mandag den 18. august 2014

Blogpost fra 10.000 Meters Højde!


I skrivende stund er det Søndag d. 17. August 2014 og klokken er 22.11. Jeg sidder i Ryan Airs fly fra Aarhus til Malaga. Ved siden af mig sidder en Araber som har så ekstremt meget parfume på, at det svider i mine næsebor ligesom hvis man har trukket vejret under vandet!

Hver gang han bevæger sig, så kommer der en duns over til mig, jeg kan næsten ikke holde det ud. Vi lander først om 1 time og ca. 30 minutter. Add!

Jeg skriver dette her i et word dokument på min computer, da jeg ikke kan komme på nettet med Ryanair.

Jeg rejste med It manden til Danmark i onsdags for at hjælpe min lillebror med at få hans 21 års fødselsdag op og stå. Den blev afholdt fredag d. 15. August. Da vi ankom onsdag aften havde han ikke fået fat i stole, musik, fadølsanlæg, fået tømt garagen, købt ind eller noget – det eneste han havde gjort var at invitere en masse via FB.

Helt op til samme dag som festen var, lød antallet af gæster på et sted mellem 9 og 50 personer….. længe leve ungdommen og folks mega dårlige opdragelse til at vende tilbage!! Det viste sig der kom 47 mennesker til spisning kl. Ca. 19.00 og samtidig lovede metrologerne tordenvejr, regnskyl og vindstød af orkanstyrke og festen skulle afholdes delvist i mine forældres garage og så i et par pavillioner udenfor…..

Som du kan se på billederne, endte det med at blive en rigtig god fest og alting klappet, men jeg arbejdede også fra kl. 08.00 til 01.30 torsdag og igen fra kl. 08.00 fredag til ca. En time før gæsterne ankom, hvorefter jeg gik over til servering mv. Da klokken ramte midnat fredag aften måtte jeg kapitulere. Jeg var så TRÆT at det summede i mine knæ.

Inden vi tog af sted til Danmark, havde jeg brugt 24 timer på at gør en af mine udlejers mega Spanioler agtige lejligheder klar til udlejning. Jeg fik nøglerne torsdag kl. Ca. 14 og næste dag kl. 16.00 tjekkede første hold gæster ind. Lejligheden var SÅ beskidt at det var helt skræmmende og som du kan se på billederne var sengetøj, lagner mv. Mega mega klamme….

Da første hold gæster tjekkede ud, stod jeg på hoved fra kl. 11 til kl. 16 hvor næste hold tjekkede ind, altså samme dag. Her forsøgte jeg at få lejligheden til at se mere indbydende ud – om det lykkes ved jeg ikke, men lejerne trode de havde lejet min lejlighed, som jo er über lækker ned til mindste detalje og med tagterrasse og 3 værelser men den som de havde lejet lå ved siden af og er en 2 værelses lejlighed med to senge, et bord, 4 stole, et sofabord og en mega klam stof sofa…. Selv i køkkenet var der ikke 2 ens glas og viskestykkerne lignede noget jeg ville bruge til at vaske bil med!!

Så jeg håber et eller andet sted ikke at de lægger en review for så hænger den på min profil og dermed mit navn – men det er jo ikke min skyld at russerne ikke kan se forskel på to profiler.

Men altså, da de tjekkede ind var lejligheden SÅ ren at man kunne slikke gulvet, sengetøjet var mit eget og dermed naturligvis nyvasket, nystrøget og lækkert til mindste detalje. Håndklæderne var også mine egne og dermed fri for pletter og igen naturligvis foldet korrekt og så de så endnu mere indbydende ud. Prisen er selvfølgelig også sat derefter. Dvs. Den er betragtelig billigere end min egen – som i øvrigt er udlejet frem til 3. Oktober, ikke med en bookning men med flere forskellige og en masse gode penge – som ville være endnu bedre hvis jeg havde flere bookninger eller et fuldtidsjob, så jeg kunne la være med at bruge af indtjeningerne og dermed lægge det hele til side….. det kan jeg ikke nu, da det næsten er min eneste indtægt og dermed bliver jeg nød til at plukspise af dem og så er det lidt en ond cirkel jeg aldrig kommer ud af…… L

Men som du måske kan forstå, så var jeg ret kvæstede da jeg ankom til Danmark for at arbejde mere non stop – og i går lørdag og i dag søndag har jeg så brugt på at rydde op efter festen. Jeg lander kl. Ca. Midnat og skal så gå ud til min bil, køre en time hjem og så sove sove sove og herefter op og gøre rent i min egen lejlighed som har været udlejet i 2 uger. Gæsterne rejste vistnok i torsdags men har booket frem til søndag. Anyway, de næste tjekker ind i morgen mandag kl. 16.00 så jeg har mega fucking travlt!

It manden havde to møder torsdag i Århus og et fredag og lørdag morgen kørte jeg ham til bussen mod København hvor han skulle over og besøge sin ven. I næste uge skal han arbejde hos et fitness center i København og så kommer han hjem onsdag aften. Personligt kunne jeg godt bruge lidt mere tid alene….. savner at være bare mig mig mig.

Jeg er gået for alvor i krig med min bog, men skriveriet er så gået i stå pga. Den nye lejlighed som jeg har indrettet for min udlejer (og hvor jeg får 25% af indtægterne, hvilket ikke er helt nok i forhold til arbejdet men lige pt. Er det ok når det er for at komme i gang = på sigt tjene flere penge) og så igen pga. Turen til DK.
Så når jeg har gjort rent i morgen, så skal jeg bare skrive hele mandag aften og hele tirsdag og så det meste af onsdag, når først IT manden er hjemme får jeg slet ikke skrevet noget. Jeg kan ikke koncentrere mig når han er overfor mig og fra torsdag kommer hans kollega sikkert og sidder på kontoret sammen med ham og så får jeg slet slet SLET IKKE lavet noget med mindre jeg flytter mig selv fysisk ud af rummet og væk, men hvor?

Mit mål er at bogen skal sendes til korrektur når jeg tager til Østrig til min lille nyfødte nevø’s barnedåb d. 27. September. Jeg VED at alle vil sige noget i retningen af ”hvad laver du så Deirdre-Ann….?” og jeg VED at jeg vil være i tvivl om hvad jeg skal sige, da jeg ikke selv føler jeg har et rigtigt arbejde, men hvad  er et rigtigt arbejde egentlig?
Jeg er nok opdraget med at det er 8-16 og så hjem, men sådan et job har jeg jo haft da jeg arbejdet i Dansk Supermarket. Det var pisse hårdt og pisse fedt rigtig længe, men når lønnen ikke matcher de hudrede af timer du lægger hver evig eneste uge og måned, så dør gejsten på sigt. I Dansk Supermarked hedder det ”Ledelse under Ansvar” og det betyder ganske enkelt at hvis du som leder syntes du kan klare dine opgaver på 3 timer pr. Uge så gør du bare det og holder fri. Lønne er den samme som hvis du bruger 85 timer pr. Uge – hvilket jeg ofte gjorde. Da jeg stoppede 14. December skulle jeg afspadsere 6 måneders overarbejde…. Som jeg meget hellere ville ha udbetalt og var jeg ikke stoppet havde jeg aldrig fået lov (tid) til at afspadsere dem. Så et rigtigt arbejde får jeg nok aldrig igen med mindre jeg også får en løn der matcher – hvilket jeg nok ikke kan gøre mig selv værdig til, da jeg jo ikke har så meget konkret erhvervserfaring.

Når man som jeg arbejder freelance og feks. Passer facebook grupper, info mail og hjemmesider for forskellige mennesker, så har jeg jo ikke så meget konkret at lægge frem, det er bare mine ord i en ansøgning som ikke kan bakkes op af en tidligere arbejdsgiver og jeg kan ikke sige at jeg har arbejdet dér og dér for jeg har kun arbejdet for mig selv de sidste 2-3 år som freelance.

Jeg har jo spurgt Norman om jeg ikke må give et tilbud på at administrere hans boliger, jeg ved kun at han har en i Danmark, en i Spanien og en i Schwitz, men han har ikke vendt tilbage hvilket er mega mega MEGA naller. Jeg gad virkelig godt stå for at vedligeholde OG udleje hans boliger når han ikke selv bruger dem. Jeg er mega god til det jeg laver og jeg har færre udgifter ved at administrere andres boliger, så det er sundere for min økonomi, selv om det naturligvis er sjovere at passe sine egne boligere, eller ikke sjovere, det er bare skønnere at ALLE pengene er mine, frem for at det kun er feks. 25 eller 30%

Så jeg ville virkelig ønske at jeg kunne få flere lejligheder og boligere at administrere – eller et job hvor jeg kunne få en fast indtægt så jeg ikke behøver spise af penge som egentlig tilhøre lejligheden – jeg drømmer også om at få en opsparing igen. Dvs. Jeg har en sådan konto, der står bare ca. 0 kr på den…..

Jeg har hyret en personlig Coach til 5 samtaler af den nette sum af 6000 kr. Det er afsindig mange mange penge, men sidst jeg købte 5 samtaler til 500 kr pr. Samtale fik jeg ca. Nul og niks ud af det, så de penge er ikke givet særlig godt ud. Nu har jeg så købt timer af hende der var min coach da jeg selv læste til coach og hun er mega benhård, hardcore og super super sej! Hvis jeg skulle ønske mig noget, ville jeg ønske mig 5 samtaler mere med hende…… men seriøst det er jo en hel månedsløn at købe timer hos hende og det kan jeg ikke tillade mig lige nu. Måske i det nye år….. I hope.

It manden har besluttet at han ikke vil bo i Spanien mere. Det er jeg både okay med og ikke okay med. Jeg er okay med det fordi jeg ikke syntes man skal bo nogen steder hvor man ikke har lyst men jeg er ikke okay med det, fordi jeg har opgivet ALT i Danmark for at flytte ned til ham pga. Ham. Jeg har knoklet røven ud af bukserne de sidste 2 år for at få min egen virksomhed op at stå (udlejning) samtidig med at jeg har kæmpet mod sprogbarriere, ensomhed, kulturforskelle og det enorme mega store knokelarbejde der ligger i at bo sammen med et andent menneske – det har bare slidt så forfærdeligt meget på mig at jeg slet ikke kan overskue nogensinde EVER at skulle starte forfra igen. Derfor har jeg også valgt at jeg ALDRIG IGEN flytter med som medfølgende kone til It manden eller nogen anden mand. EVER!!

Jeg vil IKKE opgive alt hvad jeg har opbygget for et andet menneske igen, omkostningerne er for hårde og store. Jeg vil gerne kæmpe for at finde en gylden fælles mellemvej, men at lukke og slukke alt pga. Ét menneske, dét sker aldrig igen. Om det var en fejl i første omgang ved jeg ikke, men jeg ved at jeg altid vil drømme om en Penthouse lejlighed……og en lækker bil…….ja min bil var gammel, men den havde kun været ejet af mig og den var mega mega fin og velholdt inden i, det var bare MIN BIL og ikke som nu, hvor jeg har en tidligere udlejningsbil, en Nissan Micra med solskoldninger på lakken og som er ramponeret af udseende, ren men ramponeret.

No more, jeg vil være mig selv lidt nærmere end jeg har været før. Så her omkring 1. September flytter IT manden til Dublin i Ireland. Det er Europas IT hovedsæde in case you did not know. Han har fundet et kontor fællesskab som han vil prøve og samtidig mærke om byen er ham.

Til November skal vi være ude af den lejlighed vi bor i nu og spørgsmålet er så om vi smider alle møblerne ud (vi har 192 kvm) hvilket IT manden syntes vi skal gøre da det er alt for dyrt at transportere møbler rundt i Europa. Eller om vi skal finde en lejlighed hvor jeg skal bo med møblerne. Vi vil gerne ha en billigere husleje end de 1000€ vi betaler nu, og hvis vi skal ha en billigere leje men samtidig plads til alle vores møbler, så skal vi udenfor Marbella by – og jeg bor ikke alene i Spanien ude på bøh-landet. No fucking way.

Så lige nu ved vi ikke hvad vi gør – om vi skal smide dem ud eller beholde dem. Uagtet hvad så bliver jeg i Spanien indtil jeg ved hvad verden ellers byder mig. Jeg tager ikke bare med til Dublin og sidder dér mens IT manden går på arbejde hver dag. Så hellere være pendler kærester og bo hver for sig, hvor jeg har et arbejde og noget at stå op til, frem for at ha ingenting og en helt masse i et andet land.

Skulle det hele ændre sig, feks. Hvis jeg fik arbejde i Dublin eller i Danmark, så vil jeg blot ansætte en til at passe mine lejligheder, eller ikke passe, blot gøre dem rent og så selv lave stikprøvekontrol i ny og næ. Det kan sagtens fungere, det gjorde det da jeg lejet ud i København så naturligvis kan det også fungere den anden vej rundt. Det er blot planlægning og er der noget jeg er god til, så er det orden og planlægning.

Måske vores forhold holder til at være væk fra hinanden i en periode indtil tingene ændre sig. Hvis det gør er det virkelig godt – men hvis det ikke holder, så er det også lige nu okay med mig. Jeg vil gerne IT manden men jeg syntes JEG har arbejdet SÅ MEGET på at få det til at fungere og jeg ser ikke rigtig at han arbejder for OS og for VORES forhold.
Måske han gør, men i så fald er en af de ting han skal lære, at melde ud. Fortælle mig hvad det er han tænker, føler og oplever. Jeg har brug for en som taler til mig og som gerne vil de samme ting som jeg vil. Jeg er ikke skruk, men jeg vil gerne vide om vi er på den vej der leder mod børn og dermed en fælles familie en dag eller om vi ikke er. Lige nu ved jeg ikke hvad IT manden tænker – og han er min kæreste gennem snart 3 år og jeg aner ingenting…. Hvad sker der for det? Hvis han friet til mig nu, ville jeg sige blankt nej. Jeg skal ikke giftes med en som jeg ikke er sikker på – og langt langt mindre skal jeg ha børn.

Faktisk er jeg gået fra at ha de hedeste drømme om et skønt romantisk havebryllup, et lækkert hus og 4 børn til at drømme om at være alene og ha orden i min økonomi. Hele mit indre er trukket sammen og jeg kan ikke rigtig rumme andre mennesker følelsesmæssigt i mit liv.

Hvis vi ender med at gå fra hinanden, så ser jeg ikke mig selv få en kæreste igen. Ja jeg vil finde nogen og kneppe for hårdt men jeg vil ikke ha en kæreste igen. Det er simpelthen ikke det jeg troede det ville være og jeg ville ønske at jeg havde fået denne her indsigt meget tidligere i mit liv i stedet for at bruge så mange år på at gå og drømme om at ha en kæreste – for det at ha en kæreste er jo mega fucking opreklameret og selv om jeg godt vidste at det ville være hårdt arbejde, så vidste jeg ikke at det også ville være mega ensomt.

I don’t do ensom. Slut.

Så hvis jeg kunne vælge mit liv lige pt. Så ville jeg gerne knokle røven ud af bukserne for min lille udlejnings og administrations virksomhed og lave en masse projekter med It manden uden at være kærester med ham, men jeg tror ikke at fremtiden ser sådan ud.

Jeg frygter hvad der vil ske med IT manden hvis vi går fra hinanden. Han er SÅ MEGA GOD ET MENNESKE men han er bare ikke den rette for mig (tror jeg) og hvis det viser sig at det er rigtigt, så vil jeg håbe at han vil finde en ny kæreste rigtig rigtig hurtigt men det tror jeg ikke at han vil gøre, desværre. Og det i sig selv lægger et mega pres på mig, følelsesmæssigt.

Hmmm nu er klokken 23.00.

På onsdag har jeg min sidste coaching session med min fantastiske coach, det er mega naller, jeg har så meget brug for hende til at hjælpe mig videre i alt det svære som jeg ved sker fra nu af og til januar.

Flytning, bog, arbejde, forhold, ikke forhold……. Mon jeg kan klare mig selv? Kan jeg stadig flyde som en piftet gummibåd på et oprørt hav?

Jeg har ændret mig MEGET de sidste par år og jeg vil aldrig fortryde at jeg tog til Spanien, om end at jeg gerne ville ændre omstændighederne omkring min flytning herned.

Men jeg ved ikke hvad fremtiden bringer, jeg ved ikke hvor jeg bor 1. December og jeg ved ikke om jeg har en kæreste når jeg bliver 37 år til næste sommer eller om jeg har en når vi skriver 1. Marts  - der er så mange faktore som jeg ikke ved noget om i min nærmeste fremtid at det kan slå mig helt ud at tænke på det.
Nu vil jeg stoppe og pakke computeren væk – mine næsebor gør ondt pga. Den tørre luft og pga. Den klamme arabers parfumefråseri…… yiiiiiiiiikkkkkkk


Og når jeg er hjemme om ca. 2-3 timer skal jeg huske at sove 5 kvarter i timen, mindst! Mandag bliver LANG.

fredag den 11. juli 2014

En Joke af en Jobsamtale og en Lang Ensom Sommer

Okay, lad mig starte hvor jeg slap sidst. Jeg var til jobsamtale via Skype til et drøm der 100% var mit drømmejob. Head of Hospitality Lab.... ohh yes.

Nå men ultra lang og tragikomisk historie kort, jeg blev interviewet til det forkerte job. Syret ikk? Hver gang jeg sagde noget i samtalen (som foregik på Engelsk) sagde fyren der interviewet mig: Thats not a part of this job bla bla bla - jeg havde siddet klar foran computeren en timer før samtalen startede. Jeg havde printet alt ud lige fra mit cv til min ansøgning til jobopslaget og naturligvis var jeg 200% forberedt og til stede. Det kan ikke siges at modparten var det samme.

Jeg sad ferbrilsk og kikkede på det jobopslag jeg havde printede ud og highlightede ting jeg kunne spørge ind til i en farve og ting jeg kunne tale om med en anden farve og så sidder manden og siger at det ikke er en del af jobbeskrivelsen.... kort historie: Det var den væreste jobsamtale ever! EVER!!

Næste dag fik jeg så en mail hvor i der stod "tak for dit besøg i vores hovedkvarter, alle syntes det var fantastisk at møde dig bla bla bla - du fik ikke jobbet" Jeg var sådan lidt Øhhhhh...... hvilket hovedkvarter? Hvem havde jeg mødt?

Så ikke nok med at jeg blev interviewet til det forkerte job - jobafslaget var nemlig på et job jeg slet ikke har søgt - så får jeg også et afslag som slet ikke er stilet til mig .... jammen seriøst, jeg ved ikke hvordan det er muligt at være SÅ indkompetent og naturligvis drømmer jeg stadig om at arbejde netop dér.... men hvor mange kender du lige der bliver fejl interviewet OG får et forkert afslag?

Jeg tænkte jeg kun havde en chance mere, så jeg sendte hele baduljen til Head of Head og Head i LA, håbede at han ville kunne skaffe mig et re-interview - og ellers se hvor latterligt hans firma var og hvor meget de åbenbart har brug for mig. Ingen af delene lykkes naturligvis.

Just my luck... :(

Nå men så gik tiden jo med at gå og glæde sig til det og med at styrtdykke bagefter.

It manden har fødselsdag d. 28. Juni og efter mange vrede timer alene over at han bare var gået fra mig og efterladt mig med mine tanker, købt jeg en dyr billet til Madrid, kørte i bus til Burgos og fandt ham på ruten og overrasket ham. Det var super hyggeligt og vi tilbragte et par dage sammen i Burgos før han tog videre og jeg tog tilbage - stadig uden at være særlig meget mere klog på vores forhold.

Selve turen derop var også kiks med kiks på - sådan er det bare i mit liv, ting kommer altid i stimer og her er det ofte lort.

Jeg har kvittering på at jeg har købt busbilletter tur retur fra Madrid til Burgos. Da jeg står i Lufthavnen og skal med bussen er jeg ikke på listen og de er ret ligeglade med at jeg har kvittering på at jeg har betalt. Jeg må købe nye (66€ x 2 som så egentlig er x 4 da jeg jo havde købt dem én gang!) Men bussen jeg kan få billet til køre så fra Busstationen og ikke fra lufthavnen, så ind i en taxi til 44€ til Busstationen. Vente vente vente.

Ankomst til Burgos - på ca. 4 timer går jeg 22-25 km og det er rocker varmt. Så ser jeg at It manden tjekekr ind et sted, men lige i det løber min telefon død for strøm, så jeg må trave videre til jeg ser en cafe. Køber en lille flaske vand (25cl) til 2€! Optrækkeri!

Får strøm og kan se at jeg ikke kan gå dertil i dag, så jeg tager en taxi - som koster 57€ så da jeg ankommer til Alberguet er jeg helt blanket af for penge og må skylde Albergue Mor penge indtil jeg har fundet It manden.

Jeg var 20 gange ved at vende om at bare udmattelse og følelsen af at jeg ikke orkede mere....

Da jeg kom tilbage døde min iphone om formiddagen og om eftermiddagen døde min elskede computer. Begge dele røg til reperation i Mac butikken. Da jeg skal vente i 2 uger er jeg ved at dø og kaster mig over at male en kommode alt imens jeg passer info mails for det firma jeg arbejder for via en skod ipad og dutter løs med min finger så den er ved at falde af.

Da jeg så endelig skal hente min computer, kan de ikke finde den...... ja du tror det er løgn men Appel butikken i Marbella havde mistede min Macbook air....... og jeg har den dyreste og længste garanti på og nu ved ingen hvor den er. Pist væk. Jeg var SÅ arrig at jeg var ved at tude i butikken.... oven i dur den nye telefon jeg havde fået ikke - noget med at de har haft en fejlproduktion.... up my arse!

Dagen efter finder de - til deres eget held - min computer og jeg får den igen.

I mellemtiden har Spanien tabt noget så lesterligt i fodbold og en eller anden idiot afreagere på min bil og sparker sidespejlet af som vender ind mod fortovet.... samtidig betaler firmaet som IT manden arbejder for ikke løn før i dag d. 11. juli selv om de fik fakturaen d. 20. juni - det vil sige at jeg heller ikke får løn før..... så jeg er alene, uden computer, med defekt bil og nul cash.....

Nogle gange fatter jeg simpelthen ikke hvorfor jeg forsætter med at leve - det er jo op af bakke hver evig eneste dag. Burde det ikke være nemmere, bare lidt, jo ældre man bliver?

Min revisorregning var på 10.000 kr, min restsskat var på 1500 kr og jeg har tjent knap 60.000 kr i 2013.....ikke at jeg kan mærke at der er sket en stigning på ca. 20.000 kr.

Midt i lortestimen traf jeg en beslutning om at hyre den eneste coach jeg nogensinde har kunnet lide, men som også er hammer hammer HAMMER dyr (1200 kr i timen) hvilket er grunden til at jeg ikke har gjort det før - men nu gjorde jeg det og på en dag betalte jeg over 20.000 kr i regninger inkl. 6000 kr til min coach - så nu er pengene fra Gården brugt op og det blev hverken til en lækker taske eller andet luksus som for evigt ville minde mig om at jeg solgte og blev fri.

 - jeg har forresten stadig ikke fortalt - eller talt med min Gudfar, så man kan sige jeg har valgt at trække strudse kortet. Jeg har stukket hoved i jorden og taler ikke til ham - jeg ringer ikke og han ringer ikke og jeg er 100% sikker på at small town sladder har ladet ham vide at jeg har solgt så nu er jeg endnu mere dødsensangst for at besøge ham. Han slår mig, om ikke ihjel så slår han mig. Måske han kaster ting efter mig. Engang tyret han en gaffel efter mig som ramte mig i hovedbunden. Jeg tør ikke tage derud men jeg har også ondt af ham et sted, han er gammel, 87 år og han er alene. Ingen mennesker burde være alene....

Noget andet, jeg har talte med Norman. Der var en storbrand hernede og pga. den skrev vi lidt frem og tilbage. Han lejer også ud på samme måde som jeg og da jeg lige havde haft min første coaching dag dagen før, var jeg kæk så jeg spurgte ham om han ikke havde brug for en til at styre hans ejendomme for sig - jow han havde tænkt sig at ansætte en på fuldtid. Jeg foreslog naturligvis at han ansatte mig - det ville være så skønt med mere af den slags, det er hårdt arbejde men jeg kan lide det og jeg tjener godt på det når det går godt - håber aldrig jeg kommer til at opleve at det går dårligt igen i mit liv!

Jeg tvivler nu stærkt på at han vælger mig, men jeg syntes selv jeg var ret sej at jeg spurgte. Det var som om jeg kunne alt den dag - det var så kun den dag.

Jeg har lovet min coach at jeg vil løbe 5 km hver dag resten af Juli, so far går det okay. Jeg er mega træt og vil gå i seng nu. Klokken er 22.35 fredag aften.

P.S: Jeg fik forresten en nevø samme dag som jeg talte med Norman. Han bor i Østrig og er søn af min ældste storebror som også hedder Norman. Han er sund og rask og rålækker!

tirsdag den 17. juni 2014

Alene Hjemme...

Tirsdag d. 11. Juni rejste IT manden til Le Mans. Ugen før havde jeg været i Danmark for at ordne ting med min revisor og salget af Gården og mit 2013 regnskab.

I 2012 tjente jeg 49.000 kr efter SKAT. Vildt ikke? Prøv at del det med 365 dage, husleje, mad, forsikringer..... det er så tragikomisk at jeg ikke aner om jeg skal grine eller græde når jeg tænker på det.

Nå, men jeg kom hjem søndag d. 8. Juni kl. 23.55. Næste dag om aftnen droppede IT manden bomben at han havde ændret sine billetter så han efter Le Mans tog på Pilgrimsvandring..... jeg var sådan lidt paf so to speak. Planen var at jeg skulle ha været med til Le Mans en enkelt dag for at se hvordan det var/er når det nu er noget som interesseret ham så meget.

Inden jeg tog afsted havde jeg skrevet et langt brev til ham og sagt at han virkelig skulle til at vågne op, jeg føler ikke at han ser mig, at han høre mig eller elsker mig. At han siger at jeg jo godt ved han elsker mig, er bare ikke nok for mig. Jeg bliver nød til at høre det. Bare i ny og næ. I 2014 har han ikke sagt én gang at han elsker mig.

Jeg var i tvivl om hvorvidt jeg havde lyst til at tage til Le Mans men tænkte at vi jo skulle tale om brevet og om hvad han havde haft af tanker mens jeg var væk, når jeg kom tilbage, og ud fra det ville jeg så beslutte om Le Mans var en god ide.

Det endte med at jeg satte ham af i lufthavnen kl. ca. 08.00 onsdag d. 11. Juni og siden da har jeg ikke set ham. Han kommer måske hjem om en måneds tid. Det er vildt mærkeligt. Specielt den del der gør at han ikke syntes det var nødvendigt at tale med mig om brevet og indeholdet og hans tanker, inden han tog afsted i halvanden måned.

Jeg overvejede om jeg skulle flytte mens han var væk, men det orker jeg heller ikke. Jeg orker ikke at flytte men jeg orker heller ikke at kæmpe mere for mit forhold. Jeg syntes det burde tage to til at få det til at fungere, men jeg føler mig så alene - hvis jeg går har jeg intet ondt at sige om IT manden og når folk spørger hvorfor vi gik fra hinanden kan jeg ikke sige at det er pga. at han er en røv for det er han ikke - jeg kan bare ikke klare at være så alene som jeg er. Så vil jeg hellere være alene alene, single.

I morgen onsdag har jeg en jobsamtale med et af de udlejningssites jeg bruger til at udleje min lejlighed med. Jeg tør næsten ikke håbe på noget - men det er også kun første runde. Jeg plejer bare ikke at være heldig..... som i aldrig men måske, måske det sker i morgen, at jeg går videre og videre og at de ansætter mig? OMG jeg håber! Det ville være drømmejobbet over alle drømmejobs!
 - jeg har end ikke sagt noget til IT mande fordi jeg er så nervøs.

Jeg er også begyndt at skrive på min bog, 54 sider er jeg kommet til men det går ikke så godt som jeg godt gad at det skulle. Jeg kan ikke koncentrere mig 100% selv om jeg prøver. For det første er jeg hele tiden træt og så er jeg sulten og så skal jeg tisse.

Tirsdag morgen efter at IT manden havde droppet bomben om at han rejste videre efter Le Mans vågnede jeg op med forkølelsessår i hele hoved, det har jeg aldrig prøvet før. Normalt kan jeg mærke det før det kommer. Siden da har jeg været på pencilinpiller og de har gjort mig tørstig som en i helvede - og ødelagt min mave så jeg næsten har skidt mig selv ihjel, så måske det også er pga. dem jeg er træt hele tiden?

Har meldt mig ind i et nyt fitness center hernede. De åbner kl. 07.30 hvilket er rocker tidligt for Spaniolere, men det er også rasende billigt, så i morgen vil jeg tage ned og løbe 5 km. Basta. Jeg kan godt. I know it. Så er jeg frisk til jobsamtalen og måske med lidt vilje kan jeg både træne og skrive bog mens jeg er alene...... would be nice!

Men nu skal jeg sove - Godnat

torsdag den 29. maj 2014

Min skænk til 10€

Her er som loved lidt billeder af min fine gamle skænk fra 1948 fra Tyskland. Hvordan ved jeg den er fra Tyskland og lavet i 1948? Fordi det stod bag på den! :)

Lidt utydeligt måske når det er på et billede men når jeg sad med hoved helt oppe i skriften var det tydeligt nok. Har tænkt på at sætte et nyt mærke på, så folk i fremtiden kan se at det var mig der sleb, grundet og malet den.
Før - købt til 10€ i Elviria i Spanien af en Britisk familie fra Blackpool som havde taget den med fra England og herned. Forresten, burde det ikke være svært at lave møbler i Tyskland i 1948? Det var jo efter krigen og Tyskland var skudt sønder og sammen af de allieret..... hmmm..... det havde jeg ikke lige tænkt på, måske det er fake?
Efter at den er slebet, grundet og malet :) Er den ikke smuk?
Jeg har også købt nye stole i en meget bedre kvalitet end dem der var der før

Knopperne har jeg med fra Danmark og malingen er blandet efter farven i knopperne. Inde i skabet ligger der en masse dvd'er, film, bøger, spil, poser osv. til gæsterne. Alle film, bøger og spil har jeg fået gratis af en ukendt men super sød dame i Fuengirola som skrev om det på FB og da jeg var den første der kontaktede hende, ja så fik jeg det hele mod at jeg selv hentede det :) Nogle mennesker altså.....

Og sådan vasker man så gulv, når klamme spanske håndværkere har vadet rundt i ens hus med vådt cement under skoene!!! På knæ, med varmt sæbevand (brun sæbe smuglet fra DK) en grydesvamp og en komfurskraber - fuck det er hårdt og det tog mig 3 timer at vaske hele lejligheden på denne måde - næsten gang kan de få lov til at betale for at få adgang til min lejlighed. Jeg nægter simpelthen at gøre rent gratis blot fordi nogen vil ha nemmere adgang til et tag/endegavl. Slut nu. Frk. Roberts venlighed er opbrugt.
Til den søde ungersvend der lægger kommentar på mine indlæg og kalder sig selv for "Smeden" så jow, jeg savner en grøn forårsskov men det betyder jo ikke noget, jeg savner også leverpostej og så mange andre ting - og når jeg er i Danmark savner jeg at være i Spanien.

Men der er en fælles ting jeg ikke savner nogen steder i verden, og det er at være arbejdsløs og hvis jeg tager til DK nu, er jeg dømt til at være 35,11 år og arbejdsløs. Det ser jeg slet ikke som en mulighed. Hernede kan jeg i det mindste tjene lidt penge og forsøge at få løbet mig selv igang igen.

Jeg behøver ikke være millionær igen, selv om det ville være dejligt naturligvis, men jeg vil bare gerne ha råd til at skeje lidt ud i ny og næ uden at ligge søvnløs over min konto. Det kan jeg langt fra nu, måske jeg aldrig kommer til det igen, men en ting er sikkert, jeg kan ikke opgive håber om at forsøge at arbejde mig ud af min situation.

Hvis jeg opgiver håbet, hvad har jeg så tilbage?

Godnat


P.S: Vidste du godt at Somaly Mam, min store heltinde, forkæmperen for salg af kvinder og børn er blevet afsløret i at lyve om sin baggrund, sin historie og sit liv - for en god sag, for at skaffe penge til pigerne men stadig, så har hun løjet.....?

Udover at hun er blevet afskediget med øjeblikkelig virkning, fra sin egen organisation, så er jeg alvorlig bange for at folk vil stoppe med at donere penge til at hjælpe kvinder og børn som er ofre for sex trafficking pga. denne historie og dét er det værste der kan ske :(

Artikel fra NewsWeek - som er den avis der har afsløret hende, gennem de sidste 2 år.

Andrew Drummond's Blog - med mere baggrundsviden

Somal Mam's Organisations Hjemmeside  - med mere baggrundviden/info


mandag den 26. maj 2014

April og Maj all in one

April er gået og kommer aldrig igen. Snart er Maj måned også væk - og den kommer sjovt nok heller aldrig igen.

Jeg er ikke mere afklaret end jeg var før, da jeg skrev sidst i Marts måned, men der er sket meget i mellemtiden.

Jeg har tabt mig og taget på igen, jeg har haft besøg af min søster i en uge, hvilket var hendes julegave, altså en flybillet herned og tilbage til Paris igen, hvor hun læser sin MBA i øjeblikket.

Min veninde fra da jeg var på radioen har også været på besøg, det gik ikke særlig godt. Hun rejste med sin ven som er HA rocker, de er begge over 55 år men jeg har aldrig tænkt på alder som et problem. De boede på et hotel i Malaga, hvilket er ca. 67 km herfra.

Kl. 09.14 skriver hun at nu tager de fra hotellet og at hun vil skrive når de er i Marbella. Med bus tager det ca. 30 miutter på motorvejen, måske 40, så jeg gjorde mig klar og ventede og ventede og ja ventede noget mere. Da klokken var 15.30 havde jeg stadig ikke fået andet en morgenmad fordi vi skulle på Hard Rock cafe i Marbella (Puerto Banus) så jeg sendte en sms om at jeg måtte ha noget mad nu og ville gå ud med IT manden.

Så ringede hun, de havde spist, de var i Puerto Banus..... øhhh okay. Vi gik ud, IT manden og jeg og fik noget mad og lidt at drikke, det var trods alt lørdag. Så ringer de, at de er på hovedgaden, jeg løber op og henter dem og så begynder alt det mærkelige først at ske. De påstår hårdnakket at jeg lyver når jeg siger at Rutebilsstaionen i Marbella ligger ca. 5 km fra byen, for de var blevet sat af og havde gået fra Rutebilsstationen og ned til byen og der var max 1 km......

Right, som om I ved bedre end jeg der har boet her i 2 år men fint nok. Vi mødes og de møder IT manden og straks begynder min veninde at sms'e mig og skriver bla: Du har nok ikke valgt kæreste ud fra udseende..... øhh WTF??? Her skal de lige siges at hun ligner en som har tilbragt lidt for mange år i et solarium, polet brun, mega rynket, kort gråt hår øverst på hoved som så er langt i nakken. Masser af tatoveringer, smykker og tøj med palietter - men igen, jeg har altid set på det indre og ikke det ydre i mennesker. Måske jeg burde ændre den holdning?

Så går vi op for at spise, jeg har set havnen en million gange, så jeg vil at hun og hendes ven skal sætte sig med udsigt mod vandet, så jeg sidder og kikker ind i restauranten - nej nej og hun vrisser af mig og siger til IT manden: Hvad i alverden har du dog gjort ved hende?

Flot, det var så dråben, jeg var ét klik og et spejderhagl fra at rejse mig og gå! Simpelthen gå og efterlade dem lige dér på restauranten. Fandeme en mega dårlig opførelse når hun nu kommer og besøger MIG i Spanien!

Jeg har ikke svaret på hendes sms'er siden. Jeg ved ikke om hun er et afsavn i mit liv mere.

Mht. min anden veninde Maiken, så har jeg ikke hørt fra hende siden jeg sidst skrev herinde. Hun LIKER ingenting på min Facebook mere, hun sms'er aldrig. Jeg høre intet. Jeg vil så nødig miste endnu en god veninde - men jeg mener samtidig ikke at jeg har gjort noget galt. Det var ikke mig som tromlede hende i en mail, det var hende der dunkede mig i hoved. Jeg svaret tilbage, pænt og ærligt.

Nå men nu sendte jeg i fredags et langt brev til hende som jeg skrev på computeren og printede ud (har en forfærdelig håndskrift) og lagde indeni et kort jeg havde købt sammen med en eksklusiv fodcrem fra en organisk butik. Normalt er jeg SLET IKKE til hippi økologi osv. men lige denne her fodcrem er mega lækker og jeg tænker at hun er gravid, det er sommer, varmt osv. Ben har det med at hæve når den kombi rammer hinanden så jeg tænkte det var en god gave. Fik det hele sendt afsted i fredags så hun har det nok senest onsdag i den kommende uge.

Jeg skrev bla. at hvis hun ikke ville være veninder med mig, så var det helt sikkert hendes valg og jeg ville respektere det, men i så fald ville jeg også slette hende fra min facebook, da jeg ikke kan holde ud at ha et smugkik til andre menneskers liv, når jeg ikke må være en del af det.
Da jeg så tjekker facebook fredag for at se hvordan jeg 100% staver hendes efternavn, så jeg kan slå adressen op, ja så ser jeg at hun HAR slettet mig fra facebook.......

Jeg var knust. Hvad har jeg dog gjort? Ingenting. Jeg modtager et grimt brev ud af det blå og nu er jeg slettet. Godt så, hvad er jeg nede på nu? Nul veninder?

Flot Deirdre-Ann!

Og så alligevel ved jeg inderst inde i mit indre, at jeg faktisk ikke har gjort noget galt. Det lyder måske helligt, men man ved godt med sig selv hvis man har været en sæk, det har jeg ikke.

Nå men så kom mine forældre også til Spanien. Efter 2 år hernede kom de på besøg, men de kommer nok ikke forløbig - det var en mindre katestrofe og desuden syntes de det er besværligt at flyve herned....

De kom fra onsdag (kl. 23.55) og rejste hjem søndag kl. 14.00. Så havde vi mandag og tirsdag for os selv, så ankom IT mandens forældre Onsdag kl. 22.00 og rejste igen i dag kl. 12.30. Jeg er FLAD.

Jeg orker ikke flere mennesker omkring mig, jeg vil bare gerne ha et rum alene. Bare mig. Alene. Gå VÆK MENNESKER!

Nå men i morgen skal jeg op i min udlejningslejlighed, der tjekker et nyt hold gæster ind på onsdag og jeg har været igang med lidt forskelliget deroppe, bla. har jeg købt et nyt skab, så jeg kan låse sengetøj, rengøringsting osv. inde. Dernæst så har jeg købt nye stole, kun 6 selv om der kan være 6 i lejligheden, men det er så sjældent og der kan kun stå 4 stole ved bordet alligevel, så jeg har købt 4 nye fine fra IKEA som forhåbentlig kan holde længere end de andre billige plastik stole jeg købte ALT FOR BILLIGT sidste år.

Dernæst så har jeg gået i krig med at male min skænk som jeg købte gennem en Facebook Gruppe hernede for 10€. Den bliver virkelig SÅ fin! Skal nok lægge billeder op når den er færdig men seriøst, 10€ for skænken, 30€ i maling og *wola* et styk smukt møbel. I love it!

Hvis jeg stadig havde min Gård - hvilket jeg ikke har - så lavede jeg laden om til et værksted og købte gamle møbler, lavet dem tip top og malede dem i glade farver og solgte dem igen. Jeg er sikker på at jeg kunne lave en god forretning ud af det, fordi jeg er så pertentlig og en mega god kræmmer!

Da jeg var hjemme hos IT mandens forældre sidst vi var i Danmark, købte jeg 6 teak stole med nappa betræk i sort (har desværre slettede billederne) jeg købte dem til 250 kr om torsdagen og solgte dem om lørdagen til 1400 kr...... me LIKE a lot!

Tænk at kunne leve af udlejning af lejligheder og administration af andres lejligheder/boliger og så kræmmer den til daglig og sætte møbler i stand.... det er jo en total urealistisk drøm og ville kræve, som IT mandne siger, en mand hvis penge kan kan fyre af. Sådan siger han altid når vi ser butikker som bare ikke burde løbe rundt men som gør det alligevel, så er det nok en mand som betaler for at konen kan holde sig beskæftiget..... sådan en vil jeg ALDRIG være!

Men man må godt drømme - også selv om man ikke har en lade eller garage mere. Hvorfor fik jeg ikke den ide da jeg boede på gården? Hvorfor får jeg først en sund hobby nu? Fordi jeg var så forfærdelig forvirret og alene, 18 år og bosat på en gård. Det kræver faktisk nosser bare at tænke på det.

I næste uge igen, altså ikke i morgen mandag men næste uge igen igen skal jeg til Danmark (igen) Jeg har lavet en aftale med min gl. radio ven (min bedste drengeven) at han hjælper mig tilbage med at speake mod at jeg laver noget ny tekst til deres ret medtaget hjemmeside. En hjemmeside som ikke viser hvor professionelle de egentlig er, så det er en super deal. Han giver mig 3 gratis dage med en speaker (en ret kendt en) og så tæsker hun mig igennem speaks til jeg kan det igen, hvilket jeg så håber jeg kan bruge til at tjene flere penge på/med.

Nå, men altså her er lidt flere billeder fra mit liv

Bagsiden af min gl. 10€ skænk. Den er lavet i Tyskland i 1948 og i dag, i 2014 står den i min udlejningslejlighed og stråler (snart)

Her er skænken før jeg gik i krig, som den så ud da jeg købte den. Grim men funktionel. 

Skænken under forvandling :)

Min terrasse efter ENDNU  et håndværker besøg!!!

Hvilken halvhjerne går på mine teak havemøbler med fucking cement under sine sko? ER du blind eller idiot eller begge dele? Blind idiot spanioler!

Jeg har også fået mit eget registreret Forsquare skilt, så nu kan folk tjekke ind i min lejlighed! Super cool!


søndag den 30. marts 2014

Marts 2014 Går på Held

Så er Marts måned 2014 snart slut og det er mærkeligt at tænke på at den ALDRIG kommer igen. Denne måned, de her dage, denne dag kommer ALDRIG igen. Jeg kommer ALDRIG til at leve denne dage igen og så er det jo at jeg kun kan håber og ønske at jeg levede netop denne dag og denne måned fuldt ud.....

Men det føler jeg ikke at jeg har gjort. Eller at jeg gør. Jeg lever, jeg er men jeg er ikke fuldt ud. Det er som om jeg blot ER. Her. Giver det mening?

I dag er min Gudfars 87 års fødselsdag, jeg er ikke i Danmark, det var ellers min mening. Jeg har ondt af at han sidder alene på sin fødselsdag og hans helbred skranter også, han spiser ikke rigtig noget og har både bronkitis, astma og dårlige lunger efter et liv som landmand. Det er synd syntes jeg.

Min plan var at tage hjem og besøge ham, har ikke været der siden før jul - jeg har faktisk end ikke ringet, men det er mere fordi den ene dag er gået med den anden og jeg er aldrig alene så jeg kan ikke ringe når der er andre til stede, det kan jeg bare ikke og så tager den ene dag som sagt den anden og nu har jeg bare monster dårlig samvittighed over at jeg ikke har ringet..... men på den anden side så har han heller ikke ringet til mig.

Og jeg har endda to telefoner og jeg har altid min Danske telefon i nærheden af mig af samme grund. Jeg har i stedet for købt en lille mad gave til ham gennem Osuma.dk, hvor jeg har købt ting jeg ved han godt kan lide men aldrig selv ville købe da han KUN handler ved Købmanden og ikke ved Coop Danmark (sådan nogle svindlere kan jeg høre ham sige.....)

Jeg har købt følgende:

AntalVarenr.VarebetegnelseEnhedsprisI alt
110536Bacardi Breezer Ananas19,9519,95
116968Bacardi Breezer Watermelon19,9519,95
110544Bacardi Breezer Orange19,9519,95
119458Cocio Chokolade, 270 ml.12,9512,95
119154Roastbeef23,9523,95
119159Røget Rullepølse23,9523,95
119160Røget Mørbrad23,9523,95
121771Svensk Pølseret30,0030,00
118525Naturchips Havsalt16,9516,95
119727Prince, Rich Taste, 20 stk,43,0043,00
113918Kig Ind15,9515,95
121818Hjemmet Krydsord25,9525,95
113915BilledBladet29,9529,95
119087Dagmartærte26,9526,95
114274Schulstad Skovmand10,9510,95
119185Kanelgifler16,9516,95
116036(ØKO) Emmentaler Fuldkorns Knackers24,9524,95
114640(ØKO) Gourmetknækbrød31,9531,95
Levering49,00
Betalingskortgebyr


Det er måske endda lidt ledt, men jeg ved han elsker at ryge men ikke må, så jeg har købt cigaretter til ham og blade og forskellige ting feks. Barcardi Breesere som han elsker at drikke, tror ikke han er klar over at der er alkohol i, for som han selv sagde, så sover man så godt bagefter..... Hvorfor er jeg så ond?

Hmm og hvorfor fucker HTML'en på ovenstående min skriveri? Arghhh hvor irriterende at jeg ikke kan få det til at stoppe, nu skriver jeg jo kun på en halv eller kvart side..... Nå men der var for ca. 489 kr til min Gudfar. Så skal jeg hare ha taget mig sammen til at ringe til ham når jeg kommer hjem. 

Hjem fra hvad? Jow jeg er begyndt at tutor en dreng på 8 år i Matematik på Den Britiske Skole i Marbella. Det gør jeg hver fredag og hver søndag, søndagene er ved at dræbe mig. Jeg har ligget vågen siden kl. 2 i nat pga. sommertid og været bange for at jeg sov over mig og ikke kom op - jeg skal være der til kl. 12!!!

Jeg føler ikke jeg har weekend fordi jeg skal forberede mig og huske at gå tidlig i seng så jeg kan komme op om søndagen.... arghh men jeg har brug for pengene. Jeg SKAL ha sparet sammen NU. 


Jeg får ca. 53.000 kr for salget af Gården og det er endda hvis jeg er heldig. Og det er så hvad jeg ejer og har i hele mit liv. Og jeg er på grænsen til at blive 36 år. 

Jeg ved ikke om jeg er forelsket i IT manden, jeg ved at jeg 100% ikke vil ha børn før jeg har haft en karriere, for hvad skal jeg ellers komme tilbage til når jeg er færdig med barsel? Ingenting? Arbejdsløshed? Dét er da lige til at blive deprimeret af bare at tænke på. Jeg drømmer om at få et job hvor jeg kan få lov til at lave nogle af de ting jeg er så hamrende god til, kommunikation, PR, mennesker, service og handel - jeg drømmer om at arbejde 60 timer om ugen og blive bekræftet i at jeg er dygtig og få en løn der matcher mine arbejdstimer - men der er åbenbart ingen som mangler en medarbejder som jeg der drømmer om at arbejde igennem. 


Jeg troede jeg havde sådan et job da jeg var i Dansk Supermarked, men efter 12 år fandt jeg frem til at jeg kunne arbejde alt det jeg ville, jeg ville blot aldrig stige i løn der matchede mine timer. Det var det samme hos DR, jeg troede jeg havde fået drømmejobbet men jeg nåede end ikke at bide mig fast før jeg røg ud sammen med mine licens kroner (har ikke betalt licens siden, overhoved!!) pga. en stor fyringsrunde. Så fik jeg job hvor IT manden arbejdede, jeg frydet mig og var parat til at knokle røven ud af bukserne - jeg ville jobbet og firmaet SÅ MEGET og så røg jeg ud da de mangelde penge og de valgte at beholde chefen som er en korrupt idiot som bare skummer sin løn og ikke laver dagens gode gerning og den dag i dag er han stadig chef og firmaet giver stadig ikke overskud og deres økonomi er faktisk værre end da jeg var der - og så er det at jeg tænker, måske hende der lavede PR og sørgede for at der kom kunder og penge i biksen ikke skulle ha været ud, måske det var chefen..... 

Men som altid blev det sidst ind først ud og det var pudsigt nok mig igen. Og såden har jeg bare svævet. Jeg tjener godt på at leje ud, men ikke godt nok til at jeg kan lægge til side. Jeg skal ha meget meget mere før jeg kan spare op, mange flere timer, mange flere jobs - jeg kommer til at dø fattig. Jeg ved det allerede nu hvilket i teorien er godt, så kan jeg nå at vænne mig til tanken. 

Jeg ved det nok skal gå, jeg har ikke haft penge i så mange år at jeg snart kan alle fattigmands tricksene og jeg ved man kan overleve på havregrød i en måned eller mere. Jeg kommer helt sikkert til at være alene og fattig. Jeg kan se det i kortene.

Derfor tænker min hjerne dagligt på, hvad jeg kan gøre for at hjælpe mig slev ud af denne her situation jeg er i, hvor jeg kæmper hver dag for at tjene penge og forbedre min egen livssituation men jeg har ikke fundet løsningen endnu. Jeg håber den kommer en dag. SNART. 

Jeg skal hjem til påske, det glæder jeg mig helt vildt til, det er min først tur hjem i 2014. Savner mine brødre derhjemme. Mine forældre har købt en lejlighed til min ældste af de yngste brødre i Århus som de er ved a sætte istand nu, glæder mig til at se den, ville sådan ønske jeg var der til at hjælpe med det hele - elsker jo sådan noget. Virkelig. 

Men lige nu har jeg kun indtjeningsmulighedere her i Spanien og så er det her jeg må blive. 

Jeg har fået en øv mail fra Maiken i København, som iøvrigt er gravid med tvillinger (der røg den sidste bastion af ikke-gravide-ikke-har-børn-veninde) Hun mener jeg brokker mig over mit liv uden at gør noget ved det. Jeg er ikke enig. Jeg var ikke lykkelig i it mandens og mit forhold, så vi fik en parterapeaut. Jeg var ikke lykkelig med mit eget liv, så jeg fik en coach - jeg drømmer om at få mere arbejde, så jeg søger og søger og har fået lidt (som tutor) Jeg syntes jeg kæmper hele tiden på at forberedre de ting jeg er utilfreds med, så at få sådan en mail fra en overhormonfyldt veninde er ikke lige sagen. 

Jeg tænkte over den i en uges tid og så svarede jeg i fredags at jeg ikke var enig og at jeg syntes det var en meget forkert mail at sende til mig, taget i betragtning på at hun er min veninde, jeg burde kunne brokke mig og fortælle om mine afsagn til hende og hun burde huske på alle de ting jeg gør dagligt for at forbedre mine drømme - ja det går myre langsomt men jeg kæmper, jeg gør noget - hele tiden. 

Men nej, det syntes hun åbenbart ikke men der er jeg lidt sådan at hun er så langt væk og hun ved ikke hvad jeg går igennem hernede og jeg ved naturligvis ikke hvad hun går igennem hjemme i Danmark med sin graviditet men i det mindste dømmer jeg hende ikke, så jeg vil forvente det samme af hende. Og det skrev jeg. 

Så nu må vi se om et så var det venskab, lige pt. er jeg mega neutral og ret så kølig. Veninder er som et blad på træet, de er der, blomstre og strutter og når vinteren og kulden og modstand kommer, så falder de af træerne, bliver til muld og popper op et par år senere i en anden form og afskygning som om intet var sket.... Jeg kan slet ikke forholde mig til det mere. 

Jeg ved jeg er en god veninde og et godt menneske, ofte tvivler jeg men inderst inde ved jeg at jeg er et ærke godt menneske. 

Nu er klokken 11.00 og jeg må heller komme i tøjet så jeg kan komme afsted og undervise drengen. Har fået menstruation i nat. IT manden ser Formel 1 i stuen og i nat drømte jeg om at en eller anden anden strøg mig over ryggen og kærtegnet mig...... måske fordi it manden i går aftes i stuen for første gang i måske halvanden måned nussede min ryg i ca. 5 minutter mens vi så en film. Det var dejligt. 

Ha det godt til vi tales ved igen. 

Her er lidt billeder af livet omkring mig



Jeg forsøger at løbe mig i form, men det er svært for min motivation er nul, men jeg forsøger og håber det er nok til at komme ind i en god rytme






Normalt er jeg slet ikke til gadget eller elektronik, men i går så jeg denne her i Habitat, en møbelbutik her i Spanien. Det er en Bluetooth højtaler med batteri. Den er SÅ fin, ligner en fægtemaske :)



Begyndene skimmelsvamp i min lejlighed her i Marbella.... aiiiihhhmmmmmm!!!!

Jeg tillod håndværkerne fra butikken nedenunder at bruge min terrasse til at få adgang til ydervægen for at sætte Air Condition op..... resultat.....smadret maling på hele terassen


Og vandskaden begynder at gå i vægen og ingen ved hvor den kommer fra..... 

Sådan så det ud da de var færdige..... øhhh skal i ikke rydde op? Sætte vægen op igen? Fjerne jeres værktøj?




mandag den 10. februar 2014

Februar

I dag modtog jeg en "lækker" ekstra regning fra min elskede penthouse lejlighed. Vær'så god at betale 1088 dkr. i ekstra varme, her skal det så nævnes at jeg allerede har indbetalt mere end 5000 kr og ikke har boet i lejligheden siden August 2013.

Men det er jo så skønt at de åbenbart aflæser varme soldarisk, sådan at selv om jeg spare på varmen så skal jeg stadig betale, hvis en nar i en anden lejlighed lader varmen stå på 6 og terrassedøren åben...... og der er åbenbart brugt så meget at jeg skal betale ekstra. Min nabo skal åbenbart ikke. Nej de skal ha penge tilbage - knap 2000 kr - men vi betaler jo soldarisk!!

I do not get it - min nabo fortæller iøvrigt at hun havde afleveret sine nøgler på kontoret (de er også flyttet) imellem nøglerne var der nogle "pirat kopier" af hoveddørsnøglerne, fordi vores udlejer ikke vil at vi har mere end 2 nøgler pr. lejlighed, det er ikke altid nok så hun har fået lavet kopier - og måske lidt dumt, afleveret hun dem til administratoren for ejendommen.

Ved du hvad han gjorde? Han ringede hende op et par dage efter og spurte om det var mig der havde lavet falske ulovlige nøgler, når jeg nu var sådan et menneske der brød alle regler......øhhh hvilken regler? Vi havde jo en aftale om at jeg måtte leje ud, indtil hans demens slog til og han ikke kunne huske det mere!

Men frækt ikke?

Jeg har kontakted Lejernes LO, måske de kan hjælpe mig, for i lejeloven står der at man ikke må aflæse varme soldarisk med mindre ejendommen har fået dispensation fra Kommunen - og det gad jeg godt vide om de har.

Nå men hvad er ellers nyt? Jow jeg er igang med at ordne en af it mandens venners forældres hus hernede, så det er klart til udlejning. Jeg kan faktisk slet ikke huske om jeg har fortalt det? Nå men hvis jeg har så bær over med mig og hvis jeg ikke har så er det kort fortalt her:

Ham her fyrens forældre har en del huse, bla. et har i området og et på Tenerife (tror jeg det er) som de ikke bruger og som de ikke får lejet ud. De betaler for at ligge på diverse udlejningssider men de får ikke besvaret henvendelserne og ja, så får man jo heller ingen bookninger.

Så jeg har sat huset i stand fra A-Z og dét var fucking hårdt! Jeg gjorde rent hele lørdag, hele søndag, hele mandag, onsdag og torsdag fra morgen til aften - så jeg følte mig lidt dum over at jeg havde sagt ja til 25% af booking indtægterne men ikke huskede at jeg skulle ha et opstarts gebyr! Dels så mangler de ikke penge og dels så har der ikke været gjort rent i det hus (ordentligt) i måske et år selv om de har både rengøringsdame og havemand - huset var faktisk mega klamt.

Her et et par stemningsbilleder af hvordan et hus med rengøringsdame og havemand kan se ud i Spanien...


Brusearmaturet i badekaret før jeg gjorde det rent - se også hvor mat selv badekaret er....og de gullige riller i fliserne

Brusearmaturet efter at jeg har været igang - alt skinner og fugerne er næsten rene. 

Håndvasken i bryggerset før jeg gik igang - og bemærk lige den mega klamme svamp!
Håndvasken i bryggerset efter at jeg har lavet magi og svampen, ja den er DØD!


Emhætten var et helt kapitel for sig..... mega mega nasty og sikkert aldrig rengjort, faktisk er jeg sikker på at den aldrig har været gjort ren!!
Ren emhætte! Ahhhh (og sikke et arbejde!)

Hvem vil ikke gerne drikke kaffe af en ækel kaffekande fyldt med gammel kaffe både indvendig og udvendig?

Jeg snupper en ren en i stedet for!!!

Jeg har vitterlig gjort ALT RENT lige fra vask af sengetøj, gulvmåtter, sengetæpper, til rengøring af termokander, køkkenskuffer, komfur, ovn, opvaskemaskine, køleskab, under sengene, bag sofaerne, pejsen osv. ALT er rent nu - og jeg er færdig som gårdsanger!

Men det skal nok blive godt - I'm sure! Det skal nok blive super godt og jeg kommer til at tjene penge på det, ingen tvivl om det :)

Nu mangler jeg bare at lave profilteksten, lægge billederne ind og rette priserne til så de passer til området.

I sidste uge talte jeg med min gode speaker ven om at begynde at speake igen, han lovede at sende mig tekster her i weekenden, men ak.... jeg har intet hørt fra ham. Total bommer - har naturligvis rykket ham for det.

Kunstmaleren har "poket" mig på Facebook, mega mærkeligt. Jeg kikkede lidt på hans profil og tænkte hvor snot uintelligent han er!! Han har en privat åben facebook profil, hvor han prøver at profilere sine billeder - det han BURDE GØRE er at oprette en side eller en gruppe, hvor folk kan tjekke ind når de er i hans atelier og lægge billeder ind af deres kunst som de har købt hos ham......

Han ligner sig selv, helt blond med blonde øjenvipper, blonde øjenbryn og blond hår som er kronraget af, ergo ligner han faktisk et stort skaldet æg. Et hvidt fedt ansigt som ikke har nogen udtryk fordi det hele er hmmm ja hvidt.

Kan da kun sige at jeg har scoret opaf siden dengang!!

Og appropo scoret opaf, hvordan går det med It manden og jeg? Det går bedre - men jeg er stadig ikke sikker på at jeg er forelsket. Vi hygger os og har det virkelig godt sammen, men om det er kærlighed, det må Hr. Gud vide, for jeg ved det ikke, som i slet slet slet ikke.

Så nu har jeg besluttet mig for at give det tid - og så må vi se hvad der sker. Det er en god plan at ha syntes jeg.

Nå, sengen kalder - så jeg vil smutte. Mind mig om at jeg skal fortælle om den dag da jeg havde it manden med ude at løbe og han løb FRONTALT ind i bagsmækken på en åben kassevogn og røg ned så lang han var med et ordentligt brag! Jeg blev så bange men han var okay - bortset fra et mega hak i panden og et par blågule baller.

Og så har jeg købt en ny støvsuger i dag!! Woop woop for de penge jeg har solgt ting for. Jeg har købt en blå Nilfisk Coupe - kvalitets støvsuger! Den anden jeg købte da jeg flyttede sammen med IT manden er røget op i udlejningslejligheden :)


I øjeblikket regner et maksimalt hernede - så meget at stranden nu ser sådan her ud..... 

Og så har jeg fået en online date invitation fra min kæreste til på fredag, hvor det er Valentines dag....bum bum gad vide hvad vi skal? Jeg glæder mig allerede!