mandag den 11. november 2013

Andenhånden eller....

Har siddet og lagt ting til salg på forskellige salg sider hernede i Spanien som er lidt tilsvarende Den Blå Avis og Gul og Gratis i Danmark. Den ene af dem hedder Segundamano - altså anden hånd aka overskriften

Det er noget af et stykke arbejde at gøre det i DK men endnu mere krævende hernede, fordi deres sites er så ja, Spanioleragtige men hvis jeg kan få solgt noget, så er det jo bare SKØNT og helt klart tiden værd.

Min kæreste syntes det er mærkeligt at jeg vil lægge ting til salg som feks. koster 5€ hvilket er svarende til 37 Dkr, men jeg tænker at penge er penge uanset om de kommer som Euro eller Kroner og jeg kan godt bruge dem, uanset hvad.

Vi har været ude og se på en Nissan Micra fra 1997 til mig, den er virkelig virkelig falmet i lakken men ellers rigtig pæn og velholdt. Hernede er det sådan at biler der holder for længe i solen får mat lak som med tiden krakkelere og falder af. Som Dansker har du måske aldrig set det, men det ser lidt ud som når man er blevet solskoldet og huden bagefter skaller af, her er det så bare maling der skaller af.

Indtil videre har vi fået bilen ned på 600€ (4475 dkr) og satser på at vi køber den, så mangler vi bare parkering. Jeg syntes bilen er TOP GRIM men da min kærestes Mor har en identisk i Danmark (i meget bedre stand) så vinder bilen lidt i mit hjerte alligevel - men ja, det er ikke drømmebilen lad mig bare sige det!

Dog er det vigtigste at jeg får en bil, dét har jeg savnet som en sindssyg!!!! Når omregistrereingen og forsikring mv. er lagt oven i, har jeg en bil til ca. 1000€ (7458 dkr) så det må siges at være billig. Når jeg får den eller hvis jeg får den (betaler selv) så skal jeg nok lægge billeder ind.

Ellers går det godt her, vi har bestilt tid hos vores terapeaut i Danmark når vi kommer hjem i slutningen af måneden for at fikse min lejlighed. Det bliver hårdt kan jeg godt love dig for, både at fikse lejligheden men også at være hos hende terapeuten!!

Men det positive er at vores sexliv er blevet SÅ MEGET bedre, som i helt vildt meget bedre og dét tænder mig bare at tænke på det!!!

Her er forresten lidt billeder fra den sidste tid.....

Kæresten har for første gang nogensinde ever købt UNDERTØJ til mig!! Han kendte endda min størrelse......eneste bommer er at Spaniolerne SELVFØLGELIG har deres egen størrelsesguide, så det mest af det han købte passede ikke :( Men jeg vil sige at jeg blev SÅ GLAD for det at tanken alene betyder mere end at det meste ikke passede!! Total luksus mig som ikke har fået nyt undertøj (med mindre trusser fra Lidl tæller med?) i måske 5 år!!

Et billede af en lille babysok som jeg så mens jeg var ude og gå en alenetur den anden dag - jeg blev helt glad da jeg så den, for så var mit observante jeg måske ved at komme igen??

Orangepladsen i Marbella (hvor min ene udlejningslejlighed ligger) søndag d. 10. November 2013 = 23 grader...

Ville koge pasta og kom til at tænde for den forkerte kogeplade så der gik ild i køkkenrullen!!! Dooooooo

Og senere samme dag spildte jeg cola light på mit elskede gulvtæppe i stuen!! Længe leve dansk-smugler-kartoffelmel!!!!

Og så er det godnat herfra :)

P.S: Vi har forresten besluttet os for at flytte (igen) så lige så snart vi har fundet noget at bo i, så flytter vi.

fredag den 1. november 2013

1. November 2013

 - genial overskrift hva!

Men det er altså d. 1. november år 2013 i dag, om en halv timer det d. 2. November år 2013, så jeg vil skynde mig at fælde et par linjer.

Kan høre overboens hund skride rundt på marmor gulvet med sine klør, godt jeg ikke har en pelsbeklædt hund der fælder over alt. Klamt!

Vores udlejer skaber igen problemer, jeg har så meget lyst til at flytte og bare sige fuck dig til ham, min kæreste vil flytte til Ireland og skride fra ALLE Spanioler. Jeg er ikke helt med på den ide kan jeg mærke.

Jeg har endelig opbygget et udlejnings koncept her, jeg er begyndt at tjene penge, få vendt min økonomi og så er jeg faktisk ikke særlig interesseret i at flytte og måske skulle starte forfra fra 0.....et engelsktalende land lyder top lækkert - er nemlig maks træt af Spaniolernes ligegyldighed og stående til med alting. Alt forfalder og det er som om de tænker at det er okay at deres land er på vej lige lukt i en økonomisk afgrund - det magter jeg slet ikke at være vidne til!

Men det positive er jo at jeg kan få gode lejligheder billige, fordi krisen virkelig kradser hernede, så for mig er det god business.

Gad vide hvad det ender med? Vores udlejer er en fusker af værste skuffe, uærlig og nederdrægtig og overholder ikke en eneste aftale!!

Min kæreste er ude at drikke med en dansk ven, igen - jeg ville egentlig gerne med og så igen, gider ikke hans venner, eller den del af vennerne som jeg har dybt mistanke for at være i ledtog med den fede KO der bla. er under mistanke for at stikke os til vores udlejer som de her uærlige danskere naturligvis er bedste venner med. En uærlig spanioler og en uærlig dansker - god kombi! Anyway jeg gider ikke bruge tid på dem, jeg skal vogte hvert et ord jeg siger og det orker jeg ikke.

Jeg er den jeg er og mennesker jeg skal vogte mig for, orker jeg bare ikke. Så jeg blev hjemme - havde det bare været min kæreste og jeg eller min kæreste og jeg og andre mennesker, så var jeg helt klart taget med.

Jeg kommer alt alt ALT ALT ALT ALT for lidt ud - tænk engang det er Julebrygs tid i Danmark i dag og jeg er slet ikke afsted.....WTF!!! Jeg sidder alene en fredag aften og har ikke engang en veninde jeg kan ringe til - hernede har de alle børn og jeg har ingen bil......

Mellem min kæreste og jeg går det godt. Stadig tomt i følelseshallen men ellers går det den rette vej, tror jeg. Har kvalt en strygebunke så stor i dag, at jeg har ondt i håndledet.

Min bums fra sidste weekend er gået i fuld flor og jeg har menstruation, så jeg er bare SÅ LÆKKER! Har forresten meldt mig til et charrity løb for kvinder d. 10. november. Tror det er 4 km men er ikke 100% sikker, har det fra anden/tredje hånds beretning men jeg er klar. Det er mit mål at løbe 4 km uden pause!

Selvfølgelig kan jeg klare det.

Nå, tandbørsten kalder. Godnat

lørdag den 26. oktober 2013

Sommertid til Vintertid

Her til aften er jeg alene hjemme for første gang i måske flere måneder. Jeg er efterhånden aldrig alene mere og jeg savner det helt sindssygt meget.

For nemhedens skyld - eller for dovnskabens så indsætter jeg et brev jeg netop har skrevet til en veninde, det forklare meget godt hvad der sker i mit liv lige nu....


Kæreste Lita

Hvor er det dog SKØNT at høre fra dig!!!

Jeg er også alene hjemme, for første gang i måske 2-3 måneder og jeg aner slet ikke hvad jeg skal lave..... ofte til daglig når vi altid er sammen, XXX arbejder jo hjemmefra, så vi er altid sammen og når vi er det så tænker jeg tit på at hvis jeg nu var alene så ville jeg lave dit og dat og dut men nu når jeg så ER alene hjemme, ja så aner jeg ikke hvad jeg skal lave....

Det har været rigtig rigtig godt med terapeuten - og jeg har slet ikke tænkt på at flytte ud siden hun var her sidst, så det ser jeg som en positiv ting. Det som stadig halter er at jeg ikke ved om jeg elsker XXX, jeg holder utrolig meget af ham, det kan jeg helt klart mærke men jeg ved ikke om jeg elsker ham......det er som om mine følelser er helt lammet. Det er ikke kun mine følelser med XXX det kniber med at mærke, det er alle slags følelser.....det er svært at forklare men det føles bare mærkeligt når jeg prøver at føle noget, så nu er jeg holdt op med at prøve at føle noget og tænker at der nok kommer følelser af en eller anden slags, når der kommer mere ro på alting. 

Det som nok genere mig mest, er at jeg fornemmer at mine Mor ikke syntes at XXX er den rigtige for mig. Har du nogensinde prøve det? Jeg mener, det er selvfølgelig ikke en selvfølge at ens forældre kan lide ens valg af partner, men i det mindste kan de da holde mund om det hvis de ikke er enige ikk? 

Min mor syntes XXX "bruger for meget tid på sin computer" og set fra et alm. synspunkt bruger han også rigtig meget tid på den og set fra et jysk landmands synspunkt så lever han på nettet. Men det ER JO HANS JOB!

Når mine søskende er hjemme, er de hjemme en fredag aften, lørdag og så afsted igen søndag. De arbejder ikke men er blot hjemme i den tid. Når vi er hjemme er vi måske hjemme i 14 dage og så arbejder XXX mandag til fredag ved at sidde med computeren fra kl. 8 til 18 - det er mange timer men det svare jo til at ha et kontor job, hvor han bare gik ud af døren og man ikke så ham før han var hjemme igen. Men fordi han kan arbejde fra hele verden, så har vi mulgihed for at være i DK mens han arbejder og det ser jeg som en luksus og en gave mens mine forældre ser det som om at han lever og gemmer sig bag sin computer. 

Da jeg var hjemme sidst hjalp jeg min mor med at male min storebrors hus en mandag formiddag. I en samtale siger min mor til mig at hun ville ønske jeg havde et rigtig job........ et rigtigt job?

Hvis jeg havde et "rigtig job" så ville jeg arbejder fra 8-18 i Spanien til 4€ i timen og dermed ikke ha mulighed for at hjælpe min mor med at male en mandag formiddag i Danmark......det sagde jeg til hende men hun forstod det ikke - og jeg forstår ikke at hun ikke forstår. 

Jeg tjener jo mere ved at leve som jeg gør og mit job er fleksibelt, ligesom XXXs er. Naturligvis ville jeg ønske der var ting som var anderledes men jeg føler jeg er på rette vej rent jobmæssigt. 

Det er SÅ frustrerende Lita - at ens forældre ikke ser positivt på det man laver!

Nå men ok om det, jeg syntes det er MEGA FEDT at I måske får en ny og større lejlighed! Det er som om alt flasker sig for Jer! :) Det er da bare mega mega luksus! Og faktisk så er det jo et plus at der ikke er et helt nyt køkken i lejligheden, når I nu er sådan nogle madnørder så er det jo skønt at I kan sætte det køkken ind I selv gerne vil ha, med de ting I gerne vil ha - og en 4 værelses lejlighed er alligevel en ret stor lejlighed. Hvor mange kvm er den på??

Send mig endelig billeder hvis det bliver til noget :)



Siden jeg skrev sidst er der sket meget. Jeg fik et mega flip på min kæreste den weekend hvor jeg pakkede lejligheden ned, jeg var så presset og træt efter at jeg i 7 dage i træk havde været oppe kl. 7 knoklede hele dagen og i seng langt over midnat. I de dage havde jeg også fået mega dårlig søvn og så havde jeg alle tankerne med og omkring vores forhold - det kørte slet slet ikke og samtidig var vi i DK så vi skulle jo se at få det til at fungere......jeg orkede bare ikke mere......og så kom dråben da han ringede og vækkede mig for at blive hentede i Albertslund hos en ven piv stiv kl. 2-3 stykker om natten. Jeg var SÅ TRÆT at jeg overvejede at lyve for ham, at sige at bilen ikke kunne starte eller noget......jeg ville at han skulle tage en taxi men min økonomiske hjerne tænkte også at det var dyrt så jeg hentede ham. Mens jeg holdt der kom han ikke ud, da jeg ringede ringede hans gamle lorte telefon ikke - så jeg holder i fucking Albertslund en hverdags aften kl dolk om natten og manden svare ikke på smser eller opkald. Jeg overvejede 300% at køre fra ham.

Da han endelig kom flippede jeg så meget ud som jeg slet ikke kan huske at jeg har gjort i mange mange år. Det var som om alle mine frustrationer og alt mine vrede og alt min sorg og alt min smerte bare kom ud på én gang, på ham. Ja det var måske lidt synd og jeg ved at jeg var ekstraordinær led ved ham, men jeg syntes stadig at han fortjener og fortjente det. At blive ignoreret og overset og glemt i et forhold er SÅ EKSTREMT SMERTEFULDT at jeg slet ikke kan sætte ord på det.

Jeg skreg af min kæreste og sagde at jeg ikke ville mere. Nu var det slut. Jeg ville flytte fra ham. Jeg ville sove og ha ro og stilhed og være alene. At være sammen med ham giver mig mere smerte end det giver mig ro og glæde. Alt det, og meget mere sagde jeg.

Da vi kom hjem gik jeg i seng uden at kysse ham godnat, for første gang i hele vores forhold. Næste dag kunne jeg se at han havde grædt.

Oven i alt det her, aflyste vores terapeut vores aftalte tid, da hun var kommet til at dobbelt booke og af en eller anden sindssyg grund ikke kunne aflyse det andet par. Med hjælp fra en veninde fandt jeg frem til en terapeut som hedder Katrine, skæbnen ville at hun var i Marbella, Spanien på ferie da vi kom hjem og hende har vi efterfølgende haft besøg af to gange her i Spanien.
 - og det har gjort UNDERVÆRKER!!!

Jeg kan 100% sige at uden hendes hjælp, så havde jeg ikke en kæreste i dag. Punktum.

Jeg var der hvor jeg bare ville ha ro og søvn i mit liv - inklusiv bekræftigelse og kærlighed og lidenskab og mange andre ting. Det fik jeg ikke, ingen af delene, så hvorfor være i et forhold?
Hvis jeg var single og alene ville jeg få det hele, af mig selv, eller måske ikke, men så ville jeg heller ikke forvente at få det og sidde tilbage med en daglig skuffelse og en daglig følelse af ikke at få det jeg gerne ville ha.

En af de ting vi har talt om med terapeauten er hvor forskelligt min kærestes og mit kærlighedssprog er. Jeg taler om fremtiden og drømme og ønsker og han taler om her og nu og nul fremtid. Jeg har fundet ud af at small talk ikke er noget han kender til, for ham taler man kun om ting der skal blive til noget, ting som skal ske. Så når jeg har talt om fremtiden og om det hus vi skal bygge en dag - en drøm jeg har men også en drøm jeg godt kan leve uden at få opfyldt - så vil min kæreste ikke tale om det, fordi det for ham er det samme som at nu går vi igang med den drøm.......

Ja SUPER MÆRKELIG måde at tænke på, men det er åbenbart sådan han tænker og det må jeg jo lære at acceptere, hvilket jeg også godt kan, hvis bare jeg VED at det er sådan det fungere i hans hoved!

En anden ting jeg har fundet ud af, som jeg godt viste omkring mig selv men ikke omkring min kæreste er, at mig filter her i livet, altså det filter der er foran mit hjerte og foran min krop er stormasket, forstået på den måde at jeg suger 90% af alt hvad jeg oplever ind, helt ind. Af både godt og ondt.

Læser jeg noget forfærdeligt kan jeg bruge dage på at tænke over det, føler jeg noget kan jeg bruge dage på at tænke over det osv.

Min kærestes net er så finmasket som en te-si!! Næsten ingenting når igennem til hans hjerte, sjæl og følelser. Dvs. når jeg siger noget, så når det næsten aldrig igennem. Han er super god til at sige til sig selv: Dét kan jeg ikke gøre noget ved (feks. krigen i Syrien) så derfor gider jeg ikke tænke mere på dét og så tænker han ikke mere på det. OVERHOVED. Never. Bare sådan. Punktum.

Jeg kan jo tænke i et væk over alt muligt og hvis nogen siger noget grimt til mig, kan jeg bruge (år) på at komme mig over det, hvor min kæreste bare tænker: Sikke en nar og så bruger han ikke mere krudt på det.

Jeg siger ikke at jeg ville ønske jeg var 100% som ham, men jeg ville ønske at jeg var MERE som ham, mere hårdhudet, mere finmasket i mit filter.....

Nu er vores udfordring at min kæreste skal lukke mere op, og jeg skal prøve at lære at bruge mindre tid på de ting som ikke nødvendigvis fortjener min tid og det er svært. Rigtig svært. For os begge.
Men lige nu fungere det godt - faktisk fungere det så godt at jeg er bange for at rose min kæreste, for jeg er bange for at han så vil tage det for givet og falde tilbage i den gamle rille og SÅ skrider jeg. That's for sure.

Jeg orker ikke at leve sådan igen.....så det går godt mellem os, stille og roligt men mine følelser er stadig manglende, måske ikke manglende men jeg har ikke sug i maven og jeg ved stadig ikke om jeg elsker ham. Jeg føler ikke mere at han er som en bror for mig, men jeg har heller ikke sug i maven og afsavnstanker - men så igen, vi er heller aldrig fra hinanden.....så det hænger nok lidt sammen.

Det som irritere mig mest i øjeblikket er, at min mor er begyndt at give (slet skjulte) hentydninger omkring hvorvidt min kæreste er den rette for mig - se ovenstående brev til Lita. Det er som sådan også okay at min mor stiller spørgsmålstegn ved mit valg af kæreste, men når jeg så fastholder at jeg syntes han er den bedste for mig, så syntes jeg ikke det er okay at forsætte. Det er som om min mor syntes at jeg burde få et par børn, med min kæreste og går det så ikke (mellem os) så er det jo ikke en katestrofe for så HAR JEG JO FÅET BØRN. Det er som om det at få børn, for mig mor er alfa og omega.

For mig er det hip som hap. Jeg er 100% okay med tanken om at jeg måske aldrig får børn. Måske jeg vil græde over det når jeg bliver ældre eller hvis det var fastlagt at jeg aldrig skulle eller ville eller kunne få børn, det kan jeg jo ikke sige på nuværende tidspunkt, men for mig er det en okay tanke at skulle leve de næste 40 år uden egne børn. Men for min omgangskreds er det som om jeg er sindssyg fordi jeg ikke ønsker børn.

Min veninde Anika har fået en dreng og hun troede han kunne passe ind i deres liv men nu kan hun se at de har måttet planlægge deres liv efter ham - hun siger ikke direkte at hun har fortrudt, men hun siger at hvis hun havde vidst hvor hårdt det var, så var han ikke blevet til........ og da jeg samtidig heller ikke er skruk, ja så ser jeg ingen grund til at kaste mig i grams med at få børn med en kæreste jeg ikke er 100% sikker på......

Jeg vil heller elskes 100% af min kæreste end at undvære 100% kærlighed fra min kæreste fordi vi fik et barn sammen. Total egoistisk men sådan tænker jeg. Jeg vil hellere elskes end jeg vil ha børn.

Og nu, nu vil jeg børste tænder og gå ind i sengen og sove. Om et par timer kommer min piv stive kæreste sikkert hjem. I nat er også natten hvor vi går fra sommertid til vintertid. Gad vide hvor jeg er om ét år fra i dag??

P.S: har forresten forstadiget til en giga mega øm rød bums på hagen........blot til info....

lørdag den 5. oktober 2013

Den dér Kærlighed...

Der er noget jeg må indrømme, over for mig selv og her på bloggen. Og inden jeg går igang, så skal du vide at det har taget mig LÆNGE at komme hertil!!! Og jeg er stadig i tvivl.

Jeg tror ikke jeg elsker min kæreste.

Sådan, nu er det både sagt og skrevet. Jeg tror ikke jeg er forelsket i ham mere, det er som om alt i mig er tomt og glat og hult. Jeg kan intet mærke, intet føle og jeg ved ikke om det er godt eller skidt.

Det er kommet gradvist, tror sidst jeg havde sug i maven når jeg tænkte på ham, var tilbage i maj måned, jeg kan huske jeg undrede mig over at det var længe siden, eller i hvert fald bed mærke i at det var længe siden jeg havde haft sug i maven når jeg tænkte på ham.

Han sagde jo aldrig at han elskede mig, at jeg var smuk, dejlig, sød, fantastisk, lækker - ja eller dum. Han sagde og siger aldrig noget hvor der ligger følelser bag og jeg kan ikke find ud af hvad jeg skal ligge i det. Jeg vidste fra day one at han var et betragtelig meget mere stille menneske end jeg og at vi ser meget forskelligt på samme ting, men det er jo ikke nødvendigvis en dårlig ting. Jeg kunne måske godt geare ned i ny og næ, så at være sammen med et menneske der virker som en klippe har jo masser af åbenlyse fordele.

Men der er jo også ulemper og det er bla. at vi var kærester i halv andet år før han sagde han elskede mig, og fordi jeg havde håbet på at høre det så længe, så var det en total fesen følelse, eller måske ikke fesen, men det var en meget mærkelig følelse da han sagde det, for det var nærmeste ingen følelse til stede. Det var bare en slags konstatering. Så, nu sagde han det. Det var dét videre. Sådan cirka var det.

Jeg har længe gået og tænkte på at jeg skulle se at komme til at elske ham igen, jeg har forsøgt på livet løs, gjort alle mulige søde ting for ham i håb om at få noget igen. Købt små gaver til ham - ikke for at købe ham men for at vise at jeg holder af ham og tænker på ham og at han er i mine tanker. Jeg har virkelig VIRKELIG arbejdet på at få mine følelser tilbage!!

Samtidig har jeg også været utrolig åben - syntes jeg selv - omkring hvad jeg savner i vores forhold. Feks. at jeg savner at han laver lyde når vi har sex, så jeg ikke bare knalder en stiv pik på en tavs krop. At jeg savner at han røre ved mig i hverdagen, altså i løbet af dagen. At jeg savner handling, action. Jeg har talt og talt og talt og det er som om han høre mig men ikke gør mere ved det.

Jeg har prøvet at tale om fremtiden, hvis han ønsker en fremtid med mig må han jo elske mig var min egen "logisk" konkelution men på trods af at jeg har talt om alt lige fra babyer til bryllup, forlovelse, fremtidig hus, drømme, fantasier osv. så har jeg aldrig fået noget retur. Han har svaret når jeg har spurgt men han har ikke selv taget emnerne op og det lyder aldrig som om det har hans store interesse.

Til sidst er det komme dertil hvor jeg simpelthen må ha nogle konkrete beviser på at han elsker mig. Host op! Giv mig noget sindssygt dyrt, en diamant, en bil - et eller andet som er så stort og vildt at det skriger kærlighed........
 - men da jeg så tænkte mig om, kom jeg frem til at jeg ikke engang gad ha en diamant af ham, for så var jeg ligesom låst, bundet og når jeg nu valkede i mine følelser, så havde jeg bestemt ikke brug for at føle mig låst. Jeg havde endda ikke længere lyst til at blive gift, så jeg stoppede med at tale om smykker. Jeg ønsker mig heller ikke en bil kom jeg frem til, for hvis vi så gik fra hinanden ville jeg også miste den.

Og så var det at tanken om at være alene igen, startede med at komme. Det tog mig ikke længe at lægge en plan B for hvad der skulle ske med mig og mit liv, hvis jeg ikke længere er sammen med min kæreste. Nu bor jeg jo i Spanien, jeg har ingen gård i Jylland eller lejlighed i København, jeg har ingen bil - ja faktisk har jeg ingenting tilbage i Danmark.

Så min plan blev at jeg ville blive i Spanien, i hvert fald en udlejnings sæson mere, tjene alle de penge jeg kan, spare spare spare og så se hvordan livet ser ud. Lige nu er mine bedste indtjeningsmuligheder i Spanien. Jeg kan ikke tjene samme mængde penge i Danmark som jeg pt. tjener i Spanien og at komme hjem som arbejdsløs, uden bolig og uden kæreste ville så absolut være nedturen over dem alle, at komme hjem med mindre end jeg tog afsted med.

Jeg har længe længe prøvede at leve livet med to planer. En Plan A = Livet sammen med min kæreste og Plan B = Livet uden min kæreste. Jeg prøvede og prøvede og gjorde ALT hvad jeg kunne for at kommunikere at jeg følte der manglede ting i vores liv sammen, i vores forhold. Men intet skete der. Intet. Og mine følelser er ikke komme igen.

I sidste uge havde vi en disskussion og jeg endte med at græde helt vildt. Det er en lang historie men kort fortalt har min kæreste og jeg givet et tilbud til et firma han arbejder for, om at blive udstasionered i Miami, USA. Firmaet var længe om at vende tilbage og da de endelig vendte tilbage, kontaktede de kun min kæreste pr. telefon, på trods af at vi var to personer der havde fremsendt forslaget til to andre personer. Så en 4 personers kommunikation bliver skåret ned til at én person kontakter min kæreste - det i sig selv kunne jeg måske leve med, men jeg kan ikke leve med at jeg sidder og lytter med på samtalen og en af hovedgrundene til at de ikke vil sende os afsted er at de 1. helst vil ha min kæreste 2. jeg må gerne tage med og lave "hvad jeg end laver" (PR) men de vil ikke betale for mit arbejde. 3. De kan ikke lide mig - ikke nok med at de ikke kan lide mig, de bliver dybt dybt personlige og siger bla. "Deirdre-Ann sidder i skyggen og går i dunjakke, det går ikke i vores koncept" eller denne her "Hun er sød på sin egen mærkelige jyske måde men passer ikke ind i Miami" - jeg som har boet i USA og i hvert fald mere end dem ved noget om USA og Miami, passer ikke ind - men det som de mener passer ind køre lige nu med underskud.....

De var så personlige og nederdrægtige og min kæreste sagde ikke ét eneste ORD for at beskytte mig. Ikke ét ord. Nada. Nothing. Når jeg tænker på hvad jeg har gjort for ham, for at beskytte ham og hvad jeg har gjort for at forsvare hans navn og omdømme når andre har talt grimt om ham, så er jeg endnu mere chokeret i min grundvold over at han ikke sagde at dét og dét er direkte forkert!!! Bla. blev der også sagt" Der findes ikke større modstandere af vores øvelser/koncept end Deirdre-Ann" - det passer jo bare overhoved ikke!!

Hvorfor skulle jeg bruge mit netværk til at hjælpe deres firma, hvis jeg hadet det? Det hele er noget indviklet lort og jeg er virkelig virkelig ked af at min kæreste ikke stod op for mig, dækkede min ryg. I min verden er det dét kærester gør. De har hinandens ryg når ingen andre har. De er der altid. Men ikke min kæreste.

Jeg sagde til ham at hvis det nogensinde skete igen så ville jeg forlade ham øjeblikkeligt. En ting er at være alene og få en dybt personlig sviner, så ved jeg at der kun er mig selv til at forsvare mig selv, men at få en sviner når man er i et forhold og bare se at ens kæreste sidder passivt og ikke siger så meget som én eneste lyd til forsvar, dét er hjerteskærende kan jeg love for!

Jeg græd en hel dag - det var bare dråben. Udover at jeg fik personlige slag på min person og mit navn da jeg fik afslag fra Jordemoderstudiet, jeg fik også en personlig sviner da jeg skulle sælge gården og igen fra min udlejer i København og nu igen fra det her firma - jeg magter simpelthen ikke mere. Jeg vil ikke finde mig i at flere mennesker taler ned om mig og min person. Jeg tillader det ikke. Slut.

Hvis min kæreste ikke vil forsvare mig, så er det fint, men så vil jeg også hellere være alene, så jeg ved hvem der er der til at forsvare mig når ting sker.

Det endte med at jeg græd helt vildt meget mens jeg gjorde min lille udlejnings lejlighed klar. Jeg satte mig i sofaen og tænkte over livet og overvejet hvem jeg skulle ringe til. Jeg har ikke fortalt noge om min Plan B, da jeg selv er SÅ MEGET I TVIVL omkring mine følelser og omkring alting, at jeg ikke vil dele ud af min tvivl før jeg selv vidste noget. Den eneste jeg havde lyst til at tale med var min lillesøster i Paris, men hun havde netop sendt mig en sms om at hun var på cafe med en eller anden der skulle hjælpe hende med at få en bolig.

Så jeg sad lidt og tænkte og græd og så ringede jeg til min kæreste som var hjemme i vores egen lejlighed og fortalte ham hvordan jeg syntes vores forhold var. Jeg fortalte ham at jeg var træt af at være den eneste der taler i vores forhold. Jeg taler og taler og taler og fortæller og fortæller om alt lige fra hvad jeg føler der mangler, til drømme, håb, fremtid, ønsker, tanker og oplevelser og jeg får ALDRIG noget tilbage.

Jeg fortalte ham hvor mange gange om dagen jeg gik forbi ham, strøg ham i håret, vippede til hans fod, smilede til ham osv. og han gjorde ALDRIG noget igen, på trods af at jeg havde fortalt ham det måske ikke 1000 gange men så i hvert fald 20 gange.

Han blev helt chokeret og syntes let ikke han kunne genkende billede, han syntes vores forhold gik godt. At vi havde det så godt sammen - og jeg er enig. Vi har det super super godt sammen, som venner. Som en bror eller en søster men ikke som kærester. Der er intet inde i mig som rotere når jeg kikker på ham, når jeg kysser ham, har sex med ham eller siger at jeg elsker ham - så nu er jeg holdt op med at sige at jeg elsker ham og jeg er holdt op med at lægge op til sex.

Vi er det PERFEKTE MAKKERPAR men vi er ikke de perfekte kærester. Enten har jeg aldrig været forelsket i ham, eller også er mine følelser forsvundet og ligesom Kaptajn Hook fra Peter Pan ikke kan finde sine Happy Thoughts og flyve, så kan jeg heller ikke finde mine kærlighedstanker og følelser.

Jeg er parat til at give ham alt, bare jeg kan få lov til at slippe for at føle mig fanget i et forhold hvor jeg giver og giver og giver og får nul og niks igen. Jeg er drænet hver dag når jeg går i seng og træt når jeg står op - jeg ved ikke hvad jeg skal gøre ved mit liv, udover at jeg ved at jeg skal på rette kurs igen. NU.

Vi talte længe sammen den dag og jeg sagde det som det var at jeg ikke kan komme videre alene, hvis vi skal give det én chance mere så var det os begge to der lagde 200% i vores forhold og så fik vi noget hjælp til at komme videre. Sammen fandt vi en par-terapeut som vi skal se d. 15. Oktober i Århus og derefter - hvis der er grundlag for det - forsætte med at tale sammen med via skype.

Jeg er mega mega meget i tvivl om det vil virke og om hjælpen kommer tids nok. Min kæreste er sur på mig over at jeg har gået med det alene og ikke fortalt ham om at jeg tvivlede, men hvad vil han at jeg skulle sige? Skulle jeg sige i maj måned at jeg tvivlede på at jeg elskede ham? Hvad havde det gavnede når jeg end ikke var sikker selv?

Lige nu er jeg ikke særlig glad for mig liv. Lad mig bare sige det sådan.

Sidder for første gang alene - altså helt alene uden familie og uden kæresten - i min elskede Penthouse Lejlighed i København og lytter til livet på gaden og tænker på om jeg kan leve i udlandet og undvære atmospæren som findes her i København?

Jeg savner at være alene. Vi er sammen hver evig eneste dag - han går end ikke på kontoret mere, dvs. jeg er ALDRIG ALENE til at kunne tale med veninderne - jeg er ALDRIG alene hjemme og jeg har ALDRIG Deirdre-Ann tid mere. Jeg føler jeg kvæles, og at det er min egen skyld.

Jeg burde ha pakket halvdelene af lejligheden ned på nuværende tidspunkt men det er ikke sket. Jeg kørte fra Jylland kl. 07.55 i morges og var her med maling og flyttekasser kl. 13.00 og siden da har jeg intet lavet. Bare prøvet at finde mig selv. Og at genfinde stilheden.

Og hvordan slår man op med en fyr der på alle punkter et et godt menneske, en god ærlig og sød kæreste? Jeg har ikke muligheden for at trække Røvhuls-Kortet - jeg er 100% ved at forlade et 100% godt menneske fordi JEG føler der mangler noget. Sikke et menneske jeg er!

Kære Hr. Gud, hvad skal der blive af mig?

mandag den 9. september 2013

En Æra Er Forbi....

"Og sådan gik det til, at pige fra landen, som flyttede til byen og blev væk for alt og alle inkl. sig selv, skrev under på overdragelsesaftalen og solgte sin gård....."

Cirka sådan ville der stå i et eventyr hvor jeg var hovedpersonen. Dog er mit liv ikke et eventyr og der er ikke nogen happy ending, men det er dog korrekt at jeg netop har skrevet under på salgs papierne og solgt gården til min forpagter.

Præcis kl. 18.47 den 9. September 2013, efter 14 år, 1 måned og 11 dage som Frøken Gårdejer skrev jeg under på et salg, der i bedste fald skaffer mig et eftermæle på 38.000 kr i økonomisk gevinst men som mere realistisk skaffer mig et stort rundt 0 på bundlinjen når alle regningerne er betalt.

Det er en meget mærkelig følelse, tom nærmest.

Jeg sendte et billede af underskriften til mine nærmeste veninder og til min kæreste - og skrev, som i titlen her: "En æra er forbi" og ved du hvad han skrev tilbage, min kæreste? Han skrev: "Yes, godtvdu er igang med en ny allerede :-)"

Det er jo meget sødt på én måde - men come on, jeg har netop skrevet under på salget af min GÅRD og that's it??

Så ringede jeg til min Mor, som cuttede mig af på telefonen fordi hun dels er i Italien på ferie med Far men mest fordi "telefonen bankede på", altså en anden - og sikkert mere vigtig - person ringede.

Så jeg gik ud i mine forældres skur og kikkede efter øl - de eneste øl de havde var Rød Royal Classic, så nu er jeg igang med min 3 Rød Royal og klokken er 20.17. Jeg er alene hjemme hos mine forældre, min yngste lillebror har fået sin B-Licens (tror jeg det hedder) og mangler nu kun ét licens mere før han kan træne Champions Leauge hold, hvilket er hans mål - lige nu er han ude og træne et hold hos en af Danmarks bedste klubber. MIn ældste lillebror er på arbejde i den Kvickley hvor han har fået arbejde efter at han blev udlært som butiks trainee - ham er jeg ret bekymret for. Han er ikke en selvstartende personlighed og han arbejder kun i den butik fordi de tilbød ham job, ikke fordi han egentlig gerne ville. Jeg ved ikke hvad der skal blive af ham - han er så stille og forsagt at jeg end ikke kender hans drømme, ønsker og håb for fremtiden - udover at han gerne vil ha en Ferrarie men så igen, vil alle drenge ikke det?

Personlig syntes jeg det er en lorte bil, udover farven.

Jeg vil bare gerne ha en bil - har jeg fortalt at jeg har afleveret pladerne på min elskede Golf? Efter 16 års tro, stabil og fantastisk tjeneste måtte hun lade livet pga. rust. Jeg havde det okay med det på dagen faktisk, men bagefter - bagefter har jeg fortrudt noget så fucking meget!!! Jeg har nu officielt INGEN BIL - dvs. jeg har stadig min Fiat 600 fra 1963 (eller er det 1964? Lige nu er jeg sku i tvivl!) men den er ikke beregnet til at køre daglig kørsel i.... så nu ejer jeg ingenting. Nada. Nul. Nothing.

Og nu er jeg STUCKED i både Danmark og i Spanien fordi jeg ingen bil har - jeg kan ingen steder komme og jeg kan ingen steder køre. Jeg kan bare være dér hvor jeg bor. Pølle.

Hmmm hvad har jeg mere lavet EFTER at jeg sløjfede titlen som GÅRDEJER på mit visitkort? (Ikke at det nogensinde har været skrevet på - er ikke just mit stolteste øjeblik, den dag jeg blev det) Jow jeg har lavet pastasalat til mine små brødres madpakke i morgen.

Fuldkornspasta med fetaost, bacon, kyllingestykker og pinjekerner svitsede i honning på panden. Nu skal det blot køle og så skal de ha det med i morgen i en madkasse sammen med lidt salat og en flaske vand - så kan jeg ikke gøre mere for dem, for i morgen kl. 16 flyver jeg ned til min kæreste (som stadig er tavs) i Spanien og knepper ham for hårdt med min nyhøstede mis!

Var inde hos tissekonehøsteren i morges kl. 09.30 - prisen for en omgang sugaring, altså hårfjerning med sugar koster nu knap 500 kr!!!!!! Jeg gav 500 kr og fik 15 kr retur.....det er fucking optrækkerri!!! Jeg burde SÅ MEGET selv starte et høstfirma op!!!!!

Tænk lige på hvor mange tissekoner der findes som gerne vil ha fjernet hår økologisk og uden tilsætningstoffer og uden at få røde klamme pestligende knopper som skræmmer enhver mand væk? Der er SERIØST mange tissekoner out there!!! Og jeg kan både se og lugte pengene i foretagende.....

Nå, men som skrevet, en æra er forbi - ikke mere hårdt arbejde, ikke flere terminer, ikke flere vandregninger selv om vanduret er pillet af, ikke flere tåre - ikke flere blommer og ikke flere timer siddende med benene dinglende ud af lugen på høloftet mens jeg drømte mig langt væk - nu er jeg langt væk og sjovt nok, mærkeligt nok eller tankenvækkende nok, så er lykken heller ikke dér, her eller ja måske den er i fremtiden?

Så kom min poetiske lillebror hjem, den yngste og han siger til mig - da jeg fortæller ham at jeg har solgt gården - En fodboldtræner, en kendt en siger "Don't think about the past, you can't change it. Live in the present and think of the future"
 - er min lillebror ikke dejlig? Sød og poetisk og kun 20 år gammel (for under én måned siden)

Øl #5 netop drukket.

Livet er mærkeligt og om lidt går jeg i seng.

Godnat fra én Æra og i morgen, ja så starter en ny - gad vide om den er god, også om 14 år, 1 måned og 11 dage?


torsdag den 25. juli 2013

35 år ....!

Så blev jeg 35 år - puha hvor tiden går!

Min fødselsdag var faktisk ikke særlig god, eller jow det var den men jeg blev bare skuffet alligevel.

Dagen før min fødselsdag, altså d. 20 juli var vi til 40 års fødselsdag hos en af It mandens venner's kæreste, som har fødselsdag samme dag som jeg, nemlig 21. juli.

Dagen før igen, altså d. 19. juli var It manden og min lillebror og hans venner på vild druk, så jeg tænkte at det ville blive nemt at overholde vores aftale om ikke at drikke os fulde til den 40 års fødselsdag om lørdagen. Men ak og ve, der var så mange af It mandens venner til festen at han blev mega mega fuld!

Og jeg syntes festen var SÅ DØD SYG! Da klokken var 12 var jeg mere end parat til at tage hjem, men vi blev til klokken 04.30......shit hvor var det en lang lang fest!

For det første blev alle piv stive og jeg var bare fast besluttet på at jeg ikke gad ha tømmermænd på min 35 års fødselsdag. Dernæst så blev festen hurtig inddelt i grupper, alle dem fra Brasilien talte sammen inkl. dem fra Spanien, mændene var delt op i to grupper - en nørd gruppe og en business gruppe og så var der pigerne, der var en "jeg er ultra tynd og russerluderagtig at se på" gruppe og en gruppe for alle mødrene og så en gruppe på tre danskere, hvoraf den Fede KO var en af pigerne og jeg var den anden og en kvinde fra en anden spansk by var den tredje.

Jeg prøvede at tale med alle, men det virkede ikke - mødrene talte kun om deres børn, skoler, skole fees, tøj, priser og bla bla bla - Spanioler/Brasilianer gruppen talte kun på Spansk og iøvrigt også kun om børn og tøj, Luder-look-a-like gruppen talte kun om tøj og penge og viste deres smykker frem  i et væk!

Der var en som havde de vildeste Ole Lyngaard smykker, lavet af Charotte Lynggaard. Jeg tror uden sammenligning at hun havde smykker på for mere end 300.000 kroner! En af ringene VED jeg koster 85.000 dkr for jeg har selv siddet og pudset den model op for mange år siden, da jeg var igang med at læse til Guldsmed. Den er også utrolig smuk - men slet ikke til prisen - hvis du altså spørger mig!

Når It manden får noget at drikke bliver han så super snaksagelig, så jeg ville virkelig gerne være sammen med ham, tale med ham og hygge mig over at vi nu var til en fest sammen - vi kommer nemlig ultra sjældent ud. Dette er 3 gang på halvanden år!

Men alle fyrene ville snakke med ham og jeg fik to gange direkte besked på at gå over til kvinderne så de kunne tale sammen i fred......øhhh okay så............og hvilken en af jeres hjernedøde koner skal jeg så tale med?? Hende der har patter til under hagen? Hende den materalistiske med smykkerne? Hende der ligner en luder? Hende der har taget 20 kg på og ikke selv opdaget det, og derfor har klemt sig ned i en buksedragt? Hende med hængepatterne? Hende der ikke har trusser på og som smider sig på solsengen så jeg kan kikke lige op i livmoderen på hende? Hende der bagtaler alt og alle? Hende der bare er intetsigende i alt hvad hun laver, gør, tænker, mener og føler? Hende der altid taler om børn? Hende der kun kan tale om penge? Eller hende der syntes spanske børnehaver er det vildeste?

Sig mig hvem jeg skal tale med???

Det endte med at jeg talte med deres tjeneste pige og hendes veninde og hjalp dem i køkkenet med at gøre rent og da It manden's vens's datter som er ca. 7 år for 3 gang sad på trappen og græd kl. 01 om natten, tog jeg hende i hånden og gik op på hendes værelse og læste en kæmpe prinsessebog for hende, indtil hun faldt i søvn kl. 02.00, så puttet jeg hende og skulle til at gå ned til gæsterne nedenunder, da jeg høre dørtelefonen til porten ringe.

Jeg kikker på skærmen og kan se at politiet står derude, så jeg skynder mig at hente dem som holdt festen. Det viste sig at være Guarda Civil som stod udenfor, hvad de ville ved jeg ikke men stemningen var ligesom ikke den samme bagefter - en times tid senere sad vi endelig i en taxi og kørte hjem.

Jeg gik også rundt med hende der blev 40 år's baby på ca. 3 måneder i næsten en time, deres tjenestepige kunne ikke få hende til at falde i søvn og stressede over at hun græd - jeg havde intet andet at lave så jeg lullet rundt med hende på græsplænen indtil hun faldt i søvn.
Og ellers tale jeg med tjenestepigerne - den ene af dem talte vildt godt engelsk og ville måske gerne ha lidt ekstra arbejde når dem hun arbejde for ikke var hjemme, så nu krydser jeg finger for at hun ringer på min telefon, så jeg kan få en rengøringsdame i ny og næ - jeg skal ikke bruge en fast eller hver uge men bare til de få gange hvor jeg ikke selv kan nå det.

Selve festen var super, masser af sushi (mums) og vin, øl, sprut mv. i overflod - der var overhoved ikke sparet på noget og det hele så vildt flot ud, så den side manglede intet. Der var også en super flot kage - som desværre bare var mega tør og mega sød og total uspiselig men det sagde jeg ikke til nogen!

Noget andet mærkeligt var også, at fødselaren slet ikke pakkede bare én gave ud - ikke en eneste gave blev pakket op!!! Blomsterne som folk kom med var ikke bundet ind i vand, og blev ikke sat i vand, så som aftnen skred frem hang de mere og mere med hoved........i MIN VERDEN er det total respektløs overfor gæsterne som har haft blomsterne med, at man ikke viser bare MINIMAL interesse for deres gave!!!
Og jeg syntes det er vildt mærkelig at de ikke pakker gaver op og siger tak! Det var det samme sidste år, da hendes mand (It mandens ven) havde fødselsdag, igen blev gaverne ikke pakket op og der blev ALDRIG sagt tak for gaven og den dag i dag ved jeg stadig ikke om vores gave faldt i god jord, om den var brugbar osv. Det samme sker nu, med vores gave - jeg aner ikke om hun syntes den var fin eller ej og jeg får aldrig et tak - næste gang jeg skal til noget derude så vil jeg stærkt overveje om det er gaven værd!

Men altså, død syg fest og It manden var mega stiv på min fødselsdag - han kom godt nok op kl. 10 og min lillebror havde dækket morgenbord - sikkert på ordre fra mor - og sammen spiste vi.

Min fødselsdagsgave fra It manden var et gavekort han selv havde lavet, hvorpå jeg fik penge til at shoppe løs for og der stod at nu tog vi afsted - så som sagt så gjort, vi kørte til Puerto Banus og shoppede eller bare osede for jeg var slet ikke i humør til at shoppe og jeg vidste at min dejlige kæreste bare ville være sød men egentlig mest havde lyst til at sove, han var SÅ slidt.

Så vi spiste en is på havnen i Puerto Banus og kørte hjem og tog en lur, så stod vi op, kom i tøjet og tog ud og spiste på en mega hyggelig restaurant som vi sammen havde fundet for et stykke tid siden. It manden havde i dagens anledning taget butterfly på - men ikke en hvilken som helst butterfly, men en af træ..... ja det lyder mega mærkeligt men den var faktisk rigtig fin. En dag lægger jeg et billede ind :)

Så alt i alt en alt for begivenhedsløs dag for mig - den var nøjagtig lige så intetsigende som sidste år, hvor vi var i Italien. Tror jeg må tage mere hånd i hanke om min egen dag i fremtiden, så den bliver som jeg gerne vil - ingen kan jo læse mine tanker.

En ting vil jeg dog sige, hvis jeg nogensinde holder en fødselsdag/fest hvor en anden deltager i festen har fødselsdag efter midnat, som feks. var tilfældet til denne her fødselsdag vi var til, så vil jeg ALTID huske at gøre opmærksom på at der er andre til stede som har fødselsdag!!! Det var total fladt at vide at NU har jeg fødselsdag men ingen - udover It manden - kom og ønskede mig tillykke og ingen huskede min dag.

Der vil jo aldrig gå noget at den anden persons fest, ved at nævne den anden fødselar som deltager i festen - virkelig fesent! Og så havde jeg også købt en gave til personen, just saying.

Hold nu OP hvor er jeg glad for at min mor har lært mig pli og dannelse!!!

For et par uger siden var jeg ude og spise fin pige middag hos en pige som bor i Fuengirola på et bjerg, af alle de danske piger som kom, inkl. hende der blev 40 i Lørdags, var jeg den ENESTE der havde en værtindegave med - som i DEN ABSOLUTTE ENESTE!!!

Hvad sker der for at folk bare kommer og sætter sig til skiven og tænker at de ikke behøver ha noget med, de er jo inviteret og dukker op, så det må være nok? Fucking wanker tabere!!!!

Det var også på min 35 års fødselsdag, efter halv anden år som kærester at It manden ENDELIG sagde at han elskede mig - han sagde samtidig at han havde elsket mig siden vi boede i Calahonda, faktisk fra en dag hvor jeg havde været sur (!) men at han bare ikke havde fået det sagt før - jeg håber han vil blive bedre til at sige søde ting, for det er VIRKELIG noget jeg har brug for at høre.

Bekræftigelse........

OMG jeg savner det!!

Men en dag så kommer det, I know, spørgsmålet er bare om jeg kan holde ud at vente så længe...? Jeg var allerede ved at begynde at tænke på om han måske ikke elskede mig og om han så måske var the one for mig når han ikke elskede mig.......så langt var det kommet. Det har jeg naturligvis ikke sagt til ham men jeg kan bare ikke leve i et forhold hvor jeg ikke får sådanne ting at vide - måske ikke på et dagligt basis men en gang om uge burde jeg i det mindste få det at vide!!!

Jeg prøver ofte at sige til ham at han skal være mere udadvendt - ikke overfor andre men overfor mig, nogle gange bliver jeg helt træt af at høre mig selv sige det, for det er som om det ikke fanger men jeg tænker også at jeg bliver nød til at blive ved og ved og ved med at prøve fordi jeg VIRKELIG gerne vil ham - men jeg ved også at på et tidspunkt så gider jeg ikke mere og jeg frygter for den dag hvor den dag kommer - naturligvis håber jeg at den ikke kommer og at han ændre sig gradvist men indtil videre er det ikke rigtig sket.

Mon jeg kan klare halvanden år mere uden søde små ord? Hmmm jeg vil gerne men jeg må også lytte til mit indre. Lige nu siger min lille stemme at alting er okay, grunden til at jeg ved at det er dét den siger, er fordi den er helt stille. Den siger ingenting.

Min lille Zulu kriger sidder ned på en sten med sit spyd og skjold og når han gør det, så er alting godt - håber ALDRIG han rejser sig men gør han, så er jeg fucked og det er vores forhold også.

Lige nu syntes jeg mange ting sejler, på fredag, altså i morgen siger vi vores lejlighed op. Vores udlejer her i Spanien er en mega idiot og klager over alt.
Det hele startede da vi flyttede ind, der var tingene ikke som aftalt, skrevet under på og betalt for, senere fik vi ikke 2 parkeringspladser som aftalt, og efterfølgende har han klaget eller naboerne har klaget over os, vi larmer åbenbart.

I sidste uge fik vi 2 klager, den ene mens vi selv var i lejligheden fordi min lillebror og hans venner havde siddet i vores spa og hørt musik på deres iphone........og så klager naboerne over at vi køre vores Air Conditoner om natten! Det svare til at naboerne i Danmark klager over at man tænder for varmen om vinteren.

Total latterligt og umuligt at finde en løsning på - jeg ville gerne finde en løsning på tingene så vi ikke skal til at flytte igen, det har været MEGA MEGA MEGA hårdt at flytte men jeg gider bare heller ikke ha ondt i maven over om vi mon larmer og dermed får klager når vi faktisk er rigtig søde stille og omgængelige mennesker.

Så vi skal ha et møde med vores udlejer, det har han bedt om, og det er i morgen kl.10. Herefter siger vi op og så har vi til 31. oktober til at finde noget andet i. Finder vi ikke noget, flytter vi op i den lille lejlighed jeg har lejet og opmagasinere vores møbler til 1€ pr. dag.

Jeg er meget meget fortrøstningsfuld og har ro inden i, dels fordi vi er to om beslutningen og dels fordi vi allerede har en plan B for hvis vi ikke finder et sted at bo inden vi skal være ude. SÅ skønt!

I dag rejser min lillebror og hans venner hjem og på søndag kommer min anden lillebror (den ældste) i en uge.




mandag den 15. juli 2013

Juli Hede og Udlejning

Så er jeg tilbage (igen) - Kemi eksamen er bestået med et 7 tal på den nye (latterlige) skala hvilket betyder at jeg fik mellem 8-9 på den gamle skala - og så er det jo jeg spørger, hvem vil ikke hellere ha et 9 tal end et 8 tal?


Anyway, jeg fik 7 men på mit eksamensbevis står der 4 som er hmm måske 6 i karakter men stadig bestået. Jeg har indsendt mit 4-tal til optagelse.dk og bagefter klaget til VUC for at få et nyt papir tilsendt, men det kunne de ikke nå inden de gik på sommerferie.....flot ikk?

Ergo jeg kan ikke anbefale at tage fag på fjernundervisning på nogen områder! Enten fungere deres system ikke, eller også glemmer læreren at sende info til dig, eller også får du den forkerte karakter! Fik jeg fortalt at da jeg dukkede op til eksamen - mere end én time før tid (dvs. jeg kørte fra Jylland til Fyn og var på Fyn kl. 07.00 mere end én time før jeg skulle op!) da havde læreren glemt at sende mig én enkelt mail som hun sagde men i den mail stod der at eksamen blev flyttet fra der hvor jeg var til kemi weekend til et andet sted inde i Odense by - så jeg sad troligt og ventede på at komme til eksamen, det forkerte sted!!!!!

Da jeg så endelig ankommer til det rigtige sted ca. 15 min. forsent vil læreren ikke la mig gå op, da jeg jo kommer forsent - samtidig med at hun indrømmer at hun har GLEMT at sende mailen til mig og en anden (som slet ikke kom!)

Nå nu kommer min kæreste - må skrive i morgen...! :)

Så gik der lige to dage mere men NU er jeg her igen!

Lige nu bor vi i vores eller i min lille lejlighed i Spanien. Grunden til at det er "min" er at den står i mit navn men pengene til at møblere den med har jeg lånt af min kæreste og så er meningen at jeg skal leje den ud og tjene pengene ind igen, men det går ikke så godt som jeg havde håbet og troet på - men jeg satser stadig på at det kommer til at ske!

Vores egen lejlighed er også ledig, men da der flytter nogen ind på mandag kan det ikke betale sig at vi sviner to lejligheder til, så vi bliver her til på torsdag hvor dem i vores lejlighed tjekker ud og et hold tjekker ind her i den lille, hvor vi er nu.

Det er lidt et rakker lidt at flytte rundt og det er heller ikke noget jeg gider gøre forever men hvis det er dét som skal til for at jeg kan tjene penge og blive mere selvstændig så det ikke er min søde og altid forstående kæreste der trækker læsset (økonomisk) så er det det jeg (vi) gør.

Nå men tilbage til min Kemi eksamen, min lærere indrømmer at hun har glemt at sende papirene til mig og en anden men jeg kan alligevel ikke komme op - jeg var SÅ tæt på at eksplodere og begynde at tude (af træthed) Her havde jeg læst massivt op til eksamen og gjort alt muligt for at komme til tiden og så mislykkes det hele pga én fucking indkompetent person.......arghhhh!

Nå men det ender med at hun giver mig den tid som ham der ikke dukker op skulle ha haft - han kom senere da han jo heller ikke havde fået mailen om at eksamen var et andet sted!

Jeg trak noget med at lave Jernvitrol til svin og dermed også den længste formel inden for kemi - heldigvis for mig har jeg en total klæbehjerne så jeg startede med at vise forsøget og så skrev jeg ellers HELE formlen op på tavlen og bagefter rettede jeg den til så den gik op - og seriøst, den er mega mega lang og jeg havde kun én ting forkert i den og så talte jeg ellers om en masse ting som jeg slet ikke kan huske men jeg ved at nogle af tingene slet ikke var relevant for det spørgsmål jeg havde trukket men hey - jeg bestod!!!

Fake it till you make it!!

Her er lidt billeder fra den lille lejlighed (90 kvm) som vi er i nu, altså den jeg har lejet - jeg har lært meget ved at indrette den, både ang. budget at det feks. kan gøres billigere end jeg troede og at jeg skal lede lidt længere tid efter tingene, så kan jeg få det endnu billigere. Men da det jo også var et spørgsmål om at få lejligheden online så hurtigt som muligt, så bed det sig lidt i måsen. Anyway det har kostet 3149€ (23.486 dkr) at indrette hele lejligheden med ALT lige fra teskeer til dyner, møbler, håndklæder og wc børste.

Det ene af soveværelserne - gaderne udenfor er SÅ snævre at du ikke kan gå to personer ved siden af hinanden!



Som altid går jeg 200% op i at ALT er skinnende rent - det er liidt hårdt pga. varmen og pga. at det er nogle store lejligheder men jeg mener selv at det betaler sig af, til sidst. 


Et af de andre soveværelser (der er 3 ens) Sengetøjet er fra Danmark da Spaniolene ikke kender til kvalitet ifølge mig

Køkkenet med min kærestes gamle kaffemaskine og marmor bordplade


Vores dejlige appelsintræ - som desværre har misted alle sine appelsiner

Stuen og hoveddøren - skænken har jeg købt på en spansk facebook side til 25€  (186 dkr) Den skal males når jeg får tid (nok)


Terrassen før der kom blomster på

Her er min lille lejlighed... :)

Min kæreste sidder i sofaen og ser et interview med ham manden der opfandt blogger.com :)

Terrassen før jeg flyttede ind med møbler osv. 

Udpakning af køkkenet

En tom lejlighed.....

Udpakning....christ hvor var det hårdt at samle sengene! Never AGAIN med håndkraft!

Jeg tror jeg var millimeter fra at give mig selv en permanet håndskade ved at skrue samtlige møbler sammen med håndkraft i stedet for at købe en lille skruemaskine - hvilket jeg nu har gjort - eller min kæreste har betalt men jeg valgte hvilken en det skulle være. Men seriøst jeg havde kronisk ond i håndledet i over én måned efter og dét er ikke dét værd! 
Hvad er der ellers at fortælle? Jow min yngste storebror og hans kone og mine to små elskede nevøer har lige været på besøg i 10 dage, det var skønt men jeg tror fejlen lå i at vi selv kom hjem fra Danmark d. 30 juni og samme dag, to timer før os landede min bror og hans kæreste så det er først fra i onsdags (det er nu lørdag) at vi har været alene.......

Og nu på torsdag kommer min ene lillebror og bliver til næste torsdag og om lørdagen kommer min anden bror så og bliver til engang i August - det er skønt, don't get me wrong men jeg træner bare SÅ MEGET TIL EN HVERDAG! Bare os......bare mig.

Men jeg tænker det nok skal komme.

Jeg har stadig ingen bil men jeg kan heller ikke se hvordan vi skal få råd til det - jeg mangler stadig at betale mange penge tilbage til min kæreste for at indrette lejligheden her og jeg har ikke selv råd til at købe en bil - og derudover har vi kun én parkeringsplads så der er ikke så meget at gøre - om end jeg drømmer om at være selvkørende næsten hver dag!

I Danmark går jeg og venter på at få min synindkaldelse til min elskede prinsesse bil, den dør. Jeg har ikke råd til at betale 7000 kr for at få den gennem syn og vi bruger den ikke nok til at det kan betale sig at beholde den til kun at bruge når vi er hjemme, da vi altid kan låne en bil - alene i min familie er der over 5 biler til rådighed og i It mandens er der 2, så det går nok


Nå så gik der sørme lige en dag mere - i går eller ja to dage, for lørdag aften kørte vi ud og hentede en kommode jeg har købt via en Facebook gruppe til 25€ - den er virkelig fin og planen var egetntlig at den skulle males men nu da jeg har set den skal den måske ikke males alligevel..... bum bum....det må tiden vise.  I dag er det mandag og jeg skal ned og gøre vores store lejlighed 100% klar til at der tjekker et hold gæster ind kl. 16, mangler lidt småting, ikke det vilde men mest små ting som jeg har sprunget over fordi jeg hellere ville hygge med min dejlige kæreste i weekenden - det er 100 år og en papkasse siden vi har haft tid til hinanden, bare os to og det er endda gået ud over vores sexliv som ellers var ved at få et boost igen!  Det som er så dumt med ham og jeg er, at vi begge har tendens til bare at tænke "i morgen" og så er der ingen af os der tager initerativ - jeg feks. er altid død træt om aftnen, så når jeg går i seng er det for at sove. Ved ikke hvorfor det er sådan, om det er vejret eller varmen eller noget andet men jeg kan ikke ligge feks. en halv time i sengen og vente på at min kæreste får kørt dagens begivenheder igennem hoved og til sidst kommer til listen med SEX - for så er jeg allerede træt og halvsovende - når vi så har haft sex, så er jeg total vågen og det er mega uheldigt at være mega vågen kl. 23 når du skal op kl. 7!!! Jeg drømmer om at min kæreste bliver liiidt bedre til at tage initerativ - ved godt det lyder mærkligt men han er jo manden og jeg vil bare gerne at han tænder mig og ikke omvendt, for så er jeg hende den maskuline og det HADER jeg at være! Dernæst drømmer jeg om at han giver den mere gas i sengen forstået på den måde at han siger mere - han er ofte tavs som en grav og hvis jeg feks. giver ham et blowjob eller vi knalder så siger han ingenting før han grynter lidt når han kommer - hvordan i alverden skal jeg så vide om det er godt og hvad der ikke er godt??? Jeg syntes selv jeg er god til at sige hvad der er godt og hvad der ikke er godt men det dårlige er jo at når han ikke siger noget så får jeg en tendens til at gøre det samme - ergo har vi døvsstumsex! Hvor ucool er det lige?? Så der skal altså mere lyd på ham og mere initerativ - når det sker - ikke hvis men NÅR det sker så sker det også for mig, I know it! Så lige nu føler jeg at vi er liiidt udfordret på sex og søvn som jo desværre går hånd i hånd. Og NU må jeg altså afslutte denne blogpost som har været undervejs i næsten en fucking UGE!!!

tirsdag den 4. juni 2013

Kemi Eksamen...

Sidder i vores anden lejlighed i den gamle bydel af Marbella, her i Spanien hvor vi bor - jeg læser til eksamen eller ja det gør jeg jo ikke liiiiige nu men det burde jeg gøre!!

Pointen eller sagen er blot den at jeg har 1000 undskyldninger for ikke at gøre det, den største er nok at jeg ikke gider. Jeg syntes det er SÅ SYGT tørt og det er rimelig svært at motivere sig selv når man i teorien ikke bryder sig om det man skal prøve at motivere sig selv til!!!

Tænk på noget du hader eller bare noget du egentlig ikke gider og prøv så at motivere dig selv til at bruge 3 dage i hug på at gøre KUN DET du egentlig ikke gider......jævnført kedeligt!!!

Det er som om jeg er inde i en rigtig dårlig stime lige nu, jeg syntes jeg er mega travlt, med at holde vores egen lejlighed ren, vaske tøj for to, stryge for to - gøre vores udlejnings lejlighed klar til udlejning (hvilket trækker ud) altså både udlejningen og klargøringen samtidig med at jeg skal prøve at se ud som om jeg arbejder for det der firma som jeg har fået arbejde for - men jeg ved ikke hvad det er han forventer af mig, hvad det er han vil ha jeg skal lave og fordi jeg ikke ved det så får jeg ikke lavet noget.

Oven i det vil han gerne at jeg kommer ind på kontoret og sidder, hvilket jeg gerne vil men kontoret er i Malaga mere end 53 km herfra så jeg er afhængig af at It manden køre mig og henter mig igen selv om jeg kan tage toget lidt af vejen hjem.

Jeg læser også til kemi, forsøger at få solgt min gård hvilket går hårdt ud over min mave som har været dårlig non stop siden engang i april. Jeg prøver også at tjene penge og at få alt muligt til at gå op men det virker bare ikke syntes jeg.

Så lige nu er Kemi bare en af de ting der skal overståes og jeg er i toerien ligeglad med hvordan det kommer til at gå, bare Kemi går væk!!!

Grunden til at jeg sidder i denne her lejlighed er følgende

Vejen hvor vi bor på, set fra vores lejlighed.....lækkert med lidt opgravning efter byggelarmen - hvad mon det næste bliver?

For enden af vores vej ligger Middelhavet men lige pt. tror jeg ikke det gør den store forskel, alt ligner byggeri!!
Jeg flyver til Danmark i morgen onsdag og skal til eksamen i Odense kl. 08.15 torsdag morgen. OMG jeg håber jeg trækker et af de spørgsmål jeg er stærk i........!!!!!

Må læse videre...

torsdag den 2. maj 2013

Maj Update fra Marbella!

Så sidder jeg her igen, i min sofa i min stadig kolde lejlighed - okay den er ikke SÅ kold som i februar men den er stadig kold og jeg har skrevet mig bag øret at jeg aldrig nogensinde ever skal købe en bolig eller lejlighed i et varmt land uden at der er pejs, trægulv og termoruder!

Gad godt vide hvordan Spaniolerne holder varmen når det er koldt som nu? I Danmark ville jeg ha skiftet vinduerne ud, købt store tykke tæpper og smækket en pejs op - vi har nøjes med at købe tæpper, eller indtil vider ét tæppe til under sofagruppen, hvor jeg sidder nu.

Min søster har været på besøg i en uges tid, hun rejser hjem i dag - det er den første gæst jeg har haft i Spanien. Her tænker jeg at min familie er lidt mærkelig fordi de ikke vil komme på besøg. Det er naturligvis sødt af dem at tænke at de ikke vil være til ulejlighed ligesom feks. It mandens venner sidste sommer der kom med deres øgleunger og campered i vores liv i 19 dage - OMG det var hårdt men familie er noget andet syntes jeg og måske det var hårdt fordi jeg lige var ankommet dagen før og ikke havde fået 24 timer alene med min kæreste.

Håber snart der kommer mere familie på besøg!

Der er sket mange små ting i vores liv sammen - dog ingen babyer hvis du tænker i den bane. Jeg har skam været skruk men det er som regel kun mens jeg er i Danmark eller omkring en masse mennesker der taler non stop om babyer, så bliver jeg liiidt babyskruk men det går lyn hurtigt over igen når det bliver hverdag. Jeg syntes ikke vi hverken har tiden eller pengene til at sætte et barn i verden, det er sygt dyrt og jeg tjener bare ikke nok penge til at få det til at løbe rundt på en forsvarlig måde.

It manden tjener i øjeblikket heller ikke så meget som han gerne ville så det er bedst at holde igen med unødige udgifter så som børn og så prøve at tjene så mange penge som muligt! Bla. går det strygende med at leje min lejlighed ud i København, faktisk SÅ godt at jeg næsten ikke kan få en weekend der selv! Jeg har bookninger hele juni, juli, august og september - det eneste der kan gå galt i min lille guldgrube er at min udlejer sætter sig på bagbenene - det håber jeg naturligvis ikke han gør men han frygter et farligt rend som han siger af fremmede. Han tænker slet ikke at det faktisk er mine egne møbler der bliver slidte af at ha gæster, hvilket jeg jo kan se for det er tydeligt at folk ikke passer lige så godt på ting som var det deres eget. Feks. kan jeg se mærker efter kufferter på både gulv og vægge, hvem ved sine fulde fem vil trække en kuffert så tæt på vægen at den laver et laaangt sort mærke henover en helt hvid væg i en entre - hvis det var i sin egen lejlighed? Ingen!

Anyway, jeg køber en omgang malign til efteråret og maler hele lejligheden, den trænger efterhånden men kan godt klare sommeren.

Jeg tænker også inden i, at jeg på sigt gerne vil købe min egen lejlighed i København og leje ud på samme måde, det helt afgørende er bare at den ligger centralt og har en lækker terrasse, for det er helt sikkert de to ting der sælger min lille skønne penthouse lejlighed lige nu. Ikke alt muligt andet som feks. mine møbler som er total et mix uden en rød tråd men jeg elsker mine møbler og syntes selv at jeg har verdens hyggeligste lejlighed. Den er virkelig virkelig skøn!
 - og hvis jeg en dag skal af med den så får jeg det rigtig svært, da jeg ikke er så godt til at give slip på ting. Hvis jeg siger den op en dag, feks. hvis min udlejer flejner rødt så er det svært for mig fordi jeg så 100% har sagt farvel til Danmark og kasted mig i armene på It manden - hvilket er okay - og Spanien hvilket er hmm semi okay.

Efter Kenya er Spanien ikke SÅ stort et U-Land mere men det er stadig skod, tingene fungere bare ikke optimalt her!

Nå, men så gik tiden alligevel, det er i dag torsdag d. 2. maj og jeg sidder ved vores spisebord og blogger lidt, syntes jeg har ALT for meget i mit hoved og er begyndt at skrive det ned for at få det ud....

Er i gang med Kemi så jeg kan komme ind på jordemoderstudiet, er ikke sikker på at jeg egentlig vil være jordemoder men jeg har besluttet mig for at det i hvertfald ikke skal være pga. manglende Kemi på C niveau at jeg ikke kommer ind! Så derfor skal det bare beståes.

Hvis jeg så kommer ind, så vælger jeg derfra hvad jeg vil - på den ene side vil jeg super gerne, jeg mener jeg elsker at studere, der er virkelig ikke noget bedre end at studere og blive klogere for hver dag der går og jeg ved fra min gode veninde Maiken at det er et helt fantastisk studie fordi alle dem som går der, er ældre, de ved hvorfor de er der for de har alle overvejet deres muligheder meget og kæmpet for det. Godt nok kommer 50% ind via Kvote 1, dvs. via deres karakter men de er stadig ældre. Der er få i hendes klasse som er fra 19 til 25 år men langt de fleste er fra 32 år og op til 45 år.

Dernæst så er der jo det fælleskab der kommer med at studere, jeg mener det er jo helt fantastisk at få 30 veninder på én gang, ja ja realistisk set bliver jeg jo ikke veninder med alle 30 på én gang og sikkert aldrig men hvis jeg bare kunne få 2 gode veninder så ville det jo heller ikke være dårligt.

Minusset er at jeg bor i Spanien, med min dejlige kæreste - hvordan skal jeg få det til at hænge sammen og vil jeg ha det til at hænge sammen? Vil jeg ikke bare gerne bo med min kæreste hver dag frem for at pendle frem og tilbage hver tredje weekend? Jeg mener for at få et ordentligt sammenhold på et studie må jeg nødvendigvis være til stede og it manden vil ikke være dansker igen på den måde at han ikke vil ind i det danske skattesystem igen, ergo kan han ikke bo i Danmark.

Dvs. det vil blive mig alene i Danmark med besøg fra min kæreste i ny og næ og så mig ned og besøge ham i ny og næ i Spanien, men det er en rigtig dyr måde at bo på - og selv om at It manden siger at han kan flytte til Flensborg eller Sverige og så kan vi bo der og jeg kan studere i København eller Esbjerg så er det stadig ikke det samme. Skal man studere skal man bo tæt på sit studiemiljø så man får det optimale ud af det hele.

Og så er der naturligvis og den del af det, at jeg slet ikke er sikker på at jeg vil være jordemoder, at jeg virkelig inderst inde brænder for det? Jeg er slet ikke i tvivl om at jeg ville blive en rigtig dygtig jordemoder men er der mere forretningskvinde i mig? Mere kroner og øre end omsorg? Jeg vil i hvertfald gerne tjene penge og jeg vil rigtig gerne ud af den fattigdom jeg føler er ved at kvæle mig hele tiden, jeg vil af med gæld og hvis jeg skal studere i 4 år så får jeg bare mere gæld, selv om jeg kan se mig selv arbejde som jordemoder over hele verden.

Det burde jeg også kunne som journalist det er bare svære.....

Nå men der er også sket noget andet, jeg har fået job hos et firma som udlejer ferieboliger, jeg skal stå for deres sociale medier, oversættelse af artikler fra engelsk til dansk og så PR og Markedsføring, hvilket er mit hof - jeg er ret god til det hvis jeg selv skal sige det! Specielt til tv PR, har fået en del i fjernsynet og det er ligesom undervurderet hvor meget effekt det har, specielt hende Fitness damen. Hende fik jeg først ind, så raget hun uklart med dem fordi hun syntes der var for meget forberedelse (!) og da hun så ikke længere var inde ja så kunne det jo mærkes på hendes besøgstal og virksomhed.....og så fik jeg hende ind igen. Frygter måske bare lidt at jeg har lukket mine broer ved at presse på at de skulle tage hende ind......

Men hey nej det har jeg ikke, jeg skal kunne få andre ind, ligesom jeg gjorde med firmaet itmanden og jeg arbejde for i sin tid, det kan godt lykkes. I know it can.

Desværre får jeg kun 10 euro i timen FØR skat, det svare til 75 kr. Jeg har sagt ja tak til at arbejde på den måde i en måned og så må vi tale sammen om lønnen, måske han så fyre mig måske han ikke gør, men en ting er sikkert, jeg hverken kan eller vil arbejde for 10 euro i timen, det er jo en vildt lav løn selv hvis jeg ikke skulle betale skat.

Nå hvad er der ellers sket? JOW FOR POKKER!

Måske jeg har solgt min gård..........................(vi lader lige billede stå lidt)....................Måske jeg har solgt min gård..........................................................................................................................................................................................!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Og det er ene og alene IT MANDEN SKYLD! Han er amazing!
Lang historie kort - jeg havde ham med op til min revisor i marts måned og normalt plejer jeg at begynde at græde 10 minutter inde i mødet fordi jeg simpelthen ikke kan overskue min egen økonomi og alt den gæld der bliver rullet ud foran mig - det er uoverskueligt at skulle betale 1.750.000 mio af med den løn jeg har (eller ikke har!)

Men jeg tog it manden med, for jeg kan lige så godt la være med at lyve og snyde og gemme min økonomi, skal vi være sammen forever fortjener han at vide hvordan tingene ser ud og jeg kan ikke gøre for at det ser ud som det gør - så selv om det er flovt så må jeg vise ham det syntes jeg. Så det gjorde jeg.

Og 5 min inde i mødet begyndte It manden at spørge løs, han stillede spørgsmål som jeg slet ikke vidste fandtes..... og jeg kunne ligefrem se hvordan min revisor begyndte at tænke så det knagede...... og pludselig havde vi noget som hed "Overtagelse af eksisterende lån" hvilket kort fortalt betyder at hvis du feks. ville købe min gård, så kan du kun få lov til at få financeret 80% af gårdens værdi, resten skal du selv lægge up front.
Hvis du overtager de eksisterende lån, skal du blot overtage og betale de ydelser der allerede findes og så har du 100% financering fordi du ikke skal ud og låne. Dvs. hvis i så fald min forpagter ender med at overtage min gård, så skal han overtage mine lån og kun betale stempelafgifterne og de udgifter der er med at få lånet overtaget fra mit navn til hans navn (det er mit krav da jeg ikke har råd til alle de udgifter) og *wupti* så er lånet OG gården hans og jeg er fri af alt min gæld....!

Det er en mærkelig tanke, en slags uvirkelig drøm.

Det væreste ved denne tanke er hvad min Gudfar vil sige, jeg tør slet ikke tænke på det......faktisk overvejer jeg aldrig at se ham igen bare for at undgå en konfrontation hvilket jo er rigtig skidt, men det er hvor stor en kylling jeg er!!! Derudover har jeg haft It manden med ude hos min Gudfar, jeg var SÅ NERVØS at jeg næsten ikke kunne tænke lige - troede at han ville verbalt overfalde ham fordi han er ildrødhåret men han sagde intet - vi tog ham også næsten på sengen - jeg turde næsten ikke gå på toilet af frygt for at han ville sige grimme ting til ham, men han sagde intet. Da vi kørte derfra sagde It manden at det godt nok var et kedeligt besøg, han havde næsten helt glædet sig til at skulle høre på min Gudfars spydigheder.....

Jeg tør aldrig tage derud igen uden it manden, i hvertfald ikke efter at jeg har solgt for OMFG hvor vil han flippe skråt og skævt hvis han finder ud af at jeg har solgt - første startede jeg med at leje ud (mod hans vilje) og det gik jo helt galt og så sælger jeg (mod hans vilje) kan du se katastrofen i horisonten???

pwewwwwwwwww hvor jeg får dårlig mave ved at tænke på det!

Hvad er der ellers sket siden sidst? Jeg har overtaget endnu en lejlighed, en lille hyggelig en midt i den gamle by i Marbella som jeg skal til at leje ud, faktisk skal jeg derop om lidt og se at få fingeren ud med at få gjort den færdig så jeg kan få den lagt til leje ud!

Nå, er lidt stresset inden i og må hellere komme igang med de tusind ting jeg skal nå så her er billeder for resten af pengene

Først et fra i februar hvor jeg var hos en tissekonehøster i København som jeg aldrig har brugt før, jeg skulle egentlig ha sugaring men lod mig overtale til noget voks som blev hældt på tissekonen (AV!) og så størknede det og rykkede hårene af - OHHH MY FUCKING GOD hvor gjorde det nas og hvor gør jeg det aldrig igen! Plejer aldrig at få indgroet hår men har nu ar efter to pga. det her sted (som jeg lykkeligt har glemt navnet på!

I februar da vi var hjemme fra Kenya og et kort smut i Danmark købte jeg et nyt spisebord med to stole til i stedet for det som jeg købte som 18 årig med 6 stole til. Det endte med at jeg gav det til min rengøringsdame mod at hun gjorde rent for mig gratis to gange - fede deal for os begge!

Bordet samlet og stolene in the making

Vores terrasse in the making - stilladset til højre er heldigvis pillet ned nu - men ak, så er de begyndt at grave vejen op - jeg ved nu endnu bedre hvorfor vores udlejer flyttede!!

Så tør og fyldt med rødder var jorden i vores kæmpe kummer på terrassen...... jeg kan stadig mærke hvor tungt det var for mine arme at hakke det op med en spade!

Her dør deres lorte bananpalme!!!

Texas Kaktussen fik lov til at leve!

Terrassen på en solskinsdag......ENDELIG FÆRDIG!

Mere lækker terrasse

Vores nyindkøbte spa på endnu en regnvejrsdag

Morgenmad på terrassen..... :)

Grill på terrassen

Vores Yasminplanter som dufter helt ekseptionelt lækkert

Vores terrasse er aflang og her er et peak ned mod spaen som vi desværre ikke får brugt så meget, tror begge to vi syntes den er dyr i el.... men godt for udlejning

Markisen har vi rullet ud da overboens hund har pisset ned et par gange (!!!) fra terrassen oven over, mega mega ULTRA MEGA KLAMT!

Yndlingsbillede..... 

Her kæmper jeg med at tømme udlejers potter så jeg kan få dem ned fra terrasse. Han LOVEDE at hente dem men gjorde det ikke...... jeg er SÅ vred på ham!

Affald der skal BÆRES ned fra 3 sal

Mere affald - de havde nærmest træer plantet på terrassen - Spaniolere er så bange for at folk kikker ind til dem at det er helt ekseptionelt med deres dækken til med træer, gitter osv. 

Så mørk så den ud til at starte med før jeg gik i krig........nu er den bare lækker lækker!

Da jeg havde fået tømt alle krukkerne skulle han komme næste dag. Men så regnede det og så kunne han ikke - resultatet blev at jeg kylede hele lortet ud på trappeopgangen som er mega stor i forhold til danske mål og stillede dem der sammen med hans havemøbler, som står der endnu!

Hans appelsintræ røg ned på gaden

Her har jeg flækket bananplanten :) STOR fornøjelse!

I starten da vi var hjemme regnede det uafbrudt i en måned..... alt var vådt og koldt

Nå over and out for nu - ha en dejlig dag