lørdag den 20. juni 2015

Fridag og Lørdag

Eller Lørdag og Fridag? Uanset hvilken titel der er korrekt, så har jeg fri i dag - jeg skal ingenting. Nada.... eller jow lidt (naturligvis) men ikke meget.

Min lillesøster er hjemme fra København fordi hun er ved at flytte ud af min gl. lejlighed hvilket indtil videre har gået stille af sig, men det er ikke sikkert det forsætter. Lad os nu se.

Vi har aftalt at vi laver en skriftlig kontrakt inkl. billeder over de ting som hun vil lade mig låne - det er fint af hende at lade mig låne forskellige ting, så jeg spare penge. Mit problem er bare at en dag vil min søster komme og kræve tingene igen, det kender jeg hende godt nok til - og så vil det hedde sig at tingene - som jo er bruge når jeg modtager dem - ikke er i samme stand som da hun afleverede det til mig og dét scenarie vil jeg for alt i verden gerneundgå. Jeg orker ikke mere fnidder i mit liv men jeg skal jo ha møbleret lejligheden inden 19. Juli hvor næste lejer flytter ind.

I dag skal min søster holde fødselsdag her hos mine forældre. Det sjove er at hun godt må holde fødselsdag, men da jeg spurgte min Mor tilbage i hmmm Marts om jeg måtte holde en fødselsdag i haven og invitere alle dem jeg kender var svaret nej.

Min søster har bare lavet en FB invitation og gjort det - måske jeg er for sød, jeg burde ikke spørge om lov, for så ender det med at jeg får nej. Så ingen fødselsdag til mig i år. Måske næste år.

Sådan er det jo når man har fødselsdag i Juli, ingen kan komme fordi folk er på ferie, hvilket var grunden til at jeg ville holde min fødselsdag i Juni måned.

Klokken er kun ca. 08.37 Lørdag morgen, jeg var allerede oppe kl. 07.30 fordi jeg vågnede ved at min Mor gik rundt ude på gangen. Jeg er stadig frygtelig træt kan jeg mærke, men at lægge sig til at sove når jeg først er vågnet er total dumt, søvnen bliver aldrig nær så god eller nær så stabil nu sidder jeg lige over overtaler mig selv til om jeg skal til træning eller om jeg skal ud og løbe.... begge dele er min krop for træt til men jeg skal en af delene. En slank krop kommer jo ikke af sig selv (desværre)

I går var jeg hos frisøren, det trængte mig hår til. Jeg fik klippet spidserne af, så det ikke ser nær så slidt ud og så fik jeg striber i. Min frisør siger at jeg bliver mere og mere rødhåret - det kan jeg jo kun grine af da It manden også er rødhåret og mit hår og hans hår er nok riiimelig langt fra hinanden i nuancer men der findes naturligvis også forskellige nuancer af rød og når hun hiver en tot fra nakken frem og lægger den på mit eget hår, så kan jeg godt se at den er rød men med mindre hele mit hår har tænkt sig at blive rødt, så skal det altså ikke blive mere rødt bagi - jeg ender jo med at komme til at ligne en af de dér Blinklys is man kunne få da jeg var barn!!!!!

Jeg har købt et par fine lidt rocket ørenringe til min lillesøster i guld. Jeg glemte naturligvis at tage et billede af dem før de blev pakket ind, så det må komme senere.

Min menstruation er stoppet, den varede kun i knap 2 dage. Jeg har talt med min læge (som jeg snart skifter ud) og han siger jeg skulle prøve at bruge NuvaRingen igen, for at se om jeg kan få en længere menstruations periode, men han sagde ikke noget om hvorvidt det var dårligt at den kun er i 2 dage - hvilket jo er total åndsvagt.

For er det ikke dårligt at den kun vare 2 dage, så burde jeg jo klappe i mine hænder og nyde at jeg bare er heldig kun at have menstruation i 2 dage mens alle andre har i 7 dage eller mere - men er det dårligt, så vil jeg da gerne vide hvad der ellers kan gøres, hvis det at bruge en NuvaRing ikke hjælper! Mangel på kommunikation so to speak.

Men nu prøver jeg at sætte den op, eller jeg har allerede sat den op og den virker jo fra første dag, så det er lige før jeg venter spændt på min næste menstruation for at se hvordan den bliver. En skam at jeg ikke kommer til at bruge min Nuvaring... anyway det ville jeg jo aldrig komme til alligevel, da jeg aldrig har ubeskyttet sex med fremmede men lige nu ville det faktum at há sex være 10 skridt frem!

Nå, jeg har besluttet mig, træning it is, så afsted med mig. Her er lidt billeder fra min søsters lejlighed (som er min) - Jeg gjorde den ren inden hun kom hjem, så den var fin og klar til at gå i krig med. Min søster elsker Marcipan brød, så jeg købte nogle små nogen og gemte rundt omkring så hun ville finde dem efterhånden som hun gik i gang med at pakke ned...

Jeg har også været til valg i Danmark og jeg stemte Liberal Alliance efter lang tids tænkning. Jeg ville ha stemt venstre men jeg var sikker på at venstre ville vinde og så tænkte jeg på hvem jeg gerne ville at de dannede regering med og derfor valgte jeg Liberal Alliance.

Desværre kom Danske Folkeparti også ind og er nu Danmarks anden største parti - jeg syntes de til tider har lidt "syge i potten" udtalelser for at bruge et af It mandens ord, så dem er jeg ikke så pjattet med.

Men ganske rigtigt - Venstre kom ind og nu skal ministerposterne bestemmes og Røde Helle er ude, som kvinde gjorde hun det godt men som socialdemokrat er hun rimelig hyklerisk taget i betragtning af at hendes mand er udenlandsdansker, hendes døtre går i privatskole og hun har chauffør......men igen vi ved jo alle at det ER svært at live what you preach.....!








Ingen kommentarer: