i mit liv på et tidspunkt hvor jeg var så sårbar, finfølende og desperat efter at finde bare én person - uanset hvem - der for et stund ville være på min side i livet.
Jeg boede på Gården men i virkeligheden var jeg flygtede til min lejlighed i Århus og senere endnu længere væk, til København og senere igen, endnu længere væk til London - og endnu senere til Spanien - ingen af ovennævnte steder har jeg boet 100% undtaget i min Penthouselejlighed - og dog, jeg har aldrig haft adresse nogen af stederne, fordi der er bopælspligt på en gård. Mange af stederne vidste folk i min omgangskreds ikke at jeg boede, fordi det var så tystys og fordi jeg var så bange for min Gudfar.
Jeg levede lidt som en illegal indvandre og hver dag lå der en hånd henover mit liv, som pressede mig til at være på en bestemt måde, gøre bestemte ting - alt imens jeg kæmpede en brav kamp for at få lov til at være mig. Deirdre-Ann.
Jeg har så længe jeg kan huske tilbage, drømt om at passe ind, at blive accepteret, elsket og anerkendt for den person jeg er. Bare mig, helt almindelige hvide blonde lave Deirdre-Ann med den enorme larmende store familie.
Der var engang en amerikansk dame som jeg sad ved siden af i et fly til USA, da jeg var ca. 14 år gammel. Jeg skulle over og besøge min onkel og tankte i North Carolina og rejste alene for første gang. Damen hed Shirley og boede i Miami. Hun sagde: You got such big beautiful eyes and I can see that they are accompanied by an equal big heart. Take god care of both. Jeg var kun knap 14 år men husker stadig hvor fantastisk det føltes at rejse alene, at være alene, at have et ansvar alene og så møde mennesker der komplimenterede mig og ikke mindst, så mig. MIG.
Hun havde ret, jeg har store øjne, hvilket naturligvis var en stor kilde til øgenavne da jeg var barn og jeg har et stort rummeligt hjerte, men mangler noget at putte derind.
Og hvor kommer Norman så ind i dette billede? Jow det gør han her.
For mange mange måneder siden, da jeg vidste at det var forbi med It manden og jeg - jeg manglede bare at sige de endelige ord og min plan var at vente til foråret men som du nok ved, så braste mit indre og jeg slog op 27. december 2014.
Da jeg vidste det var forbi, havde jeg en klar plan inden i, en plan som gik på at jeg ville ha It manden ud af mit liv og bagefter ville jeg ha Norman ud af mit sind. Jeg ville være fri. Let som en fugl og uden tankespind, uden forvirrende elementer og uden en fortid.
Min Gård var netop blevet solgt og jeg anede en ukendt dør til et ukendt frit liv åbne sig på klem - men 2 personer stod i vejen for mig. Den ene var It manden som jeg havde opgivet at få til at elske mig og den anden var Norman som jeg gerne ville ha bundet en sløjfe på, så jeg kunne komme videre i mit nye liv.
En dag mens It manden var i bad, tog jeg hans telefon og kikkede i den. Det har jeg aldrig gjort før, eller siden. At kikke i andres telefoner uden deres tilladelse er for mig det samme som at læse folks dagbog uden at ha fået lov. Det er 100% ikke okay.
Jeg undskylder ikke min handling, men forklaringen på den, var at jeg ville være fri. For at kunne blive fri måtte jeg have fat i Norman, så jeg tog hans telefonnummer ud af It mandens telefon og lagde den tilbage igen, inden han var færdig med sit bad.
Jeg har haft nummeret i over 10 måneder uden at bruge det. Jeg havde en plan som jeg har forsøgt at holde mig til.
Først tilføjet jeg Norman på Facebook - han har tidligere selv tilføjet mig, hvor jeg har ignoreret hans tilføjelse. Ikke fordi jeg ville ignorere ham - jeg af alle mennesker ved hvor ondt det gør inden i at blive ignoreret, ikke fordi jeg tror Norman har følelser på det niveau men fordi jeg lever efter devisen at man så absolut ikke skal behandle andre værrer end man selv vil behandles, og jeg ville aldrig ønske at blive ignoreret, om end det sker ret ofte :(
Norman accepteret min venneanmodning næsten med det samme, så langt så godt.
Vi skrev lidt sammen i ny og næ, men jeg var meget påpasselig med ikke at skrive for meget, It manden og jeg boede trods alt stadig sammen frem til Marts 2015 og jeg ville ikke såre ham mere. At såre folk er ikke okay og selv om jeg ikke har nogen fantasier om at blive kærester med Norman, så er det ikke altid nemt at være herrer over hvordan andre modtager et budskab. Med det mener jeg, blot fordi jeg er 100% afklaret med at Norman og jeg ikke skal være kærester, er det jo ikke sikkert at det er hvad It manden ville få ud af det, hvis han så at jeg skrev sammen med Norman.
Da jeg var blevet alene, It manden var flyttet væk og jeg boede på mit gl. børneværelse, skrev jeg lidt mere med Norman. Nogle gange svarede han på mine beskeder, men langt de fleste gange var han ikke særlig venlig og ignorerede mig. Eller endnu værere: Han læste mine beskeder og svarede ikke på dem!
Så sad jeg dér med endnu flere uforløste spørgsmål - og hele min plan gik jo ud på at få afsluttet enfinity linjen mellem Norman og jeg. Jeg ville gerne have ham ud af mit liv.
Jeg har meget tidligt konkluderet at det nok ikke var særlig godt at bruge sætningerne: Ud af mit liv overfor Norman. Han er en meget nøgtern person, en fakta person. Hvad han ikke kan se og røre ved, tror han ikke på.
Det vil sige, han kan ikke se hvorfor han skulle have en betydning i mit liv, han forstår sig ikke på følelser og selv hvis han gør, så rager andre menneskers følelser ham ikke. Hele min udfordring med at blive et frit menneske med en lys og let fremtid, ligger i at mine følelser har slået en knude, for mange mange år siden og i den knude, sidder Norman.
At appelere til Norman med følelser er lidt som at slå en pude, der kommer så absolut intet ud af det. Jeg har derfor for længe siden besluttet mig for at bruge en anden, og for mig nemmere taktik, nemlig venlighed. Da jeg er et meget venligt, smilende og glad menneske fra naturens side, er det et meget nemmere spil at spille - meget nemmere fordi jeg blot skal være mig, Deirdre-Ann.
Jeg har tidligere skrevet at jeg ikke vil bruge ordet "kreativ" omkring mig selv, det tror jeg ikke jeg er. Jeg er hårdtarbejdende og når jeg ser en udfordring, så sætter min hjerne (og hjerte) straks i gang med at finde en løsning.
Løsningen for mig var at overraske Norman på hans fødselsdag d. 14. Maj. Det tog mig ikke længe at finde frem til en gratis gave til ham - dels har jeg ikke ret mange penge og dels vil jeg ikke bruge dem jeg har, på ham. Han har nok selv og kan købe sig hvad han vil, så jeg gik efter de gratis glæder.
Resultatet blev at Anika og jeg en sen aften tog i Bilka og lavede en lille film til Norman, jeg havde ridset indlæggene op i mit hoved og sammen gik Anika og jeg rundt og fandt de ting vi skulle bruge.
Da vi havde fyldt en indkøbsvogn med alt fra fiskestænger, til Sushi, både, biler, spil og legetøjshunde gik vi ned i Frugt og Grønt afdelingen og ledte efter Jordskokker, som er Normans Livret. Det var ikke sæson for Jordskokker så vi brugte en knoldselleri og midt i Frugt og Grønt afdelingen begyndte jeg at lægge de forskellige ting frem, som symboliserede Norman's liv alt imens Anika filmede.
I løbet af få minutter var vores optagelse så stort et tilløbsstykke at Anika var ved at dø af nervøsitet bag skærmen, fordi hun var bange for at vi ville blive smidt ud af Bilka, fordi jeg ikke havde spurgt om lov. Jeg er ellers meget lovlydig men visse ting er bedre at bede om tilgivelse for, end tilladelse til - dernæst ved jeg fra mine mange år i Bilka at de med 90% sikkerhed ikke ville smide os ud.
Den store opmærksomhed gjorde at jeg var ved at dø af grin og havde svært ved at fokusere på det jeg skulle sige, fordi folk stod bag Anika med front mod mig og talte og hviskede og grinede, til slut stod selv personalet og kikkede på.
Sagen var jo den, at jeg tippede alle tingene der symboliserede Norman og hans liv, OP på en grønsags ø midt i afdelingen. Til sidst lå der kondompakker, bøger, børne bamser, spil, fiskestænger, sushi, fisk, legetøjs fly osv. stablede oven på hinanden. Det var så morsomt.
Vel hjemme igen downloaded jeg en app og redigeret det hele og min plan var så at sende det til Norman når han havde fødselsdag.
Inden da fik han dog en af sine grimme anfald, hvor han skrev noget i retningen af:
Norman: Jeg bryder mig ikke om folk som kommer uanmeldt
Mig: Hvad mener du?
Norman: Det er bare min "thing"
Mig: Øhhh
Norman: -----
Mig: Mener du dengang jeg kom op med rundstykker og morgenkager i sommerhuset, efter at vi havde snakket sammen hele natten?
Jeg tror jeg har nævnt det før i et tidligere blogindlæg, men jeg har glemt hvor det var så kan ikke linke til det, men det som Norman henvist til, var engang i hmmm 2004 hvor vi havde siddet og snakket sammen hele natten. Da vi lagde på kunne jeg ikke sove, så jeg tænkte: Hey, jeg er impulsiv og køber morgenmad og kører 2,5 timer nordpå for at overraske Norman med morgenmad.
Som sagt så gjort, knap så impulsive Deirdre-Ann kørte nordpå for at overraske impulsive Norman. Resultatet blev at han kaldte mig en stalker, smed mig ud og kørte derfra med hjulspin - med andre ord, han opførte sig total uforskammet.
Nu mere end 10 år efter holder han det op foran mig, som en slags synderegistre. Jeg blev så oprigtig ked af det - specielt fordi han en uges tid før, mens jeg var i Spanien, havde sagt ja tak til at mødes og spise Sushi.
Men da manden ikke kan planlægge to timer i træk, uden at ødelægge hele det Gregorianske kalendersystem, gav han først besked kl. 16.00 samme dag som han kunne - dér havde jeg lavet en aftale med It manden om at vi skulle spise sushi sammen.
Der var ikke noget jeg hellere ville end at mødes med Norman, få snakket, grinet og bundet en fin pæn sløjfe på rodet - men jeg ville ikke brande It manden af når vi nu var i Spanien sammen. Så jeg knonkluderet at når han gerne ville mødes nu, så ville han også gerne mødes senere.
Well, det er nu flere måneder siden og jeg er kommet frem til at dét var min chance og den missede jeg.
Så med det i tankerne, fik Norman en hjerneblødning overfor mig og beskyldte mig for at være en stalker - for 10 år (+) siden. Jeg var rimelig uforstående og blev ret ked af det.
Jeg sendte ham derfor min gave (videoen) samme aften, det var 8. Maj. Senere sagde han at det var den fineste gave han havde fået, fordi den var så personlig og sjov - hvilket den også var.
Igen, noget sødt fra hans side som slet ikke lever op til hvordan han ellers opfører sig - hele hans personlighed forvirrer mig - hvilket er endnu et tegn til mig på, at han bare skal ud af mit liv. Jeg dur ikke til forvirret mennesker, jeg dur ikke til folk jeg ikke kan stole på eller regne med. Norman er alle de ting og mere til.
Da vi kom til 14. Maj ringede jeg til Norman for første gang i hmmm 5-8 år. Hans telefon virkede ikke, eller sådan lød det da jeg ringede op. Jeg konkluderet derfor at han nok havde skiftet telefonnummer og da jeg samtidig kunne se nummeret stå ind på hans Facebook, tænkte jeg at han nok havde fået nyt nummer og ladet det gamle stå fremme "for at forvirrer fjenden" - personligt ville jeg aldrig nogensinde ever dele ud af mit telefonnummer. Det står ingen steder, end ikke på de visitkort jeg netop har fået lavet.
Her i Juni måned besluttede jeg mig for at jeg gerne ville have en slutning nu, hver gang jeg inviterede Norman ud eller foreslog at vi mødtes, ignorerede han mig. Han svare simpelthen ikke på mine beskeder. Det gør naturligvis ondt samtidig med at det er en kilde til stor irritation og frustration, men igen, det nytter ikke noget - ud fra min optik - at forsøge at reason med Norman.
Hvis et andet menneske gav så inderligt udtryk for at han eller hun gerne ville mødes med mig et par timer over et stykke spiseligt, så ville jeg helt klart finde tid til det. Alle har jo tid til det - og specielt Norman.
Ergo er konklusionen at han ikke gider - flat out, han gider ikke. Men hvorfor sagde han så ja i Spanien?
Han er som et løbsk pendul, du aner aldrig hvor man har ham - igen en stærk indikation for mig, om at han skal UD af mig liv!
Min problemknusende hjerne lagde derfor en plan som kort og godt gik på at hvis Norman ikke ville komme til mig, så måtte jeg komme til ham.
En dag for et par uger siden var der et gratis Morgenmøde i Sociale Medier på min venindes arbejde i København. Hun er en hot-shot inden for kommunikationsbranchen i Danmark og måske mere en bekendt end en veninde, om end hun altid præsentere mig som hendes veninde, hvilket jeg syntes er så hjertelig og godt af hende. Det luner.
Morgenmødet var kl. 08.30, så min lille bil startede ud fra Jylland ret tidligt kan du nok regne ud. Jeg kørte over, og deltog i et rasende spændene møde, der bare fik mig tl at tænke endnu mere over hvorfor jeg er arbejdsløs - jeg forstår det ikke! Jeg er single, har ingen børn og ville ønske jeg kunne arbejde 80 timer (+) om ugen, men jeg kan knap få noget at lave!
Efter mødet tog min veninde og jeg et møde sammen, hun var så hjertelig og sød (som altid) og anbefalede mig at søge hos et bestemt firma i Århus. Jeg tog ja-hatten på og kørte herefter gennem mit elskede København, forbi flere af mine gamle lejligheder, før jeg endte ude på Holmen ved Netto. Her købte jeg vand og drikkevarer til at matche den lækre sandwich jeg havde købt i Gothersgade.
Så ventede jeg på at bussen kom og kørte igennem bommene på Holmen som er et lukket område - jeg var total på hjemmebane og selv om der er andre veje ind på Holmen, så er det bare sjovere at køre lige i rumpen på bussen og gasse op og køre henover jernsøjlerne inden de hejses op igen. Living on the edge Deirdre-Ann style!
Så kørte jeg ned og parkerede ved et bestemt firma, som kun har et p-skilt sat op for at vise at der går p-vagter men det gør der rigtigt ikke. Det ved jeg fra gamle dage - reglerne kunne være ændret men jeg og Hr. Gud var ret sikker på at det var de ikke.
Det var meningen jeg skulle ha mødtes med Lita, men hendes datter var blevet syg og derfor havde hun aflyst via sms da jeg var på vej ud på Holmen - men skidt pyt, jeg var ikke til at skyde igennem efter et så fint og konstruktivt møde.
Så jeg fandt min gamle bænk, ved siden af Operaen hvorfra jeg kunne sidde og kikke over på mit elskede (og højt savnede) København - vejret var dog så godt at jeg besluttede mig for at sætte mig på et tørklæde på græsset. Dér sad jeg så, med mad til 2 og var ikke til at skyde igennem.
Jeg skrev derfor til Norman - som jeg jo havde set på FB var i København, om han ville spise med. Igen læste han mine beskeder men svarede ikke - Norman bor også ude på Holmen, i teorien kunne han nok se mig hvis han havde kikket ud af vinduet og et enkelt split sekund slog det mig at han nok følte jeg stalkede ham, men så sagde min indre logiske og stærke stemme at dét var noget være vrøvl, for Operaen og de tilhørerende græsplæner og arealer er alle mands eje og ingen kan bestemme hvem der må sidde dér - plus at jeg er kommet på området siden før Operaen blev færdigbygget.
Jeg endte med at spise den ene sandwich med det samme, den anden gemte jeg og spiste lidt af senere før jeg smed den ud. Mens jeg sad dér skrev jeg også en ansøgning til det firma som min veninde havde anbefalet mig at kontakte. Det var en uopfordret ansøgning.
- et par dage senere fik jeg afslag på min UOPFORDRET ANSØGNING, hvilket jo er en præstation i sig selv!!
Da jeg havde skrevet ansøgningen, lagde jeg computeren fra mig, og lagde mig i solen og tog en lille lur - jeg havde trods alt været oppe enormt tidligt for at være i København kl. 08.30. Da jeg vågnede igen, læste jeg ansøgningen igennem og sendte den afsted.
Lita og jeg aftalte at vi skulle spise aftensmad sammen og så gå ud og få nogle drinks i København, hun ville invitere nogle veninder med. Jeg glædet mig og tænkte at Norman altid går i byen i København og at jeg så måske kunne mødes med ham senere.
Som sagt så gjort, da jeg kørte gennem mit elskede København i myldertiden, prøvede jeg at ringe til Norman igen - jeg var kommet frem til at hans nummer måske virkede alligevel, men at grunden til at det ikke virkede da jeg ringede på hans fødselsdag, var fordi han var i Spanien og dermed havde taget sit Spanske simkort i telefonen.
Jeg sad lidt i bilen med nedrullede vinduer og indåndede København, livet og stemningen, varmen, solen og menneskerne mens jeg øvede mig i hvad jeg skulle sige - i tilfælde af at han tog telefonen, når jeg ringede.
Og guess what, han tog den! Men han vidste godt hvem det var der ringede, så ergo må han have haft mit nummer kodet ind i sin telefon i alle de år der er gået - dét er næsten mere mærkeligt end at komme med morgenmad og blive holdt til regnskab for det 10 år senere!! Jeg har ikke ét eneste nummer i min telefon som jeg ikke gerne vil have, dem som genere mig, blokere jeg og sletter. Derudover har jeg hemmeligt nummer og skjult nummer - men Norman havde (åbenbart) stadig mit nummer i sin telefon.
Og dét gjorde at jeg ikke lige vidste hvad jeg så skulle starte ud med at sige, han ødelagde jo total min planlagte tale - men det gik godt alligvel syntes jeg.
Min plan gik på, at hvis Norman skulle i byen, så ville jeg blive i København og mødes med ham og så overnatte på et hotel og kører hjem næste dag. Hvis han ikke skulle i byen, ville jeg kører hjem efter at jeg havde været ude med pigerne - på den måde havde jeg planlagt at turen til København ikke kunne blive en skuffelse. Uanset hvad der skete, ville jeg have haft en dejlig dag med fokus på hvad jeg gerne ville. Jeg håbede dog på at det ville lykkes for mig at mødes med Norman, så jeg kunne kører over Storebælt med en god fornemmelse i maven og vinden i ryggen.
Norman fortalte at han skulle ud og spise om aftnen men siger i samme åndedrag: Jeg kommer helt sikker på XXX (navn på en klub) i aften, hvortil jeg spørger om alle kan komme ind på XXX klubben, om der er aldersgrænse eller andre krav på - jeg har ikke været i byen mere end 3 gange på de knap 4 år jeg var sammen med It manden og jeg ved at mange steder har bestemte krav for gæsterne der kommer ind.
Derfor spurgte jeg, for jeg ville ikke risikere at stå udenfor og så ikke kunne komme ind. Norman sagde at dét var der ikke, alle kunne komme ind. Skønt - min plan var lagt. Jeg ville mødes med Lita og de andre piger, når de gik hjem ville jeg tage på den klub hvor Norman var og hygge mig i et par timer, få danset lidt og ellers bare nyde at jeg levede og når Norman har fået noget at drikke, så er han altid så sød og snaksagelig, så alt i alt var det en rigtig god plan.
Jeg mødtes med Lita på Halifax på Vesterbro - dog havde de andre piger meldt fra og Lita fortalte mig at hendes kæreste skulle i byen og hun havde derfor sagt ja til at blive hjemme hos datteren......øhhhh hun havde jo en aftale med mig..... jeg var kørt hele vejen fra Jylland... anyway, det var sådan det var, så da vi havde spist og jeg havde set deres nye lejlighed ganske kort, stod jeg kl. 20.00 i København og anede ikke lige hvad jeg skulle gøre.
Jeg tog en hurtig beslutning om at tage i biografen - det var vigtigt for mig selv at jeg hele tiden lavede noget jeg gerne ville, så som sagt så gjort. Jeg så Jurassic Park.
Da den var slut var klokken næste midnat, så jeg sms'et til Norman og skrev samtidig på Facebook - jeg vidste jo ikke helt hvilket medie han ville være at træffe på. Herefter kørte jeg ind til byen igen og tjekkede ind på Cabinn hotel
Skranke manden kikkede lidt på mig, enlig pige der tjekkede ind omkring midnat og spørger til hvornår udtjekning skal ske...... bum bum....
Anyway, det havde været en varm dag og jeg gik op og tog et hurtigt bad, så klædte jeg mig om, så jeg var klar til at gå i byen - jeg skrev lidt til Norman men af alle dage, så gik han netop denne dag i total tavshed. Hvor er det rasende typisk og faktisk også ret ledt når jeg tænker over det - vi havde talte sammen få timer tidligere og han sagde at han skulle videre i byen. Han kunne jo bare svare at det skulle han ikke - så var den ikke længere.
Men i stedet for lod han mig bare hæng i det uvisse. Han ignorerede mig.
Da klokken blev knap 02.00 tog jeg en rask beslutning og gik ind til byen hvor XXX klubben lå, jeg spurgte dørmanden hvor køen til at komme ind var, hvortil han svarede rigtig arrogant: Det er en medlemsklub, så du behøver vist ikke stille dig i kø!
- udover at den manglede serviceminded tone, specielt tage i betragtning af at jeg var pinlig ædru, så var det lige netop dét jeg gerne ville ha undværet, en afvisning mere. Men *smask* lige i hoved.
Jeg skrev en sms til Norman om at jeg stod udenfor og ikke kunne komme ind. Intet svar men han læste min besked. Så ringede jeg til ham. Intet svar.
Det regnede, så jeg gik hjem mod hotellet mens jeg sagde til mig selv at jeg ikke skulle være ked af det, det var jo en chance jeg havde taget og alt tidligere på dagen havde jo være dejligt.
Jeg var tilbage på hotellet kl. 03.00 og netop i dét øjeblik slog Norman to billeder op på Facebook, af at han sad inde på føromtalte klub og hyggede sig. Jeg blev helt kold inden i og kan stadig ikke forstå at nogle mennesker kan være så empatiløse og kyniske.
Næste morgen stod jeg op og kørte fra København før klokken var 07.00
Jeg besluttede mig for at det nok ikke var en særlig god ide at forsøge at give Norman skyldfølelse for at brande mig af, når vi egentlig kun havde haft en løs aftale - om end han jo blot havde kunnet aflyse aftalen ved at skrive at han ikke skulle i byen. Udover at han ville ha sparet mig for rigtig mange penge, så ville han også have sparet mig for en skuffelse.
Men det er sådan Norman er, tankeløs og ultra meget sig selv nærmest, hvilket er grunden til at jeg ved at der aldrig vil komme et forhold eller et godt gensidigt venskab ud af en relation til ham - jo mere jeg ser hvordan han er, jo mere vil jeg gerne lave den sløjfe med ham. Jeg vil så gerne tale med ham, høre ham tale og høre hvad han har at sige og så vil jeg bruge de ord til at lægge den sidste brik i min fortid og aldrig mere kikke tilbage - det er ren følelsesmæssigt, og jeg tvivler på at ret mange kan forstå det, men for mig giver det rigtig god mening.
Siden min Københavner tur, har jeg forslået Norman igen at vi mødes, han har været i byer tæt på hvor jeg bor, han tjekker lystigt ind og viser gladeligt hvor han er, alt imens han ignorere mig.
Oven i alt ovenstående jeg har skrevet her, så har Norman også flirtet med mig på visse dag - og bevars, jeg skal ikke gøre mig for god til at sige at jeg har flirtet direkte tilbage - dog er jeg meget bevist om at det kun er noget jeg gør, fordi jeg simpelhen ikke har fået sex i mere end snart 8 måneder og at havde jeg andre end ham jeg kunne flirte med, så gjordet jeg det skamløst nok.
Men det har jeg ikke - så når Norman går hjem fra byen fuld (og alene) så er det altid dér hvor jeg vågner fordi det bliver lyst. Nogle dage løber jeg, andre dage onanere jeg - men ofte så fortæller jeg Norman om det. Måske ikke det smarteste træk men hey, jeg har også hormoner og det er som om de er endnu mere ustyrlige nu end før jeg fik en kæreste - måske fordi jeg er blevet ældre?
Jeg har læst at kvinder peaker når de er 40 år rent seksuelt, så jeg er faktisk godt på vej til at peake uden at kunne bruge mit yderst delikate og lækre velplejet underliv....
Så her har du mig, der den ene dag taler i telefon med Norman, den anden dag modtager jeg et dick-picture af ham (yes et billede af hans pik) så ignorere han mig, så vil han spise sushi med mig, så skælder han mig ud, så taler vi i telefon - så ignorere han mig igen og sådan kører karusellen rundt og rundt.
I morges forsøgte jeg at få ham i tale igen, jeg ved at han er hjemme i sin hjemby - jeg er 100% sikker fordi jeg så ham kører på motorvejen i sin hvide bil, mens jeg kørte forbi sammen med Far. Jeg var lige ved at ringe til ham da vi kørte forbi, men tanken om at han ville kikke på telefonen og slukke den - mens min Far så på - var for meget at bære så jeg undlod at ringe.
Da jeg kunne se at han var online her i morges kl. 04.00 da jeg vågnede skrev jeg til ham, han læste lystigt hvad jeg skrev men svarede ikke, så jeg ringede. Telefonen blev slukket øjeblikkeligt og jeg fik en lækker enstavelsesbesked: Sover!
Dét gør mig simpelhen så ked af det, forvirret og frustreret - det eneste jeg virkelig gerne vil er at mødes, snakke og snakke ud for mit vedkommen og så skilles som gode venner der ikke behøver se hinanden igen.
Det eneste Norman ikke gider er at mødes - så hvad gør jeg? Sidder du inde med den meste geniale løsning som min løsningsorienteret hjerne ikke har afprøvet endnu, så hører jeg hjertens gerne fra dig.
Hvad skal jeg gøre for at komme videre i livet? Hvordan kan jeg binde sløjfen alene? Jeg tror som skrevet ikke at det vil hjælpe at appelerer til Normans indre samvittighed for jeg tvivler faktisk på at han har en.
Jeg tror at nogle mennesker kan være så blottet for skam og følelser i livet, at det er total ligegyldigt hvad man og jeg gør, så har det ingen virkning. Man kan ikke reason med mennesker der er sådan.
Far og Mor er kørt til Blokhus hvor Norman også har sommerhus, jeg har lyst til at tage derop og banke på, kræve hvad jeg mener er min menneske ret; nemlig at få en afslutning.
Men jeg ved også bare at dét ikke er løsningen, at det kun er noget jeg tænker på fordi jeg er så frustreret inden i over at mennesker behandler mig sådan.
Imellem ovenstående har der også været et ubesvaret opkald på min telefon fra Norman, det var naturligvis en fejl at han ringede mig op - da jeg forsøgte at ringe tilbage ignorerede han mig igen.
Jeg gad virkelig godt vide hvordan Norman føler inden i, når han tænker på mig. Er der rædsel han tænker, er han bange for mig? Er det tunge irritable følelser, fordi han er ved at brække sig over mig? Er det vrede fordi han kunne kværke mig bare ved at høre mit navn?
Hvad er det ved mig, som trigger ham til at være som han er mod mig? Jeg ved det ikke og selv om jeg lige har skrevet at jeg virkelig god gad vide det, så ved jeg næsten ikke om jeg kan bære alle de negative tillægsord som Norman har om mig og min person - når det eneste jeg vil, er at få en afslutninge.
Jeg har ingen dårlige tanker om Norman - jeg hader ham ikke, jeg er bare trist over at han er som han er og over at han ikke ser det som en gentelmans opgave at hjælpe en pige til at få det bedre - og når det eneste hun beder om er en frokostaftale, et møde efter eget valg, hvorfor er det så SÅ umuligt for ham at opfylde dét enkle ønske?
Jeg tror jeg vil prøve et par gange mere - du ved, et håb er svært at slukke. Men jeg bliver snart 37 år og jeg kan ikke blive ved med at forsøge at få noget som, som åbenbart er så svært at få.
Jeg ER et godt, sødt, venligt og utrolig godhjertet menneske og ja, jeg har helt klart nogle issues i livet men hvem kan sige at han eller hun ikke har det? Norman? No way - forskellen på mig og de andre er bare, at jeg forsøger aktivt at komme videre og jeg er altid god ved andre mennesker.
En dag må "pay it forward" hjulet komme ind på min vej.
Jeg boede på Gården men i virkeligheden var jeg flygtede til min lejlighed i Århus og senere endnu længere væk, til København og senere igen, endnu længere væk til London - og endnu senere til Spanien - ingen af ovennævnte steder har jeg boet 100% undtaget i min Penthouselejlighed - og dog, jeg har aldrig haft adresse nogen af stederne, fordi der er bopælspligt på en gård. Mange af stederne vidste folk i min omgangskreds ikke at jeg boede, fordi det var så tystys og fordi jeg var så bange for min Gudfar.
Jeg levede lidt som en illegal indvandre og hver dag lå der en hånd henover mit liv, som pressede mig til at være på en bestemt måde, gøre bestemte ting - alt imens jeg kæmpede en brav kamp for at få lov til at være mig. Deirdre-Ann.
Jeg har så længe jeg kan huske tilbage, drømt om at passe ind, at blive accepteret, elsket og anerkendt for den person jeg er. Bare mig, helt almindelige hvide blonde lave Deirdre-Ann med den enorme larmende store familie.
Der var engang en amerikansk dame som jeg sad ved siden af i et fly til USA, da jeg var ca. 14 år gammel. Jeg skulle over og besøge min onkel og tankte i North Carolina og rejste alene for første gang. Damen hed Shirley og boede i Miami. Hun sagde: You got such big beautiful eyes and I can see that they are accompanied by an equal big heart. Take god care of both. Jeg var kun knap 14 år men husker stadig hvor fantastisk det føltes at rejse alene, at være alene, at have et ansvar alene og så møde mennesker der komplimenterede mig og ikke mindst, så mig. MIG.
Hun havde ret, jeg har store øjne, hvilket naturligvis var en stor kilde til øgenavne da jeg var barn og jeg har et stort rummeligt hjerte, men mangler noget at putte derind.
Og hvor kommer Norman så ind i dette billede? Jow det gør han her.
For mange mange måneder siden, da jeg vidste at det var forbi med It manden og jeg - jeg manglede bare at sige de endelige ord og min plan var at vente til foråret men som du nok ved, så braste mit indre og jeg slog op 27. december 2014.
Da jeg vidste det var forbi, havde jeg en klar plan inden i, en plan som gik på at jeg ville ha It manden ud af mit liv og bagefter ville jeg ha Norman ud af mit sind. Jeg ville være fri. Let som en fugl og uden tankespind, uden forvirrende elementer og uden en fortid.
Min Gård var netop blevet solgt og jeg anede en ukendt dør til et ukendt frit liv åbne sig på klem - men 2 personer stod i vejen for mig. Den ene var It manden som jeg havde opgivet at få til at elske mig og den anden var Norman som jeg gerne ville ha bundet en sløjfe på, så jeg kunne komme videre i mit nye liv.
En dag mens It manden var i bad, tog jeg hans telefon og kikkede i den. Det har jeg aldrig gjort før, eller siden. At kikke i andres telefoner uden deres tilladelse er for mig det samme som at læse folks dagbog uden at ha fået lov. Det er 100% ikke okay.
Jeg undskylder ikke min handling, men forklaringen på den, var at jeg ville være fri. For at kunne blive fri måtte jeg have fat i Norman, så jeg tog hans telefonnummer ud af It mandens telefon og lagde den tilbage igen, inden han var færdig med sit bad.
Jeg har haft nummeret i over 10 måneder uden at bruge det. Jeg havde en plan som jeg har forsøgt at holde mig til.
Først tilføjet jeg Norman på Facebook - han har tidligere selv tilføjet mig, hvor jeg har ignoreret hans tilføjelse. Ikke fordi jeg ville ignorere ham - jeg af alle mennesker ved hvor ondt det gør inden i at blive ignoreret, ikke fordi jeg tror Norman har følelser på det niveau men fordi jeg lever efter devisen at man så absolut ikke skal behandle andre værrer end man selv vil behandles, og jeg ville aldrig ønske at blive ignoreret, om end det sker ret ofte :(
Norman accepteret min venneanmodning næsten med det samme, så langt så godt.
Vi skrev lidt sammen i ny og næ, men jeg var meget påpasselig med ikke at skrive for meget, It manden og jeg boede trods alt stadig sammen frem til Marts 2015 og jeg ville ikke såre ham mere. At såre folk er ikke okay og selv om jeg ikke har nogen fantasier om at blive kærester med Norman, så er det ikke altid nemt at være herrer over hvordan andre modtager et budskab. Med det mener jeg, blot fordi jeg er 100% afklaret med at Norman og jeg ikke skal være kærester, er det jo ikke sikkert at det er hvad It manden ville få ud af det, hvis han så at jeg skrev sammen med Norman.
Da jeg var blevet alene, It manden var flyttet væk og jeg boede på mit gl. børneværelse, skrev jeg lidt mere med Norman. Nogle gange svarede han på mine beskeder, men langt de fleste gange var han ikke særlig venlig og ignorerede mig. Eller endnu værere: Han læste mine beskeder og svarede ikke på dem!
Så sad jeg dér med endnu flere uforløste spørgsmål - og hele min plan gik jo ud på at få afsluttet enfinity linjen mellem Norman og jeg. Jeg ville gerne have ham ud af mit liv.
Jeg har meget tidligt konkluderet at det nok ikke var særlig godt at bruge sætningerne: Ud af mit liv overfor Norman. Han er en meget nøgtern person, en fakta person. Hvad han ikke kan se og røre ved, tror han ikke på.
Det vil sige, han kan ikke se hvorfor han skulle have en betydning i mit liv, han forstår sig ikke på følelser og selv hvis han gør, så rager andre menneskers følelser ham ikke. Hele min udfordring med at blive et frit menneske med en lys og let fremtid, ligger i at mine følelser har slået en knude, for mange mange år siden og i den knude, sidder Norman.
At appelere til Norman med følelser er lidt som at slå en pude, der kommer så absolut intet ud af det. Jeg har derfor for længe siden besluttet mig for at bruge en anden, og for mig nemmere taktik, nemlig venlighed. Da jeg er et meget venligt, smilende og glad menneske fra naturens side, er det et meget nemmere spil at spille - meget nemmere fordi jeg blot skal være mig, Deirdre-Ann.
Jeg har tidligere skrevet at jeg ikke vil bruge ordet "kreativ" omkring mig selv, det tror jeg ikke jeg er. Jeg er hårdtarbejdende og når jeg ser en udfordring, så sætter min hjerne (og hjerte) straks i gang med at finde en løsning.
Løsningen for mig var at overraske Norman på hans fødselsdag d. 14. Maj. Det tog mig ikke længe at finde frem til en gratis gave til ham - dels har jeg ikke ret mange penge og dels vil jeg ikke bruge dem jeg har, på ham. Han har nok selv og kan købe sig hvad han vil, så jeg gik efter de gratis glæder.
Resultatet blev at Anika og jeg en sen aften tog i Bilka og lavede en lille film til Norman, jeg havde ridset indlæggene op i mit hoved og sammen gik Anika og jeg rundt og fandt de ting vi skulle bruge.
Da vi havde fyldt en indkøbsvogn med alt fra fiskestænger, til Sushi, både, biler, spil og legetøjshunde gik vi ned i Frugt og Grønt afdelingen og ledte efter Jordskokker, som er Normans Livret. Det var ikke sæson for Jordskokker så vi brugte en knoldselleri og midt i Frugt og Grønt afdelingen begyndte jeg at lægge de forskellige ting frem, som symboliserede Norman's liv alt imens Anika filmede.
I løbet af få minutter var vores optagelse så stort et tilløbsstykke at Anika var ved at dø af nervøsitet bag skærmen, fordi hun var bange for at vi ville blive smidt ud af Bilka, fordi jeg ikke havde spurgt om lov. Jeg er ellers meget lovlydig men visse ting er bedre at bede om tilgivelse for, end tilladelse til - dernæst ved jeg fra mine mange år i Bilka at de med 90% sikkerhed ikke ville smide os ud.
Den store opmærksomhed gjorde at jeg var ved at dø af grin og havde svært ved at fokusere på det jeg skulle sige, fordi folk stod bag Anika med front mod mig og talte og hviskede og grinede, til slut stod selv personalet og kikkede på.
Sagen var jo den, at jeg tippede alle tingene der symboliserede Norman og hans liv, OP på en grønsags ø midt i afdelingen. Til sidst lå der kondompakker, bøger, børne bamser, spil, fiskestænger, sushi, fisk, legetøjs fly osv. stablede oven på hinanden. Det var så morsomt.
Vel hjemme igen downloaded jeg en app og redigeret det hele og min plan var så at sende det til Norman når han havde fødselsdag.
Inden da fik han dog en af sine grimme anfald, hvor han skrev noget i retningen af:
Norman: Jeg bryder mig ikke om folk som kommer uanmeldt
Mig: Hvad mener du?
Norman: Det er bare min "thing"
Mig: Øhhh
Norman: -----
Mig: Mener du dengang jeg kom op med rundstykker og morgenkager i sommerhuset, efter at vi havde snakket sammen hele natten?
Jeg tror jeg har nævnt det før i et tidligere blogindlæg, men jeg har glemt hvor det var så kan ikke linke til det, men det som Norman henvist til, var engang i hmmm 2004 hvor vi havde siddet og snakket sammen hele natten. Da vi lagde på kunne jeg ikke sove, så jeg tænkte: Hey, jeg er impulsiv og køber morgenmad og kører 2,5 timer nordpå for at overraske Norman med morgenmad.
Som sagt så gjort, knap så impulsive Deirdre-Ann kørte nordpå for at overraske impulsive Norman. Resultatet blev at han kaldte mig en stalker, smed mig ud og kørte derfra med hjulspin - med andre ord, han opførte sig total uforskammet.
Nu mere end 10 år efter holder han det op foran mig, som en slags synderegistre. Jeg blev så oprigtig ked af det - specielt fordi han en uges tid før, mens jeg var i Spanien, havde sagt ja tak til at mødes og spise Sushi.
Men da manden ikke kan planlægge to timer i træk, uden at ødelægge hele det Gregorianske kalendersystem, gav han først besked kl. 16.00 samme dag som han kunne - dér havde jeg lavet en aftale med It manden om at vi skulle spise sushi sammen.
Der var ikke noget jeg hellere ville end at mødes med Norman, få snakket, grinet og bundet en fin pæn sløjfe på rodet - men jeg ville ikke brande It manden af når vi nu var i Spanien sammen. Så jeg knonkluderet at når han gerne ville mødes nu, så ville han også gerne mødes senere.
Well, det er nu flere måneder siden og jeg er kommet frem til at dét var min chance og den missede jeg.
Så med det i tankerne, fik Norman en hjerneblødning overfor mig og beskyldte mig for at være en stalker - for 10 år (+) siden. Jeg var rimelig uforstående og blev ret ked af det.
Jeg sendte ham derfor min gave (videoen) samme aften, det var 8. Maj. Senere sagde han at det var den fineste gave han havde fået, fordi den var så personlig og sjov - hvilket den også var.
Igen, noget sødt fra hans side som slet ikke lever op til hvordan han ellers opfører sig - hele hans personlighed forvirrer mig - hvilket er endnu et tegn til mig på, at han bare skal ud af mit liv. Jeg dur ikke til forvirret mennesker, jeg dur ikke til folk jeg ikke kan stole på eller regne med. Norman er alle de ting og mere til.
Da vi kom til 14. Maj ringede jeg til Norman for første gang i hmmm 5-8 år. Hans telefon virkede ikke, eller sådan lød det da jeg ringede op. Jeg konkluderet derfor at han nok havde skiftet telefonnummer og da jeg samtidig kunne se nummeret stå ind på hans Facebook, tænkte jeg at han nok havde fået nyt nummer og ladet det gamle stå fremme "for at forvirrer fjenden" - personligt ville jeg aldrig nogensinde ever dele ud af mit telefonnummer. Det står ingen steder, end ikke på de visitkort jeg netop har fået lavet.
Her i Juni måned besluttede jeg mig for at jeg gerne ville have en slutning nu, hver gang jeg inviterede Norman ud eller foreslog at vi mødtes, ignorerede han mig. Han svare simpelthen ikke på mine beskeder. Det gør naturligvis ondt samtidig med at det er en kilde til stor irritation og frustration, men igen, det nytter ikke noget - ud fra min optik - at forsøge at reason med Norman.
Hvis et andet menneske gav så inderligt udtryk for at han eller hun gerne ville mødes med mig et par timer over et stykke spiseligt, så ville jeg helt klart finde tid til det. Alle har jo tid til det - og specielt Norman.
Ergo er konklusionen at han ikke gider - flat out, han gider ikke. Men hvorfor sagde han så ja i Spanien?
Han er som et løbsk pendul, du aner aldrig hvor man har ham - igen en stærk indikation for mig, om at han skal UD af mig liv!
Min problemknusende hjerne lagde derfor en plan som kort og godt gik på at hvis Norman ikke ville komme til mig, så måtte jeg komme til ham.
En dag for et par uger siden var der et gratis Morgenmøde i Sociale Medier på min venindes arbejde i København. Hun er en hot-shot inden for kommunikationsbranchen i Danmark og måske mere en bekendt end en veninde, om end hun altid præsentere mig som hendes veninde, hvilket jeg syntes er så hjertelig og godt af hende. Det luner.
Morgenmødet var kl. 08.30, så min lille bil startede ud fra Jylland ret tidligt kan du nok regne ud. Jeg kørte over, og deltog i et rasende spændene møde, der bare fik mig tl at tænke endnu mere over hvorfor jeg er arbejdsløs - jeg forstår det ikke! Jeg er single, har ingen børn og ville ønske jeg kunne arbejde 80 timer (+) om ugen, men jeg kan knap få noget at lave!
Efter mødet tog min veninde og jeg et møde sammen, hun var så hjertelig og sød (som altid) og anbefalede mig at søge hos et bestemt firma i Århus. Jeg tog ja-hatten på og kørte herefter gennem mit elskede København, forbi flere af mine gamle lejligheder, før jeg endte ude på Holmen ved Netto. Her købte jeg vand og drikkevarer til at matche den lækre sandwich jeg havde købt i Gothersgade.
Så ventede jeg på at bussen kom og kørte igennem bommene på Holmen som er et lukket område - jeg var total på hjemmebane og selv om der er andre veje ind på Holmen, så er det bare sjovere at køre lige i rumpen på bussen og gasse op og køre henover jernsøjlerne inden de hejses op igen. Living on the edge Deirdre-Ann style!
Så kørte jeg ned og parkerede ved et bestemt firma, som kun har et p-skilt sat op for at vise at der går p-vagter men det gør der rigtigt ikke. Det ved jeg fra gamle dage - reglerne kunne være ændret men jeg og Hr. Gud var ret sikker på at det var de ikke.
Det var meningen jeg skulle ha mødtes med Lita, men hendes datter var blevet syg og derfor havde hun aflyst via sms da jeg var på vej ud på Holmen - men skidt pyt, jeg var ikke til at skyde igennem efter et så fint og konstruktivt møde.
Så jeg fandt min gamle bænk, ved siden af Operaen hvorfra jeg kunne sidde og kikke over på mit elskede (og højt savnede) København - vejret var dog så godt at jeg besluttede mig for at sætte mig på et tørklæde på græsset. Dér sad jeg så, med mad til 2 og var ikke til at skyde igennem.
Jeg skrev derfor til Norman - som jeg jo havde set på FB var i København, om han ville spise med. Igen læste han mine beskeder men svarede ikke - Norman bor også ude på Holmen, i teorien kunne han nok se mig hvis han havde kikket ud af vinduet og et enkelt split sekund slog det mig at han nok følte jeg stalkede ham, men så sagde min indre logiske og stærke stemme at dét var noget være vrøvl, for Operaen og de tilhørerende græsplæner og arealer er alle mands eje og ingen kan bestemme hvem der må sidde dér - plus at jeg er kommet på området siden før Operaen blev færdigbygget.
 |
| Madhygge på mit elskede Holmen. |
 |
| At iagtage en travl by er noget af det bedste jeg ved. |
 |
| Operaen |
 |
| Dér er min yndlingsbænk! |
Jeg endte med at spise den ene sandwich med det samme, den anden gemte jeg og spiste lidt af senere før jeg smed den ud. Mens jeg sad dér skrev jeg også en ansøgning til det firma som min veninde havde anbefalet mig at kontakte. Det var en uopfordret ansøgning.
- et par dage senere fik jeg afslag på min UOPFORDRET ANSØGNING, hvilket jo er en præstation i sig selv!!
Da jeg havde skrevet ansøgningen, lagde jeg computeren fra mig, og lagde mig i solen og tog en lille lur - jeg havde trods alt været oppe enormt tidligt for at være i København kl. 08.30. Da jeg vågnede igen, læste jeg ansøgningen igennem og sendte den afsted.
Lita og jeg aftalte at vi skulle spise aftensmad sammen og så gå ud og få nogle drinks i København, hun ville invitere nogle veninder med. Jeg glædet mig og tænkte at Norman altid går i byen i København og at jeg så måske kunne mødes med ham senere.
Som sagt så gjort, da jeg kørte gennem mit elskede København i myldertiden, prøvede jeg at ringe til Norman igen - jeg var kommet frem til at hans nummer måske virkede alligevel, men at grunden til at det ikke virkede da jeg ringede på hans fødselsdag, var fordi han var i Spanien og dermed havde taget sit Spanske simkort i telefonen.
Jeg sad lidt i bilen med nedrullede vinduer og indåndede København, livet og stemningen, varmen, solen og menneskerne mens jeg øvede mig i hvad jeg skulle sige - i tilfælde af at han tog telefonen, når jeg ringede.
Og guess what, han tog den! Men han vidste godt hvem det var der ringede, så ergo må han have haft mit nummer kodet ind i sin telefon i alle de år der er gået - dét er næsten mere mærkeligt end at komme med morgenmad og blive holdt til regnskab for det 10 år senere!! Jeg har ikke ét eneste nummer i min telefon som jeg ikke gerne vil have, dem som genere mig, blokere jeg og sletter. Derudover har jeg hemmeligt nummer og skjult nummer - men Norman havde (åbenbart) stadig mit nummer i sin telefon.
Og dét gjorde at jeg ikke lige vidste hvad jeg så skulle starte ud med at sige, han ødelagde jo total min planlagte tale - men det gik godt alligvel syntes jeg.
Min plan gik på, at hvis Norman skulle i byen, så ville jeg blive i København og mødes med ham og så overnatte på et hotel og kører hjem næste dag. Hvis han ikke skulle i byen, ville jeg kører hjem efter at jeg havde været ude med pigerne - på den måde havde jeg planlagt at turen til København ikke kunne blive en skuffelse. Uanset hvad der skete, ville jeg have haft en dejlig dag med fokus på hvad jeg gerne ville. Jeg håbede dog på at det ville lykkes for mig at mødes med Norman, så jeg kunne kører over Storebælt med en god fornemmelse i maven og vinden i ryggen.
Norman fortalte at han skulle ud og spise om aftnen men siger i samme åndedrag: Jeg kommer helt sikker på XXX (navn på en klub) i aften, hvortil jeg spørger om alle kan komme ind på XXX klubben, om der er aldersgrænse eller andre krav på - jeg har ikke været i byen mere end 3 gange på de knap 4 år jeg var sammen med It manden og jeg ved at mange steder har bestemte krav for gæsterne der kommer ind.
Derfor spurgte jeg, for jeg ville ikke risikere at stå udenfor og så ikke kunne komme ind. Norman sagde at dét var der ikke, alle kunne komme ind. Skønt - min plan var lagt. Jeg ville mødes med Lita og de andre piger, når de gik hjem ville jeg tage på den klub hvor Norman var og hygge mig i et par timer, få danset lidt og ellers bare nyde at jeg levede og når Norman har fået noget at drikke, så er han altid så sød og snaksagelig, så alt i alt var det en rigtig god plan.
Jeg mødtes med Lita på Halifax på Vesterbro - dog havde de andre piger meldt fra og Lita fortalte mig at hendes kæreste skulle i byen og hun havde derfor sagt ja til at blive hjemme hos datteren......øhhhh hun havde jo en aftale med mig..... jeg var kørt hele vejen fra Jylland... anyway, det var sådan det var, så da vi havde spist og jeg havde set deres nye lejlighed ganske kort, stod jeg kl. 20.00 i København og anede ikke lige hvad jeg skulle gøre.
Jeg tog en hurtig beslutning om at tage i biografen - det var vigtigt for mig selv at jeg hele tiden lavede noget jeg gerne ville, så som sagt så gjort. Jeg så Jurassic Park.
Da den var slut var klokken næste midnat, så jeg sms'et til Norman og skrev samtidig på Facebook - jeg vidste jo ikke helt hvilket medie han ville være at træffe på. Herefter kørte jeg ind til byen igen og tjekkede ind på Cabinn hotel
 |
| Mit værelse på Cabinn |
Anyway, det havde været en varm dag og jeg gik op og tog et hurtigt bad, så klædte jeg mig om, så jeg var klar til at gå i byen - jeg skrev lidt til Norman men af alle dage, så gik han netop denne dag i total tavshed. Hvor er det rasende typisk og faktisk også ret ledt når jeg tænker over det - vi havde talte sammen få timer tidligere og han sagde at han skulle videre i byen. Han kunne jo bare svare at det skulle han ikke - så var den ikke længere.
Men i stedet for lod han mig bare hæng i det uvisse. Han ignorerede mig.
Da klokken blev knap 02.00 tog jeg en rask beslutning og gik ind til byen hvor XXX klubben lå, jeg spurgte dørmanden hvor køen til at komme ind var, hvortil han svarede rigtig arrogant: Det er en medlemsklub, så du behøver vist ikke stille dig i kø!
- udover at den manglede serviceminded tone, specielt tage i betragtning af at jeg var pinlig ædru, så var det lige netop dét jeg gerne ville ha undværet, en afvisning mere. Men *smask* lige i hoved.
Jeg skrev en sms til Norman om at jeg stod udenfor og ikke kunne komme ind. Intet svar men han læste min besked. Så ringede jeg til ham. Intet svar.
Det regnede, så jeg gik hjem mod hotellet mens jeg sagde til mig selv at jeg ikke skulle være ked af det, det var jo en chance jeg havde taget og alt tidligere på dagen havde jo være dejligt.
Jeg var tilbage på hotellet kl. 03.00 og netop i dét øjeblik slog Norman to billeder op på Facebook, af at han sad inde på føromtalte klub og hyggede sig. Jeg blev helt kold inden i og kan stadig ikke forstå at nogle mennesker kan være så empatiløse og kyniske.
Næste morgen stod jeg op og kørte fra København før klokken var 07.00
Jeg besluttede mig for at det nok ikke var en særlig god ide at forsøge at give Norman skyldfølelse for at brande mig af, når vi egentlig kun havde haft en løs aftale - om end han jo blot havde kunnet aflyse aftalen ved at skrive at han ikke skulle i byen. Udover at han ville ha sparet mig for rigtig mange penge, så ville han også have sparet mig for en skuffelse.
Men det er sådan Norman er, tankeløs og ultra meget sig selv nærmest, hvilket er grunden til at jeg ved at der aldrig vil komme et forhold eller et godt gensidigt venskab ud af en relation til ham - jo mere jeg ser hvordan han er, jo mere vil jeg gerne lave den sløjfe med ham. Jeg vil så gerne tale med ham, høre ham tale og høre hvad han har at sige og så vil jeg bruge de ord til at lægge den sidste brik i min fortid og aldrig mere kikke tilbage - det er ren følelsesmæssigt, og jeg tvivler på at ret mange kan forstå det, men for mig giver det rigtig god mening.
Siden min Københavner tur, har jeg forslået Norman igen at vi mødes, han har været i byer tæt på hvor jeg bor, han tjekker lystigt ind og viser gladeligt hvor han er, alt imens han ignorere mig.
Oven i alt ovenstående jeg har skrevet her, så har Norman også flirtet med mig på visse dag - og bevars, jeg skal ikke gøre mig for god til at sige at jeg har flirtet direkte tilbage - dog er jeg meget bevist om at det kun er noget jeg gør, fordi jeg simpelhen ikke har fået sex i mere end snart 8 måneder og at havde jeg andre end ham jeg kunne flirte med, så gjordet jeg det skamløst nok.
Men det har jeg ikke - så når Norman går hjem fra byen fuld (og alene) så er det altid dér hvor jeg vågner fordi det bliver lyst. Nogle dage løber jeg, andre dage onanere jeg - men ofte så fortæller jeg Norman om det. Måske ikke det smarteste træk men hey, jeg har også hormoner og det er som om de er endnu mere ustyrlige nu end før jeg fik en kæreste - måske fordi jeg er blevet ældre?
Jeg har læst at kvinder peaker når de er 40 år rent seksuelt, så jeg er faktisk godt på vej til at peake uden at kunne bruge mit yderst delikate og lækre velplejet underliv....
Så her har du mig, der den ene dag taler i telefon med Norman, den anden dag modtager jeg et dick-picture af ham (yes et billede af hans pik) så ignorere han mig, så vil han spise sushi med mig, så skælder han mig ud, så taler vi i telefon - så ignorere han mig igen og sådan kører karusellen rundt og rundt.
I morges forsøgte jeg at få ham i tale igen, jeg ved at han er hjemme i sin hjemby - jeg er 100% sikker fordi jeg så ham kører på motorvejen i sin hvide bil, mens jeg kørte forbi sammen med Far. Jeg var lige ved at ringe til ham da vi kørte forbi, men tanken om at han ville kikke på telefonen og slukke den - mens min Far så på - var for meget at bære så jeg undlod at ringe.
Da jeg kunne se at han var online her i morges kl. 04.00 da jeg vågnede skrev jeg til ham, han læste lystigt hvad jeg skrev men svarede ikke, så jeg ringede. Telefonen blev slukket øjeblikkeligt og jeg fik en lækker enstavelsesbesked: Sover!
Dét gør mig simpelhen så ked af det, forvirret og frustreret - det eneste jeg virkelig gerne vil er at mødes, snakke og snakke ud for mit vedkommen og så skilles som gode venner der ikke behøver se hinanden igen.
Det eneste Norman ikke gider er at mødes - så hvad gør jeg? Sidder du inde med den meste geniale løsning som min løsningsorienteret hjerne ikke har afprøvet endnu, så hører jeg hjertens gerne fra dig.
Hvad skal jeg gøre for at komme videre i livet? Hvordan kan jeg binde sløjfen alene? Jeg tror som skrevet ikke at det vil hjælpe at appelerer til Normans indre samvittighed for jeg tvivler faktisk på at han har en.
Jeg tror at nogle mennesker kan være så blottet for skam og følelser i livet, at det er total ligegyldigt hvad man og jeg gør, så har det ingen virkning. Man kan ikke reason med mennesker der er sådan.
Far og Mor er kørt til Blokhus hvor Norman også har sommerhus, jeg har lyst til at tage derop og banke på, kræve hvad jeg mener er min menneske ret; nemlig at få en afslutning.
Men jeg ved også bare at dét ikke er løsningen, at det kun er noget jeg tænker på fordi jeg er så frustreret inden i over at mennesker behandler mig sådan.
Imellem ovenstående har der også været et ubesvaret opkald på min telefon fra Norman, det var naturligvis en fejl at han ringede mig op - da jeg forsøgte at ringe tilbage ignorerede han mig igen.
Jeg gad virkelig godt vide hvordan Norman føler inden i, når han tænker på mig. Er der rædsel han tænker, er han bange for mig? Er det tunge irritable følelser, fordi han er ved at brække sig over mig? Er det vrede fordi han kunne kværke mig bare ved at høre mit navn?
Hvad er det ved mig, som trigger ham til at være som han er mod mig? Jeg ved det ikke og selv om jeg lige har skrevet at jeg virkelig god gad vide det, så ved jeg næsten ikke om jeg kan bære alle de negative tillægsord som Norman har om mig og min person - når det eneste jeg vil, er at få en afslutninge.
Jeg har ingen dårlige tanker om Norman - jeg hader ham ikke, jeg er bare trist over at han er som han er og over at han ikke ser det som en gentelmans opgave at hjælpe en pige til at få det bedre - og når det eneste hun beder om er en frokostaftale, et møde efter eget valg, hvorfor er det så SÅ umuligt for ham at opfylde dét enkle ønske?
Jeg tror jeg vil prøve et par gange mere - du ved, et håb er svært at slukke. Men jeg bliver snart 37 år og jeg kan ikke blive ved med at forsøge at få noget som, som åbenbart er så svært at få.
Jeg ER et godt, sødt, venligt og utrolig godhjertet menneske og ja, jeg har helt klart nogle issues i livet men hvem kan sige at han eller hun ikke har det? Norman? No way - forskellen på mig og de andre er bare, at jeg forsøger aktivt at komme videre og jeg er altid god ved andre mennesker.
En dag må "pay it forward" hjulet komme ind på min vej.
fredag den 3. juli 2015
Back to where it all began...
...some 20 years ago!
Lige nu, som i skrivende stund, står jeg i køkkenet i min gl. Lejlighed i centrum af Århus.
Mig, alene i noget der på sigt skal blive MIT hjem (igen)
Det er så uvirkeligt på så mange niveauer. På den ene side har jeg (åbenbart) ikke flyttet mig videre i livet, jeg er blevet ældre, meget ældre men jeg står helt bogstavelig talt samme sted som for 20 år siden. Dog er jeg langt fra knusende ulykkelig.
På den anden side så har jeg flyttet mig så uendelig langt, jeg er et HELT andet menneske inden i, jeg er meget mere hel, rund, glat og glad når jeg aer min sjæl.
Så noget er der sket, noget har ændret sig til det bedre. Måske mine drømme og håb for mig selv om min fremtid bare har været for store? Måske jeg ikke skal flyve højere end dette?
Mit første måltid i mit nye hjem i en ny tid
torsdag den 2. juli 2015
At skide sig ihjel (eller bare i bukserne)
Har du nogensinde, som voksen, prøvet at få SÅ ondt i maven at du vitterlig tror du skal dø, for samtidig, i nøjagtig samme split milli-nano sekund at mærke din tarm slå en knude på sig selv og presse ALT indhold ud mod din ringmuskel som desperat laver knibeøvelser for at holde indholdet indenfor og lukningen tæt?
Dét har jeg et par gange - og her til aften, 19 dage før jeg bliver 37 år tabte min ringmuskel kampen mod mavekneb og tarmknuden og jeg præsterede at skide delvist i mine shorts (en g-string er ikke meget bevendt i en sådan situation!) ned af mine ben, på mine sko, hæle og resten ud på en lykkelig bondemands hjulspor som nu ikke behøver gødning de næste 40 år!
Da jeg ikke nåede at få bukserne langt nok ned, endte jeg også med at sidde skævt på hug, hvilket resulteret i en akavet stilling (med lort over alt) og da jeg ville tørrer mig med de vådservietter jeg i flugtens kamp fra bilen havde nået at gribe fat i, kom der lort på ærmet på min cardigan.
Da jeg forsøgte at vippe min cardigan til side, kom der også lort på hele kanten af cardiganen. Herefter forsøgte jeg at tørrer mig forfra med det yndige resultat at jeg smurte hele min tissekone ind i våd ildelugtende smattet lort - at tørrer sig bagfra og fremad er ALDRIG en god idé - at gøre det når du lige har ofret ALT indhold fra alle 8 meter tarm i kroppen ud på dig selv og et tørst stykke markvej, er ualmindelig dumt!
Desværre på dage som disse, er jeg et meget ordentligt menneske som ikke efterlader brugte vådservietter i naturen (jeg smider ALDRIG noget i naturen) for hvem skal samle dem op, når naturen opgiver at nedbryde dem?
Pga. ovenstående måtte jeg samle alle brugte smattede ildelugtende lorteindsmurte vådservietter sammen til én bylt og bærer dem over i bilen, hvor jeg kunne konstatere at jeg ikke havd en pose (fordi jeg fucking lige har gjort min bil ren!) så lorteservietterne måtte ligge på mine (næsten) nye bilmåtter, cardiganen fulgte skarpt efter.
Heldigvis havde jeg købte 2 viskestykker i dag, i en Genbrugsbutik - brugte viskestykker er gode til at gøre rent med - de blev lagt på sædet i min bil - dobbelt needless to say - og så måtte jeg ydmyg sætte mig ind og mærke lorten fra mine shorts blive presset ud over mine baller og lænd.
Jeg ved nu nøjagtig hvordan en baby med en lorte ble fastspændt i en autostol føler sig og jeg svor ved Hr. Gud at jeg aldrig vil lade et barn sidde længere end absolut nødvendigt med en sådan ble!!
Stanken i bilen hele vejen hjem fik mig til at takke Hr. Gud endnu engang, denne gang fordi jeg er single. At skulle dele denne total ydmyg oplevelse med nogen, er næsten ikke til at bærer.
Vel hjemme, tømte jeg bilen for lorte-vådservietter og strøg direkte i bad, hvor jeg skrubbede min tissekone kirurigsk ren, af to omgange for at være sikker på at der ikke var en flig af smattet lort inde i den.
Ved tredje skrubbende omgang af kroppen, blev jeg enig med mig selv om at jeg var ren nok - hvorefter jeg fik sat mine shorts, de to viskestykker og mine lorte-gstring over på kogevask. I morgen må jeg håndvaske cardiganen men først vil jeg sove, for jeg er så virkelig træt - og tom i maven!
Dét har jeg et par gange - og her til aften, 19 dage før jeg bliver 37 år tabte min ringmuskel kampen mod mavekneb og tarmknuden og jeg præsterede at skide delvist i mine shorts (en g-string er ikke meget bevendt i en sådan situation!) ned af mine ben, på mine sko, hæle og resten ud på en lykkelig bondemands hjulspor som nu ikke behøver gødning de næste 40 år!
Da jeg ikke nåede at få bukserne langt nok ned, endte jeg også med at sidde skævt på hug, hvilket resulteret i en akavet stilling (med lort over alt) og da jeg ville tørrer mig med de vådservietter jeg i flugtens kamp fra bilen havde nået at gribe fat i, kom der lort på ærmet på min cardigan.
Da jeg forsøgte at vippe min cardigan til side, kom der også lort på hele kanten af cardiganen. Herefter forsøgte jeg at tørrer mig forfra med det yndige resultat at jeg smurte hele min tissekone ind i våd ildelugtende smattet lort - at tørrer sig bagfra og fremad er ALDRIG en god idé - at gøre det når du lige har ofret ALT indhold fra alle 8 meter tarm i kroppen ud på dig selv og et tørst stykke markvej, er ualmindelig dumt!
Desværre på dage som disse, er jeg et meget ordentligt menneske som ikke efterlader brugte vådservietter i naturen (jeg smider ALDRIG noget i naturen) for hvem skal samle dem op, når naturen opgiver at nedbryde dem?
Pga. ovenstående måtte jeg samle alle brugte smattede ildelugtende lorteindsmurte vådservietter sammen til én bylt og bærer dem over i bilen, hvor jeg kunne konstatere at jeg ikke havd en pose (fordi jeg fucking lige har gjort min bil ren!) så lorteservietterne måtte ligge på mine (næsten) nye bilmåtter, cardiganen fulgte skarpt efter.
Heldigvis havde jeg købte 2 viskestykker i dag, i en Genbrugsbutik - brugte viskestykker er gode til at gøre rent med - de blev lagt på sædet i min bil - dobbelt needless to say - og så måtte jeg ydmyg sætte mig ind og mærke lorten fra mine shorts blive presset ud over mine baller og lænd.
Jeg ved nu nøjagtig hvordan en baby med en lorte ble fastspændt i en autostol føler sig og jeg svor ved Hr. Gud at jeg aldrig vil lade et barn sidde længere end absolut nødvendigt med en sådan ble!!
Stanken i bilen hele vejen hjem fik mig til at takke Hr. Gud endnu engang, denne gang fordi jeg er single. At skulle dele denne total ydmyg oplevelse med nogen, er næsten ikke til at bærer.
Vel hjemme, tømte jeg bilen for lorte-vådservietter og strøg direkte i bad, hvor jeg skrubbede min tissekone kirurigsk ren, af to omgange for at være sikker på at der ikke var en flig af smattet lort inde i den.
Ved tredje skrubbende omgang af kroppen, blev jeg enig med mig selv om at jeg var ren nok - hvorefter jeg fik sat mine shorts, de to viskestykker og mine lorte-gstring over på kogevask. I morgen må jeg håndvaske cardiganen men først vil jeg sove, for jeg er så virkelig træt - og tom i maven!
 |
| What'sApp besked til Anika og Barbara inde i vores fælles chat - af alle mennesker ville de kunne forstå mine mave problemer, om end jeg ved at de vil være flade af grin når de læser beskeden. De syntes jeg er SÅ sjov og humoristisk, hvilket jeg (desværre) tror de er næsten ene om. |
onsdag den 1. juli 2015
Genbrugsstole, København, Selvkærlighed og Tanker
At møblere to lejligheder fra A til Z er jo ikke en billig fornøjelse - det siger vist sig selv. Men jeg er virkelig kreativ og virkelig sparsommelig - måske jeg faktisk er mere sparsommelig end kreativ og når det sparsommelige sætter ind, så er det at jeg bliver kreativ?
For som udgangspunkt i livet, ville jeg ikke bruge ordet kreativ på mig selv men jeg er sparsommelig og kan få få penge til at række langt.
Feks. købte jeg 4 stole for 250 kr, dem har jeg malet sort for at bruge dem i min udlejningslejlighed. Jeg har senere fundet ud af at denne her stol, som jeg har 3 stk. af men gerne vil ha 4 stk. af, hedder en Billund Stol.
 |
| Billund Stol - mangler én for at ha 4. Her er den nymalet, før var den græsgrøn og ikke så farlig pæn. |
 |
| Denne her stol er den jeg helst vil have 4 stk. af - lige nu har jeg én af slagsen. Den ligner en Kro-Stol men det er det ikke, for den er ikke nær så buet i ryglænet/bred i ryglænet ligesom den heller ikke har snoninger på alle stolperne på ryglænet. Men jeg sidder rigtig godt på den og det er ikke - for mig - en selvfølge når jeg sætter mig på en stol. Jeg er ret lav, så når jeg sætter mig på en stol kan jeg ofte ikke når jorden. Dernæst har jeg et stort svej i ryggen og det gør også at jeg sidder mega dårligt på rigtig mange stole - men lige denne her, den er mega fin at sidde på men jeg har kun én stol! Hmf.... |
 |
| En almindelig Kro-Stol - den er også fin men lavere i benene end den anden stol og så er sædet dumt at sidde på. |
 |
| Her er mit Teak bord som så egentlig ikke er et teak bord men mere et bord med teak finer. Som du kan se er der en brandskade på bordpladen, det havde jeg troet jeg kune slibe ned men så opdaget jeg at det var teak finer og så kan det ikke slibes længere ned. |
 |
| Jeg har derfor besluttet mig for at male bordpladen hvid og spartle hullet ud. Det skal der nok komme et smukt billigt bord ud af :) I'm sure. |
Havde egentlig gemt det her blogindlæg fordi jeg ville skrive mere - men jeg ved ikke hvad jeg skal skrive.
Eller det gør jeg, for der er masser at skrive om og masser af ting at fortælle, jeg orker det bare ikke. Jeg syntes det er som om hver gang jeg surfer på en bølge, så falder jeg af, eller nej det gør jeg faktisk ikke, for jeg vælter sjældent og jeg forbliver altid oprejst - det er som om bølgen bare forsvinder under mig.
Lad mig give et eksempel - jeg fik tilbudet om jeg ville arbejde for fitnesspigen, altså hende som nu er sluppet af med hendes hæslige partner. Hun og hendes investor kom til mig - ikke omvendt. De kom til mig - jeg skulle herefter lave et oplæg, hvilket jeg gjorde og i går var jeg så i København for at fremlægge det - og for at fortælle dem at jeg ikke er kærestere med It manden mere. Når man skal starte business sammen, er det vigtigt at det er med rent bord (syntes jeg) så over til København (lang tur som jeg næste lige har taget) blot for at opdage eller finde ud af, at de faktisk har besluttet sig for at lukke det center og de opgaver som de havde tilbudt mig......
Øhhh..... for hvad, 4-5 dage siden var de all in, kontaktede mig og jeg har forberedt mig afsindigt godt, både mentalt, tankemæssigt, skriftligt, seriøst og kører til København og alt muligt, bare for at opdage at der ikke er noget at komme efter mere. Det er SÅ mystisk og SÅ meget just-my-fucking-luck! Det kunne jo i teorien have været ordnet via telefonen - hvilket havde sparet mig for afsindig mange mange penge - og når der nu ikke bliver noget forretning ud af det, må jeg jo gå tilbage og tænke på, at jeg netop har spildt en masse penge på ingenting.
De er så ikke afvisende overfor at der kan blive noget andet (måske) men det er bare lidt sådan at det hele tiden er med dem - og det passer nok bare ikke rigtigt ind i mit kram. Jeg er loyal, ærlig og oprigtig og forlanger og forventer ikke andet af andre, men dét forlanger jeg så også.
Det jeg siger, er det jeg mener og jeg ønsker ingen mennesker noget ondt (nu da min Gudfar er død) og jeg vil gerne være sød og forstående men jeg må faktisk sige at jeg ikke forstår det her.
I dag var der åben redaktionsmøde på Stiften i Århus, jeg valgte at tage med - deres beskrivelse af mødet var god, noget med hvis man havde en forfatter i maven, var uddannet journalist etc. så jeg tænkte den sad lige i skabet hos mig - jeg var med mine 36 år 100% den yngste og det var jeg helt op til den næste ungersvend som nok var hmmm 80 år?
Det var 100% kun dem som holder papirudgaven af avisen som kom til dette møde og så journalisterne. Men de var ikke rigtig lydhøre så selv om det var hyggeligt, så var det ikke noget som battede for mig. Dertil har jeg nok været med til lidt for mange rigtige redaktionsmøder.
I sidste uge var jeg til møde med en af mine veninder i København som er en kendt erhvervskvinde i Danmark, hun sagde "Deirdre-Ann det er jo næsten også for meget med dig, så uheldig som du altid er..." Jeg bryder mig 100% ikke om at blive ynket og jeg bryder mig ikke om at bruge uheld som en undskyldning for hvordan mit liv går, men nogle gange er det virkelig befriende at andre kan se hvor træls tingene ser ud.
Hun sagde "jeg vil så gerne hjælpe dig til at få et job" og så gav hun mig kontakt navnet på en direktør fra et kommunikationsbureau her i Århus - jeg tog straks ud til Holmen som er mit yndlings natur-sted i København og satte mig på min yndlingsspot og skrev en ansøgning mens solen bagede ned - så lagde jeg computeren fra mig, blundet i 18 minutter, læste den igen, rettede lidt og sendte den afsted.
Det var en uopfordred ansøgning - som jeg så i dag fik afslag på - hvordan dét i sig selv er muligt ved jeg ikke, men så har jeg også prøvet det med. Kors hvor latterligt - sødt af hende men latterligt af firmaet. Der var jo ikke et job at give afslag på, jeg søgte jo uopfordret....
For en times tid siden, kunne jeg se at der var et ubesvaret opkald på min telefon fra Norman. Mærkeligt, for jeg har ikke hørt den ringe - så jeg ringede tilbage men den gik direkte på telefonsvare og så var det at det slog mig, han har jo ringed op ved et uheld, da mit (rigtige navn) starter med ét af de første bogstaver i alfabetet.
Det sker tit, altså at folk ringer til mig ved et uheld - jeg står nærmest altid først i en telefon fordi jeg har sådan et kaffekage navn, men folk plejer at sige "Hey det var et uheld" eller sende en sms - grunden til at jeg ikke har hørt telefonen ringe, er nok fordi den ikke har ringet. Han har set det og skyndt sig at lægge på og tænkt: "Fuck!"
- træls viden at sidde ind med, når det eneste jeg gerne vil, er at mødes på en cafe. Ret uskyldigt og ret harmløst.
Men anyway - jeg har også været inde i min lejlighed i dag, den som min søster er flyttet ud af. Nu har jeg så prøvet at danne mig et overblik over hvad der skal gøres før jeg kan møblere den og så må jeg se at komme igang.
I morgen skal jeg dog sidde vagt i min anden udlejningslejlighed, da der jo bor en i lejligheden og nogle håndværkere skal ind og skifte et bræt i gulvet, altså et gulvbræt, så går en ellers produktiv dag med det - torsdag skal jeg ned til It mandens forældre og så er det snart weekend igen og en uge er for mit vedkommende (igen) gået med at jeg har lavet alt muligt for andre og ingen af de ting jeg gerne selv ville, er blevet til noget.
I dag var jeg også til læge hos min nye læge - jeg ved ikke om jeg har fortalt det, men jeg har valgt at skifte læge fordi min tidligere (mandlige) læge ikke gad bruge tid på at hente mit journal over fra min læge i København og dermed kan han ikke se så basale ting som feks. at jeg har fået celleskrab hvert andet år hele mit voksen liv - det betyder også at han ikke ved at jeg har haft en depression som ung og lige nu lurer jeg selv lidt på om det er det som er ved at ske med mig - jeg TROR og HÅBER det ikke men jeg er obs på det - men skulle det nu ske at jeg knækkede over og gik på knæ, så vil jeg være træt af at ha en læge som ikke kendte min historik og dermed måske ikke tog mig seriøs.
Nu har jeg skiftet læge mens jeg har energi og overskud til det - og billede ovenover af vinduet, er hvordan taget hos lægen så ud - alt andet lige, så kræver det ikke en akademisk uddannelse at se at det tag ikke er sundt og muuuligvis trænger til en akut kærlig hånd!!!!
 |
| Nogen må ha holdt en skøn fest! |
Og SÅ KOM DAGEN hvor jeg kunn indtage min elskede gamle lejlighed igen - OMG jeg har savnet den! Den er helt tom og om ikke så lang tid, er den omdannet til endnu et hyggeligt hjem for mig.
Soveværelset - det er total flash back - jeg boede her i 1999 og frem til hmmm 2004 da jeg flyttede til København for at læse til Guldsmed.
Køkkenet har jeg selv valgt for knap 20 år siden - i dag ville jeg nok vælge en ANELSE anderledes men sødt er det dag - og landligt og romantisk og meget "Deirdre-Ann agtigt" for knap 20 år siden.
Hos lægen fik jeg taget blodprøver fordi min tung summer - ja grin bare men det gør den og lægen kan ikke forstå hvorfor hvilket jeg heller ikke kan - på næste tirsdag skal jeg komme igen og bla. ha en underlivsundersøgelse.
 |
| Er den ikke god? Man behøver ikke absolut at være en bestseller for at være en eller andens yndlingsbog. Godt skrevet! |
 |
| I indkørslen til mine forældres hus, står denne duftende rose - den dufter simpelthen så godt at jeg ville ønske jeg kunne gemme duften til dig!! |
(SENERE OG 1. JULI)
Lige nu sidder jeg i min udlejningslejlighed og ser på at en gulvmand er ved at rette hullerne i gulvet, som jo er sprit nyt. Træls. Klokken er knap 08.00 en onsdag morgen og det er også 1. Juli 2015.
 |
| Gulvmand i min nye lejlighed. |
Det betyder at der når i dag er slut, kun er 20 dage til jeg bliver 37 år.
I går aftes talte jeg med Troels Bonde, han er godt gift, glad og lykkelig og fordi han er så meget ude af min rækkevidde, så er det så befriende at tale med ham. Jeg er 100% ikke interesseret i ham, han er min ven - nogle gange er han en mega pain in the fucking anus - men for det meste er han faktisk bare en rigtig sød mand (med en giga pik!)
Det var så befriende at tale med ham - og det er jo netop dét jeg savner så helt abnormt. Én at tale med.
Troels var on og off på FB chatten, der gik timer imellem at jeg svarede og han svarede, men det faktum at han svarede og at jeg vidste at han svarede var så lettende og befriende - jeg behøver ikke 24/7 opmærksomhed, jeg behøver bare velvilje og vished.
Alt dette kunne jeg mærke mens vi talte sammen, altså at det var dét jeg savnede og dét jeg havde behov for - når svaret er så nemt, hvorfor er det så SÅ SVÆRT at få det ind i mit liv?
Her til morgen mens jeg ventede på håndværkerne, læste jeg dette her
Og det er jo så evig rigtigt - når MIT selvværd er lavt, så har jeg et enormt behov for at ANDRE understøtter mit værd og giver mig anerkendelse og kærlighed (den sidste del ved jeg ikke med, men de andre er lige i skabet)
Jeg ved også godt at jeg burde elske mig selv mere, men jeg ved også at dét er så uendelig svært at elske sig selv eller mig selv, når alt hvad jeg rører ved smuldre. Jeg har feks. denne her lejlighed, jeg har købt den og taget lån så store at jeg knap bliver færdig med at betale dem af i dette liv - og så er der alt muligt galt med den.
Så har jeg tænkt: Skidt pyt, jeg skal nok klare den, jeg har fået nogle gode lejeaftaler og vælger at glæde mig over det - indtil de så blev aflyst, så nu har jeg både en shit lejlighed fyldt med fejl og ingen bookninger (der kommer nye, I know) og når jeg sidder i det, så ser det bare surt og mørkt ud OGSÅ selv om jeg ved at der kommer nye bookninger, der kommer andre lejere og fejlene bliver jo udbedret - men FORDI JEG INGEN HAR AT TALE MED, så bliver tankerne og problemerne pisket op i mit hoved som flødeskum i en skål.
At tale med Troels i går aftes, var bare SÅ BEFRIENDE - og det faktum at vi så pjattede og grinede sammen, talte om gamle dage og om sex gjorde det hele meget bedre. Ting der i går så trælse ud, feks. Normans opførelse, ser i dag faktisk bare latterlige ud.
Norman opfører sig jo på alle måder ukorrekt og dét er jo trist at han i den alder han har, ikke kan stå op for sig selv og sige fra eller til på en sober, konkret og konstruktiv måde. Det ville helt klart gavne os begge på den lange bane - og hvis jeg skal være egoistisk, så ville det gavne mig rigtig meget og er han så træt af kvinder som han altid giver udtryk for, så ville det jo gavne ham selv helt abnormt, men dét ser han ikke, eller også så ser han det men rykker ikke på det.
Jeg skrev en pæn besked til ham i går, efter at han havde haft ringet (ved et uheld) og jeg kan se at han har læst den og herefter ignoreret mig - på trods af at jeg skrev at jeg håbede han ikke ville ignorere mig. Det er faktisk decideret ondskabsfuldt hvis du spørger mig.
Så min 1. Juli Udfordring til mig selv er følgende: Jeg vil træne max i Juli måned, så jeg kan få brugt mit klippekort til træning og jeg starter i morgen. Når jeg ikke er til træning, vil jeg løbe. Jeg ved ikke hvad jeg vejer i dag, men jeg ved at jeg er tættere på de 73 kg end jeg er på de 60 jeg vejede da jeg mødte It manden.
Min 1. Juli Udfordring til mig selv skal også være at jeg vil elske mig selv mere - jeg vil gøre mere af det som GØR MIG GLAD og jeg ved feks. at sex gør mig glad. Jeg ved også at arbejde gør mig glad. Samtaler gør mig glad - jeg ved også at jeg ikke kan lærer at elske mig selv over én nat eller på en uge, men hvis jeg starter i dag, så er det første skridt mod en bedre tilværelse.
Jeg har bla. fundet ud af, at efter at jeg har haft en kæreste, så er det faktisk ekstra svært at være single - før jeg mødte It manden var jeg single i 13 år (minus én dag) og dengang syntes jeg naturligvis også at det sucked at være single men slet ikke i samme grad som nu. Jeg er ikke desperat efter at få en kæreste, jeg savner bare at tale med nogen, sådan ærligt og oprigtigt og uden filter som Troels Bonde og jeg gjorde i går aftes.
Vi fandt aldrig ud af hvordan vi egentlig mødtes, jeg tror det var igennem en jeg gik i parallelklasse med som ofte var "i cyber space" som det hed dengang. Hun hjalp mig til at komme ind på nogle chat og spille forums hvor jeg så tilbragte rigtig mange år (jeg er faktisk mega hardcore til backgammon!)
og uden at kunne huske det helt, så tror jeg det var dér jeg mødte Troels som var så mega gadedrenge fræk - han turde gøre en masse ting og han boede alene og så var han jo ældre end mig. Jeg har været ca. 18-19 år da jeg mødte ham. Jeg kan huske at hans hus var lidt nusset og han havde sterinlys i flasker og brugte satin sengetøj - hans verden var så meget anderledes end mit fine stiv liv på landet, først som konservativGodsejer datter og så som konservativ forvirret Gårdejer alene.
Han var fkes. den første fyr der slikkede mig, ever. Jeg kan huske at jeg syntes det var SÅ grænseoverskridende (på den gode måde) at han ville ha hoved ned under navnehøjde på mig og endnu mere at han ville slikke min tissekone (som jeg kaldte den dengang) Han var SÅ fræk :) Deirdre-Ann den uskyldige.... det var déngang og selv om det er sjovt at tænke tilbage på, så savner jeg ikke den person jeg var dengang. Jeg er rigtig glad for en person jeg er i dag, 1. Juli 2015 selv om jeg ser en lang vej foran mig.
Men korte sagt, så var samtalen i går med Troels Bonde så helt fantastisk dejlig - vi talte om analsex, mænd generelt, om Norman, om It manden, om ægteskab, fremtiden, fortiden og alt det imellem. At tale om sex med fyre betyder ikke (for mig!) at jeg behøver kneppe dem til roden, at tale sex med fyre er anderledes end at tale sex med piger - men ligesom jeg ikke drømmer om at knalde piger (udover dem jeg har knaldet) så drømmer jeg heller ikke om at knalde alle mænd jeg møder.
Bagefter kom jeg til at ligge i sengen og se Downton Abby fra kl. ca. 18 til kl. 02! Så Guess what, jeg er mega træt i mit liv lige nu!
Her er lige et par billeder af de sidste par uger....
 |
| Når nevøerne er på besøg, ser mit værelse sådan her ud - total bombet! |
 |
| Da de så tog afsted igen, brugte Faster tid på at sortere Playmobilen i små poser så det er ordenligt ryddet op men også så det bliver sjovt at pakke ud igen, næste gang de kommer på besøg. |
 |
| MEGA GODT BOOB BILLEDE! Se lige hvor store de (den) ser ud! Men altså, det er ikke for at vise mit venstre bryst at jeg har lagt det her billede ind - desværre ser det blå mærke ikke så voldssomt ud som i virkeligheden, men det sjove er, at jeg ikke aner hvor jeg har fået det blå og mega ømme lille mærke fra! det var der bare lige pludselig, lige under mit bryst! |
 |
| Proviant og solskin på Homen |
 |
| Hærvejsmarchen i Viborg - rimelig tamt at de end ikke har deres eget hashtag! |
Og NU skal jeg videre i dagens dond, da håndværkerne ser ud til at være færdige! Yes!
søndag den 21. juni 2015
Ugen der gik på held
Jeg har lavet en ny opdatering på min Mac, så det betyder at jeg ikke kan finde ud af hvordan jeg får mine billeder fra min iphone til min Mac uden at bruge et overførselskabel.
Nogle gange synkronisere iphonen selv med mine "Foto" og andre gange gør den ikke - som feks. lige nu og i dag - jeg har slebet det bord af jeg købte for 100 kr i teak træ med en lille brandskade, det ville jeg gerne vise frem. Jeg har også grundet endnu en stol og taget billeder, så jeg kan søge på de forskellige stole, jeg mangler 3 stk. af 2 forskellige stole og 1 stk. af 3 andre stole..... forvirret?
I min udlejningslejlighed har jeg 2 ens stole og en tredje står i garagen, men det vil sige jeg mangler én stol i alt, for at ha et skønt sæt på 4 stole.
Til min egen lejlighed mangler jeg 3 stole men jeg har 2 forskellige udgaver af Kro Stolen som den kaldes, og til hver af dem søger jeg 3 makkere - så i alt søger jeg nok 6 stole af "Kro Stolen" men jeg skal jo ikke bruge 6 stk. kun 4 stk., så jeg nu må vi se hvilken model der er nemmest at finde.
Så her er lidt andre billeder....
 |
| Ved du hvornår jeg syntes det er lort at bo i en ejendom med andre mennesker? Når en eller anden spasser taber en kop kaffe og lader det hele ligge..... fordi der nok kommer én eller anden og tørre det op.... eller not! |
 |
| Folketingsvalget 2015 - jeg stemte som tidligere skrevet Liberal Alliance. Jeg har hørt det er strafbart og ulovligt at tage Valgselfies, så jeg startede dagen med at bryde loven - det er dæleme ikke så tit det sker!! |
 |
| Det er også lidt specielt at få sådan en besked på sin telefon.....! Øhhh.... nå men det var ikke noget skidt. |
 |
| Sådan ser strøget i Århus ud, når man bliver overrasket af en regnbyge - og når jeg så samtidig har en Mohair bluse på, ender jeg med at lugte af våd Mohair Får!!!!! Ewwwwwwww |
Lige pt. er jeg alene hjemme, Far og Mor er kørt en tur ind til havnen for at få en is - jeg har været på McDonalds og fået coca cola light og en cheese burger og 3 chili cheesetops og så kørte jeg mig en tur indtil jeg var sikker på at min Laborant Mor var kørt hjemmefra med min Far :)
Jeg skyndte mig at hænge vasketøj op og så onaneret jeg på livet løs - jeg tog mit store spejl og satte for enden af sengen, så jeg havde fri udsyn til ALT og så brugte jeg 3 dildoer - din fantasi må gætte sig til hvordan de blev brugt men OMG hvor var det skønt!!!
Det er virkelig ÅR SIDEN jeg har studeret mit eget underliv så meget og så nært - jeg har lovet mig selv at jeg ikke vil forsømme det igen på samme måde. Bla. kan jeg se at jeg har fået mørkere hud omkring min mis - det ved jeg ikke om jeg er så tilfreds med. Det er ikke grimt, det er bare mørkere - ikke brunt eller sort, bare en mørkere nuancen af kridhvid Dansker - jeg ved godt at det er noget som sker for alle, mænds nosserpose er også mørkere end deres pik feks. men bare fordi det er normalt er det jo ikke ens betydning med at jeg syntes det er mega pænt.
Jeg fik taget nogle gode onani billeder til min Scorprofil - frækt.
Og nu er jeg faktisk træt, selv om klokken kun er 20.54..... Zzzzzzzz
lørdag den 20. juni 2015
Fridag og Lørdag
Eller Lørdag og Fridag? Uanset hvilken titel der er korrekt, så har jeg fri i dag - jeg skal ingenting. Nada.... eller jow lidt (naturligvis) men ikke meget.
Min lillesøster er hjemme fra København fordi hun er ved at flytte ud af min gl. lejlighed hvilket indtil videre har gået stille af sig, men det er ikke sikkert det forsætter. Lad os nu se.
Vi har aftalt at vi laver en skriftlig kontrakt inkl. billeder over de ting som hun vil lade mig låne - det er fint af hende at lade mig låne forskellige ting, så jeg spare penge. Mit problem er bare at en dag vil min søster komme og kræve tingene igen, det kender jeg hende godt nok til - og så vil det hedde sig at tingene - som jo er bruge når jeg modtager dem - ikke er i samme stand som da hun afleverede det til mig og dét scenarie vil jeg for alt i verden gerneundgå. Jeg orker ikke mere fnidder i mit liv men jeg skal jo ha møbleret lejligheden inden 19. Juli hvor næste lejer flytter ind.
I dag skal min søster holde fødselsdag her hos mine forældre. Det sjove er at hun godt må holde fødselsdag, men da jeg spurgte min Mor tilbage i hmmm Marts om jeg måtte holde en fødselsdag i haven og invitere alle dem jeg kender var svaret nej.
Min søster har bare lavet en FB invitation og gjort det - måske jeg er for sød, jeg burde ikke spørge om lov, for så ender det med at jeg får nej. Så ingen fødselsdag til mig i år. Måske næste år.
Sådan er det jo når man har fødselsdag i Juli, ingen kan komme fordi folk er på ferie, hvilket var grunden til at jeg ville holde min fødselsdag i Juni måned.
Klokken er kun ca. 08.37 Lørdag morgen, jeg var allerede oppe kl. 07.30 fordi jeg vågnede ved at min Mor gik rundt ude på gangen. Jeg er stadig frygtelig træt kan jeg mærke, men at lægge sig til at sove når jeg først er vågnet er total dumt, søvnen bliver aldrig nær så god eller nær så stabil nu sidder jeg lige over overtaler mig selv til om jeg skal til træning eller om jeg skal ud og løbe.... begge dele er min krop for træt til men jeg skal en af delene. En slank krop kommer jo ikke af sig selv (desværre)
I går var jeg hos frisøren, det trængte mig hår til. Jeg fik klippet spidserne af, så det ikke ser nær så slidt ud og så fik jeg striber i. Min frisør siger at jeg bliver mere og mere rødhåret - det kan jeg jo kun grine af da It manden også er rødhåret og mit hår og hans hår er nok riiimelig langt fra hinanden i nuancer men der findes naturligvis også forskellige nuancer af rød og når hun hiver en tot fra nakken frem og lægger den på mit eget hår, så kan jeg godt se at den er rød men med mindre hele mit hår har tænkt sig at blive rødt, så skal det altså ikke blive mere rødt bagi - jeg ender jo med at komme til at ligne en af de dér Blinklys is man kunne få da jeg var barn!!!!!
Jeg har købt et par fine lidt rocket ørenringe til min lillesøster i guld. Jeg glemte naturligvis at tage et billede af dem før de blev pakket ind, så det må komme senere.
Min menstruation er stoppet, den varede kun i knap 2 dage. Jeg har talt med min læge (som jeg snart skifter ud) og han siger jeg skulle prøve at bruge NuvaRingen igen, for at se om jeg kan få en længere menstruations periode, men han sagde ikke noget om hvorvidt det var dårligt at den kun er i 2 dage - hvilket jo er total åndsvagt.
For er det ikke dårligt at den kun vare 2 dage, så burde jeg jo klappe i mine hænder og nyde at jeg bare er heldig kun at have menstruation i 2 dage mens alle andre har i 7 dage eller mere - men er det dårligt, så vil jeg da gerne vide hvad der ellers kan gøres, hvis det at bruge en NuvaRing ikke hjælper! Mangel på kommunikation so to speak.
Men nu prøver jeg at sætte den op, eller jeg har allerede sat den op og den virker jo fra første dag, så det er lige før jeg venter spændt på min næste menstruation for at se hvordan den bliver. En skam at jeg ikke kommer til at bruge min Nuvaring... anyway det ville jeg jo aldrig komme til alligevel, da jeg aldrig har ubeskyttet sex med fremmede men lige nu ville det faktum at há sex være 10 skridt frem!
Nå, jeg har besluttet mig, træning it is, så afsted med mig. Her er lidt billeder fra min søsters lejlighed (som er min) - Jeg gjorde den ren inden hun kom hjem, så den var fin og klar til at gå i krig med. Min søster elsker Marcipan brød, så jeg købte nogle små nogen og gemte rundt omkring så hun ville finde dem efterhånden som hun gik i gang med at pakke ned...
Jeg har også været til valg i Danmark og jeg stemte Liberal Alliance efter lang tids tænkning. Jeg ville ha stemt venstre men jeg var sikker på at venstre ville vinde og så tænkte jeg på hvem jeg gerne ville at de dannede regering med og derfor valgte jeg Liberal Alliance.
Desværre kom Danske Folkeparti også ind og er nu Danmarks anden største parti - jeg syntes de til tider har lidt "syge i potten" udtalelser for at bruge et af It mandens ord, så dem er jeg ikke så pjattet med.
Men ganske rigtigt - Venstre kom ind og nu skal ministerposterne bestemmes og Røde Helle er ude, som kvinde gjorde hun det godt men som socialdemokrat er hun rimelig hyklerisk taget i betragtning af at hendes mand er udenlandsdansker, hendes døtre går i privatskole og hun har chauffør......men igen vi ved jo alle at det ER svært at live what you preach.....!
Min lillesøster er hjemme fra København fordi hun er ved at flytte ud af min gl. lejlighed hvilket indtil videre har gået stille af sig, men det er ikke sikkert det forsætter. Lad os nu se.
Vi har aftalt at vi laver en skriftlig kontrakt inkl. billeder over de ting som hun vil lade mig låne - det er fint af hende at lade mig låne forskellige ting, så jeg spare penge. Mit problem er bare at en dag vil min søster komme og kræve tingene igen, det kender jeg hende godt nok til - og så vil det hedde sig at tingene - som jo er bruge når jeg modtager dem - ikke er i samme stand som da hun afleverede det til mig og dét scenarie vil jeg for alt i verden gerneundgå. Jeg orker ikke mere fnidder i mit liv men jeg skal jo ha møbleret lejligheden inden 19. Juli hvor næste lejer flytter ind.
I dag skal min søster holde fødselsdag her hos mine forældre. Det sjove er at hun godt må holde fødselsdag, men da jeg spurgte min Mor tilbage i hmmm Marts om jeg måtte holde en fødselsdag i haven og invitere alle dem jeg kender var svaret nej.
Min søster har bare lavet en FB invitation og gjort det - måske jeg er for sød, jeg burde ikke spørge om lov, for så ender det med at jeg får nej. Så ingen fødselsdag til mig i år. Måske næste år.
Sådan er det jo når man har fødselsdag i Juli, ingen kan komme fordi folk er på ferie, hvilket var grunden til at jeg ville holde min fødselsdag i Juni måned.
Klokken er kun ca. 08.37 Lørdag morgen, jeg var allerede oppe kl. 07.30 fordi jeg vågnede ved at min Mor gik rundt ude på gangen. Jeg er stadig frygtelig træt kan jeg mærke, men at lægge sig til at sove når jeg først er vågnet er total dumt, søvnen bliver aldrig nær så god eller nær så stabil nu sidder jeg lige over overtaler mig selv til om jeg skal til træning eller om jeg skal ud og løbe.... begge dele er min krop for træt til men jeg skal en af delene. En slank krop kommer jo ikke af sig selv (desværre)
I går var jeg hos frisøren, det trængte mig hår til. Jeg fik klippet spidserne af, så det ikke ser nær så slidt ud og så fik jeg striber i. Min frisør siger at jeg bliver mere og mere rødhåret - det kan jeg jo kun grine af da It manden også er rødhåret og mit hår og hans hår er nok riiimelig langt fra hinanden i nuancer men der findes naturligvis også forskellige nuancer af rød og når hun hiver en tot fra nakken frem og lægger den på mit eget hår, så kan jeg godt se at den er rød men med mindre hele mit hår har tænkt sig at blive rødt, så skal det altså ikke blive mere rødt bagi - jeg ender jo med at komme til at ligne en af de dér Blinklys is man kunne få da jeg var barn!!!!!
Jeg har købt et par fine lidt rocket ørenringe til min lillesøster i guld. Jeg glemte naturligvis at tage et billede af dem før de blev pakket ind, så det må komme senere.
Min menstruation er stoppet, den varede kun i knap 2 dage. Jeg har talt med min læge (som jeg snart skifter ud) og han siger jeg skulle prøve at bruge NuvaRingen igen, for at se om jeg kan få en længere menstruations periode, men han sagde ikke noget om hvorvidt det var dårligt at den kun er i 2 dage - hvilket jo er total åndsvagt.
For er det ikke dårligt at den kun vare 2 dage, så burde jeg jo klappe i mine hænder og nyde at jeg bare er heldig kun at have menstruation i 2 dage mens alle andre har i 7 dage eller mere - men er det dårligt, så vil jeg da gerne vide hvad der ellers kan gøres, hvis det at bruge en NuvaRing ikke hjælper! Mangel på kommunikation so to speak.
Men nu prøver jeg at sætte den op, eller jeg har allerede sat den op og den virker jo fra første dag, så det er lige før jeg venter spændt på min næste menstruation for at se hvordan den bliver. En skam at jeg ikke kommer til at bruge min Nuvaring... anyway det ville jeg jo aldrig komme til alligevel, da jeg aldrig har ubeskyttet sex med fremmede men lige nu ville det faktum at há sex være 10 skridt frem!
Nå, jeg har besluttet mig, træning it is, så afsted med mig. Her er lidt billeder fra min søsters lejlighed (som er min) - Jeg gjorde den ren inden hun kom hjem, så den var fin og klar til at gå i krig med. Min søster elsker Marcipan brød, så jeg købte nogle små nogen og gemte rundt omkring så hun ville finde dem efterhånden som hun gik i gang med at pakke ned...
Jeg har også været til valg i Danmark og jeg stemte Liberal Alliance efter lang tids tænkning. Jeg ville ha stemt venstre men jeg var sikker på at venstre ville vinde og så tænkte jeg på hvem jeg gerne ville at de dannede regering med og derfor valgte jeg Liberal Alliance.
Desværre kom Danske Folkeparti også ind og er nu Danmarks anden største parti - jeg syntes de til tider har lidt "syge i potten" udtalelser for at bruge et af It mandens ord, så dem er jeg ikke så pjattet med.
Men ganske rigtigt - Venstre kom ind og nu skal ministerposterne bestemmes og Røde Helle er ude, som kvinde gjorde hun det godt men som socialdemokrat er hun rimelig hyklerisk taget i betragtning af at hendes mand er udenlandsdansker, hendes døtre går i privatskole og hun har chauffør......men igen vi ved jo alle at det ER svært at live what you preach.....!
onsdag den 17. juni 2015
Op og Ned og Tilbage Igen
Hejsa - så har du mig igen. Klokken er 15.47 på en helt almindelig tirsdag i Juni måned. Det er faktisk min lillesøsters 35 års fødselsdag i dag men da hun bor i København er det jo ikke den store dag for mig - eller hende, hun skal nemlig til eksamen.
Nå men jeg har jo ikke skrevet længe, i ca. 17 dage har jeg tænkt på at skrive men ikke gjort det og meget er sket siden da, sådan er det jo i mit liv - det sker altid en masse og nogle gange kan jeg slet ikke nå at følge med i mit eget liv - så halser jeg bagefter som en forpustet hund med tungen ud af munden og drømmer om at jeg tjente penge i takt med at jeg har så mega travlt men de to ting skal åbenbart ikke gå hånd i hånd i mit liv.... ikke i øjeblikket.
Well lad mig starte forfra, det er altid nemmest at huske, så kan jeg bevæge mig bagud i tiden der er gået og fortælle mere.
I fredags var jeg til 70 års jubilærum i min veninde Anika's forældres firma. Dagen var også den STORE dag hvor Anika overtog virksomheden fra hendes forældre - dét alene var stort! Der var åbent hus og 1000 mennesker var inviteret, 600 havde meldt sig til men 800 dukkede op.... bum så stod de pludselig med en masse mennesker og ikke så meget mad - så for første gang hørt jeg min venindes far som jo bare er min venindes far i mine øjne, blive til Hr. Direktør!
Han sagde til kokken for det catering firma de havde hyret at der skulle skaffes mere mad inden kl. 11.30 hvor teltet med overdådig mad åbnede - kokken kikkede på min venindes far og sagde (jeg stod lige ved siden af og talte med nogle andre mennesker) "Jammen det bliver dyrt hvis jeg skal sende en mand ind til Århus med en kølebil og hente mere mad" - min venindes Far kikkede køligt på kokken og sagde: Nu spurgte jeg jo ikke om hvad det ville koste, jeg sagde at der skulle være mad nok kl. 11.30" og så vendte han sig om og gik. 4 min. senere ser jeg en ung kok storme afsted mod kølebilen for at hente mere mad i Århus.
Og trust me, det har IKKE været billigt - en meget berømt Dansk sanger kom og sang i flere timer og skulle optræde igen om aftnen når der var personalefest i firmaet. Der var sat så mange forskellige kæmpe telte op hvor der var foredrag, rundvisninger mv. der var de lækreste toiletvogne - og ja, hvor komisk det end lyder, så kan toiletvogne åbenbart godt være lækre - og dét kommer fra mig, Frk. Super sart mås!
Det hele var så mega gennemtænkt at det ville få den mest dedikeret detalje nørd til at blegne - det må så være mig og det lykkes NÆSTEN at få mig til at tabe næse og mund..... eneste absolut eneste minus jeg kunne se, var at der ikke var lavet én eneste artikel på hele eventen. Ikke én eneste journalist var til stede, ikke én! Ikke engang en blogger - men så igen, firmaet har hverken en Faecbook, en Twitter profil, en Instagram - de har knap en hjemmeside man kan bruge til noget hvis du spørger mig. Den var fin for 15 år siden men meget - rigtig meget er sket siden da og de følger simpelthen ikke med. Jeg håber dét vil ændre sig med nye kræfter ved magten for ellers har de ingen kunder om 10-15 år.
Men en så stor event kunne fra min synsvinkel ha trukket TV til - bare de at de forskellige foredragsholdere ankom burde ha fået journalisterne til at stå i kø, for slet ikke at tale om sangeren, firmaet, eventen osv. men da jeg spurgte Anika hvad de havde gjort for at få noget PR (som jo er det jeg laver) var hendes svar: Det ved jeg faktisk ikke, vores salgschef har skrevet til nogle bloggere men ingen ville komme....
Øhhh Salgschef? Hvor er Markedsføringchefen? Og hvilken blogger ville ikke gerne komme og blogge om noget som de brændte for, hvis de samtidig fik noget gratis OG mødte stjerne kendisser?
Fuck det er solgt dårligt men okay, det er jo også nemt for mig at sidde og sige men faktum er, jeg syntes det er MEGA dårlig branding af et produkt som er SÅ nemt at sælge!!
Det er helt uden sidsestykke den bedste weekender jeg har haft i 2015.
Til festen var der nogle af Anika's venner som forsøgte at sætte mig op med en af deres journalist venner. De solgte ham helt vildt godt som den hotte journalist, sød og single og jeg har det sådan at det jo oftes er gennem netværk at man får jobs, så hvorfor ikke også få en kæreste gennem netværk?
Jeg sagde ja til at de godt måtte nævne mit navn for mig - Lørdag aften skrev en fyr så til mig på Facebook, ud af det blå. Jeg havde total svedt alt ud om samtalen dagen før, da jeg naturligvis har ligget vandret både lørdag og søndag med arbejde og ved at være på marked fra kl. 04.00 til kl. 20.00 begge dage = mega mega træt og slidt og så rammer mandag og mere arbejde endnu hårdere og pengene.... ja de er ikke så store at de matcher min arbejdsbyrde.
Nå men fidusen skrev og jeg var sådan lidt øhhhh kender jeg dig?
Manden på billede lignede en på 45 plus som var total fed og færdig! Jeg skyder på at han har større bryster end mig - hans profilbillede viste 3 hvidhåret drengen på ca. 5-6 og 7 år som sidder og laver fjollede ansigter...... så det vil sige at min bedste veninde har siddet og peptalkede mig til at sige JA til at en fed og færdig fraskilt far til 3 må kontakte mig..... velvidende at jeg IKKE på noget grundlag nogensinde EVER vil involvere mig med en mand med børn som har en krampe af en ex-kone i baglandet?
Hvis jeg gik i lag med sådan en mand, så ville jeg ALTID skulle forholde mig til ex-konen når vi skulle noget, hun ville ALTID være der, til konfirmationer, på ferier, med skolen, i hverdagen...... fuck nej - som om et forhold ikke er kompliceret nok uden at ha andres børn og følelser at skulle tage vare på!
Jeg fatter det simpelehn ikke - men anyway, Anika ringer ikke så tit til mig, så da jeg fik beskeden på FB skriver jeg til hende (en sms) men ombestemmer mig så og ringer hende op. Hun syntes bare det er SÅÅÅ fed en ide og fra lørdag til i dag tirsdag har hun ringet til mig 3 gange og sendt mig 8 sms'er - det er 3 opkald mere end på de sidste 6 måneder og 6 sms'er mere end de sidste 3 måneder til sammen...... jeg er både lidt overrasket over hendes pludselige interesse i mit singleliv men også skuffet over at hun ikke ved og kender mig bedre, end at vide at jeg så absolut ikke har interesse i et sådan set up.
Det undre mig, hvorfor mine veninder som alle selv har mødt en mand uden børn (for mange år siden godt nok) og fået børn med en ugift single mand, pludselig 8-10 år down the road syntes at en fraskilt mand med 3 børn fra et tidligere forhold er godt nok til mig?
Hvorfor er det at jeg som 36 årig pludselig skal nøjes?
Jeg har så absolut ingen intentioner om at nøjes med at få en mand med børn - jeg ser ingen grund til at kaste mig ud i et eventyr som kan risikerer at involvere mine følelser og dermed såre eller skade mine følelser, med en mand som jeg som udgangspunkt ikke syntes lyder særlig tiltalende.
Jeg har kneppet rigtig rigtig mange mænd i mit liv og jeg fortryder ikke ét eneste af knaldene - jeg er glad for det jeg har lært og oplevet, det er en del af mig, Deirdre-Ann. Hvert knald har været med til at forme mig og jeg tror selv på at jeg er et bedre menneske i dag, fordi jeg har bollet alle de mænd jeg nu har - set i bagklogskabets uendelige klar lys, skulle jeg faktisk ha knaldet nogle flere. Jeg tvivler på at jeg bliver så slank som jeg var engang - det er som om jeg ikke kan tabe mig - og dermed tvivler jeg også på at jeg kan komme til at knalde lige så mange mænd igen. Et kønt ansigt gør det jo ikke alene..... der skal også en lækker krop til og den mangler jeg lige pt.
Men faktum er at jeg også har trøstet mange mænd - og hvis du ikke ved hvad dét betyder, så betyder det at jeg ikke altid har været særlig kræsen med hvem jeg kneppet. Ofte tog jeg nørden i hjørnet når aftnen var ved at være slut - de popsmarte fyre var bare altid så smarte i munden og dét slukker mig total når fyre bliver for fulde og går fra at være sjove til at blive smarte og dumme at høre på - nørderne er også dem som oftest vil gå længst for at tilfredstille en kvinde, så dem har jeg snuppet mange af og rigtig mange af dem har også været rigtig søde og gode knald - men der har dæleme også være nogle sørgerlige nogen imellem, så som dem som ikke kan finde ud af at klæde sig på, eller som gik total i baglås når jeg ville give dem et blowjob....
Så jeg har lovet mig selv at jeg ikke laver flere mercy fuck i mit liv - jeg må kæmpe for at få min krop tilbage og når det lykkes, så knepper jeg mig igennem Århus og eventuelt et par andre oplandsbyer så jeg ikke plumre vandet for meget i mit eget hood.
Nå men siden sidst, er jeg også blevet fyre - yes sir du læste rigtigt. Jeg har snart ikke tal på hvor mange gange jeg er blevet fyret i mit liv. Og jow den kloge skarpe læser vil tænke: Hmm hvis du bliver fyret så mange gange, måske der er noget galt med det du laver? Måske du gør noget forkert?
Dét er naturligvis en mulighed og en mulighed jeg altid holder åben, men jeg vil faktisk gerne erklærer min uskyld - om ikke for andre så for dem som læser med - mine forældre er jo 100% overbevist om at der er noget helt fundamentalt galt med mig, siden jeg altid mister mine jobs.
Fitnesspigerne har jo ansat mig til at lave PR for dem - ligesom jeg gjorde tilbage i 2011, før krampen kom ind i firmaet. Nå men lang historie kort, krampen er blevet købt ud af firmaet og pludselig står der kun én fitnesspige tilbage (som også var hende jeg arbejdede for i 2011) og nu er hun jo helt desperat efter at spare penge og samtidig få lavet en masse PR - så hvad gør hun? Jow hun fyrer mig og giver mig dobbelt arbejde - lidt ligesom hun glemmer at jeg kun er ansat på deltid og at jeg allerede arbejder nærmest fuldtid på dét projekt jeg er ansat til og nu arbejder jeg så næsten fuldtid plus deltid til en deltidsløn.....og pr. 30. Juni er det så slut.
Jeg burde ha vist at det var for godt til at være sandt - 3 måneders ansættelse blev på et split sekund skåret ned til 2 - havde ellers regnede ud at hvis jeg lod være med at betale moms nu men ventede til Årsskiftet, så ville jeg faktisk kunne betale min kassekredit i nul med pengene fra fitnesspigerne (som nu kun er fitness pigen)
Hvad er der sket mere?
Jow min bog er udkommet og jeg har lavet lig NUL PR på den, jeg har sendt linket til bogen til nogle forskellige mennesker men virkelig ikke noget heftigt og jeg har ikke fulgt op på det eller rykket folk og når man som jeg udgiver en e-bog og ikke laver PR på den, så sker der jo absolutley nothing.
Jeg har ikke skrevet bogen for at tjene penge på den, men jeg havde naturligvis et STORT ØNSKE om at den ville hjælpe med at pifte mit CV men alt den negativitet jeg fik i dagene omkring bogudgivelsen fra mine forældre, slog mig fuldstændig ud af kurs og den dag i dag, 18 dage efter udgivelsen, tænker jeg slet ikke på at jeg har udgivet en bog mere.
Det er som snen der faldt i fjord, alle har glemt alt om den og i de "alle" er jeg selv inkluderet. Jeg har enddag lagt mit cover fra bogen ind på min telefon som baggrundsskærm billede men end ikke det får mig til at tænke: Åhhh jeg har udgivet en bog....
Jeg er bare mig, alting er som før. Og nu er jeg blevet fyret igen. Så så meget for at skrive en bog.....
- jeg har dog kun fået én dårlig review og det kom faktisk fra en Gruppe hvor jeg delte linket inde, ham personen der lagde en 2 stjernet (ud af 5) review på min bog var en derinde fra som var fortørnet over at den kostede penge.... (!) alle andre reviews er super fine og 5 stjernet. Dvs. jeg har pt. fået 8 reviews med 5 stjernet og én review med 2 stjerner, så i alt er min rating 4,5 eller 4,8 (kan ikke helt huske det) ud af 5.
Ikke dårligt hvis jeg selv skal sige det, men der sker jo ikke noget i livet hvis der ikke kommer fokus på bogen - så jeg glæder mig til jeg har noget alene tid igen. Men da jeg samtidig har lejet min lejlighed ud fra i dag og næsten frem til slut september, så er det lidt svært at få den tid til at lave PR og komme ind i "bog land" igen.
En ting er dog 100% sikkert, hvis jeg nogensinde skriver en bog igen, hvilket jeg tror jeg gør, men HVIS jeg gør, så vil jeg aldrig nogensinde ever involvere mine forældre i udgivelsen igen. Jeg fik faktisk sørge for at være så LANGT VÆK fra dem som overhoved muligt og måske endda slukke min telefon - at være i selskab med mine forældre efter en bogudgivelser er som at pisse på et bål og sætte sin bare røv ned på gløderne bare fordi man kan. SÅ dumt!
Og om Fredagen blev jeg så inviteret ud at spise med Anika - det var dér jeg skrev sidst, da jeg sad i bilen og ventede på at skulle mødes med hende.
Sidst jeg skrev, skrev jeg også omkring min ærlighed her på bloggen. Det er ikke sådan at jeg tror eller føler at nogen logger ind og læser med, for dét kan de ikke. Jeg er faktisk ret skarp til passwords og emails og hemmelighedskræmmerrier - nej jeg ved bare med 200% sikkerhed at 2 fyre læser med, faktisk er der 3 som læser med men den sidste genere mig ikke.
De tre fyre som læser med er
Troels Bonde - han bor i UK i dag og er gift - jeg har det fint med at han læser med, det generer mig ikke. Han var engang rigtig sød og samtidig rigtig dum ved mig - men jeg har ingen følelser for ham mere overhoved og han er desuden godt afsat. Han er samtidig også et meget large og rummeligt menneske, så jeg tvivler på at jeg kan skrive noget herinde, som kan chokere ham eller få ham til at tænke på mig på en anden måde.
Jeg er desuden selv skyld i at han læser med - ikke bevist men set i bagklogskabets lys, så er jeg ubevist skyld i det. Jeg spurgte ham til råds ang. Amazon S3 og fortale ham "at jeg havde en blog" - med hans nysgerrighed kombineret med hans it kyndighed, ja så har det nok været en smal sag (måske for smal?) at finde min blog.
It-Manden - jeg er 100% overbevist om at han læser med, ikke hver dag men i ny og næ læser han med. Det ved jeg fordi jeg kan se hans ip adresse men også fordi han nogle gange siger noget som jeg kun har skrevet herinde og ikke sagt til ham - det gør naturligvis at det har været lidt svært for mig at være hudløs ærlig omkring ham og feks. kalde ham en mega spasser pik idiot når jeg har syntes at han har været en mega spasser pik idiot fordi jeg jo ikke nødvendigvis fortalte ham at jeg syntes han var så mega meget en spasser pik idiot i den virkelige verden. Det er også lidt kritisk for mig at skrive omkring sex, fordi jeg ved at det er et lidt omtåleligt emne for it manden, der slet ikke går ind for one night stands hvilket jeg 100% gør - jeg syntes det er befriende at kneppe nogen og vide at om under 3 timer eller senest når man vågner, så er de ude af ens liv igen. Men jeg har besluttet mig for at være ligeglad med at IT manden læser med og helt sikkert kommer til at læse nogle sandheder som han ellers ikke vil ha læst eller hørt fremadrettet - dette er min blog, mit domæne og kan han ikke tåle mosten kan han 1. fiser over på sin egen blog 2. finde en anden at lave firma med.
Meget muligt at han har it hjernen men jeg har drivet og ideerne og af de to dele ved jeg godt hvilken en der er sværest at erstatte. Og da han er og bliver min ex-kæreste, uanset hvad og dén status og dén titel gør at jeg nogle gange synes han er røv irriterende og dummere end våd maling - men ikke på et dybere plan, for så ville jeg jo slet ikke bruge tid med ham.
It manden fandt min blog for mange år siden, mens han havde en ven på besøg i Spanien, i starten var han meget forsigtig med sin Ip adresse men som tiden er gået er han blevet mere sløset.
Norman Bach - jeg er 100% sikker på at han også læser med. Ikke hver dag men i ny og næ logger han ind og pløjer 6-8 blogindlæg igennem. Hvorfor? Fordi han er rasende nysgerrig af natur og ikke kan la være. Han er ikke interesseret i mig men han syntes alligevel det er spændene at se hvad jeg skriver og hvad jeg oplever, det er nok en slags tidsfordriv for ham. Og dét irritere mig! Jeg gider fandeme ikke være nogens tidsfordriv - og slet ikke "nogen" som har sagt så mange grimme ting til mig som han har.
For et stykke tid siden skrev han noget i retningen af (til mig)
Norman: "Jeg kan ikke lide når folk bare dukker op"
Mig: "Hvad mener du?"
Norman: "Det er bare "my thing"
Mig: "Mener du dengang i 2004 (2005?) hvor vi havde chattet hele natten og du var oppe i dit sommerhus og jeg så kørte derop efter 2 timers søvn for at overraske dig med rundstykker og morgenkager??!!?"
Norman: "Jeg kan ikke lide når folk bare dukker op"
Mig: Øhhh okay, så nu anno 2015 bære du nag (!) mod mig, for noget hjertegodt jeg gjorde for dig (ikke mod dig) for mere end 10 ÅR siden?!!"
Senere kom han dog - klogligt nok - frem til at han "nok ikke burde bære nag til mig" pga. at jeg kørte nogle hmm 200 km efter 2 timers søvn for at overraske ham med morgenmad efter at vi havde chattet sammen en hel aften og nat.
Det er nok bare mig som ikke helt forstår retningslinjerne i livet men dét er mærkeligt. Som i virkelig mærkeligt.
Jeg bærer ikke nag mod nogen mennesker - der er mennesker bryder mig mindre om, men det eneste menneske jeg kan huske jeg har hadet af hele mit hjerte var min Gudfar og han er død og dækket af grønligt slim nede i jorden og dét er hvor perverst det end lyder, MEGA tilfredsstillende at tænke på! Og så er der Sømanden, ham bryder jeg mig heller ikke om, men jeg hader ham ikke og jeg bære ikke nag til ham - selv ikke efter hvad han har gjort mod mig af direkte ondskab - efter at jeg så ham til jul sammen med It manden har jeg faktisk kun følt sorg på hans vegne. Han så så ussel og hmmm socialt langt nede af rangstigen at han faktisk var sølle - normalt går jeg ikke op i social rang men lige dér, kunne jeg mærke hvordan det må ha været i gamle dage, når der var Godsejeren og så tyende....jeg var helt klart min slægt værdig lige dér.
Nå men tilbage til Norman. Han læser også med, jeg kan efterhånden lure hans ip adresser, for han har flere og det passer meget godt med at jeg kan se hvor i verden han er og så *wola* popper en ny ip adresse op dér. Jeg har derfor også passet på hvad jeg har skrevet ang. ham, af samme grund som med It manden - bare fordi jeg syntes han er en spasser er jo ikke ens betydning med at han behøver vide at han er en spasser - for lige så hurtig som jeg bliver sur, lige så hurtig bliver jeg god igen - og når jeg nu ved at han bære nag over PÆNE SØDE TING gjort i fortiden 10 ÅR (!) efter, så er det jo ikke godt at vide om han planlægger hævn acts hvis jeg skriver grimt om ham her og så har glemt ALT om det jeg skrev, 2 dage efter når han læser det vel...
Men som med It manden er det også med Norman. Jeg taler rigtig godt med dem begge og jeg savner at tale med dem når de ikke er her - jeg håber virkelig en dag at jeg får mig en ny drengeven når nu min bedste radio ven også er smuttet i svinget. Jeg har mistede næsten alt mandlig kontakt fra jeg slog op med It manden og så til nu - hvis man altså ikke lige tæller min egen familie med og dét gør jeg ikke, for det er lidt svært at være fortrolig med sine brødre. Når jeg prøver siger de som regel noge i retningen af "Addddd...... " eller "Føøøøj...." eller "Vask din mund Dame!!"
Men nu har jeg besluttet mig for at jeg vil være LIGEGLAD med at Troels Bonde, Norman Bach og It manden læser med - dette er MIN BLOG og MIT FRISTED og hvis folk ikke kan tåle at jeg skriver mine tanker, følelser, drømme, fantasier, fremtiden, fortiden og alt det midt imellem, ja så er der en million andre blogs om make-up, dullegrej, ugens fund og alt muligt andet som i min verden er så total intetsigende.
Nå men nu er det så blevet Onsdag siden jeg skrev ovenstående - It manden kom på besøg i min nye lejlighed. Han har været til Le Mans og efter at jeg havde overdraget min elskede nye fine lejlighed til en Gæst som bliver i en måned, så gik vi ud og spiste sushi i Århus.
Det var - og er, lidt mærkeligt at give nøglerne til sin egen lejlighed til en fremmede person. Don't get me wrong, jeg har gjort det hundrede af gange før, men det var bare mærkeligt fordi dette er en helt ny lejlighed og jeg har ikke selv boet i den mens den har været møbleret. Sengen har gæster sovet i før jeg har og jeg kan allerede nu mærke at dét aldrig bliver mit hjem - så igen ejer jeg noget, som ikke rigtig er mit - på papierne er det, men omstændighederne gør at det alligevel ikke er tilfældet. Ligesom med gården - og det er måske dét som er mit lod i livet, at ingenting nogensinde bliver mit?
Nå men videre til næste note som jeg har lavet her i bloggen henover de sidste mange dage. Jeg er faldet af på min Reformertræning, ikke fordi jeg ikke stadig super gerne vil tabe mig, men fordi jeg simpelthen har knoklet som en gal og bagefter været så træt at jeg ikke har kunnet overskue at træne.
En typisk dag har startede kl. 05.50 og sluttet et sted mellem kl. 22.30 og 23.45 - hvilket er ALT for sent, når uret ringer igen kl. 05.50 - eller det gør det nu ikke, men det er dér jeg vågner af mig selv...jeg har virkelig ligget vandret den sidste uge og der er gået dage imellem at jeg har talt med andre mennesker hvis man ser bort fra lidt sms'er.
Jeg forsøgte at ringe til Norman i sidste uge eller var det ugen før - resultatet behøver jeg vist ikke engang at skrive her, det burde give sig selv - ja faktisk burde det være logisk for selv mig, men jeg er jo en håbløs optimist der altid (ALTID) tror på det bedste hvilket nok er grunden til at jeg stadig flyder ovenpå.
Læste lige et blogindlæg fra 10. November 2010, situationen ser ikke ud til at ha ændret sig meget for mit vedkommende udover at jeg nu er 5 år ældre. Men altså, ikke så meget reformertræning til mig som jeg kunne ønske, hvilket er dumt da jeg nu får gratis træning fra fitnesspigerne - det var en del af min løn men NU skal det være igen, jeg vil ha fuld valuta for pengene.
I stedet for at træne har jeg været liidt bedre til at løbe, jeg vågner jo så tidligt at jeg næsten ikke kan foretage mig andet end at løbe - så det gør jeg. Mig og mine grimme sko - som i øvrigt nok er de bedste løbesko jeg nogensinde ever har haft! Det er som om mine ben løber på skum, som om jorden er en fjeder der skubber mig fremad - tænk at det kunne være så skønt at løbe? Amazing!
Så dét var da et positivt indput - jeg er mega glad for mine nye løbesko fra Spanien! :) Jeg kan nu næsten løbe ned til Farfar på Kirkegaarden og retur igen - og det går altså opad på vej hjem - uden at stoppe.
Nå men derudover har min bil også været dum - igen - noget med at gaskablet satte sig fast så når jeg holdt i tomgang så lød det som om jeg sad og gav vildt Briangas - min veninde Anika var ved at dø af skam da vi kørte sammen, jeg var rimelig ligeglad. Det er min bil og den er betalt af. Naturligvis drømmer jeg om at få en Golf igen, en rød en...... uhmmmm tanken alene..... men realistisk set som livet er lige nu, så sker det ikke.
Derudover har jeg været så meget på Kræmmermarked, Loppemarked og Baggagerumsmarked at selv JEG en indkaneret kræmmer er ved at køre træt i det!!!!
Læs lige ovenstående igen - JEG - Deirdre-Ann er ved at være træt af Kræmmermarkeder....... WTF!
Men det er jeg altså, hver weekend har jeg pakket min bil og en trailer, løftet tunge kasser, møbler mv. Jeg tænker at jeg har 500 kg bag på traileren og ca. 200 kg i bilen hvis ikke mere. Først pakker jeg det, så læsser jeg det på traileren og ind i bilen, så står jeg op kl. 04.00 og køre på marked så jeg kan få en god plads hvilket er alfa og omega for en god handel - så venter jeg og venter jeg til man må sætte op kl. 09.00. Så sætter jeg op fra kl. 09.00 til 10.00 mens jeg forsøger at holde styr på alle dem som kommer før marked åbner og som godt kan finde på at åbne kasser og rode i ting (uden at ha fået lov) og selv om man ikke tror det, så stjæler folk der kommer på et marked også..... der bliver stjålet helt vildt meget, rigtig rigtig tit.
Så det er altid lidt stressende de to første timer - når jeg så har løftet det til sammen 700 kg af trailer og bilen og sat et hele op, så står jeg og sælger i ca. 6 timer, så pakker jeg det hele sammen og løfter alle 700 kg op på trailer og bilen, kører det hele hjem - eller ud til mine forældres Gård, hvor jeg tømmer alle 700 kg af traileren og bilen igen (det er så 4 gang som minimum, at jeg på samme dag løfter de samme ting) og sætter det hele ind i mit rum - som er en gamle gildesal og stabler det pænt, så det er til at få fat på igen.
Så fejer jeg traileren og kører hjem til mine forældre, hvor jeg jo bor, sætter traileren af og hvis jeg ikke er ved at segne af træthed, så tæller jeg penge og går i bad men oftest går jeg bare direkte i seng.
I weekenden her, var jeg til Generationsskifte hele fredag og marked lørdag og søndag, det vil sige at jeg løftede ca. 700 kg 8 gange på 2 dage - og faktisk nok mere end 700 kg for min Far mener min bil er overlæsset, altså har mere end de kilo den må ha med..... jeg er så kronisk træt i de her dag men når jeg ser det på skrift, så forstår jeg det bedre.
Det er dog pengene som holder mig kørerende, for uden de penge hvad skulle jeg så gøre? Havde jeg ikke været på marked i weekenden her, så ville jeg ikke kunne købe en gave til min lillesøster, eller klare mig igennem Juli hvor jeg så åbenbart ingen løn får fra Fitnesspigerne.
- og så har jeg slet ikke fortalt om at jeg har én Spansk telefon fra 2011 som er ved at dø, derudover har jeg en Dansk telefon som røg en tur i toilettet, og fordi jeg er så ultra en sparegris, så trækker jeg ikke altid ud i toilettet når jeg har tisset - har jeg lavet bummelum så trækker jeg ALTID ud, men en lille tissetår trækker jeg ikke ud - til STOR irritation for It manden da vi boede sammen!!
Anyway, når man så i et tåbeligt øjeblik har jeans på og putter telefonen i baglommen og skal mega tisse og glemmer at den ligger i baglommen, så ryger den altså ned i gammelt tis og toiletpapir - need I say that I could have fucking killed myself?
Nå men 4 dage i ris redet den mere eller mindre, om end den er lidt halvdød eller ikke halvdød men mega langsom - og ja jeg har sprittet den af, selv med en vantpind ind i hjørnerne og vasket mit cover med vand og sæbe - mere giftig er mit egen urin ikke. Og ja det ved jeg, for jeg har smagt på mit eget tis engang, da jeg var kærester med Kunstmaleren. Han var så hooked på urinsex efter en eller anden pornofilm, så jeg tænkte okay lad mig se hvad det er for noget.... og til den dag i dag, kan jeg ikke se det sexet i urinsex men hvis en fyr vil pisse på mig og bagefter give mig en orgasme, så be my guest.
Men på min liste over dyre ting i mit liv, står bla. en ny telefon og en vinterjakke og så vil jeg også super gerne ha en ipad, så jeg kan begynde at kode apps. Jeg lånte it mandens mens vi var sammen og nu kan jeg mærke at jeg super gerne vil igang igen men jeg er den eneste i min familie som ikke har en ipad (because of money!)
Men en jakke og en ny telefon er dog et mega must inden for den nærmeste fremtid - og ja, jeg kunne godt gå på kompromi og købe en billigere vinterjakke end en Monclar men jeg er bare virkelig en frossenpind og jeg har ALTID frosset, hele mit liv har jeg været kold - lige indtil jeg købte en jakke til 2500 kr i en butik der lukkede. Det var en Monclar og den var bare så dejlig varm og lækker..... det er snart 7 år siden og den kan næsten ikke mere og i dag er priserne noget anderledes. Nok nærmere 8000 eller 10.000 kr.......*suk*.......
Men pga. ovenstående, har jeg været på ét marked hvor det endte med at hagle og styrtregne og det kostede mig 2 dage med tørring af ting. Gangen efter blæste det så meget at mine stativer væltede og at ting blev smadret...... men jeg bliver ved, selv om jeg er træt og udkørt.
Da jeg kørte fra marked i søndags og var på vej ud af Århus mod mine forældres Gård, var jeg så træt at jeg sad og nikkede med hoved, så da jeg kom ud på landet fandt jeg en p-plads ved siden af vejen, kørte ind, slukkede motoren og satte mig ret op og ned og sov - bilen er så proppet at sædet ikke kunne vippes, men jeg var virkelig SÅ træt at jeg faldt i søvn i det øjeblik jeg slukkede bilen og låste dørene. *Bang* så sov jeg i 17 minutter og så kørte jeg videre.
Jeg var først hjemme kl. 21.40 søndag, efter 2 dage med marked og så gik jeg direkte i seng og så op kl. 06.30 for at klaregøre min lejlighed.....selv lige NU sidder jeg og gaber.
Jeg har også afleveret mit regnskab hos Revisoren og for første gang siden september 2014 har jeg været forbi Gården og se hvordan der ser ud. Stuehuset skal jo rives ned men de var ikke begyndt endnu. Jeg følte et mega savn inden i da jeg holdt for enden af alleen. Jeg vil ikke kører ind og op af alleen selv om der ikke bor nogen - jeg husker nemlig ALT for tydeligt hvordan mine Gudforældre altid bare kørte op på Gården som om det var deres hjem, som om de boede der.
Men realiteten var jo at jeg ejede gården, jeg sad med alle regningerne og jeg kæmpede hver dag for at få det til at løbe rundt og så kunne jeg end ikke få lov til at bestemme hvem der kom og gik på min ejendom..... de havde endda nøgle til at låse sig ind med i MIT hus og i MIT hjem de første mange år mens jeg boede dér.
Prøv at forestil dig hvordan det er at komme hjem og så sidder der folk i dit køkken, i din stue - de har måske endda taget gæster med - og de tager ikke skoene af når de går ind på dine tæpper.... de behandler huset nøjagtig som var det deres eget men det er det ikke. Det er dit og du betaler.... men du bestemmer ikke.
Jeg ville sådan ønske at jeg ikke havde solgt men jeg siger det aldrig til nogen for alle ALLE siger at det var det bedste i verden - men ALLE ved jo ikke hvordan jeg har det inden i. Det er der nok ikke rigtig nogen som ved - måske det kommer til at stå her på bloggen igen en dag, når jeg igen begynder at føle ejerskab over min blog og ikke tænker på hvem der læser med.
Det har også været min Far's Fødselsdag og når Far har fødselsdag, så kommer ALLE hjem, fra hele verden hvor vi snart er spred henover.... jeg ELSKER familieweekender!
Her er lidt billeder fra hvad der ellers er sket i mit liv - bla. skulle min søster jo pludselig ud af det blå ha sit TV med til København selv om hun stadig havde én bookning tilbage og så måtte søster (jeg) jo ud og impulskøbe et TV til lejligheden. Pris: 4500 kr. Jow da.....
(nogle gange er mine søskende ikke altid lige søde)
Det ville så at det faldt sammen med at jeg ikke havde nogen bil, fordi den var kaput - så jeg lånte It mandens lorte Puma bil - som er skabt til at transportere hmm ingenting?
Et Tv i kan ihvert fald ikke komme ind i den, og slet ikke hvis bagsmækken skal kunne lukkes - det kunne så nemt ha været i min bil! Nå men en fyr der gik forbi og smågrinede sagde at jeg kunne bruge mine snørrebånd til at binde med - for der var naturligvis ingen reb i It mandens bil - der er ALT i min bil - det er total en surviver bil!
Så som sagt så gjort, snørrebåndene til mine sko, blev brugt til at binde bagsmækken fast med og så kørte jeg hjemad.
Spørgsmålet må være, hvor rodet kan ens lille værelse med to senge blive, når man bor hjemme i en alder af 36 år?
Svaret ser du på billede foroven og ja, det er mit tøj som ligger på gulvet ved siden af blomsterne, fordi skabet som er bag døren, er fyldt med gamle ting.... men så fik jeg nok af at ha et lorte værelse og udsigten til at bo hjemme strakte sig året ud...
Jeg fik ryddet op og hentede mit gl. bord fra da jeg boede på kollegie ind - det har været brugt som blomsterbord, så det er ret hærget men jeg trængte til at få et bord så jeg har et arbejdssted og det er her jeg sidder nu.
Sådan ser værelset ud fra den anden side - kommoden er nu kun fyldt med mine ting og det samme er skabet - det hjalp helt gevaldigt at få ryddet op og støvsuget og skiftet sengetøj og tørt støv af.
Jeg har forresten købt en Humør App, eller en hmm Track your attitude app, jeg har været ret nervøs for om jeg er ved at få en depression, efter at jeg udgav bogen - det er som om ALT ramler for mig og når jeg forsøger at række en hånd ud mod mennesker, for at få input, så må jeg gøre det forkert, for jeg får sjældent noget positivt igen og når jeg gør, bliver jeg mega glad- blot for så at opleve at folk bakker baglæns..... og så er jeg tilbage hvor jeg var før: Jeg forstår det ikke....
Nå men med den app, håber jeg at kunne track hvordan mit humør er, om det skyldes min menstruations cyklus eller om det bare er op og ned for tiden eller om der er et mønster.... jeg håber IKKE det er sidstnævnte....
Når jeg flytter min adresse ind i min gl. lejlighed, har jeg også skiftet læge til en kvindelige læge. Jeg håber hun er god - kan mærke jeg har brug for en som tager mig seriøs, jeg er mega bange for at få en depression igen, men jeg har også en realistisk stemme i mit baghoved som siger at jeg ikke er ved at få en depression og at jeg aldrig vil få en igen, fordi jeg selv er så opmærksom på faresignalerne.
Nå klokken er mange og jeg vil hoppe i seng - siden jeg startede med at skrive denne lange blogpost, er der også sket mange nye ting i mit liv - fitnesspigerne som nu kun er fitnesspigen, har tilbud mig en del af ejerskabet i deres firma - mega spændene på den ene side, men på den anden side så er jeg nu ikke kun én gang men hele to gange blevet mast ud af deres firma og faktisk er det 3 gang jeg bliver mast ud af et firma som ejes af pengemanden bag - så jeg ved ikke helt hvor lun jeg er på ideen. Det er som om at Deirdre-Ann bare er sådan en man kan skille sig af med, hvis man vil... og så tage ind igen når man har lyst.
Sådan en person har jeg jo ikke lyst til at være - jeg vil gerne være ønsket og nyttig og respekteret og anerkendes - når jeg bliver dét så er jeg den flittigste person og medarbejder du overhoved nogensinde kan få.
Tænke tænke...
Nå men jeg har jo ikke skrevet længe, i ca. 17 dage har jeg tænkt på at skrive men ikke gjort det og meget er sket siden da, sådan er det jo i mit liv - det sker altid en masse og nogle gange kan jeg slet ikke nå at følge med i mit eget liv - så halser jeg bagefter som en forpustet hund med tungen ud af munden og drømmer om at jeg tjente penge i takt med at jeg har så mega travlt men de to ting skal åbenbart ikke gå hånd i hånd i mit liv.... ikke i øjeblikket.
Well lad mig starte forfra, det er altid nemmest at huske, så kan jeg bevæge mig bagud i tiden der er gået og fortælle mere.
I fredags var jeg til 70 års jubilærum i min veninde Anika's forældres firma. Dagen var også den STORE dag hvor Anika overtog virksomheden fra hendes forældre - dét alene var stort! Der var åbent hus og 1000 mennesker var inviteret, 600 havde meldt sig til men 800 dukkede op.... bum så stod de pludselig med en masse mennesker og ikke så meget mad - så for første gang hørt jeg min venindes far som jo bare er min venindes far i mine øjne, blive til Hr. Direktør!
Han sagde til kokken for det catering firma de havde hyret at der skulle skaffes mere mad inden kl. 11.30 hvor teltet med overdådig mad åbnede - kokken kikkede på min venindes far og sagde (jeg stod lige ved siden af og talte med nogle andre mennesker) "Jammen det bliver dyrt hvis jeg skal sende en mand ind til Århus med en kølebil og hente mere mad" - min venindes Far kikkede køligt på kokken og sagde: Nu spurgte jeg jo ikke om hvad det ville koste, jeg sagde at der skulle være mad nok kl. 11.30" og så vendte han sig om og gik. 4 min. senere ser jeg en ung kok storme afsted mod kølebilen for at hente mere mad i Århus.
Og trust me, det har IKKE været billigt - en meget berømt Dansk sanger kom og sang i flere timer og skulle optræde igen om aftnen når der var personalefest i firmaet. Der var sat så mange forskellige kæmpe telte op hvor der var foredrag, rundvisninger mv. der var de lækreste toiletvogne - og ja, hvor komisk det end lyder, så kan toiletvogne åbenbart godt være lækre - og dét kommer fra mig, Frk. Super sart mås!
Det hele var så mega gennemtænkt at det ville få den mest dedikeret detalje nørd til at blegne - det må så være mig og det lykkes NÆSTEN at få mig til at tabe næse og mund..... eneste absolut eneste minus jeg kunne se, var at der ikke var lavet én eneste artikel på hele eventen. Ikke én eneste journalist var til stede, ikke én! Ikke engang en blogger - men så igen, firmaet har hverken en Faecbook, en Twitter profil, en Instagram - de har knap en hjemmeside man kan bruge til noget hvis du spørger mig. Den var fin for 15 år siden men meget - rigtig meget er sket siden da og de følger simpelthen ikke med. Jeg håber dét vil ændre sig med nye kræfter ved magten for ellers har de ingen kunder om 10-15 år.
Men en så stor event kunne fra min synsvinkel ha trukket TV til - bare de at de forskellige foredragsholdere ankom burde ha fået journalisterne til at stå i kø, for slet ikke at tale om sangeren, firmaet, eventen osv. men da jeg spurgte Anika hvad de havde gjort for at få noget PR (som jo er det jeg laver) var hendes svar: Det ved jeg faktisk ikke, vores salgschef har skrevet til nogle bloggere men ingen ville komme....
Øhhh Salgschef? Hvor er Markedsføringchefen? Og hvilken blogger ville ikke gerne komme og blogge om noget som de brændte for, hvis de samtidig fik noget gratis OG mødte stjerne kendisser?
Fuck det er solgt dårligt men okay, det er jo også nemt for mig at sidde og sige men faktum er, jeg syntes det er MEGA dårlig branding af et produkt som er SÅ nemt at sælge!!
 |
| Bare for at vise hvor overdådigt det hele var, så så frugtbordet sådan her ud. Der var 4 af sådanne borde.... |
Til festen var der nogle af Anika's venner som forsøgte at sætte mig op med en af deres journalist venner. De solgte ham helt vildt godt som den hotte journalist, sød og single og jeg har det sådan at det jo oftes er gennem netværk at man får jobs, så hvorfor ikke også få en kæreste gennem netværk?
Jeg sagde ja til at de godt måtte nævne mit navn for mig - Lørdag aften skrev en fyr så til mig på Facebook, ud af det blå. Jeg havde total svedt alt ud om samtalen dagen før, da jeg naturligvis har ligget vandret både lørdag og søndag med arbejde og ved at være på marked fra kl. 04.00 til kl. 20.00 begge dage = mega mega træt og slidt og så rammer mandag og mere arbejde endnu hårdere og pengene.... ja de er ikke så store at de matcher min arbejdsbyrde.
Nå men fidusen skrev og jeg var sådan lidt øhhhh kender jeg dig?
Manden på billede lignede en på 45 plus som var total fed og færdig! Jeg skyder på at han har større bryster end mig - hans profilbillede viste 3 hvidhåret drengen på ca. 5-6 og 7 år som sidder og laver fjollede ansigter...... så det vil sige at min bedste veninde har siddet og peptalkede mig til at sige JA til at en fed og færdig fraskilt far til 3 må kontakte mig..... velvidende at jeg IKKE på noget grundlag nogensinde EVER vil involvere mig med en mand med børn som har en krampe af en ex-kone i baglandet?
Hvis jeg gik i lag med sådan en mand, så ville jeg ALTID skulle forholde mig til ex-konen når vi skulle noget, hun ville ALTID være der, til konfirmationer, på ferier, med skolen, i hverdagen...... fuck nej - som om et forhold ikke er kompliceret nok uden at ha andres børn og følelser at skulle tage vare på!
Jeg fatter det simpelehn ikke - men anyway, Anika ringer ikke så tit til mig, så da jeg fik beskeden på FB skriver jeg til hende (en sms) men ombestemmer mig så og ringer hende op. Hun syntes bare det er SÅÅÅ fed en ide og fra lørdag til i dag tirsdag har hun ringet til mig 3 gange og sendt mig 8 sms'er - det er 3 opkald mere end på de sidste 6 måneder og 6 sms'er mere end de sidste 3 måneder til sammen...... jeg er både lidt overrasket over hendes pludselige interesse i mit singleliv men også skuffet over at hun ikke ved og kender mig bedre, end at vide at jeg så absolut ikke har interesse i et sådan set up.
Det undre mig, hvorfor mine veninder som alle selv har mødt en mand uden børn (for mange år siden godt nok) og fået børn med en ugift single mand, pludselig 8-10 år down the road syntes at en fraskilt mand med 3 børn fra et tidligere forhold er godt nok til mig?
Hvorfor er det at jeg som 36 årig pludselig skal nøjes?
Jeg har så absolut ingen intentioner om at nøjes med at få en mand med børn - jeg ser ingen grund til at kaste mig ud i et eventyr som kan risikerer at involvere mine følelser og dermed såre eller skade mine følelser, med en mand som jeg som udgangspunkt ikke syntes lyder særlig tiltalende.
Jeg har kneppet rigtig rigtig mange mænd i mit liv og jeg fortryder ikke ét eneste af knaldene - jeg er glad for det jeg har lært og oplevet, det er en del af mig, Deirdre-Ann. Hvert knald har været med til at forme mig og jeg tror selv på at jeg er et bedre menneske i dag, fordi jeg har bollet alle de mænd jeg nu har - set i bagklogskabets uendelige klar lys, skulle jeg faktisk ha knaldet nogle flere. Jeg tvivler på at jeg bliver så slank som jeg var engang - det er som om jeg ikke kan tabe mig - og dermed tvivler jeg også på at jeg kan komme til at knalde lige så mange mænd igen. Et kønt ansigt gør det jo ikke alene..... der skal også en lækker krop til og den mangler jeg lige pt.
Men faktum er at jeg også har trøstet mange mænd - og hvis du ikke ved hvad dét betyder, så betyder det at jeg ikke altid har været særlig kræsen med hvem jeg kneppet. Ofte tog jeg nørden i hjørnet når aftnen var ved at være slut - de popsmarte fyre var bare altid så smarte i munden og dét slukker mig total når fyre bliver for fulde og går fra at være sjove til at blive smarte og dumme at høre på - nørderne er også dem som oftest vil gå længst for at tilfredstille en kvinde, så dem har jeg snuppet mange af og rigtig mange af dem har også været rigtig søde og gode knald - men der har dæleme også være nogle sørgerlige nogen imellem, så som dem som ikke kan finde ud af at klæde sig på, eller som gik total i baglås når jeg ville give dem et blowjob....
Så jeg har lovet mig selv at jeg ikke laver flere mercy fuck i mit liv - jeg må kæmpe for at få min krop tilbage og når det lykkes, så knepper jeg mig igennem Århus og eventuelt et par andre oplandsbyer så jeg ikke plumre vandet for meget i mit eget hood.
Nå men siden sidst, er jeg også blevet fyre - yes sir du læste rigtigt. Jeg har snart ikke tal på hvor mange gange jeg er blevet fyret i mit liv. Og jow den kloge skarpe læser vil tænke: Hmm hvis du bliver fyret så mange gange, måske der er noget galt med det du laver? Måske du gør noget forkert?
Dét er naturligvis en mulighed og en mulighed jeg altid holder åben, men jeg vil faktisk gerne erklærer min uskyld - om ikke for andre så for dem som læser med - mine forældre er jo 100% overbevist om at der er noget helt fundamentalt galt med mig, siden jeg altid mister mine jobs.
Fitnesspigerne har jo ansat mig til at lave PR for dem - ligesom jeg gjorde tilbage i 2011, før krampen kom ind i firmaet. Nå men lang historie kort, krampen er blevet købt ud af firmaet og pludselig står der kun én fitnesspige tilbage (som også var hende jeg arbejdede for i 2011) og nu er hun jo helt desperat efter at spare penge og samtidig få lavet en masse PR - så hvad gør hun? Jow hun fyrer mig og giver mig dobbelt arbejde - lidt ligesom hun glemmer at jeg kun er ansat på deltid og at jeg allerede arbejder nærmest fuldtid på dét projekt jeg er ansat til og nu arbejder jeg så næsten fuldtid plus deltid til en deltidsløn.....og pr. 30. Juni er det så slut.
Jeg burde ha vist at det var for godt til at være sandt - 3 måneders ansættelse blev på et split sekund skåret ned til 2 - havde ellers regnede ud at hvis jeg lod være med at betale moms nu men ventede til Årsskiftet, så ville jeg faktisk kunne betale min kassekredit i nul med pengene fra fitnesspigerne (som nu kun er fitness pigen)
Hvad er der sket mere?
Jow min bog er udkommet og jeg har lavet lig NUL PR på den, jeg har sendt linket til bogen til nogle forskellige mennesker men virkelig ikke noget heftigt og jeg har ikke fulgt op på det eller rykket folk og når man som jeg udgiver en e-bog og ikke laver PR på den, så sker der jo absolutley nothing.
Jeg har ikke skrevet bogen for at tjene penge på den, men jeg havde naturligvis et STORT ØNSKE om at den ville hjælpe med at pifte mit CV men alt den negativitet jeg fik i dagene omkring bogudgivelsen fra mine forældre, slog mig fuldstændig ud af kurs og den dag i dag, 18 dage efter udgivelsen, tænker jeg slet ikke på at jeg har udgivet en bog mere.
Det er som snen der faldt i fjord, alle har glemt alt om den og i de "alle" er jeg selv inkluderet. Jeg har enddag lagt mit cover fra bogen ind på min telefon som baggrundsskærm billede men end ikke det får mig til at tænke: Åhhh jeg har udgivet en bog....
Jeg er bare mig, alting er som før. Og nu er jeg blevet fyret igen. Så så meget for at skrive en bog.....
- jeg har dog kun fået én dårlig review og det kom faktisk fra en Gruppe hvor jeg delte linket inde, ham personen der lagde en 2 stjernet (ud af 5) review på min bog var en derinde fra som var fortørnet over at den kostede penge.... (!) alle andre reviews er super fine og 5 stjernet. Dvs. jeg har pt. fået 8 reviews med 5 stjernet og én review med 2 stjerner, så i alt er min rating 4,5 eller 4,8 (kan ikke helt huske det) ud af 5.
Ikke dårligt hvis jeg selv skal sige det, men der sker jo ikke noget i livet hvis der ikke kommer fokus på bogen - så jeg glæder mig til jeg har noget alene tid igen. Men da jeg samtidig har lejet min lejlighed ud fra i dag og næsten frem til slut september, så er det lidt svært at få den tid til at lave PR og komme ind i "bog land" igen.
En ting er dog 100% sikkert, hvis jeg nogensinde skriver en bog igen, hvilket jeg tror jeg gør, men HVIS jeg gør, så vil jeg aldrig nogensinde ever involvere mine forældre i udgivelsen igen. Jeg fik faktisk sørge for at være så LANGT VÆK fra dem som overhoved muligt og måske endda slukke min telefon - at være i selskab med mine forældre efter en bogudgivelser er som at pisse på et bål og sætte sin bare røv ned på gløderne bare fordi man kan. SÅ dumt!
 |
| Den dag jeg udgav bogen, kom disse blomster fra Lita og Sofie i København |
 |
| Her står blomsten i vand. |
 |
| Næste dag kom de her blomster fra mine 3 yngste søskende.... |
Sidst jeg skrev, skrev jeg også omkring min ærlighed her på bloggen. Det er ikke sådan at jeg tror eller føler at nogen logger ind og læser med, for dét kan de ikke. Jeg er faktisk ret skarp til passwords og emails og hemmelighedskræmmerrier - nej jeg ved bare med 200% sikkerhed at 2 fyre læser med, faktisk er der 3 som læser med men den sidste genere mig ikke.
De tre fyre som læser med er
Troels Bonde - han bor i UK i dag og er gift - jeg har det fint med at han læser med, det generer mig ikke. Han var engang rigtig sød og samtidig rigtig dum ved mig - men jeg har ingen følelser for ham mere overhoved og han er desuden godt afsat. Han er samtidig også et meget large og rummeligt menneske, så jeg tvivler på at jeg kan skrive noget herinde, som kan chokere ham eller få ham til at tænke på mig på en anden måde.
Jeg er desuden selv skyld i at han læser med - ikke bevist men set i bagklogskabets lys, så er jeg ubevist skyld i det. Jeg spurgte ham til råds ang. Amazon S3 og fortale ham "at jeg havde en blog" - med hans nysgerrighed kombineret med hans it kyndighed, ja så har det nok været en smal sag (måske for smal?) at finde min blog.
It-Manden - jeg er 100% overbevist om at han læser med, ikke hver dag men i ny og næ læser han med. Det ved jeg fordi jeg kan se hans ip adresse men også fordi han nogle gange siger noget som jeg kun har skrevet herinde og ikke sagt til ham - det gør naturligvis at det har været lidt svært for mig at være hudløs ærlig omkring ham og feks. kalde ham en mega spasser pik idiot når jeg har syntes at han har været en mega spasser pik idiot fordi jeg jo ikke nødvendigvis fortalte ham at jeg syntes han var så mega meget en spasser pik idiot i den virkelige verden. Det er også lidt kritisk for mig at skrive omkring sex, fordi jeg ved at det er et lidt omtåleligt emne for it manden, der slet ikke går ind for one night stands hvilket jeg 100% gør - jeg syntes det er befriende at kneppe nogen og vide at om under 3 timer eller senest når man vågner, så er de ude af ens liv igen. Men jeg har besluttet mig for at være ligeglad med at IT manden læser med og helt sikkert kommer til at læse nogle sandheder som han ellers ikke vil ha læst eller hørt fremadrettet - dette er min blog, mit domæne og kan han ikke tåle mosten kan han 1. fiser over på sin egen blog 2. finde en anden at lave firma med.
Meget muligt at han har it hjernen men jeg har drivet og ideerne og af de to dele ved jeg godt hvilken en der er sværest at erstatte. Og da han er og bliver min ex-kæreste, uanset hvad og dén status og dén titel gør at jeg nogle gange synes han er røv irriterende og dummere end våd maling - men ikke på et dybere plan, for så ville jeg jo slet ikke bruge tid med ham.
It manden fandt min blog for mange år siden, mens han havde en ven på besøg i Spanien, i starten var han meget forsigtig med sin Ip adresse men som tiden er gået er han blevet mere sløset.
Norman Bach - jeg er 100% sikker på at han også læser med. Ikke hver dag men i ny og næ logger han ind og pløjer 6-8 blogindlæg igennem. Hvorfor? Fordi han er rasende nysgerrig af natur og ikke kan la være. Han er ikke interesseret i mig men han syntes alligevel det er spændene at se hvad jeg skriver og hvad jeg oplever, det er nok en slags tidsfordriv for ham. Og dét irritere mig! Jeg gider fandeme ikke være nogens tidsfordriv - og slet ikke "nogen" som har sagt så mange grimme ting til mig som han har.
For et stykke tid siden skrev han noget i retningen af (til mig)
Norman: "Jeg kan ikke lide når folk bare dukker op"
Mig: "Hvad mener du?"
Norman: "Det er bare "my thing"
Mig: "Mener du dengang i 2004 (2005?) hvor vi havde chattet hele natten og du var oppe i dit sommerhus og jeg så kørte derop efter 2 timers søvn for at overraske dig med rundstykker og morgenkager??!!?"
Norman: "Jeg kan ikke lide når folk bare dukker op"
Mig: Øhhh okay, så nu anno 2015 bære du nag (!) mod mig, for noget hjertegodt jeg gjorde for dig (ikke mod dig) for mere end 10 ÅR siden?!!"
Senere kom han dog - klogligt nok - frem til at han "nok ikke burde bære nag til mig" pga. at jeg kørte nogle hmm 200 km efter 2 timers søvn for at overraske ham med morgenmad efter at vi havde chattet sammen en hel aften og nat.
Det er nok bare mig som ikke helt forstår retningslinjerne i livet men dét er mærkeligt. Som i virkelig mærkeligt.
Jeg bærer ikke nag mod nogen mennesker - der er mennesker bryder mig mindre om, men det eneste menneske jeg kan huske jeg har hadet af hele mit hjerte var min Gudfar og han er død og dækket af grønligt slim nede i jorden og dét er hvor perverst det end lyder, MEGA tilfredsstillende at tænke på! Og så er der Sømanden, ham bryder jeg mig heller ikke om, men jeg hader ham ikke og jeg bære ikke nag til ham - selv ikke efter hvad han har gjort mod mig af direkte ondskab - efter at jeg så ham til jul sammen med It manden har jeg faktisk kun følt sorg på hans vegne. Han så så ussel og hmmm socialt langt nede af rangstigen at han faktisk var sølle - normalt går jeg ikke op i social rang men lige dér, kunne jeg mærke hvordan det må ha været i gamle dage, når der var Godsejeren og så tyende....jeg var helt klart min slægt værdig lige dér.
Nå men tilbage til Norman. Han læser også med, jeg kan efterhånden lure hans ip adresser, for han har flere og det passer meget godt med at jeg kan se hvor i verden han er og så *wola* popper en ny ip adresse op dér. Jeg har derfor også passet på hvad jeg har skrevet ang. ham, af samme grund som med It manden - bare fordi jeg syntes han er en spasser er jo ikke ens betydning med at han behøver vide at han er en spasser - for lige så hurtig som jeg bliver sur, lige så hurtig bliver jeg god igen - og når jeg nu ved at han bære nag over PÆNE SØDE TING gjort i fortiden 10 ÅR (!) efter, så er det jo ikke godt at vide om han planlægger hævn acts hvis jeg skriver grimt om ham her og så har glemt ALT om det jeg skrev, 2 dage efter når han læser det vel...
Men som med It manden er det også med Norman. Jeg taler rigtig godt med dem begge og jeg savner at tale med dem når de ikke er her - jeg håber virkelig en dag at jeg får mig en ny drengeven når nu min bedste radio ven også er smuttet i svinget. Jeg har mistede næsten alt mandlig kontakt fra jeg slog op med It manden og så til nu - hvis man altså ikke lige tæller min egen familie med og dét gør jeg ikke, for det er lidt svært at være fortrolig med sine brødre. Når jeg prøver siger de som regel noge i retningen af "Addddd...... " eller "Føøøøj...." eller "Vask din mund Dame!!"
Men nu har jeg besluttet mig for at jeg vil være LIGEGLAD med at Troels Bonde, Norman Bach og It manden læser med - dette er MIN BLOG og MIT FRISTED og hvis folk ikke kan tåle at jeg skriver mine tanker, følelser, drømme, fantasier, fremtiden, fortiden og alt det midt imellem, ja så er der en million andre blogs om make-up, dullegrej, ugens fund og alt muligt andet som i min verden er så total intetsigende.
Nå men nu er det så blevet Onsdag siden jeg skrev ovenstående - It manden kom på besøg i min nye lejlighed. Han har været til Le Mans og efter at jeg havde overdraget min elskede nye fine lejlighed til en Gæst som bliver i en måned, så gik vi ud og spiste sushi i Århus.
Det var - og er, lidt mærkeligt at give nøglerne til sin egen lejlighed til en fremmede person. Don't get me wrong, jeg har gjort det hundrede af gange før, men det var bare mærkeligt fordi dette er en helt ny lejlighed og jeg har ikke selv boet i den mens den har været møbleret. Sengen har gæster sovet i før jeg har og jeg kan allerede nu mærke at dét aldrig bliver mit hjem - så igen ejer jeg noget, som ikke rigtig er mit - på papierne er det, men omstændighederne gør at det alligevel ikke er tilfældet. Ligesom med gården - og det er måske dét som er mit lod i livet, at ingenting nogensinde bliver mit?
Nå men videre til næste note som jeg har lavet her i bloggen henover de sidste mange dage. Jeg er faldet af på min Reformertræning, ikke fordi jeg ikke stadig super gerne vil tabe mig, men fordi jeg simpelthen har knoklet som en gal og bagefter været så træt at jeg ikke har kunnet overskue at træne.
En typisk dag har startede kl. 05.50 og sluttet et sted mellem kl. 22.30 og 23.45 - hvilket er ALT for sent, når uret ringer igen kl. 05.50 - eller det gør det nu ikke, men det er dér jeg vågner af mig selv...jeg har virkelig ligget vandret den sidste uge og der er gået dage imellem at jeg har talt med andre mennesker hvis man ser bort fra lidt sms'er.
Jeg forsøgte at ringe til Norman i sidste uge eller var det ugen før - resultatet behøver jeg vist ikke engang at skrive her, det burde give sig selv - ja faktisk burde det være logisk for selv mig, men jeg er jo en håbløs optimist der altid (ALTID) tror på det bedste hvilket nok er grunden til at jeg stadig flyder ovenpå.
Læste lige et blogindlæg fra 10. November 2010, situationen ser ikke ud til at ha ændret sig meget for mit vedkommende udover at jeg nu er 5 år ældre. Men altså, ikke så meget reformertræning til mig som jeg kunne ønske, hvilket er dumt da jeg nu får gratis træning fra fitnesspigerne - det var en del af min løn men NU skal det være igen, jeg vil ha fuld valuta for pengene.
I stedet for at træne har jeg været liidt bedre til at løbe, jeg vågner jo så tidligt at jeg næsten ikke kan foretage mig andet end at løbe - så det gør jeg. Mig og mine grimme sko - som i øvrigt nok er de bedste løbesko jeg nogensinde ever har haft! Det er som om mine ben løber på skum, som om jorden er en fjeder der skubber mig fremad - tænk at det kunne være så skønt at løbe? Amazing!
 |
| Mine Grimmesko og jeg |
Så dét var da et positivt indput - jeg er mega glad for mine nye løbesko fra Spanien! :) Jeg kan nu næsten løbe ned til Farfar på Kirkegaarden og retur igen - og det går altså opad på vej hjem - uden at stoppe.
 |
| Kirken hvor Farfar ligger sammen med min Far's Lillebror der døde af Parkington. |
Nå men derudover har min bil også været dum - igen - noget med at gaskablet satte sig fast så når jeg holdt i tomgang så lød det som om jeg sad og gav vildt Briangas - min veninde Anika var ved at dø af skam da vi kørte sammen, jeg var rimelig ligeglad. Det er min bil og den er betalt af. Naturligvis drømmer jeg om at få en Golf igen, en rød en...... uhmmmm tanken alene..... men realistisk set som livet er lige nu, så sker det ikke.
 |
| Sådan en dims var også gået i stykker - kan ikke huske præcist hvad det var, men måske et topstykke eller noget? Nu kører min bil i hvert fald igen og jeg hepper på at den ikke dør før til syn om 2 år!! Please Hr. Gud! |
Derudover har jeg været så meget på Kræmmermarked, Loppemarked og Baggagerumsmarked at selv JEG en indkaneret kræmmer er ved at køre træt i det!!!!
Læs lige ovenstående igen - JEG - Deirdre-Ann er ved at være træt af Kræmmermarkeder....... WTF!
Men det er jeg altså, hver weekend har jeg pakket min bil og en trailer, løftet tunge kasser, møbler mv. Jeg tænker at jeg har 500 kg bag på traileren og ca. 200 kg i bilen hvis ikke mere. Først pakker jeg det, så læsser jeg det på traileren og ind i bilen, så står jeg op kl. 04.00 og køre på marked så jeg kan få en god plads hvilket er alfa og omega for en god handel - så venter jeg og venter jeg til man må sætte op kl. 09.00. Så sætter jeg op fra kl. 09.00 til 10.00 mens jeg forsøger at holde styr på alle dem som kommer før marked åbner og som godt kan finde på at åbne kasser og rode i ting (uden at ha fået lov) og selv om man ikke tror det, så stjæler folk der kommer på et marked også..... der bliver stjålet helt vildt meget, rigtig rigtig tit.
Så det er altid lidt stressende de to første timer - når jeg så har løftet det til sammen 700 kg af trailer og bilen og sat et hele op, så står jeg og sælger i ca. 6 timer, så pakker jeg det hele sammen og løfter alle 700 kg op på trailer og bilen, kører det hele hjem - eller ud til mine forældres Gård, hvor jeg tømmer alle 700 kg af traileren og bilen igen (det er så 4 gang som minimum, at jeg på samme dag løfter de samme ting) og sætter det hele ind i mit rum - som er en gamle gildesal og stabler det pænt, så det er til at få fat på igen.
Så fejer jeg traileren og kører hjem til mine forældre, hvor jeg jo bor, sætter traileren af og hvis jeg ikke er ved at segne af træthed, så tæller jeg penge og går i bad men oftest går jeg bare direkte i seng.
I weekenden her, var jeg til Generationsskifte hele fredag og marked lørdag og søndag, det vil sige at jeg løftede ca. 700 kg 8 gange på 2 dage - og faktisk nok mere end 700 kg for min Far mener min bil er overlæsset, altså har mere end de kilo den må ha med..... jeg er så kronisk træt i de her dag men når jeg ser det på skrift, så forstår jeg det bedre.
Det er dog pengene som holder mig kørerende, for uden de penge hvad skulle jeg så gøre? Havde jeg ikke været på marked i weekenden her, så ville jeg ikke kunne købe en gave til min lillesøster, eller klare mig igennem Juli hvor jeg så åbenbart ingen løn får fra Fitnesspigerne.
- og så har jeg slet ikke fortalt om at jeg har én Spansk telefon fra 2011 som er ved at dø, derudover har jeg en Dansk telefon som røg en tur i toilettet, og fordi jeg er så ultra en sparegris, så trækker jeg ikke altid ud i toilettet når jeg har tisset - har jeg lavet bummelum så trækker jeg ALTID ud, men en lille tissetår trækker jeg ikke ud - til STOR irritation for It manden da vi boede sammen!!
Anyway, når man så i et tåbeligt øjeblik har jeans på og putter telefonen i baglommen og skal mega tisse og glemmer at den ligger i baglommen, så ryger den altså ned i gammelt tis og toiletpapir - need I say that I could have fucking killed myself?
Nå men 4 dage i ris redet den mere eller mindre, om end den er lidt halvdød eller ikke halvdød men mega langsom - og ja jeg har sprittet den af, selv med en vantpind ind i hjørnerne og vasket mit cover med vand og sæbe - mere giftig er mit egen urin ikke. Og ja det ved jeg, for jeg har smagt på mit eget tis engang, da jeg var kærester med Kunstmaleren. Han var så hooked på urinsex efter en eller anden pornofilm, så jeg tænkte okay lad mig se hvad det er for noget.... og til den dag i dag, kan jeg ikke se det sexet i urinsex men hvis en fyr vil pisse på mig og bagefter give mig en orgasme, så be my guest.
Men på min liste over dyre ting i mit liv, står bla. en ny telefon og en vinterjakke og så vil jeg også super gerne ha en ipad, så jeg kan begynde at kode apps. Jeg lånte it mandens mens vi var sammen og nu kan jeg mærke at jeg super gerne vil igang igen men jeg er den eneste i min familie som ikke har en ipad (because of money!)
Men en jakke og en ny telefon er dog et mega must inden for den nærmeste fremtid - og ja, jeg kunne godt gå på kompromi og købe en billigere vinterjakke end en Monclar men jeg er bare virkelig en frossenpind og jeg har ALTID frosset, hele mit liv har jeg været kold - lige indtil jeg købte en jakke til 2500 kr i en butik der lukkede. Det var en Monclar og den var bare så dejlig varm og lækker..... det er snart 7 år siden og den kan næsten ikke mere og i dag er priserne noget anderledes. Nok nærmere 8000 eller 10.000 kr.......*suk*.......
Men pga. ovenstående, har jeg været på ét marked hvor det endte med at hagle og styrtregne og det kostede mig 2 dage med tørring af ting. Gangen efter blæste det så meget at mine stativer væltede og at ting blev smadret...... men jeg bliver ved, selv om jeg er træt og udkørt.
 |
| Når man er meget på marked og slider og slæber, så ser ens ben sådan her ud - fyldt med blå mærker - og så spildte jeg endda en bøtte sort maling udover mine sko.... (det sorte på foden og under knæet) Jeg har lige så mange blå mærker nu. |
Da jeg kørte fra marked i søndags og var på vej ud af Århus mod mine forældres Gård, var jeg så træt at jeg sad og nikkede med hoved, så da jeg kom ud på landet fandt jeg en p-plads ved siden af vejen, kørte ind, slukkede motoren og satte mig ret op og ned og sov - bilen er så proppet at sædet ikke kunne vippes, men jeg var virkelig SÅ træt at jeg faldt i søvn i det øjeblik jeg slukkede bilen og låste dørene. *Bang* så sov jeg i 17 minutter og så kørte jeg videre.
Jeg var først hjemme kl. 21.40 søndag, efter 2 dage med marked og så gik jeg direkte i seng og så op kl. 06.30 for at klaregøre min lejlighed.....selv lige NU sidder jeg og gaber.
 |
| Ude på mine forældres gård, løftede jeg denne dør af, som jeg bruger som bordplade på to bukke. Min lillebror har ryddet op mens jeg var i Spanien og bla. smidt mine meget lette bordplader væk.... mega naller. |
 |
| Ting der kan sælges på et marked.... :) |
Jeg har også afleveret mit regnskab hos Revisoren og for første gang siden september 2014 har jeg været forbi Gården og se hvordan der ser ud. Stuehuset skal jo rives ned men de var ikke begyndt endnu. Jeg følte et mega savn inden i da jeg holdt for enden af alleen. Jeg vil ikke kører ind og op af alleen selv om der ikke bor nogen - jeg husker nemlig ALT for tydeligt hvordan mine Gudforældre altid bare kørte op på Gården som om det var deres hjem, som om de boede der.
Men realiteten var jo at jeg ejede gården, jeg sad med alle regningerne og jeg kæmpede hver dag for at få det til at løbe rundt og så kunne jeg end ikke få lov til at bestemme hvem der kom og gik på min ejendom..... de havde endda nøgle til at låse sig ind med i MIT hus og i MIT hjem de første mange år mens jeg boede dér.
Prøv at forestil dig hvordan det er at komme hjem og så sidder der folk i dit køkken, i din stue - de har måske endda taget gæster med - og de tager ikke skoene af når de går ind på dine tæpper.... de behandler huset nøjagtig som var det deres eget men det er det ikke. Det er dit og du betaler.... men du bestemmer ikke.
Jeg ville sådan ønske at jeg ikke havde solgt men jeg siger det aldrig til nogen for alle ALLE siger at det var det bedste i verden - men ALLE ved jo ikke hvordan jeg har det inden i. Det er der nok ikke rigtig nogen som ved - måske det kommer til at stå her på bloggen igen en dag, når jeg igen begynder at føle ejerskab over min blog og ikke tænker på hvem der læser med.
Det har også været min Far's Fødselsdag og når Far har fødselsdag, så kommer ALLE hjem, fra hele verden hvor vi snart er spred henover.... jeg ELSKER familieweekender!
 |
| Når potten og puslepuden er fundet frem, så ved man at der er små mini'er med krøller på vej hjem :) |
 |
| Sådan ser én af mini'erne ud i min familie - min storebror Norman flår mig hvis han vidste jeg lagde den ene af hans sønner online men han er dog ikke særlig tech sawy så han finder mig aldrig. Men er han ikke nuser? Han er storfan af Bamse og Kylling så Farmor havde købt nyt sengetøj til ham... |
 |
| Via Facebook fandt jeg en dame som gav en gratis trampolin væk... bom bom..... |
 |
| Faster på arbejde..... tanken om børnenes glæde gjorde at jeg forsatte selv da der manglede skruer som skulle hentes i Fars Firma. |
 |
| Sådan! |
 |
| En anden af mine nevøer og jeg var ude at lede efter isbilen - da vi fandt ham købte vi for knap 400 kr is, jeg nåede aldrig at få så meget som én eneste is men jeg fik meget motion og alle de andre derhjemme fik is :) |
 |
| Min anden ældste nevø er 5 år, han elsker at lege playmobil som ligger under Fasters seng.... |
 |
| Da han var rejst fandt jeg playmobil soldater sat op af mine bukser som lå smidt på jorden..... *Griner* er dét ikke bare sødt? |
 |
| Mellem marked og familiebesøg slæbte jeg også selv et skab op i lejigheden - eller næsten selv, It manden hjalp lidt men han var mega ramt at tømmermænd fordi han havde holdt drukfest med mine brødre. Det er så skønt at han passer godt ind i familien men ærgerligt at ham og jeg ikke passer sammen. |
 |
| Da jeg pakkede ud i min lejlighed var min skål fra mit Villeroy og Boch stel gået i stykker. Jeg følte sjovt nok ingen sorg - jeg har ellers et stærkt forhold til mine ting men jeg var helt okay med at den var gået i stykker. På en måde er det jo cool at jeg var så cool med det - jeg tager det som et tegn på at jeg er stærk eller på vej til at blive stærkere. |
 |
| Skabet på vej op.... rod rod og atter rod men jeg klarede de naturligvis. |
 |
| Se lige de fine stole...... nu skal jeg så vise dig hvordan de så ud, da jeg købte dem for 250 kr i alt... |
 |
| 3 ens grønne stole og en brun krostol..... |
 |
| Da jeg jo skulle til Anika generationsskifte fest kunne jeg jo ikke så godt male med sort maling uden handsker på, så på med handsker |
 |
| Så blev de grundet første gang. |
 |
| Grundet, tørret, mellemslebet og grundet igen. |
 |
| Klar til sort maling. |
 |
| Krostolen er færdig |
 |
| Alle stolene er nu færdige - er de ikke fine? Det er jo dyrt at møblere sådanne lejligheder, så jeg spinker og spare alt hvad jeg kan. |
Her er lidt billeder fra hvad der ellers er sket i mit liv - bla. skulle min søster jo pludselig ud af det blå ha sit TV med til København selv om hun stadig havde én bookning tilbage og så måtte søster (jeg) jo ud og impulskøbe et TV til lejligheden. Pris: 4500 kr. Jow da.....
(nogle gange er mine søskende ikke altid lige søde)
Det ville så at det faldt sammen med at jeg ikke havde nogen bil, fordi den var kaput - så jeg lånte It mandens lorte Puma bil - som er skabt til at transportere hmm ingenting?
Et Tv i kan ihvert fald ikke komme ind i den, og slet ikke hvis bagsmækken skal kunne lukkes - det kunne så nemt ha været i min bil! Nå men en fyr der gik forbi og smågrinede sagde at jeg kunne bruge mine snørrebånd til at binde med - for der var naturligvis ingen reb i It mandens bil - der er ALT i min bil - det er total en surviver bil!
Så som sagt så gjort, snørrebåndene til mine sko, blev brugt til at binde bagsmækken fast med og så kørte jeg hjemad.
 |
| Snørrebånds-reb! |
 |
| Da jeg fik bilen tilbage fra mekanikeren havde ham dæleme "kommet til" at smide ekspanstionsbeholderes låg væk..... fucker..... nå men låget fra en Probat Gulvsæbe kan også bruges til en Nissan Micra! Just saying |
 |
| Når man er på marked og klokken er 04.30 om morgen og toilettet så er ude af drift, så får man lyst til at prygle en offentlig ansat - hvor vil de at man skal tisse? I'm just asking! |
 |
| Mor ville flippe ud hvis hun vidste hvad dette billede viste men når jeg løber om morgen er jeg ofte tørstig, så når jeg når til Kirkegaarden, så drikker jeg ofte vand af hanen dernede - Mor siger at vandet er forurenet af døde mennesker, jeg mener at døden er en af de få venner man kan regne med - om alt andet svigter så er døden der til at tage imod mig. Så døden frygter jeg ikke og har aldrig frygtet - og vandet smager fint og frisk og rent |
 |
| I sidste uge kørte jeg ud og købte et bord til 100 kr i massiv teak træ, der er godt nok en skade på det, de har haft et lys til at brænde uden opsyn og det har lavet et brandmærke i bordpladen men jeg kan spartel det og så kan jeg male bordpladen hvid, og finde nogle hvide stole dertil, så bliver det så fint til min egen lejlighed som min søster flytter ud af i løbet af Juni måned. |
 |
| En dag for et stykke tid siden, var jeg alene hjemme fra kl. 13.00 til kl. 22.30 - dét skulle nydes, så jeg købte ind til at lave en salat ligesom jeg plejede at gøre mens jeg boede i Spanien. Imens så jeg Downton Abbey på min computer - It manden har downloaded alle episoder til mig.... så kan jeg rigtig fantasere mig væk til bedre steder engang for hundrede år siden. |
 |
| I går nede på Kirkegaarden, var der en mand i gang med at grave da klokken kun var lidt i 7 om morgen - jeg troede først det var en grav men kunne så se at det var et stendige der var styrtet sammen. Det må alligevel være et skønt arbejde, sådan at gå på en kirkegård alene på en våd men utrolig smuk juni morgen. |
 |
| Det her er så en af mine total FAVORIT TING - når jeg handler ind, er jeg YDERST sparsommelig og opmærksom! Som i MEGA opmærksom! Jeg elsker vaskemiddel som ikke har parfume i, så jeg plejer at købe Neutral, da det både er svanemærket og mærket fra Astma og allergi forbundet. Men se dét er Levevis også..... |
 |
| Neutral dunken er størst men indeholder kun 940 ml, altså knap én liter mens Levevis dunken er mindst men indeholder en hel liter! Prisen er også spændene, for mens Neutral koster 39,95 kr for knap en liter, så koster Levevis kun 27,95 kr for én hel liter.... hmmmm gæt hvad jeg købte! |
 |
| Dét her er så en af de ting jeg kan flippe fuldstændig ud over - hvad fanden sker der for at en eller anden spasser nar som jeg slet ikke kender, sender mig en inviation til et "Morgen Bolle Løb" og selv tror han er sjov fordi "Bolle" kommer ind i ordet fordi der er et rundstykke - som han så kalder en bolle - før løbet....? Tror du jeg meldte mig ud af gruppen igen? Ohh yes! |
 |
| Var ude og handle campingstol med It manden, en han skulle ha med til Le Mans. Mens han prøvetestede stole, så jeg dem her..... i et split sekund drømte jeg om at ha en lille my på min ryg og bare vandre derudaf... mig og min baby.... *suk*.... men når jeg så er tilbage i realiteten, så ved jeg godt inderst inde at det ikke kommer til at ske. Det er ikke for hverken at være hård eller kynisk eller trist, det er bare en realitet. Jeg kan ikke se hvordan jeg nogensinde skal kunne møde en mand, (UDEN børn) langt mindre at han er interesseret i mig og at jeg er interesseret i ham - jeg kan heller ikke se hvordan jeg skal kunne få råd til at få en baby alene. Jeg har jo kun mig selv at betale for og lige nu er det mere en rigeligt. At være fattig sætter faktisk en masse begrænsninger i livet, bla. begrænsninger til hvor stort man kan tillade sig at drømme. Men heldigvis er mit hjerte ret realistisk, så det er ikke så tit det sker at jeg drømmer urealistisk. |
Spørgsmålet må være, hvor rodet kan ens lille værelse med to senge blive, når man bor hjemme i en alder af 36 år?
Svaret ser du på billede foroven og ja, det er mit tøj som ligger på gulvet ved siden af blomsterne, fordi skabet som er bag døren, er fyldt med gamle ting.... men så fik jeg nok af at ha et lorte værelse og udsigten til at bo hjemme strakte sig året ud...
Jeg fik ryddet op og hentede mit gl. bord fra da jeg boede på kollegie ind - det har været brugt som blomsterbord, så det er ret hærget men jeg trængte til at få et bord så jeg har et arbejdssted og det er her jeg sidder nu.
Sådan ser værelset ud fra den anden side - kommoden er nu kun fyldt med mine ting og det samme er skabet - det hjalp helt gevaldigt at få ryddet op og støvsuget og skiftet sengetøj og tørt støv af.
Jeg har forresten købt en Humør App, eller en hmm Track your attitude app, jeg har været ret nervøs for om jeg er ved at få en depression, efter at jeg udgav bogen - det er som om ALT ramler for mig og når jeg forsøger at række en hånd ud mod mennesker, for at få input, så må jeg gøre det forkert, for jeg får sjældent noget positivt igen og når jeg gør, bliver jeg mega glad- blot for så at opleve at folk bakker baglæns..... og så er jeg tilbage hvor jeg var før: Jeg forstår det ikke....
Nå men med den app, håber jeg at kunne track hvordan mit humør er, om det skyldes min menstruations cyklus eller om det bare er op og ned for tiden eller om der er et mønster.... jeg håber IKKE det er sidstnævnte....
Når jeg flytter min adresse ind i min gl. lejlighed, har jeg også skiftet læge til en kvindelige læge. Jeg håber hun er god - kan mærke jeg har brug for en som tager mig seriøs, jeg er mega bange for at få en depression igen, men jeg har også en realistisk stemme i mit baghoved som siger at jeg ikke er ved at få en depression og at jeg aldrig vil få en igen, fordi jeg selv er så opmærksom på faresignalerne.
Nå klokken er mange og jeg vil hoppe i seng - siden jeg startede med at skrive denne lange blogpost, er der også sket mange nye ting i mit liv - fitnesspigerne som nu kun er fitnesspigen, har tilbud mig en del af ejerskabet i deres firma - mega spændene på den ene side, men på den anden side så er jeg nu ikke kun én gang men hele to gange blevet mast ud af deres firma og faktisk er det 3 gang jeg bliver mast ud af et firma som ejes af pengemanden bag - så jeg ved ikke helt hvor lun jeg er på ideen. Det er som om at Deirdre-Ann bare er sådan en man kan skille sig af med, hvis man vil... og så tage ind igen når man har lyst.
Sådan en person har jeg jo ikke lyst til at være - jeg vil gerne være ønsket og nyttig og respekteret og anerkendes - når jeg bliver dét så er jeg den flittigste person og medarbejder du overhoved nogensinde kan få.
Tænke tænke...
Abonner på:
Opslag (Atom)