Støv og Oprydning

Negativiteterne ligger måske i generne, måske de bare ligger i luften hvor jeg færdes - under alle omstændigheder er der ret mange af dem (også lige nu?) lige nu.

Punkt 1.: I dag skulle jeg havde overdraget gården til de nye lejere, og jow jow de har skam også underskrevet lejekontrakten og sendet den retur, der er bare det "lille" problem at depositumet skulle være gået ind på min konto d. 7 april - det gjore det ikke og "pudsigt nok" er det stadig ikke gået ind!

Hvad fanden (pardon my frank) er det for noget?? Hvordan kan man underskrive en lejekontrakt og accepterer dets betingelser uden at indbetale depositumet og stadig tro at der kan blive en gennemgang og en overdragelse af nøgler?? Så kan jeg sidde her, med en gård som ikke er ordentlig udlejet og som jeg ikke har fået penge for!!

Jeg har bestemt mig for og skrevet til mine - allerede ubrugelige tåbelige lejere - at hvis pengene ikke falder inden d. 17 april så annullerer jeg lejekontrakten, er ikke sikker på hvordan men det må da bestemt være en misligeholdelse af lejekontrakten ikke at indbetale depositum OG husleje for April!!!

Jeg har knoklet non stop derude siden d. 17 marts da jeg kom hjem fra København og når jeg skriver knoklet så mener jeg knoklet. Der er lagt 4 tons stabilgrus ud på allen, med håndkraft og trillebøre og 2½ tons perlegruns på gårdspladsen også med mine stakkels arme som værktøj. ALLE rum, stalde og lade er fejet både på vægene og på gulvet for spindelvæv, huset er total nymalet, gulvtæpperne nyrenset, gardinerne vasket og strøjet, tagrenderne tømt og vinduerne er pudset - der er INTET at sætte en finger på - og så kan to mennesker på 52 end ikke overholde de ting de selv har skrevet under på!

Punkt 2.: Jeg har STADIGVÆK ikke hørt noget fra jobbet i Ålborg......hvor træls er det lige?? Før påske fik jeg at vide at jeg skulle ringe den FØRSTE dage efter påske, fik først fat i ham jeg skulle tale med d. 25 marts hvorpå han så liiige fortalte mig at jeg skulle vente yderlige to uger så ville han kontakte mig - vi skriver idag d. 15 april - to uger ER gået!

Hvad er det med mennesker i job som tror det er jolly fedt at være uden job og skønt og helt roligt at gå rundt og leve i uvisheden når dette er hvad man virkelig gerne vil??

Faktisk er det aller væreste ved min situation lige nu at jeg slet ikke aner hvad jeg gerne vil hvis dette ikke bliver til noget. Jeg vil bare så gerne lave radio........
Og skal jeg ikke det, så er "fremtiden" eller hvad man nu kikker på når man kikker fremad total blank - jeg ved ikke hvad jeg skal lave eller blive til eller tjene penge på, for der er ikke noget som kan få mine næsebord til at vibrere. Overhoved og dén tanke alene kan få mig til at panikke og svede koldsved, for hvad gør man så?

Hvor går man hen når man giver op? Nogen siger til gud men jeg tror ikke på hans mirakler eller virke her på jorden, sorry to say men jeg tror på hvad jeg kan se og jeg kan ikke se min fremtid. Jeg kan ikke engang se hvor jeg er om 1 måned, ja eller en uge-udover i samme suppedas.

Punkt 3.: Jeg bor hos mine forældre og det gør at mit eget liv og min kærlighed til min familie krakkelerer - jeg er næsten 30 og bor hjemme.......hvor ynkeligt er det lige? Måske du ikke syntes det er ynkeligt men det er helt i orden, for det gør jeg, endda nok til os begge to. Jeg kan ikke længere glæde mig til at komme hjem for mit hjem er væk, mit hjem er nu 14 kvm med skrå papirstynde væge og intet privatliv.

Punk 4.: Jeg har ingen kæreste, ingen udsigt til at få en og efter 5 år som single begynder jeg at drømme om at der vil komme én eller anden og holde om mig, bare fordi han syntes jeg er okay som jeg er - men med ovenstående issues hængene over mit hoved er det nok bare ikke så skide tiltrækkende at holde om mig - and who can blame them anyway?


Elly - godt og grundigt på røven

Una dia en mi vida triviel

Måske det slet ikke er sådan en god ide med en blog, jeg glemmer helt at få skrevet. Ikke at jeg ikke har tanker nok til en roman, men jeg går dag ud og dag ind med tankerne svirrende i hoved og jeg aner ikke hvad jeg skal.

Det "super job" som jeg gik og ventede på at jeg skulle ringe til er måske nok stadig super, men ser du, før påske fik jeg at vide at jeg skulle ringe den første dag efter påske så vidste de besked - det gjore jeg men manden jeg skulle tale med var allerede gået, så jeg ringede dagen efter igen, altså onsdag d. 26 marts og dér fik jeg så at vide at det liiiige skulle bruge to til tre uger mere før de kunne sige noget, og så var det måske endda ikke noget "med sikkerhed"
- så nu er jeg right back hvor jeg altid ender, i en triviel venteposition og er der noget i denne verden jeg ikke kan udstå så er det at vente! Jeg har ingen tålmodighed og jeg hader at ting skal gøre i så fucking uendelig langsomt tempo, ligesom når pensionister bliver stresset over at skal pakke gaver op TO DAGE EFTER deres fødselsdag! (min gudfar omigen)

Så jeg sidder her på mine "skønne" 14 kvm og venter....præcis i dag er der 2 uger og én dag til jeg kan begynde at forvente at de ringer - og så måske.....det er til at tude over, hvorfor??

Landet jeg lever i skriger på arbejdskraft og jeg kan overhoved ikke komme i nærheden af et job!!

Folk behandler mig generelt af lort, her tænker jeg på min gudfars 80 års fødselsdag i søndags hvor jeg helt åbenlyst blev talt ned til af op til flere af gæsterne inkl. min gudfar og jeg forsvarede mig ikke, end ikke en lille smule. Jeg tog bare imod.
Norman ignorere mig som altid, men smug kikker stadig på min scor profil - og det eneste jeg gerne vil er at være hans ven - eller at han er min ven og at han vil lærer mig at være mere hård til business og til at holde følelser og forretning hver for sig. Men nej, han vil ikke have noget med mig at gøre, men sender alligevel invitationer til hans profil på diverse spillesider, datingsider mv. og ja så smugkikker han på min scor profil.

Det er hvor heldig jeg er.

29 ½ år, bor hjemme hos sine forældre, arbejdsløs, uden rygrad, ganske få venner i dette land (Danmark) ingen kæreste de sidste 5 år - det eneste jeg har er et smukt ansigt, men tro mig det er en skrøne at man kommer langt med det.

Jeg kommer ingen vejene og jeg er åbenbart også enormt dårlig til at blogge.