Jeg fortalte Mor at Kunstmaleren havde ringet, da jeg talte med hende tidligere i dag. Hun mente han var på grænsen til at være psykopat eller at han kopierer mig.
Jeg har ALTID sagt, lige siden jeg var lille pige at jeg ville have to sønner, du kan spørge hele min familie - de har grined af mig i årtier - men jeg har altid været fast i min tro, jeg vil have to sønner og min første søns navn skulle være Christian Aksel - Christian fordi det er et kongeligt navn som aldrig går af mode og kan bruges på dansk og engelsk, hvilket jeg mener er vigtigt og Aksel fordi det er min fars navn og jeg kan godt lide at man opkalder børn så de har en stærk baggrund at se tilbage på, helt fra de er små.
Ved at opkalde børn, så har de en vished og en vide som jeg tror er vigtig gennem hele livet af at de er elsket ubetinget, derfor skal mine børn opkaldes.
Min næste søn skulle kaldes Frederik som jo også er et kongenavn og kan bruges internationalt og så navnet på min mands fader - feks. Frederik Erik eller whaterver min mands (kommende mand) faders navn er.
Det har ALDRIG været en hemmelighed hvad jeg vil have af børn (hvis jeg kan vælge) og hvad de skal hedde.
Og så ringer min ex og fortæller at han skal være far til en søn - han ringede sjovt nok ikke da han fik en datter - men nu ringer han med sin to tre timer gamle søn i armene direkte fra fødselsgangen og fortæller mig at han skal hedde......
Christian Aksel!!!
Hvor bizzart!!
Der er INGEN i hans familie som hedder nogen af navnene og han er total hippi, hans datter hedder Rose og hans frilles (kones) to andre piger har også mærkelige hippi SF'er navne - så hvad sker der lige for at han vælger MINE navne? Ja ja måske han syntes om det ene navn, men BEGGE navnene?
Mor og jeg talte om at jeg måske skulle prøve at skifte tlf. nummer igen - jeg er bare træt af at det er noget jeg skal gøre, har skiftet nummer 3 eller 4 gange siden han forlod mig og PLUDSELIG igen i november 2005 ønskede at være min ven igen......dengang var det nemt at modstå ham, jeg havde jo lige mødt Norman som var min nye ven, en jeg kunne tale med alt om, så jeg havde ingen problemer med at modstå Kunstmaleren.
I dag er situationen anderledes. Kunstmaleren vil mig og Norman hader mig eller måske ikke hader mig, men jeg er sikker på at han foragter mig.
Han lovede at komme på messenger senere, når han havde spist. Det er snart en time siden og jeg tror ikke han kommer.
I morgen må jeg køre til Jylland, min søster holder indflytterfest på lørdag og alting er vistnok kaos efter hvad min mor siger. Min søster har en utrolig sød pilot kæreste som så også liiige er læge - men han er ikke særlig god til at organiserer noget og de ting han skulle ordne så som telt, borde, stole, varme mv. har han åbenbart ikke fået ordnet så min super far er trådt ind og rykket i hans forbindelser.
Men det bliver en stor fest og er både en indflytterfest OG min søsters 30 års fødselsdagsfest, det håber jeg ikke folk glemmer......
Hvor meget jeg end gerne vil fejre min søster så orker jeg ikke mere jylland, jeg ved allerede nu hvad der kommer til at ske, jeg bliver sat i forhør ang. job når jeg kommer hjem og der er inge, INGEN som er mere led ved situationen end jeg er!! Og det sidst jeg har brug for er folks hvor end velmenene, formaninger om hvad jeg skal gøre......
Life is shit og nu vil jeg drikke en øl og begynde at pakke.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar