Februar

I dag modtog jeg en "lækker" ekstra regning fra min elskede penthouse lejlighed. Vær'så god at betale 1088 dkr. i ekstra varme, her skal det så nævnes at jeg allerede har indbetalt mere end 5000 kr og ikke har boet i lejligheden siden August 2013.

Men det er jo så skønt at de åbenbart aflæser varme soldarisk, sådan at selv om jeg spare på varmen så skal jeg stadig betale, hvis en nar i en anden lejlighed lader varmen stå på 6 og terrassedøren åben...... og der er åbenbart brugt så meget at jeg skal betale ekstra. Min nabo skal åbenbart ikke. Nej de skal ha penge tilbage - knap 2000 kr - men vi betaler jo soldarisk!!

I do not get it - min nabo fortæller iøvrigt at hun havde afleveret sine nøgler på kontoret (de er også flyttet) imellem nøglerne var der nogle "pirat kopier" af hoveddørsnøglerne, fordi vores udlejer ikke vil at vi har mere end 2 nøgler pr. lejlighed, det er ikke altid nok så hun har fået lavet kopier - og måske lidt dumt, afleveret hun dem til administratoren for ejendommen.

Ved du hvad han gjorde? Han ringede hende op et par dage efter og spurte om det var mig der havde lavet falske ulovlige nøgler, når jeg nu var sådan et menneske der brød alle regler......øhhh hvilken regler? Vi havde jo en aftale om at jeg måtte leje ud, indtil hans demens slog til og han ikke kunne huske det mere!

Men frækt ikke?

Jeg har kontakted Lejernes LO, måske de kan hjælpe mig, for i lejeloven står der at man ikke må aflæse varme soldarisk med mindre ejendommen har fået dispensation fra Kommunen - og det gad jeg godt vide om de har.

Nå men hvad er ellers nyt? Jow jeg er igang med at ordne en af it mandens venners forældres hus hernede, så det er klart til udlejning. Jeg kan faktisk slet ikke huske om jeg har fortalt det? Nå men hvis jeg har så bær over med mig og hvis jeg ikke har så er det kort fortalt her:

Ham her fyrens forældre har en del huse, bla. et har i området og et på Tenerife (tror jeg det er) som de ikke bruger og som de ikke får lejet ud. De betaler for at ligge på diverse udlejningssider men de får ikke besvaret henvendelserne og ja, så får man jo heller ingen bookninger.

Så jeg har sat huset i stand fra A-Z og dét var fucking hårdt! Jeg gjorde rent hele lørdag, hele søndag, hele mandag, onsdag og torsdag fra morgen til aften - så jeg følte mig lidt dum over at jeg havde sagt ja til 25% af booking indtægterne men ikke huskede at jeg skulle ha et opstarts gebyr! Dels så mangler de ikke penge og dels så har der ikke været gjort rent i det hus (ordentligt) i måske et år selv om de har både rengøringsdame og havemand - huset var faktisk mega klamt.

Her et et par stemningsbilleder af hvordan et hus med rengøringsdame og havemand kan se ud i Spanien...

Brusearmaturet i badekaret før jeg gjorde det rent - se også hvor mat selv badekaret er....og de gullige riller i fliserne

Brusearmaturet efter at jeg har været igang - alt skinner og fugerne er næsten rene. 

Håndvasken i bryggerset før jeg gik igang - og bemærk lige den mega klamme svamp!

Håndvasken i bryggerset efter at jeg har lavet magi og svampen, ja den er DØD!

Emhætten var et helt kapitel for sig..... mega mega nasty og sikkert aldrig rengjort, faktisk er jeg sikker på at den aldrig har været gjort ren!!

Ren emhætte! Ahhhh (og sikke et arbejde!)

Hvem vil ikke gerne drikke kaffe af en ækel kaffekande fyldt med gammel kaffe både indvendig og udvendig?

Jeg snupper en ren en i stedet for!!!

Jeg har vitterlig gjort ALT RENT lige fra vask af sengetøj, gulvmåtter, sengetæpper, til rengøring af termokander, køkkenskuffer, komfur, ovn, opvaskemaskine, køleskab, under sengene, bag sofaerne, pejsen osv. ALT er rent nu - og jeg er færdig som gårdsanger!

Men det skal nok blive godt - I'm sure! Det skal nok blive super godt og jeg kommer til at tjene penge på det, ingen tvivl om det :)

Nu mangler jeg bare at lave profilteksten, lægge billederne ind og rette priserne til så de passer til området.

I sidste uge talte jeg med min gode speaker ven om at begynde at speake igen, han lovede at sende mig tekster her i weekenden, men ak.... jeg har intet hørt fra ham. Total bommer - har naturligvis rykket ham for det.

Kunstmaleren har "poket" mig på Facebook, mega mærkeligt. Jeg kikkede lidt på hans profil og tænkte hvor snot uintelligent han er!! Han har en privat åben facebook profil, hvor han prøver at profilere sine billeder - det han BURDE GØRE er at oprette en side eller en gruppe, hvor folk kan tjekke ind når de er i hans atelier og lægge billeder ind af deres kunst som de har købt hos ham......

Han ligner sig selv, helt blond med blonde øjenvipper, blonde øjenbryn og blond hår som er kronraget af, ergo ligner han faktisk et stort skaldet æg. Et hvidt fedt ansigt som ikke har nogen udtryk fordi det hele er hmmm ja hvidt.

Kan da kun sige at jeg har scoret opaf siden dengang!!

Og appropo scoret opaf, hvordan går det med It manden og jeg? Det går bedre - men jeg er stadig ikke sikker på at jeg er forelsket. Vi hygger os og har det virkelig godt sammen, men om det er kærlighed, det må Hr. Gud vide, for jeg ved det ikke, som i slet slet slet ikke.

Så nu har jeg besluttet mig for at give det tid - og så må vi se hvad der sker. Det er en god plan at ha syntes jeg.

Nå, sengen kalder - så jeg vil smutte. Mind mig om at jeg skal fortælle om den dag da jeg havde it manden med ude at løbe og han løb FRONTALT ind i bagsmækken på en åben kassevogn og røg ned så lang han var med et ordentligt brag! Jeg blev så bange men han var okay - bortset fra et mega hak i panden og et par blågule baller.

Og så har jeg købt en ny støvsuger i dag!! Woop woop for de penge jeg har solgt ting for. Jeg har købt en blå Nilfisk Coupe - kvalitets støvsuger! Den anden jeg købte da jeg flyttede sammen med IT manden er røget op i udlejningslejligheden :)

I øjeblikket regner et maksimalt hernede - så meget at stranden nu ser sådan her ud..... 

Og så har jeg fået en online date invitation fra min kæreste til på fredag, hvor det er Valentines dag....bum bum gad vide hvad vi skal? Jeg glæder mig allerede!

2 ÅR SAMMEN

I dag, den 20. januar 2014 har jeg været kærester med IT manden i 2 hele lange år.

Sidste år ved denne tid, kravlede vi rundt på et bjerg i Isten, Kenya og i dag har vi tilbragt hele HELE dagen i sengen, da vi begge er småsyge og ramt af influenza.

Jeg vågnede i nat og følte det som om jeg skulle dø, jeg havde SÅ ondt i hele kroppen og drømte dårlige drømme og kunne hverken ligge ned eller sidde op i sengen - heldigvis faldt jeg i søvn igen og da jeg vågnede var jeg bare helt vildt træt, slukkede uret og sov videre. Omkring kl. 14 var jeg oppe og spise mine vitaminer og to panodiler og så i seng igen.

Nu sidder jeg i min elskede lille udlejningslejlighed og venter på at klokken bliver 20.30 så jeg skal tale med min Coach. Men det er lige en anden historie.

Mens vi lå i sengen i dag, eller var det i går, talte It manden og jeg om at vi nu havde været sammen i 2 år og hvordan vi syntes det havde været. It manden havde troet at et forhold ville være en en lang række af kompromiere og det følte han slet ikke at det havde været, så hans syn på 2 år sammen med mig var positiv overraskelse.

Min opfattelse af at være i et forhold har altid været at tingene måtte være nemmere. Nemmere end når man (som jeg) altid er alene. Jeg har altid været alene om at træffe ALLE beslutninger selv - i dag for 4 år siden skete alt med min gård og jeg kan læse ud af mine gamle statusopdateringer på Facebook (via min Timehop App) at jeg var SÅ flad og SÅ træt i hoved og kroppen af hele tiden at skulle træffe beslutninger.

Jeg kan feks. huske at politiet ringede, journalisterne, advokaterne, kattefolk, dyreværnsaktivister - alle mulige mennesker ringede og ringede og ville at jeg skulle træffe beslutninger her og NU og jeg var bare SÅ alene at jeg næsten ikke kunne trække vejret og jeg ville bare sådan ønske at en eller anden ville tage over og træffe beslutningerne for mig.

Samme dag som det hele ramlede og jeg lagde billeder på Facebook, sagde min mor: "Så, tror du ikke du skal køre det der baglæns og fjerne de billeder, nu har der vist været snak nok om dét...." De forstod slet ikke hvad der lige var sket og at det som var sket ville ha konsekvenser for mig 4 år fra den dato som feks. i dag, hvor jeg stadig kæmper med salget af min gård. Jeg har ingen advokat og det gør at alle prøver at snyde mig og jeg skal selv træffe alle beslutninger og selv tjekke om alt er rigtigt - på områder hvor jeg ingenting ved om noget. Det er SÅ hårdt.

Men jeg har som sagt altid tænkt at når man var 2 så ville det blive dobbelt så nemt, alting ville blive nemmere for pludselig var man to til at tænke, to til at tale og to til at træffe beslutninger, men faktisk syntes jeg at jeg er blevet slemt skuffet på den konto.

Jeg syntes det er mega MEGA MEGA MEGA hårdt at være i et forhold!!! Som i pisse hårdt! Jeg tror det er noget af det hårdeste jeg nogensinde har kasted mig ud i - fuck pilgrimsvandring og 54 km om dagen, fuck en ødelagt gård, fuck gamle klamme mænd - fuck alting for INTET er så hårdt som at være i et forhold!!!!

Jeg er ALDRIG alene. Jeg gik fra at være 95% alene til at være 99,9% sammen med det samme menneske HELE TIDEN. Jeg gik fra at drømme om et lettere liv til at få en mega mega hårdt liv - naturligvis er der gode ting ved at ha en kæreste, don't get me wrong, men set på den store hele bane, så er jeg ikke 100% sikker på at jeg er på rette hylde.

Derfor har jeg - for mine depositums penge fra min elskede Penthouselejlighed, hyret en coach 5 mandage i træk til at hjælpe mig med at få styr på mine tanker. Jeg har aldrig været så glad som jeg var dengang jeg læste til coach. Jeg havde bare et andet fokus på livet og det VIL jeg ha igen.

Mit mål er at inden min 36 års fødselsdag 21. juli 2014, der vil jeg vide hvad der skal ske i livet med It manden og jeg. Enten skal vi være sammen forevigt, giftes og ha børn eller også skal jeg være alene resten af mit liv - jeg kan ikke sige 100% hvad jeg hælder mest til, for det variere virkeligt.

Men jeg tror nok at jeg inderst inde frygter at jeg ender med at gå fra It manden - og jeg ved i mit hjerte allerede nu, at jeg aldrig kan finde en så sød og dejlig kæreste som gør så mange gode små ting for mig og som samtidig har den perfekte familie og de skønneste øjne. Det findes ikke. Jeg ved at folk vil sige "Sludder, der findes en til alle" men det gør der faktisk ikke. It manden ER noget helt specielt.
Det er mig som ikke kan passe ind i forholdskassen - jeg ved simpelthen ikke hvordan.

Min største frygt er at han går helt til hundene hvis jeg går og at han vil sidde som en med granat chock og glemme at leve livet og glemme at være social og glemme at gå ud og finde en anden kæreste.
Og hvis det sker, hvilket jeg tror vil ske - jeg er faktisk 99% sikker på at det vil ske, så vil jeg ikke kun ha ødelagt mit eget liv, men også et andet menneskes liv og så kan jeg sidde dér, 36 år, alene og skyldig i at få et andet menneske til at græde og gå i stå. Skøn fremtidsudsigt.

Så selv hvis min coach og jeg kommer frem til at jeg skal være alene, så vil jeg få det SÅ SVÆRT når jeg skal føre det ud i livet. For for at føre det ud i livet, skal jeg starte med at være ond og hvem har lyst til det?

(SENERE - LØRDAG D. 25. JANUAR KL. CA. 21.49)

I skrivande stund sidder IT manden overfor mig i vores total omvendte sofagruppe og jeg sidder i en anden sofa. Der er Daytona 24 fra Florida og det kræver naturligvis live streaming på én skærm, score styring på en anden skærm og live streaming fra Magnus Racingteam pitten  på Tv'et..... jeg har en total og utterly bilnørd kæreste!! :)

Så jeg sidder her, i selskab men alligevel alene - og det et faktisk okay. Jeg kan godt lide lyden af hjul der racer afsted på en bane, det er en behagelig lyd syntes jeg.

Jeg fik ikke skrevet færdig i mandags da vi havde 2 års kæreste dag, for så ringede min coach. Vi talte meget om penge. Jeg er dybt dybt fortvivlet over at jeg ikke har penge, som i at jeg aldrig ALDRIG ALDRIG har penge.

Vi kom frem til, at en af hovedgrundene til at jeg overvejer at gå fra It manden er, at jeg gerne vil tjene mine egne penge og når jeg er sammen med ham - eller en anden, så må jeg dele mine penge og det er jeg ikke parat til, fordi jeg ikke tjener så meget og stadig har huller at fylde.

Feks., jeg har ingen bil i Danmark mere, der sparede jeg lige 23.000 kr pr. år. Jeg har ingen lejlighed og mit depositum på 16.000 kr er allerde væk og det gik ikke, som planlagt i mit hoved, til at investere i en ny udlejnings lejlighed hernede, pengene (2500 kr) gik til en coach og resten til regninger, julegaver, mad = praktiske ting.

Jeg tjener også 800€ pr. mdr. for at passe et fitness centers info mail, men de penge har jeg ikke set siden Oktober, da alle pengene går til regninger i Spanien - og jeg har jo stadig ting der skal betales i Danmark....

Jeg er hele hele HELE tiden bagefter på regninger og pengefronten og selv om det er ledt at tænke at It manden burde betale det hele eller det meste, så er det faktisk sådan jeg er kommet frem til at tænke.....shame on me :(

Jeg er rejst fra ALT i Danmark, måske jeg ikke havde meget ville nogen måske sige, men jeg havde mine veninder og når regningerne var betalt var det begyndt at komme liiiidt luft i budgettet og jeg kunne solde et par gange om måneden med en tur på Cafe eller min elskede Bishop Arms. Nu, ja nu har jeg bare nul kroner - som i ingen penge!

Lige nu har jeg 25€ på min konto og det er hvad jeg har - næste måned ser ikke bedre ud.

Og i Danmark skal jeg stadig betale AM Bidrag, mine børn i Afrika og SU lån - men pengene er der bare ikke....

Det skyldes at IT manden er gået ned i løn og pt. kun har én kunde. Han har penge i Banken men de er bundet i Pensioner osv. og jeg syntes ikke det er fair at han skal indkassere sin pension, opssparing mv. for at vi skal leve så jeg smider alt hvad jeg kan ind i kampen på at holde vores regninger fra døren.

Men det slår mig bare hårde end jeg kan forklare - og selv forstå, før jeg fik talt med coachen om det. Jeg blev ramt noget så hårdt i hoved af alt det med gården i januar 2010. Bogstavelig talt røg der mere end en halv million ud af min konto fra Januar til April da jeg stak af på pilgrimsvandring - mine penge fossede bare ud som når BjørneBanden trækker proppen på Joachim Von Ands' pengetank og jeg anede ikke hvordan jeg skulle sætte proppen i igen.

Nu har jeg næsten arbejdet mig ud af alting, jeg har INGENTING mere. Ingen bil, ingen lejlighed (og dermed ingen indtægt) og ingen gård men jeg har heller ingen penge, fordi de går til min nye finanskrise som er It mandens og mit liv - jeg kan næsten næsten ikke holde ud at tænke på det..... jeg er fordømt til at leve et liv i fattigdom!

Jeg behøver ikke at ha en kæreste der betaler alt for mig, jeg vil bare gerne ha lov til at beholde MINE EGNE PENGE, så jeg kan spare op til at få nogle nye kvalitets solbriller, efter at nogen stjal mine Coco Chanel solbriller fra it mandens bil. Jeg mener vi burde ha meldt det til politiet, så vi kunne få forsikringen til at dække dem, men sådan tænker it manden ikke og nu har jeg et par solbriller til 12€ fra Mango som er så plastik agtige som noget og som strammer bag ørene - og jeg lever i et land hvor solbriller er nødvendige 24/7.

Jeg har en Mulberry taske som er defekt, men jeg har ikke råd til at købe en ny eller til at sende den til reperation, så jeg går rundt med min mega lækre taske fra dengang jeg havde penge og så er der huller i den....

Jeg er blevet tyk og har ikke råd til at betale for fitness og jeg har ikke rygrad nok til at stå op og løbe, ergo er jeg tyk.

Jeg ved godt at jeg ikke kan blame det hele på penge situationen, men meget af mine tanker omhandler penge, fordi jeg er så desperat efter at komme på fode igen. Jeg behøver ikke ha millioner, jeg vil bare gerne ha penge på min konto, sådan at jeg kan købe mig et par nye solbriller hvis de andre bliver stjålet - eller så jeg kan købe sushi om onsdagen hvis jeg fik lyst til det.

Og nu er jeg i et forhold, vi er to. Det hele burde være nemmere - men det er det ikke. Lang lang MEGA LANGT FRA og alle mine penge forsvinder og jeg kan ikke gøre noget for at stoppe det.... jeg er desperat efter at være alene med min egen mini husleje, hvor jeg vitterlig kan leve for ca. 600€ pr. mdr. Jeg har regnet på det - det kan godt lade sig gøre. I can do it.

Og så ville jeg ha penge til at spare op, til at komme på fode igen, men det hele fosser bare ud - igen og jeg kan ikke stoppe det. Det er som at leve hele 2010 om igen.....

Jeg har skrevet en lang artikel om min pilgrimsvandring, inkl. masser af billeder. Jeg sendte spørgsmål på dansk og engelsk til 15 mennesker jeg har mødt på pilgrimsvandring og 10 svarede tilbage - så jeg havde masser af information. Sendte det hele - som aftalt ved et møde for ca. 9 dage siden, til manden der skulle ha det, én time før deadline og *bang* hvad tror du der sker? Ingenting. Så absolut ikke en fucking skid!!

Vi havde en aftale om at han ikke kunne betale mig, men at han kunne betale mig i annoncer i det her blad, hvilket ville være mega godt for mig, for det er et ret cool blad at blive promoveret i, så enten kan jeg reklamere for mine lejligheder, eller også kan jeg sælge annoncepladsen til andre og tjene på det - så aftalen var fin med mig, meget arbejde for at få penge men fair nok og bedre end ingenting at få - og hvad sker der så, ingenting. Jeg har intet hør fra manden og selv om jeg har skrevet og rykket ham, er han som sunket i jorden........

Jeg forstår det ikke - vi havde et møde, jeg kom 30 minutter før tid. Vi tale sammen. Vi aftale. Vi udvekslede oplysninger. Jeg sendte en liste med hvilken opgaver jeg kunne skrive for dem her og nu og på sigt. Han svarede prompte. Jeg sender første artikel afsted via dropbox og han downloader ALT og så *bang* silence......

Jeg ved ikke hvordan reglerne er hernede men i Danmark er dét fucking ikke lovligt!! Det er copyright og alle mulige andre fine ord for tyveri af en journalists arbejde.....

Så ergo, ingen penge dér. Back to scratch.

Det eneste jeg tjener penge på pt. er at sælge ting via dba.dk og pandangen hernede i Spanien. Jeg har solgt It mandens gamle spisebord og stole til 300€, de ligger i vores madkasse nu. Jeg har nææsten solgt it mandens sofaer som han selv har givet 500€ for, til 1200€. Jeg har en måske aftale med salg af vores spa til 1700€ (vi gav 2000€) og jeg har en måske aftale om salg af et spisebord vi fik gratis til 500€.
Men pengene er ikke mine, de er naturligvis vores - hvilket ville være fint nok, hvis vi havde penge nok til at det ikke er hånd til mund.

Det eneste der er positivt ved denne "finanskrise" er at jeg 100% har lavet indkøbsstop. Vi handler KUN det ind vi faktisk mangler, det betyder at vi ofte går hjem fra Supermarked med ting for under 19€ og så har vi faktisk fråset. Vores køleksab er stort og ser derfor næsten tomt ud. Vi spiser af fryseren og skufferne, som er fyldt med dåser og ting og sager. Vi køber Euro ting, altså ting som koster 1€ og lever stadig godt, fordi jeg styre hvad vi skal købe - IT manden har dyre vaner.

Det er super sundt at få spist i bund som min mor plejer at sige, vi bager rugbrød og laver mad ud fra hvad vi har i køleskabet i stedet for hvad vi har lyst til.

I mandags, da vi havde været kærester i 2 år, købte jeg sushi for 61€ på min dankort, det kommer til at koste i overtræks gebyr men jeg syntes vi burde fejre vores dag, bare lidt. Så må vi spare endnu mere de næste par måneder.

Udover det har jeg været syg faktisk i halvanden uge nu, jeg har det så skidt når jeg vågner at jeg næsten ikke kan trække vejret. Min stemme er væk og min krop værker. Jeg hoster grøn snot op når jeg står i badet og lader varmt vand ramme mit ansigt og mine bihuler - håber så meget jeg snart er rask igen. Jeg har faktisk ikke råd til at være syg.

Tænkte den anden dag på, hvordan min fremtid ser ud. Jeg har faktisk ikke råd til at blive hverken syg eller gammel. Jeg må arbejde til den dag jeg dør, for jeg har ingen pension mere, den brugte jeg til at klare mig ud af alt et med Gården  - sammen med hele min komplette opsparing. Jeg har ingen fast indtægt udover de 800€ pr. mdr. og jeg har gæld min. ét år frem i henhold til mit studielån. Jeg må arbejde hver dag, altid resten af mine dage, for der er ingen buffer i mit bagland. Ingen penge jeg kan tage af - der er ingenting, udover mig og mine to hænder og mit gode hoved (til tider gode hoved) Det er det eneste der er, til at holde skindet på næsen af mig - jeg ved godt at jeg er i et forhold, men det føles som om jeg er alene, men mine penge forsvinder for to - så måske burde jeg være alene?

Jeg har en drøm, en drøm om penge. Ikke om overflods rigdom og solleri, men bare en drøm om at kunne tage på ferie måske én gang om året, måske hver anden. En drøm om at kunne betale alle mine regninger uden at få sved på panden og kikke i køleskabet om jeg har mad nok. Jeg har en drøm om et dejligt lækkert hus, det behøver ikke være sprit nyt for lækkert er jo individuelt og for mig er lækkert et hus der er rummeligt og som har plads til hele min familie, som er rent og varmt og pænt. Ikke nødvendigvis med nye møbler men med pæne møbler - igen individuelt. Og så drømmer jeg om at ha penge nok til at når regningerne er betalt og maden er købt, at jeg stadig har en buffer, en buffer til at lægge lidt til side hver måned så jeg kan sove godt om natten velvidende at der er penge nok hvis noget skulle gå galt. En bil ville også være dejlig.

Det er min drøm - men jeg syntes jeg er så enormt mega langt fra min drøm lige nu og min alder bliver højre og højre og jeg knokler og knokler, i hvert fald i mit hoved og jeg aner ikke hvad jeg skal gøre....

Noget andet - i går aftes kl. ca. 21.30, altså på en højhellig fredag aften fik jeg følgende mail, total ud af det blå:

Hej Deirdre-Ann Roberts

Jeg vil blot informere dig om at (link til min hjemmeside over gården) stadig er aktiv, selvom det fremgår af BBR at du har solgt ejendommen november sidste år.

Det var da skrækkeligt, som huset blev ødelagt af alle de katte.

Mvh Randi XXX

Er det bare mig som syntes det er MEGA FUCKING MÆRKELIGT??? HVEM fanden sidder en fredag aften og tjekker BBR OG min hjemmeside og sammenligner?? Og HVEM fanden sidder og skriver sådan noget til mig?

Seriøst kælling, tror du ikke jeg er klar over hvad jeg har på nettet som er aktivt eller ej? Jeg betaler jo domænepris for sitet, så tror du virkelig ikke jeg ved det? Og seriøst kælling, hvad fanden rager det dig anyway?

Ja gården er solgt som i at den er tinglyst men jeg har fået nul og niks i kroner - skal ha ca. 30.000/38.000 kr men lige nu er det helt fint at jeg ikke har fået dem for så vil de bare forsvinde i vores sorte hul - men det er stadig mega mega frustreende at jeg ikke har fået nogen penge. De sylter mig 100% hos LMO i Viborg. Hende sekretæren er bare den klammeste fisse (!!) ever og jeg kan ikke forstå at min forpagter som er køberen ikke trædere mere i karakter og hjælper med at få gårdens salg færdiggjort. Jeg mener, jeg har endda givet ham en julegave fordi jeg ville sige tak for handlen men der er jo intet sket - som i intet siden november, ja faktisk siden April da vi startede.....

Jeg har lovet mig selv 1000% at jeg ALDRIG HANDLER NOGEN FORMER FOR EJENDOM uden at ha en super killer advokat på min side. Jeg ved at det er mega dyrt men jeg har bare SÅ MEGET brug for at ha en jeg kan lukke øjene og læne mig op af og vide at denne her person, pga mine penge, har min ryg 100%. En som er der for MIG og ikke for andre, men kun kun kun og ONLY for mig.

Anyway - i fredags var jeg med IT manden ud og se en af hans venner's far's hus i Mijas Costa. De får aldrig lejet huset ud, fordi de ikke får svaret på bookning henvendelserne - hvilket jo er en fucking by i Rusland for mig! Jeg svare ALTID og 99% af tiden svare jeg inden for en halv time eller mindre. Feks. lige nu mens jeg sidder her, fik jeg en forespørgsel på en lejlighed jeg passer i Sierra Nevada, jeg har svaret inden for 11 minutter fra de sendte en mail til mig til jeg sendte en retur.

Jeg får 25% af bookningen, så for mig er det en god deal - når der altså er bookninger. Feks. dem i Sierra Nevada lige nu, de vil gerne tjekke ind kl. 06.00 OM MORGEN!! Sierra Nevada er min. 2 times kørsel herfra og koster ca. 20€ i benzin pr. tur, altså 40€ i alt op og ned. Så der skal tjenes mange penge inden jeg selv har tjent penge - men det er fordi jeg ikke har fundet en rengøringsdame endnu.

Her er lidt billeder fra mit liv....

Her er tag terrassen på ejendommen på min udlejningslejlighed 

Misvedligeholdt

Men FANTASTISK! Jeg havde en aftale med min udlejer, som selv ringede til mig og spurgte om jeg ville udleje hans lejligheder i samme ejendom med ham, altså dele fifty fifty. Jeg lavede et forslag og vi mødtes en uge senere og *bang* så havde han ændret mening og ville at jeg skulle leje alle 3, måske 4 lejligheder af ham (for 750€ pr. stk! og så kommer udgifterne oven i!) selv betale for møblerening og så måtte jeg få lov til at møblere denne tagterrasse - mod at ALLE i ejendommen inkl. alle de andre faste lejere måtte bruge den..... øhhhh NO! Det er jeg overhoved ikke i interesseret i!! Så er der en som holder fest deroppe mens jeg har gæster som vil solbade? Og det er mine møbler som de sviner og ikke tager hensyn til - at møblere en lejlighed vil koste 3000€ og så kommer alle udgifter oven i, el vand varme, internet, depositum osv. Det sker ikke. Det var bedre da han ville betale for møbleringen og så stod jeg for alt med annoncering, bookninger, håndtering af depositum osv. Så det gik desværre ikke - endnu en bommer

Måske det ikke er så tydeligt på billede men efter at min rengøringsdame har været i lejligheden måtte jeg gøre rent igen, da hun ikke havde vasket gulv ordentligt! ARghhh altså - hvordan kan hun IKKE SE at der var yougurt på gulvet som ikke var gået af da hun vaskede? Slobby! Jeg skal ha lavet en rengøringsmanual så det hele bliver gjort på MIN MÅDE. 

En lille finesse som jeg elsker i min lejlighed, jeg elsker ELSKER detaljer og en af dem jeg gør, er at jeg folder toiletpapiret inden jeg forlader badeværelset efter at det er rentgjort. Så ved gæste at det er 100% klar til dem :)

Lejligheden i Sierra Nevada - billede på vægen tog jeg i sommer af lifterne omgivet af får

Billede af stuen/køkkenet set fra sofaen

Her til aften har jeg været oppe i min lille lejlighed og flytte rundt på havemøblerne - ikke at der er meget plads men før havde jeg et hvidt spisebord med 6 stole derude, det var bare for hvidt i hvidt, så nu har jeg taget vores havemøbler fra lejligheden her og sat der op - når vi så er flyttet kan vi købe nogle nye og pengene jeg får for at sælge bordet går så til nye havemøbler. Her er der ingen hynder på men det bliver SÅ godt!

På tilbud købte jeg denne her grønne papegøje som hedder Verde (Grøn på Spansk) Han kostede 9€ og er så fin!

Jeg købte også denne her lysestage, som så ikke ses så godt på det her billede men det er til fyrfadslys med en ugle på. Uglen hedder Hedvig som Harry Potters ugle :)

Med fra Danmark har jeg denne platte jeg har købt på marked i København til 10 kr, den hænger på vægen ved køkkenet. 

Der har været vandskade på vægen udenfor lejligheden, malingen skallede af og faldt ned på min terrasse hele tiden - nu er det fikset. Dette er før billede. 

Efter billede
Skønt med en udlejer der gider fikse ting er er i stykker - det er sådan en udlejer burde være men omg der er langt imellem dem - og så på andre punkter som sådan noget med at leje lejlighederne ud, er han total spanioler dum...... men man kan jo ikke få alt. 

Denne bil står parkeret på parkeringspladsen ved La Canada - et stort indkøbscenter i Marbella..... 

Var det noget med en grisehjerne, flækket og klar til grillen?? *BRÆK LYDE*

Jeg har været KRONISK TRÆT de sidste par måneder, så nu er jeg på en 15 dages jern kur og det hjælper faktisk - udover at jeg så er syg oven i og dermed har søvn problemer men jeg er ikke kronisk træt midt på dagen mere (hvis det ikke var for influenza)

Mit total ønske billede - jeg elsker ELSKER det! Det er fra maleren Coco Electra og er sikkert solgt, men havde jeg råd, så købte jeg det her og hang på min væg og nød synet af de dejlige farver og små skønne detaljer og roen - der er så meget ro i det billede.....

Vores salat aftensmad

It manden fik ny telefon og vi fik købt julegave til min nevø på 8, en tegne pen som kan tegne ting der bliver levende. Smart ikk? Men han var vist ikke så imponeret.....

Da vi kom hjem fra juleferie lå denne her på vores terrasse - og ingen seddel under døren. Så naboen har altså tabt eller smidt eller skubbet en mega stor kaktus ned på vores terrasse og valgt ikke at sige noget eller gøre noget - så vi fejede skidtet op og plantede kaktussen i vores eget bed. Sådan. 

Så døde min elskede hårbørste som jeg købte i USA i 2009..... It manden var så sød at købe en pink ny børste med hjem til mig fra Danmark :)

Sådan kan man også arbejde i Spanien.....NO WONDER at landet er på vej ud over kanten økonomisk.....de her mennesker har nul morale hvis du spørger mig!

It manden laved min iphone om til en rød iphone....

SÅ FIN da den var færdig - desværre virkede den ikke..... efter en tur hos en som kunne fikse den, er bagsiden nu rød og forsiden hvid med en rød knap. 

Endnu en lille udlejningsdetalje.....

Jeg lægger ting fra hoteller i æskerne som gæsterne må bruge. Sæbe, parfume, shampoo osv. Også prøver fra blade og butikker ryger i.

Sådan så Juletræet ud i år (sidste år) - Jeg syntes stadig ikke der er nok pynt på men det er jeg vist ene om at syntes. Det var første gang nogensinde jeg holdt jul med en kæreste - det var faktisk okay :)

Vores lille nytårsaften som vi holdt os It mandens forældre på deres gård. De var ikke hjemme. Vi spiste spareribs med bernaice sovs og kartofler og cold slaw og masser af alkohol. Så klædte vi os ud - jeg hoppede i It mandens tøj og han i mit, altså i kjole, mascara og ørenring. Det var hyle skægt og vi blev mega stive..... alternativet havde været flere forskellige fester som alle var enten med single mennesker eller med børn og par = det gider jeg simpelthen ikke!!

Nå, klokken er mange - jeg må heller stoppe og komme i seng. Har også ondt i lænden af at sidde for længe her i stolen. Klokken er 00.10.....

Håber min næste opdatering er mere hmmm fremtidsminded.

Andenhånden eller....

Har siddet og lagt ting til salg på forskellige salg sider hernede i Spanien som er lidt tilsvarende Den Blå Avis og Gul og Gratis i Danmark. Den ene af dem hedder Segundamano - altså anden hånd aka overskriften

Det er noget af et stykke arbejde at gøre det i DK men endnu mere krævende hernede, fordi deres sites er så ja, Spanioleragtige men hvis jeg kan få solgt noget, så er det jo bare SKØNT og helt klart tiden værd.

Min kæreste syntes det er mærkeligt at jeg vil lægge ting til salg som feks. koster 5€ hvilket er svarende til 37 Dkr, men jeg tænker at penge er penge uanset om de kommer som Euro eller Kroner og jeg kan godt bruge dem, uanset hvad.

Vi har været ude og se på en Nissan Micra fra 1997 til mig, den er virkelig virkelig falmet i lakken men ellers rigtig pæn og velholdt. Hernede er det sådan at biler der holder for længe i solen får mat lak som med tiden krakkelere og falder af. Som Dansker har du måske aldrig set det, men det ser lidt ud som når man er blevet solskoldet og huden bagefter skaller af, her er det så bare maling der skaller af.

Indtil videre har vi fået bilen ned på 600€ (4475 dkr) og satser på at vi køber den, så mangler vi bare parkering. Jeg syntes bilen er TOP GRIM men da min kærestes Mor har en identisk i Danmark (i meget bedre stand) så vinder bilen lidt i mit hjerte alligevel - men ja, det er ikke drømmebilen lad mig bare sige det!

Dog er det vigtigste at jeg får en bil, dét har jeg savnet som en sindssyg!!!! Når omregistrereingen og forsikring mv. er lagt oven i, har jeg en bil til ca. 1000€ (7458 dkr) så det må siges at være billig. Når jeg får den eller hvis jeg får den (betaler selv) så skal jeg nok lægge billeder ind.

Ellers går det godt her, vi har bestilt tid hos vores terapeaut i Danmark når vi kommer hjem i slutningen af måneden for at fikse min lejlighed. Det bliver hårdt kan jeg godt love dig for, både at fikse lejligheden men også at være hos hende terapeuten!!

Men det positive er at vores sexliv er blevet SÅ MEGET bedre, som i helt vildt meget bedre og dét tænder mig bare at tænke på det!!!

Her er forresten lidt billeder fra den sidste tid.....

Kæresten har for første gang nogensinde ever købt UNDERTØJ til mig!! Han kendte endda min størrelse......eneste bommer er at Spaniolerne SELVFØLGELIG har deres egen størrelsesguide, så det mest af det han købte passede ikke :( Men jeg vil sige at jeg blev SÅ GLAD for det at tanken alene betyder mere end at det meste ikke passede!! Total luksus mig som ikke har fået nyt undertøj (med mindre trusser fra Lidl tæller med?) i måske 5 år!!

Et billede af en lille babysok som jeg så mens jeg var ude og gå en alenetur den anden dag - jeg blev helt glad da jeg så den, for så var mit observante jeg måske ved at komme igen??

Orangepladsen i Marbella (hvor min ene udlejningslejlighed ligger) søndag d. 10. November 2013 = 23 grader...

Ville koge pasta og kom til at tænde for den forkerte kogeplade så der gik ild i køkkenrullen!!! Dooooooo

Og senere samme dag spildte jeg cola light på mit elskede gulvtæppe i stuen!! Længe leve dansk-smugler-kartoffelmel!!!!

Og så er det godnat herfra :)

P.S: Vi har forresten besluttet os for at flytte (igen) så lige så snart vi har fundet noget at bo i, så flytter vi.

1. November 2013

 - genial overskrift hva!

Men det er altså d. 1. november år 2013 i dag, om en halv timer det d. 2. November år 2013, så jeg vil skynde mig at fælde et par linjer.

Kan høre overboens hund skride rundt på marmor gulvet med sine klør, godt jeg ikke har en pelsbeklædt hund der fælder over alt. Klamt!

Vores udlejer skaber igen problemer, jeg har så meget lyst til at flytte og bare sige fuck dig til ham, min kæreste vil flytte til Ireland og skride fra ALLE Spanioler. Jeg er ikke helt med på den ide kan jeg mærke.

Jeg har endelig opbygget et udlejnings koncept her, jeg er begyndt at tjene penge, få vendt min økonomi og så er jeg faktisk ikke særlig interesseret i at flytte og måske skulle starte forfra fra 0.....et engelsktalende land lyder top lækkert - er nemlig maks træt af Spaniolernes ligegyldighed og stående til med alting. Alt forfalder og det er som om de tænker at det er okay at deres land er på vej lige lukt i en økonomisk afgrund - det magter jeg slet ikke at være vidne til!

Men det positive er jo at jeg kan få gode lejligheder billige, fordi krisen virkelig kradser hernede, så for mig er det god business.

Gad vide hvad det ender med? Vores udlejer er en fusker af værste skuffe, uærlig og nederdrægtig og overholder ikke en eneste aftale!!

Min kæreste er ude at drikke med en dansk ven, igen - jeg ville egentlig gerne med og så igen, gider ikke hans venner, eller den del af vennerne som jeg har dybt mistanke for at være i ledtog med den fede KO der bla. er under mistanke for at stikke os til vores udlejer som de her uærlige danskere naturligvis er bedste venner med. En uærlig spanioler og en uærlig dansker - god kombi! Anyway jeg gider ikke bruge tid på dem, jeg skal vogte hvert et ord jeg siger og det orker jeg ikke.

Jeg er den jeg er og mennesker jeg skal vogte mig for, orker jeg bare ikke. Så jeg blev hjemme - havde det bare været min kæreste og jeg eller min kæreste og jeg og andre mennesker, så var jeg helt klart taget med.

Jeg kommer alt alt ALT ALT ALT ALT for lidt ud - tænk engang det er Julebrygs tid i Danmark i dag og jeg er slet ikke afsted.....WTF!!! Jeg sidder alene en fredag aften og har ikke engang en veninde jeg kan ringe til - hernede har de alle børn og jeg har ingen bil......

Mellem min kæreste og jeg går det godt. Stadig tomt i følelseshallen men ellers går det den rette vej, tror jeg. Har kvalt en strygebunke så stor i dag, at jeg har ondt i håndledet.

Min bums fra sidste weekend er gået i fuld flor og jeg har menstruation, så jeg er bare SÅ LÆKKER! Har forresten meldt mig til et charrity løb for kvinder d. 10. november. Tror det er 4 km men er ikke 100% sikker, har det fra anden/tredje hånds beretning men jeg er klar. Det er mit mål at løbe 4 km uden pause!

Selvfølgelig kan jeg klare det.

Nå, tandbørsten kalder. Godnat

Sommertid til Vintertid

Her til aften er jeg alene hjemme for første gang i måske flere måneder. Jeg er efterhånden aldrig alene mere og jeg savner det helt sindssygt meget.

For nemhedens skyld - eller for dovnskabens så indsætter jeg et brev jeg netop har skrevet til en veninde, det forklare meget godt hvad der sker i mit liv lige nu....


Kæreste Lita

Hvor er det dog SKØNT at høre fra dig!!!

Jeg er også alene hjemme, for første gang i måske 2-3 måneder og jeg aner slet ikke hvad jeg skal lave..... ofte til daglig når vi altid er sammen, XXX arbejder jo hjemmefra, så vi er altid sammen og når vi er det så tænker jeg tit på at hvis jeg nu var alene så ville jeg lave dit og dat og dut men nu når jeg så ER alene hjemme, ja så aner jeg ikke hvad jeg skal lave....

Det har været rigtig rigtig godt med terapeuten - og jeg har slet ikke tænkt på at flytte ud siden hun var her sidst, så det ser jeg som en positiv ting. Det som stadig halter er at jeg ikke ved om jeg elsker XXX, jeg holder utrolig meget af ham, det kan jeg helt klart mærke men jeg ved ikke om jeg elsker ham......det er som om mine følelser er helt lammet. Det er ikke kun mine følelser med XXX det kniber med at mærke, det er alle slags følelser.....det er svært at forklare men det føles bare mærkeligt når jeg prøver at føle noget, så nu er jeg holdt op med at prøve at føle noget og tænker at der nok kommer følelser af en eller anden slags, når der kommer mere ro på alting. 

Det som nok genere mig mest, er at jeg fornemmer at mine Mor ikke syntes at XXX er den rigtige for mig. Har du nogensinde prøve det? Jeg mener, det er selvfølgelig ikke en selvfølge at ens forældre kan lide ens valg af partner, men i det mindste kan de da holde mund om det hvis de ikke er enige ikk? 

Min mor syntes XXX "bruger for meget tid på sin computer" og set fra et alm. synspunkt bruger han også rigtig meget tid på den og set fra et jysk landmands synspunkt så lever han på nettet. Men det ER JO HANS JOB!

Når mine søskende er hjemme, er de hjemme en fredag aften, lørdag og så afsted igen søndag. De arbejder ikke men er blot hjemme i den tid. Når vi er hjemme er vi måske hjemme i 14 dage og så arbejder XXX mandag til fredag ved at sidde med computeren fra kl. 8 til 18 - det er mange timer men det svare jo til at ha et kontor job, hvor han bare gik ud af døren og man ikke så ham før han var hjemme igen. Men fordi han kan arbejde fra hele verden, så har vi mulgihed for at være i DK mens han arbejder og det ser jeg som en luksus og en gave mens mine forældre ser det som om at han lever og gemmer sig bag sin computer. 

Da jeg var hjemme sidst hjalp jeg min mor med at male min storebrors hus en mandag formiddag. I en samtale siger min mor til mig at hun ville ønske jeg havde et rigtig job........ et rigtigt job?

Hvis jeg havde et "rigtig job" så ville jeg arbejder fra 8-18 i Spanien til 4€ i timen og dermed ikke ha mulighed for at hjælpe min mor med at male en mandag formiddag i Danmark......det sagde jeg til hende men hun forstod det ikke - og jeg forstår ikke at hun ikke forstår. 

Jeg tjener jo mere ved at leve som jeg gør og mit job er fleksibelt, ligesom XXXs er. Naturligvis ville jeg ønske der var ting som var anderledes men jeg føler jeg er på rette vej rent jobmæssigt. 

Det er SÅ frustrerende Lita - at ens forældre ikke ser positivt på det man laver!

Nå men ok om det, jeg syntes det er MEGA FEDT at I måske får en ny og større lejlighed! Det er som om alt flasker sig for Jer! :) Det er da bare mega mega luksus! Og faktisk så er det jo et plus at der ikke er et helt nyt køkken i lejligheden, når I nu er sådan nogle madnørder så er det jo skønt at I kan sætte det køkken ind I selv gerne vil ha, med de ting I gerne vil ha - og en 4 værelses lejlighed er alligevel en ret stor lejlighed. Hvor mange kvm er den på??

Send mig endelig billeder hvis det bliver til noget :)



Siden jeg skrev sidst er der sket meget. Jeg fik et mega flip på min kæreste den weekend hvor jeg pakkede lejligheden ned, jeg var så presset og træt efter at jeg i 7 dage i træk havde været oppe kl. 7 knoklede hele dagen og i seng langt over midnat. I de dage havde jeg også fået mega dårlig søvn og så havde jeg alle tankerne med og omkring vores forhold - det kørte slet slet ikke og samtidig var vi i DK så vi skulle jo se at få det til at fungere......jeg orkede bare ikke mere......og så kom dråben da han ringede og vækkede mig for at blive hentede i Albertslund hos en ven piv stiv kl. 2-3 stykker om natten. Jeg var SÅ TRÆT at jeg overvejede at lyve for ham, at sige at bilen ikke kunne starte eller noget......jeg ville at han skulle tage en taxi men min økonomiske hjerne tænkte også at det var dyrt så jeg hentede ham. Mens jeg holdt der kom han ikke ud, da jeg ringede ringede hans gamle lorte telefon ikke - så jeg holder i fucking Albertslund en hverdags aften kl dolk om natten og manden svare ikke på smser eller opkald. Jeg overvejede 300% at køre fra ham.

Da han endelig kom flippede jeg så meget ud som jeg slet ikke kan huske at jeg har gjort i mange mange år. Det var som om alle mine frustrationer og alt mine vrede og alt min sorg og alt min smerte bare kom ud på én gang, på ham. Ja det var måske lidt synd og jeg ved at jeg var ekstraordinær led ved ham, men jeg syntes stadig at han fortjener og fortjente det. At blive ignoreret og overset og glemt i et forhold er SÅ EKSTREMT SMERTEFULDT at jeg slet ikke kan sætte ord på det.

Jeg skreg af min kæreste og sagde at jeg ikke ville mere. Nu var det slut. Jeg ville flytte fra ham. Jeg ville sove og ha ro og stilhed og være alene. At være sammen med ham giver mig mere smerte end det giver mig ro og glæde. Alt det, og meget mere sagde jeg.

Da vi kom hjem gik jeg i seng uden at kysse ham godnat, for første gang i hele vores forhold. Næste dag kunne jeg se at han havde grædt.

Oven i alt det her, aflyste vores terapeut vores aftalte tid, da hun var kommet til at dobbelt booke og af en eller anden sindssyg grund ikke kunne aflyse det andet par. Med hjælp fra en veninde fandt jeg frem til en terapeut som hedder Katrine, skæbnen ville at hun var i Marbella, Spanien på ferie da vi kom hjem og hende har vi efterfølgende haft besøg af to gange her i Spanien.
 - og det har gjort UNDERVÆRKER!!!

Jeg kan 100% sige at uden hendes hjælp, så havde jeg ikke en kæreste i dag. Punktum.

Jeg var der hvor jeg bare ville ha ro og søvn i mit liv - inklusiv bekræftigelse og kærlighed og lidenskab og mange andre ting. Det fik jeg ikke, ingen af delene, så hvorfor være i et forhold?
Hvis jeg var single og alene ville jeg få det hele, af mig selv, eller måske ikke, men så ville jeg heller ikke forvente at få det og sidde tilbage med en daglig skuffelse og en daglig følelse af ikke at få det jeg gerne ville ha.

En af de ting vi har talt om med terapeauten er hvor forskelligt min kærestes og mit kærlighedssprog er. Jeg taler om fremtiden og drømme og ønsker og han taler om her og nu og nul fremtid. Jeg har fundet ud af at small talk ikke er noget han kender til, for ham taler man kun om ting der skal blive til noget, ting som skal ske. Så når jeg har talt om fremtiden og om det hus vi skal bygge en dag - en drøm jeg har men også en drøm jeg godt kan leve uden at få opfyldt - så vil min kæreste ikke tale om det, fordi det for ham er det samme som at nu går vi igang med den drøm.......

Ja SUPER MÆRKELIG måde at tænke på, men det er åbenbart sådan han tænker og det må jeg jo lære at acceptere, hvilket jeg også godt kan, hvis bare jeg VED at det er sådan det fungere i hans hoved!

En anden ting jeg har fundet ud af, som jeg godt viste omkring mig selv men ikke omkring min kæreste er, at mig filter her i livet, altså det filter der er foran mit hjerte og foran min krop er stormasket, forstået på den måde at jeg suger 90% af alt hvad jeg oplever ind, helt ind. Af både godt og ondt.

Læser jeg noget forfærdeligt kan jeg bruge dage på at tænke over det, føler jeg noget kan jeg bruge dage på at tænke over det osv.

Min kærestes net er så finmasket som en te-si!! Næsten ingenting når igennem til hans hjerte, sjæl og følelser. Dvs. når jeg siger noget, så når det næsten aldrig igennem. Han er super god til at sige til sig selv: Dét kan jeg ikke gøre noget ved (feks. krigen i Syrien) så derfor gider jeg ikke tænke mere på dét og så tænker han ikke mere på det. OVERHOVED. Never. Bare sådan. Punktum.

Jeg kan jo tænke i et væk over alt muligt og hvis nogen siger noget grimt til mig, kan jeg bruge (år) på at komme mig over det, hvor min kæreste bare tænker: Sikke en nar og så bruger han ikke mere krudt på det.

Jeg siger ikke at jeg ville ønske jeg var 100% som ham, men jeg ville ønske at jeg var MERE som ham, mere hårdhudet, mere finmasket i mit filter.....

Nu er vores udfordring at min kæreste skal lukke mere op, og jeg skal prøve at lære at bruge mindre tid på de ting som ikke nødvendigvis fortjener min tid og det er svært. Rigtig svært. For os begge.
Men lige nu fungere det godt - faktisk fungere det så godt at jeg er bange for at rose min kæreste, for jeg er bange for at han så vil tage det for givet og falde tilbage i den gamle rille og SÅ skrider jeg. That's for sure.

Jeg orker ikke at leve sådan igen.....så det går godt mellem os, stille og roligt men mine følelser er stadig manglende, måske ikke manglende men jeg har ikke sug i maven og jeg ved stadig ikke om jeg elsker ham. Jeg føler ikke mere at han er som en bror for mig, men jeg har heller ikke sug i maven og afsavnstanker - men så igen, vi er heller aldrig fra hinanden.....så det hænger nok lidt sammen.

Det som irritere mig mest i øjeblikket er, at min mor er begyndt at give (slet skjulte) hentydninger omkring hvorvidt min kæreste er den rette for mig - se ovenstående brev til Lita. Det er som sådan også okay at min mor stiller spørgsmålstegn ved mit valg af kæreste, men når jeg så fastholder at jeg syntes han er den bedste for mig, så syntes jeg ikke det er okay at forsætte. Det er som om min mor syntes at jeg burde få et par børn, med min kæreste og går det så ikke (mellem os) så er det jo ikke en katestrofe for så HAR JEG JO FÅET BØRN. Det er som om det at få børn, for mig mor er alfa og omega.

For mig er det hip som hap. Jeg er 100% okay med tanken om at jeg måske aldrig får børn. Måske jeg vil græde over det når jeg bliver ældre eller hvis det var fastlagt at jeg aldrig skulle eller ville eller kunne få børn, det kan jeg jo ikke sige på nuværende tidspunkt, men for mig er det en okay tanke at skulle leve de næste 40 år uden egne børn. Men for min omgangskreds er det som om jeg er sindssyg fordi jeg ikke ønsker børn.

Min veninde Anika har fået en dreng og hun troede han kunne passe ind i deres liv men nu kan hun se at de har måttet planlægge deres liv efter ham - hun siger ikke direkte at hun har fortrudt, men hun siger at hvis hun havde vidst hvor hårdt det var, så var han ikke blevet til........ og da jeg samtidig heller ikke er skruk, ja så ser jeg ingen grund til at kaste mig i grams med at få børn med en kæreste jeg ikke er 100% sikker på......

Jeg vil heller elskes 100% af min kæreste end at undvære 100% kærlighed fra min kæreste fordi vi fik et barn sammen. Total egoistisk men sådan tænker jeg. Jeg vil hellere elskes end jeg vil ha børn.

Og nu, nu vil jeg børste tænder og gå ind i sengen og sove. Om et par timer kommer min piv stive kæreste sikkert hjem. I nat er også natten hvor vi går fra sommertid til vintertid. Gad vide hvor jeg er om ét år fra i dag??

P.S: har forresten forstadiget til en giga mega øm rød bums på hagen........blot til info....

Den dér Kærlighed...

Der er noget jeg må indrømme, over for mig selv og her på bloggen. Og inden jeg går igang, så skal du vide at det har taget mig LÆNGE at komme hertil!!! Og jeg er stadig i tvivl.

Jeg tror ikke jeg elsker min kæreste.

Sådan, nu er det både sagt og skrevet. Jeg tror ikke jeg er forelsket i ham mere, det er som om alt i mig er tomt og glat og hult. Jeg kan intet mærke, intet føle og jeg ved ikke om det er godt eller skidt.

Det er kommet gradvist, tror sidst jeg havde sug i maven når jeg tænkte på ham, var tilbage i maj måned, jeg kan huske jeg undrede mig over at det var længe siden, eller i hvert fald bed mærke i at det var længe siden jeg havde haft sug i maven når jeg tænkte på ham.

Han sagde jo aldrig at han elskede mig, at jeg var smuk, dejlig, sød, fantastisk, lækker - ja eller dum. Han sagde og siger aldrig noget hvor der ligger følelser bag og jeg kan ikke find ud af hvad jeg skal ligge i det. Jeg vidste fra day one at han var et betragtelig meget mere stille menneske end jeg og at vi ser meget forskelligt på samme ting, men det er jo ikke nødvendigvis en dårlig ting. Jeg kunne måske godt geare ned i ny og næ, så at være sammen med et menneske der virker som en klippe har jo masser af åbenlyse fordele.

Men der er jo også ulemper og det er bla. at vi var kærester i halv andet år før han sagde han elskede mig, og fordi jeg havde håbet på at høre det så længe, så var det en total fesen følelse, eller måske ikke fesen, men det var en meget mærkelig følelse da han sagde det, for det var nærmeste ingen følelse til stede. Det var bare en slags konstatering. Så, nu sagde han det. Det var dét videre. Sådan cirka var det.

Jeg har længe gået og tænkte på at jeg skulle se at komme til at elske ham igen, jeg har forsøgt på livet løs, gjort alle mulige søde ting for ham i håb om at få noget igen. Købt små gaver til ham - ikke for at købe ham men for at vise at jeg holder af ham og tænker på ham og at han er i mine tanker. Jeg har virkelig VIRKELIG arbejdet på at få mine følelser tilbage!!

Samtidig har jeg også været utrolig åben - syntes jeg selv - omkring hvad jeg savner i vores forhold. Feks. at jeg savner at han laver lyde når vi har sex, så jeg ikke bare knalder en stiv pik på en tavs krop. At jeg savner at han røre ved mig i hverdagen, altså i løbet af dagen. At jeg savner handling, action. Jeg har talt og talt og talt og det er som om han høre mig men ikke gør mere ved det.

Jeg har prøvet at tale om fremtiden, hvis han ønsker en fremtid med mig må han jo elske mig var min egen "logisk" konkelution men på trods af at jeg har talt om alt lige fra babyer til bryllup, forlovelse, fremtidig hus, drømme, fantasier osv. så har jeg aldrig fået noget retur. Han har svaret når jeg har spurgt men han har ikke selv taget emnerne op og det lyder aldrig som om det har hans store interesse.

Til sidst er det komme dertil hvor jeg simpelthen må ha nogle konkrete beviser på at han elsker mig. Host op! Giv mig noget sindssygt dyrt, en diamant, en bil - et eller andet som er så stort og vildt at det skriger kærlighed........
 - men da jeg så tænkte mig om, kom jeg frem til at jeg ikke engang gad ha en diamant af ham, for så var jeg ligesom låst, bundet og når jeg nu valkede i mine følelser, så havde jeg bestemt ikke brug for at føle mig låst. Jeg havde endda ikke længere lyst til at blive gift, så jeg stoppede med at tale om smykker. Jeg ønsker mig heller ikke en bil kom jeg frem til, for hvis vi så gik fra hinanden ville jeg også miste den.

Og så var det at tanken om at være alene igen, startede med at komme. Det tog mig ikke længe at lægge en plan B for hvad der skulle ske med mig og mit liv, hvis jeg ikke længere er sammen med min kæreste. Nu bor jeg jo i Spanien, jeg har ingen gård i Jylland eller lejlighed i København, jeg har ingen bil - ja faktisk har jeg ingenting tilbage i Danmark.

Så min plan blev at jeg ville blive i Spanien, i hvert fald en udlejnings sæson mere, tjene alle de penge jeg kan, spare spare spare og så se hvordan livet ser ud. Lige nu er mine bedste indtjeningsmuligheder i Spanien. Jeg kan ikke tjene samme mængde penge i Danmark som jeg pt. tjener i Spanien og at komme hjem som arbejdsløs, uden bolig og uden kæreste ville så absolut være nedturen over dem alle, at komme hjem med mindre end jeg tog afsted med.

Jeg har længe længe prøvede at leve livet med to planer. En Plan A = Livet sammen med min kæreste og Plan B = Livet uden min kæreste. Jeg prøvede og prøvede og gjorde ALT hvad jeg kunne for at kommunikere at jeg følte der manglede ting i vores liv sammen, i vores forhold. Men intet skete der. Intet. Og mine følelser er ikke komme igen.

I sidste uge havde vi en disskussion og jeg endte med at græde helt vildt. Det er en lang historie men kort fortalt har min kæreste og jeg givet et tilbud til et firma han arbejder for, om at blive udstasionered i Miami, USA. Firmaet var længe om at vende tilbage og da de endelig vendte tilbage, kontaktede de kun min kæreste pr. telefon, på trods af at vi var to personer der havde fremsendt forslaget til to andre personer. Så en 4 personers kommunikation bliver skåret ned til at én person kontakter min kæreste - det i sig selv kunne jeg måske leve med, men jeg kan ikke leve med at jeg sidder og lytter med på samtalen og en af hovedgrundene til at de ikke vil sende os afsted er at de 1. helst vil ha min kæreste 2. jeg må gerne tage med og lave "hvad jeg end laver" (PR) men de vil ikke betale for mit arbejde. 3. De kan ikke lide mig - ikke nok med at de ikke kan lide mig, de bliver dybt dybt personlige og siger bla. "Deirdre-Ann sidder i skyggen og går i dunjakke, det går ikke i vores koncept" eller denne her "Hun er sød på sin egen mærkelige jyske måde men passer ikke ind i Miami" - jeg som har boet i USA og i hvert fald mere end dem ved noget om USA og Miami, passer ikke ind - men det som de mener passer ind køre lige nu med underskud.....

De var så personlige og nederdrægtige og min kæreste sagde ikke ét eneste ORD for at beskytte mig. Ikke ét ord. Nada. Nothing. Når jeg tænker på hvad jeg har gjort for ham, for at beskytte ham og hvad jeg har gjort for at forsvare hans navn og omdømme når andre har talt grimt om ham, så er jeg endnu mere chokeret i min grundvold over at han ikke sagde at dét og dét er direkte forkert!!! Bla. blev der også sagt" Der findes ikke større modstandere af vores øvelser/koncept end Deirdre-Ann" - det passer jo bare overhoved ikke!!

Hvorfor skulle jeg bruge mit netværk til at hjælpe deres firma, hvis jeg hadet det? Det hele er noget indviklet lort og jeg er virkelig virkelig ked af at min kæreste ikke stod op for mig, dækkede min ryg. I min verden er det dét kærester gør. De har hinandens ryg når ingen andre har. De er der altid. Men ikke min kæreste.

Jeg sagde til ham at hvis det nogensinde skete igen så ville jeg forlade ham øjeblikkeligt. En ting er at være alene og få en dybt personlig sviner, så ved jeg at der kun er mig selv til at forsvare mig selv, men at få en sviner når man er i et forhold og bare se at ens kæreste sidder passivt og ikke siger så meget som én eneste lyd til forsvar, dét er hjerteskærende kan jeg love for!

Jeg græd en hel dag - det var bare dråben. Udover at jeg fik personlige slag på min person og mit navn da jeg fik afslag fra Jordemoderstudiet, jeg fik også en personlig sviner da jeg skulle sælge gården og igen fra min udlejer i København og nu igen fra det her firma - jeg magter simpelthen ikke mere. Jeg vil ikke finde mig i at flere mennesker taler ned om mig og min person. Jeg tillader det ikke. Slut.

Hvis min kæreste ikke vil forsvare mig, så er det fint, men så vil jeg også hellere være alene, så jeg ved hvem der er der til at forsvare mig når ting sker.

Det endte med at jeg græd helt vildt meget mens jeg gjorde min lille udlejnings lejlighed klar. Jeg satte mig i sofaen og tænkte over livet og overvejet hvem jeg skulle ringe til. Jeg har ikke fortalt noge om min Plan B, da jeg selv er SÅ MEGET I TVIVL omkring mine følelser og omkring alting, at jeg ikke vil dele ud af min tvivl før jeg selv vidste noget. Den eneste jeg havde lyst til at tale med var min lillesøster i Paris, men hun havde netop sendt mig en sms om at hun var på cafe med en eller anden der skulle hjælpe hende med at få en bolig.

Så jeg sad lidt og tænkte og græd og så ringede jeg til min kæreste som var hjemme i vores egen lejlighed og fortalte ham hvordan jeg syntes vores forhold var. Jeg fortalte ham at jeg var træt af at være den eneste der taler i vores forhold. Jeg taler og taler og taler og fortæller og fortæller om alt lige fra hvad jeg føler der mangler, til drømme, håb, fremtid, ønsker, tanker og oplevelser og jeg får ALDRIG noget tilbage.

Jeg fortalte ham hvor mange gange om dagen jeg gik forbi ham, strøg ham i håret, vippede til hans fod, smilede til ham osv. og han gjorde ALDRIG noget igen, på trods af at jeg havde fortalt ham det måske ikke 1000 gange men så i hvert fald 20 gange.

Han blev helt chokeret og syntes let ikke han kunne genkende billede, han syntes vores forhold gik godt. At vi havde det så godt sammen - og jeg er enig. Vi har det super super godt sammen, som venner. Som en bror eller en søster men ikke som kærester. Der er intet inde i mig som rotere når jeg kikker på ham, når jeg kysser ham, har sex med ham eller siger at jeg elsker ham - så nu er jeg holdt op med at sige at jeg elsker ham og jeg er holdt op med at lægge op til sex.

Vi er det PERFEKTE MAKKERPAR men vi er ikke de perfekte kærester. Enten har jeg aldrig været forelsket i ham, eller også er mine følelser forsvundet og ligesom Kaptajn Hook fra Peter Pan ikke kan finde sine Happy Thoughts og flyve, så kan jeg heller ikke finde mine kærlighedstanker og følelser.

Jeg er parat til at give ham alt, bare jeg kan få lov til at slippe for at føle mig fanget i et forhold hvor jeg giver og giver og giver og får nul og niks igen. Jeg er drænet hver dag når jeg går i seng og træt når jeg står op - jeg ved ikke hvad jeg skal gøre ved mit liv, udover at jeg ved at jeg skal på rette kurs igen. NU.

Vi talte længe sammen den dag og jeg sagde det som det var at jeg ikke kan komme videre alene, hvis vi skal give det én chance mere så var det os begge to der lagde 200% i vores forhold og så fik vi noget hjælp til at komme videre. Sammen fandt vi en par-terapeut som vi skal se d. 15. Oktober i Århus og derefter - hvis der er grundlag for det - forsætte med at tale sammen med via skype.

Jeg er mega mega meget i tvivl om det vil virke og om hjælpen kommer tids nok. Min kæreste er sur på mig over at jeg har gået med det alene og ikke fortalt ham om at jeg tvivlede, men hvad vil han at jeg skulle sige? Skulle jeg sige i maj måned at jeg tvivlede på at jeg elskede ham? Hvad havde det gavnede når jeg end ikke var sikker selv?

Lige nu er jeg ikke særlig glad for mig liv. Lad mig bare sige det sådan.

Sidder for første gang alene - altså helt alene uden familie og uden kæresten - i min elskede Penthouse Lejlighed i København og lytter til livet på gaden og tænker på om jeg kan leve i udlandet og undvære atmospæren som findes her i København?

Jeg savner at være alene. Vi er sammen hver evig eneste dag - han går end ikke på kontoret mere, dvs. jeg er ALDRIG ALENE til at kunne tale med veninderne - jeg er ALDRIG alene hjemme og jeg har ALDRIG Deirdre-Ann tid mere. Jeg føler jeg kvæles, og at det er min egen skyld.

Jeg burde ha pakket halvdelene af lejligheden ned på nuværende tidspunkt men det er ikke sket. Jeg kørte fra Jylland kl. 07.55 i morges og var her med maling og flyttekasser kl. 13.00 og siden da har jeg intet lavet. Bare prøvet at finde mig selv. Og at genfinde stilheden.

Og hvordan slår man op med en fyr der på alle punkter et et godt menneske, en god ærlig og sød kæreste? Jeg har ikke muligheden for at trække Røvhuls-Kortet - jeg er 100% ved at forlade et 100% godt menneske fordi JEG føler der mangler noget. Sikke et menneske jeg er!

Kære Hr. Gud, hvad skal der blive af mig?

En Æra Er Forbi....

"Og sådan gik det til, at pige fra landen, som flyttede til byen og blev væk for alt og alle inkl. sig selv, skrev under på overdragelsesaftalen og solgte sin gård....."

Cirka sådan ville der stå i et eventyr hvor jeg var hovedpersonen. Dog er mit liv ikke et eventyr og der er ikke nogen happy ending, men det er dog korrekt at jeg netop har skrevet under på salgs papierne og solgt gården til min forpagter.

Præcis kl. 18.47 den 9. September 2013, efter 14 år, 1 måned og 11 dage som Frøken Gårdejer skrev jeg under på et salg, der i bedste fald skaffer mig et eftermæle på 38.000 kr i økonomisk gevinst men som mere realistisk skaffer mig et stort rundt 0 på bundlinjen når alle regningerne er betalt.

Det er en meget mærkelig følelse, tom nærmest.

Jeg sendte et billede af underskriften til mine nærmeste veninder og til min kæreste - og skrev, som i titlen her: "En æra er forbi" og ved du hvad han skrev tilbage, min kæreste? Han skrev: "Yes, godtvdu er igang med en ny allerede :-)"

Det er jo meget sødt på én måde - men come on, jeg har netop skrevet under på salget af min GÅRD og that's it??

Så ringede jeg til min Mor, som cuttede mig af på telefonen fordi hun dels er i Italien på ferie med Far men mest fordi "telefonen bankede på", altså en anden - og sikkert mere vigtig - person ringede.

Så jeg gik ud i mine forældres skur og kikkede efter øl - de eneste øl de havde var Rød Royal Classic, så nu er jeg igang med min 3 Rød Royal og klokken er 20.17. Jeg er alene hjemme hos mine forældre, min yngste lillebror har fået sin B-Licens (tror jeg det hedder) og mangler nu kun ét licens mere før han kan træne Champions Leauge hold, hvilket er hans mål - lige nu er han ude og træne et hold hos en af Danmarks bedste klubber. MIn ældste lillebror er på arbejde i den Kvickley hvor han har fået arbejde efter at han blev udlært som butiks trainee - ham er jeg ret bekymret for. Han er ikke en selvstartende personlighed og han arbejder kun i den butik fordi de tilbød ham job, ikke fordi han egentlig gerne ville. Jeg ved ikke hvad der skal blive af ham - han er så stille og forsagt at jeg end ikke kender hans drømme, ønsker og håb for fremtiden - udover at han gerne vil ha en Ferrarie men så igen, vil alle drenge ikke det?

Personlig syntes jeg det er en lorte bil, udover farven.

Jeg vil bare gerne ha en bil - har jeg fortalt at jeg har afleveret pladerne på min elskede Golf? Efter 16 års tro, stabil og fantastisk tjeneste måtte hun lade livet pga. rust. Jeg havde det okay med det på dagen faktisk, men bagefter - bagefter har jeg fortrudt noget så fucking meget!!! Jeg har nu officielt INGEN BIL - dvs. jeg har stadig min Fiat 600 fra 1963 (eller er det 1964? Lige nu er jeg sku i tvivl!) men den er ikke beregnet til at køre daglig kørsel i.... så nu ejer jeg ingenting. Nada. Nul. Nothing.

Og nu er jeg STUCKED i både Danmark og i Spanien fordi jeg ingen bil har - jeg kan ingen steder komme og jeg kan ingen steder køre. Jeg kan bare være dér hvor jeg bor. Pølle.

Hmmm hvad har jeg mere lavet EFTER at jeg sløjfede titlen som GÅRDEJER på mit visitkort? (Ikke at det nogensinde har været skrevet på - er ikke just mit stolteste øjeblik, den dag jeg blev det) Jow jeg har lavet pastasalat til mine små brødres madpakke i morgen.

Fuldkornspasta med fetaost, bacon, kyllingestykker og pinjekerner svitsede i honning på panden. Nu skal det blot køle og så skal de ha det med i morgen i en madkasse sammen med lidt salat og en flaske vand - så kan jeg ikke gøre mere for dem, for i morgen kl. 16 flyver jeg ned til min kæreste (som stadig er tavs) i Spanien og knepper ham for hårdt med min nyhøstede mis!

Var inde hos tissekonehøsteren i morges kl. 09.30 - prisen for en omgang sugaring, altså hårfjerning med sugar koster nu knap 500 kr!!!!!! Jeg gav 500 kr og fik 15 kr retur.....det er fucking optrækkerri!!! Jeg burde SÅ MEGET selv starte et høstfirma op!!!!!

Tænk lige på hvor mange tissekoner der findes som gerne vil ha fjernet hår økologisk og uden tilsætningstoffer og uden at få røde klamme pestligende knopper som skræmmer enhver mand væk? Der er SERIØST mange tissekoner out there!!! Og jeg kan både se og lugte pengene i foretagende.....

Nå, men som skrevet, en æra er forbi - ikke mere hårdt arbejde, ikke flere terminer, ikke flere vandregninger selv om vanduret er pillet af, ikke flere tåre - ikke flere blommer og ikke flere timer siddende med benene dinglende ud af lugen på høloftet mens jeg drømte mig langt væk - nu er jeg langt væk og sjovt nok, mærkeligt nok eller tankenvækkende nok, så er lykken heller ikke dér, her eller ja måske den er i fremtiden?

Så kom min poetiske lillebror hjem, den yngste og han siger til mig - da jeg fortæller ham at jeg har solgt gården - En fodboldtræner, en kendt en siger "Don't think about the past, you can't change it. Live in the present and think of the future"
 - er min lillebror ikke dejlig? Sød og poetisk og kun 20 år gammel (for under én måned siden)

Øl #5 netop drukket.

Livet er mærkeligt og om lidt går jeg i seng.

Godnat fra én Æra og i morgen, ja så starter en ny - gad vide om den er god, også om 14 år, 1 måned og 11 dage?