Okay, lad mig starte hvor jeg slap sidst. Jeg var til jobsamtale via Skype til et drøm der 100% var mit drømmejob. Head of Hospitality Lab.... ohh yes.
Nå men ultra lang og tragikomisk historie kort, jeg blev interviewet til det forkerte job. Syret ikk? Hver gang jeg sagde noget i samtalen (som foregik på Engelsk) sagde fyren der interviewet mig: Thats not a part of this job bla bla bla - jeg havde siddet klar foran computeren en timer før samtalen startede. Jeg havde printet alt ud lige fra mit cv til min ansøgning til jobopslaget og naturligvis var jeg 200% forberedt og til stede. Det kan ikke siges at modparten var det samme.
Jeg sad ferbrilsk og kikkede på det jobopslag jeg havde printede ud og highlightede ting jeg kunne spørge ind til i en farve og ting jeg kunne tale om med en anden farve og så sidder manden og siger at det ikke er en del af jobbeskrivelsen.... kort historie: Det var den væreste jobsamtale ever! EVER!!
Næste dag fik jeg så en mail hvor i der stod "tak for dit besøg i vores hovedkvarter, alle syntes det var fantastisk at møde dig bla bla bla - du fik ikke jobbet" Jeg var sådan lidt Øhhhhh...... hvilket hovedkvarter? Hvem havde jeg mødt?
Så ikke nok med at jeg blev interviewet til det forkerte job - jobafslaget var nemlig på et job jeg slet ikke har søgt - så får jeg også et afslag som slet ikke er stilet til mig .... jammen seriøst, jeg ved ikke hvordan det er muligt at være SÅ indkompetent og naturligvis drømmer jeg stadig om at arbejde netop dér.... men hvor mange kender du lige der bliver fejl interviewet OG får et forkert afslag?
Jeg tænkte jeg kun havde en chance mere, så jeg sendte hele baduljen til Head of Head og Head i LA, håbede at han ville kunne skaffe mig et re-interview - og ellers se hvor latterligt hans firma var og hvor meget de åbenbart har brug for mig. Ingen af delene lykkes naturligvis.
Just my luck... :(
Nå men så gik tiden jo med at gå og glæde sig til det og med at styrtdykke bagefter.
It manden har fødselsdag d. 28. Juni og efter mange vrede timer alene over at han bare var gået fra mig og efterladt mig med mine tanker, købt jeg en dyr billet til Madrid, kørte i bus til Burgos og fandt ham på ruten og overrasket ham. Det var super hyggeligt og vi tilbragte et par dage sammen i Burgos før han tog videre og jeg tog tilbage - stadig uden at være særlig meget mere klog på vores forhold.
Selve turen derop var også kiks med kiks på - sådan er det bare i mit liv, ting kommer altid i stimer og her er det ofte lort.
Jeg har kvittering på at jeg har købt busbilletter tur retur fra Madrid til Burgos. Da jeg står i Lufthavnen og skal med bussen er jeg ikke på listen og de er ret ligeglade med at jeg har kvittering på at jeg har betalt. Jeg må købe nye (66€ x 2 som så egentlig er x 4 da jeg jo havde købt dem én gang!) Men bussen jeg kan få billet til køre så fra Busstationen og ikke fra lufthavnen, så ind i en taxi til 44€ til Busstationen. Vente vente vente.
Ankomst til Burgos - på ca. 4 timer går jeg 22-25 km og det er rocker varmt. Så ser jeg at It manden tjekekr ind et sted, men lige i det løber min telefon død for strøm, så jeg må trave videre til jeg ser en cafe. Køber en lille flaske vand (25cl) til 2€! Optrækkeri!
Får strøm og kan se at jeg ikke kan gå dertil i dag, så jeg tager en taxi - som koster 57€ så da jeg ankommer til Alberguet er jeg helt blanket af for penge og må skylde Albergue Mor penge indtil jeg har fundet It manden.
Jeg var 20 gange ved at vende om at bare udmattelse og følelsen af at jeg ikke orkede mere....
Da jeg kom tilbage døde min iphone om formiddagen og om eftermiddagen døde min elskede computer. Begge dele røg til reperation i Mac butikken. Da jeg skal vente i 2 uger er jeg ved at dø og kaster mig over at male en kommode alt imens jeg passer info mails for det firma jeg arbejder for via en skod ipad og dutter løs med min finger så den er ved at falde af.
Da jeg så endelig skal hente min computer, kan de ikke finde den...... ja du tror det er løgn men Appel butikken i Marbella havde mistede min Macbook air....... og jeg har den dyreste og længste garanti på og nu ved ingen hvor den er. Pist væk. Jeg var SÅ arrig at jeg var ved at tude i butikken.... oven i dur den nye telefon jeg havde fået ikke - noget med at de har haft en fejlproduktion.... up my arse!
Dagen efter finder de - til deres eget held - min computer og jeg får den igen.
I mellemtiden har Spanien tabt noget så lesterligt i fodbold og en eller anden idiot afreagere på min bil og sparker sidespejlet af som vender ind mod fortovet.... samtidig betaler firmaet som IT manden arbejder for ikke løn før i dag d. 11. juli selv om de fik fakturaen d. 20. juni - det vil sige at jeg heller ikke får løn før..... så jeg er alene, uden computer, med defekt bil og nul cash.....
Nogle gange fatter jeg simpelthen ikke hvorfor jeg forsætter med at leve - det er jo op af bakke hver evig eneste dag. Burde det ikke være nemmere, bare lidt, jo ældre man bliver?
Min revisorregning var på 10.000 kr, min restsskat var på 1500 kr og jeg har tjent knap 60.000 kr i 2013.....ikke at jeg kan mærke at der er sket en stigning på ca. 20.000 kr.
Midt i lortestimen traf jeg en beslutning om at hyre den eneste coach jeg nogensinde har kunnet lide, men som også er hammer hammer HAMMER dyr (1200 kr i timen) hvilket er grunden til at jeg ikke har gjort det før - men nu gjorde jeg det og på en dag betalte jeg over 20.000 kr i regninger inkl. 6000 kr til min coach - så nu er pengene fra Gården brugt op og det blev hverken til en lækker taske eller andet luksus som for evigt ville minde mig om at jeg solgte og blev fri.
- jeg har forresten stadig ikke fortalt - eller talt med min Gudfar, så man kan sige jeg har valgt at trække strudse kortet. Jeg har stukket hoved i jorden og taler ikke til ham - jeg ringer ikke og han ringer ikke og jeg er 100% sikker på at small town sladder har ladet ham vide at jeg har solgt så nu er jeg endnu mere dødsensangst for at besøge ham. Han slår mig, om ikke ihjel så slår han mig. Måske han kaster ting efter mig. Engang tyret han en gaffel efter mig som ramte mig i hovedbunden. Jeg tør ikke tage derud men jeg har også ondt af ham et sted, han er gammel, 87 år og han er alene. Ingen mennesker burde være alene....
Noget andet, jeg har talte med Norman. Der var en storbrand hernede og pga. den skrev vi lidt frem og tilbage. Han lejer også ud på samme måde som jeg og da jeg lige havde haft min første coaching dag dagen før, var jeg kæk så jeg spurgte ham om han ikke havde brug for en til at styre hans ejendomme for sig - jow han havde tænkt sig at ansætte en på fuldtid. Jeg foreslog naturligvis at han ansatte mig - det ville være så skønt med mere af den slags, det er hårdt arbejde men jeg kan lide det og jeg tjener godt på det når det går godt - håber aldrig jeg kommer til at opleve at det går dårligt igen i mit liv!
Jeg tvivler nu stærkt på at han vælger mig, men jeg syntes selv jeg var ret sej at jeg spurgte. Det var som om jeg kunne alt den dag - det var så kun den dag.
Jeg har lovet min coach at jeg vil løbe 5 km hver dag resten af Juli, so far går det okay. Jeg er mega træt og vil gå i seng nu. Klokken er 22.35 fredag aften.
P.S: Jeg fik forresten en nevø samme dag som jeg talte med Norman. Han bor i Østrig og er søn af min ældste storebror som også hedder Norman. Han er sund og rask og rålækker!
