mandag den 9. april 2012

Zariquiegui!

Arghh spanske uland!

 Kan ikke finde net nogen steder, eller dvs. jeg har net men ikke nok til at åbne min blog og skrive, så nu skriver jeg i et word dokument på min computer og vil så prøve at uploade det når jeg engang får net!

 I dag er det lørdag d. 7. April 2012 og jeg har gået fra kl. 7 til kl. 16, det var så koldt i morges at der var frost på biler, vandpytter og træer da jeg gik af sted i det første morgenlys der kom frem gennem tågen, som har hængt over bjergene de sidste par dage.

Jeg gik fra Larrasoana til Ziriguiegui hvor jeg er nu, jeg har faktisk ikke holdt pause hele dag. Det startede med at jeg skulle følges med en pige fra Australien som hedder Joy og en pige fra Irland som hedder Samantha, vi skulle mødes ved en bro ud af Larrasoana – som i øvrigt er dén by hvor jeg sidste år, eller ja det er jo end ikke ét år siden for det var i juni 2011, men det var dér jeg sad da jeg ringede til Norman for at få lidt support på om jeg skulle tage hjem eller forsætte.

Jeg mener at han sagde at jeg skulle forsætte men jeg endte altså med at tage hjem – en beslutning jeg aldrig har fortrudt. Selvfølgelig og naturligvis er jeg ærgerlig over at jeg ikke gennemførte når det nu var min plan men jeg ved også at udholdenhed og vilje er én ting, noget helt andet er at lytte til sin egen lille stemme inden i – og dén stemme fortalte mig 100% at jeg skulle tage hjem. Så selv om jeg og mange andre sikkert kunne ha tvunget mig selv til at forsætte med viljestyrke og udholdenhed, så er det LANGT FRA det samme som at lytte til The Voice With In og gøre dét som er rigtigt. Jeg er meget meget stolt af mig selv, fordi jeg lyttede til min stemme….

Nå men jeg skulle så altså mødes med de her to piger kl. 07.05, da klokken var 07.10 og de stadig ikke var kommet og det stadig var piv koldt, så besluttede jeg mig for at gå selv, så det gjorde jeg. Og da klokken var 10.30 var jeg i Pamplona! Der er, til dem der ikke ved det, ca. 15 km til Pamplona og det er over bakker og ned af bjerge, så jeg er ganske godt tilfreds med mig selv! Derefter havde jeg dog lidt krise og endte med at vandre ekstremt langsomt fremad, det var som om min ene fod var vissen! Jeg fik også købt et par leggings i en Kina butik, som viste sig at indeholde SÅ MEGET overskudsfarve at jeg fik sorte tær bare af at trække dem på!!
Sagen er den at jeg i min minimalistisk pakning har glemt at tage mere end ét par bukser med!! Og når jeg så fortæller at det regnet og sneet henover pyrenæerne i forgårs og STYRTEDE NED og tordnede (!) HELE DAGEN i går, så kan du selv tænke over hvordan mine sko og bukser ser ud! Jeg er total mudret til! Men da jeg ikke havde nogle bukser at tage på, når jeg skulle ha mine våde beskidte vandrebukser af, ja så måtte jeg bruge mit kæmpe giga tørklæde som nederdel, hvilket der var nok stof til. Tørklædet kan nå omkring mig to gange og så er der endda nok stof til at binde en sløjfe af bagefter!

Men altså, i dag købte jeg et par leggings og as we speak så er jeg ved at få vasket mit tøj på det private Albergue i Zariquigui hvor jeg er nu – og hvor jeg ikke rigtig kan komme på nettet fra min computer selv om jeg kan sende sms’er ud. Men facebook og bloggen er ikke sådan liiige at åbne! Inkl. Min mail……..naller!

Torsdag gik jeg som fortalt over pyrenæerne fra St. Jean Pied de Port til Roncesvalles. Jeg var 110% besluttet på at jeg IKKE med fed stor tyk mega streg under IKKE ville sove på det store offentlige albergue i Roncesvalles, men da det så viste sig at der var såååå meget tåge i bjergene som førte først massiv regn og senere sne og iskold vind med sig, ja så var beslutningen faktisk suuuper nem at tage da jeg efter 9 timers bjergvandring i minusgrader kom ned fra Pyrenæerne – Roncesvalles it was!

Første gang jeg sov dér var stedet ikke blevet modaniseret og da jeg sov der sidste år, hvor det åbnede som nyrenoveret i februar og jeg kom i juni, da var det ekstremt varmt og umuligt at sove fordi 200 fede klamme mænd lå og snorkede som en sindssyg! Og oven i dét var der SENGELUS i min seng, så jeg lignede en unge med skoldkopper næste dag, ja eller røde hunde! Men – denne gang var der ingen der snorkede og jeg fik en god varm lang nattesøvn og så var der også gratis WiFi men igen ikke nok til at åbne bloggen……arghhh men det ville der ha været hvis jeg have sat mig ned i deres entre hvor folk kommer og går, men det var SIMPELTHEN SÅ UFATTELIG KOLDT, med sne overalt, tåge og blæst at jeg slet ikke så det som en mulighed, ligesom i SLET IKKE!! Den morgen gik jeg derfra med den irske og den australske pige og vi fulgtes ad noget af vejen indtil de stak af henover bjergene, og så mødtes vi igen i Larrasoana.

Jeg er som fortalt ikke en hurtig vandre men jeg er en stabil og ihærdig vandre – men da jeg også ved af erfaring at jeg skal spare mig selv de første par dage, gerne den første uge så vil jeg forsøge at tage det med ro, ellers er det bare ris til egen røv hvis jeg hugger afsted!!

Men så her til morgen, der var det som om mine ben bare fløj afsted……..skønt! Specielt efter en dag hvor jeg var SÅ VÅD at ALT MIT TØJ var vådt, altså ALT inkl. Det som var i rygsækken og som havde været dækket af et regnslag – jeg var simpelthen så gennemblødt at jeg til sidst ikke engang gad tørre snottet der løb ud af min næse væk – for der var ingen forskel på snot og vand i mit ansigt, det hele var bare vådt vådt vådt! Jeg tjekkede ind på et privat Pension og spiste desuden min første pilgrimsmenu men anyway, det private sted havde ingen radiatore (det findes åbenbart ikke i Spanien) og heller ingen tørretumbler…… så det endte med at manden kom med en el radiatore som jeg så brugte til at tørre mine ting med, det tog fra kl. 17 til kl. 07 den næste dag før det hele var tørt – stakkels hans elregning for jeg lod den også køre hele natten og var oppe et par gange for at vende mine sokker eller bukser så jeg kunne få det hele tørt…..

Lige nu spiser de andre som jeg har fulgtes med den sidste time, det er en amerikansk pige fra Ohio der hedder Mary og hendes far Mark, og så kom der en Schwitzisk pige (eller hvordan man nu staver til det!??) skråstreg dame her til sidst, hun taler kun tysk så jeg har leget den store oversætter for hende, men altså jeg er stadig mæt fra kl. 16 da vi fik mad og kan derfor ikke spise igen og det passer mig desuden umådelig godt at jeg sidder her på værelset alene med min computer, ro er skønt og nej, den ro der er her er ikke den samme som er på caminoen – for der er mega koldt derude og det appelere ikke til at jeg skal sidde og blogge på en dejlig sten med solen i ansigtet – for jeg har nærmest ikke set solen siden jeg ankom, hvis det ikke lige var fordi jeg vidste at solen MÅ VÆRE DER ellers ville alt være sort….

I morgen satser jeg på at gå til Estella eller som min. Til Villatuerta. Jeg regner med at ryste de andre af mig efter en times tid i morgen, damen fra Schwitz er småtyk og er lige startede så hun går nok ikke så hurtigt og faren og datteren fra USA er heller ikke verdens hurtigste vandre – ikke at jeg skal lave et ræs ud af det men jeg går bare bedst og længst om morgen og dét vil jeg udnytte, det er om eftermiddagen at jeg er død. Jeg har mødt en dansk pige der havde krise og var ved at få feber, hende hjalp jeg med at få en taxi til et Albergue og fik endda pruttet prisen ned fra 22,50 Euro til 15 Euro.

Dernæst har jeg mødt en dansk fyr med to (!) rygsække på, han ville sende den ene hjem men alting er lukket indtil tirsdag, så han må vandre med to rygsække på, en foran og en bagpå…….det ser mærkeligt ud! Derudover har jeg hørt om to danske mænd, Ole og Jimmy og så i dag mødte jeg en gammel dame jeg har hørt så meget om – hun virker lidt forvirret, enten som om hun ikke har det mentalt godt eller som om hun er træt og sulten på en gang……..jeg lurede om hun havde to vielsesringe på men det havde hun ikke, men da jeg sagde til hende at hun gik lige så stærk som ”Flyvende Farmor” i den danske film så sagde hun ”Jeg er en flyvende farmor” og så tilføjet hun ”eller jeg var” og ja så sagde jeg ikke mere men hun virker virkeligs om der er noget galt, hun gik 38 km i går og i dag forsatte hun helt til Puente La Reina hvilket lige var 35 km mere………respekt for dét, specielt når man ser hendes tøj og sko – som der er hul i og som ligner gamle hippisko – men også taget hendes alder i betragtning.

Jeg håber hun klare sig……! Jeg spurgte om vi skulle følges ad, fordi jeg tænkte at hun kunne trænge til lidt selskab men hun afslog og sagde at hun helst ville gå alene – derudover lagde jeg mærke til at hun talte flydende spansk, hvilket er super cool for en dame på hendes alder!! Nå, men nu er klokken 20.44 og jeg er faktisk møg træt så adjø til jeg får net igen – der er også en MASSE BILLEDER der skal uploades!

Kom forresten til at tænke på, fik jeg fortalt – eller gik det op i kage tam tam, at It manden har erklæret mig sin kærlighed?

Det er jo suuuper, jeg mener ingen mand har gidet mig i 11 år men OMG hvor kom det som en overraskelse…… what to do?

Han skriver søde dejlige smser til mig hver dag og dét luner – men jeg er stadig bare mig inden i, ingen panik og flugt tanker men heller ingen pinke små skyer…..hmmmm??!!

Caminoen giver mig riiigelig med tid til at tænke…… ☺






Ingen kommentarer: