tirsdag den 30. december 2008

Ups...

Ja så er den gal igen - jeg har været væk for evigt og det er egentlig ikke fordi jeg har villet.

Der er som altid mange grunde, den ene kan være at min computer er gået død og jeg dermed ikke kan få fat i mine emails - i én af mapperne ligger adgangskoden til denne blog, har forsøgt mange gange at logge på men pludselig *bang* i dag så var den der. Koden altså.

En anden grund kan være at jeg er startet på nyt job - jow jow ikke at man skulle ha troet tilbage i januar, februar eller april at jeg nogensinde ville finde jobbET men det gjore jeg......hvor heldig kan man være?

Jeg vil gerne fortælle dig alt om det men lige pt. sidder jeg ved min sprit nye Asus computer og ser en koncert med Dolly Parton my all time favorit Tennesse country singer, på en eller anden svensk (norsk?) kanal jeg har fået mig tiltusket - og i morgen er det nytårsaften 2008/2009 og da jeg ingenting skal der, ja så kan jeg lige så godt bruge den dag, aften og nat på at opdaterer dig på mit liv -ikke at det er saftigt og spændene, men jow måske lidt. Det afhænger vel af hvem man er.

Kors hvor har Dolly Parton dog enorme bryster!! Sætter lidt min A-skål i perspektiv hva? :)

Aiii lavede jeg lige en smiley? Jeg er 30½ og hader smileys men det er nemmere end at skrive *smiler* men måske jeg skulle til at gøre det, om ikke andet så for at skille mig selv ud fra mængden af wannabees og teenagers på 11 år! Når nu mit udseende ikke skiller mig meget fra sidstnævnte.......young at heart and face.....*skærer ansigt*

Nå men altså ja, i morgen skriver jeg igen. I morgen er det den 31. December 2008 og hvad mon der sker i 2009?

mandag den 12. maj 2008

I'm back

Det ér egentlig for dårligt at have en blog og så aldrig eller sjældent skrive.....
- I know, I'm a bad person.

Men meget er sket og alligevel føler jeg at intet er sket i mit liv, så jeg vil lige prøve at gå baglæns og se om jeg kan huske lidt key moments.

Vi er nu i maj måned men jeg kikker i min kalender under april....d. 26 april var jeg til journalist optagelsesprøven i Århus (igen igen) og ja, jeg må nok indrømme at når jeg nu får svar her i uge 20 så tror jeg at jeg (igen igen) ikke er optaget pga. mine manglende ever til at sætte kommaer. Ja det vil sige, jeg kan da sagtens sætte kommaer, men de sidder bare ikke lovmæssigt korrekt -hvilket er noget fis for at sige det mildt!

Til informationsmødet fortæller en dame at man kun behøver at bestå prøven med kommaer for at komme ind, NÅR man er inde er det "kunstnerisk frihed" at sætte kommaer som man vil........sejt, dét motiverer da netop en som mig til at lærer de møg kommaregler! Men tro ikke at jeg ikke har forsøgt, for det har jeg skam! Hele vinteren 2006/2007 gik jeg til kommasætning på et FOF eller noget aftenskursus - efter arbejde..........prøv og spørg om det er nemt at motiverer sig selv når det er mørkt og du har været på arbejde i 11 timer.......altså dét var det ikke for mig og jeg bestod da heller ikke året efter, og nu må vi så se i år...

Jeg har fået 4 ellevetaller og så et fem tal i komma gejl............og kom ikke ind - hvor ondt gør dét lige?

Oven i det så har jeg stadig ikke hørt noget fra jobbet i Ålborg - sejt at man kan være så indkompetent eller hvad man nu skal bruge af ord for at beskrive en direktør der ud af det blå ringer d. 7 marts og tilbyder en et job, man skal bare lige ringe igen efter påske, altså d. 26 marts.........og ja dér skal han så liiige bruge liiiiiidt mere tid.........og nu er vi så i maj måned. Jeg kan faktisk ikke beskrive mine følelser, for jeg føler mig helt følelsesløs - måske jeg føler mig til grin og latterlig gjort netop fordi jeg IKKE kan gå andre steder hen netop FORDI dette er et niche job og så står jeg bare her, pænt med hænderne i lommen og venter........og venter......

(og jeg bliver kun ældre, dummere og mindre køn af det - nice!) :(

Åhh ja, så blev min yngste lillebror konfirmeret i starten af april, en okay dag men min Gudfar var jo med og dét vil alt andet lige altid lægge en dæmper på mit humør og evne til at feste. Han er bare et rigtig dårligt menneske.

Oven i det fik jeg nye lejer som ikke kunne finde ud af betale depositum til tiden, så i stedet for at modtage det d. 7 april som de selv har skrevet under på at de ville iflg. lejekontraktens betingelser, så kom pengene først d. 17 eller sådan noget......

Frem til maj måned...

Her fik jeg en bod på Kræmmermarked på Tangkrogen i Århus på et afbud, så jeg vidste ikke hvad solgte bedst, brugt tøj eller skrammel - jeg tænkte brugt tøj og tog fejl.....det var skrammel som solgte bedst og på 4 dage solgte jeg kun for knap 5000 kr - når udgifterne er trukket fra var jeg på de 3400 kr.........så ikke den store succes! Oven i det regnet det de to første dage i ét væk og den sidste dag kom en flok sigøjner/perker eller noget andet træls og røvede mig.........jow jow som om tingene ikke er billige nok i forvejen så stjal de et par Diesel T-shirts, store stykker silke stoffer, et par mærkenederdele og en del bluser som jeg ikke desideret ved hvad var, fandt bare de tomme bøjler.

En af damerne var ca. 140 høj og blev ved og ved og ved med at tilbyde mig 10 kr for 4x4 meter sort råsilke - det er min søsters og prisen var 175 kr så jeg ville ikke gå ned i pris, 4 sek. efter kom hun og tilbød 10 kr for en t-shirt osv og hele tiden stod hun sådan at jeg fik solen i øjene så jeg drejede rundt og stod dermed med ryggen til resten af teltet og i et nu var de mange børn og damer væk - og alting lignede lort, så jeg begyndt at rydde op og pludselig tænkte jeg: Hvor er det store stykke silke..............og lidt efter kunne jeg se at to af de Diesel t-shirts som havde hængt på bøjler op af teltvægen var væk, kun bøjlerne hang og dinglede........da jeg så begyndt at kikke rundt kunne jeg se at der var tomme bøjler overalt. Selv om jeg meldte det til vagterne på pladsen lykkes det ikke for dem at finde tyvene og jeg kan alligevel ikke bevise noget for jeg så dem jo ikke tage noget, jeg så kun de tomme bøjler.

Men jeg ved også at når jeg har solgt noget så lægger jeg altid bøjlerne ned i bøjle kassen så der er orden på tingene og måske jeg kunne glemme én bøjle - selv om jeg tvivler - men jeg kan ikke glemme 10! Og jeg ville aldrig la vægene i teltet være fyldt op med tomme bøjler, thats for sure!

Jeg har meldt mig til at få en stand igen til næste år, men mest fordi jeg tænkte at hvis mit liv ser ud som det gør nu, så er det rart at have noget at give sig til men inderst inde håber jeg da at jeg ikke kan stå 4 dage på et kræmmermarked fordi jeg har et super skønt dejligt arbejde........men med mit held, så tjae.......

Derudover er jeg blevet vaccineret så jeg er klar til min rejse - skal jo til bryllup i Mexico til juni og før og efter være en uges tid i USA. Men jeg er jo panisk angst eller bare angst for at blive syg i Mexico (og bare syg generelt) så jeg fik både Leverbetændelse A og B, Dysteri, Malaria og Stivkrampe (tror jeg det var) det var i hvertfald mange stik og som en meget meget lille fan af kanyler var det slemt nok - og så kostede det endda næsten 800 kr!

Men jeg mangler stadig at finde ud af hvad jeg skal have på, både til selv brylluppet og til pre-wedding som er dagen før - og ja, så har jeg endnu ikke fundet en kavaler, så jeg skal afsted alene - igen! Det var nøjagtig det samme til en anden venindes bryllup i 2006, der måtte jeg også som eneste person ud af af 200 mennesker komme alene - men denne gang er der invitered 800 gæster så jeg kan da kun håbe på at jeg ikke er eneste single!

Chancerne for at jeg bliver syg er meget meget minimal da jeg skal bo på et 5 stjernet hotel, men chancerne for at jeg bliver skrup kinky og får enorme lyster til det modsatte køn når jeg er klædt på med silkekjole, smykker og får vin ad libitum indebors er ganske givet ENORM! Og så skal jeg sove alene......... :( Men look on the bright side, jeg har selv valgt at tage afsted og desuen bliver det skønt både at se min veninde og være i USA og besøge alle mine venner dér.

Så alt i alt bliver det en skøn tur, det har jeg nemlig bestemt mig for at det skal være!

I lørdags ringede min ex-kæreste igen, ham som gik fra mig tilfordel for en familiepakke og nu har en baby med sin kæreste som i forvejen har to andre børn med to andre mænd og hun er endnu ikke 30 år! Anyway, de passer ikke sammen, ikke blot noget jeg siger fordi jeg stadig syntes om ham, men nej det passer slet ikke sammen, og det indrømmer ham også over for mig.
Men - der er jo altid et men og dette er ingen undtagelse, han ringer kun til mig fordi han savner sex, men selv om jeg har sagt at han bare kan sige til hvor og hvornår så skal jeg nok knalde ham, så bakker han ud - men han vil rigtig rigtig gerne tale om sex med mig - men det gider jeg bare ikke, mere that is.

Jeg har stadig et stort ar inden i og er super bange for at blive forladt igen. Fra den ene dag til den anden forlod han mig - og ignoreret mig i den grad at jeg ikke kom til at tale eller se ham før 22 måneder senere og selv om jeg burde tænke: Fuck ham den taber, så gjore det bare noget ved mig - og mellem os kan jeg godt indrømme at det er en af grundene til at jeg ikke har en kæreste i dag og måske også venner.

Jeg tør ikke, tanken om at der er en chance for at jeg kan blive forladt igen midt i min egen lykkelig glædesrus er så enorm at jeg ikke har ladet nogen få en fod indenfor i 5½ år - det er ikke sådan at det er en psykisk problem for mig, det er nok nærmere en tilstand jeg er i. Jeg ønsker ikke at blive forladt og dérfor lader jeg ikke folk tænde følelser, venskabelige eller kæreste agtige i mig, for på den måde undgår jeg at det gør ondt når de går igen, for det gør det. Altid.

Feks. har jeg kun haft 2 kærester i mit liv, hvoraf den sidste er ham som stadig ringer efter 5½ år, på trods af at det var ham som forlod mig og ham som sagde jeg skulle forsvinde ud af hans liv.......livet er ironisk.

Anyway, jeg bad ham om ikke at ringe til mig igen - ever, og jeg håber virkelig at jeg trods mit meget unge udseende og måske knap så gennemslagskraftige toneleje fik trumfet bare ét ønske igennem og dermed har taget det første skridt til at blive "hel" og måske en dage åbne op for muligheden for at få en kæreste.

Også selv om jeg på nuværende tidspunkt godt kan se at det ikke er så pokkers lukrativt at være kærester med mig. Ja jeg har egen gård og bil men det er jo ikke det folk spørger om når man møder nye mennesker.
Folk spørger altid hvor gammel man er, hvor man bor og hvad man laver........

Jeg er næsten 30, bor hos mine forældre på 14 kvm med skrå væge og er arbejdsløs - lyder dét ikke bare som det rene guf af en potentiel kæreste????

Personligt ville jeg IKKE være interssere i en fyr som fortalte ovenstående, på lige fod med fraskilte mænd, mænd med børn, mænd med dårlig økonomi, mænd med pålidelighedsproblemer og ja bare mænd generelt som ikke er til at regne med - og sjovt nok er det ALTID disse mænd jeg støder ind i, og når det er dét, ja så vælger jeg bare at sige nej tak og så heller være alene og vide hvad jeg har - også selv om det er drøn ensomt, trist og til at tude over - men heller det end at blive forladt igen.

Nå, jeg vil slutte nu, solen skinner og vejret er skønt og i morgen vil jeg gå (eller kørere) ud og banke på døre i håb om at nogen vil åbne og faktisk lukke mig ind!

tirsdag den 15. april 2008

Støv og Oprydning

Negativiteterne ligger måske i generne, måske de bare ligger i luften hvor jeg færdes - under alle omstændigheder er der ret mange af dem (også lige nu?) lige nu.

Punkt 1.: I dag skulle jeg havde overdraget gården til de nye lejere, og jow jow de har skam også underskrevet lejekontrakten og sendet den retur, der er bare det "lille" problem at depositumet skulle være gået ind på min konto d. 7 april - det gjore det ikke og "pudsigt nok" er det stadig ikke gået ind!

Hvad fanden (pardon my frank) er det for noget?? Hvordan kan man underskrive en lejekontrakt og accepterer dets betingelser uden at indbetale depositumet og stadig tro at der kan blive en gennemgang og en overdragelse af nøgler?? Så kan jeg sidde her, med en gård som ikke er ordentlig udlejet og som jeg ikke har fået penge for!!

Jeg har bestemt mig for og skrevet til mine - allerede ubrugelige tåbelige lejere - at hvis pengene ikke falder inden d. 17 april så annullerer jeg lejekontrakten, er ikke sikker på hvordan men det må da bestemt være en misligeholdelse af lejekontrakten ikke at indbetale depositum OG husleje for April!!!

Jeg har knoklet non stop derude siden d. 17 marts da jeg kom hjem fra København og når jeg skriver knoklet så mener jeg knoklet. Der er lagt 4 tons stabilgrus ud på allen, med håndkraft og trillebøre og 2½ tons perlegruns på gårdspladsen også med mine stakkels arme som værktøj. ALLE rum, stalde og lade er fejet både på vægene og på gulvet for spindelvæv, huset er total nymalet, gulvtæpperne nyrenset, gardinerne vasket og strøjet, tagrenderne tømt og vinduerne er pudset - der er INTET at sætte en finger på - og så kan to mennesker på 52 end ikke overholde de ting de selv har skrevet under på!

Punkt 2.: Jeg har STADIGVÆK ikke hørt noget fra jobbet i Ålborg......hvor træls er det lige?? Før påske fik jeg at vide at jeg skulle ringe den FØRSTE dage efter påske, fik først fat i ham jeg skulle tale med d. 25 marts hvorpå han så liiige fortalte mig at jeg skulle vente yderlige to uger så ville han kontakte mig - vi skriver idag d. 15 april - to uger ER gået!

Hvad er det med mennesker i job som tror det er jolly fedt at være uden job og skønt og helt roligt at gå rundt og leve i uvisheden når dette er hvad man virkelig gerne vil??

Faktisk er det aller væreste ved min situation lige nu at jeg slet ikke aner hvad jeg gerne vil hvis dette ikke bliver til noget. Jeg vil bare så gerne lave radio........
Og skal jeg ikke det, så er "fremtiden" eller hvad man nu kikker på når man kikker fremad total blank - jeg ved ikke hvad jeg skal lave eller blive til eller tjene penge på, for der er ikke noget som kan få mine næsebord til at vibrere. Overhoved og dén tanke alene kan få mig til at panikke og svede koldsved, for hvad gør man så?

Hvor går man hen når man giver op? Nogen siger til gud men jeg tror ikke på hans mirakler eller virke her på jorden, sorry to say men jeg tror på hvad jeg kan se og jeg kan ikke se min fremtid. Jeg kan ikke engang se hvor jeg er om 1 måned, ja eller en uge-udover i samme suppedas.

Punkt 3.: Jeg bor hos mine forældre og det gør at mit eget liv og min kærlighed til min familie krakkelerer - jeg er næsten 30 og bor hjemme.......hvor ynkeligt er det lige? Måske du ikke syntes det er ynkeligt men det er helt i orden, for det gør jeg, endda nok til os begge to. Jeg kan ikke længere glæde mig til at komme hjem for mit hjem er væk, mit hjem er nu 14 kvm med skrå papirstynde væge og intet privatliv.

Punk 4.: Jeg har ingen kæreste, ingen udsigt til at få en og efter 5 år som single begynder jeg at drømme om at der vil komme én eller anden og holde om mig, bare fordi han syntes jeg er okay som jeg er - men med ovenstående issues hængene over mit hoved er det nok bare ikke så skide tiltrækkende at holde om mig - and who can blame them anyway?


Elly - godt og grundigt på røven

tirsdag den 1. april 2008

Una dia en mi vida triviel

Måske det slet ikke er sådan en god ide med en blog, jeg glemmer helt at få skrevet. Ikke at jeg ikke har tanker nok til en roman, men jeg går dag ud og dag ind med tankerne svirrende i hoved og jeg aner ikke hvad jeg skal.

Det "super job" som jeg gik og ventede på at jeg skulle ringe til er måske nok stadig super, men ser du, før påske fik jeg at vide at jeg skulle ringe den første dag efter påske så vidste de besked - det gjore jeg men manden jeg skulle tale med var allerede gået, så jeg ringede dagen efter igen, altså onsdag d. 26 marts og dér fik jeg så at vide at det liiiige skulle bruge to til tre uger mere før de kunne sige noget, og så var det måske endda ikke noget "med sikkerhed"
- så nu er jeg right back hvor jeg altid ender, i en triviel venteposition og er der noget i denne verden jeg ikke kan udstå så er det at vente! Jeg har ingen tålmodighed og jeg hader at ting skal gøre i så fucking uendelig langsomt tempo, ligesom når pensionister bliver stresset over at skal pakke gaver op TO DAGE EFTER deres fødselsdag! (min gudfar omigen)

Så jeg sidder her på mine "skønne" 14 kvm og venter....præcis i dag er der 2 uger og én dag til jeg kan begynde at forvente at de ringer - og så måske.....det er til at tude over, hvorfor??

Landet jeg lever i skriger på arbejdskraft og jeg kan overhoved ikke komme i nærheden af et job!!

Folk behandler mig generelt af lort, her tænker jeg på min gudfars 80 års fødselsdag i søndags hvor jeg helt åbenlyst blev talt ned til af op til flere af gæsterne inkl. min gudfar og jeg forsvarede mig ikke, end ikke en lille smule. Jeg tog bare imod.
Norman ignorere mig som altid, men smug kikker stadig på min scor profil - og det eneste jeg gerne vil er at være hans ven - eller at han er min ven og at han vil lærer mig at være mere hård til business og til at holde følelser og forretning hver for sig. Men nej, han vil ikke have noget med mig at gøre, men sender alligevel invitationer til hans profil på diverse spillesider, datingsider mv. og ja så smugkikker han på min scor profil.

Det er hvor heldig jeg er.

29 ½ år, bor hjemme hos sine forældre, arbejdsløs, uden rygrad, ganske få venner i dette land (Danmark) ingen kæreste de sidste 5 år - det eneste jeg har er et smukt ansigt, men tro mig det er en skrøne at man kommer langt med det.

Jeg kommer ingen vejene og jeg er åbenbart også enormt dårlig til at blogge.

tirsdag den 25. marts 2008

En rigtig god dag

Vågned frisk og tidligt i morges efter en faktisk ganske udemærket påskeferie - om end jeg har brugt hver en dag på at male og male og male på gården. Resultatet er ganske godt.

I påskeferien var næsten alle mine 5 søskende hjemme - minus en bror som befinder sig i Østrig med sin kæreste, en af dagene skulle min søster og jeg så ind til byen og ose lidt - eller faktisk gik vi ret målbevist mod diverse butikker da min søster skulle finde noget tøj til vores lillebrors konfirmation og ja vist bare tøj generelt, men som altid når mann SKAL finde noget, så er der ingen ting som springer i øjene.

Så min kære lillesøster foreslog at vi gik på cafe og styrede målbevist mod et lille isbelagt trappe mellem to små huse. Gyden fører ned til et større område med cafér, her når jeg liiige at sige at "det er ikke en smart trappe at gå på i sådan et vejr..."og *bang* så hamrede jeg knæerne ned i 3 trin på trappen og kurede med skinnebenene efter mig flere trin ned før jeg fik kasted mig til højre og fik fat i gelænderet.

Smerte er kun et fattigt ord som mennesker der ikke har prøved virkelig at slå sig, kan finde på at bruge!!!

Ikke nok med at jeg har to sorte negle på min ene hånd, som højst sandsynligt falder af om et par måneder hvilket lige kan passe med at jeg så har klamme hænder op til det store bryllup jeg skal til i Mexico i juni.......tsk tsk....
Derudover er mine hænder dækked med rifter, sår og blodsamlinger for jeg prøvede først at sætte fra med hænderne - uden resultat - hvorefter jeg laved et sidespring som er en loppe minsundelsesværdigt og knaldet hænderne ind i gelænderets ornamenter, hvilket jeg skal sige gjore rimelig ondt. Men jeg stoppede da.

Langt værre gik det udover mine ben, dog vil jeg indskyde at havde jeg ikke fået fat i gelænderet var jeg nok forsat yderlig 17 trin ned på brostenene og givetvis endt på sygehuset, men heldigvis fik jeg fat i gelænderet, hvilket nok er grunden til at jeg kan gå lige så stille i dag.

Fra knæerne og ned til anklen er min hud skrabet af i forskellige niveauer, nogen steder kunne man se rød kød, andre steder hvidt og nu hvor der er kommet sår på er det tydeligt at se de forskellige niveauer og hak der er i mine ellers ganske almindelige ben!

Oversiden af min fod er nu ved at få nuancer i den mørke ende af farveskalaen og jeg regner bestemt med at den ene tånegl ryger af omkring samme tid som fingerneglene.......*suk* men aller aller værst ser det ud med mine knæ!
De gør så afsindigt fucking ondt at jeg næsten ikke kan bøje dem, de sidste tre nætter har jeg sovet i mormortrusser uden dyne på benene af frygt for at noget tøj skal "vokse" fast i sårene og jeg kan kun sove på ryggen da smerten i mine knæ næsten er ulidelig.

I 2005 var jeg på en single skiferie til Østrig med 88 andre single, efter 4 dage blev jeg fløjet hjem med Knogleekspressen fordi min knæskal havde forskubbet sig da jeg blev jordet af en lille lort på en kvart meter og et par ski - siden da har jeg nu og da haft lidt ømme knæ, men ikke noget af betydning men nu skal jeg fandeme lige love for at jeg har noget så eftertrykkeligt ondt i bentøjet og jeg går faktisk og frygter at jeg måske får knæproblemer - håber det bestemt ikke men akk....

Jeg faldt trods alt med mine 67 kg direkte ned på tredje trin og pumpede ellers en ti trin ned før jeg fik stopped mig selv - jeg kunne næsten ikke rejse mig op bagefter for slet ikke at tale om smerten da jeg skulle have mine uldstrømpebukser af da jeg kom hjem - blod, hud og ja mere blod og hud sad godt groet fast i dem. Der var endda blod i mine ankelstøvler!

Nå men jeg er altså kommet galt afsted med mine ben og skal nok ikke lige regne med at have kjole på når jeg på søndag skal til 80 års fødselsdag hos min Gudfar eller på søndag om to uger når min lillebror skal konfirmeres!

Da jeg ude på gården ville støvsuge før der var fremvisning, kom støvsuger slangen til at STREJFE mit ene skinneben, hvilket fik mig til at bryde ud i smertegråd - og her må jeg heller liige tilføje at jeg IKKE plejer at græde, overhoved! Aldrig!

Men som skrevet, så er dagen i dag ganske god. Fik for første gange i flerer dage lirket et par strømpebukser på mine knap så attraktive ben og kom ind til byen og fik købt Blå Mandags tøj til min lillebror, started på konfirmationsgaven, købt mere maling til gården og købt en sixpence hat til min Gudfar - efter 2 timer på mine ben var jeg total kvæsted og orkede næsten ikke at køre hjem i bilen. I stedet for at bruge bremsen trak jeg håndbremsen hver gang jeg skulle holde for rødt. Lyder ynkeligt men mine ben kunne ikke holde ud at presse pedalerne i bund så der går nok liiige et par dage før jeg skal gå og køre så meget igen.

I morgen skal jeg ringe til en radiostation her i jylland ang. et job - NICE!!
Skulle egentlig ringe i dag, hvilket jeg bestemt også gjore, men ham jeg skulle tale med var allerede taget hjem (kl. 14!) mega naller da jeg har gået og vented siden ugen før påske på at den første dag efter påske skulle komme!

Men i morgen ved jeg mere...............*ohhh joy joy*


Elly


P.S: Hvis jeg ikke lige fik udtrykt hvorfor i dag var en rigtig god dag, så var det fordi solen skinnede så jeg kunne spadserer (humpe) rundt med mine Coco Chanel solbriller på i min uendeligerøde forårsjakke og bare nyde at jeg snart (forhåbentlig) har lejet gården ud og kan lægge en træls epoke bag mig - og at den dag jeg har vented på i ugevis nu endelig var oprandt, men ja i morgen ved jeg mere............

lørdag den 22. marts 2008

Påskelørdag eller Langfredag nat - sent!

Kl. er 02.37 og jeg ligger i min seng med veluxvinduet lidt på klem - der bliver hurtigt drønvarmt på 16 kvm når jeg som i dag, har min nevø på 2 år til at snorker herinde og jeg sover ikke specielt godt når der er varmt.

Udenfor dækker sneen Danmark og jeg kan mærke den friske uforurenet frostklare luft trænge ind. Ja okay, måske den ikke er uforurenet men sådan føles det, som en helt ny luft ingen har indåndet endnu, fordi alle sover - undtagen mig!

Men jeg er også unik, jeg er en af de få danskere som ikke ser X-Factor fredag aften og som syntes Netto er noget lort om end det er billigt. Jeg drømmer ikke om børn men i stedet for om et super materalistisk hjem - det er til at tage at føle på...
- men det til trods så tror jeg det er en kende for sent på døgnet til at jeg skal være filosofisk omkring mit liv, ikke at jeg er træt for det er jeg slet ikke selv om jeg burde. I dag fik jeg leveret 3 tons perlegrus på gården og 2 tons stabilgrus - begge dele skal med håndkraft og en satans gammel (tung) jerntrillebøre lægges ud i henholsvis allen og gårdspladsen - og helst inden en vis gl. person opdager det - ikke at han ikke vil opdage det under alle omstændigheder, men det er bare bedst at være færdig med visse projekter inden man skal hører på brok.

Jeg fik lagt cirka halvdelen af gårdspladsens perlegrus før det begyndte at sne og mellem to sne og haglbyger fik jeg dækket de tre største huller i allen, ikke at det hjalp synderligt da det hele ligner en stor mergelgrav, men sådan da.....men grundet alt den sne som givetvis ligger på gården nu, kan man alligevel ikke se resultatet af min knoklen :(

Efter grusen, støvsuget jeg huset, fjerned afdækningsplasten osv. - hvis jeg ikke har fortalt det så har jeg været i gang med at male 140 kvm og jeg skal være færdig til søndag kl. 13 da jeg har tre hold potentielle lejer som gerne vil se huset. Men jeg skal nok nå det, har allerede maled alle fodlister, karme og døre i mat hvid oliemaling og alle vægene er knækked-hvid (ja det hedder farven!)

Inden jeg tog hjem fik jeg som sagt fjerned plastikken, støvsuget og tørred alle køkkenskabe af og rengjort emhætten (nasty job!), så nu mangler jeg "kun" at vaske badeværelsegulvet, baggangsgulvet (maridt af de store) og hvidpigmenterer køkkengulvet - lyder ikke af den store opgave men taget i betragtning at der har boet to voksene, en baby og tre klamme hyrdehunde i huset i ½ år uden at gulvene er blevet vasket, ja så ER det et kæmpe arbejde! Men jeg ELSKER at gøre rent, tosset ja, men det er så afstressende og så er det jo en fordel at det er et sted hvor man kan se hvor man kommer frem, og det tør svagt antydes at man kan her...

- men jeg har dog beslutted at hvis jeg har et hold lejer som igen flytter uden at male og gøre rent, så hyrer jeg en maler og et rengøringshold til at udfører jobbet for jeg GIDER IKKE MERE! Det er tredje gang siden August 2006 at jeg maler alting og gør rent i det selv samme hus, men uden at det er mit snavns. Så slut nu!

Og ja slut nu, nu vil jeg glide længere ned under dynen, putte min nevø endnu engang og se om søvnen ikke vil være barmhjertig og komme forbi.







Elly

mandag den 17. marts 2008

Lårte Mandag

Humøret er faldet igen, det har været oppe siden sidst, men nu når jeg skriver er det nede igen. Måske det er derfor jeg skriver?

Det siges at folk er mest kreative når man har krise. Men jeg har egentlig ikke en krise, det er bare sådan mit liv er.

Nu er jeg i Jylland. Jeg maler min gård så de nye lejer kan flytte ind - når jeg finder dem! Dét er lidt kritisk at jeg endnu ikke har lejer til stedet, fik den sidste husleje i februar og her i starten af april skal jeg betale 25.500 kr tilbage i depositum, eller lidt mindre for der er lidt fejl og mangler og en STOR omgang rengøring som lige skal trækkes, men stadig, det er mange penge der skal du af min konto hvor der ligesom ikke kommer nogle penge ind...

Men hvis jeg skal gøre mig forhåbninger om at der kan flytte nogen ind, må det nødvendigvis se hyggeligt ud, rengjort, nymaled og fejet overalt + at haven skal fejes for grene mv. Lyder måske ikke af meget men en kæmpe have efter en lang vinter med vind, hagl, sne og blæst ligner mildt sagt "lårt" som de siger i Århus.

Mens jeg er her bor jeg hos mine forældre, hvordan tror du dét er?? Kan du forstille dig at flytte hjem til dine forældre og bo på 14 kvm med skrå væge i en alder af næsten 30 efter 12 år som udeboende???
Intet dårligt om mine forældre, udover det normale brok, men fuck hvor er det ikke sjovt at bo her - overhoved!

Jeg hænger i med fingerspidserne, eller måske nærmere neglene - der er gået endnu en weekendt uden at jeg har været sammen med nogen på min egen alder, for "sjovt nok" valgte Ryanair lige at aflyse den flyafgang som jeg havde booket til London - så jeg kom aldrig til min venindes supriseparty - en ny billet ville så tæt på afgang havde kosted mig 2777 kr og med en stor manglende indtægt, ja så var det hurtigt afgjort, men hvor ville jeg gerne have været afsted!!

Fredag havde min veninde i London inviteret alle til rollerskate disco - ikke at jeg kan løbe på rulleskøjter (kan end ikke stå på ét ben) men alle var klædt ud i 80'er tøj og det ser ud som om de havde en rigtig god aften - lørdag var der så en kæmpe suprise party på en bar vi havde lejet, og så kunne jeg end ikke være med......jeg er virkelig skuffet.

Og nu sidder jeg så her - på værelset hos mine forældre en mandag aften kl. lidt over 19 og udsigterne til at denne udsigt ændre sig er minimal.

Jeg står i stampe og jeg er kun.
Jeg er.






P.S: Kan stadig ikke finde ud af hverken stavekontrollen eller hvor man kan se om der overhoved er nogle som læser hvad jeg skriver. Det er der nok ikke, PR skal der til!

mandag den 10. marts 2008

Manic Monday

Jeg har haft en uovertruffen dårlig weekendt - og en røv start på mandagen og kl. er kun 09.17 - så alt i alt tegner det sig jo for at blive en super uge. NOT!

I fredags to min veninde Mona og jeg ind på Stengade 30 for at høre et eller andet ukendt black noget bandt som vi havde hørt skulle være godt - vi kom kl. 20 og bandet skulle gå på kl. 22 - de endte med først at gå på kl. 23.30!

Men, ikke nok med at bartenderen stod og røg et joint HELT åbenlyst, hvilket jeg finder provokernede. Stoffer inkl. joint og hvad man nu ellers finder på at kyle i hoved af ulovligheder er aldrig noget jeg har prøvet, men så står man der i baren og bestiller en Thy Økologisk bajer fordi ens veninde mener vi skal støtte Jylland, hvilket jo er helt fint, men dæleme om bartenderen ikke står og puster sjov tobaks røg lige i hoved på os......! *grrrrr*

Nå men vi får vores øl og sætter os ned ved bordene........hvilket fører mig til Københavns Kommunes dårlige økonomi inden for trafik og vej området - for mangler de deres kloakdæksler i STOR stil, så skulle de måske kikke lidt på Stengade 30! Alle bordene var laved af kloakdæksler fra Københavns Kommune....hvilket får mig til at flegne i flint og tænke de samme grimme tanker som jeg tænker når jeg ser en flok usoigneret langhåret unge smadre en halv bydel pga. et råddent hus som tilhører en endnu mere rådden sekt men som lovligt er blevet solgt da lejerne af huset (de unge) valgte at misvedligeholde deres lejekontrakt (med Københavns Kommune) riiimelig groft - hvordan kan man lave en offentlig beværtning ud af kloakdæksler?

Jeg gad virkelig godt undersøge om min harme er rette sted eller om de måske har fået tilladelse til at bruge dem - for den mulighed fremlægger jo også, om end mine fordomme prøver at fortrænge denne mulighed.

Et par timer går og vi bevæger os nedenunder, Mona og jeg - finder et bord og sidder og diskuterer muligheden for at opfinde en holder til tasker...ja lyder lidt sært men der mangler ofte kroge på bordene til at man kan hænge sine tasker på, så måske man kan opfinde en holder man kan tage med sig rundt olign.
Midt i vores diskution kommer en fyr ved navn Charlie ind - jeg kender ham fordi han er ham cykelnørden med den røde pakke jeg har set og som jeg nævnte i mit forrige indlæg - hvad jeg ikke nævnte i mit forrige indlæg er at Charlie i sin tid, tilbage i 2005 traf et valg om at brække min næse, flække min kæbe og forstue min højre arm da jeg afværget slag nr. 3
- dette gjore han i en kæmpe brandert eller muligvis på stoffer, det vides ikke for politiet fandt ham først om tirsdagen og dette skete en fredag aften på en offentlig cafe i København. Men overvågningskameraet viste at det krævede 4 mænd at holde ham nede og at de kunne vride hans arm helt om til øret - bagfra vel og mærke - uden at han stod stille, dette sagde min advokat indikerer at han var på stoffer.

Lang historie som jeg vil spare jer for - men dog vil jeg sige at jeg slet ikke var i byen med ham den aften, jeg var i byen med en veninde fra Århus, stødte ind i ham og *bang* stod jeg til to næseoperationer og en konstant lugt af brændt grisehår i min næse i en uge!
- nu sidder jeg så her i 2008 på et snusked spillested, også i København og pludselig vader han ind af døren.......

Jeg er sådan et menneske at jeg ALTID husker det gode i folk - det er måske et brist fra min side af, så det vil jeg la ligge i det uvisse - men om Charlie husker jeg kun de gode ting. Sexen, snakken, latteren, hans mange breve osv. Så da han trådte ind af døren var det dé ting jeg tænkte på - og ikke det faktum at han slog mig.

Efter at han havde siddet en ½ time med sin fadøl i baren og stirred direkte på os, dog uden at hilse, gik han ned og satte sig bagved, væk fra hvor vi kunne se ham. Jeg sagde til min veninde at det var en mærkelig opførelse og rejste mig resolut og med min øl i hånden gik jeg over for at sige hej.

Dét skulle jeg så ligesom ikke have gjort!
Ikke nok med at han stank som en hvidløgsgartneri (!) og havde taget adskellige kilo på, hvilket ikke ligefrem klædte hans halvskaldet ansigt (han minder mig om min fætter som også er halvskaldet og har et kuglerundt fodboldt ansigt! Ikke så pokkers charmerende)
Da jeg ville skåle med ham sagde han: Jeg bruger fandeme ikke 5 minutter om ugen på at tænke på dig så tag og skrid.....

Det kom i den grad bag på mig, måske det ikke gør på dig men det gjore det på mig og jeg var millimeter fra at græde, ikke at jeg sådan er den store hulker, for faktisk græder jeg sjældent men tingene har ligesom ikke været særlig meget i mit favør her på det sidste og så stod jeg her og var sød mod et andet menneske og *smask* fik jeg lort tilbage - igen

- set fra mit kloge JEG, så er det jo hvad man kan forvente af en menneske som ham, ergo burde det ikke komme bag på mig, overhoved. Men mit naive sind vinder igen. Dét kom bag på mig!

Men et kan jeg da sige at der kom ud af det møde, én god ting: Jeg har måske nok stadig de gode tanker om ham, men de er pakket væk i den grad at jeg har svært ved at se mig selv finde dem frem igen. Ikke nok med at Charlie var blevet tyk på den ganske ucharmerende måde, dét sat sammen med hans toneleje, opførelse og lugt gør at jeg fra og med i dag, eller fra og med lørdag morgen besluttede mig for at begrave ham. Totalt.

Virkelig på tide, da det burde være sket i 2005 men hæng ikke i detaljer som årstal, for NU sker det!

Men som jeg skrev, så var jeg liiige ved at begynde at græde, jeg gjore det ikke, men det var op over. Snart efter tog vi en taxi hjem, jeg stod af et stykke før og gik resten af vejen i nylonstrømper. Ikke fordi mine super smarte lilla pumps skaver, nej det er faktisk værre. Det er som om at mine fødder er skrumped mere end et nummer siden jeg er flyttet fra London - jeg har nu to par sko i str. 39 som jeg skal have såler i for overhoved at kunne passe! Så når jeg går i mine lilla sko lyder det som når en 7 årig går i sin mors sko, fut fut fut slæb slæb slæb - så af med skoene og så fik jeg de sidste meter i knæstrømper (som var pænt gemt af vejen under mine haremsbukser)

Hvad fanden der så lige mere kunne gå galt den aften er jo ikke til at vide på forhånd, men desværre kan jeg end ikke sige "i min kæmpe brandert..." for jeg havde kun fået 3 flaskeøl (Thy) og ½ fadøl (den anden halvdel lod vi stå da vi gik) så jeg var langt fra fuld.
Jeg tror det må være en kombination af alt det skidt som har ramt mig siden jeg sidst har grædt, hvilket jeg tror var engang før jul, måske i starten af december (2007) og så en kombination af at jeg følte mig uendelig lille og bare trængte til en beskytter, for en stund.

Under alle omstændigheder så gik jeg direkte hjem og ringede til en fyr som hedder Norman (jow jow jeg kender alle fyrene med de gode navne!) En fyr jeg virkelig IKKE burde ringe til - han har aldrig været fysisk over for mig, men verbalt kan man også gøre meget skade.....trust me on this one!

OG jeg tudet! Som et lille barn tudet jeg. Jeg tudet så meget at snottet i min næse fik mig "tel at nale dådan der" Sjovt nok var han faktisk rigtig sød, de 8 minutter vi talte sammen før jeg lagde på da han begyndte at bjæffe om at han var på vej i byen.....jeg fatter ikke at jeg ikke har mere rygrad i mit liv!

Men NU SKAL DET OGSÅ VÆRE SLUT!

Jeg ringer ikke til flere fyre!

Jeg skal hjem til jydeland og gøre min gård i stand - sagde jo at jeg havde været bonde og deraf havde et ordentlig biceps - men det er altså hvad jeg skal nu, eller om et par dage. På fredag skal jeg til London og på mandag er jeg igen i Danmark - og jeg får så travlt med handy-woman-things at jeg slet ikke får tid til at tænke på mænd!

Før jeg er færdig dér skriver vi 1. april - og så går tiden da med det.



Elly - som gerne vil vide hvorfor "spell check" markerer korrekte ord som forkerte og udelader de forkerte som korrekte?

torsdag den 6. marts 2008

Blogindlæg

Hejsa!

Ja det må være en god måde at starte med at blogge på eller faktisk har jeg jo blogget i årevis.

Hvis jeg tænker mig om så er jeg måske verdens ældste blogger, det hele startede da jeg var 7 og fik en lyserød dagbog med hængelås, senere blev det til sorte kinabøger med rød ryg og hjørner som blev gemt under madressen.

Langt senere igen, dengang disketterne var store som dessertservietter og bøjelig som paperback bøger, dengang blogget jeg egentlig også, eller chatted - kors hvor jeg chatted!! Og jeg elsked det!

Elsked at logge på og se "Dale venter Anne" stå og blinke på det private forum hvis navn jeg har glemt for år og dage siden. At holde min mund eller bare være stille har altid været et stort problem, bare aldrig for mig - altid kun for andre.

Tag feks. min far, han kan knap synke sin mad hvis jeg taler ved aftensmadbordet (!) hvor syret er det ikke lige at man får madforstoppelse af at ens datter taler??

Til fester feks. der kan jeg selv bestemme om hvilket aftryk, eftertryk eller indtryk jeg vil afleverer, vil jeg være hende den stille observerende fra højre hjørnesofas armlæn som ingen kan huske dagen efter men som træls nok kan huske alt det snot dumme folk har sagt og gjort i deres hestebrandert - eller vil jeg være hende den sjove som folk husker fordi hun dansede riverdance på bordet iført 11 cm høje Kare Miller stilletter som desværre gennembored de orange retro blomster på Marimekko voksdugen eller min egen yndling, vil jeg være hende der tværre de total-popsmarte-metroseksuelle-enormt-irriterende-overparfumerede-singaporsling-drikkende-ungersvende i læg arm??

Jow jow mit biceps ser måske ikke ud af meget og med 159 uden sko kan jeg nemt forveksles med et fnug - men mine år som bonde har gjort mig resistens som en mælkebøtte mod round up.

Men nu kommer jeg jo ikke så meget i byen mere, så det er ved at være et par støvede måneder siden jeg sidst har lagt en fyr verbalt i benlås, drukket nogen til at smugbrække sig - for slet ikke at tale om at danse til den lyse morgen og se solen stige op over Dr. Louises Bro.

Lige nu er jeg lidt som en tilskuer til mit eget liv
- hulk hulk - det kan lyde sørgeligt og det er det vel egentlig også, men igen, hvor sjovt tror du selv det er at sidde og se livet passerer forbi uden at man kan få sig selv til at hoppe på vognen?
Det er faktisk slet ikke sjovt.

Men jeg kan egentlig ikke formulerer hvorfor det ikke er sjovt, samtidig med at jeg heller ikke kan formulerer hvorfor det skulle være trist - lige nu ER jeg bare til.

Jeg er.

Hmm hvor kom jeg fra?

Nåe jow, jeg var ved at fortælle om mine fortræffeligheder som universets ældste blogger, for ser du, efter mine år i det forlængst glemte chatforum hvor Dale altid vented på mig, ja så chattede jeg videre, oprettede fake email adresser og fik naughty emails fra ungersvende landet over - det var sjovt i starten og når jeg ikke gad mere så slettede jeg profilen. Jeg har overhoved ingen anger, faktisk har jeg svært ved at tro at der overhoved er nogen derude som den dag i dag tænker på "hende den søde" de mødte en sen nattetime "engang"

Årene gik, det samme gjore kæresten og en dag så jeg mig selv skriver digte om livets smerte - og her må jeg lige tilføje at det der kunsterriske fis med at man er mest inspireret når smerten er størst - er det Andy Warhol som har udtalt det og mig der har hugget det eller om vendt? I don't know, men det er rigtigt.
Jeg var rasende inspirerende og fik lidt udgivet - den bedste hævn er at udgive, at forevige den smerte som folk påføre en. Så kan man altid gå tilbage og læse hvor langt man er kommet siden dén smerte ramte en - og selvfølgelig også se hvor snot dum man har været og nada lært siden man nu IGEN sidder i smerte til halsen!

Altså ikke at jeg sidder i smerte til halsen nu, langt fra. Husk på at jeg kun ER.

Nå men på den dersens side hvor man kan udfolde sine kunstneriske skrivende talenter mødte jeg så en dag et andet kunsterisk talent, og han kunne skrive!

Han kunne skrive så jeg den dag i dag stadig bliver forpustet når jeg tænker på ham. Verdens tyndeste cykelnørd med lyst hår på hoved, sort hår på brystet og under armene, men dæleme om gaven ikke var pakked ind i fine røde hår! Jow selvfølgelig har jeg set hans gave, hvad regner du mig for?

Der var engang en kunstner som sagde til mig at hvis man ville være en rigtig kunstner så måtte man opfører sig på en bestemt måde, være excentrisk og gå klædt som var man en lazeron
- deraf har jeg så konkluderet at når jeg nu er festens midtpunkt, hende den smukke alle taler om (af enhver tænkelig grund) ja så kan jeg lige så godt leve op til alle tøsernes harme fordomme og alle mændenes hede fantasier om at jeg er luderen i sengen - Madonnaen i køkkenet bliver jeg aldrig! Hader køkkener og at lave mad!

Så det at være luderen i sengen, hende ingen vil giftes med - det var ligesom så enormt let at blive hende, at trække den etikette ned på mig selv, faktisk var det nok den eneste etikette jeg kunne nå derfra hvor jeg stod med mine 159 og mit dukkeansigt.

Så derfor har jeg den dag i dag set en hel del pakker - men kun den ene i rød indpakning og det er også en af de få som har sat et aftryk - på den ikke gravide måde vel og mærke!

Nåe ja, det var igen den der forklaring og stadfæstning om at jeg er verdens ældste blogger som jeg kom fra......!

Sludder Chatol!

Jow altså, senerer kom datingprofilERNE, facebook profilERNE, myspaceprofilEN osv. - og så gik jeg ligesom i stå med at blogge, chatte og skrive dagbog - og det på trods af at min dagbog den dag i dag fylder over 400 kb i word dokument fra 2000 til nu. Ret meget var der engang en computernørd hvis pakke jeg også har set, som sagde til mig. Jeg tror ham.

Men nu er jeg tilbage. Nu blogger jeg igen. Jeg vil nemlig have det som ingen har. Ingen jeg kender blogger mens alle jeg kender dater, facer og spacer, det er da også meget sjovt i et par måender men så dør det ligesom. Om end det er lidt facinernede at tænke på at jeg vil definerer mig selv som et menneske med måske 3 venner (og så har jeg endda vist overdrevet lidt) men det vil jeg faktisk - og pludselig kende jeg langt over 150 mennesker på en snotted facebook og modtager virtiuelle kys, bamser og ikke eksisterende kolde øl!

Hvad fanden er den af? Total plat og barnligt - men min hævn er at JEG vil have lov til at bestemme hvad der skal stå som "How do you know...." og hvis ovenstående ungersvende ikke kan tåle at jeg skriver: We hooked up, loads of beer, dirty sheeds and a scor.dk profile, and yet he did't comme! eller We hooked up and it was load of fun readings the mispelling in his cute declaration of luve to me - du tror det måske ikke, men det er langt fra alle fyre som gider have en pige som mig med en "How do you know..." til at være deres "ven" på fjæsbogen!

Hvis jeg lod dem bestemme ville de sikkert syntes det var cool at fortælle gutterne at hende den hotte havde de knaldet i røven til hun stønned som en fiskekutter, ikke at de ikke må sige sådan, for gud fri mig vel, det må de skam gerne - så længe jeg må bestemme hvad der skal stå - må jeg ikke dét ryger de ud!

He He He - jeg ER jo kun.

Hmmm.....nu misted jeg igen tråden??!

Nok for i dag - det føles allerede bedre at vide at jeg har noget andre ikke har, jeg har en blog. Nåeee ja og hvis du trode jeg hed Anne så tager du fejl. Jeg tvivler på at Dale faktisk hed Dale så hvorfor skulle jeg hedde Anne? Med lidt snusfornuft kan du nok også regne ud at jeg ikke hedder Elly - men det er et cool navn after all ikk?

Kendte engang en ydmyg dame som viet hele hendes liv til at tilfredsstille et dumt svin af en mand, hun hed Elly - og i dag hævner jeg hendes minde.



Kærlig Hilsen


Elly