lørdag den 31. juli 2010

Forresten...

Fik slet ikke skrevet hvad jeg egentlig har laved mens jeg var i Jylland, sådan af fysisk arbejde af den slags som Far og Mor måler livets resultater i - personligt føler jeg ikke at jeg har laved noget, men det er nok fordi jeg måler livet i andre forhold/skalaer end far og mor.

Anyway, den anden dag gjore jeg alle badeværelserne rene - skrubbet og skuret det hele, poleret armatuerne, vasket vinduerne, gav alle bordplader olie mv. - og det er altså ret store og ret mange badeværelser mine forældre har (4 stk på ca. 15-20 kvm) og bagefter truet jeg de små til at holde badeværelserne rene - de er total rodehoveder begge to!

Det ses tydeligt at de har haft en mor som har gjort alt for dem altid, feks. som at samle deres underhyler op fra gulvet og vaske dem, når jeg er "mor" i huset så bliver INTET vasket hvis det ikke ligger ved vaskemaskinen. Basta.

Og da de efterlod, eller da min yngste lillebror efterlod underbukser og håndklæder på gulvet fik han klar besked på at fjerne det omgående, dels er det uhøfligt når jeg lige har gjort rent og dels er det ulækkert at efterlade sine underbukser på gulvet når man bor flere mennesker sammen - Mor ville bare have samlet det op og sagt ingenting! *Hmf!*

Dernæst har jeg strøget ALT sengetøjet - hvilket også er mega hårdt, før havde Mor en rulle men den gik i stykker og hun har ikke købt en ny, så nu skal alting strygets i hånden *argh....*
Og alle fars skjorter once more og de smås tøj.....

Og hele huset er gjort rent, terassen fejet, drivhuset fejet, vinrankerne opstammet, græsset slået osv - det eneste jeg ikke fik gjort var at afleverer de tomme falsker og det er nok dét far ser når han kommer hjem.....

Men NU er jeg i København indtil mandag (det er lørdag i dag) og det er bare skønt!

Da jeg kom hjem, slukkede jeg telefonen og gik på hoved i seng og sov i 5 stive timer, tog et bad og gik en lang tur og købte sushi med hjem og nu sidder jeg her og skal til at se film og i morgen skal jeg op og løbe og til Sofies fødselsdags-brunch-fest og jeg glæder mig helt vildt, Lita kommer også og Sofies fester er altid gode og jeg savner sådan mine veninder og selskab!!

På mandag er der jobsamtaler og hudlægen fordi mit modersmærke på næsen er begyndt at vokse, jeg frygter at de skal fjerne det, for jeg tvivler på det kan gøres uden synlige ar......men nu må vi se!

Tirsdag til fredag kommer min gl. lære fra skolen i USA og lørdag skal jeg shoppe sko med en veninde som skal til bryllup - men på trods af det, så glæder jeg mig til jeg er tilbage i København igen, Mit københavn!

torsdag den 29. juli 2010

Jeg savner København helt ned i tæerne!

Nu har jeg snart været her, i Jylland - i en lille bitte død by i mine forældres hus i 2 stive uger og laved ingenting, absolut ingenting!

De skarpe vil argumenteret at når man er arbejdsløs så laver man generelt ingenting ret tit, men når jeg er i København så har jeg jo en fast rutine, en fast ting jeg laver.

1. Jeg står op og løber - altid! Her smuldre min rygrad og bliver til en bladlusrygrad!!

2. Jeg bruger nul kroner på andet end at handle ind i Netto to gange om ugen - her forsvinder pengene ud af min pung fordi de to små hele tiden skal lave noget som koster penge!!

3. Jeg får søgte mange flere jobs - her kan jeg ikke finde roen til at tænke jobs!

4. Jeg går i seng til fornuftig tid så jeg kan stå op til fornuftig tid (for at løbe) her kommer jeg oftere i seng kl. 01.00 end kl. 22.00 og kæmper derfor en stor kamp hver morgen for at komme op kl. 06.00!

Dog har jeg laved "ting" men det virker som ingenting, dels fordi jeg ved at Far og Mor måler succes i mængden af arbejde man får fra hånden og antal timer man arbejder, hvilket også var grunden til at de syntes det jeg lavede på radioen var total hul i hoved - at møde ind så tidligt og få fri så tidligt - at jeg havde nøjagtig samme 8 timers arbejdsdag som alle andre betød ingenting og at jeg havde knoklet for at få jobbet har overhoved ingen betydning!

Da jeg var butikschef i Vero Moda og mødte ind kl. 8 og fik fri kl. 20 HVER DAG, se dét var arbejde og dét var noget Far og Mor kunne forholde sig til og syntes var fedt, det er noget nær det dårligste job jeg nogensinde har haft og de dårligste arbejdsvilkår og de dårligste chefer.....

Det er lidt ligesom med min pilgrimsvandring, da jeg kom hjem sagde Far som noget af det første: Nå, er du så klar til at begynde at arbejde igen??

Ikke noget med, hvor er du sej, vi er stolte af dig, det var godt klaret, fortæl om turen, hvordan var det, må vi se billeder osv - der var INTET af den slags, KUN "nå nu er du hjemme igen, hvornår skal du så arbejde??" og havde jeg kunnet sige: Jeg starter i morgen kl. 06.00 så have det været det bedste svar jeg kunne give.....

Så ja, jeg er lidt misundelig på Norman og bliver også lidt ked af at læse hans blog, tænk engang at hans mor læser med, at hun støtter op om ham - hvis jeg var gået glip af min mors 60 års fødselsdag for at GÅ EN TUR i Spanien, ja så havde jeg hørt for det resten af mit liv!!!

Mine forældre, specielt min Mor, klantre mig hele tiden for Facebook, halvdelen af de problemer der findes i livet er pga. Facebook - hvilket bund og grund nok skyldes at min Mor ikke aner hvad Facebook er og hvordan det fungere, men ALT hvad der slipper ud af information om familien og Susanne - ja det er min skyld, altid. Fordi nogen engang har sagt til Far "At når de lige skulle opdateres på familien så kikkede de på Deirdre-Ann's profil"

Og jeg forstår det slet ikke, for min facebook og myspace og min alt muligt andet har altid været hermetisk lukket!! Men så fandt jeg en dag ud af at det bla. min fars sekretær hentydet til var noget som stod på Radioens facebook profil, hvor jeg jo bla. blogget og der står der jo ting som "jeg elsker min mors rababergrød som vi fik i går" og så et billed........eller noget i den dur - og dét er altså hvad folk mente med at de tjekkede op på familiens aktiviteret gennem min profil.......

Så selv om det hele bunder i misforståelser og uvidenhed, så har jeg nu i snart 3 år hørt for Facebook og Mor mener helt klart jeg burde slette mine profiler online for nettet er ikke til at stole på - HVIS du vidste hvor hårdt det er at høre på sådan noget bavl hver evig eneste dag eller næsten hver evig eneste dag, bare fordi nogen ikke forstår noget og ikke ønsker at forstå??

Jeg har flere gange sagt: Mor, skal vi ikke lave en facebookprofil til dig? Men nej nej, i stedet for brugte hun i laaange perioder min yngste lillebrors profil til at kikke med på facebook - hvor dumt og en smule latterligt. Der er jo intet hemmeligt på Facebook, så hvorfor kikke med hemmeligt?


Min yngste lillebror har besøg af sin kæreste fra Fanø og i går var vi så ude og spise hos min ældste storebror og hans østrigske kone, det var faktisk overraskende hyggeligt!
Men så blev min lillebrors kæreste syg og jeg siger dig, jeg har altid troet det var en skrøne, men det er korrekt at man kan se folk blive bleg og hvide i hoved, hun var helt krid hvid og da vi kørte hjem brækkede hun sig i bilen...!! MIN bil!

Selvfølgelig kan hun ikke gøre for det, bestemt ikke men for HELVED da - min elskede kronprinsessebil..........!!!

Nu må vi se hvordan hun har det når hun vågner op, hvis hun har det som i går hvor hun bare græd og græd, så har jeg loved at køre hende hjem til Fanø, det er jo ikke sjovt at være syg i sig selv og slet ikke syg i et fremmed hus - men køre vi til Fanø i dag så forsætter jeg altså til København, NU vil jeg HJEM!!

Tanken om at jeg skal tilbage i næste uge fordi min gl. lære fra Texas kommer er allerede ved at tage pusten fra mig - jeg orker simpelhen ikke at være her i Jylland mere!

Jeg vil have min hverdag tilbage! Mit liv tilbage!

Jeg bruger også alt for meget tid på at analyserer hvorfor Norman ikke lader høre mere fra sig, for jeg høre fra ham men kun når jeg kontakter ham og det er selvfølgelig træls, men hvis jeg er fornuftig tænkende så ved jeg jo også godt at han er i en presset situation og at der er basale ting i livet som kommer før alt muligt andet, så som søvn, bad og mad.

Men jeg tænker ikke fornuftigt når jeg føler mig overset og når jeg keder mig - det ved jeg af års erfaring!

Så nu skal jeg bare tilbage til mine vante rammer hurtigst muligt så jeg kan slippe af med alt det her "fniller" her i Jylland!

Plus at min søster er helt vildt vred over at hun ikke må vælge hvem der skal flytte ind i min lejlighed i Århus efter at hun og kæresten er flyttet ud - jeg vil bare gerne have den lejet ud hurtigst muligt og have penge i kassen men min søster råber op om husorden der ikke er laved, rengøring osv. - så i bund og grund orker jeg bare ikke mere!

Når folk (min søster og hendes kæreste) flytter ud 14. juni og stadig ikke 28 juli har gjort de 48 kvm rene så føler jeg det er i min ret at blive vred, hvad tror de, at jeg er smæk fyldt med penge? Jeg er jo i 100% den modsatte situation og har bare brug for at stedet får en ny lejer som i modsætning til min søster og hendes kæreste lægger et depositum og betaler en FULD husleje!!

Og så tager de på ferie og bliver sure når jeg overtager.........

Hold nu op hvor jeg ikke gider mere, bræk i bilen, smadret gård, beskidt lejlighed, kedsommelige omgivelser.........KØBENHAVN JEG ELSKER DIG!!

En anden ting, min søster og hendes kæreste har fået lov til at leje mine forældres nyindkøbte hus for 6000 kr pr. mdr. Dét er min søsters kærestes FORÆLDRE vrede over, de mener simpelhen det er for mange penge for to unge mennesker at betale SPECIELT når det er til den enes forældre!!

Hvor langt ud i hampen er det ikke??

Far og Mor købte huset for snart to år siden og lejet det ud som det var, i januar rykkede lejerne så ud og huset blev renoveret fra A til Z - nyt tag, nye vinduer, alle vægge og indmad ud, nye vægge bygget op, varme i gulvet i hele huset, sprit nyt køkken, egetræsparket gulv, to fede badeværelser, bryggers, nye hårdehvidevare osv.

ALT er nyt og haven er gammel og lukket og der er en lækker havestue. Huset er på ca. 104 kvm og simpelhen ALT er nyt inkl. den nye indkørsel med nylagt sten - de to, min søster og hendes kæreste, har fået lov til at vælge maling, køkken, badeværelse, fliser osv og nu sidder der så et hold forældre i den modsatte ende og siger at det er for meget for to unge mennesker som henholdsvis er læge og designer at betale 3000 kr hver for husleje pr. mdr!!

Tænker de andre ikke at mine forældre også har lån i huset er skal betales? At det har kosted at købe huset, at renoverer det fra top til tå og at de faktisk kunne leje det ud til 9.999 kr pr. mdr da det er hvad huse i området lejes ud til, men at de nu vælger at leje det ud til 6000 kr pr. mdr til et af deres børn og dennes kæreste.......jeg bliver simpelhen så harm når jeg høre sådan noget!!

Hvor mange forældre kan lige gør det for deres børn? Personligt kender jeg ingen som kan købe et hus, renoverer det og så leje det ud til under markedsprisen til deres børn og faktisk, så løber det ikke rundt med de 6000 kr som de betaler i husleje har Mor fortalt!!

Århhh Gud knock me out of my missery så jeg ikke behøver være her i Jylland mere hvor alting er fnidder og bolig problemer, hvis det ikke er et af Far og Mors huse så er det min lejlighed eller min gård......jeg gider ikke mere!!

Jeg vil faktisk bare rigtig gerne snakke og hygge med gode venner og så stå op og gå på arbejde på mandag.....

København kan du høre jeg kalder?

tirsdag den 27. juli 2010

Robin Hood

Har lige været i biografen (for 2 gang på under én uge!) og se Robin Hood med de små, min ene lillebror og jeg har åbenbart begge to Telia og da der er noget som hedder "Telia Tirsdag" med gratis biografbilletter om tirsdagen, valgte vi at udnytte det og tage i biografen - skønt!
(Og thank god for at Mor ikke er hjemme, hun ville blive SÅ vred!)

Jeg har ikke hørt fra Norman endnu, i går prøvede jeg at fange ham på telefon men den ene gang var han ikke kommet i mål og den anden gang var han ved at spise og lovede at ringe tilbage, det gjore han ikke men jeg forstår 100%!

Han er kamp træt og mega presset og på sådan en tur er der få, altså virkelig få få ting som tæller - og at ringe til mig er bestemt ikke en af dem, eller at ringe til nogen kan jeg forestille mig!

Når han når i mål, skal han hvile, bade, spise, skrive og så sove - skrive kan endda skæres væk hvis han er virkelig virkelig træt og så er vi ned på at han skal bade, spise og sove!!

Jeg kan se på hans blog at han har sovet med bedbugs i nat - HOLD NU KÆFT HVOR KLAMT!!!

Mindes med STOR UBEHAG stadig mine egne bedbugs bid - jeg behøver blot kikke på min arm, mine knæ og mine hænder for at se de hvide ar som de små vammle lede kryb har laved! Uff - jeg håber han ikke er særlig hårdt ramt, det var jeg - jeg var total spættet på ryggen og kroppen, ansigtet, arme og hænder........heldigvis fik jeg dem først 3 dage før Santiago - havde jeg fået dem før tror jeg simpelhen jeg måtte have taget en hviledag for at få ALT vasket! Føj Føj og atter Føj!!

I dag, inden vi tog i biografen, prøvede jeg at ringe til Norman igen, men telefonen var slukket og jeg vil bestemt ikke virke som en stalker på ham - ja jeg er sindssyg nysgerrig efter at høre om hans tur op over O'Cebreiro, bjerget der prøvede at knække, stoppe og ødelægge mig (men fejlet!!) men jeg får også tit flashes tilbage til hans lammende ord om at jeg løj og stalked ham - begge to ting som jeg aldrig har gjort, aldrig vil gøre og aldrig nogensinde kunne drømme om at overveje at gøre!
- men det ved han jo ikke!

Og i dag skrev hans mor på hans blog, eller jeg tror det er hans mor, men hun skrev en hilsen eller en kommentar stilet til mig - jeg fik helt ond i maven i et kort sekundt, tænk nu hvis nogen tror jeg har lagt kommentar til hans blog for at vise mig frem eller være vigtig eller noget andet helt afsindigt!! Jeg lovede selvfølgelig mig selv øjeblikkeligt ikke at lægge flere kommentare til hans blog overhoved.....

Med min bladlusrygrad kan du nok selv tænke dig til hvor lang tid dét løfte holdt........jeps, lige indtil for få min. siden hvor jeg skrev en hilsen til O'Cebreiro vandringsmanden.......ja ja I know, jeg er dum men jeg er som skrevet, nysgerrig, men jeg vil også rigtig gerne støtte ham - jeg VED hvor presset han kan være lige nu, jeg var helt færdig og tudet da jeg kom til Triacastela, byen hvortil han går i morgen når han går ned af bjerget - jeg var SÅ færdig at du tror det er løgn! Og en hilsen fra et venligt menneske ville bestemt have styrket mig på min tur, det havde jeg ikke men derfor kan jeg jo godt sende lidt venlige tanker i hans retning, håber bare han forstår dem ret og ikke misforstår noget som ikke kan eller skal misforståes.

Godnat fra en meget træt Deirdre-Ann!

søndag den 25. juli 2010

Garmin Ur & Min Bryllupsdag

I fødselsdagsgave fik jeg et Garmin Forerunner 405CX ur med kalorietæller, liiige det ur jeg havde ønsket mig men kors i skuret hvor er det bare teknisk indviklet!!

Jeg har normalt den holdning at hvis man læser brugsanvisningen som jo er laved til samme formål, så kan alle mennesker finde ud af alle elektroniske ting - men dels er denne her brugsanvinsing skrevet på uforståeligt dansk (og den er lige så uforståelig på engelsk!!) og dels så er uret bare ultra kompliceret - det har nu kosted mig 4 hele dage med at bakse med uret og stadig ved jeg ikke hvor langt jeg egentligt har løbet, eller hvordan det fungere!!

Sikke noget pis at lave sådan et dyrt ur og så kan alm. dødelige mennesker som både kan læse og skrive ikke finde ud af det - hvad sker der lige for det?? *Grrrrrrrrrrrrr*

Dernæst, til min fødselsdag eller på min fødselsdag i onsdags havde jeg en hvid kjole på og af en eller anden grund kom Mor og jeg til at tale om at jeg jo SÅÅÅ gerne vil giftes - altså helt vildt abnormt meget gerne giftes!

Faktisk SÅ meget at jeg i 2004 da Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary blev gift noteret mig min egen bryllupsdag! Jaee grin du bare, men det var nemlig sådan at de fortalte i tv at d. 14 Maj, som var den dag Kronprinseparret blev gift i 2004, at på dén dag de sidste 50 år, havde det kun været dårligt vejr 3 gange, så chancerne for at det skulle blive dårligt vejr på Kronprinseparrets bryllupsdag var minimale - det havde Danmarks Metrologiske Institut undersøgt....

Sådan en viden skal man jo ikke lade gå fra sig, specielt ikke når man som jeg drømmer om et kæmpe havebryllup med telt, dansegulv og godt vejr, så jeg satte mig ned i 2004 og kikkede på hvornår d. 14 Maj faldt på en lørdag - og det gør den i 2011! Men ser du, tilbage i 2004 hvor jeg stadig var knust over Kunstmaleren, da tænkte jeg at i 2011 havde jeg for læææængst fundet mig en ny sød dejlig kæreste som ville elske mig for mig og ikke for mine penge eller mit udseende, men bare elske MIG, Deirdre-Ann.....

Nu er der jo kun knap 10 måneder til 14. Maj og selv om Mor hårdnakket påstår at jeg saaaaagtnes kan nå at finde en kæreste inden, så tror jeg dels ikke at det er muligt og dels kan jeg ikke nå at blive gift på den dato - altså i teorien kan jeg vel godt men det ville VIRKELIG se mærkelig ud at blive gift med en efter kun 10 måneder (eller mindre for der er jo ikke nogen fyr i optrækket OVERHOVED!!)

Så på min fødselsdag kunne jeg så konkluderer at jeg "nok ikke" (som i HELT SIKKERT ikke) bliver gift 14. Maj 2011 selv om så godt som ALLE i min omgangskreds ved at det er MIN bryllupsdag.....og jeg kan så også konkluderer at jeg var utrolig naiv i 2004 (og sikkert stadig er) i at tro at jeg om "så mange år" helt sikkert ville have en kæreste, jeg har end ikke været TÆT på at få en kæreste de sidste 8 år!!

Men så sagde Mor, at dét skulle jeg ikke være ked af, for hun havde kikked på kalenderen og set at min fødselsdag, altså den 21. Juli ville falde på en lørdag i år 2013....med andre ord, det år jeg bliver 35 år falder min fødseldag på en lørdag og så foreslog Mor at jeg satte mig som mål, at jeg dén dag skulle være min bryllupsdag!

Utrolig behagelig tanke meeen jeg skal ikke igen sætte en dato (selv om jeg allerede har gjort det inde i hoved) som jeg må se mig selv vinke farvel til - igen! For come on, hvorfor skulle jeg finde en kæreste NU eller om et år når jeg ikke har kunnet finde end de sidste 8 år??

Pure and simple, I just don't belive anymore!

Nå men altså, ubevist er Lørdag d. 21. Juli 2013 allerede blevet min bryllupsdag og hvis jeg ikke finder the one inden da, så vil jeg hermed love mig selv at jeg tager på en skøn dejlig rejse med mig selv, sådan at jeg ikke behøver være hjemme og se endnu en fødselsdag glide væk alene!

Til noget helt andet..........................

I går kedet jeg mig helt vildt, de små var jo ikke hjemme og alle dem jeg sms'et ang. øl var enten ikke hjemme, havde besøg eller kunne ikke - og jeg var ellers bare SÅ klar på øl og SÅ klar på sex at jeg næsten var ved at blive skeløjet!! (og SÅ er det slemt!)

Men til sidst tænkte jeg: NU ringer jeg altså til Norman....og så tog jeg min mobil og ringede op, jeg tænkte at han nok ville undlade at tage telefonen hvis han ikke gad mig, det plejer han jo at være riiiimelig god til - altså til ikke at tage telefonen og til at ignorere mig, men jeg tog chancen, måske fordi jeg liiiidt har tænkt og mærket den der følelse af at vi talte så godt sammen ligesom vi gjore tilbage i 2005, de par gange vi talte sammen inden han tog afsted - men hans tavshed har også gjort mig usikker, både tavsheden nu på turen og hans tavshed inden han tog afsted.

Men altså jeg tog chancen og ringede og han tog telefonen og så aftalte vi at jeg lige ringede tilbage fra en anden telefon - hvor meget jeg end syntes han er sød, så har jeg bare IKKE råd til at ringe til Spanien fra min egen mobiltelefon, sådan som min situation ser ud nu - så jeg ringede fra far og mors fastnet telefon (den bliver alligevel betalt af firmaet så det har jeg nul problemer med) og så talte vi sammen i ca. ½ time - det var så hyggeligt og så sjovt :)

Jeg tror han har haft en fantastisk tur so far, og oplevet meget som vil følge ham i mange mange år fremover og vi fik en rigtig grinatig snak om den elendige spanske mad, jeg siger dig - selv den mad man ser små negerbørn grave op af en beskidt gryde i Afrika omringet af fluer må helt klart og uden skyggen af tvivl smage bedre end den mad de laver i Spanien!!!

Magen til klamt tørt ensformigt intetsmagende mad skal man HELDIGVIS lede længe efter!

I morgen mandag skal han gå over mit livs maridts bjerg - O'Cebreiro bjerget i Galicien! Vi aftalte at tales ved igen når han er på toppen.......selv om det er DET HÅRDESTE JEG NOGENSINDE HAR GJORT, så jeg enormt jaloux på at han er dér og jeg er her...men næste år, der håber jeg at jeg skal afsted igen!

Jeg har forresten sendt en pige lyserrød fødselsdags indbydelse ud til alle pigerne i en lyserrød konvelut skrevet med "børneskrift" (på computeren) og inviteret til en rigtig pige fødselsdag! :)

De skal komme kl. 17.00 d. 21. August og så spiser vi enten ude i min lille have hvis vejret er til det, eller også så spiser vi inde - sprut har jeg rigeligt af og min søster og hendes kæreste har købt sodavand med hjem til mig da de var på Als og besøge svigerforældrene.

Kl. 23.00 skal vi ind på Karel Van Mander, der var vi også til julefrokost hvor jeg havde booket et VIP Bord, det er virkelig pebret priser men det var SÅ sjovt! Dengang havde jeg nok penge og tænkte at ja det var mange penge men det var det hele værd, faktisk kan jeg huske at jeg tænkte at med så få fester jeg har holdt i mit liv, så var det jo småpenge - tror jeg har fejret min fødselsdag 2 eller 3 gange siden jeg blev 18!

Nå men altså vi skal derind og priserne er jo ikke blevet mindre - tværtimod, men jeg har besluttet at så må jeg spise havregrød hele August og bare spink og spare de peng jeg har (som jo desværre bliver færre og færre pr. dag da der jo ikke mere kommer penge ind) men jeg VIL død og pine holde en dejlig sjov og skøn fødselsdagsfest og jeg hader bare mere end noget andet at komme til fester hvor man liiige skal have sine egne øl med, eller selv tage mad med hvis man er sulten udover saltpinde og billig chips - jeg er også udemærket klar over at det lyder som en hoven holdning at have - specielt taget min egen dårlige økonomiske situation i betragtning, men sådan tænker jeg nu engang!

Jeg er også af den fast holdning at der skal spise af Kongelig Porcelæn, med sølvtøj og af krystalglas - jeg har det hele og hvorfor pokker skulle jeg så ikke bruge det? Ja ja veninderne kalder mig Fru. Hyacint (fra den Britiske tv-serie om en snobbet middelklasse dame der går vildt meget op i "apperance") men jeg er ligeglad. Da jeg arvede alt sølvtøjet var jeg 18 år, et slag på tasken så har jeg nok brugt det ca. 3 gange siden da, 5 måske men så er jeg også i den høje end af hvor tit det er blevet brugt!

Så kom alt det her med gården og jeg tænkte: Fuck det, livet er så kort og kan vælte hvornår det skal være, så hvorfor gå og gemme noget til "en speciel dag" når hver dag burde være speciel? Hvorfor gå og gemme sit mågestels porcelæn med ægte guldkant på fordi jeg ønsker at bevare guldet, hvis det så viser jeg at jeg faktisk aldrig når at leve og opleve porcelænet i brug??

Så nope min ven, nu bliver skidtet brugt så tit som muligt. Til dagligt spiser jeg af VilleroyBoch porcelæn fra 1908 - det er virkelig fint og også ret sjældent og det er endnu mere sjælden at der er 6 intakte flade tallerkner, 6 dybe tallerkner, to fade, en skål og en sovseskål - helt intakt. Har ikke fået det vurderet men har set det i tv, hvor en dame bare havde 4 tallerkner og ét fad med skår - det var vurderet til over 6000 kr.

Mit er ikke til salg, men jeg bruger det gerne og da jeg havde opvaskemaskine kom det derned hver dag. Måske det lyder som om jeg er skødesløs, men det syntes jeg ikke jeg er, jeg prøver bare at bruge hvad jeg har i stedet for at gemme til tider der aldrig kommer.

Så lige nu, er mit mål at spinke og spare til en god tur på Karel (og så håber jeg at der er nok sprut i bordpakken som desværre er laved om....dét er lidt min hovedpine! Om der er nok til 10 tørstige piger??) og så glæder jeg mig bare utroligt meget til at alle pigerne kommer og vi skal være så fine og feminine, spise god mad og have pakkeleg! Krydser virkelig fingre for godt vejr den dag! :)

lørdag den 24. juli 2010

Laaaang Lørdag!

Kors i skuret hvor jeg keder mig - altså helt abnormt meget!!

Men det gode er at min telefon virker igen - nice, men Telia ryger nu alligevel ud som teleselskab så snart jeg lige får fundet ud af hvad jeg ellers skal have, måske Telmore?

I går var jeg ude på gården og klippe græs, jeg havde både fars plæneklipper med og Onkel Julius' håndskubber - som var så dårlig at jeg ikke brugte den overhoved! Men jeg fik slået alt græsset helt op i krogene osv. men desværre overså jeg liiiige en "lille bitte" grøft som er til højre for Allén og *bang* så lå jeg på siden med græsslåmaskinen over mig!!

Heldigvis eller vildt mærkeligt egentlig, men jeg slog mig slet slet ikke - fik et mega chock men jeg slog mig 7-9-13 ikke, dog tabte jeg min telefon så jeg kunne ikke ringe efter hjælp....

Så jeg gik op til gården og fandt en gammel ledning som stank af kat, fik den viklet omkring anhængertrækket på bilen og rundt om plæneklipperen og så kørte jeg ellers fremad - wupti wupti så var plæneklipperen på alle fire hjul igen :)
- og så fandt jeg også min mobil som åbenbart var blevet kørt over af plæneklipperen og fyldt med jord - men den virker endnu! Lucky me, en regning på en ny telefon er ikke lige hvad jeg har brug for nu!

De små er kørt op til en ven, så jeg sidder og røv keder mig mildt sagt - det har jeg faktisk gjort hele dagen, kan ikke rigtig motiverer mig selv til noget, håber det vender i morgen og at jeg kan komme ud og løbe - pinligt nok at indrømme at jeg ikke har løbet siden torsdag og vi skriver lørdag i dag!!!

Hvor er min morale??

fredag den 23. juli 2010

Bivirkninger ved at sove længe...

I dag har jeg for første gang i flere måneder sovet længe, jeg valgte ikke at sætte mobilen til at ringe (bruger den som vækkeur når jeg er i Jylland) og tænkte at jeg ville sove til jeg vågnede.

Men først ringede min søster kl. 09.00 og kl. 10.45 ringede en ang. min lejlighed i Århus som skal lejes ud - og så kunne jeg lige så godt stå op, selv om jeg - igen - kom meget sent i seng!

Hverken det at komme sent i seng eller at stå sent op ligner mig, men det er jo også min "ferie" uge fra det arbejdsløse marked.... :(

Men det at sove længe har faktisk rigtig mange bivirkninger, altså udover at jeg nu er helt radbrækket i kroppen af at have ligget så meget ned og at klokken er så fremskredet at jeg føler dagen næsten er gået - udover det, så har jeg også haft de vildeste grimmeste drømme fordi jeg har sovet men alligevel ikke rigtig sovet.

Det er lidt svært at forklare, men jeg sov uden at være i en dyb søvn, i min søvn hørte jeg biler køre på vejen - og mine forældre bor altså ikke liiiige op af en vej! Jeg hørte skraldebilen, fuglene, en gøende hund osv - så jeg er faktisk rigtig træt nu og det føles som om jeg ikke sov rigtigt.

Dernæst, så drømte jeg, mellem min søvn om voldtægten. Det er egentlig ikke noget jeg tænker på hver dag, eller hver uge for den sags skyld. Faktisk sad jeg lige og tænke på hvornår jeg sidst havde tænkt på "det" og på "ham" - og selv om jeg har tænkt lidt mere over det her på det sidste end normalt, så tænke jeg måske på "det" en eller to gange om måneden men aldrig i lang tid. Jeg har jo tænkt hele scenariet igennem 1. million gange og konklutionen er altid den samme, at jeg var så ung at jeg ikke kunne have gjort en forskel.

Men her på det sidste har jeg som skrevet tænkt mere over det end normalt, fordi jeg har fundet ud af at "han" er gået i land (han er jo sømandskok) og bor nu ikke så forfærdelig langt fra mine forældre ca. 15, 20 km men det er ikke fordi jeg er bange for at møde ham, for jeg kan slet ikke se hvad han skulle lave her i min forældres by. Men det som faktisk skræmte mig mest, var at jeg en dag på Facebook fik en hmmm hvad hedder det..........en påmindelse? Om at jeg måske kendte denne her person.

Du ved, i højre hjørne af Facebook kommer der nogen gange venners venner op som computeren foreslår at du måske kender - i og med at vi gik på samme folkeskole og han gik i klasse med en af mine brødre (og i øvrigt var og ER en klam taber) så har han jo også gået til feks. fodboldt med nogen af de drenge jeg har gået i folkeskolen med, så selv om jeg ALDRIG har tilføjet en fra min folkeskole selv, så har jeg rigtig mange af dem på facebook - det startede faktisk som en steppebrænd da jeg startede inde på radioen, fik mellem 15 og 30 venneanmodninger OM DAGEN! Totalt langt ude at folk pludselig vil være venner fordi man snakker i en mikrofon, men når man går på gaden i byen vil ingen hilse.......SÅ overfladisk!!

Nå men, "han" er venner med 13 af mine "venner" (de er nu også allesammen rykket ned på Liste 4!) og derfor kom "han" frem som en mulig ven, for ca. 2 uger siden......jeg fik et total chock da jeg så hans navn og grimme billed - hvor han i øvrigt sidder med en lille pige på skødet!! Mit hjerte røg op i halsen og jeg tjekkede straks alle mine bruger indstillinger for at se om min facebook nu også ER lukket hermetrisk! Det var den selvfølgelig og jeg har af samme grund ikke et profil billed på min facebook - men at se ham sidde med en lille pige på skødet var lige ved at få mig til at kaste op, hvad laver han med den pige?? Er det hans egen??

1 million milliard spørgsmål ramte mig, men da jeg ikke kan få nogen svar så lod jeg det bare være og blokeret ham fra min facebook - men inden da kunne jeg se at han er medlem af den gruppe som blev laved på facebook i mit navn for at samle penge ind til min gård......spooky at han følger mig, eller at han vil være medlem af en gruppe som skal samle penge ind til den pige han har voldtaget....tænk hvis han har givet penge til mig?? Nasty tanke!!

Så pga. det har jeg tænkt mere på ham og det fik mig igen til at tænke på at hvis det nogensinde sker igen, altså at jeg bliver voldtaget, så har jeg kørt scenariet igennem 3 millioner milliarder gange om hvad jeg så vil gøre - næste gang, så går jeg ikke down in silence that's for darn sure!!

Næste gang, så kæmper jeg imod, om det så skal koste mig livet - jeg vil kæmpe for min ret til selv at bestemme hvem jeg har sex med, min ret til at være mig, min ret til at være kvinde og min ret til mit liv. Jeg har læst SÅ meget stof om voldtægter og bevisførelse osv. læser faktisk så godt som ALT hvad jeg støder på, måske ubevist men det gør jeg og jeg ved at det er vigtigt med bevisførelsen, ellers kan de risikerer at gå FRI!!!

Tænk at have mod til at anmelde og så går idioten fri fordi bevisførelsen er forkert, for svag eller for usikker.......i min verden burde de stilles op på en række som stikkerne efter 2. Verdenskrig og skydes. Kort og godt og jeg gør det gerne selv - i går var jeg i biografen med de små og se Predatore og i en af slutsceneren stikker og slår og sparker og råber en mand mens han er ved at myrde en af de der Predatore og han blev bare ved og ved og ved........sådan tænker jeg det må være at dræbe noget som virkelig virkelig ligger en for had, sådan må det være når man er presset så langt ud at man kæmper for sit liv og dérfor er jeg slet ikke i tvivl om at jeg vil kunne dræbe hvis jeg skulle, hvis jeg blev presset til det.

Og en voldtægtsmand, dét ville være at presse mig!

Jeg tænker altid at det er godt at have lidt lange negle, har altid fin neglelak på både fingere og tær og jeg tænker at det er godt med lange negle da jeg så kan kradse hudceller af hans krop og ansigt til dna beviser, det vil så sidde oppe under neglene hvor der kan laves skrab fra.

Dernæst så skal jeg huske at memorise hele hans ansigt, alder, race, tøj, højde, modersmærker, tatoveringer, hår osv. Alt skal huskes, fotograferes inde i hoved - måske det er derfor jeg er så utrolig observant i dag, mine veniner griner ofte af mig fordi jeg ser de mærkeligste ting ved folk som de ikke selv ser......men jeg kan læse folks udseende og tøj på under 2 sek. og bagefter remse det op inde i hoved og når jeg kikker op igen så passer det jeg lige remset op til punkt og prikke og det gør mig ganske godt tilfreds, for skulle det ske at jeg bliver udsat for voldtægt igen og overlever - så vil jeg dedikerer resten af mit liv til at finde og udslette manden og det vil være mig en sand fornøjelse på niveau med en hobby!

- men selvfølgelig håber jeg ikke af hele mit hjerte at det sker igen, men alt sådan noget er ting jeg har drømt om i nat og her til formiddag, virkelig ikke særlig skønt, men det er dejligt at få det skrevet ud af kroppen, måske jeg stadig kan nå at vende dagen til noget godt! :)

Med udsigt til 25 grader burde det kunne lade sig gøre - med en sms fra Norman ville det helt sikker kunne ske men ham høre jeg ikke fra, desværre.


Knus

torsdag den 22. juli 2010

32 ÅR! (og det gør ikke engang ondt!)

Nå - blev jeg officielt 32 år!

Jeg vågnede næsten som ventede, en lille smule morgengnaven over for lidt søvn, men sådan kan det jo gå når man opføre sig som en på 7½ år og vågner kl. 02 om natten og fiser rundt nede i stuen og gramser på gaver!!

Men det var gode gaver - jeg fik en Bodum altan/park grill i limefarved med røde håndtag, et par løbesokker, et Garmin Forerunner 405 cx løbeur, penge (!) en flaske vodka (af min onkel Julius) og en prinsessekrone i stål som skal bruges til at plante blomster i - så jeg må sige at det var en rigtig god gave "høst" :)

Rundstykker i drivhuset fra morgenstunden og masser af pil-selv rejer til aftensmad, med øl og is til dessert - der var dog også både oksemørbrad, pølser, fiskefrikadeller, fiskefiletter, bacon, flutes med kryddersmør mv. til alle de andre. Jeg ved jo godt at det er de færreste mennesker generelt og de færreste mennesker i min familie som elsker fisk og specielt rejer så meget som jeg gør - min søster syntes rejer lugter af "tissekone" - vildt syret at sige sådan!!

Hvis ens skridt lugter som en reje så er der da noget helt rivende galt, min mis lugter ikke sådan og har aldrig lugted sådan - og desuden så syntes jeg ikke fisk og rejer lugter, hvis de gør noget så dufter de af hav :)
- men jeg har da forståelse for at andre måske ikke føler og tænker som jeg, men det ændre ikke ved min "alt godt fra havet" passion!

Lige i skrivende stund sidder jeg og kæmper med øjene, er ved at falde i søvn - ret uheldigt da kl. er 17.36 og jeg ikke burde sove, for så kan jeg ikke sove i nat, men træt - dét er jeg!! Kom også først i seng kl. 01.30 i går og var oppe kl. 07.20 for at løbe i dag så forklaringen på min søvnmangel er til at tage og føle på!

Min mobil virker stadig ikke - dvs. jeg kan godt modtage nogle sms'er og sende nogen men ikke til alle og en af dem jeg ikke kan sende til er Norman. It sucks!

Så i går sendte jeg ham en mail med tips til sidste del af hans Camino, men jeg ved ikke om han får den læst mens han er dernede, da han jo ikke tjekker mails på turen. Det er hele grunden til at han går, at han gerne vil være offline en måneds tid, hans arbejde gør jo at han ofte er på - men måske han ser den og aller mest, måske han svare mig tilbage. Har ikke hørt fra ham længe og savner lidt at høre hvordan det går.

Syntes egentlig at det gik så "fint", at der var flow i vores kommunikation, så meget at jeg valgte at flytte Norman tilbage på Liste 1 på min facebook fra Liste 4 hvor han ingenting kan se - fordi jeg havde læst på hans blog at hans omtalte mig som "en af hans veninder" og skrev at han havde prøved at spise nogle piller mod betændelse som jeg havde anbefalet, deraf konkluderer jeg inde i mit helt ude i hampen latterlige hjerte og følelsesregister at han faktisk do care about me, at det jeg siger og skriver faktisk betyder noget og at grunden til at han ikke har svaret tilbage er fordi han har så meget andet at lave på turen, selvfølgelig "laver" han ikke andet end at gå men det er faktisk også skide hårdt og der er mange ting at tænke på.

Men så kom jeg til at tænke på at han før han tog afsted ignoreret mig helt vildt meget, og nu ignorerer han mig igen (glemmer mig) - og de tanker førte mig videre til at tænke på alle de gange han har såret mig over de sidste par år - meget meget muligt at jeg burde komme videre og glemme at han har været en røv, men det er ikke noget jeg er super god til og det at blive såret og ignoreret er for mig det væreste der findes her i livet.

Tine Bryld sagde jeg var frygtløs, måske - måske jeg ikke er bange for noget, men jeg er skrækslagende for at få mine følelser i klemme, at blive såret og afvist - så jeg skyndte at sætte Norman ned på Liste 4 igen og dér kan han fandeme fiseme blive til jeg ved hvor jeg har ham og "har" jeg ham ikke, så kan jeg slette ham - det er nemlig ikke hverken sundt eller vigtigt for mig at have ham på min facebook når han alligevel ikke vil mig.

Jeg vil til enhvertid sige at jeg ikke er jaloux anlagt, men det huer mig ikke at han har så "damer" i sin omgangskreds - veninder er fine at have også for fyre, men alt med måde - der er den ene "knus knus møz møz" hilsen efter den anden på hans facebook profil og det pisser mig i den grad af!

Jeg ved jo faktisk slet ikke om jeg overhoved vil være kærester med ham, altså om det er mit ønske for jeg kender ham jo ikke længerer godt nok til at kunne sige sådan, men jeg ved én ting med 200% sikkerhed: Jeg vil IKKE være en af hans "damer" eller " piger i perferien" - jeg er enten inde eller også er jeg ude, og skal jeg være ude så skal det være med en forklaring så jeg kan lukke bogen om ham once and for all!

Til noget helt andet end Norman - hvilket egentlig ikke er svært for der er mange andre ting i mit liv og Norman fylder egentlig ikke ret meget i mit sind mere selv om det måske kan lyde sådan, det er bare sådan at de ting omkring Norman er nemme og mere naturlige at "skrive ud" end feks. hvad jeg har fået i fødselsdagsgave. Måske fordi Norman er en gammel vane?

Anyway - i weekenden spurgte Onkel Julius om jeg ville stryge "et par" skjorter for ham, jeg mindes svagt at jeg havde laved en mental note til mig selv om aldrig at stryge for ham igen, men far og mor sad lige ved siden af og jeg er jo arbejdsløs og penge er jo penge og desuden kan jeg lide at stryge, så på trods af min mentale fodnote og på trods af min mavefornemmelse sagde jeg ja til at stryge hans skjorter...

Det er sådan, at siden Onkel Julius blev skilt så har han jo ordnet alting selv og i bund og grund klare han det vel meget godt men der er dæleme også ting han bare er ELENDIG til - og én af dem er at vaske sit tøj!! Han propper sin vaskemaskine så meget at tøjet får striber fordi det bliver vasket mens det er mast sammen og dermed ikke har mulighed for at skifte form under selve vasken, dernæst så bliver tøjet også enormt krøllet af at blive vasket på den måde og han er ikke god til at hænge de top når vasken er færdig eller til at lægge det tørre tøj pænt sammen, så hans skjorter er MILDT SAGT krøllet!

Jeg har total fortrudt at jeg ikke fik taget et billed af den str. 43/XL skjorte som, da jeg pilled den af bøjlen var på størrelse med en bluse til en 14 årig - SÅ krøllet var den!!!

Det tog mig over 10 minutter at stryge den skjorte - for slet ikke at nævne de andre 25 skjorter han kom med!! 25 sjkorter!! Vel og mærke 25 meget KRØLLET skjorter fyldt med hundehår - ja tak må jeg ikke godt!!!

Så selv om jeg tjente 400 kr på det, så er der hermed laved en KÆMPE mental fodnote og en BLOG NOTE om at jeg ALDRIG igen skal påtage mig sådan et job - det er en af den slags job hvor man bare må blive ved og ved indtil man er færdig med at stryge for afbryder man "jobbet" så vender man aldrig tilbage!!

Min mand (så frem jeg får en) vil aldrig komme til at gå i krøllet tøj, ej heller vil mine børn (igen, så frem jeg får nogen) men jeg vil ALDRIG lade min strygebunke vokse til dimentioner af 25 genstande og jeg vil aldrig krølle mit tøj sammen i en vaksetøjskurv når det er rent!!

AT stryge er virkelig noger jeg elsker - det er en helt lidenskab og lise for mig, når jeg skal stresse af så stryger jeg og jeg elsker det virkelig, men der skal ikke køres rovdrift på de ting folk godt kan lide - og siden jeg kom hjem har jeg som skrevet strøget 25 skjorter for Onkel Julius, ca. 13 for Far og en masse masse MASSE tøj for mor og de små......og oven i det så er mors strygejern hammer elendig og strygebrættet har en dårlig overflade hvilket svare til at pudse bil med en beskidt klud og bruge noget pilligt ruderens som efterlader mærker.....not cool!

I går på min fødselsdag ringede min Gudfar ikke hvilket undre mig lidt - og så alligevel ikke, han viste mig hans telefonregning hvor på de 10 mest ringede numre var på - jeg var IKKE et af numrene men det som var sjovt er, at min gl. lejer på gården som han virkelig var vred over at jeg lejet ud til (ikke kattedamen men holdet før) ja hun er på hans liste!! Syret nok hva?

MIn gudfar som er vred på mig fordi jeg lejet ud til folk, er nu best buddies med mine ex-lejere i sådan en grad at deres nr. er på hans favorit opkaldsliste hos TDC! Manden er jo total langt ude latterlig!!

onsdag den 21. juli 2010

That's it - 32!

Ligger i sengen kl. er 03.26 og jeg vågned ved at en myg summet rundt omkring mit hoved, lige udover bedbugs på caminoen så er myg det som jeg er mest allergisk over for!!

Da jeg besøgte min søster i hendes ny hus hvor hun er flyttet ind med sin kæreste, fik jeg TRE MYGGESTIK på 2 minutter!!

Sjovt som de små kryb elsker mit blod - og sjovt at Noah valgte at tage to myg med på sin ark frem for at klaske dem, for de er jo ikke nyttedyr OVERHOVED, de spreder malaria, suger blod og larmer i et soveværelse - min konklutin er at Noah opførte sig som en marionetdukke for Gud og at Gud havde lavede så mange dyr at han ikke kunne skelne de brugbare fra de ikke brugbare!
- men det er jo hvad der kan ske når man er workaholic og kun holder én fridag om ugen! :)

Træls nok er jeg total lys vågen nu og jeg VED at jeg om lidt vil slukke computeren og prøve at falde i søvn, hvilket er svært nok når der er så varmt som der er - men det vil lykkes og så vil jeg falde i søvn og være total smadret og træt når vækkeuret ringer kl. 6 til mit morgenløb......ufed start på min fødselsdag: Morgen-søvnig-sur (og nej, stadig ingen sex i sigte!)

Nat Nat herfra

tirsdag den 20. juli 2010

Dagen før dagen...

Puha, sidder her på mine 12 kvm. med skrå vægge hos far og mor og er *rømmer mig* ENORMT lækkersøvnig!!

Jeg trænger, med andre ord, ENORMT til en mand sådan cirka lige NU og gerne af den gode slags - men det foregår altsammen oppe i mit hoved.....og der bliver et desværre...

Sagen er den, at ca. én gang om måneden så får jeg så ENORMT meget lyst til sex at jeg næsten ikek ved hvad jeg skal gøre - ja grin du bare men det er faktisk helt ærligt sagt og skrevet, jeg bliver SÅ top liderlig - selv om det ikke lyder særlig pænt at sige når man er pige, men det er jo faktum.
Men nu er jeg jo single, ikke at det er en hindring for sex men det er en hindring for god sex og jeg ved det - jeg har været "out there" og prøved hvad jeg havde behov for at prøve og grunden til at jeg er stoppet er at det simpelhen bare tit er dårligt at jeg kan gøre det bedre selv..

Så det plejer jeg at gøre og for et stykke tid siden købte jeg en helt eminent god dildo på Istegade - 7 funktioner (!) men da den så gik i stykker efter lidt for hårdhændet brug (griner) så kunne jeg ikke få mig selv til at gå ned og reklamere så jeg nu har jeg igen kun den gamle som jeg syntes er for stor og dermed ikke særlig tillokkende - og selv hvis den var tillokkende, så ligger den i København hvilket gør det geografisk besværligt men jeg er også her hos mine forældre, hvilket gør det total NO GO agtigt!

Men når jeg har det sådan her, så har jeg de mest dirty beskidt perverse tanker ever og jeg tænker tit med et stort smørret grin, hvad der ville ske hvis jeg havde det sådan her og samtidig havde muligheden for at få GOD sex af en fræk lækker fyr som jeg er kærester med - dermed behøver jeg ikke bruge kondom, hvilket har det med at sætte en dæmper for de impulsive ting, da der lige skal stoppes op, puttes på og startes op igen før der kan ske noget.........men altså TANKEN om at jeg en dag måske MÅSKE får mulighed for at opfylde dén drøm har givet mig rigtig mange underholdsrige timer!

Og lige nu har jeg ligget og set Bones - en af de få ting jeg overhoved gider se i tv, men jeg syntes hende Temperence Brennan er utrolig smuk og sjov og nørded - ligesom mig måske og så er hun jo - ligesom jeg - total dårlig til et med mænd, så den serie elsker jeg at se, men i dag lå jeg bare og tænkte på alt muligt andet, eller faktisk kun på en ting - sex - men også om ALLE de fantastiske ting som kan ske omkring sex og med sex....

Og selv om jeg havde flere emner af fyre inde over så var det den samme fyr jeg igen og igen vendte tilbage til, den samme fyr som jeg så nøgen foran mig - det er år og dage siden jeg har set ham nøgen og da kun i glimt og flashes fordi han hele tiden var delvist påklædt, men kors hvor er han fræk - og selv om fantasien næsten er lige så gammel som de år jeg har været single i, så er den ikke desto mindre kraftfuld!!

Så Puhaaaaa........

Det væreste ved disse tanker er at jeg bagefter tænker om det er realistiske fantasier, eller om det er lidt ligesom at se en pornofilm, man ved det er fake og at ingen kommer på den måde, eller ser sådan ud i virkeligheden - men alligevel bliver man ved og ved med at se filmen, fordi man håber på at møde noget som ligner....jeg tror ikke mine fantasier er realistiske.

Den fyr - som jeg selv her vil undlade at nævne navn på - er ikke intersseret i mig på en seksuel kæreste måde, eller på en seksuel måde overhoved, dét er jeg faktisk ganske overbevist om, selv om jeg ikke har talt med ham om det i årevis. Forstået på den måde, jeg har ikke direkte spurgt ham om hvorvidt han vil være min kæreste eller om han vil have sex med mig.

Det sidste kunne han nok godt overtales til, men selv om det i sig selv ville være ret frækt at ligge nøgen med ham, at mærke hans behåret krop mod min - så ved jeg at jeg inderst inde vil sige nej, eller ønske at jeg sagde nej til et sådan tilbud, fordi jeg også ved at sex med ham - OG enhver anden mand - vil være dårligt så længe der ikke er følelser med. Selvfølgelig kan det være godt eller semi godt men jeg gider virkelig ikke med den ene hånd på hjertet og resten af kroppen placeret på en bibel ikke mere semi godt sex - jeg VIL have god sex som jeg kan se en mening med og selv om jeg godt ved at sex med en fyr jeg elsker (og som elsker mig) ikke nødvendigvis vil være godt fra day one, så er der en mening med at jeg går i seng med ham, det vil der ikke være hvis jeg fik Hr. Hottie med i seng. Det ville bare være en triumf af den slags som får en hul klang bagefter men ikke meningsfyldt - og det er dét jeg søger.

Meningsfyldt sex.

Anyway - min telefon som jeg har gennem Telia har fået sit simkort spærret/deaktiveret fordi min telefon har været inaktiv i 48 timer - hvilket er total latterligt for det har den aldrig været - men det betyder nu at jeg ikke kan sende sms'er til Norman.

Det er måske i sig selv meget godt men på den anden side så vil jeg bare så gerne skrive til ham og høre fra ham - men nu da jeg ikke kan skrive noget til ham så er jeg også blevet frygtelig opmærksom på at jeg ikke høre noget fra ham - hvilket jo i alt sin gru betyder at han ikke tænker på mig, eller i hvertfald ikke tænker nok på mig til at sende mig en sms - og selv om jeg godt ved hvordan det er at gå en Camino, så svider det lidt ikke at høre noget......

Når man går eller da jeg gik, så tænkte jeg på alt og alle herhjemme, venner og bekendte, folk fra folkeskolen, folk jeg har mødt flygtigt osv. Kort sagt jeg tænkte på ALT OG ALLE i den tid jeg var væk - og det ved jeg også at han gør, og før eller siden i sine tanker, så kommer han til mig i alfabetet af mennesker han skal tænke på og over og igennem - men det er ikke nok til at sende mig en sms, hvilket jeg burde have forståelse for og egentlig også gerne ville have forståelse for, men fordi jeg jo tænker som jeg tænker om ham, så er det øv.

Og i bund og grund, hvad er det så jeg tænker om ham? Hvad er det jeg vil? Vil jeg giftes med ham? Vil jeg være hans kæreste? Vil jeg have ham som min bedste ven? Hånden på hjertet, jeg ved det ikke.....og i morgen bliver jeg 32 og jeg ved det ikke.....

Total en klar mulighed for at skabe en krise - men heldigvis for det, så er mit liv allerede spækfyldt med kriser så der er ikke plads til en mere som involverer en neanderthaler look-a-like! :)
Lyder slet ikke pænt at skrive "neanderthaler look-a-like" fordi man automatisk tænker at de menesker nok ikke var så kloge da de gik fra mennesker til dyr og havde en hjerne på størrelse med Homer Simpson, men jeg tænker at de billeder man ser fra evolutionen hvor mennesket gik fra abe til mand, faktisk i midten viser en ret maskulin mand, en meget behåret mand med fuldskæg og lille topmave, hvilket i min verden - måske ikke i andres men i min verden - er det ultimative frække og maskuline hos en mand og jeg har desværre kun mødt to af den slags mænd i mit liv og Norman er den ene.....! Så Norman er min Neanderthaler look-a-like :)

Men her sidder jeg, 31 år i få timer endnu og top liderlig uden mulighed eller endnu værre, uden udsigt til at møde en lækker dejlig mand som vil elske mig for mig og som samtidig vil give mig kodyl god sex!

Alt den her skriveri om sex har total slukket min mis' lyst til at spinne så nu vil jeg hoppe ned på badeværlset og tage min mascara af, børste tænder og gå i seng så jeg kan komme tidligt op og løbe - i morgen skal jeg nemlig veje mig selv for første gang i 4 måneder! I marts måned vejet jeg 71,7 kg (21. Marts 2010) da jeg kom hjem fra pilgrimsvandring vejet jeg 65,2 kg og nu er jeg så spændt på hvad jeg vejer i morgen.....

Det er ikke sikkert jeg har tabt mig kilomæssigt, men jeg har i hvertfald tabt mig omkring maven for jeg kan passe EN MASSE tøj som jeg overhoved ikke har kunnet presse mig ned i siden 2008 - men selv om det burde være bevis nok på at mine 5 km om morgen virker, så vil det nu være skønt hvis vægten siger at jeg er blevet slankere!

Var forresten til mit årlige tandlægetjek i dag - forsat nul huller i tænderne! Snart er jeg 32 år og jeg har aldrig haft et hul i tænderne - skønt!

Godnat herfra


P.S: Som et minus til min kampvægt så har jeg i dag - som ikke er min fødselsdag - spist 3 is!!
Først en isvaffel af den intetsigende billige købeslags ude hos min gudfar
På vej fra Selvpluk-jordbær med de små fik jeg en Austronaut Is - mums
Og så her til aften en Isbåd.....

Hvilket igen minder mig om at jeg slet ikke fik fortalt om min selv-pluk-jordbær med de små - de ville gerne selv med og vi havde snakket om det i flere dage og da vi så endelig er derude, så gider de ikke plukke - jeg tror sammenlagt, uden overdrivelse at de fik plukket 30 bær tilsammen.......i alt fik JEG plukket 6,6 kg. Næste år tager jeg mine små nevøer med, det er jeg sikker på at de vil elske, jeg elsker det i hvertfald!

Nat Nat herfra

lørdag den 17. juli 2010

Countdown til 32.....!

I dag er det lørdag d. 17. juli og om 4 dage bliver jeg 32 år - jeg syntes egentlig ikke at 32 år er "mange år" det er selvfølgelig 32 år men jeg føler ikke at jeg er gammel, eller er gået i panik eller sådan, men jeg syntes på den anden side at det er trist eller hmmm..... ja måske "trist" ikke er det rigtige ord, måske mere "tårefremkaldende" at jeg nu er 32 år og faktisk ikke har udrettet noget somhelst i livet. Eller sådan føler jeg det i hvertfald selv.

Se nu feks. Anika min veninde, mor til tvillinger på 3 år, gift med en mand hun har kendt i knap 10 år, er netop nu på barsel med sin dejlige lille nyfødte pige, bor på en total restureret bondegård (som jeg IKKE er misundelig på!) og ejer sin egen butik.

Se Barbara, mor til to fantastiske børn, er godt nok ved at flytte fra manden i Schwitz og hjem til Danmark, men stadig - hun har fået sine børn og mangler kun at skabe sig den karriere hun gerne vil.

Se Lita, kærester med Ebbe, uddannet pædagog og elsker elsker sit job, nu er det flyttet sammen og der vil de bo i to år, altså i hendes lejlighed, og så vil de finde noget større og få børn.

Se Sofie, kærester med Rune på tiende eller tolvte år, har netop fået tildelt en million kroner til at lave et forskningsprojekt, har planlagt sin graviditet til om 1½ år, bor med kæresten og skal til at købe hus i Roskilde.

Jeg ved selvfølgelig godt at jeg ikke skal sammenligne mig selv og mit liv med andres og slet ikke med mine veninder - men der er bare RO på ALLE mine veninders liv (har cirka 10 gode veninder der bare ER DER altid) og i mit liv er der bare ingenting som er på plads.

Jeg bliver som skrevet snart 32 år, jeg har ikke haft en kæreste sider ruder konge var kængt eller nærmere betegnet siden 2. marts 2003, jeg har ikke fået sex siden december 2007, jeg har ikke haft et fast arbejde siden September 2009, jeg har ikke haft penge siden 18. januar 2010, jeg har aldrig fået en karriere og jeg aner ikke hvad jeg vil med livet og jeg har aldrig ejet mit eget "tag" altså mit eget hjem og sådan som livet flasker sig lige nu for mig, så ser det ikke ud som om nogen af ovenstående ting vil ændre sig i dette år.

Selvfølgelig håber jeg på at få et arbejde, anything will do by now, men ellers så tror jeg at 2010, 2011 osv. vil se nøjagtig ud på samme måde for mig som de har gjort de sidste par år.

Jeg tænker at livet er som en labyrent, hvis du er skarp og vågen og knokler så finder du vej ud til den brede dejlige labyrent som føre til alle mulige steder, er du uheldig kommer du til at tage en forkert vej og havner inde i en labyrent hvor gangen bare bliver mere og mere trange, i ny og næ kan du måske nå at vende om men oftes er du så langt inde at du ikke kan finde tilbage - og så er der kun at forsætte fremad.

Jeg syntes selv jeg kæmper hårdt, knokler, er skarp og vågen og vil gøre så godt som alt for at komme videre med mine drømme og ideer men det lykkes aldrig og jeg forstår ikke hvorfor, jeg forstår ikke hvad det er jeg gør som gør at jeg fejler, igen og igen. Men jeg er ganske overbevist om at hvis jeg finder ud af hvad det er så vil jeg kunne revulitionere mit eget liv!!

Da jeg besøgte Tine Bryld sagde hun at jeg var frygtløs, personligt syntes jeg det lyder sejt men som hun sagde så passede jeg ikke godt nok på mig selv og derfor var der altid frit fald når ting gik galt...... jeg ved ikke om jeg er enig med hende, men jeg tror hun har fat i "noget" - desværre er det ikke en åbenbaring for mig, så jeg kan ikke rigtig "se" hvad jeg skal gøre for at ændre de ting som altid "driller" i livet.

Så i bund og grund sidder jeg nu, i samme position i livet som jeg har gjort i mange mange år, uden udsigter til en fremtid og Kære du, på et eller andet tidspunkt i livet, så bliver det en uholdbar udsigt at have, jeg er ikke dér endnu, men jeg frygter at jeg kan mærke at enden er nær - og hvad skal jeg så gøre?

Hvor går man hen, når man giver op? Hvor er bordet hvor jeg kan lægge mine nøgler og dankort og sige "Jeg giver op, hjælp mig?"

I går fredag kørte jeg fra København med min ældste lillebror som havde været på besøg hos min yngste storebror i Sverige og hjem til Jylland - det var lige omkring kl. 16.00 så jeg frygtede virkelig at komme til at sidde fast i ferietrafik og fredagskø blandet sammen med 25 graders varme udenfor og ca. 40 grader inde i min total sorte bil uden klimaanlæg - men vi var heldige, der var ingen kø men VARMT, dét var det! Puha....

Jeg har ikke hørt fra Norman siden torsdag, og det er faktisk helt fint, jeg tænker på ham men det er ikke sådan at jeg har ondt i maven. Der er helt ro inde i min sjæl lige nu, jeg ved jo hvor han er, hvor jeg har ham.

Eller det sidste er måske forkert sagt, altså at jeg ved hvor jeg har ham, men det føles sådan, føles som om jeg ved hvor jeg har ham og jeg er faktisk lidt bange for at jeg "hviler på lauerbærene" ved at tænke sådan - for pludselig så kommer han hjem igen og så er han måske ikke så "mild" mere som han er nu, måske han pludselig bliver til onde Norman igen, ham som taler så grimt til mig, nedgøre, ignorere og ydmyger mig.......

Tanken alene gør mig helt trist, specielt fordi der ikke er noget jeg kan gøre for at ændre det, ændre hans holdninger og følelser omkring mig. Dermed ikke sagt at jeg går og ønsker at han skal ændre sine følelser til kærlighed mod mig, slet ikke men jeg er da helt klart mere fan af den måde hvorpå han er nu mod mig end den måde han har været før og dét ville jeg ønske kunne forblive sådan.

Ville ønske at jeg kunne fastfryse tiden som den er nu, hvor jeg høre fra ham i ny og næ - helst i ny frem for i næ men i næ er også okay når det nu ikke kan være anderledes - jeg bliver så glad når jeg får sms'er fra ham hvor han feks. skriver "Tak......Det er hetl eurofisk fedt! Jeg er sikker på at jeg gør det igen"
- den sms blev jeg simpelhen nød til at gemme - det er FØRSTE gange NOGENSINDE jeg har "hørt" ham sige tak.......for noget overhoved! Og jeg blev så glad!

Tak og Undskyld er to små bitte ord som har en kæmpe betydning og selv om man ikke skal misbruge nogen af dem, så er det vigtigt at kende betydningen og virkningen af dem, det tror jeg ikke Norman gør.....

.....og så alligevel, når jeg læser hans blog, som jeg ikke kan finde ud af, om det er et spil for galleriet at han skriver eller om det er oprigtigt, så er det som om jeg i glimt ser dén Norman jeg kendte, den fantastiske dejlige sanslige følsomme voldssom lækkre mand jeg engang mødte - men kun i glimt som er væk når jeg rykker to linier ned i bloggen. Det er nok til at skabe håb men ikke nok til at skabe drømme.

Jeg ville lægge en kommentar til noget han havde skrevet og trode fejlagtigt at jeg kunne lægge en sådan anonymt da jeg jo følger bloggen anonymt - dér blev jeg så lige klogere!! Mit navn, altså mit blog alias kom frem med link til min blog - så i løbet af no time fik jeg lukket min blog så ingen kan læse den!!

Uanset hvor naiv jeg til tider kan være, så kan jeg rigtig hurtigt og rigtig nemt regne ud at det IKKE, med streg under IKKE er klogt af mig at lade ham læse min blog lige nu, eller måske aldrig - for slet ikke at tale om alle de andre som læser hans blog og som dermed kender ham!!

Det er jo ikke rocket sience at finde ud af hvem Norman er, hvis man ved lidt om hvem han egentlig er tl daglig- og alt andet lige, uanset hvor sandt det så end er, så er det jo ikke super flatternede ting jeg har skrevet og skriver. Det er sandheden men den er jo som bekendt ildehørt og jeg er også godt klar over at der altid er to sider af én og samme historie - så bottom line, ingen fra den side af kloden behøver at læse min blog, for selv om jeg også er anonym og skriver under alias så kan de fleste jo lægge 2 og 2 sammen - og jeg er bare ikke parat til at tage endnu en kamp for min ret til at føle som jeg føler og tænke som jeg tænker, så indtil videre er min profil lukket land for ALLE - pis og lort at jeg ikke kan slette hele min besked inkl. mit navn, men det kunne jeg ikke eller også er det mig som ikek kan finde ud af det.

Men skidt pyt, nu er et jo sådan - det kan også være at han sletter mig - det har han jo gjort med mine kommentar på facebook, hvilket jeg faktisk ikke forstår da det ikke var noget grimt eller ondt skrevet.

Nå men anyway - jeg er super træt, var oppe og løbe med min lillesøster i morges kl. 07.37, 6 km eller måske kun 4 km for vi gik hjem :)

torsdag den 15. juli 2010

Update

Puha - det er når man eller jeg kommer til dette punkt på dagen at jeg nu ved hvorfor jeg ikke får skrevet så ofte - jeg er helt flad!

kl. er 21.12 og jeg har næsten lige været ude og løbe, kom lidt ud af form fordi jeg var syg i 4 dage og helt stoppet i hoved i næsten 6 dage og hver gang jeg begyndte at løbe stak og sved det i næsen fordi jeg ikke kunne trække vejret ordentligt, de dage føler jeg virklig slog benene væk under min ellers ret skarpe form som jeg har bygget op siden jeg kom hjem fra pilgrimsvandring.

Jeg begyndte at løbe 5. juni 2010 - og jeg har vitterligt aldrig løbet før, er slet ikke typen der sveder! Altså med mindre jeg laver havearbejde osv, men at svede bare for at dyrke motion er i min verden total langt ude.

16. juni 2010 løb jeg Alt For Damernes kvindeløb sammen med Sofie. 5 km på 33,1 minutter. Jeg ved ikke om det er godt eller ej, men jeg hørte at en gravid kvinde (i 6 måned) løb samme 5 km på 28 minutter..... :(
- Det må jeg gøre bedre en dag, jeg er jo for pokker ikke gravid, jeg er bare tyk på maven!!

Nå, men før da jeg boede på Christianshavn havde jeg en helt fast rute som var 5 km og den fik bare gas derud af, nu hvor jeg bor på Vesterbro og løber i Frederiksberg Have så har jeg nul ide om hvor langt jeg løber, så nu løber jeg på tid - 30 minutters konstant løb må svare til 5 km i mit hoved, men det piner mig at jeg ikke ved præcist hvad der er hvad, elsker jo at sætte ting ind i kasser, timer, kalorier, kilometer osv - det giver SÅ meget mening i mit liv!

Og jeg da jeg samtidig syntes jeg er blevet "tyk" igen efter mine sygedage så er det lidt op af bakke at komme i gang igen, mit hoved fortæller mig at det alligevel ikke nytter noget at løbe, at jeg alligevel altid vil have en tyk mave som en somalier unge og i min verden er der ikke noget mere drøn ucharmerende end piger som har små bryster men hvor maven er det dominerende på deres krop (med undtagelse af dem som er gravide naturligvis, de er derimod drøn sexet) men jeg er jo hverken gravid eller drønsexet - jeg har bryster på størrelse med to kokos flødeboller som åbenbart har et fjentligt forhold til hinanden, i hvertfald vil den ene til højre og den anden til venstre og som om dét ikke er nok i sig selv - at have kokospatter, så er den ene også større end den anden!!

Jeg har valgt at kalde dem for Anna og Lotte. Anna er den store og flotte og Lotte er den lille og grimme, nøjagtig ligesom i Børnetimen med Anna og Lotte :)
- det var vel og mærke i mine teenage dage da det var "moderne" at give sine organer navne, at jeg valgte den sammensætning.
Etagen længere nede har ikke rigtigt noget navn, den hedder vel bare mis - men som single er det ikke så tit jeg taler til den eller om den, det var mere da jeg havde en kæreste og dét ligger immervæk et par år bagud (7-9-13 for det!!)

Nå men back til det som jeg lovede i går, en update på dagen - som var helt genial god!

I tirsdags fik jeg, ud af det blå, en mail fra Tine Bryld, jeg blev overrasket men fik ikke lige svaret på den, dagen var jo ikke lige i mit favøre rent humør mæssigt, så jeg svaret hende onsdag omkring middag - ½ time senere fik jeg en mail tilbage hvor i der stod at hvis jeg ville så kunne jeg kikke forbi på hendes adresse om én time!!

Jeg blev fuldstændig paf! En ting er at hun skriver og fortæller at hun har hørt om mig og gerne vil møde mig og beder mig om at nævne hvornår jeg har ferie, det er jo total cool i sig selv - men jeg tænkte at hvis vi måske en dag fandt et tidspunkt at mødes så ville det være i fremtiden, september, oktober måske november osv - og så *bang* får jeg en mail tilbage hvor der står at jeg er velkommen om én time hvis jeg har tid.......

Helt seriøst, ved du hvad jeg gjore da jeg læste mailen? Jeg rejste mig op og strøg ind i soveværelset, hen til mit tøjstativ hvor jeg drejet to gange omkring mig selv uden at vide hvad pokker jeg ville og så tilbage til computeren for at svare og så ind i soveværelset igen hvor jeg priste mig selv lykkelig for at jeg havde strøget alt mit tøj og hængt det op få dage forinden, så nu var der bare frit valg på alle hylder, så nice!

Jeg endte med at tage et par hvide lange hørbukser på, en kongeblå sommerbluse med hvidt broderi og lidt "pufærmer"/"Rynkeærmer" som jeg virkelig elsker og så mine røde klip-klapper - sidstnævnte ene og alene fordi jeg ikke har mere end to par sommersko, de røde og et par brunlige og de brunlige er lidt tarvelige og der er ikke penge på kontoen til sommersko i år, så jeg slider hvad jeg har, som mor ville sige :)

Jeg ringede også til Annabell i ren panik for at høre hvad pokker jeg gjore, jeg havde jo ikke tid til at skrive spørgsmål og guldkorn ned eller på anden måde forberede mig, så jeg for ned og købte en buket blomster hos en virkelig ulækker udenlandsk behåret mand hvis butik udenfor oste af blomster men da jeg kom indenfor var butikken bare pisten og trist at se på og han var iklædt klip-klapper, shorts og en wifebeater - VED GODT at det er herre varmt i disse dage, men come on! Nå du står i en butik og har hår som en neanderthaler stikkende ud ALLE vegne og måske også har en lille odor af gammel sved, så er du altså ikke klædt sådan (i min verden that is!)

Men der var en allereden bunet buket til 150 kr som var med mange forskellige sommerblomster, en rigtig glad buket - den købte jeg og smuttede afsted igen. Iflg. google bor vi, Tine Bryld og jeg 56 sek. på gå ben fra hinanden, jeg tror 5 min. er mere korrekt, men jeg var der selvfølgelig som altid for tidligt, så jeg satte mig på en bænk for enden af vejen og prøvede at forstå hvad der egentlig lige var sket i mit liv!

Dagen før da jeg gik i seng var jeg virkelig i dårlig humør pga. Norman - eller pga. mig selv, fordi jeg havde ladet ham såre mig. Han er jo egentlig nok ikke bevist om at han har såret mig, eller om at han faktisk ganske nemt kan såre mig - men det skete og der er jo ikke andre end mig selv at klandre for det, så at dagen i går skulle ende eller næsten starte så godt var virkelig VIRKELIG uvented!!

Jeg kan ikke så godt skrive her hvad vi talte om, men jeg fik virkelig nogle guldkorn og god viden - og ikke mindst en rigtig god snak! Var der i næsten 5 timer :)

Vi talte også lidt om mig, ikke super meget men hun spurgte ind til diverse ting som hun havde hørt om mig (lidt smigerende!)og bla. sagde hun til mig, om mit liv og om min person at jeg var ganske frygtløs.....

Egentlig syntes jeg det lyder super cool at være frygtløs, sådan lidt Tarzan, Superman agtigt men da hun forklaret hvad hun mente kan jeg se at jeg nok nærmere er Anders And der altid kommer galt afsted.

Tine Bryld sagde at jeg kastede mig ud i den ene ting efter den anden, gård, pilgrimsvandring, studier i London, studier i Texas, kunstmaleren, Norman, Charlie, flytter osv helt uden sikkerhedsnet. At jeg gør alle disse ting 100% hvilket jo til dels er godt og viser passion for de ting jeg virkelig gerne vil, men det er også rigtig dårligt fordi jeg ikke har noget sikkerhedsnet til at gribe mig når eller hvis det går galt og fordi jeg ikke har det sikkerhedsnet, så går det ofte rigtig galt fordi det er frit fald hvis jeg falder, frem for et par skridt tilbage.

Hun sagde at jeg skulle passe lidt mere på mig selv, satse lidt mindre og så vinde lidt oftere. Kunstmaleren skulle jeg fyre øjeblikkeligt. Aldrig have kontakt til igen, hun mente han var psykopat eller utrolig narssasistisk, hvilket jo i teorien er det samme, jeg ved ikke om jeg er enig i at det er dét han er, men igen jeg VED at jeg har en tendens til ALTID at se det gode i folk, selv når de har behandlet mig utrolig dårligt og måske er det dérfor jeg altid slår hoved frontalt ind i en beton mur?

Hun sagde også, at det med gården måske ikke var så slemt rent materilistisk, at det væreste for mig sikkert var at jeg følte mig snydt. Da hun forklaret det nærmere gav det SÅ meget mening!! Det er jo nøjagtig sådan jeg har det, jeg føler mig snydt, fordi jeg tog så grulig fejl af mine lejere, jeg trode jo at en som havde skrevet og udgivet 8 børnebøger, var uddannet journalist og havde laved udgravningerne med Dronning Margrethe og som samtidig mindet mig om min Gudmor, burde være den idelle lejere - men boy was I wrong!!!

Og det er dér filmen knækker, jeg føler mig snydt og er såret over at jeg kunne tage så meget fejl, at min dømmekraft har fejlet så meget - og jo mere jeg har tænkt over det, jo mere er det nok også tilfældet med både Kunstmaleren, Norman og Charlie.

Jeg trode og tror faktisk stadig den dag i dag, at jeg er en utrolig god menneskekender selv om jeg er utrolig naiv. Jeg plejer at kunne føle det gode i folk, lidt ligesom at kunne dufte sig til en god parfume, der er så mange gode dufte men få skiller sig ud og bliver klassikere.

Specielt Norman har jeg taget fejl af, den decembernat i 2005 hvor jeg blev ramt lige i hjertekullen og i få sekundter vaklede og blev svimmel, dér så jeg ham som jeg helt 100% trode og måske stadig tror, han er - men siden har han bare vist så mange andre mindre flatterende sider af sig selv, at jeg er blevet rysted i min grundvvold og dermed også såret over at jeg har taget så meget fejl at jeg igen er bragt i knæ rent følelsesmæssigt.

Men anyway - Tine Bryld besøget var et hit og en stor succes, jeg vil en dag gerne bo dér hvor hun bor. Midt i København men stadig på den dejligste adresse med have, Åhhhhh en have er livet.......og hendes have trængte til 50 timers havearbejde af den hårde slags, igen liiiiiiiiiiiiiiiiige mig! Giv mig en have jeg kan bestemme over og du skal se mirakler :)

Det er helt klart the down side af at bo i byen, at man skal have SÅ mange penge for at kunne bo som jeg virkelig gerne vil bo - i en stor gammel klods af et hus med sjæl og charme og en kæmpe gammel lukket have tæt på eller helst midt i byen....

Men alternativet er at jeg får en dejlig 4 værelses lejlighed med altan og så en kolonihave til sommer månederne. Dét ville også være dejligt for mig og min lille Kina datter som jeg forhåbentlig kan hente en dag

(regner jo ikke med at finde the one og så, om nogle år når min økonomi igen er på fode, så har jeg råd til at adoptere og Kina er et af de lande det er nemmeste og hurtigst at få et barn fra og dermed er jeg ganske sikker på at det bliver en pige - selv om jeg tænker jeg helst vil have en dreng da piger er så hysteriske, men når hun ikke bære mine gen så går det nok...)

Men back til Norman - i går aftes, eller i forgårs aftes efter at jeg havde skrevet om mit stik i hjerte jalousi over hende spa-estonit, så smset vi (!) lidt frem og tilbage - total igen igen igen DUMME DUMME DUMME BLADLUSRYGRADSAGTIGE MIG!!!
- men det føltes sååå godt........og jeg blev lidt mildere i betrækket men vågnet alligevel og var lidt kranky på min Tine Bryld dag.......men alligevel ikke mere kranky end at jeg også sms'et til Norman og fortalte hvor jeg var på vej hen.........så Kære du, du kan godt se at jeg har en lav morale og et endnu lavere mindre mikroskopisk standpunkt som flyttes efter 1 minut......!!

Hvorfor kan jeg ikke holde noget jeg siger?? Jeg var så dybt motiveret og så alligevel så dybt motiveret for at få et knus og få at vide at der ingenting var.......kors i skuret jeg må ud og finde mig en mandlig ven (Ikke Norman!)

Var på café med Annabell i dag og fortalte hende alt om Norman og om sms'erne og om Tine Bryld osv og hun sagde at hun syntes jeg skulle følge min plan.

- som jeg så ikke lige har fået fortalt om endnu.......der er jo så meget at fortælle når jeg ikke har skrevet i ét år!

Men jeg er ved at uddanne mig til Coach - efter opfordring fra Mor og min lillesøster og da mit liv alligevel er så meget uden struktur og form og kun KUN KUN kan blive bedre så sagde jeg ja og lånte penge af far og mor til at betale med.

Anyway, indtil næste gang, næste session - der skal jeg få 5 Nej'er. Dvs. jeg skal spørge nogen om noget som jeg virkelig gerne vil, noget som ligger udover mine grænser og min tryhedsramme med risiko for at få et nej og det skal jeg altså gøre 5 gange indtil jeg får 5 nej'er sådan at jeg prøver at lære at skubbe mig selv og "overleve" at få nej.

Først var jeg ved at dø af grin over den opgave, helt seriøst - jeg kan spørge folk om ALT, jeg har ingenting jeg er bange for og ingen spørgsmål eller svar kan skabe ubalance i mit liv. Jeg mener, jeg kan da nemt spørge Kunstmaleren om jeg må låne 20.000 kr, det ville da rage mig en høstblomst at spørge om det, og jeg vil da gerne have 20.000 kr af ham - og jeg vil da helt sikkert få et nej. Jeg kan da også nemt spørge Norman om vi skal være kæreste til døden os skiller, det ville jeg da gerne (ved første tanke, efter en cafetur med Annabell er jeg knap så sikker) men jeg er også 100% sikker på at svaret ville være et grinende nej........!

Men da Annabell og jeg så havde talt igennem om hvad der egentlig er følelser for mig, for de ligger jo HELT andre steder end følelser for andre - så syntes jeg pludselig ikek opgaven var så nem og til at grine af - og jeg kan også godt se at det ikke er at gå ud af min comfort zone at spørge om urealistiske ting, heller ikke selv om det er ting andre mennesker måske ville krympe sig over at spørge om.

Men vi blev enig om at Norman skulle have ét af spørgsmålene, så nu mangler jeg bare at finde ud af hvem der skal have de resterende 4 spørgsmål og hvad det skal være.

Når jeg taler med Norman igen, over telefonen så vil jeg spørge ham om vi skal mødes. Jeg er 100% sikker på at han siger nej, det har han altid gjort men jeg vil faktsik rigtig gerne mødes med ham, tale med ham om hans pilgrimsvandring, sammenlign kort, ruter og minder - seriøst at gå den tur er det største og bedste jeg nogensinde har gjort!

Først tæntke jeg at jeg ville spørge ham om jeg ikke måtte komme og besøge ham dér hvor han bor - ikke at jeg har lyst til at komme i hans hjem, tanken alene giver mig utrolig mave - men jeg tænkte at det var utrolig provokerende at spørge om det, fordi jeg stadig kan huske - og det er jeg sikker på at han også kan - den morgen da jeg kom med rundstykker og morgenbrød og han kaldte mig stalker 4 gange på ½ time!
Så at inviterer mig selv ind i hans hjem ville være på niveau som at stikke en lanse ind i hans mave, ondskabsfuldt men alligevel med et twist af fryd over at jeg så ville få ham til at gå i panik igen - og jeg forstår virkelig ikke hvorfor jeg ønsker at være så ond ved ham - men jeg tænker at det må skyldes at jeg er blevet så frygtelig såret at jeg bare ønsker hævn, ønsker at han skal prøve at blive såret også, sådan at vægtskålen ikke altid er i hans favøre - og jeg ved med 3 millioners procent chance at han ville skrige nej nej nej hvis jeg spurgte om jeg måtte komme på besøg.....

Men dejlige Annabell forklaret mig at det bare ville skabe en større kløfte mellem os, og i bund og grund er det jo ikke det jeg inderst inde vil - så jeg må vist bare prøve at spørge ham om vi skal mødes når jeg engang taler i telefon med ham igen, hvis det altså sker.

Nå enough for nu, kl. er 22.17 og jeg må sove



Nat Nat

onsdag den 14. juli 2010

Tine Bryld!

Total FANTASTISK dag!

Jeg har mødt Tine Bryld in person! Været i hendes hjem og talt med hende i flere timer.....jeg er beruset af lykke og høj på livet - jeg er desværre også super træt og har næsten ingen strøm på min elskede computer så jeg skriver igen i morgen.

I promise, jeg skal NOK huske at skrive!


Hold nu op, Tine Bryld og jeg...... :)

tirsdag den 13. juli 2010

Jeg hader mænd!

For helvede da osse!

Dumme dumme mig - nu var jeg lige så dejlig "hel", fri og let på dét ene punkt i mit liv som åbenbart har været udset til at være mit livs åg. Mænd vs. mit hjerte - og altid og igen har mit hjerte tabt, men nu, her på de sidste har jeg følt at jeg har vundet, at jeg endelig ENDELIG havde overtaget men nej....eller jow men jeg dummede mig.

Lang historie kort - jeg har jo ikke skrevet længe og meget er sket. Gården er smadret, jeg er ruineret og tæt på betalingsstandsning, arbejdsløs og snart også boligløs osv. - du ved, den gode gamle traver med at mit liv køre helt af helvede til på det helt forkerte spor med alt for høj fart - men på TO punkter fungeret skidet bare til min fordel.

1. Jeg bor i København, MIT København.

2. Jeg er (ENDELIG) fri af ALLE mænd.

- og så dog......

Kunstmaleren ringer stadig, faktisk ringede han i søndags kl. 23.40 for at fortælle at han nu gik en tur langs "vores strand" - jeg måtte lige høre hvad han mente selv om jeg selvfølgelig med min klæbehukommelse udemærket godt vidste hvad han hentydet til.

Han havde været hos nogle kunder og fået lidt at drikke og nu gik han så hjem gennem Marselisborgskoven og langs vandet, forbi Tangkrogen, Strandparken og den vej hjem - men det havde jeg godt luret allerede inden han gav mig "rute koordinaterne".

Med "vores strand" hentydet han til den éen gang hvor det nogensinde lykkes mig at overtale ham til at vi tog ned til den strand som vi jo begge boede med kik til og bade, det var en utrolig lun sommeraften, sikkert sommeren 2003, og Kunstmaleren lå i vandet og svømmet rundt mens han sagde som en fiskekutter. Ja grin bare men han var jo så utrolig god til at imiterer lyde, dyr, mennesker osv og mens tusmørket sneg sig ind kom et marsvin med unge op kun 1 meter fra os, hvor de lå og dykkede ned under vandt blot for at komme op liiidt tættere på os - igen og igen - jeg blev skide bange, er jo ikke den store dyreven, så jeg strøg over til ham og forsøgte at kravle op på ham, for det var efterhånden så mørkt at jeg ikke kunne se hvad der var under vandet og tanken alene om hvad mørket gemmer giver mig the creeps!

Men selvfølgelig var Kunstmaleren ikke intersseret i at have sin kæreste hængende på sine skuldre så han smed mig af og svømmede væk fra mig, i ren panik strøg jeg ind på stranden og ventede på ham der.

Så alt i alt, ikke en særlig romantisk svømmetur en lun sommeraften, men åbenbart NU knap 8 ÅR senere så står denne aften lysende klart for ham da han går småberuset hjem fra nogle kunder i Højbjerg........HOLD NU KÆFT hvor er mænd mærkelige!

Han husker at vi holdt i hånden hele vejen hjem - det måtte jeg så lige orinterer ham om at vi bestemt IKKE gjore!! AT holde i hånd er for mig noget nær det mest erotiske, romantiske og fantastiske to mennesker kan gøre, det er for mig næsten en større kærlighedserklæring end at høre de tre små ord - når jeg skriver næsten er det fordi jeg alrdig har hørt det tre små ord sagt til mig, så for mig er det at holde i hånd det ypperste der kan ske og som er sket for mig - og det er 100% sikkert at Kunstmaleren aldrig har holdt mig i hånden, jeg forsøgte i starten mange gange, men fandt hurtigt ud af at det var lukket land.

Jeg tror måske at det var lukket land, fordi han, Kunstmaleren ubevist vidste hvor meget det betød for mig, underforstået - han var bevist ondskabsfuld ved mig og jeg var utrolig sårbar og modtagelig.

Men vi snakkede - jeg burde selvføgelig slet ikke havde taget telefonen, men nu er det sådan at Kunstmaleren og Norman har nøjagtig samme nummer minus det sidste cifre i deres telefonnumre. Det ALENE burde jo være nok til at alarmklokkerne ringede da jeg mødte stodder nr. 2 Norman!!

Anyway, jeg trode måske ubevist det var Norman, da jeg netop havde sms'et lidt med ham fra hans spanske telefon - havde jeg tænkt to gange vidste jeg jo godt at det var det ikke men ja bla bla bla.

Efter at have talt med Kunstmaleren lå jeg længe og tænkte og jeg ved nu, 100% at jeg er ovre ham. Han ejer ingen dele, stumper, flig eller hjørner af mit hjerte mere. Han er i mine tanker ja, men det er der så mange som er - men han er ikke i mit hjerte mere og han kommer aldrig derind igen.

At være venlig og imødekommende over for mennesker er ikke det samme som at de er i ens hjerte.

Det gør mig glad, virklig. Det giver mig sådan en hel rund ren fornemmelse. En fornemmelse af at mit hjerte er ved at være "på vej" "på rette køl" og det er jo fantastisk.

Jeg har jo trods alt også gået over 1000 km på min pilgrimsvandring til Santiago de Compostela for at komme mig helt over Kunstmaleren OG én fyr mere......

Ja du gættede rigtig, Norman.

Han har bare ikke været særlig sød over for mig, i mange år - næsten i lige så mange år som Kunstmaleren.

Sagen er den, da jeg mødte ham datede (knaldet) jeg på livet løs, det var min måde at komme videre, at komme mig over Kunstmaleren - ved at jorde andre som de havde jordet mig, ved at føle at han ikke var den eneste jeg skulle have sex med. Jeg kan ikke forklare hvad der fik mig til at gøre det, men jeg kan til den dag jeg dør sige at jeg ikke fortryder at jeg havde den periode af mit liv - det føltes godt og det var utrolig vovet og frigjort gjort af mig - og virkelig noget jeg havde brug for, et forsinket teenage oprør måske?

Men så kom Norman ind i mit liv........det var kun ganske kort, men jeg kan stadig huske det digt jeg skrev og hvad jeg skrev i min dagbog d. 18 december 2005 som helt afgjort var den aften/nat hvor jeg "faldt" for ham.

Jeg havde været på arbejde som personal shopper i Magasin og da jeg kom hjem og logget på min elskede computer var han der med det samme på min msn: Hej Søde....jeg mindes stadig at han altid var der når jeg logget på, hans hilsner og smileys - som jeg har skrevet før så elsker jeg at chatte, eller elskede (har ikke gjort det i årevis) og at han altid var der når jeg tændte computeren gjore jo at jeg følte jeg "havde noget" at jeg ikke var alene....og lidt efter lidt, gennem vores sene nattetimers chat faldt jeg jo mere og mere for hans væsen - og den nat, den fatale nat 18. December 2005, der afsluttede jeg min dagbog med:

".....tør jeg, igen?"

Og jeg trode jeg turde, jeg satsede og jeg tabte.

Men fordi jeg ikke forstod hvorfor jeg tabte, hvordan "slaget" kunne gå fra at have en lykkelig udgang til pludselig at få en fatal udgang, hang jeg fast.

Og en dag, efter flere timers pep-talk til mig selv ringede jeg til Norman for at prøve at forstå, for at få en afslutning og jeg fortalte ham med en stille stemme at jeg gerne ville videre, ville glemme ham men at det var svært "fordi jeg sad fast i en spirende kærlighed til ham" - det var de ord jeg brugte og gæt engang hvad han sagde?

Han lo. Han lo af mine følelser og fortalte mig at jeg var blot en blandt 4 forfærdelige skøre kvindemennesker han kendte som ville have hans krop!!

Det var hans ord.......de ramte som en totempæl gennem hjerneskallen!

JEG var skør, JEG var blot én af mange, JEG ville have ham, MINE følelser betød intet.......han var jo helt forkert på den, jeg var og er ikke som de andre piger, jeg ville jo ikke have ham, jeg ville SÅ gerne opfylde HANS ønske om at lade ham være og komme videre - jeg havde bare brug for lidt hjælp.

Set i bakspejlet kan jeg ikke se at man kan sige noget meget sødere og mere følelsesmæssigt rørende til et andet menneske end at bede om hjælp til at komme sig over en spirende forelskelse......men det kunne han åbenbart.

Tiden er gået, årene er gået og jeg er ikke kommet ret meget videre.
Og dog - jeg besluttede mig for at gå min pilgrimsvandring oven på alt det med gården og samtidig rydde op i mit liv - der er SÅ meget rod i mit liv og nu skal det være slut.

Så som sagt så tænkt og jeg gik, hold nu op hvor gik jeg langt og hver gang jeg var træt, eller ved at give op eller blev ked af det, arrig eller vred så tænkte jeg på hvorfor jeg gik og dem som havde såret mig og den realitet at hvis jeg gav op - hvilket jeg var ved at gøre flere gange - så ville jeg tage tilbage til min lejlighed og sidde nøjagtig i samme position i livet som før jeg tog afsted, med nul og niks i hænderne og samme lugt af lort og problemer i næse og hjerte.
- så jeg forsatte.

En aften var jeg ved at bryde totalt sammen, lige inden mål. Jeg tror der var ca. 2 el. 3 dage til mål og så gjore jeg som jeg så ofte har gjort før og som jeg også har beskrevet før her på siden, jeg ringede til Norman....

Han var på vej til en koncert med hmmm Smokey eller noget andet fladt gammelmandsa agtigt og satte mig - som så ofte før - på hold. Af økonomiske årsager, dansk telefon i spanien.... - lagde jeg på, og stortudet i min seng, dog ganske sagte så ingen hørte mig.

Jeg gik jo netop denne her tur for at komme mig over ham og når så det hele kogte på, så var og er han den første jeg tænker på at ringe til?? Jeg må jo være total blæst i hoved!!!

Vågn dog op pigebarn, kan du ikke se at han oser af dårligdom? Råddenskab? Ondskab? Manglende sympati? Skrigende mangel på Empati?

Jow dét kan jeg godt se men......

Der er bare altid et fucking men når det drejer sig om mig og mine følelser - og specielt når det gælder Norman. Der er jo stadig den der spirende forelskelse som jeg aldrig har fået afsluttet. Og OM jeg forstår hvorfor en afslutning er SÅ vigtig for mig......I wish I understod men det gør jeg ikke.

Nå men jeg skulle jo prøve at holde denne her historie kort, kl. er 23.40 og jeg burde virkelig sove men jeg lå inde i sengen og var så indædt, vred og såret at jeg bare måtte skrive det ned ellers VED JEG at jeg kommer til at ligge den halve nat og vende og dreje mig og prøve at finde løsninger på alt. Hvem sagde resultatorinteret?

Da jeg kommer til Santiago rykker jeg Normans adresse ud af min kalender, jeg havde skrevet et postkort til ham på turen, en slags "farvel" men jeg ved faktisk ikke om han nogensinde har fået det. Adressen endte i 23 små stykker i kloaken under Santiago de Compostela i Spanien og både Kunstmalerens og Normans nummer blev slettet fra min telefon - skønt det ikke gør den store forskel, jeg kan dem i hoved :(

Da jeg kommer hjem og går i den lokale Netto er den første jeg ser: Norman.....han står sammen med en pige og er ved at lukke alt kulden ud af to fryseskabe. Det styrtregnet udenfor og jeg havde ternet gummistøvler på, en hvid regnjakke med grønne fugle, klasket hår efter cykelhjelmen og var bare drivvåd og i ren forskrækkelse over at se ham dér i MIN Netto laver jeg et spring ind til højre. Resultat: Jeg falder fordi gulvet er vådt.......

Så der ligger jeg, i MIN Netto og sejler rundt på et beskidt gulv under 24 timer efter at jeg netop har gået til Verdens fucking ende for at glemme det slette menneske som nu står så tæt på mig at jeg kan høre hvad han siger........

Jeg glemmer naturligvis alt om hvad jeg egentlig skulle købe og får bare høvlet det mest nødvendige ned i min kurv og så ellers afsted til kassen, jeg skynder mig at vælge køen længst væk fra hvor han stod da jeg så ham sidst, desværre er det køen over ved vinduerne og sodavand og pludselig står Norman i den kø, som den bagerste! Ikke et mudderskred kunne få mig til at stille mig bag ham - jeg kan stadig høre hvad han vil sige: Stalker Stalker Stalker Stalker........!!

Jeg får lynhurtigt skiftet kø, som er lige så lang - ud af øjenkrogen ser jeg at der er ved at blive åbnet en ny kasse og jeg griber min kurv og skubber til flere mennesker (hvilket jeg ellers aldrig ville gøre) og springer over og står nu som nr. 2 i den nye kø. Foran mig står en pige med en ret fyldt indkøbsvogn men skidt, Norman står ca. 14 mennesker bag mig tre reoler væk så jeg ved jeg er uden inden han ser mig......trode jeg!

Pigen foran mig er pigen han var med og pludselig maser han sig forbi mig, så tæt at hans arm strejfer min - jeg har allerede lagt mine ting op på bånden, jeg sværger ellers var jeg gået! Jeg overvejet seriøst hvorda jeg kunne komme ud og væk fra butikken, med eller uden vare, bare jeg ikke blev set. Mit hjerte blødte allerede......

Hele min vandring var forgæves.......her stod min "frygt" og jeg var fanget. Omvendt ironi. Her har jeg brugt uger på at helt bogstaveligtalt GÅ fra en sorg, en frygt og en smerte i Danmark og straks hjemvendt får jeg smidt den smerte, sorg og frygt lige i hoved!!

SElvfølgelig opdager han mig og tager hånden op til øret og siger: Jeg ringer........og selvfølgelig gik min krop straks i vente position........og der gik længe inden han endelig ringede og jeg var jo straks "On" igen i stedet for at være offline som jeg jo så gerne ville og så gerne vil være.

Lang historie kort, han ringede og vi talte sammen i over to timer, 1½ uge gik og han ringede igen og vi talte sammen igen i knap 2 timer. Anden gang var jeg knap så "benovet" over at han ringede, så jeg prøvede flere gange at slutte af, at runde samtalen af for at se om han bare ringede af "medlidenhed" - men han talte videre og det var jo oprigtigt skønt men også forfærdelig, for hvorfor NU? Hvorfor vil han gerne tale NU?

Inderst inde vidste jeg godt hvorfor, jeg havde jo gået en pilgrimsvandring og det ville han også gerne - men hvad så når han havde fået alle informationerne af mig, hvilket jeg gerne gav videre, til ham og alle andre som vil afsted - det er det bedste jeg nogensinde har gjort og næste år i april går jeg Sølvruten fra Sevillia til Santiago - men hvad så bagefter?

For et år siden tilføjet jeg Norman på Facebook og han ignoreret mig, afviste mig. Dét var et slag i hoved på niveau med dengang han grindede af mine følelser eller dengang han kaldte mig en stalker fordi jeg kom forbi med to rundstykker og en morgenkage en lørdag formiddag........jeg glemmer det ALDRIG!

Og nu, pludselig ud af det blå, så tilføjer Norman MIG på facebook.......?! Jeg sagde selvfølgelig ja, nysgerrigheden til at se hans profil var alligevel for stor, men jeg gik også ind og slettede det "fodaftryk" som kommer på min side med at jeg er blevet venner med ham - jeg behøver ikke at alle på min facebook skal vide at jeg nu er "venner" med ham som jeg har talt om i så mange år, ham som egentlig har behandlet mig så skidt og som alle jeg kender med stor fryd vil rykke hoved af og skide ned i halsen - jeg orker bare ikke at høre på nogen og jeg orker specielt ikke at høre "I told you so" igen.......for inderst inde vidste og ved jeg jo godt hvordan det her vil ende og NU har jeg jo fået ret!

Smæk lige i hoved igen.......Dumme Dumme DUMME mig!

Lige inden Norman tager afsted på sin vandring ringer jeg for at ønske ham god tur, han tager ikke telefonen, da han er online på facebook skriver jeg til ham - vi har jo trods alt talt meget sammen og jeg føler jo at jeg nu "kender ham" (ha ha dumme dumme DUMME mig!) - han svare ikke, heller ikke da jeg sms'er ham.....intet svar. Bare isende tavshed, som altid.

Sidst vi talte sammen blev vi afbrudt, da jeg forsøgte at ringe op igen gik telefonen på telefonsvaren, ikke noget af den store betydning men normalt, hvis man bliver afbrudt i en samtale - vil man så ikke ringe igen senere eller sende en besked, senere?

Jeg hørte intet! Igen blev jeg ignoreret. Og igen gør det så ondt inden i, fordi jeg igen ikke forstår.......

Jeg prøver at sige til mig selv at der er en logisk forklaring på det hele, at manden er presset osv. men bottom line: Han ignorere mig.

Jeg sætter ham på Liste 4 på min Facebook sammen med ham den klamme jurist fra politiet som forfølger mig (en anden LAAAAANG og endnu mere langt ude historie som du må få en anden dag)
Denne her liste er hvor folk som er på den liste ingenting kan se, udover mine albums fra min smadret gård, men de billeder må hele verden gerne se! Dem som er på listen kan ikke se min væg, de kan ikke læse noget om mig eller lægge kommentare, de kan faktisk ingenting se udover de to albums fra gården og så mit profilbilled som af samme grund er et billed af en plakat!

Forresten, så opdaget jeg et sted mellem det afbrudte opkaldt og nedrykningen af Norman på Facebook at Norman havde slettet de 3 kommentare jeg havde lagt til hans billeder, eller to af kommentarene var til billeder det andet var til en tråd på hans væg......*smæk* liiige i hoved igen......

"Hej kom indenfor - *smæk* - nu ignorere jeg dig igen, åbenlyst"

Men afsted kom han da og jeg begyndte min nedtrapning og prøvede at finde tilbage til det som var engang, at jeg kunne grine og le uden at tænke på ham (og Kunstmaleren)

Og så begynder Norman at sms'e mig fra hans Spanske telefon, ikke meget og ikke lange sms'er men én sms hver dag i de første 4 dage - og selv om jeg er en forbandet sucker med en rygrad som en bladlus så blev jeg jo rigtig glad over at han tænker på mig -og svare på dem.

Og så, lige så pludselig som han er kommet ind i mit liv - lige så pludselig bliver han still igen. Jeg ved at han er presset, at det er en knald hård tur og at han jeg bare skal lade ham være men det er også svært og jeg er total vattet.

Så jeg skriver lidt i ny og næ og han svare også i ny og næ - mest i næ.

Indtil i dag hvor han skriver at jeg kan læse hans blog på blogspot.com, så ligesom jeg har han en blog

(det var faktisk sådan jeg kom til at tænke på min blog igen, ikke at jeg havde glemt den men jeg har bare hele tiden tænkt "i morgen..." men nu kom jeg så ind på den)

Jeg læste hele hans blog og den var faktisk rigtig sjov, måske ikke hyle skæg men fordi jeg selv har væet der og 300% kan sætte mig ind i hans følelser og beskrivelser så fik jeg virkelig et deja vu og dét var skønt for som skrevet så er den tur det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv - ever!

Det føltes lidt som at læse en andens dagbog uden tilladelse, og jeg var da også ret hurtig til at opfatte at han gik i svømmehal hver dag med en pige fra Estonia - og ud af det BLÅ fik jeg et stik af jalousi! Hvor syret er det lige??

Her sidder jeg og bliver jaloux på en pige jeg ikke kender fordi hun går med en svedig behåret neandertahler look alike mand jeg ikke har set propper i årevis?

Jeg må være far out fetch!

Men da jeg har læst færdig er jeg ligesom i ro med mig selv, og tænker "der er ikke noget der" eller what ever jeg nu tænker.

Problematikken er, at jeg for flere år siden har opdaget at han har en youtube konto, hvilket jeg også havde dengang - men fordi jeg hele tiden gloet på hans latterlige konto slettet jeg min. Slut.

Men så skulle jeg vise Grandma i Texas et par klip og for knap 2 måneder siden lavede jeg en ny konto - og så kom jeg jo liiiiige til at kikke på Normans konto også......og så var det jo liiiiiiiige at han har laved en videoblog derinde.........

Lang historie kort - efter jeg har læst hans blog kikker jeg på hans youtube - der har han lagt en slags fødselsdagshilsen til hans søster op og jeg kan med det samme se at det er en presset mand og han er da også lige ved at græde på et tidspunkt - det burde måske ha rørt mig, eller normalt ville det ha rørt mig men jeg var jo allerede lidt såret - og desværre bliver det ikke bedre af at jeg høre ham fortælle at på 6 dagen af hans gåtur der kravler denne her pige fra Estonia, som er utrolig flot, ned under hans dyne......

Og han siger: Turen var jo lidt for at slippe for kvinder og så sker det her bla bla bla...... det er nok bare mit lod......og så *smæk* kom jeg til at tænke på noget han havde sagt i en af de samtaler vi havde inden han rejste. Her siger han: "....bla bla bla......det er nok en af Normans damer........."

Desværre kan jeg selv alt for godt høre hvordan det her lyder - hvis en af mine veninder havde fortalte mig denne her historie ville jeg ha grinet og fortalt hende hvor en kæmpe NAR Norman egentlig var og så taget hende med på tøsedruk for at glemme neantherthaleren!

Men dette her er ikke andres historie - og derfor fik jeg smækket i hoved at nogen kan tro at man er en af Normans damer og at hans lod er at damer bare vil ham helt vildt hele tiden, uanset hvor han er!

Lur mig - om han ikke har fortalt hende hvem han er og hvad han laver........han har jo dummet sig - engang sagde han til mig at pigerne kun tog ham for hans penge, her havde han jo en oplagt mulighed for at finde ud af om der også er piger som vil have ham for ham, for Norman in person eller om det er Normans penge de vil have - men jeg kan ikke forestille mig andet end at han har bjæffet op om hvem og hvad han har og er.

Anyway - jeg har jo - ubevist godt nok - sat mig selv i en position hvor JEG pludselig er en af "Normans damer" og hvor jeg udstråler at jeg også er en af de mange mange ufattelig mange kvinder der vil have ham.......og Kære Du, sådan en kvinde er jeg ikke og jeg VIL IKKE være sådan en kvinde!

Jeg kendte ham ikke af omtale før jeg mødte ham, og jeg faldt for ham inden jeg havde mødt ham in person....og nu har jeg fået en label på igen og mit hjerte som før var så rundt og fint og rent er nu total sølet til i grimme tanker og følelser...

Derfor vil jeg nu prøve at ignorer ham - ikke at han sikkert opdaget det, man skal jo ligesom være intersseeret før man kan mærke smereten af at blive ignoreret, men jeg VED hvor ondt det kan gøre at blive ignoreet og jeg er lige nu stærkt motiveret til at give smerten videre, ligesom jeg var i 2005.

Men bottom line, jeg har dummet mig, blottet mig og fået mig selv såret igen.
- og så har jeg fandeme gået 1000 km i en forkert sags tjeneste!

Jeg er så vred og skuffet over mig selv.......