tirsdag den 26. maj 2015

Ingen Titel Er Titlen.


Puha jeg har så meget at fortælle...... 

Først, mine forældre startede med at ville male pejsestuen - vores hus er ret stort, mere end 300 kvm men sådan er jeg vokset op, så jeg ser det ikke som stort, jeg ser det som hjem. Men i forhold vil mine venners forældres huse, kan jeg godt se at vi bor stort. 

Anyway, næsten alle vores møbler er arvet og meget af det er gammelt og fra Farfar's Gods og Morfar's Møbelfabrik, så med andre ord er det tunge gamle møbler. 

Så da de gik igang med pejsestuen tog det ligesom overhånd, der kom nyt gulv på, og nu er alle stuer så blevet malet - OG alle lamper er taget ned..... inkl. denne her smukke krystallysekrone som jeg ALTID HAR ELSKET og som alle andre hader, hvilket er fint med mig :)

Jeg gik straks i krig med at vaske hver enkel sten (mega stort arbejde) og bagefter gik jeg i krig med at polere messingkanterne op, skylle ALLE stenen af igen og så tørre efter = ca. 5 timers arbejde. Da lysekronen var færdig ville min Mor pludselig GERNE ha den op at hænge igen, for nu var den jo sååå fin..... øv!

Krystallysekrone FØR den blev pudset og vasket. 

Jeg skal jo ind og bo i min gl. lejlighed i Århus - når min søster flytter ud that is - og den ville bare passe SÅ GODT til stukken i lejligheden.... *suk*...... men nu hænger den i stuen igen. Hmf. Jeg kan desværre ikke flytte ind i lejligheden, altså i min egen gl. lejlighed fordi jeg har lejet den ud. Dét kunne jeg naturligvis ha ladet være med, men når et stort dansk firma vil leje lejligheden i feks. én mdr. til 16.000 kr og jeg selv har udgifter for hmmm 4000 kr inkl. el, vand, varme, tv, internet mv. så virker det dumt at sige nej..... SELV OM jeg drømmer sååååååååååå meget om at få et HJEM igen!

Et hjem er for mig et sted hvor jeg kan have mine dildoer i skuffen og vide at ingen åbner skuffen og roder rundt. Et hjem er for mig et sted hvor jeg kan ha mine ringbind med mit regnskab stående i et skab og ingen kommer og roder. Et hjem er for mig et sted hvor jeg kan samle mit julepynt, påskepynt, børnebilleder mv. og bare vide at det er sikkert og i fred for "fare" som feks. folk der vil ødelægge det eller pille i det. 

Jeg kan dog ikke lige se, hvornår eller hvor eller hvordan jeg nogensinde skal få sådan et hjem.... det er faktisk et rigtig stort stress moment for mig, men jeg prøver hver evig eneste dag at lade være med at tænke på at mine ting står til opbevaring i en gammel gildesal som lugter og har fugt. 


Jeg kender mange - faktisk rigtig rigtig mange - som syntes at det er latterligt, forkert og dumt at jeg har et forhold til mine ting, mine ejendele - men når man i så mange år som jeg, har været alene og været holdt udenfor, blevet mobbet, latterliggjort, spyttet efter, set ned på, grinet af, talt om, foragtet og efterladt så lærer man (jeg) at finde værdier og betydning i ting som ikke kan såre en og som ikke kan tages fra en. 

Mine ting er 100% MINE og INGEN kan tage dem fra mig, for de tilhører mig og mig alene. Jeg har en historie tilknyttet alle mine ting og jeg elsker alle mine ting - for de er mine!

Jeg ville elske og ønske at jeg havde et smukt hjem (smukt i mine øjne er ikke nødvendigvis smukt i andres, just saying) hvor jeg kunne pakke mit liv ud og nyde det - men jeg ved også at jeg ville ønske at der var en i mit liv jeg kunne nyde mit hjem med - men når jeg tænker dén tanke så ved jeg også godt at der ikke findes ret mange mænd, som ville syntes om mine ting på samme niveau som jeg gør og 98% af alle mænd ville ønske at skille sig af med mine ting hvis de skulle bo i et hjem sammen med mig, som så skulle være VORES HJEM. 

Men efter at ha boet sammen med It manden i 3,5 år, i et hjem som skulle være VORES men som var præget af HANS ting (og vores latterlige fucking udlejers lorte reoler!) så ved jeg bare med mig selv at jeg får UFATTELIG svært ved at gå på kompromi igen - jeg VIL ha åbenlys hygge i mit næste hjem, jeg VIL ha mine ting frem og sat i stand og stillet op - så kan det være at jeg senere når jeg har alle tingene fremme, beslutter mig for at nogle af dem skal væk, men dét er en beslutning jeg 100% selv tager!!!

Og når jeg allerede kradser reglerne så hårdt op, ja så kan vi jo alle se hvornår jeg får 1. Mit eget hjem. 2. Et hjem med en mand. 1+2 = 3 = ALDRIG. 

Nå men i dag har jeg sendt fakturaer ud til et stort Dansk firma som bla. har lejet mine lejligheder - jeg har sendt ud for over 80.000 kr....... er dét ikke vildt? 

Jeg har så godt nok heller ikke et sted at bo før til November..... men ja money is money og når man er så fattig som jeg er, så kan man ikke tillade sig at brokke sig og sige nej til at udleje. 

Nogle af pengene fra sidste uges udlejning er kommet frem til min konto, prøv at se...

Money.....ohhh YES!

Jeg har også fået løn fra fitnesspigerne, dem satte jeg med øjeblikkelig virkning over på min kassekredit - moms må jeg betale næste år eller noget. Det er jo ikke fordi jeg ikke vil betale, for det vil jeg gerne - jeg støtter 100% op omkring vores velfærdssamfund. Problemet er bare at jeg har så få penge at jeg ikke kan både betale skat og moms og alt muligt andet OG leve - og da der jo ikke findes et sikkerhedsnet for sådan en som jeg, der er for rig til kontanthjælp (fordi jeg ejer noget) og for fattig til at komme på Dagpenge fordi jeg simpelthen ikke har haft timer nok - ja så falder jeg jo udenfor statistikkerne i Danmark og må klare mig selv. 

Det gør jeg så ved at betale moms og skat én gang om året - hvilket så er til Juli..... lorte måned hvis det ikke lige var fordi jeg har fødselsdag dér. Men jeg har spurgt Far og Mor om jeg måtte holde en fødselsdagsfest her i haven, det måtte jeg ikke - så ingen fødselsdag til mig i år :(

Anyway, alle mennesker er alligevel på ferie i Juli, så der er aldrig nogen som kan komme og der er aldrig nogen som husker min fødselsdag alligevel - med mindre jeg minder dem om den. 

Men hvis fitness pigerne nu overholder vores aftale og betaler mig løn de næste 2 måneder mere, så kan jeg faktisk næsten betale min kassekredit ud - ikke at jeg har tænkt mig at gøre det, for så lukker banken den nok bare og dét vil jeg nødig sker, for hvad skal jeg så leve af når der er lavvande? Men jeg KUNNE gøre det. Jeg overvejer om jeg skal åbne en opsparingskonto i en anden bank, bare så denne her bank, Nordea ikke tager min opsparing hvis jeg en dag har overtræk. 

Engang havde jeg Danske bank, hver gang jeg havde overtræk, så tog de fra min opsparing i stedet for at informere mig - da jeg så en dag skullebruge af min opsparing, ja så var der næsten ingen penge - jeg var total knust og de var mega ligeglade med deres manglende information. Derfor har jeg hader jeg Danske Bank - deres service niveau er så lavt at det er svært at få øje på. 

Hvorimod Nordea altid har behandlet mig pænt, lige fra dengang jeg gik ind fra gaden på Vesterbro og stortudende fortalte om min lorte økonomi og så fik jeg en kassekredit og når jeg kom og satte penge ind på min opsparing, var der INGEN som grinede af at jeg satte feks. 30 kr. ind. 

Dét betød så meget for mig. Og betyder stadig i dag meget for mig. 

Jeg har så meget at fortælle at jeg tror mit hoved er ved at springes men klokken er mange og jeg var oppe kl. 05.50 i morges for at træne og skal op igen i morgen og løbe. Min bil er gået i stykker, den har fået en ny ekspantionsbeholder men nu er toppakningen gået....

 
Fik forresten solgt endnu en cykel i dag - har slet ikke fået fortalt om mit cykeleventyr. Anikas forældre ryddet jo op for et par weekender siden, derigennem fik jeg en masse cykler som jeg brugte weekenden på at pudse, lappe, måle, tage billeder af og lægge til salg. Nu har jeg solgt 3 cykler og tjent knap 3000 kr på dén konto alene. 

Sådan er en toppakning (åbenbart!) ud..... 

En af folkene fra min fars firma bor helt ude på landet - som i seriøst denne her markvej er måske 2 km lang og dér bor han - og har boet med børn som nu alle bor i København - I wonder why! De har sku da fået landkuller! Nå men nu holder min bil (igen) hos ham her mekanikeren fra Far's firma og så håber jeg det er sidste gang.....jeg har ikke flere penge at bruge på dumme biler...




Jeg har arbejdet hver evig eneste dag i denne her mini-weekend og jeg er pt. SÅ TRÆT at jeg trænger til weekend. Dét kom jeg til at nævne for min Mor som sagde at jeg jo da lige havde holdt ferie i Spanien..... at jeg så stadig har arbejdet hver evig eneste dag forstår hun jo ikke rigtig..... en dag, en eller anden dag vil jeg holde rigtig ferie. Ingen info mail der skal passes, ingen mennesker der ringer, ingen ingenting, udover mig og dét jeg har lyst til. 

Jeg kan som sagt bare ikke se hvordan jeg skulle få råd til en sådan ferie.... 

I dag til træning lå jeg og tænkte tilbage på hvornår jeg sidst har været på en ferie JEG gerne ville på. Altså en Deirdre-Ann ferie.... det kom jeg frem til var knap 10 år siden, måske 8 men i hvert fald mange mange år siden. Der tog jeg til Miami for at besøge min veninde, da jeg havde besøgt hende lejet jeg en bil - og fik, kom jeg pludselig i tanke om, en sprit ny Golf - SO CRAZY! Jeg er jo total Vw Nørd - men jeg fik en sprit ny VW Golf i hvid og så kørte jeg hele vejen langs kysten op til Daytona. Det var meningen jeg ville ha været til Daytona500 men billetterne var crazy dyre så jeg endte med at køre rundt og hygge mig - bla. sad jeg på stranden om natten og så havskilpadde  ungerne kravel op af sandet og ud i vandet....dét var så vildt og jeg fik det bedste hotelværelse øverst oppe  med den mest fantastiske udsigt. 

Det var en rigtig rigtig god tur - hvor jeg også mødtes med Norman. Det var ikke det faktum at han også var der, som gjorde turen god, for jeg var der i over en uge og jeg så ham én dag. Nej det var en god tur fordi JEG gjorde noget for MIG og fordi JEG ønskede at være lige dér på det tidspunkt, ikke fordi andre ville at jeg skulle være der - bagefter fløj jeg til Texas og så tilbage igen og besøgte min veninde igen før jeg fløj hjem igen. 

Men alt før Daytona og efter Daytona husker jeg ikke nær så detaljeret som min uge (6 dage) deroppe. Det var SÅ SKØNT. Og en dag laver jeg samme tur igen. Bare mig - for realistisk set, så finder jeg ikke en som vil mig lige så meget som jeg vil ham - og jeg vil ALDRIG ind i et ulige forhold igen. Aldrig. 

Det er ikke udfaldet værd. 

Godnat. 

Ingen kommentarer: