Humøret er faldet igen, det har været oppe siden sidst, men nu når jeg skriver er det nede igen. Måske det er derfor jeg skriver?
Det siges at folk er mest kreative når man har krise. Men jeg har egentlig ikke en krise, det er bare sådan mit liv er.
Nu er jeg i Jylland. Jeg maler min gård så de nye lejer kan flytte ind - når jeg finder dem! Dét er lidt kritisk at jeg endnu ikke har lejer til stedet, fik den sidste husleje i februar og her i starten af april skal jeg betale 25.500 kr tilbage i depositum, eller lidt mindre for der er lidt fejl og mangler og en STOR omgang rengøring som lige skal trækkes, men stadig, det er mange penge der skal du af min konto hvor der ligesom ikke kommer nogle penge ind...
Men hvis jeg skal gøre mig forhåbninger om at der kan flytte nogen ind, må det nødvendigvis se hyggeligt ud, rengjort, nymaled og fejet overalt + at haven skal fejes for grene mv. Lyder måske ikke af meget men en kæmpe have efter en lang vinter med vind, hagl, sne og blæst ligner mildt sagt "lårt" som de siger i Århus.
Mens jeg er her bor jeg hos mine forældre, hvordan tror du dét er?? Kan du forstille dig at flytte hjem til dine forældre og bo på 14 kvm med skrå væge i en alder af næsten 30 efter 12 år som udeboende???
Intet dårligt om mine forældre, udover det normale brok, men fuck hvor er det ikke sjovt at bo her - overhoved!
Jeg hænger i med fingerspidserne, eller måske nærmere neglene - der er gået endnu en weekendt uden at jeg har været sammen med nogen på min egen alder, for "sjovt nok" valgte Ryanair lige at aflyse den flyafgang som jeg havde booket til London - så jeg kom aldrig til min venindes supriseparty - en ny billet ville så tæt på afgang havde kosted mig 2777 kr og med en stor manglende indtægt, ja så var det hurtigt afgjort, men hvor ville jeg gerne have været afsted!!
Fredag havde min veninde i London inviteret alle til rollerskate disco - ikke at jeg kan løbe på rulleskøjter (kan end ikke stå på ét ben) men alle var klædt ud i 80'er tøj og det ser ud som om de havde en rigtig god aften - lørdag var der så en kæmpe suprise party på en bar vi havde lejet, og så kunne jeg end ikke være med......jeg er virkelig skuffet.
Og nu sidder jeg så her - på værelset hos mine forældre en mandag aften kl. lidt over 19 og udsigterne til at denne udsigt ændre sig er minimal.
Jeg står i stampe og jeg er kun.
Jeg er.
P.S: Kan stadig ikke finde ud af hverken stavekontrollen eller hvor man kan se om der overhoved er nogle som læser hvad jeg skriver. Det er der nok ikke, PR skal der til!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar