Genbrugsstole, København, Selvkærlighed og Tanker

At møblere to lejligheder fra A til Z er jo ikke en billig fornøjelse - det siger vist sig selv. Men jeg er virkelig kreativ og virkelig sparsommelig - måske jeg faktisk er mere sparsommelig end kreativ og når det sparsommelige sætter ind, så er det at jeg bliver kreativ?

For som udgangspunkt i livet, ville jeg ikke bruge ordet kreativ på mig selv men jeg er sparsommelig og kan få få penge til at række langt. 

Feks. købte jeg 4 stole for 250 kr, dem har jeg malet sort for at bruge dem i min udlejningslejlighed. Jeg har senere fundet ud af at denne her stol, som jeg har 3 stk. af men gerne vil ha 4 stk. af, hedder en Billund Stol. 

Billund Stol - mangler én for at ha 4. Her er den nymalet, før var den græsgrøn og ikke så farlig pæn. 

Denne her stol er den jeg helst vil have 4 stk. af - lige nu har jeg én af slagsen. Den ligner en Kro-Stol men det er det ikke, for den er ikke nær så buet i ryglænet/bred i ryglænet ligesom den heller ikke har snoninger på alle stolperne på ryglænet. Men jeg sidder rigtig godt på den og det er ikke - for mig - en selvfølge når jeg sætter mig på en stol. Jeg er ret lav, så når jeg sætter mig på en stol kan jeg ofte ikke når jorden. Dernæst har jeg et stort svej i ryggen og det gør også at jeg sidder mega dårligt på rigtig mange stole - men lige denne her, den er mega fin at sidde på men jeg har kun én stol! Hmf....

En almindelig Kro-Stol - den er også fin men lavere i benene end den anden stol og så er sædet dumt at sidde på. 

Her er mit Teak bord som så egentlig ikke er et teak bord men mere et bord med teak finer. Som du kan se er der en brandskade på bordpladen, det havde jeg troet jeg kune slibe ned men så opdaget jeg at det var teak finer og så kan det ikke slibes længere ned. 

Jeg har derfor besluttet mig for at male bordpladen hvid og spartle hullet ud. Det skal der nok komme et smukt billigt bord ud af :) I'm sure. 

Havde egentlig gemt det her blogindlæg fordi jeg ville skrive mere - men jeg ved ikke hvad jeg skal skrive.

Eller det gør jeg, for der er masser at skrive om og masser af ting at fortælle, jeg orker det bare ikke. Jeg syntes det er som om hver gang jeg surfer på en bølge, så falder jeg af, eller nej det gør jeg faktisk ikke, for jeg vælter sjældent og jeg forbliver altid oprejst - det er som om bølgen bare forsvinder under mig.

Lad mig give et eksempel - jeg fik tilbudet om jeg ville arbejde for fitnesspigen, altså hende som nu er sluppet af med hendes hæslige partner. Hun og hendes investor kom til mig - ikke omvendt. De kom til mig - jeg skulle herefter lave et oplæg, hvilket jeg gjorde og i går var jeg så i København for at fremlægge det - og for at fortælle dem at jeg ikke er kærestere med It manden mere. Når man skal starte business sammen, er det vigtigt at det er med rent bord (syntes jeg) så over til København (lang tur som jeg næste lige har taget) blot for at opdage eller finde ud af, at de faktisk har besluttet sig for at lukke det center og de opgaver som de havde tilbudt mig......

Øhhh..... for hvad, 4-5 dage siden var de all in, kontaktede mig og jeg har forberedt mig afsindigt godt, både mentalt, tankemæssigt, skriftligt, seriøst og kører til København og alt muligt, bare for at opdage at der ikke er noget at komme efter mere. Det er SÅ mystisk og SÅ meget just-my-fucking-luck! Det kunne jo i teorien have været ordnet via telefonen - hvilket havde sparet mig for afsindig mange mange penge - og når der nu ikke bliver noget forretning ud af det, må jeg jo gå tilbage og tænke på, at jeg netop har spildt en masse penge på ingenting.

De er så ikke afvisende overfor at der kan blive noget andet (måske) men det er bare lidt sådan at det hele tiden er med dem - og det passer nok bare ikke rigtigt ind i mit kram. Jeg er loyal, ærlig og oprigtig og forlanger og forventer ikke andet af andre, men dét forlanger jeg så også.

Det jeg siger, er det jeg mener og jeg ønsker ingen mennesker noget ondt (nu da min Gudfar er død) og jeg vil gerne være sød og forstående men jeg må faktisk sige at jeg ikke forstår det her.

I dag var der åben redaktionsmøde på Stiften i Århus, jeg valgte at tage med - deres beskrivelse af mødet var god, noget med hvis man havde en forfatter i maven, var uddannet journalist etc. så jeg tænkte den sad lige i skabet hos mig - jeg var med mine 36 år 100% den yngste og det var jeg helt op til den næste ungersvend som nok var hmmm 80 år?

Det var 100% kun dem som holder papirudgaven af avisen som kom til dette møde og så journalisterne. Men de var ikke rigtig lydhøre så selv om det var hyggeligt, så var det ikke noget som battede for mig. Dertil har jeg nok været med til lidt for mange rigtige redaktionsmøder.

I sidste uge var jeg til møde med en af mine veninder i København som er en kendt erhvervskvinde i Danmark, hun sagde "Deirdre-Ann det er jo næsten også for meget med dig, så uheldig som du altid er..." Jeg bryder mig 100% ikke om at blive ynket og jeg bryder mig ikke om at bruge uheld som en undskyldning for hvordan mit liv går, men nogle gange er det virkelig befriende at andre kan se hvor træls tingene ser ud.

Hun sagde "jeg vil så gerne hjælpe dig til at få et job" og så gav hun mig kontakt navnet på en direktør fra et kommunikationsbureau her i Århus - jeg tog straks ud til Holmen som er mit yndlings natur-sted i København og satte mig på min yndlingsspot og skrev en ansøgning mens solen bagede ned - så lagde jeg computeren fra mig, blundet i 18 minutter, læste den igen, rettede lidt og sendte den afsted.

Det var en uopfordred ansøgning - som jeg så i dag fik afslag på - hvordan dét i sig selv er muligt ved jeg ikke, men så har jeg også prøvet det med. Kors hvor latterligt - sødt af hende men latterligt af firmaet. Der var jo ikke et job at give afslag på, jeg søgte jo uopfordret....

For en times tid siden, kunne jeg se at der var et ubesvaret opkald på min telefon fra Norman. Mærkeligt, for jeg har ikke hørt den ringe - så jeg ringede tilbage men den gik direkte på telefonsvare og så var det at det slog mig, han har jo ringed op ved et uheld, da mit (rigtige navn) starter med ét af de første bogstaver i alfabetet.

Det sker tit, altså at folk ringer til mig ved et uheld - jeg står nærmest altid først i en telefon fordi jeg har sådan et kaffekage navn, men folk plejer at sige "Hey det var et uheld" eller sende en sms - grunden til at jeg ikke har hørt telefonen ringe, er nok fordi den ikke har ringet. Han har set det og skyndt sig at lægge på og tænkt: "Fuck!"
 - træls viden at sidde ind med, når det eneste jeg gerne vil, er at mødes på en cafe. Ret uskyldigt og ret harmløst.

Men anyway - jeg har også været inde i min lejlighed i dag, den som min søster er flyttet ud af. Nu har jeg så prøvet at danne mig et overblik over hvad der skal gøres før jeg kan møblere den og så må jeg se at komme igang.

I morgen skal jeg dog sidde vagt i min anden udlejningslejlighed, da der jo bor en i lejligheden og nogle håndværkere skal ind og skifte et bræt i gulvet, altså et gulvbræt, så går en ellers produktiv dag med det - torsdag skal jeg ned til It mandens forældre og så er det snart weekend igen og en uge er for mit vedkommende (igen) gået med at jeg har lavet alt muligt for andre og ingen af de ting jeg gerne selv ville, er blevet til noget.

I dag var jeg også til læge hos min nye læge - jeg ved ikke om jeg har fortalt det, men jeg har valgt at skifte læge fordi min tidligere (mandlige) læge ikke gad bruge tid på at hente mit journal over fra min læge i København og dermed kan han ikke se så basale ting som feks. at jeg har fået celleskrab hvert andet år hele mit voksen liv - det betyder også at han ikke ved at jeg har haft en depression som ung og lige nu lurer jeg selv lidt på om det er det som er ved at ske med mig - jeg TROR og HÅBER det ikke men jeg er obs på det - men skulle det nu ske at jeg knækkede over og gik på knæ, så vil jeg være træt af at ha en læge som ikke kendte min historik og dermed måske ikke tog mig seriøs.

Nu har jeg skiftet læge mens jeg har energi og overskud til det - og billede ovenover af vinduet, er hvordan taget hos lægen så ud - alt andet lige, så kræver det ikke en akademisk uddannelse at se at det tag ikke er sundt og muuuligvis trænger til en akut kærlig hånd!!!!

Nogen må ha holdt en skøn fest!

Og SÅ KOM DAGEN hvor jeg kunn indtage min elskede gamle lejlighed igen - OMG jeg har savnet den! Den er helt tom og om ikke så lang tid, er den omdannet til endnu et hyggeligt hjem for mig.

Soveværelset - det er total flash back - jeg boede her i 1999 og frem til hmmm 2004 da jeg flyttede til København for at læse til Guldsmed.

Køkkenet har jeg selv valgt for knap 20 år siden - i dag ville jeg nok vælge en ANELSE anderledes men sødt er det dag - og landligt og romantisk og meget "Deirdre-Ann agtigt" for knap 20 år siden.

Hos lægen fik jeg taget blodprøver fordi min tung summer - ja grin bare men det gør den og lægen kan ikke forstå hvorfor hvilket jeg heller ikke kan - på næste tirsdag skal jeg komme igen og bla. ha en underlivsundersøgelse.

Er den ikke god? Man behøver ikke absolut at være en bestseller for at være en eller andens yndlingsbog. Godt skrevet!

I indkørslen til mine forældres hus, står denne duftende rose - den dufter simpelthen så godt at jeg ville ønske jeg kunne gemme duften til dig!!

(SENERE OG 1. JULI)

Lige nu sidder jeg i min udlejningslejlighed og ser på at en gulvmand er ved at rette hullerne i gulvet, som jo er sprit nyt. Træls. Klokken er knap 08.00 en onsdag morgen og det er også 1. Juli 2015.

Gulvmand i min nye lejlighed. 

Det betyder at der når i dag er slut, kun er 20 dage til jeg bliver 37 år.

I går aftes talte jeg med Troels Bonde, han er godt gift, glad og lykkelig og fordi han er så meget ude af min rækkevidde, så er det så befriende at tale med ham. Jeg er 100% ikke interesseret i ham, han er min ven - nogle gange er han en mega pain in the fucking anus - men for det meste er han faktisk bare en rigtig sød mand (med en giga pik!)

Det var så befriende at tale med ham - og det er jo netop dét jeg savner så helt abnormt. Én at tale med.

Troels var on og off på FB chatten, der gik timer imellem at jeg svarede og han svarede, men det faktum at han svarede og at jeg vidste at han svarede var så lettende og befriende - jeg behøver ikke 24/7 opmærksomhed, jeg behøver bare velvilje og vished.

Alt dette kunne jeg mærke mens vi talte sammen, altså at det var dét jeg savnede og dét jeg havde behov for - når svaret er så nemt, hvorfor er det så SÅ SVÆRT at få det ind i mit liv?

Her til morgen mens jeg ventede på håndværkerne, læste jeg dette her

Og det er jo så evig rigtigt - når MIT selvværd er lavt, så har jeg et enormt behov for at ANDRE understøtter mit værd og giver mig anerkendelse og kærlighed (den sidste del ved jeg ikke med, men de andre er lige i skabet)

Jeg ved også godt at jeg burde elske mig selv mere, men jeg ved også at dét er så uendelig svært at elske sig selv eller mig selv, når alt hvad jeg rører ved smuldre. Jeg har feks. denne her lejlighed, jeg har købt den og taget lån så store at jeg knap bliver færdig med at betale dem af i dette liv - og så er der alt muligt galt med den.
Så har jeg tænkt: Skidt pyt, jeg skal nok klare den, jeg har fået nogle gode lejeaftaler og vælger at glæde mig over det - indtil de så blev aflyst, så nu har jeg både en shit lejlighed fyldt med fejl og ingen bookninger (der kommer nye, I know) og når jeg sidder i det, så ser det bare surt og mørkt ud OGSÅ selv om jeg ved at der kommer nye bookninger, der kommer andre lejere og fejlene bliver jo udbedret - men FORDI JEG INGEN HAR AT TALE MED, så bliver tankerne og problemerne pisket op i mit hoved som flødeskum i en skål.

At tale med Troels i går aftes, var bare SÅ BEFRIENDE - og det faktum at vi så pjattede og grinede sammen, talte om gamle dage og om sex gjorde det hele meget bedre. Ting der i går så trælse ud, feks. Normans opførelse, ser i dag faktisk bare latterlige ud.

Norman opfører sig jo på alle måder ukorrekt og dét er jo trist at han i den alder han har, ikke kan stå op for sig selv og sige fra eller til på en sober, konkret og konstruktiv måde. Det ville helt klart gavne os begge på den lange bane - og hvis jeg skal være egoistisk, så ville det gavne mig rigtig meget og er han så træt af kvinder som han altid giver udtryk for, så ville det jo gavne ham selv helt abnormt, men dét ser han ikke, eller også så ser han det men rykker ikke på det.

Jeg skrev en pæn besked til ham i går, efter at han havde haft ringet (ved et uheld) og jeg kan se at han har læst den og herefter ignoreret mig - på trods af at jeg skrev at jeg håbede han ikke ville ignorere mig. Det er faktisk decideret ondskabsfuldt hvis du spørger mig.

Så min 1. Juli Udfordring til mig selv er følgende: Jeg vil træne max i Juli måned, så jeg kan få brugt mit klippekort til træning og jeg starter i morgen. Når jeg ikke er til træning, vil jeg løbe. Jeg ved ikke hvad jeg vejer i dag, men jeg ved at jeg er tættere på de 73 kg end jeg er på de 60 jeg vejede da jeg mødte It manden.

Min 1. Juli Udfordring til mig selv skal også være at jeg vil elske mig selv mere - jeg vil gøre mere af det som GØR MIG GLAD og jeg ved feks. at sex gør mig glad. Jeg ved også at arbejde gør mig glad. Samtaler gør mig glad - jeg ved også at jeg ikke kan lærer at elske mig selv over én nat eller på en uge, men hvis jeg starter i dag, så er det første skridt mod en bedre tilværelse.

Jeg har bla. fundet ud af, at efter at jeg har haft en kæreste, så er det faktisk ekstra svært at være single - før jeg mødte It manden var jeg single i 13 år (minus én dag)  og dengang syntes jeg naturligvis også at det sucked at være single men slet ikke i samme grad som nu. Jeg er ikke desperat efter at få en kæreste, jeg savner bare at tale med nogen, sådan ærligt og oprigtigt og uden filter som Troels Bonde og jeg gjorde i går aftes.

Vi fandt aldrig ud af hvordan vi egentlig mødtes, jeg tror det var igennem en jeg gik i parallelklasse med som ofte var "i cyber space" som det hed dengang. Hun hjalp mig til at komme ind på nogle chat og spille forums hvor jeg så tilbragte rigtig mange år (jeg er faktisk mega hardcore til backgammon!)
og uden at kunne huske det helt, så tror jeg det var dér jeg mødte Troels som var så mega gadedrenge fræk - han turde gøre en masse ting og han boede alene og så var han jo ældre end mig. Jeg har været ca. 18-19 år da jeg mødte ham. Jeg kan huske at hans hus var lidt nusset og han havde sterinlys i flasker og brugte satin sengetøj - hans verden var så meget anderledes end mit fine stiv liv på landet, først som konservativGodsejer datter og så som konservativ forvirret Gårdejer alene.

Han var fkes. den første fyr der slikkede mig, ever. Jeg kan huske at jeg syntes det var SÅ grænseoverskridende (på den gode måde) at han ville ha hoved ned under navnehøjde på mig og endnu mere at han ville slikke min tissekone (som jeg kaldte den dengang) Han var SÅ fræk :) Deirdre-Ann den uskyldige.... det var déngang og selv om det er sjovt at tænke tilbage på, så savner jeg ikke den person jeg var dengang. Jeg er rigtig glad for en person jeg er i dag, 1. Juli 2015 selv om jeg ser en lang vej foran mig.

Men korte sagt, så var samtalen i går med Troels Bonde så helt fantastisk dejlig - vi talte om analsex, mænd generelt, om Norman, om It manden, om ægteskab, fremtiden, fortiden og alt det imellem. At tale om sex med fyre betyder ikke (for mig!) at jeg behøver kneppe dem til roden, at tale sex med fyre er anderledes end at tale sex med piger - men ligesom jeg ikke drømmer om at knalde piger (udover dem jeg har knaldet) så drømmer jeg heller ikke om at knalde alle mænd jeg møder.

Bagefter kom jeg til at ligge i sengen og se Downton Abby fra kl. ca. 18 til kl. 02! Så Guess what, jeg er mega træt i mit liv lige nu!

Her er lige et par billeder af de sidste par uger....

Når nevøerne er på besøg, ser mit værelse sådan her ud - total bombet!

Da de så tog afsted igen, brugte Faster tid på at sortere Playmobilen i små poser så det er ordenligt ryddet op men også så det bliver sjovt at pakke ud igen, næste gang de kommer på besøg. 

MEGA GODT BOOB BILLEDE! Se lige hvor store de (den) ser ud! Men altså, det er ikke for at vise mit venstre bryst at jeg har lagt det her billede ind - desværre ser det blå mærke ikke så voldssomt ud som i virkeligheden, men det sjove er, at jeg ikke aner hvor jeg har fået det blå og mega ømme lille mærke fra! det var der bare lige pludselig, lige under mit bryst!

Proviant og solskin på Homen

Hærvejsmarchen i Viborg - rimelig tamt at de end ikke har deres eget hashtag!

Og NU skal jeg videre i dagens dond, da håndværkerne ser ud til at være færdige! Yes!