Nu er jeg i Løkken, jeg har siddet på stranden og tastede skemaer - hvor er det dog befriende at ha både internet og computer med i bilen :)
Og så til dagens rettelser: I sidste indlæg skrev jeg at det er 75 år siden at Danmark blev befriet - flooooot Deirdre-Ann!!!
For det første er det 70 års dagen for Danmarks besættelse af Tyskerne. Grunden til at jeg ved dét er fordi Dronningen var 5 år da Danmark blev befriet i 1945 og det kan hun huske fordi hun bla. fik en citron vand at drikke.
Da Dronningen jo snart bliver 75 år, kan vi jo ikke fejre 75 års dagen for hverken Danmarks befrielse eller besættelse - dernæst så er 9. April kendt som "aldrig igen dagen" fordi det var den dag vi blev besat af Tyskerne, næsten uden kamp.
Så bare for at få det HELT PÅ DET RENE, så er 9. April 2015 70 års dagen for Danmarks besætttelse af Tyskerne. Punktum.
Dernæst, så skrev jeg at jeg havde Mysteryshoppet i Dagligbrugsen i Blokhus, jeg har Mysteryshoppet i Aldi i Hune - same shit but still different! Doo hvor har jeg lagt min hjerne i dag?
Barbara min veninde, har en søster som er model - hun har fået en datter i går. Hvorfor jeg skriver dét ved jeg ikke, men det var lige i mine tanker. Måske jeg er misundelig? Hmmm jeg ved det ikke.
Jeg kørte sidst jeg skrev fra Blokhus til Løkken efter at jeg havde gået lidt rundt i byen for at se om de havde en Genbrugsbutik - det kunne jeg ikke finde, så jeg kørte til byen jeg kender rigtig godt, nemlig Løkken og osede - total elsker genbrugsbutikker! Fandt dog ikke noget jeg ville købe, hvilket jo også er meget godt, når jeg skal passe så forfærdeligt på mine penge.
Så gik jeg en tur i Løkken, købte 2 hotdogs - hvilket mine sure opstød i munden allerede har fortrudt
 |
| 2 Hotdogs |
Jeg var jo ikke engang sulten, bare hygge sulten - hvilket så blev til hotdogs på stranden mens disen kommer rullende ind.
På min gåtur i Løkken så jeg også en masse skønne og helt fantastiske huse til salg - ohhhh jeg gad SÅ GODT ha råd til at købe og sætte bare ét af dem i stand!
Feks. dette her midt på gaden i Løkken lige før gågaden begynder - væk med vinduerne, på med nyt træ, fjern de hvide muresten og skift dem ud med det som oprindeligt var der - ergo, før bygningen tilbage til oprindelsen og lav så noget af det om til en mega lækker cafe eller bar eller noget som kan holde åbent hele året og blive trendy og kendt på at være netop det som stedet er, unikt.
Det ville naturligvis kræve en masse arbejde, markedsføring og planlægning og ikke mindst penge, men det ville stadig være et skønt job og projekt at ha. Drømme er gode at ha..
Sådan ser min udsigt ud nu - det legendariske Løkken sommerhus yderst på billede har fået bølgebrydere nedenfor klitten, for at sørge for at det ikke ryger i havet.
Jeg sad og tænkte på hvad man egentlig kan gøre ved at havet æder af Danmark? En dag, sådan rent teoretisk, vil der jo ikke være mere Danmark tilbage, hvis udviklingen forsætter... er jeg mon den eneste som tænker sådan?
Min korrekturlæser er vågnede op og er nu i fuld gang med korrektur på bogen - MEGA SPÆNDENE!
Min Grafiker er derimod som sunket i jorden på trods af fine anbefalinger - forsvundet, sammen med mine penge.... what to do? Uden en forsiden er min bog jo ikke meget værd. Jeg har 7-9-13 ikke lovet hende omtale i min bog for at hjælpe mig - for skulle jeg dét på nuværende tidspunkt ville det blive en sløj omtale!
I morgen skal jeg være test person hos Fitnesspigerne i Århus, når de uddanner nye instruktørere. Det skal nok blive sjovt.
Her på stranden er der rigtig mange som køre ræs i gamle biler, nogle af dem med Danske plader og andre med udenlandske, total drengerøve men på den sjove måde. Jeg kan ikke se de kan skade nogen, jeg er nærmest den eneste som er her på stranden. Nice.
Jeg skal til at igang med at søge jobs, det dur ikke at jeg ikke har mere arbejde end det jeg har og da jeg har besluttet mig for at flytte ind i min lejlighed i Århus, frem for at leje den ud, har jeg jo pludselig en udlejningslejlighed mindre og det udlejningseventyr jeg troede jeg skulle igang med, det kommer jeg ikke igang med alligevel - fordi jeg har så "skøn" en familie som lige i dag er mega billigt til salg.
Jeg syntes faktisk jeg havde et bedre liv eller hmmm mere liv hvis man kan sige det sådan, dengang jeg var total broke og boede i København og havde min Penthouselejlighed og min elskede bil.
Dengang havde jeg et hjem med møbler, en bil og ikke ret mange penge men jeg havde roen inden i til at finde mig selv.
Nu har jeg intet hjem, ingen møbler, en bil og lidt flere penge end dengang, men fordi jeg intet sted har at lægge mit hjerte, krop og hoved om natten, har jeg ingen indre ro til at finde mig selv og dét stresser mig.
Tidligere i dag logget jeg ind på min profil på Elitedaters og på Dating.dk, det tog mig 4 minutter så var jeg ude igen - jeg gider overhoved IKKE hverken kikke, læse eller noget som helst andet derinde. Der er ikke én eneste fyr i verden som kunne få mig til at gå ind i et nyt forhold, selv om jeg tit tænker på at jeg savner tosomheden. At savne noget, er ikke nødvendigvis det samme som at det du savner er godt for dig.
Jeg går feks. ud fra at en narkoman ofte savner at få sit fix men at få det er jo ikke det samme som at det er godt for narkomanen, men savnet er der jo stadig.
Jeg har lyst til at kravle i flyver skjul og rekognoscere mig selv og først komme frem når jeg kender mit terræn - lige nu kan jeg ikke kende noget af det som sker i mit liv.
Jeg har det egentlig meget godt inden i og at træffe beslutningen om at flytte ind i min lejlighed var ret nem da den først var taget. Det gav en indre ro - og det er dét jeg har brug for. Ro. Og venner.
Jeg har brug for at kunne ringe til nogen, sige Hej og sludre lidt og lægge på og leve videre og et par dage efter ringe op igen, sige Hej og lægge på og leve videre - i ny og næ har jeg brug for at komme i byen, ud at spise, ud at få en øl, måske danse og så hjem igen og leve videre. Når jeg skal leve videre vile det være dejligt med et job og det skal nok også komme, jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre MERE for at gøre mig selv YDERLIG attraktiv til det Danske (eller udenlandske) arbejdsmarked?
Jeg er virkelig veluddannet - jeg er virkelig hårdtarbejdende og jeg er virkelig arbejdsivrig og alligevel smuldre alting mellem mine hænder. Sådan rent teoretisk og statistisk set, så burde det ikke altid ske for mig - jeg er virkelig og 100% overbevist om at jeg er mere uheldig end gennemsnittet - det burde virkelig ikke kunne lade sig gøre at jeg så ofte rammes af feks. underbydning på mit arbejde, boligmangel, mister venner osv.
I just do NOT understand it!
Feks. min veninde Annabell - jeg forstår ikke at jeg ikke har hørt fra hende, overhoved som i SLET IKKE, end ikke en sms siden jeg sendte hende et langt brev og fortalte om at It manden og jeg ikke var sammen mere, jeg spurgte ind til hendes graviditet, kæreste, søn og hvordan alting går. Jeg tror jeg har hørt fra hende sammenlagt 4-8 gange siden hun fik sin søn for lidt over 2 år siden.
Jeg forstår det ikke - på den ene side tænker jeg at det er fordi hun er blevet mor og har fået barn og nu er gravid igen, men på den anden side tænker jeg at det overhoved ikke er okay at forsvinde ud af folks liv og i den grad bare glemme ens veninde BARE FORDI man er blevet Mor.
Det er jo ikke en fucking folkesygdom - det er en graviditet - det er sket i tusindvis af år, så hvorfor glemmer kvinder deres veninder når de får børn? Med mindre man altså får børn sammen med dem...
Jeg forstår det ikke.
Min anden veninde Maiken har jeg heller ikke hørt fra efter at jeg sendte mailen til hende, næsten sammen mail men naturligvis modfificeret så den passede hende - jeg kan jo ikke sidde og genopfinde den dybe "vi-er-slået-op" mail 5 gange i træk. Anyway hende har jeg fået - efter 1 månede, en smiley på Facebook, hvor hun skriver: Jeg har ikke glemt dig og så nada mere.
I just don't understand.
Og pga. dette, savner jeg virkelig veninder. Både Barbara og Anika har børn, men de er nu så store at de er "vågnet op" og derfor hyggede vi os rigtig meget den anden dag, da vi spiste sushi - kom til at kalde Barbara for Sille men altså ja, jeg må være inden i en korrektur periode, for hun hedder Barbara!
Jeg kan mærke at jeg savner at ringe til It manden - jeg ringer stadig til ham men ikke så ofte som før og jeg savner at ha en mand at tale med - min radio ven er jo også væk. Pist væk.
Men bortset fra ALT det, så har jeg det faktisk rigtig godt - jeg har ikke så mange skrammel tanker mere - naturligvis har jeg nogle men det har alle mennesker jo. Jeg har heller ikke så mange dybe sorte tanker mere - det tror jeg ikke at alle mennesker har, altså sorte tanker og jeg får færrer og færrer af dem. De går nok aldrig 100% væk men så længe de kun kommer i ny og næ, så er det også til at lære at leve med.
Nu er klokken 17.20 og jeg sidder stadig på Stranden i Løkken og hygger. Må vist hellere få pakket sammen og kørt hjemad mod Århus, det er sjovest at køre når det er lyst, så kan jeg se en masse og få en masse indtryk.
