I morgen forlader jeg og ham den søde Kapsabet i Nandi County i Kenya. Vi skal først på en uges rundtur i Kenya, bla. skal vi ned til Nakuru og en nationalpark hvor vi skal hike og på teltovernatning - vi gider ikke det der turist noget med at blive stuvet ind i en bil med 10 amerikanere med store kameraer og betale 4000 dollars for at se en elefant på 600 meters afstand!
Så en telttur og en to personers guided tur i en lille national park er mere os :)
I går holdt vi afskedsmiddag for fødselsafdelingen hvor jeg har arbejdet, det var så hyggeligt - specielt taget i betragtning at jeg de sidste to dag nærmest ikke har sovet fordi jeg har frygtet at der ville dukke 100 mennesker op til en reservation på 30 personer!
Alle hernede skider åbenbart højt og flot på at der er private indbydelser med navn på, for de siger: I'm coming with my friends - eller I've invited all Ward 2 and Ward 8 (= 60 personer jeg ikke aner hvem er!) og så dan har det været hele ugen!
Total kujon agtigt blev jeg hjemme fra arbejde de sidste to dag, kunne ligesom ikke magte at tage flere kenyaner konfrontationer!
Jeg er også gået i gang med Kemi C på fjernundervisning så jeg kan søge ind på jordemoderstudiet til marts - det er RØV SYGT OG MEGA KEDELIGT men et must så jeg klør på.
Samtidig har jeg også fået et ret godt (tror jeg) job tilbud i Marbella i Spanien, så nu er jeg lidt i syv sind mht. hvad jeg skal gøre....
it manden har lavet mad så jeg vil smutte - skal nok snart blive bedre til at skrive :)
lørdag den 26. januar 2013
tirsdag den 15. januar 2013
Afskedsmiddagen
I dag delte jeg semi-personlige invitationer ud på arbejde. Normalt hernede i Kenya hænger man ét A-4 ark op med at man holder fest og så kommer folk hvis de kan eller vil - og som regel skal man betale for at komme med.
Sådan noget går jeg slet ikke ind for og det har jeg aldrig gjort, uanset hvor få penge jeg har haft. Holder man fest så holder man fest, det der med at folk selv skal ha deres egne ting med er dybt latterligt - i min verden, men sådan er vi jo så forskellige.
Så jeg lavede nogle indbydelser på computeren som it manden fik printet ud på en cyyyyber cafe (uhhh!) med store gamle stationære computere og en prik-printer, altså en som sætter små prikker når den printer og når den er næsten løbet tør for blæk kan man tælle prikkerne.
Anyway, på hver indbydelse skrev jeg så navn med kuglepen, foldet dem og satte et dansk flag på der hvor papiret blev lukket. Ergo, semi personligt.
Anledningen er at vi eller jeg stopper på hospitalet d. 25. januar. Så holder vi en fest på det fineste hotel i byen som nok nærmere er et motel men for folk hernede er det über fint og mange vil aldrig ha råd til at spise der, feks. koster en ret ca. 500 schillings hvilket er ca. 32 dkr men når man kun tjener 2000 schillings pr. måned så er det jo mange mange penge og oven i det kommer så drikkevare. Vi bare valgt 4 retter som folk kan vælge imellem da jeg ikke ønsker at der skal være et menukort med priser på.
Folk kan få bøf, pasta, burger eller kyllingeret og så alt lige fra te, vand, øl, rød og hvidvin, sodavand osv.
Efter festen skal vi rejse i ca. en uges tid og så skal jeg til en naboby og arbejde i en uges tid hos en hvid jordemoder som kommer fra Holland, hun har bla. været med til at stoppe volden mod patienter på det hospital hun er på. Bla. er der blevet indført "patientrettigheder" hvilket er total uhørt hernede - det glæder jeg mig usigeligt meget til, tænk engang at jeg kan hejse mig et skridt op af sygehusstigen og se hvordan det er på et af de bedre hospitaler her i landet......
Og så rejser vi hjem - helt hjem til København d. 13. januar!!! FÅÅÅÅÅRK I HELVEDE HVOR JEG GLÆDER MIG!!!
Det bliver bare SÅ godt at komme hjem til et ordentligt hjem, med en god seng, gode dyner, rene håndklæder der ikke er vasket i brunligt vand og at få ALT vasket så det ikke stinker mystisk.....
Årsagen til at vi rejser hjem d. 13 frem for d. 28 som var planen helt fra starten, er to ting. Første er at it mandens gode ven som var og besøge os i sommer, ham med den trælse kone og øgleungerne, bliver 40 år og han vil rigtig gerne at vi kommer, mest it manden men stadig og da vi så samtidig er Afrikatrætte ja så var det egentlig ikke særlig svært at overbevise hinanden om at det var det vi skulle.
Det kostede ca. 2500 dkr. at ændre vores billetter og det syntes jeg er dyrt men på den anden side, vi ville ha brugt flere penge på at rejse rundt og bo på hotel indtil d. 28 da vi ikke har et sted at bo fra d. 1. februar.
Lige nu er it manden ved at vise vores husalf hvordan man laver med UDEN deres nasty cooking fat som bruges i kilovis hernede - jeg sværger, der er måske 20 meter hylder i supermarked og i alle boder med cooking fat og hylderne går fra gulv til loft. SÅ VAMMELT og OMG hvor får Kenya et kolesterolproblem og hjertekarsygdomsproblem om ca. 50 år når de er mere udviklet!! Pwadder!
It manden har med stor omhyggelighed købt den dyreste olivenolie han kunne finde - der var tre at vælge imellem og den dyreste kostede under 30 dkr men det er mange penge hernede og et sted fandt vi organo og nu laves der spagettie kødsovs - det er FØRSTE GANG i to måneder at jeg kan mærke duften af rigtig mad - I'm not lying når jeg siger at deres mad hernede er pis, som i virkelig virkelig fucking dårligt ligesom på Caminoen, måske endda værre - ja faktisk værre for selv it manden syntes maden er pwadder!!!
Nå, nu skal vi spise - caio!
Sådan noget går jeg slet ikke ind for og det har jeg aldrig gjort, uanset hvor få penge jeg har haft. Holder man fest så holder man fest, det der med at folk selv skal ha deres egne ting med er dybt latterligt - i min verden, men sådan er vi jo så forskellige.
Så jeg lavede nogle indbydelser på computeren som it manden fik printet ud på en cyyyyber cafe (uhhh!) med store gamle stationære computere og en prik-printer, altså en som sætter små prikker når den printer og når den er næsten løbet tør for blæk kan man tælle prikkerne.
Anyway, på hver indbydelse skrev jeg så navn med kuglepen, foldet dem og satte et dansk flag på der hvor papiret blev lukket. Ergo, semi personligt.
Anledningen er at vi eller jeg stopper på hospitalet d. 25. januar. Så holder vi en fest på det fineste hotel i byen som nok nærmere er et motel men for folk hernede er det über fint og mange vil aldrig ha råd til at spise der, feks. koster en ret ca. 500 schillings hvilket er ca. 32 dkr men når man kun tjener 2000 schillings pr. måned så er det jo mange mange penge og oven i det kommer så drikkevare. Vi bare valgt 4 retter som folk kan vælge imellem da jeg ikke ønsker at der skal være et menukort med priser på.
Folk kan få bøf, pasta, burger eller kyllingeret og så alt lige fra te, vand, øl, rød og hvidvin, sodavand osv.
Efter festen skal vi rejse i ca. en uges tid og så skal jeg til en naboby og arbejde i en uges tid hos en hvid jordemoder som kommer fra Holland, hun har bla. været med til at stoppe volden mod patienter på det hospital hun er på. Bla. er der blevet indført "patientrettigheder" hvilket er total uhørt hernede - det glæder jeg mig usigeligt meget til, tænk engang at jeg kan hejse mig et skridt op af sygehusstigen og se hvordan det er på et af de bedre hospitaler her i landet......
Og så rejser vi hjem - helt hjem til København d. 13. januar!!! FÅÅÅÅÅRK I HELVEDE HVOR JEG GLÆDER MIG!!!
Det bliver bare SÅ godt at komme hjem til et ordentligt hjem, med en god seng, gode dyner, rene håndklæder der ikke er vasket i brunligt vand og at få ALT vasket så det ikke stinker mystisk.....
Årsagen til at vi rejser hjem d. 13 frem for d. 28 som var planen helt fra starten, er to ting. Første er at it mandens gode ven som var og besøge os i sommer, ham med den trælse kone og øgleungerne, bliver 40 år og han vil rigtig gerne at vi kommer, mest it manden men stadig og da vi så samtidig er Afrikatrætte ja så var det egentlig ikke særlig svært at overbevise hinanden om at det var det vi skulle.
Det kostede ca. 2500 dkr. at ændre vores billetter og det syntes jeg er dyrt men på den anden side, vi ville ha brugt flere penge på at rejse rundt og bo på hotel indtil d. 28 da vi ikke har et sted at bo fra d. 1. februar.
Lige nu er it manden ved at vise vores husalf hvordan man laver med UDEN deres nasty cooking fat som bruges i kilovis hernede - jeg sværger, der er måske 20 meter hylder i supermarked og i alle boder med cooking fat og hylderne går fra gulv til loft. SÅ VAMMELT og OMG hvor får Kenya et kolesterolproblem og hjertekarsygdomsproblem om ca. 50 år når de er mere udviklet!! Pwadder!
It manden har med stor omhyggelighed købt den dyreste olivenolie han kunne finde - der var tre at vælge imellem og den dyreste kostede under 30 dkr men det er mange penge hernede og et sted fandt vi organo og nu laves der spagettie kødsovs - det er FØRSTE GANG i to måneder at jeg kan mærke duften af rigtig mad - I'm not lying når jeg siger at deres mad hernede er pis, som i virkelig virkelig fucking dårligt ligesom på Caminoen, måske endda værre - ja faktisk værre for selv it manden syntes maden er pwadder!!!
Nå, nu skal vi spise - caio!
mandag den 14. januar 2013
Det Er Jo Helt Pinligt....
SÅ dårlig jeg er blevet til at blogge!
Og det er bestemt ikke fordi jeg har mindre på hjertet (eller hjernen) jeg er bare total smadret hver evig eneste dag, og oven i det har jeg to andre blogs jeg også skal skrive, den om mit arbejde så jeg kan bevise jeg har været hernede når jeg kommer hjem og den som er it manden og min fælles dagbogsblog til familie og venner.
Jeg prøver at være påpasselig med at skrive hver dag på min arbejdsblog, jeg kan jo stadig huske hvordan visse folk betvivlede mine evner og strabasser på caminoen da jeg kom hjem og jeg kunne jo ikke så godt vise dem denne her blog for at få sandheden frem, som bevis så dét er jeg meget obs på ikke sker denne gang! ERgo skriver jeg under mit eget navn.
Men jeg savner stadig at være herinde, at være Deirdre-Ann og bare skrive som jeg tænker uden at lægge mere i det end som så...
Lige nu har jeg forskanset mig i vores soveværelse, hende den afrikanske trunte vi har lejet huset vi bor i af, har det med at komme "og besøge os" i et par dage afgangen. Dvs. hun syntes naturligvis det er herligt at få en husleje for et hus som hun så stadig kan bruge som det passer hende - hvilket hverken it manden eller jeg syntes! Det er da dybt uforskammet!!!
Tænk hvis jeg også lige kom og sov i min lejlighed mens jeg lejede den ud, eller på gården dengang jeg kunne leje den ud!!! WTF! Det kan man da bare ikke!
I fredags handlede it manden og jeg stort ind, bla. købte vi en hel pakke toastbrød. I dag da vi stod op og skulle ha morgenmad var alt brødet væk....
Og nu, ja nu er vores udlejer her i huset - tror hun er på vej til at køre hjem igen, men jeg orker hende bare ikke. Helt seriøst, jeg er SÅ smadret når jeg får fri at jeg bare gerne vil være alene - ikke at der er meget andet at lave omkring her, men det er faktisk hvad jeg gerne vil.
Bare mig og min dejlige kæreste - som stadig er dejlig!
Her de. 20 Januar er det ét år siden it manden skrev og spurgte om jeg tilfældigvis kunne lege hvis han var i København, det er den dag vi tæller os som kæreste fra - selv om vi eller jeg, faktisk først afkrævede ham et svar d. 5. marts på hvorvidt vi var kærester eller ej, fordi jeg ville være 100% sikker og ikke ende som dengang med Kunstmaleren der efter halvandet år ikke mente vi var kærester og det bare var noget jeg troede.....
Jeg har mange ting at fortælle men jeg ved næsten ikke hvor jeg skal starte - vidste du feks. godt at jordmødre hernede Kenya slår de fødende kvinder mens de er ved at føde? At de klipper deres mellemkød for et godt ord?
Det er HÅRDT at se, det kan jeg lige love dig for - derfor er jeg ualmindelig taknemmelig og glad for at jeg fra starten af fik sagt at jeg ikke arbejder i weekenderne - jeg har bare så meget brug for at ha min alenetid væk fra lugten af det æklige rengøringsmiddel de bruger til alt - og trust me der er ikke særlig rent det til trods!
Her er lidt billeder, kan mærke jeg sidder og er ved at falde i søvn på trods af at klokken kun er 17.55 Kenyansk tid - vi er to timer foran Danmark.
Forresten drømte jeg den anden nat at han slog op med mig da vi kom hjem fra Kenya, jeg drømte at han sagde: Nu har jeg forsøgt at få følelser for dig mens vi var i Kenya og når de ikke er kommet så er det fordi der ikke er nogen følelser" og så slog han op, i drømmen. Det var SÅ realistisk en drøm at jeg vågnede med våde øjne - og selv om han siger at det bare er en drøm så tænker jeg at han måske faktisk ikke rigtig elsker mig...... måske han bare syntes jeg er sød for now.....puha det vil jeg næsten helst ikke tænke på for jeg er faktisk virkelig virkelig glad for ham - og for hans venner og familie, minus den fede ko af en svigerinde.
Nå, øjene er ikke blevet mindre trætte....
Og det er bestemt ikke fordi jeg har mindre på hjertet (eller hjernen) jeg er bare total smadret hver evig eneste dag, og oven i det har jeg to andre blogs jeg også skal skrive, den om mit arbejde så jeg kan bevise jeg har været hernede når jeg kommer hjem og den som er it manden og min fælles dagbogsblog til familie og venner.
Jeg prøver at være påpasselig med at skrive hver dag på min arbejdsblog, jeg kan jo stadig huske hvordan visse folk betvivlede mine evner og strabasser på caminoen da jeg kom hjem og jeg kunne jo ikke så godt vise dem denne her blog for at få sandheden frem, som bevis så dét er jeg meget obs på ikke sker denne gang! ERgo skriver jeg under mit eget navn.
Men jeg savner stadig at være herinde, at være Deirdre-Ann og bare skrive som jeg tænker uden at lægge mere i det end som så...
Lige nu har jeg forskanset mig i vores soveværelse, hende den afrikanske trunte vi har lejet huset vi bor i af, har det med at komme "og besøge os" i et par dage afgangen. Dvs. hun syntes naturligvis det er herligt at få en husleje for et hus som hun så stadig kan bruge som det passer hende - hvilket hverken it manden eller jeg syntes! Det er da dybt uforskammet!!!
Tænk hvis jeg også lige kom og sov i min lejlighed mens jeg lejede den ud, eller på gården dengang jeg kunne leje den ud!!! WTF! Det kan man da bare ikke!
I fredags handlede it manden og jeg stort ind, bla. købte vi en hel pakke toastbrød. I dag da vi stod op og skulle ha morgenmad var alt brødet væk....
Og nu, ja nu er vores udlejer her i huset - tror hun er på vej til at køre hjem igen, men jeg orker hende bare ikke. Helt seriøst, jeg er SÅ smadret når jeg får fri at jeg bare gerne vil være alene - ikke at der er meget andet at lave omkring her, men det er faktisk hvad jeg gerne vil.
Bare mig og min dejlige kæreste - som stadig er dejlig!
Her de. 20 Januar er det ét år siden it manden skrev og spurgte om jeg tilfældigvis kunne lege hvis han var i København, det er den dag vi tæller os som kæreste fra - selv om vi eller jeg, faktisk først afkrævede ham et svar d. 5. marts på hvorvidt vi var kærester eller ej, fordi jeg ville være 100% sikker og ikke ende som dengang med Kunstmaleren der efter halvandet år ikke mente vi var kærester og det bare var noget jeg troede.....
Jeg har mange ting at fortælle men jeg ved næsten ikke hvor jeg skal starte - vidste du feks. godt at jordmødre hernede Kenya slår de fødende kvinder mens de er ved at føde? At de klipper deres mellemkød for et godt ord?
Det er HÅRDT at se, det kan jeg lige love dig for - derfor er jeg ualmindelig taknemmelig og glad for at jeg fra starten af fik sagt at jeg ikke arbejder i weekenderne - jeg har bare så meget brug for at ha min alenetid væk fra lugten af det æklige rengøringsmiddel de bruger til alt - og trust me der er ikke særlig rent det til trods!
Her er lidt billeder, kan mærke jeg sidder og er ved at falde i søvn på trods af at klokken kun er 17.55 Kenyansk tid - vi er to timer foran Danmark.
Et dårligt billede af en lille abeunge til højre i billede |
En trillebøre med en død ko i - som løverne og geparden skal ha |
Her bider geparden it manden - men heldigvis ikke alvorligt, tror nu nok han ville ha syntes det var sejt hvis han havde haft et gepard ar på hånden :) |
Hvis du troede at de gammeldags strygejern som oldemor og mormor brugte, dem hvor man fylder varmt kul inden i er gået af mode, så tro om igen. De findes i bedste velgående i Kenya! |
Der kan være meget på en cykel her er en dame med en mega sæk med løg på skødet og en mega sæk med mejs ovenpå |
Her er jeg ved at ofre min undertrøje så it manden kan få et kaffefilter til sin kaffe (P.S: er vores sengetæppe ikke heftigt? Leopard prikker i syntetisk stof.....jow jow) |
Klippe Klippe |
Så hældes der kaffepulver ned i tragten med min afklippet undertrøje... |
Forresten drømte jeg den anden nat at han slog op med mig da vi kom hjem fra Kenya, jeg drømte at han sagde: Nu har jeg forsøgt at få følelser for dig mens vi var i Kenya og når de ikke er kommet så er det fordi der ikke er nogen følelser" og så slog han op, i drømmen. Det var SÅ realistisk en drøm at jeg vågnede med våde øjne - og selv om han siger at det bare er en drøm så tænker jeg at han måske faktisk ikke rigtig elsker mig...... måske han bare syntes jeg er sød for now.....puha det vil jeg næsten helst ikke tænke på for jeg er faktisk virkelig virkelig glad for ham - og for hans venner og familie, minus den fede ko af en svigerinde.
Nå, øjene er ikke blevet mindre trætte....
Sted:
Kenya
Abonner på:
Opslag (Atom)