lørdag den 21. januar 2012

Tømmermænd...

Yaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaakkkkkk!

ALDRIG GLEMME at spise kaktuspiller Deirdre-Ann!

Jeg har det vildt dårligt, eller ikke vildt dårligt, jeg har det bare meget anderledes end jeg normalt har det når jeg ikke har tømmermænd, jeg er semisvimmel og nul appetit .........på trods af at min mave rumler som et helt orkester!

I går dullet jeg mig op til "low key" eller hedder det så at dulle mig ned? Anyway, jeg var fin men ikke FOR fin da jeg tog afsted - og det var meget heldigt for alle de andre ankom som jeg havde forudset i t-shirts og jeans.......so lame if you ask me!

Nå, men det var faktisk rigtig sjovt - musikken sagde mig ikke en dyt, men igen, det er der rigtig meget musik der ikke gør så det er jo ikke en nyhed. Kan simpelthen ikke se pointen i musik uden sang, eller i hvert fald ikke sådan noget hvor tre musiker står og rykker i en guitar på en scene og laver en forfærdelig larm!!

Lita og jeg sad og drak øl og spiste pizzaer før vi tog afsted, det var så hyggeligt - nærmest ligesom i "gamle dag" da vi ofte skulle i byen, da vi havde spist lagde vi neglelak på og hyggesnakkede, så fangede vi en taxi og kørte til Kødbyen og lyttede til den larmende musik
- jeg havde med vilje ladet mit kamera blive hjemme da jeg ikke ville tage en masse billeder når Sofie ikke er med, hvis det kom hende for øre at vi havde været i byen uden hende ville hun blive MEGA sur, så jeg tænkte det var bedst slet ikke at skabe sådanne beviser........, desuden er det jo ikke mig der har valgt ikke at invitere Sofie, det er Lita.

Men jeg "kom til" at tage et par billeder alligevel med min gamle men funktionelle telefon :)

NASTY toiletter! Ufff jeg hader sådan noget!!

Kreative tegninger på vægen....

Praktisk, pallerne blev brugt som bord og lysestagerne var gamle flasker, det kunne jeg godt se på min gård hvis jeg skulle holde en fest en dag.......i laden som jeg altid har drømt om. En stor larmende fest!!

Et øhhhh stemningsbilled af Litas taske og et par øl.....?

Jeg blev pænt fuld, drak 5 øl inden vi overhoved kom afsted og drak nok yderlig 5 dernede, i hvertfald, for jeg kan huske at jeg har drukket 5 dernede også men så kan jeg også huske at Lita gav mig et par stykker........og jeg kan huske at en eller anden fyr som Lita syntes var SÅ HOT prøvede at score mig, jeg syntes han var virkelig mærkelig!

Han var høj, virkelig høj og iført en rødternet skjorte, Malcom X agtige briller (SÅ kikset!) og jeans og kondisko (!) og så var han bare mega mega MEGA tynd og sådan noget slukker mig som vand på et bål........pwadder tynde mænd!!!

Han ville ha mig med ud at danse, normalt elsker jeg at danse men jeg syntes simpelthen at musikken var så mærkelig at jeg ikke gad danse, men så til sidst, okay da..........tror du så ikke manden tager en af falskerne med et lys i og stiller på gulvet og vil at jeg skal danse henover det..........??? Me think not, skulle det være sjovt? Flot? Frækt? Og ikke mindst, skulle det være at danse???

Da jeg fandt ud af hvad det var han ville ha mig til, drejet jeg om på hælen og gik tilbage til de andre og jeg tror ikke der gik så lang tid derfra før jeg tog hjem. Lita blev sammen med hendes bror.

Jeg fik en taxi hjem for jeg kunne godt mærke at jeg var pænt fuld for at sige det som det er - og det kunne taxichaufføren åbenbart også for han prøvede to gange at køre omveje med mig så jeg bad ham om at sætte mig af et godt stykke hjemmefra og så gik jeg resten af vejen - koldt men sikkert rigtig sundt for min alkoholhjerne!

Da jeg kom hjem kan jeg se, her til morgen at jeg har smidt tøjet rundt omkring, noget ligger lige foran hoveddøren, noget ligger på badeværelset og noget ligger i soveværelset........= Deirdre-Ann har været FULD!! *fnis*

Da jeg vågnede kl. 9 gjorde mit kranie så enormt ondt at jeg nærmest ikke kunne trække vejret, så op og kvæle to panodiler (selv om jeg normalt er meget modstander af at tage piller og smertestillende medicin) og et stort glas vand og så i seng igen, hvor jeg stadig lå da Livgarden marcherede forbi for fuld hornmusik og ja, jeg lå der helt til klokken var næsten 13!!

Nu sidder jeg på armlænet af min sofa, med måsen mod den varme radiatore og skriver med et tæppe om skulderen mens det sner udenfor, desværre fryser det ikke så sneen smelter lige så hurtigt som det kommer ned. Øv altså.

Jeg må ikke glemme at fortælle at it manden ringede til mig i går aftes, han var pænt fuld, eller måske ikke pænt fuld men jeg kan høre på hans stemme når han er fuld og jeg syntes det er ret sjovt at han ringer når han er fuld............jeg kan desværre ikke huske hvad vi talte om, men vi har talt sammen i 10 minutter (!) GODT det er firmaet der betaler min telefonregning når det sådan er til Spanien der bliver ringet!!!

Eller går det mon på hans telefonregning når det er ham som ringer op? I don't know acculey men anyway, jeg kan virkelig ikke huske hvad vi talte om, jeg har måske en nagende mistanke om at jeg har sagt til ham at jeg godt gad kneppe ham.........I'm not sure og jeg har intet belæg for at tro det, men mistanken er i mig......og jeg kan ikke forklare hvorfor jeg har den mistanke.

Jeg kan dog huske at vi aftalte at tales ved i aften, men hvorfor vi skulle tales ved i aften ved jeg ikke..........og nu kan jeg ikke finde ud af om jeg skal grue for det eller ej - men på den anden side, WTF jeg er jo fyret så hvad kan der ske??

Jeg må vist hellere få pakket så jeg kan komme til Jylland........



Ingen kommentarer: