En Onsdag Som Alle Andre

I dag stod jeg op kl. 06.30 og kørte til træning, efter træning hjem og i bad og så ventede jeg på at min Mor og jeg skulle til Silkeborg og bestille skabe til den lejlighed som jeg har købt - med MASSER AF LÅNTE PENGE af bla. mine forældre og af banken - mine forældre har købt 2 lejligheder.

Nå men det blev aflyst, så jeg kørte ind til byen på det kontorfællesskab jeg har fundet i midtbyen - blot for at opdage at alle pladser var optaget, så stod jeg der og kikkede...

I min taske har jeg mere end 400 sider papir, det er min bog som jeg har printed ud i går aftes, efter at jeg har lukket en gæst ind i min søsters lejlighed (som faktisk er min men hun bor til leje i den)

Min bog i printeren.......spændene og uoverskueligt på én gang - fuck der er mange mange MANGE sider!!

Jeg skal ha gennemgået det hele så jeg kan se om den er korrekt sat op og at jeg ikke har dobbelt skrevet noget eller sprunget noget over uden at få det færdiggjort. Mega arbejde!

Så jeg besluttede at være frisk og så gik jeg på Cafe Jorden, jeg husker stedet som super fedt - mega god mad og mega service. Da jeg kom ind spurgte jeg om jeg måtte sætte mig ovenpå, det måtte jeg ikke for der var lukket - der var ellers tændt lys deroppe men okay fair nok. Jeg gik igen for at finde et andet sted - men de to steder jeg ville sidder var lukket, så jeg gik tilbage og spurgte om de havde et sted med strøm, altså på Cafe Jorden.

Det havde de da, ovenpå og ja der var ikke lukket. Så går jeg op og efter laaang tids søgen finder jeg ét stik på vægen, sætter computeren til og går ned og bestiller mad. Mens jeg venter på min mad spørger jeg om de kun har det ene stik? Ja de har kun det ene stik siger pigen - hvortil en anden ældre pige/dame så siger: Og desuden må du ikke bruge vores stik/strøm - du kortslutter hele vores system......

Øhhh okay så jeg må ikke oplade min computer i Jeres stik siger jeg? Nej det må du ikke. Okay så vil jeg gerne afbestille min mad for så kan jeg jo ikke arbejde her...... men det kunne jeg så heller ikke.

Så jeg får min mad - som lige for at krydre det hele, var oversmurt med rødløg hvilket jeg ikke kan lide og hvilket der ikke stod noget om på menukortet, men ja da - så ved jeg det. Cafe Jorden bruger løg på mad selv om det ikke står på menukortet, de har ingen wifi og man må ikke bruge deres strøm.....nice

Efter at ha spist gik jeg på en anden cafe ved navn Ziggy ved åen, her måtte jeg hjertens gerne bruge deres strøm men de har ingen WiFi......godt jeg har masser af data på min telefon!
Desuden er servicen på Ziggy helt i top, toiletterne er rene i den forstand at de både ser rene ud og dufter rene = me Gusta!

Så Fuck Cafe Jorden og deres skod service - jeg burde lave en Århus blog og skrive om hvordan det er at være tilflytter (udefrakommende) og opleve byen på ny igen, med alle dens ups and downs - bortset fra at jeg ikke skal tage fat i flere projekter før jeg er færdig med min BOG!!! OMG den rykker pløkker ud!

Og torsdag starter jeg på mit nye arbejde hos min ven som laver Radio, det glæder jeg mig til men så alligevel, jeg syntes snart det har trukket så meget ud at jeg ikke rigtig ved hvad jeg skal føle. Men pengene kan jeg mere end godt bruge så jeg giver mig 100% - jeg skal nok blive god til mit arbejde, for det gode ved jobbet er, at de er så håbløs dårlige til at sætte ting i system og organisere sig at det KUN kan blive bedre på alle fronter. Plus at jeg er super iderig når det tager mig og er der en som er god til at bakke op om mine ideer så er det min ven fra Radioen og så IT manden.

Jeg har det bedre i dag end sidst jeg skrev - faktisk har de sidste to blogindlæg været meget trælse både at skrive men også at læse bagefter - dog har jeg en regl med at jeg ikke sletter noget jeg har skrevet, for det som kommer ud af mine fingre er sandheden som rumstere i mit hoved og dét er hele ideen bag min blog (back in them days) at jeg skulle ha tingene ud af hoved og ned på papir.

I dag (mens jeg var på den dumme cafe) ringede en af dem som jeg passer hus for i Spanien. Det er en Dansk familie som har ret mange penge - men OMFG HVOR ER DE RØV HAMRENDE NÆRRIGE!! De tænker slet ikke at jeg skal ha betaling for de ting jeg laver og det dræber bare min arbejdsiver inden i!

Feks. har jeg brugt minimum 4 timer på at få dem afmeldt fra Holidaylettings og Homeaway og Owners Direct, sådan at de kun har gratis profiler derinde og ikke mere betaler for det, hvilket jeg har kørt en system oversigt over det sidte års tid og den oversigt viser at de ikke har fået én eneste bookning igennem de her sites som de betaler mere end 300€ pr. år for at være medlem af - derfor har jeg anbefalet dem at bruge andre sites - jeg har også skullet stå til regnskab for at deres fucking have ikke var ordnet som de syntes - hvilket ikke er okay, for dels har de ingen haveredskaber, dem tog jeg selv med frem og tilbage da jeg boede der - men nu er de jo her i DK og så kan hun ikke forstå at haven ikke bliver holdt - øhhhh jeg var der lige inden jeg tog afsted og haven så fint ud men damen her påstår at den ikke har været ordnet siden 2012 - hvilket er total løgn for jeg har sammen med IT manden brugt måske 2 dage i den have sammenlagt på at feje blade op, fjerne sand, ordne vandingsanlæg osv. og intet af det har vi fået betaling for - INTET.

Og så har de fået rotter i kælderen - hvilket jo aldrig kan blive min skyld! Da jeg var der ca. 14 November var der ingenting, heller ikke i kælderen men hun tror ikke på at der ikke var rotter da jeg var der - øhhh hvorfor skulle jeg lade som ingenting og lade rotter invadere en hel kælder? Det giver ingen mening overhoved.

Jeg har en hel liste med ting hun ikke var tilfreds med, feks. kunne hun ikke finde ud af alarmen hvilket jo er noget de selv har købt og installeret, så igen, hvordan kan det være mit problem? Dernæst har jeg sat små hjerter ud for de knapper på relæet som IKKE SKAL SLUKKES og hvad gør krampen? Hun slukker ALT så nu er der ingen alarm slået til i huset og hvem ringer alarmcentralen så til? Mig. Får jeg penge for min tid? Nej.

Det er så MEGA DEMOTIVERENDE OG LIVSTRÆTTENDE at folk af en eller anden grund altid tror at det er OKAY at udnytte Deirdre-Ann - dernæst så siger hun at "huset var okay" i stedet for at rose mig over at huset bare står skarpt.

De vil naturligvis gerne bruge huset selv og selv sende deres venner derned, gratis. Det må de også gerne men så skal de fandeme også selv stå for ALT i den forbindelse - så kan de ikke forvente at jeg sidder med min telefon og døråbningsappen klar kl. 23 om aftnen for at lukke DERES gæster ind, som jeg ikke tjener noget på - de kan heller ikke forvente at jeg vil købe nyt toiletpapir, sæbe mv. som deres gæster har brugt - og oven i udlæggene også vil bruge tiden på det, når jeg ikke får én eneste Euro i løn!

Det de egentlig gerne vil ha er en husbestyrerinde - fint, det vil jeg gerne være men jeg vil fandeme ALDRIG NOGENSINDE EVER gøre det gratis! Jeg har arbejdet så meget gratis i mit liv og jeg har aldrig fået noget ud af det.....tak betaler jo ikke min husleje eller mine regninger eller min massive gæld vel!

It manden siger jeg skal fyre dem fra mit firma - han mener (hvilket er sødt) at jeg har et lille firma hvor jeg udlejer boliger og hjælpe andre med at administrere deres - det er jo det jeg drømmer om, men jeg tror at jeg aldrig nogensinde har defineret for mig selv hvad "et firma er" og derfor har jeg i min egen lille verden ikke et firma, men jeg arbejder bare. Det syntes IT manden er fjollet og måske han har ret - anyway, han syntes de skal smides ud, for jeg bruger jo masser af tid og faktisk også penge på at ordne ting for dem, som de aldrig betaler...... jeg ved godt inderst inde at det ikke er korrekt, men ham hvis forældre's hus det er, ham som It manden kender, det siges han har rocker tilknytning og jeg er lidt bange for ham selv om han er ca. på højde med mig (dvs. mega lille af en mand at være) men IT manden siger at jeg ikke skal være bange for ham, han er harmløs men jeg syntes nu han er lidt farlig/truende i sin måde at tale på, han er i hvert fald ikke en jeg ville vælge at sidde ved siden af hvis jeg kunne vælge selv.

Jeg tænker at jeg faktisk skylder en forklaring ang. min søster som jeg vist hang lidt til tørre sidst jeg skrev - jeg var bare så træt i mit hoved og så træt af at jeg altid selv kæmper den braveste og ofte ulige kamp om at tjene penge så jeg kan holde hoved oven vande - men i længden er det bare ikke sjovt at kæmpe for at holde hoved oven vande - til tider vil man også rigtig gerne leve livet lidt. Spare op, nyde at der er noget i livet udover dårlig økonomi og bekymringer men det ikke så nemt når jeg aldrig har penge.

Nå men det sidste halvandet år jeg har hjulpet min søster med at udleje sin lejlighed  i Århus (som i teorien er min, i hvert fald halvt på papir) men den bor hun i super billigt og mens hun studerede i Paris og nu da hun bor hos sin kæreste i København, så lejer jeg lejligheden ud for hende - uden at få én eneste krone for det - og indtil sidste bookning, så fik jeg heller ikke rengøringsgebyr når jeg gjorde rent.

I alt har min søster tjent 20.752,76€ = 154.397,35 Dkr. på 1 år og 5 måneder. Det er ikke helt dårligt vel......og jeg hjælper virkelig af hele mit hjerte GERNE min familie uden at få noget for det, men når jeg så kun får brok og ingen tak, så brænder min hjerne bare helt af!!

Jeg kan slet slet ikke holde ud at høre min søster sidde og sige at hun ingen penge har, for det gør ondt i mig  - JEG af ALLE MENNESKER ved hvordan det er at være low på penge, det er drænene! Hver nytår de sidste 5 år har jeg drømt om at NÆSTE ÅR så ser min økonomi bedre ud, men hvert år må jeg skubbe mit ønske om en sund eller bare sundere økonomi - og så har jeg søskende som sidder på deres flade mås og holder pengeposen åben mens jeg drysser guld ned i den - og ikke én af dem siger noget om at jeg burde ha lidt eller at jeg gør et godt stykke arbejde - nej det er kun brok brok brok......og dérfor brændte jeg af den anden dag.

Jeg magtede ikke mere.....nu er jeg okay igen, jeg havde nemlig en STOR Århusiansk virksomhed inde og se lejligheden i går (mandag) inden gæsten tjekkede ind. De har lejet lejligheden før og er meget meget interesseret i at se de andre lejligheder som jeg (og mine forældre) har købt, da de altid mangler steder hvor deres medarbejder fra udlandet kan bo - bagefter ringede en af dem for at høre om jeg ville overveje at stå for alle deres bookninger......øhhhh JA FOR FANDEN !!!! Men det sagde jeg ikke, jeg sagde blot at jeg naturligvis gerne ville overveje det, og at de kunne vende tilbage når de havde noget mere konkret - OMG jeg håber de har noget mere konkret SNART!

Det ville være så godt at få noget mere at lave, plus at jeg ville kunne leje mine egne lejligheder ud til dem i ét væk. Please og be be Kære Hr. Gud!

Svine Springvandet med sløjfer på Nytårsaften i Århus. 

Risten på badeværelset i brusen på det sted hvor jeg træner.......FØJ!!! 

Var i Randers Storcenter - ikke KUN for at tissse men også for at bytte en julegave der kun kunne  byttes der, anyway, deres badeværelser var ret cool :) OG mega rene

Denne her fangede mig ret meget - jeg ved nu at jeg ikke er i stand til at elske et andet menneske. Det vidst jeg godt før, men da jeg så denne her gik det op for mig i et split sekund, jeg kan ikke elske andre. Jeg kan holde af dem og VIRKELIG holde af dem, knuselske dem ind til knoglerne men jeg elsker dem ikke....ingen. Jeg har tænkt meget på min Gudfar her på det sidste, han er sikkert allerede ved at blive ædt af maddiker og gå i forrådnelse, han lugter sikkert også (hvilket han også gjorde i levende live) Hvis jeg aldrig som barn havde været blevet hejst nøgen ned i malkemaskine tanken for at gøre den ren med en lille børste og bagefter blevet tørret i et håndklæde der hang i stalden, hvis jeg aldrig havde arvet gården og var levet efterladet derude alene - måske hvis jeg ikke havde sovet til middag med ham i dobbeltsengen måske måske måske så var mit liv MÅSKE anderledes i dag? Måske det ikke var ja, men MÅSKE det var - problemet ved en sådan tankegang er bare at det ikke ændre noget. Livet er som det er og det ENESTE jeg kan gøre, er at arbejde fremad og kæmpe for at skabe mig selv en bedre fremtid og kæmpe for ikke at lade min fortid skygge for de trods alt dejlige ting der kan ske i fremtiden - men det er hårdt til tider. 

Løkken Strand mens Dagmar trak op

Løkken Strand - hvor gad jeg god ha et sommerhus......*suk* ---- dem som ejer et sommerhus er heldige mennesker. Tænk at sidde dér i klitterne og nyde livet, lytte til stormen og se mågerne stå stille i luften fordi blæsten er så hård......

Jeg ELSKER udsalg og tilbud men jeg har aldrig været en decideret tilbudsjæger - men efter at vi er flyttet til Danmark har jeg ikke kunnet udskyde indkøb af nye vinterstøvler mere! Dem jeg har er fra 2004, de er SÅ UTÆTTE at de kun kan holde vand/sjap og varme hvis jeg giver dem læderfedt lige før jeg tager dem på udenfor. Derfor stod jeg i kø foran Salling d. 27. December kl. 07.00 (stod op kl. 05.00 så jeg var sikker på at få en god plads i køen) for at købe et par nye vinterstøvler. Jeg fik de her Angulus støvler til 849 kr med 50% besparelse. I'm in heaven babe!!! Det var en stor udskrivning men alle pengene værd

I Løkkens Genbrugsbutik købte jeg dette teaktræ fad til 20 kr - jeg har sat det til salg til 350 kr men hvis det ikke kan sælges så er jeg også en glad indehaver :)

I aften skal jeg til info møde ang. min nye udlejningslejlighed som jeg IKKE selv skal bo i - jeg håber at jeg kan få sommerhusstatus/ferieboligstatus på den af Kommunen, hvis jeg kan det, så har jeg den første perle i mit udlejningsimperium .....

Wish me luck - just a little

Flad Lørdag. Flad Liv.

I dag er det lørdag, jeg burde være inde og gør rent i min søsters lejlighed. En lejer tjekkede ud i går og en anden tjekker ind mandag (til fredag) hvor en ny så tjekker ind onsdag om halvanden uge igen.

I alt tjener min søster knap 10.000 kr på de her bookninger og alligevel høre jeg kun at hun siger at hun aldrig har penge - hun har lige tjent knap 8000 kr på en anden bookning og så får hun Dagpenge mens hun leder efter job. I dagpenge alene får hun mere end jeg tjener ved at arbejde og da hun igen udgifter har kan jeg mærke at mit varme søsterhjerte er brugt op. Jeg orker ikke mere at høre på folk der brokker sig over at de ikke har penge når de har mere end jeg har.

Jeg er træt med træt på - i går kørte jeg en forfærdelig tur fra Hjørring til Roslev (ved Mors) i karavanekørsel efter it manden. Vi var oppe og hente en bil til ham, turen op var fantastisk og vi hyggede helt vildt, jeg havde lavet madpakke som vi spiste efter en tur på strande i Løkken mens stormen Dagmar viste sig frem.

Så kørte vi derfra mod Roslev for at købe vinterdæk til min Nissan Micra, jeg anede ikke hvor vi var og som mørket faldt på kørte vi på mindre og mindre veje og jeg måtte hele tiden holde øje med hvor IT manden var foran mig, så jeg kørte i knap 2,5 timer og så op i 2 røde baglygter mens mit ben snurrede fordi min nerve sidder fast og jeg skulle tisse og jeg var sulten og det stormede en halv pelikan og det regnede = jeg GØR DET ALDRIG IGEN!!!

Jeg var to gange ved at banke bremserne i og vende om og køre hjem. Fuck de dæk for at sige det mildt men vi kom frem, købte dækkene og så kørte jeg ellers hjem i en fandens fart. På vej stoppede jeg ved en tankstation og købte en cola light og chokolade og kom på toilettet. Bagefter var jeg dobbelt vred på mig selv over at jeg lod det komme derud hvor jeg begyndte at drikke cola light, det har jeg jo egentlig ikke lyst til eller behov for men jeg var SÅ PRESSET.

Jeg kan hermed love mig selv og alle andre at jeg aldrig NOGENSINDE EVER følger efter nogen igen når det er mørkt. Hvis det skal ske, kan folk følge efter MIN bil. Slut.

Jeg er så  flad økonomisk og inden i at jeg bare drømmer om at måneden går hurtigt men til information kan jeg fortælle at der er mere end 21 dage tilbage af Januar 2015 - but who's counting.

Jeg tror snart jeg opgiver min bog, jeg har ikke roen til det og nu har jeg været så letfældig at invitere it manden med ind på kontorfællesskabet hvor jeg sidder, dvs. nu får jeg ingenting lavet igen - jeg ved ikke hvad det er, men jeg kan ikke arbejde når han sidder overfor mig. Det fungere bare IKKE.

Jeg giver op. Nu.

Et Helt Nyt ÅR!

Er det ikke mærkeligt at tænke på, at jeg nu lever i 2015? I dag er det 5. Januar 2015 og jeg sidder på et kontorfælleskab i Århus som hedder Lyn Fabrikken. Det er muligt at sidde i deres cafe og bruge deres gratis WiFi (som faktisk er rigtig godt) mod at man naturligvis køber noget.

Jeg ville gerne købe en flaske vand, det kunne jeg ikke for vand er gratis her - super. Men man kan ikke få gratis vand før man køber noget andet at drikke.....øhhhh.... så for at jeg kan få det vand jeg gerne vil drikke (og egentlig også gerne betale for) skal jeg købe noget andet at drikke.

Da mit nytårsforsæt er at jeg ikke vil drikke alkohol og cola light (eller andre slags sodavand) i Januar, måtte jeg så købe en Hyldeblomst. Det hele serveres af gamle syltetøjs glas, meget sjov detalje meen.
Da jeg så blev sulten ville jeg købe en sandwich, der er 3 slags at vælge imellem. Det er Panini, Panini og Panini - enten med skinke, kylling eller advocado. I dem alle sammen er der også brændenæller. Dont' get me wrong, jeg syntes hippi økologi er fint, men jeg hader at der ikke er alternativer.

Denne Sandwich - hvilket jeg aldrig ville kalde en sandwich koster den nette sum af 65 kr. Femogtres KRONER!!!! Hos DeeDee's på Banegårdspladsen kan du få en meget lækre Sandwich til 48 kr.....

Her er min  hyldeblomst (til venstre) som jeg måtte købe for at få mit glas vand til højre.....

Konceptet er super super genialt og mega enkelt men jeg tror jeg personligt syntes de er faldt lidt af på den. Der findes andre kontorfælleskaber i Århus men ingen af dem har sådan en walk-in Cafe (eller ikke af hvad jeg ved af) men det er som om dem her trænger til konkurrence for stedet er fint men slidt. Der er vand på gulvet på wc'et, det er nusset i hjørnerne, glasskabet som er sat på lige ovenover mit hoved er knust, gulvet er fedte og beskidt, pilene malede op af trappeopgangen er slidt af, bordpladen ved vinduet hvor jeg sidder er løs osv. osv. osv.

Det ville være min største fornøjelse at lave konkurrent til dem, jeg ved hvad der skal til, jeg ved hvad de mangler og jeg ved hvad folk vil ha - men jeg har ikke pengene, så jeg beholder min drøm inden i og håber at en dag, så har jeg penge til at forfølge den for hårdt og knytte et kontorfællesskab til min boligportefølge.

Nå men jeg sidder her fordi jeg simpelthen skal være færdig med min bog som jeg har skrevet på i over et år - det er alt alt for lang tid men jeg ved nu at min Coach tog fejl da hun sagde at man godt kunne skrive en bog uden at rejse væk. Hun havde aldrig fået skrevet sin bog hvis hun skulle rejse væk fra mand og børn - men jeg ved nu at jeg ikke er hende, jeg KAN ikke skrive en bog når jeg altid er sammen med nogen og ALDRIG er alene. De sidste knap 3 år har jeg været sammen med IT manden 24/7 og da han stoppede med at gå på kontor og endte med at  ha kontor hjemme, så sad jeg sammen med ham (og hans kollega) hver dag, hver evig eneste fucking dag. Vi var altid på arbejde og havde aldrig fri og til sidst begyndte jeg at være ligeglad med at holde fri, for jeg kunne ikke skelne arbejde fra fritid og fritid fra arbejde - jeg glædet mig ikke længere til weekenderne, for weekenderne lignede hverdagene, vi arbejdede bare. Alle dage var ens. Mandag til Søndag og så var det pludselig mandag igen.

Vi havde Gæster i August og ind i September, så tog vi til Østrig til Barnedåb, så hjem i 8 dage, så til DK i 14 dage inkl. møde og en Svoger der fik hjertestop og så tilbage til Spanien hvorefter IT manden rejste til Ireland og jeg stod tilbage med en lejlighed der skulle pakkes ned, så skulle containeren fyldes, lejligheden rengøres, pakkes ned, op i min udlejningslejlighed, ud af den og ind i min udlejers,  pakke pakke, gøre rent pakke pakke, køre bil ud på p-plads, bus til lufthavnen, lande i Tyskland, hjem til Århus i bil, næste dag til Fødselsdag i Kolding kl. 10.30. Bo hos Far og Mor i en uge, så ned i Far og Mor's gæstehus, så ud dagen før Juleaften pga.en bookning, så ind 1. Juledag igen, så forberede til Nytår og alt indimellem har jeg solgt juletræer som en sindssyg for at tjene penge til at få en bil = frihed og oven i alt alt ALT det her, har jeg tvivlet på min fremtid med IT manden.

Dette resulteret i at jeg d. 28. December 2014 slog op med min kæreste, min IT mand gennem næsten 3 år. Jeg kunne simpelthen ikke mere.

Jeg har udslæt på halsen, kronisk dårlig mave, en nerve har sat sig fast i mit ben, så når jeg sidder ned for længe, sover mit ben helt vildt, hvilket er problematisk når jeg skal sove, for så sover det også og snurre i tæerne - i dag bestilte jeg en tid hos lægen på torsdag kl. 09.00.

Jeg har haft forkølelsessår 4 gange siden Oktober og vægt er helt ude af kontrol - jeg er med andre ord helt brændt ned og sover virkelig dårligt om natten, jeg sveder og vender og drejer mig hele natten.

Og så blev jeg pludselig single.

Jeg ved godt at der ikke er nogen "rigtig" tidspunkt at slå op  med nogen på, da der altid er en som bliver svigtet og hvornår er det korrekt at svigte et andet menneske? Aldrig er svaret.

Ingen af os har et sted at flytte hen, vi bor hos mine forældre i deres Gæstehus, det er gratis udover at vi skal betale for forbrug når vi flytter men ellers er det gratis og personligt kan jeg sige med hånden på hjertet at jeg ikke har råd til at flytte. Jeg har ikke penge til et indskud i en lejlighed, jeg har ingen møbler - jeg har ingenting udover min løn, som udbetales af IT manden - og måske har han ikke råd til at betale mig løn, når vi ikke er sammen mere. Ergo kan det være at jeg ender med at være single og uden arbejde 100%.

Den havde jeg ikke set komme, men fair nok hvis han ikke kan betale mig en løn mere. Mega træls men stadig, så havde jeg ikke set den komme men jeg har altid tjent penge, uanset hvor håbløs situationen har set ud, så har jeg klaret mig. På en eller anden måde.

Så lige nu bor vi sammen, som før, bare uden at være kærester, hvilket også næsten er som før. Alt er faktisk som før - bortset fra at jeg nu har sagt at vi ikke er kærester. At vi 100% ikke er kærester. Vi har ikke sex, vi kysser ikke og vi krammer ikke. Jeg er ved at prøve at vænne mig af med at sige "Min Kæreste" hvilket jeg faktisk siger rigtig meget men jeg var SÅ GLAD for at få en kæreste at jeg har udnyttet min mulighed for at bruge ordet maximalt hvilket vil sige A LOT!

Og det er lidt kikset at sige "Hvad skal min kæreste og jeg ha og spise i aften?" når jeg ikke har en kæreste mere...... Vi har besluttet ikke at sige det til nogen før vi selv ved hvad vi gør. Jeg ved mine forældre vil blive rigtig ked af det, da IT manden passer rigtig god ind i vores familie og jeg ved at hele min familien inkl. brødre og min søster syntes han er fantastisk - og hvor finder man lige det igen? En kæreste som ALLE kan lide og som ALLE gerne vil være sammen med?

Hvor finder man også en sød svigerfamilie og en fantastisk svigermor? Jeg kender kun piger som hader deres Svigermor. Jeg lyver ikke jeg kender INGEN udover mig som kan lide deres Svigermor. Ingen.

Men selv om vi ikke er kærester, så tror jeg ikke det går rigtig op for nogen af os, før vi ikke længere bor sammen. IT manden er svær at læse og jeg ved ikke hvordan han  har det eller tager det.

Jeg tror han blev ked af det da jeg sagde det, han gik i hvert fald i seng i  halvanden dag og vi aflyste vores Nytårsaften i København (som jeg så måtte betale for alligevel...naller) Men han har ikke rigtig sagt noget, udover at han nok ikke kan betale mig løn for at passe den info mail som jeg passer hver dag. Siden 1. Januar og frem til i dag har jeg besvaret mere end 156 emails personligt, det er mange skal jeg hilse og sige.

Og pt. er det min eneste fast indtægt.

Så er vi igang med at komme til at arbejde for min ven som jeg arbejdede sammen med på radioen, men nu vil den ene af dem ha orlov i 3-6 måneder og de tager 100 år om at komme frem til noget - hvilket vil sige at de ikke er kommet frem til nogenting overhoved endnu og ergo er min løn derfra ikke fast - jeg frygter at det ender med at det ikke bliver til noget og at jeg dermed ikke får de 14.500 kr pr. mdr. som jeg ellers er sat i udsigte.

Jeg har besluttet mig for at jeg ikke vil blive sur eller vred inden i over at det ikke bliver til noget. Der er så meget i mit liv som ikke bliver til noget og jeg må simpelthen sortere i hvad jeg bruger energi på og desuden, så har jeg altid fundet arbejde og altid tjent penge når alting så mørkest ud.

Det som jeg bare rigtig godt gad i 2015, var at arbejde med noget som jeg gerne selv vil. Noget som jeg selv syntes kunne være cool at arbejde med.

Jeg har derfor besluttet mig for at IT manden må flytte senest 1. April, jeg selv må blive boende til jeg har penge til at flytte, hvilket nok ikke bliver i 2015 og det er jeg også ok med inden i. For jeg har en plan, en forretningsplan i mit hoved og om jeg så skal bo hjemme hos mine forældre når jeg bliver 37 år og spise havregryn i 2 år, så vil jeg mit firma mere end noget andet.

Jeg er dog alt for træt lige nu til at fortælle om min forretningsplan, har siddet her i mange timer og er ikke kommet særlig langt med min bog. I morgen må jeg komme tidligere, men det som også er øv ved stedet her, er at de først åbner kl. 09.00. Jeg ville gerne komme kl. 07.00 og bare arbejde igennem.....kl. 09.00 er Spanioler agtigt.

Jeg har foresten også mistede hele min arv på 5 mio....... er det ikke sindssygt at tænke på? HELE min arver væk..... men det er en helt anden og lang og endnu en tung historie i mit liv som jeg heller ikke orker at skrive om nu.

Min menstruation stopper ca. i dag og jeg har besluttet mig for ikke at starte på en nu pakke prævention (NuvaRing) for jeg troede aldrig at jeg skulle bruge prævention så længe da jeg startede på det da jeg mødte IT manden. og de sidste 5-6 måneder har det irriteret mig hver gang jeg har taget en i brug, jeg kan ikke længere sætte den korrekt op, sikkert fordi jeg sløser men måske også fordi min krop skubber den ud - og nu da jeg er single og ikke skal ha sex foreløbig, så har jeg besluttet mig for ikke at bruge mere prævention i 2015.

Jeg har ikke sagt det til IT manden, det behøver jeg jo ikke, han er ikke min kæreste mere, men han er stadig min bedste ven så på en måde føles det forkert ikke at fortælle ham det men nu må vi se. En ting er i hvert fald sikkert, jeg gider ikke bruge prævention i min krop mere, hvis nogen vil kneppe mig i fremtiden, må de beskytte sig selv imod mig - i stedet for at det er mig som beskytter dem mod mig.

Her bakker containeren ind af indkørslen bagom mine forældres hus

Så bliver containeren åbnede og alle tingene er indtagte - de flereste af tingene, 95% er IT mandens. 

Et juletræ som var med til at skaffe mig penge til en bil. En lille Nissan Micrra 1,3. Den er blå og hedder Julius

Jeg så min gl. bil den anden dag, den står og samler støv i firmaet - hvis alt smutter må jeg sætte den på plader (veteran plader) og køre i den fra April af, det er trods alt bedre at ha en gammel bil end slet ikke at ha en bil.

Nu må jeg smutte, jeg er bare SÅ flad og også ret træt af at jeg ikke har fået skrevet mere på min bog end jeg har - det er som om jeg ikke kan koncentrere mig. Mit hoved er skruet forkert på. Igen.

Begravelsen Af Min Gudfar

I fredags d. 5. December 2014 blev min Gudfar begravet kl. 13.00 og det blev nøjagtig som jeg havde forudset.

Aftnen før lagde jeg en fin postkasserød neglelak (fra Chanel som jeg har fået af IT manden) og fredag morgen stod jeg op, vaskede hår og gjorde mig i stand i mit eget tempo. Jeg tog et par sorte uldstrømpebukser på, en sort langærmet strik kjole, enkel og finstrikket i mønstret med lidt perler på skulderne. 

Mit hår er efterhånden ret langt (igen) og jeg satte det op i en løs knold på toppen af hoved med et sort elastik (i tilfælde af at man kunne se det, så matchede det resten af outfittet. I Spanien købte jeg et par sko da IT manden inviteret mig på en Michelling Restaurant inden vi rejste men efter at vores container var sendt afsted, de er helt enkle og sorte med en lille lynlås på indersiden af foden. 

Da jeg havde det på, var jeg helt i sort - og så gik jeg op i skabet hos Far og Mor og tog min postkasserøde uldjakke frem. Den er SÅ fin. Jeg fandt også et par sorte kørehandsker frem med en knap på oversiden af hånden - egentlig ville jeg ha vist mine negle men så fik jeg det helt ækelt inden i ved tanken om at skulle røre ved alle de klamme ækle mennesker og så tog jeg handsker på. Jeg lignede en million. 

Jeg havde mine diamantørenringe på og sort mascara - det turde jeg godt da jeg vidste at jeg ikke ville græde mere. Jeg havde sagt farvel i kapellet. Dette her var bare et besøg for synets skyld, for at vise at jeg ikke viger - det var ikke for min Gudfars skyld men for min egen skyld, for at vise at mig kan de ikke skræmme. 

Jeg kørte ind og hentede mit kors fra blomsterbutikken kl. 10.00, det så sådan her ud og skilte sig 200% ud fra alt andet i kirken. Der var 2 runde kranse med bånd på (traditionelt) og så en masse små og store buketter der var flade på den ene side, så de kunne ligge ned. Mit kors var den eneste af den slags og den eneste i de farver og den eneste uden gran på. 

Min Gudfar er født. 30. Marts, så jeg tænkte at det var en slags vinter mod sommer farver. Samtidig var det tungt og massivt. Jeg var rigtig godt tilfreds med mit valg.

Min bårebuket.

Min mor insisteret på at tage med, så vi kørte i hendes Mercedes, det er sådan en AMG version som er hip og tunet og alt muligt så selv IT manden syntes den er sej. Jeg syntes det er en mega øse at køre i men skal man vise sig, så sidder en 100% i skabet. Som i nøjagtig i skabet. Den er så stor at den ragede udenfor parkeringspladsen hvor alle de andres pølle biler holdt! Ha!

Jeg tog en dyb indånding, satte min telefon på lydløs i jakkelommen og steg ud af bilen og tog korset fra baggagerummet. Allerede da vi parkeret så jeg at nogen vendte sig om og inden jeg var gået ind af lågen til kirken havde jeg spottet de første - og de mig.

Kirken har et lille hmmm en lille entre eller et lille våbenhus. Derinde stod, hold fast. Min Gudfar's 2 halvsøster, og deres mænd, damen der ringede til mig og hendes mand, den ene af min Gudfar's halvsøstres datter og en anden mand, dvs. 8 mennesker på 2 kvm (måske mindre) så det var næsten umuligt at komme ind i selve kirken.

Jeg gav pænt hånd til dem alle uden at fortrække én mine og uden at sige noget. Jeg bar mit kors i hænderne og havde med vilje ikke sat et kort på eller et bånd. Der er INGEN tilbage efter min Gudfar (hans 2 halvsøstre er børn af en mand hans mor giftede sig med) ergo er der ingen som skal eller kan læse en "sidste hilsen kortet" og jeg gider dæleme ikke skrive noget som dem i våbenhuset kan sidde og læse, røre ved og tale om.

De vidste godt hvad jeg havde med - og dem som ikke vidste det, det rager mig en høstblomst. JEG ved at jeg kom med en fin blomst og JEG ved at jeg købte den blomst som jeg gerne selv ville købe. JEG gjorde det for MIG. KUN for mig.

Graveren eller ja en eller anden kirkeansat dame spurgte mig "er du nærmeste familie?" Jeg kikkede på hende og sagde: Jeg er eneste familie" hvorpå hun rykkede ALLE buketter og kranse ned (!) og væk fra kisten, så mit kors lå øverst oppe - jeg slog en skraldlatter op inden i mig selv. Kirken var næsten halvfuld da jeg ankom og ALLE så hvordan ALLE de andre buketter inkl. dem fra "familien" blev rykket ned, nøjagtig som de burde. Jeg kunne mærke øjenene i nakken da jeg lagde mit kors ved kisten og satte mig ned. Jeg værdiget ikke ét eneste levende individ et blik. Jeg studerede i stedet for kalkmaleriet på vægen. Der er ingen alter, bare et gigantisk maleri. Dér kikkede jeg op.

Jeg satte mig på 3 bagerste række - grunden til at jeg ikke valgte bagerste var pga. en stolpe som stod på 2 bagerste, så det blev 3 bagerste. Min Mor og jeg kom til at sidde helt alene - kirken var fyldt men ingen ønskede at sidde ved siden af mig/os før til aller sidst hvor en dame der er halvblind og hedder Karen, kom og fik en plads inderst inde. Total komisk.

Jeg fortrak ikke én mine under gudstjenesten som iøvrigt var mega mærkelig og upersonlig. Det var tydeligt at præsten ikke kendte min Gudfar og det var tydeligt at dem som havde talt med præsten om ham, heller ikke kendte ham, for der var så meget mere at sige end det som blev sagt og det som blev sagt kunne ha matchede på de fleste gamle mænd på 86 år - ligesom en standard ansøgning hvor man bare skifter navnet ud.

Præsten sagde at han selv havde valgt sangene. Det håber jeg virkelig for de var vildt mærkelige og jeg kendte ingen af dem. Ikke sagt at jeg kan hele Den Danske Salmebog uden af, men jeg kan rigtig mange af dem - dels har jeg været spejder i 13 år (KFUK) og dels holder jeg af at synge selv om jeg sikkert synger mega dårligt, falsk og højt.

Da servicen var overstået blev han båret ud af kirken, alle gik forbi mig og kun én hilste på mig - hilste og hilste, hun kneb det ene øje sammen da hun gik forbi mig. Det var min Gudfars halvsøsters's datter der til daglig bor i København og arbejder for folketinget - det sidste jeg har hørt er at hun skal til at arbejde for EU.

Da vi kom ud til graven stod jeg bagerst, jeg kom jo også ud til sidst. Jeg trådte halvt ind på en anden grav for at stå på fliserne dér så mine hæle ikke sank i jorden. Jeg stod så langt væk at jeg næsten ikke kunne høre præsten.

Inden vi gik ud af kirken sagde præsten: Jeg skulle sige at alle er velkommen til kaffe i xxxxx - det er Kirsten som laver kaffen (who gives a fuck hvem der laver kaffen? Det er jo ikke en kunst at trykke på en kaffemaskine vel!)

Da jordpåkastelsen var forbi, begyndte folk at gå. Jeg havde sagt til min Mor at jeg ikke deltog i noget efterfølgende og at hvis nogen spurgte skulle hun bare sige Nej. Ikke andet, bare Nej. Først kom én mand som jeg ikke kender hen og sage "Det er dig med Gården ikk, dig kender jeg godt. Jeg kondoler" og så gik han. Jeg anede ikke hvem han var.

Så kom damen der ringede og fortalte mig at min Gudfar var død og sagde: ja du er også velkommen til at komme med over i xxxx og få kaffe..." Jeg kikkede på hende med et "eat shit bitch and die blik" og sagde ordret: Pænt nej tak. Hendes øjne flakkede og så sagde min Mor: Vi har andre planer.....jeg kunne ha sparket hende. Nej jeg har ingen andre planer men det rager ikke dem. Jeg vil helst at de tror at jeg ikke vil med over at drikke fucking gravkaffe fordi jeg rent faktisk IKKE GIDER over og drikke fucking gravkaffe med sådan nogle backstabbing bonderøve.

Så kom min Forpagter over, han havde forsøgt at undgå at kikke for meget på mig. Jeg er slet ikke i tvivl om at han er på min side, men han bor jo i samfundet og er forsigtig af natur, så jeg er helt ok med spillereglerne. Han gav mig hånd og sagde at han kondoleret. Jeg syntes måske jeg anede et grin/smil i hans kones mundvige - hun kan heller ikke fordrage min Gudfar. Jeg hold en stram mine som hele tiden.

Dæleme om manden til damen der ringede og sagde at min Gudfar var død så også kom over og spurgte om jeg ikke ville med til kaffe, mit svar var nøjagtig som før: Pænt nej tak - i et tonefald der ikke tålte modsigelser og min Mor holdt klogt nok mund.

Herefter gik jeg uden om både min Mor, Forpagter, Forpagter kone og manden til damen der ringede og gik hen til graven og kikkede ned. Der lå kisten, langt nede og jeg følte så absolut INGENTING inden i. Intet rørte sig. Der var intet inde i mig overhoved som sørgede. Jeg var fri. Jeg havde sagt farvel. Jeg har grædt nok over min Gudfar, både i Kapellet men også gennem de sidste 20 år af mit liv. Nu lå han dér i kisten nede i jorden, med et hoved på en krop ude uden hals og i et jakkesæt der var for stort og med en mærkelig næse og en slatten øreflip, forbinding på hånden og måske 3 liljer i hånden.

Jeg vedte mig om og gik med verdens rankeste ryg og velovervejede skridt ud til bilen, på vejen overhalede jeg nogle damer som gik så langsom at jeg troede de gik i stå. Jeg satte mig ind i bilen, tændte min mobiltelefon og dét var så det. Et kapitel blev lukket og slukket 100% Min Gudfar er død og han kan ALDRIG gøre mig noget igen, han kan ALDRIG såre mig igen - end ikke hvis han har gjort mig arveløs. Jeg er SÅ LIGEGLAD. 

Jeg vil bare ha min arv efter min Gudmor, arver jeg min Gudfar er det fint men ingen jubelsejer for mig. Jeg har fundet ud af at han har foræret sin bil væk - who the fuck does that? Så jeg tænker at han nok også har foræret sine penge væk - og måske hvis jeg er heldig har han også foræret min arv væk, er sidstnævnte ske, så starter der en krig af dimentioner. I'm telling you.

I morgen mandag har jeg et tlf. møde med en arveretsadvokat fra Århus og så tager jeg den derfra. At få min Gudmors arv kunne virkelig virkelig VIRKELIG løfte mig ud af min armod og give mig det boost der skal til for at komme videre. Åhh jeg håber at den arv bare falder på plads sådan helt simpelt og enkelt - men jeg tvivler på det, sådan som tingene har udviklet sig den sidste uges tid.

Men utrolig nok er jeg helt rolig inden i, jeg er ikke nervøs, jeg er ikke bange, jeg er ikke ked af det. Jeg har bare RO i mit indre og uanset hvad der sker, så er det okay for min Gudfar er væk - som i helt helt væk 100% og han kommer ALDRIG IGEN. Som i virkelig aldrig aldrig igen.

Ingen kan nogensinde igen bringe mig så meget ud af min Comfortzone som min Gudfar gjorde - jeg vil simpelthen ikke tillade det, plus at jeg er blevet så meget ældre.

I'm at peace. Indeni.

Efter begravelsen kørte Mor og jeg som sagt hjem. Herefter tog jeg min bil (som faktisk tilhøre min Svigermor) og kørte på McDonalds og spiste gravburger og drak grav cola light. Bare mig i en varm bil, alene med mine tanker.

Farvel i Kapellet.

I dag har været en møg dag. Punktum.

It manden kørte til København kl. 06.00 i morges for at arbejde, han kommer hjem søndag. Han spurgte om han skulle blive hjemme, men til hvad nytte? Han kan jo ikke gøre noget og jeg har desuden glædet mig rigtig meget til at være alene og få styr på mine tanker efter at vi er flyttet til Danmark.

Jeg har sovet rocker dårligt i nat, dels er der koldt her i mine forældres Gæstehuse selv om der er varme på og dels har jeg tænkt på alt muligt og umuligt - faktisk nok mest de umulige ting.

Da jeg stod op omkring kl. 08.00 gik jeg i bad og fik vasket min menstruationsmis - ja for selvfølgelig har jeg menstruation når tingene går skævt! Jeg får altid dårlig mave når jeg har menstruation og jeg er mega træt - så læg det oven i at jeg ikke har sovet og du har den perfekte opskrift på en grådlabil irritabel kvinde på 36,5 år!!

Da klokken var 08.42 ringede jeg til min advokat som er en sindssyg dygtig mand med speciale i økonomisk kriminalitet - hvilket var grunden til at jeg brugte ham i forbindelsen med gården. Jeg tror nemlig at mine tidligere lejere gemmer penge i UK.

Vi blev enig om at håndhæve min dom i 2016, så er det 4 år siden jeg fik den og så kan det gøres inkl. renter og billigere. Så var det på plads og jeg har skrevet det i min kalender.

Herefter satte jeg ham ind i at min Gudfar er død og at jeg står med et uskiftet bo - hvilket jeg så faktisk IKKE gør, da man ikke (åbenbart) kan sidde i uskiftet bo når man ikke er i familien, altså når jeg ikke er et barn af min Gudmor eller et Adoptivbarn af min Gudmor. Nu er spørgsmålet så, hvad det var jeg i sin tid skrev under på.....???

Jeg var som sagt meget ung og set i bagklogskabets lys, midt i en fuldflors depression pga. alt for meget ansvar med alt for mange regler, forvirret og alene på en gård og ensom i livet.

Jeg har sendt alt hvad jeg har på arven til Advokaten som vil finde en kollega med speciale i Arveret til mig, samtidig har jeg skrevet til Skifteretten i Viborg, hvor Silkeborg høre ind under og bedt dem finde papierne fra dengang frem.

Så nu har jeg sat gang i tingene, så er der ikke rigtig mere jeg kan gøre, lige nu that is.

Herefter kørte jeg på McDonalds, købte 2 cheese burgers, 1 chili cheesetops og en stor cola light. Mens jeg spiste kørte jeg i Svigermors lille Nissan Micra ud til Moesgaard strand, gennem skoven med 20 km i timen mens jeg tænkte på alt og ingenting. Da jeg kom derud, kørte jeg rundt om træet på parkeringspladsen og tilbage samme vej.

Herefter stoppede jeg ved min søster og gav hende 3000Euro i kontanter, som er fra en udlejning jeg har fået igennem i hendes lejlighed mens hun flytter over til sin nye kæreste i København (ham med hjertestoppet som nu er i super galop bedring) Det er hårdt at give andre mennesker så mange penge, når man ikke har nogen selv.... men sådan er det nu engang. En dag bliver det forhåbentlig min tur til at tjene store penge på udlejning og ikke bare være hende der med mega succes hjælper andre til store penge på udlejning - fuck jeg er god til mit arbejde!
 - så god at der faktisk mangler 2053€ til min søster ENDNU, før jeg har givet hende alle pengene! Bookningen er på 5053€ i alt for 2 måneder. I'm SO GOOD!

Nå men vi snakkede en times tid og guffede to flødeboller hver og en kop te. Herefter kørte jeg ud til min (og Mormor's) yndlings blomsterbinder, Hasle Blomster. Her bestilte jeg et kors som begravelsesbuket til på Fredag og købte 3 små lillasortegrålige linjer som blev bundet sammen til en lille flad buket. Jeg bestilte også julebuketter til både min Mor og min Svigermor. Så er det gjort.

Herefter kørte jeg ned i Kapellet på Silkeborg Hospital for at sige farvel til min Gudfar. Både min Mor og min Søster syntes det var en dum idé men idet at der ikke er nogen efterladte, så gør jeg det for min egen skyld. Det var noget jeg 100% gjorde for mig selv. For mig. For Deirdre-Ann. Faktisk gjorde jeg det SÅ MEGET FOR MIG SELV, at jeg kom til at sidde og tænke på i bilen, hvornår jeg sidst havde gjort noget 100% KUN for mig selv..... jeg kom aldrig frem til et svar på dét spørgsmål..... hvilket er mega skræmmende og tankevækkende.

Damen der ringede og fortalte mig om at min Gudfar var død, sagde at han blev lagt i kisten kl. 12, da jeg ankom var klokken 15.22, så var jeg sikker på ikke at løbe ind i nogen. Troede jeg.

Mens jeg sidder og venter på at der kommer en person og føre mig over i Kapellet (der er bygningsarbejde igang over alt, så jeg skulle hentes og kunne ikke selv gå derover, åbenbart) nå men mens jeg sidder dér og faktisk smågræder lidt i et stort rum, kun mig, kommer selv samme dame gående, altså hende der havde ringede til mig og fortalt at min Gudfar var død.

Hun kommer gående med hendes mand og de går liiiiiige FORBI mig uden at fortrække en mine. Sådan. Jeg er 100% ikke velkommen og dét fik jeg så lige at mærke dér. Begravelsen på Fredag skal nok blive spændene....NOT. De gik seriøst forbi mig med 4 cm til bordkanten hvor jeg sad. Havde jeg stukket mit ben ud kunne jeg ha spændt ben for dem begge, nemt.

Herefter kom en ung mand i lidt for stramme hvide hospitals bukser og førte mig over til Kapellet. Jeg gik bag ham hele vejen og kæmpede med ikke at græde, af sorg, vrede, frustration og pga. min fortid.

Da jeg kom ind i kapellet fik jeg at vide at han ville vente ovenpå, herefter åbnede han en dør ind til et lille rum, hvor min Gudfar lå i en lidt for billig udseende kiste. Allerede da han åbnede døren inden jeg gik ind, kunne jeg se at han var meget forandret.

Så snart manden var gået brød jeg fuldstændig sammen i gråd - hvilket kom 100% bag på mig selv. Jeg tror jeg sad på en stol derinde og hulkede i måske 10-15 minutter højlydt mens jeg både savlede og havde snot der løb ud af næsen. Jeg var helt væk og hver gang jeg kikkede op i kisten, græd jeg endnu mere.

Da jeg endelig fik nogenlunde styr på mit hulkeri, rejste jeg mig op og stillede mig over kisten. Den stod på et lille rullebord og gik mig ca. til often. "Foret" i kisten skulle se vatteret ud, men det var bare billigt stof som var sat på med udvendige hæfteklammer. Ikke engang indvendige men udvendige hæfteklammer. Dét syntes måske selv jeg var lidt for billigt men jeg havde jo ingenting at skulle ha sagt...

Min Gudfar havde forbinding på sin højre hånd. Jeg går ud fra at han har haft et drop i hånden men det undre mig at de ikke havde taget det af. Hans hænder var foldet på brystet og han var iført sit fineste jakkesæt, som så ud til at være 3 numre for stort. Han havde slet ingen hals og det lignede at hoved var sat direkte på kroppen. Han havde også ca. 3-4 dage gamle skægstubbe og et lille sår på overlæben lige under højre næsebor, måske fra en barbering der gik galt.

Det som jeg lagde mest mærke til var, udover hans gullige hud, at hans næse så meget spids ud, den lignede ham den ondes fra tegnefilmen "Grusomme Mig" - næseborene vendte opaf og den var meget mindre fyldig end den plejede. Hans venstre øreflip så ud til at mangle, men da jeg kikkede nærmere efter, så det mere ud til at den var "faldet sammen" altså at blodet var forsvundet og det stykke hvor man normalt har ørenringen i, var trukket sammen  og nu sad oppe ved selve øret. Det så lidt mærkeligt ud.

Jeg aet ham på kinderne og hans venstre øje så ud som om han lå og smugsov, det gjorde han naturligvis ikke men det så sådan ud for det var ikke 100% lukket. Jeg pakkede mine blomster ud og løftede hans hænder lidt, de var tung, iskolde og stenhårde men det lykkes mig at få blomsterne lagt ind i hænderne på ham, så de så fine ud. Jeg håber at de lader ham beholde dem med i kisten.

Der var 3 stk. En for mig, en for min Gudmor (som er død) og en for min Gudfar - det var os tre, treenigheden - dengang altid stadig var godt og før alting blev noget skrammel. Det fortalte jeg ham.

Jeg græd igen da jeg sagde til ham at jeg var ked af at det var endt på denne her måde, at jeg var ked af at vi ikke nåede at spise en sidste omgang McDonalds og få snakket ud. Jeg sagde også at jeg syntes det var hans skyld, at han havde været for hård og for forkert overfor mig. At han var den voksne og at han burde ha vidst bedre. Jeg sagde også at jeg godt vidste at jeg havde skuffet ham, men at jeg virkelig og faktisk havde prøvet mit bedste at gøre ham tilpas, glad og ikke mindst stolt af mig, men at det desværre aldrig var lykkes, fordi han var så hård. Her stortudet jeg igen med lyd på og jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad ham den unge fyr i de stramme hvide hospitals bukser må ha tænkt?

En ung kvinde der stor hulker over en mand hun end ikke dele erfternavn med.....???!!!???!!!

Jeg føler at jeg fik sagt det jeg havde behov for og jeg følte en dejlig varm fornemmelse i maven, en fornemmelse af at vi fandt inner ro og tilgivelse i hinanden lige dér. Hans smugøje kikkede lidt på mig og jeg aede ham på kinden og sagde farvel og på gensyn på den anden side. Så tog jeg et billede af en sang der var indrammet på væggen, vendte mig om en sidste gang og kikkede på den, nu lille mand, der lå i kisten og tænkte på at det var mærkeligt at dét dér var manden jeg engang havde været rædselsslagende bange for og nu lå han dér, stiv, død, gullig og indsunket.

Herefter gik jeg ud i frosten. Det var næsten fuldmåne og jeg tog et par billeder af Kapellet udenfor og på vej tilbage til hovedindgangen så jeg at der var et hold operations læger igang inde bag et vindue - jeg heppede på patienten og håber at han eller hun klare sig 100%.

Herefter gik jeg ud i bilen, ringede og fortalte min Mor og It manden hvordan det var gået - selv om jeg egentlig ikke gad, men hvis jeg ikke ringede ville de bare ringe senere og jeg ville bare være alene.

På vej hjem kørte jeg forbi Brugsen og hentede en pakke til mig (hår snask fra min Shampoo Pusher ven fra da jeg gik på HHx) og så købte jeg sørge knas og cola og nu sidder jeg her i sofaen og skriver.

Mens jeg sad her, ringed min telefon, det var en bedemand der ville høre hvortil han skulle stile regningen for begravelsen..... øhhhh what?!!! Jeg står jo som gravstedsindehaver af gravstedet og derfor skal jeg også betale - men dét skal jeg så IKKE kan jeg fortælle dig!

Dels fordi jeg ikke må deltage og dels fordi jeg ikke er blevet spurgt og har haft medindflydelse. Dernæst så kan jeg efter lidt googlelign se, at jeg faktisk burde ha skrevet under på at en person må begraves på et gravsted ejet af mig - det er jeg ikke blevet. Så hvis jeg ville, så kan jeg i teorien - ifølge hvad der står på google - afvise at få min Gudfar begravet på mit Gravsted for ingen har spurgt mig og jeg har ikke skrevet under på noget.

I morgen må jeg vist ha fat i Århus Stift og høre hvad der nøjagtig står om Gravsted D 7-9 i XXXX Sogn!! Mens jeg søgte rundt på google, fandt jeg frem til at man kan få begravelses hjælp. Alle kan som minimum få 1050 kr, hvis personen er født før 1957. Uanset om jeg skal betale eller ej, så syntes jeg da at det ville være smart at få det tilskud man kan få - man behøver jo ikke være uvenner med sine egne penge.

I mandags, den dag min Gudfar døde, var jeg helt tilfældigvis i Silkeborg med min veninde. Vi spiste på Cafe Humlechock (mega fucking elendig service og mega fucking langsom betjening fra 3 fyre som så mere eller mindre blanke ud i hoved) Nå men lang historie kort. Vi betaler kl. 14.00 for vores mad.

Vi ankommer kl. ca. 12.00, kl. ca. 12.20 går jeg på Toilet og skvatter, som i virkelig skvatter midt på et trægulv uden at der ligger noget på gulvet. Overhoved. Jeg falder fuldstændig så lang (kort) som jeg er og er helt nede at ligge. Jeg slog mig 7-9-13 ikke men jeg fik et chock. Min hæl på min højre sko ryger op mellem mine ben og laver hul i mine uldstrømpebukser og laver et MEGA ØMT blåt mærke i min hud - det gjorde dog ikke ondt da det skete, det gjorde først ondt her til morgen.

Min Gudfar døde kl. 12.20 og da der vitterlig ingenting var på gulvet, tænker jeg om det var karma boomerangen som ramte mig lige dér?

Om det var min Gudfar der taklede mig? Det gjorde ikke ondt, men det satte et mærke. Ligesom tiden med ham og med gården ikke gør ondt mere (sådan da) men mere bare har sat et mærke?

Tankevækkende....

Sådan ser mit lår ud i dag...AV. 

Hilsen til Dagens Timer - dette var sangen som hang på vægen i Kapellet. Min Gudfar ligger bag ved mig og er ikke mere farlig. 

Kapellet set ude fra

Når jeg drejede mig en omgang, så jeg kapellet, når jeg drejet en halv omgang så jeg juletræet - mega kontraster syntes jeg. Jul = Glæde. Kapellet = Død men på den anden side, så fejre vi jo Jul fordi en anden person døde engang så måske det hænger meget godt sammen. 

Det ses måske ikke rigtig på dette billede, men i vinduet hvor der var lys, stod der 3 operations klædte personer og kikkede ned mens skarpe lamper lyste. Det var tydeligt at en operation var igang - jeg krydser fingre!!

Vejen til Kapellet ( i baggrunden) men det jeg lagde mest mærke til, var at Silkeborg Hospitals fundament ser hundrede af år ud...og dét er en stor kontrast til det moderne og grimme kapel.

Da jeg kørte fra Hospitalet kørte jeg op og vente bilen på vejen hvor min Gudfar bor eller boede. Hans bil var væk og det undrede mig. Hvem mon har taget den? Jeg kunne sindssygt godt bruge en bil nu da jeg bor i Danmark og samtidig bor på landet...... jeg har lånt Svigermors bil men det er en stakket frist, for når det begynder at sne skal hun bruge den igen, så kan hun ikke cykle mere.

Jeg sælger Juletræer hver weekend frem til Jul og håber at jeg kan tjene ca. 10.000 kr (forhåbentlig mere) og dermed få råd til en lille brugt bil......men det ville da ha været lækkert hvis jeg kunne ha taget min Gudfars bil men den er pist væk. Mærkeligt ikke.....

Min Gudfar Er Død.

I går, mandag d. 1. December 2014 døde min Gudfar. Han blev 86 år gammel. I dag, tirsdag d. 2. December 2014 kl. 18.24 blev jeg ringet op og fik at vide at han var død - og at han ikke havde ønskede at se mig, eller at der blev ringede til mig.

Men nu da han var død, syntes "de" at jeg skulle ha det at vide. Og det fik jeg. Da jeg bla. spurgte om de havde fundet hans dåbsattest, det sengetøj han gerne ville begraves i og andre ting, fik jeg at vide at dét skulle jeg ikke bekymre mig om. Da jeg sagde "nu har jeg måske ikke noget at skulle ha sagt, men...." så blev der sagt "Nej, dét har du ikke...."

Jeg har ultra dårlig samvittighed over at jeg ikke besøgte ham mere her de sidste par år men jeg har jo boet i Spanien og han gjorde klart at han ikke kunne lide min rødhåret kæreste.

Jeg fik aldrig fortalt ham at jeg havde solgt gården, men ud fra at han ikke ønskede at se mig, er jeg overbevist om at han godt vidste det.

Jeg har endda 2 iphones fordi jeg altid ville ha mit Danske nummer i telefonen i tilfælde af at han ringede, men han har aldrig haft ringet.

Det er mærkeligt, for jeg tænker på at han er død og samtidig så tænker jeg på at han sidder i uskiftet bo og at andre har nøgle til huset. Damen der ringede sagde at de tog ud i huset i morgen og at det ikke kommer mig ved. Jeg syntes jeg fortjener at få min arv, som jeg har papir på men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.

Alle (næsten) de advokater jeg nogensinde har kendt har været indkompetente på et niveau som er latterligt, men i morgen ringer jeg til den eneste advokat jeg har kendt som kunne finde ud af noget, han ordenede det sidste med gården og damen og kattene, jeg skal håndhæve min dom en gang om året har jeg fået at vide så jeg skulle alligevel ringe til ham.

Måske han kan hjælpe mig.

Overvældet af livet

Jeg tænker tit at jeg ikke kan opleve mere som kan ryste min grundvold, men det kan jeg åbenbart.
 - heldigvis har tingene ikke rystet mig inden i, i min sjæl, men det har fået mig til at tænke rigtig rigtig meget.

Jeg er nu i DK hos mine forældre, IT manden kørte sin bil fra Spanien til Danmark. En dag i sidste uge eller hmmm ja jeg kan slet ikke huske hvornår det var, men måske mandag eller sådan noget? Altså i mandags, der var vi i Brugsen sammen her i den lille bitte by hvor mine forældre bor. På vej ud af Brugsen, helt bogstavelig talt på måtten i indgangspartiet kom en meget ulækker udseende mand gående.

Det regnede udenfor, du ved Dansk gråvejr når det er bedst. Manden havde blå jeans på der var for lange og smøjet op forneden, de var slidte og med huller i og alt for store til ham. Han var ikke så høj, måske lidt højre end mig og jeg er kun 159 cm høj. Han havde en grim gammel ulækker sort termojakke på og trængte gevaldigt til at blive klippet, faktisk lignede han en ulækker beskidt hjemløs med dårlig hud og klamme tænder og ja i det hele taget en meget slidt og klam person.

Det var bare et split sekundt, men jeg genkendte ham med det samme. Det var sømanden!

Sidst jeg så ham for mange mange år siden brækket jeg mig i en skraldespand, det gjorde jeg heldigvis ikke i dag for IT manden gik lige foran mig og jeg har aldrig fortalt ham om sømanden. Det er nemmere at al være. Ikke fordi jeg ikke tror han vil forstå, men mere fordi der er så meget skrammel i mit liv at jeg ikke orker at fortælle om et hele tiden. Jeg vil bare ha ro.

Da vi kom ud i bilen blev jeg alligevel panikken fordi jeg lagde mærke tl at sømanden vendte sig om og kikkede efter mig, han genkendte mig 100% og det væreste var at han havde en lille hund med, som om han var ude at gå tur, så min konklusion er at han bor lige i nærheden i gåafstand i det mindste. Hvor kvalm er det lige at tænke på??

Jeg var lige ved at begynde at græde, fordi It manden og jeg jo overvejer at flytte til DK og bo hos mine forældre i deres Gæstehus til at starte med indtil vi finder noget andet. Og nu bor den klammeste mandsperson i verden, stærkt forfulgt af min Gudfar i samme by som mine forældre....... jeg orker det ikke!!!! Jeg sagde bare til IT manden at han engang havde pillet ved mig og så ikke mere. Jeg orkede ikke fortælle om mere og begynde at græde og så hjem til mine forældre så min Mor kan se at jeg har grædt - hun ville nok bare tænke at der var problemer med IT manden og jeg og dét er det sidste jeg har brug for lige nu...

Heldigvis spurgte It manden ikke om mere og jeg har siden forsøgt ikke at tænke så meget på det, hvilket var nemt nok, da der skete noget som var endnu værre natten til tirsdag (det er onsdag i dag)

It manden kørte til København for at arbejde Mandag aften, han skulle være til møde i København kl. 08.00 tirsdag så det var nemmere at han kørte mandag aften.

Jeg gik sent i seng og sov tungt da min telefon ringede omkring kl. 04.44, det var min lillesøster der grædende fortalt mig at hendes semi-kæreste havde fået hjertestop mens de lå og sov og at hun havde givet ham hjertemassage indtil ambulancen kom. De havde kæmpet med at få ham stabiliseret og bagefter transporteret ned af trapperne i en typisk lille bitte arbejderejendom i Århus - hvilket er svært når han er ca. 2 meter høj, men ned kom han.

Han blev efter knap en time uden ilt til hjernen (udover det som var i blodet i forvejen) lagt i raspirator på Skejby Sygehus og nedkølet til 33,3 grader.

Jeg mødtes med min søster derude og kan du tænke dig, hvor mange som har dated lidt frem og tilbage og knaldet lidt her og der kender 1. koden til hinandens iphone hvor alle information på familien ligger? 2. Kender navn og adresse og telefonnummer på familien?

Well ingen går jeg ud fra og det var ingen undtagelse for min søster - og så kan jeg så oplyse at der er E internet på Skejby! Så jeg fik vækket It manden som måtte søge på efternavnet, på venner og bekendte - til sidst kom min søster frem til at alle førstefødte drenge i familien hedder ét bestemt navn til fornavn og så et andet navn bagefter. Det gjorde at vi fandt hans Far og Mor eller IT manden gjorde og efter at ha forsøgt mig på 2 forskellige mobiltelefoner, gik jeg i krig med at lade den gode gamle fastnets telefon ringe og ringe og ringe. Efter 3 omgang ringen ud kom en træt mand i røret og jeg spurgte om han var far til XXX?

Det bekræftede han og jeg bad ham herefter om at komme til Skejby sygehus i en gevaldig far da hans søn havde fået hjertestop og lå på operationsbordet for at få en pacemaker.

De var jo mildt sagt chokeret og min søster var helt ude af den, fordi hun frygtede at hun ikke havde ydet førstehjælp hurtig nok.

I skrivande stund er de ved at hæve hans temperatur og tage ham af muskelafslappende medicin, smertestillende og sovemedicin - om et par timer skulle ha være vækket og det er herefter at de næste 24 timer er yderst kritisk. Min søster ville ikke ha mig med derud så hun tog alene afsted, jeg krydser hjerte for at det går godt for ham - både for hans egen skyld men også fordi jeg frygter så forfærdeligt hvad der vil ske med min søsters indre hvis han dør eller måske endda værre bliver hjerneskadet....

De var jo ikke 100% kærester, idet min søster har boet det sidste år i Paris og læst sin MBA. Det var første gang siden hun kom hjem at de mødtes og skulle hygge sammen, så pludselig at være "kæresten" til en fyr der måske bliver hjerneskadet forpligter måske på en anden måde end hvis hun bare havde været "bolleveninden" til en fyr der måske bliver hjerneskadet.

Jeg var lige ved at fyre mine forældres forsikringsselskab da jeg ringede for at få en krisepsykolog til min søster - hvilket vi har forsikring til. Jeg sad med police nummer, min søsters cpr og alting, jeg forklarede hvad der var sket og at vi skulle ha en psykolog (i går) inden for 24 timer som min søster kunne tale med en person der var udeforstående og som kunne hjælpe - men gæt hvad, forsikringsselskabet ville ikke bare sætte sagen igang FØR de havde hørt hele historien fra min søster.... WTF???

Skulle min søster, der lige har genoplivet et menneske i sin lejlighed sidde og vride sit hjerte ud til en skoleelev der arbejder i kundeservice afdelingen hos Alm. Brand i sin fritid?

Jeg fandt via min søsters veninde som er psykolog med speciale i sorg, frem til en meget kompetent krisepsykolog som er den førende indenfor sit felt i Danmark og så hyret vi ham privat. Min søster har allerede talt med ham en gang og har en aftale med ham hver dag resten af ugen inkl. nogle dage i næste uge.

Herefter ringede forsikringsselskabet til mig for at høre hvorfor de ikke havde hørt fra min søster..... øhhh fordi det er mega latterligt at en person i dyb dyb krise skal genfortælle noget til DIG som hun har bedt om psykolog hjælp til at TALE OM!

Heldigvis har mine forældre penge nok tl at betale for sådan noget selv - bagefter var de så dumme, forsikringsselskabet altså, at sende mig en "hvordan vil du vurdere vores kundeservice" - er du sindssyg de fik smæk! Fuckers!

Skrevet d. 29. Oktober 2014.

I skrivande stund sidder jeg i Spanien, i vores stue som nu er uden sofaer. Dem solgte jeg den anden dag til en Spanioler der hejste den største af sofaerne ud af vinduet og de to andre ind i elevatoren. It manden købte dem for 500€ for 5 år siden og jeg solgte dem til 500€ igen :) Der skal være fordele ved at passe godt på sine ting!

Tom stue... 

Jeg har tit tørret dem af i fed sæbevand og generelt passer jeg (og vi) rigtig godt på vores ting men altså, nul sofaer og vi skal ikke lige ha en ny, i hvert fald ikke her.

Sagen er den at IT manden ikke vil blive i Spanien mere, jeg vil egentlig gerne, jeg har jo både bil og indtægter her, jeg kan se at jeg kan give den en skalle med sproget (hvilket jeg burde ha gjort før, tror jeg er lige ved at knækken "sprogkoden") Jeg kan gøre så meget mere men det er som om vi har været på stand-by så længe pga. vores forhold og pga. at IT manden ikke gider landet mere, sådan en salgs venteposition... :(

Men altså, nu er beslutningen truffen og vi rejser hjem til december. Der kommer en container og henter vores ting mandag d. 17. November. Herefter flytter vi op i min lejlighed som jeg normalt udlejer og så enten flyver vi hjem eller køre hjem afhængig af hvad vi beslutter os for. It manden vil gerne ha en bil med hjem - jeg er lidt ligeglad da jeg alligevel ikke kan køre den, da jeg jo er dansker og han er udenlandsdansker. Men en bil er da altid skønt at ha :)

Min ene veninde er netop blevet PhD i Sunhedsvidenskab og min anden veninde har fået sin Kandidatgrad i Skrivekunst - begge mens de var på barsel. Hvad har jeg udrettet? Nada. Og jeg kan end ikke nå at komme hjem til deres fester... der er også ulemper ved at bo i udlandet.

Vi har i går markeret stuegulvet op med malertape, så vi har en bedre ide om hvor stor en 20 fods container er og hvad der kan være i den på en gang.

Jeg burde egentlig skrive på min bog, det er så dumt. Jeg kan se hvor meget godt det vil gøre for min selvtillid hvis jeg fik den skrevet, jeg kan se at det måske ville pynte på mit cv og jeg kan se at jeg måske vil tjene penge på den - eller måske ikke, da det faktisk er ret dyrt at udgive en bog selv men who knows, måske. Håber må jeg gerne ha.

Men jeg kan simpelthen ikke nosse mig selv sammen til at skrive, det er som om alt muligt andet - ligesom at skrive blog er så meget mere vigtigt. Jeg har de sygeste overspringshandlinger og selv når jeg prøver at coache mig selv med spørgsmål, så kan jeg ikke finde frem til hvad det er som gør at jeg ikke bare SKRIVER! Skriv for helvede Deirdre-Ann, skriv skriv! - But I don't.
Why??

Jeg har elleres allerede fået en god pris på korrekturlæsning, jeg har billederne, jeg har fået en pris på et forside billede og jeg kan se det HELE for mig, men jeg gør ikke noget ved det.... jeg må være komplet blank oven i. Feks. sidder jeg nu og lytter til min gl. playliste på youtube inkl. Spanske reklamer (yes I know I know) og drikker halvlunken cola zero som en gæst havde efterladt i lejligheden (altså i uåbnede tilstand, den er halvlunken fordi jeg har brugt 2 dage på at drikke den, snart 3)

Nå men hvad er der mere at fortælle i mit liv?

Jow, min søsters kæreste er blevet vækket fra sit koma, han har fået indopereret en pace maker som han skal gå med resten af livet, da de ikke kan finde ud af hvad der har været årsag til at han fik hjertestop. Han er også blevet udskrevet og er nu hjemme hos min søster.

Scaninger viser at hans hjerne IKKE har taget skade og at han skulle komme sig 100% om end at alle patienter der har hjertestop ofte vender tilbage til livet med en anden opfattelse af hvad det skal indeholde og det kan godt være svært for dem som er en del af deres liv før de fik hjertestop. Så lige nu skal min søster og hendes nye kæreste finde hinanden igen.

Da de skulle ha en tube ned i halsen på ham, gik det så stærkt at de har ridset hans stemmebånd og han kan derfor pt. kun hviske men det skulle også gerne blive bedre med tiden, men han vil måske for altid ha en dybere stemme end før - hvilket jeg mener er en billig billig pris at betale for at slippe for en hjerneskade!

Min søster taler stadig med en psykolog, hvilket jeg er rigtig glad for :) Måske hun slet ikke har brug for det, men en ting er sikkert, det er bedre at få talt om tingene og så læg det væk, end at lægge det væk uden at tale om det.

Nå men hmmm bum bum what else? Her er et par billeder fra da jeg var i DK og Østrig.

Jeg har fundet nogle af mine gamle porcelænsting frem og lagt dem til salg. Håber jeg kan få solgt en masse, så jeg kan få flere penge i kassen - åhh hvor jeg drømmer om en dag ikke at ha mere gæld. Det er faktisk så mega uretfærdigt at jeg har så meget gæld fordi et andet menneske har fucked up i deres liv :(

Da jeg var hjemme, strøg jeg en af It mandens skjort og opdaget at min Mor har fået et super super SUPPPPPPER COOOOOOL strygejern! Er du gal hvor er det cool, det stryger som en DRØM! Me like!

Da vi kom hjem fra Østrig købte It manden den første buket blomster til mig - den var virkelig fin men hold kun i knap en uge og vandet lugtede helt vildt fælt selv om jeg skiftede de hver dag. Jeg ved min coach ville sparke mig, men jeg ville ønske at han havde været mere opmærksom fordelt ud på hele vores forhold. Til Januar 2015 har vi været kærester i 3 år og i hele 2014 har han ikke sagt at han elsker mig og på 3 år jeg har kun fået blomster denne ene gang - jeg vil ikke lyde utaknemmelig for jeg er også glad for det jeg får, men.....
- som sagt ville min coach losse mig for at skrive og sige det her, fordi jeg burde værdsætte at han prøver. Men nogle gange tænker jeg på om man kan prøve forsent?

Om fredagen må jeg spise M&M's, en dag kunne jeg så ikke spise dem færdig, så jeg satte dem ned på gulvet og næste dag var de fyldt med myre!!! It manden mente jeg kunne skylle dem af så det prøvede jeg - note til mig selv, du kan ikke skylle myre af chokolade :(

Inden sofaerne røg, så min udsigt sådan her ud - der bor en Dansker i nabolejligheden og af en eller anden grund går han altid rundt nøgen på sin terrasse og står af en eller anden mærkelig grund altid og glor ned i vores lejlighed selv om vandet er den stik modsatte vej...... 

Ja da, lad mig være nøgen på terrassen.....

Min ven skal da også ud og være nøgen på terrassen!

I min udlejningslejlighed har jeg tilføjet lidt wallstickers ned langs en ellers lidt kedelig gang :)

It manden kørte sin sportsvogn til Danmark og jeg fløj. Da jeg landede i Billund lufthavn regnede det og alle stormede i "sikkerhed" Jeg stillede mig udenfor i regnen og mærkede den mod min hud og forsøgte at tage et billede af hvor smukt regnen så ud når den regnede ind i lysstrålen fra gadelamperne. Det så så fint ud....og alle duftene..... jeg tror ikke folk ved hvor mange dufte der er i Danmark før man har prøvet at bo i et knasttørt område!

Da vi var i Østrig besøgte It manden og jeg en restaurant i Wien, dette var forsiden af deres menukort..... det ligner en Rokkoko dame der sutter pik! Sorry to say og det er jo ellers en fin restaurant, men det er faktisk en asparges hun spiser, hvilket er vildt mærkeligt da det var en sushi restaurant...... jeg skulle fandeme ikke ha sådan et billede på forsiden af mit menukort med mindre man kunne bestille enten asparges eller et blowjob af en rokokkoklædt dame!

I Østrig så jeg dette her natur pynt som jeg syntes var virkelig fin. Jeg elsker ting der er naturlige :)

I det mærkelige bjergland kan du da også lige trække et cover til din iphone i en automat om natten, for det sker jo tit at du ikke kan vente med at få et nyt cover til butikken åbner igen..... ikk???

Min ældste lillebror med min anden ældste nevø på skulderne på vej op af bakken fra en dal hvor vi var hikede ned.

Vi var også til Duedag i Ejstrupholm igen - skønt med lidt loppefund :) Købte bla en mega fint kukur som jeg vil male solskinsgult - det fortalte jeg ikke ham urelskeren der solgte det, så tror jeg ikke han havde solgt det til mig!!

Ejstrupholm bypark - jow jow de har skam en bypark. En forunderlig by med masser af potentiale

og en lille dam.... med et hus der genspejler sig i vandet

 Tror hellere jeg må få spist min tomatsuppe (fra Heintz) med spagettie i og så se at få slukket for youtube og komme igang med at skrive. Jeg vil så gerne udgive denne her bog, kender mange som har skrevet en bog, faktisk kender jeg 23 som har gjort det men kun 4 ud af de 23 har selv skrevet den, resten har bare talt med en Ghost writer som så har skrevet bogen for dem.... det er ikke at være forfatter sådan rigtig hvis du spørger mig. Det er bare blær og useriøst skribleri. 

1. Oktober

I dag er det 1. Oktober 2014. Mange måneder er gået siden jeg flyttede til Spanien for at bo med min første kæreste i knap 13 år.

Om 1 måned og 30 dage skal vi være ude af vores lejlighed hvor vi har boet de sidste to år her i Spanien. Vores udlejer er en Spansk korrupt idiotisk snydepels så jeg har ingen problemer med at flytte herfra. Jo før desto bedre. Han er en mega mega nar!

Men, vi har ingen ide om hvor vi skal flytte hen!

It manden vil ikke blive i Spanien mere, han siger at landet ineffektivitet suger alt energi og gejst ud af ham. Han gider ikke mere og jeg har ingen intentioner om at presse et andet menneske til at gøre noget de ikke ønsker eller at bo et sted hvor de ikke lyster. Uanset hvem det måtte være.

Først talte It manden om at flytte til Dublin i Ireland da det er Europa's Hovedkvarter for IT. Alle de store virksomheder ligger der. Appel, Google, Facebook, Airbnb, Wundercar etc.
Han tager derover til en stor IT messe i starten af November i en uges tid. Jeg gad egentlig godt med eller at komme og besøge ham men jeg orker ikke at rejse mere. Jeg vil bare ha RO og være ALENE.

Nu ligger snakken så mest på at flytte hjem til Århus. Ikke fordi jeg gerne vil, men fordi IT manden arbejder for et firma som ligger i Århus og fordi han og jeg måske kan få en aftale i hus med en af mine gl. radio kollegaer om at hjælpe dem med deres firma. De er super dygtige til det de laver men alt andet udenom kan de slet ikke finde ud af. Det hele skrider for dem men på sigt kan det blive super godt.

Jeg ville et eller andet sted dø for at få sådan et job, at få en fast løn hver måned ville være guld. Det ville simpelthen være SÅ FANTASTISK og en kæmpe mega gigant sten vil falde fra mit bryst. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har haft ro på min økonomiske front - det er SÅ LÆNGE SIDEN at jeg slet ikke tænker på det mere, for jeg ved ikke hvordan det føles. Alle mine drømme er pakket væk.

Men, jeg ved ikke om jeg har lyst til at komme hjem til Århus, hjem til Danmark. Inden jeg tog afsted var jeg godt nok arbejdsløs og kæmpede som freelancer men jeg havde i det mindste en lejlighed, jeg ejede mine egne møbler og jeg ejede min egen bil. Jeg kæmpede HÅRDT for at betale mine regninger men det skete altid og jeg har aldrig nogensinde ever været registreret som en dårlig betaler. ALDRIG.

Nu, nu har jeg ingenting. Jeg har ingen lejlighed i Danmark, jeg har intet hjem i Danmark. Jeg har næsten ingen møbler og jeg har ingen penge til at købe nye møbler for. Jeg har ingen bil og jeg kan ikke se at jeg nogensinde får råd til at få en bil igen. Jeg er fladere end flad og vil helst bare finde mig en ultra billig lejlighed hernede i Spanien og gemme mig væk indtil jeg en dag har fået penge nok til at kan komme hjem og ligne bare et nogenlunde ordentligt menneske.

Oven i alt det jeg lige har skrevet, så er der hele udfordringen med It mandens og mit forhold. Jeg tror jeg elsker ham, men det er ikke kærlighed. Jeg har læst et sted at man godt kan elske et menneske uden at det er kærlighed og da jeg læste det gav det så super god mening for mig - jeg har nemlig følelser for ham, men det er ikke de rigtige følelser. Jeg er ikke the one for ham. Men hvordan siger man det til en fyr man bor sammen med?

Hvor skal jeg gå hen når jeg har sagt det? Ind i gæsteværelset? Skal jeg pakke mine ting og tage hvorhen? Skal han gå? I don't know - ingen har nogensinde fortalt mig om hvordan det er at slå op.

Jeg orker ikke at komme hjem til Århus og Danmark som en 1. Fiasko rent arbejdsmæssigt. 2. Fiasko rent økonomisk 3. Fiasko på kærlighedsområdet.  4. Fiasko på boligområdet.

Intet fungere for mig og jeg har  bare lyst til at rydde op og starte forfra, alene. Som jeg altid har gjort. Som jeg ved hvordan jeg skal gøre. Jeg vil gerne være alene. Vi er fucking ALTID SAMMEN - jeg ved det er et luksus problem, for mange af mine veninder har det lige omvendt, manden er altid væk og det er naturligvis heller ikke sjovt men jeg orker simpelthen ikke at være omkring andre mennesker så meget hele tiden.

Jeg GIDER IKKE MERE!

Men jeg ved ikke hvordan jeg skal komme ud af det her rod jeg har fået mig selv ind i plus at jeg bor i et andet land.

Og i går eller i mandags gav it manden mig blomster for første gang nogensinde - det er en mega stor buket og de er virkelig fine men .... min coach ville sparke mig for at skrive det, for hun siger at jeg skal værdsætte når han forsøger - men ifølge mit indre så er det bare forsent. Don't get me wrong, blomsterne er fine, de er smukke, store og ja fine - men de rør ingenting inde i mig og de betyder ingeting for mig. Så enten er jeg kold, kynisk og afstumpet eller også kommer de blomster ca. 2 år forsent.

I går aftes lå vi og talte sammen og jeg faldt i søvn grædene.

I lørdags blev min nye nevø døbt. Han fik et bibelsk navn ligesom sin bror. Min storebror Norman i Østrig er gift med en Østriger som er religiøs og alle har bibel navne, don't get me wrong jeg elsker HR. Gud men jeg er ikke så fanatisk at mine børn skal opkaldes efter diciple og at jeg skal tænde lys i kirken (som iøvrigt er den Katolske Kirke hvor børn i hundrede af år er blevet voldtaget og misbrugt i Guds navn.... !!) Jeg bryder mig ikke om det og hader at komme i kirke dernede.

Men det var hyggeligt. En aften sad vi alle på værelset (17 mennesker) og fik pizza og rødvin og øl. Det var bare SÅ HYGGELIGT - hvis ikke jeg lige havde så ondt i min mave. Jeg ved ikke hvad der er galt med den, men de sidste par måneder har den drillet mig så forfærdeligt.

Jeg kan ikke la være med at tænke på at det minder mig om da jeg boede på Gården, min mave var altid dårlig. I dag tror jeg det var pga. stress. Måske jeg stresser nu?

Ville ha uploaded nogle billeder men det virker som om vores internet køre på pedalkraft :(

Skriver igen en anden dag.