søndag den 25. juli 2010

Garmin Ur & Min Bryllupsdag

I fødselsdagsgave fik jeg et Garmin Forerunner 405CX ur med kalorietæller, liiige det ur jeg havde ønsket mig men kors i skuret hvor er det bare teknisk indviklet!!

Jeg har normalt den holdning at hvis man læser brugsanvisningen som jo er laved til samme formål, så kan alle mennesker finde ud af alle elektroniske ting - men dels er denne her brugsanvinsing skrevet på uforståeligt dansk (og den er lige så uforståelig på engelsk!!) og dels så er uret bare ultra kompliceret - det har nu kosted mig 4 hele dage med at bakse med uret og stadig ved jeg ikke hvor langt jeg egentligt har løbet, eller hvordan det fungere!!

Sikke noget pis at lave sådan et dyrt ur og så kan alm. dødelige mennesker som både kan læse og skrive ikke finde ud af det - hvad sker der lige for det?? *Grrrrrrrrrrrrr*

Dernæst, til min fødselsdag eller på min fødselsdag i onsdags havde jeg en hvid kjole på og af en eller anden grund kom Mor og jeg til at tale om at jeg jo SÅÅÅ gerne vil giftes - altså helt vildt abnormt meget gerne giftes!

Faktisk SÅ meget at jeg i 2004 da Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary blev gift noteret mig min egen bryllupsdag! Jaee grin du bare, men det var nemlig sådan at de fortalte i tv at d. 14 Maj, som var den dag Kronprinseparret blev gift i 2004, at på dén dag de sidste 50 år, havde det kun været dårligt vejr 3 gange, så chancerne for at det skulle blive dårligt vejr på Kronprinseparrets bryllupsdag var minimale - det havde Danmarks Metrologiske Institut undersøgt....

Sådan en viden skal man jo ikke lade gå fra sig, specielt ikke når man som jeg drømmer om et kæmpe havebryllup med telt, dansegulv og godt vejr, så jeg satte mig ned i 2004 og kikkede på hvornår d. 14 Maj faldt på en lørdag - og det gør den i 2011! Men ser du, tilbage i 2004 hvor jeg stadig var knust over Kunstmaleren, da tænkte jeg at i 2011 havde jeg for læææængst fundet mig en ny sød dejlig kæreste som ville elske mig for mig og ikke for mine penge eller mit udseende, men bare elske MIG, Deirdre-Ann.....

Nu er der jo kun knap 10 måneder til 14. Maj og selv om Mor hårdnakket påstår at jeg saaaaagtnes kan nå at finde en kæreste inden, så tror jeg dels ikke at det er muligt og dels kan jeg ikke nå at blive gift på den dato - altså i teorien kan jeg vel godt men det ville VIRKELIG se mærkelig ud at blive gift med en efter kun 10 måneder (eller mindre for der er jo ikke nogen fyr i optrækket OVERHOVED!!)

Så på min fødselsdag kunne jeg så konkluderer at jeg "nok ikke" (som i HELT SIKKERT ikke) bliver gift 14. Maj 2011 selv om så godt som ALLE i min omgangskreds ved at det er MIN bryllupsdag.....og jeg kan så også konkluderer at jeg var utrolig naiv i 2004 (og sikkert stadig er) i at tro at jeg om "så mange år" helt sikkert ville have en kæreste, jeg har end ikke været TÆT på at få en kæreste de sidste 8 år!!

Men så sagde Mor, at dét skulle jeg ikke være ked af, for hun havde kikked på kalenderen og set at min fødselsdag, altså den 21. Juli ville falde på en lørdag i år 2013....med andre ord, det år jeg bliver 35 år falder min fødseldag på en lørdag og så foreslog Mor at jeg satte mig som mål, at jeg dén dag skulle være min bryllupsdag!

Utrolig behagelig tanke meeen jeg skal ikke igen sætte en dato (selv om jeg allerede har gjort det inde i hoved) som jeg må se mig selv vinke farvel til - igen! For come on, hvorfor skulle jeg finde en kæreste NU eller om et år når jeg ikke har kunnet finde end de sidste 8 år??

Pure and simple, I just don't belive anymore!

Nå men altså, ubevist er Lørdag d. 21. Juli 2013 allerede blevet min bryllupsdag og hvis jeg ikke finder the one inden da, så vil jeg hermed love mig selv at jeg tager på en skøn dejlig rejse med mig selv, sådan at jeg ikke behøver være hjemme og se endnu en fødselsdag glide væk alene!

Til noget helt andet..........................

I går kedet jeg mig helt vildt, de små var jo ikke hjemme og alle dem jeg sms'et ang. øl var enten ikke hjemme, havde besøg eller kunne ikke - og jeg var ellers bare SÅ klar på øl og SÅ klar på sex at jeg næsten var ved at blive skeløjet!! (og SÅ er det slemt!)

Men til sidst tænkte jeg: NU ringer jeg altså til Norman....og så tog jeg min mobil og ringede op, jeg tænkte at han nok ville undlade at tage telefonen hvis han ikke gad mig, det plejer han jo at være riiiimelig god til - altså til ikke at tage telefonen og til at ignorere mig, men jeg tog chancen, måske fordi jeg liiiidt har tænkt og mærket den der følelse af at vi talte så godt sammen ligesom vi gjore tilbage i 2005, de par gange vi talte sammen inden han tog afsted - men hans tavshed har også gjort mig usikker, både tavsheden nu på turen og hans tavshed inden han tog afsted.

Men altså jeg tog chancen og ringede og han tog telefonen og så aftalte vi at jeg lige ringede tilbage fra en anden telefon - hvor meget jeg end syntes han er sød, så har jeg bare IKKE råd til at ringe til Spanien fra min egen mobiltelefon, sådan som min situation ser ud nu - så jeg ringede fra far og mors fastnet telefon (den bliver alligevel betalt af firmaet så det har jeg nul problemer med) og så talte vi sammen i ca. ½ time - det var så hyggeligt og så sjovt :)

Jeg tror han har haft en fantastisk tur so far, og oplevet meget som vil følge ham i mange mange år fremover og vi fik en rigtig grinatig snak om den elendige spanske mad, jeg siger dig - selv den mad man ser små negerbørn grave op af en beskidt gryde i Afrika omringet af fluer må helt klart og uden skyggen af tvivl smage bedre end den mad de laver i Spanien!!!

Magen til klamt tørt ensformigt intetsmagende mad skal man HELDIGVIS lede længe efter!

I morgen mandag skal han gå over mit livs maridts bjerg - O'Cebreiro bjerget i Galicien! Vi aftalte at tales ved igen når han er på toppen.......selv om det er DET HÅRDESTE JEG NOGENSINDE HAR GJORT, så jeg enormt jaloux på at han er dér og jeg er her...men næste år, der håber jeg at jeg skal afsted igen!

Jeg har forresten sendt en pige lyserrød fødselsdags indbydelse ud til alle pigerne i en lyserrød konvelut skrevet med "børneskrift" (på computeren) og inviteret til en rigtig pige fødselsdag! :)

De skal komme kl. 17.00 d. 21. August og så spiser vi enten ude i min lille have hvis vejret er til det, eller også så spiser vi inde - sprut har jeg rigeligt af og min søster og hendes kæreste har købt sodavand med hjem til mig da de var på Als og besøge svigerforældrene.

Kl. 23.00 skal vi ind på Karel Van Mander, der var vi også til julefrokost hvor jeg havde booket et VIP Bord, det er virkelig pebret priser men det var SÅ sjovt! Dengang havde jeg nok penge og tænkte at ja det var mange penge men det var det hele værd, faktisk kan jeg huske at jeg tænkte at med så få fester jeg har holdt i mit liv, så var det jo småpenge - tror jeg har fejret min fødselsdag 2 eller 3 gange siden jeg blev 18!

Nå men altså vi skal derind og priserne er jo ikke blevet mindre - tværtimod, men jeg har besluttet at så må jeg spise havregrød hele August og bare spink og spare de peng jeg har (som jo desværre bliver færre og færre pr. dag da der jo ikke mere kommer penge ind) men jeg VIL død og pine holde en dejlig sjov og skøn fødselsdagsfest og jeg hader bare mere end noget andet at komme til fester hvor man liiige skal have sine egne øl med, eller selv tage mad med hvis man er sulten udover saltpinde og billig chips - jeg er også udemærket klar over at det lyder som en hoven holdning at have - specielt taget min egen dårlige økonomiske situation i betragtning, men sådan tænker jeg nu engang!

Jeg er også af den fast holdning at der skal spise af Kongelig Porcelæn, med sølvtøj og af krystalglas - jeg har det hele og hvorfor pokker skulle jeg så ikke bruge det? Ja ja veninderne kalder mig Fru. Hyacint (fra den Britiske tv-serie om en snobbet middelklasse dame der går vildt meget op i "apperance") men jeg er ligeglad. Da jeg arvede alt sølvtøjet var jeg 18 år, et slag på tasken så har jeg nok brugt det ca. 3 gange siden da, 5 måske men så er jeg også i den høje end af hvor tit det er blevet brugt!

Så kom alt det her med gården og jeg tænkte: Fuck det, livet er så kort og kan vælte hvornår det skal være, så hvorfor gå og gemme noget til "en speciel dag" når hver dag burde være speciel? Hvorfor gå og gemme sit mågestels porcelæn med ægte guldkant på fordi jeg ønsker at bevare guldet, hvis det så viser jeg at jeg faktisk aldrig når at leve og opleve porcelænet i brug??

Så nope min ven, nu bliver skidtet brugt så tit som muligt. Til dagligt spiser jeg af VilleroyBoch porcelæn fra 1908 - det er virkelig fint og også ret sjældent og det er endnu mere sjælden at der er 6 intakte flade tallerkner, 6 dybe tallerkner, to fade, en skål og en sovseskål - helt intakt. Har ikke fået det vurderet men har set det i tv, hvor en dame bare havde 4 tallerkner og ét fad med skår - det var vurderet til over 6000 kr.

Mit er ikke til salg, men jeg bruger det gerne og da jeg havde opvaskemaskine kom det derned hver dag. Måske det lyder som om jeg er skødesløs, men det syntes jeg ikke jeg er, jeg prøver bare at bruge hvad jeg har i stedet for at gemme til tider der aldrig kommer.

Så lige nu, er mit mål at spinke og spare til en god tur på Karel (og så håber jeg at der er nok sprut i bordpakken som desværre er laved om....dét er lidt min hovedpine! Om der er nok til 10 tørstige piger??) og så glæder jeg mig bare utroligt meget til at alle pigerne kommer og vi skal være så fine og feminine, spise god mad og have pakkeleg! Krydser virkelig fingre for godt vejr den dag! :)

Ingen kommentarer: