Jeg kan virkelig ikke huske at jeg har sovet så dårligt før, som jeg har gjort i nat...
Jeg gik i seng kl. ca. 00.15 efter at ha forsøgt at se en film på min computer som blev ved med at "lager" dvs. den viste 1½ minuts film og skulle så tælle fra 0% til 100% før den kunne vise 1½ minut mere...det er hvad der sker hver gang computeren har været tændt længe. Møg computer, godt det er firmaets og ikke min.
I går da jeg vågnede fra min lille morfar lur omkring kl. 16.30 havde jeg ikke menstruation, men da jeg igen var ude og tisse omkring kl. 18 havde jeg fået menstruation - sjovt som kroppen selv bestemmer over visse ting!
Da jeg skulle sove tisset jeg af og tog et natbind på, kravlede i mit hygge nattøj (mormor trusser og en langærmet t-shirt) og hoppet i seng - jeg tror jeg faldt i søvn rimelig hurtigt. Jeg vågner igen omkring kl. 05.00 fordi mit bind gør ondt (!) Ja syret nok men det gjorde det....jeg lå et stykke tid og prøvede at falde i søvn igen men til sidst stod jeg op, tisset af, skiftet bind og gik i seng igen, men mit bind gjorde stadig ondt.....vildt mærkeligt indtil det slog mig at det ikke var mit bind der gjorde ondt men mit underliv, det var som om det stak og der var et stort "hul" inden i mig som gjorde ondt......
Pludselig blev jeg klar over at den der ubehagelige følelse var de vildeste menstruationssmerter.......OMG.....jeg lå længe og bare krampede mig sammen inden i sengen og prøvede at varme mit underliv, det var nemlig som om det hele var koldt og dødt men det lykkes ikke rigtigt og jeg har sovet virkelig dårligt indtil jeg vågnede omkring kl. 10 - hvilket er drøn irriterende for nu er det meste af min søndag allerede gået og jeg har nul ting nået!!
Jeg lå yderlig ca. 50 minutter i sengen og sov rævesøvn og tænkte på livet og fremtiden ikke mindst og kom frem til at tingene nok skal gå, eller det prøver jeg at sige til mig selv, selvom det er svært når jeg ved at der skal penge til at leve et almindeligt liv.
Hvor jeg dog håber min Gudfar dør så jeg 1. kan få min arv udbetalt og 2. så jeg kan sælge gården uden at ha kvaler over at han lever til at opleve det. Det er faktisk mest nr. 2 jeg tænker på. Arven har været låst siden 2004 så jeg tænker nærmest aldrig på den, det er så urealistisk at vide at jeg har penge nok til at leve et helt langt liv uden økonomiske sorger hvis bare han forsvandt så jeg fik adgang til dem, men sådan går det jo nok ikke, eller det gør det jo for ingen lever evigt men jeg ved bare ikke hvornår det sker og derfor er jeg holdt op med at ærge mig og med at tænke på det - nu ønsker jeg bare at jeg enten kan få gården solgt eller få den op og stå igen så den ikke er denne her enorme økonomiske byrde for mig - begge dele virker også ret urealistisk sådan som marked er i øjeblikket, specielt inden for landbrug. Dér er den helt gal.
I går skrev jeg til både Norman og It manden, ingen af dem har svaret tilbage og jeg har nu besluttet mig for, ikke med sorg i sindet men med helt almindelig snusfornuft at jeg ikke gider nogen af dem mere. Norman skriver lidt og så er han tavs i flere dage og så lidt igen, det er en meget mærkelig måde at være på. It manden kan jeg heller ikke finde ud af, han skriver løs og snakker over chatten den ene dag og den næste er han helt tavs og jeg høre ingenting. Når jeg prøver at lægge "hints" ud som "så burde jeg jo komme ned og så kan vi købe camino ting bla bla" (han skal på pilgrimsvandring til april med den ene aktionær fra Spanien) så er det jo ikke fordi jeg sidder og hepper på at komme ned men mere for at vise min velvilje og interesse, og enten er manden slet ikke interesseret eller også er han fatsvag - jeg ved ikke hvilken men om jeg gider bruge mere krudt på ham. Han er sød, no doubt there og vi har det sjovt sammen hvilket også er vigtigt for mig men jeg gider ikke kæmpe mere. Jeg vil bare gerne at nogle ting kommer nemt til mig, det ville være rart, virkelig rart!
Min mave er virkelig ikke okay i dag......jeg sidder her i mit kongeblå hummel velour sæt som jeg fik i julegave (og som jeg elsker) og har så enormt ondt i maven at jeg bare har lyst til at lægge mig på sengen resten af dagen for at undgå at mit underliv falder ud af kroppen - ja ja JA jeg ved godt at det ikke sker, men det føles simpelhen sådan............shit det gør ondt!
Mon det er sådan her det føles når man får veer og skal føde?? I fucking hope not og når jeg tænker mig om, så er jeg godt klar over at det at føde sikkert er 1 million gange mere modbydeligt!!
Burde så meget været gået over på Amalienborg og ha set Dronningen og Kongefamilien på balkonen men jeg orker det ikke - endnu engang har jeg tilbragt en hel weekend alene og det er - hvor mærkeligt det end må lyde på andre - virkelig hårdt!
I løbet af de 2012 har jeg kun mødtes med Lita til en biograftur, så ved man selv hvor meget man taler sammen og så til fødselsdagsfrokost hos hende sammen med to veninder i 2 timer og så har jeg mødtes med Maiken i et par timer til aftensmad og ellers har jeg været helt alene hele 2012......I'm so tired of it!
Jeg føler mig ikke decideret ensom, det var jeg da jeg boede på gården, jeg føler mig bare mere hmmm....... under stimuleret rent socialt, giver det mening? Jeg har behov for at snakke og hygge for så får jeg mere energi, jeg har nul energi når jeg er alene hele tiden, det er som om min krop tænker "why bother" når jeg alligevel er alene??
Jeg skal forresten huske at sætte min telefon ned på et lavere abonnement, nu når firmaet ikke mere betaler min telefonregning.........
Ingen kommentarer:
Send en kommentar