Tanker

Til daglig tænker jeg rigtig mange tanker - hver dag. Det er langt fra dem alle jeg får skrevet ned, men det hjælper at få dem skrevet ned og ud - ud af hoved, det hjælper. Her er et udpluk af dem jeg kan huske.

Feks. så tænker jeg rigtig meget på min Gudfar - ikke til daglig, men når jeg feks. køre ud til mine forældres gård i samme område som hvor min Gård lå, det var også der min Gudfar boede og der hvor mine ting er opbevaret.

Jeg kan mærke at hver gang jeg kommer inden for en bestemt radius af området og byen, så tænker min hjerne på at nu skal jeg passe på ikke at blive set af ham. Jeg skal passe på at han ikke ser mig, at nogen ser mig og sladre til ham om at jeg ikke besøger ham. Jeg skal passe på mig selv - alt i mit indre er i alert og højeste beredskab når jeg nærmere mig byen og området.

Hver gang det sker, må jeg fortælle mig selv at dét behøver jeg ikke være mere, for han er væk. VÆK! Han kommer aldrig nogensinde ever igen og dét er en helt vildt mærkelig følelse - han er bare væk. Pist væk og han kan aldrig nogensinde komme snigende ind på badeværelset når jeg er i bad, han kan aldrig låse sig ind i mit hus igen, han kan aldrig stå og grine og lure ind af det åbne badeværelsesvindue - han kan aldrig røre mig mere. Nogensinde ever. Hans blålige våde læber er væk og nede i jorden og når jeg så tænker på det, så er det at jeg ser ham for mig, liggende dér i kisten, indsunket og gullig og død og stiv og kold - og hvor usympatisk jeg end må lyde, så er det en rigtig rigtig RIGTIG dejlig følelse og tanke.

Jeg kan ligefrem se de forskellige stadigere af forrådnelse som han er på vej igennem, jeg kan forestille mig hvordan han lugter mega kvalm og ulækkert, hvordan hans hud er slimet og grønlig, han er død. Væk.

Og det er en lettelse for mig - men det er også noget jeg skal vænne mig til. Tanken om at han er lige om hjørnet sidder stadig meget i mig og jeg gør meget ud af at gøre mig selv usynlig, både på nettet og i virkeligheden. Jeg vil helst ikke bemærkes sådan at folk kan sladre om mig - hvilket de altid gjorde, de der indavlede bonderøve.

Men på sigt, en dag vil jeg måske slet ikke tænke mere på ham. For han er jo væk væk og det er en HELT fantastisk tanke at vænne sig til - den er ikke grim, den er bare uvant.

I dag kikkede jeg i min dagbog som jeg har som et word dokument på min computer. Jeg har skrevet i den siden 2008 og den er på over 1000 sider. Jeg har deri en liste over hvem jeg har knaldet, deres navne og hvornår og hvor - nogle af dem kan jeg ikke huske navnene på, så der står bare et spørgsmålstegn og så alt det andet info - shit Deirdre-Ann hvor har du været om dig! Specielt i 2005 kan jeg se at jeg havde travlt *griner* 11 mænd på 12 måneder, det er ikke dårligt klaret hihihi

Nå men en af mine bedste knald boede i Viborg, så ham måtte jeg lige slå op, kan dog se at han har fået en kæreste i mellemtiden - alt andet ville jo også være mega mærkeligt for han er fucking god sex og sådan nogle plejer ikke at gå løse rundt. En skam på en måde at han har fået en kæreste for det lukker jo for at jeg kan knalde ham men på den anden side, så vil jeg ikke knalde ham, når jeg ser ud som jeg gør lige pt. Der skal ryge nogle kilo'er før jeg har lyst til at være erotisk og nøgen med en jeg ikke kender.

I går fik jeg en besked fra en jeg engang lavede radio med, han skrev hvorfor jeg havde slettet  ham som ven på Facebook. Jeg var sådan lidt øhhhh...... jeg tror jeg slettede ham i September eller Oktober 2014 hvor jeg ryddet op på min Facebook. Jeg gjorde kort process over alle dem som ikke bidrog med noget positivt til mit sociale liv eller til mit arbejdsliv, ud med dem. Der var han imellem. Det opdager han så i Marts 2015, så jeg har nok ikke været mega savnet - men alligevel skriver han.... er det ikke mærkeligt? Jeg tror måske han laver radio i Viborg i dag men jeg vedet det oprigtigt ikke. Han er total en hypokond og er altid enten syg eller ved at blive syg eller sygemeldt. Altid. ALTID.

Jeg har tænkt en del på, hvorfor jeg pludselig ikke er velkommen til den fødselsdag i Spanien til sommer. Det giver overhoved ingen mening - specielt ikke fordi vi skrev en fællesmail til netop de personer om at vi var 100% okay, at vi stadig var venner og stadig så dem som vores venner - måske netop fordi vi sendte den mail, måske pga. den, gør det så ondt. Jeg føler mig virkelig vraget.

Det må være sådan det føles at blive un-friended af en som man ser som sin ven :(

I dag har jeg været inde i min lejlighed igen, det var jeg også i Fredags. Håndværkerne skulle være færdig fredag men da jeg var der kl. 15.00 var de langt fra færdig. I dag var det det samme og deadlinen var i fredags. Det er så ufedt.

Jeg har en ret stor bookning for en højtstående person i Århus - hvis navn jeg ikke nævner her da hun eller han sikkert bliver googlede for hårdt henover de næste måneder og år - men personen skal bo i min lejlighed (forhåbentlig) og den samlede bookning på én måned er på 19.876,82 kr..... det ville være så mega fucking godt!! Men altså, hvis den ikke bliver færdig, what to do!

Kreative Ann slår til igen... så må hun over i min søsters lejlighed, men der er problemet eller udfordringen lidt at min søster ikke ser dette her udlejning som noget vigtigt, hun ser det som noget jeg bare laver - ikke som mit job og som noget der betyder ALT for mig. Min søster kan godt være lidt vanskelig på visse punkter og dette er et af de punkter hvor vi bare IKKE er enig i at man (jeg) skal gå the extra mile for at få en tilfreds gæst og dermed en god review.

I går aftes var jeg til Rødvinsaften hos en jeg gik til Spejder med som bor her tæt på mine forældre og arbejder i den lokale Brugsen. Det var rigtigt hyggeligt, selv om jeg var ved at dreje om i døren da de alle startede ud med at fortælle at de var vilde med Kandis (!!!!!!!) og elskede at gå til koncerter med dem...... WTF?? Hvem sagde udkants Danmark? Hvem sagde Provinsen?

iiihhhhhhh jeg TÅLER ikke sådan noget - jeg blev tvangsfodret med det i så mange år og det fungere bare ikke for mig. Slet ikke.

Nå men til noget andet - jeg kan ikke finde ud af om jeg er skruk eller om jeg bare savner "noget" i mit liv og om det "noget" er et barn eller noget andet udefinerbart. Hvordan finder man ud af et? Hvordan finder jeg ud af hvad det er jeg savner i mit liv? Jeg savner en at tale med, en jeg kan ringe og snakke med engang imellem - jeg har naturligvis IT manden, men han er min ex-kæreste så det er ikke alt jeg kan tale med ham om, netop fordi vi er ex-kærester.

Og min bedste radio-ven har jeg jo ikke mere, så jeg mangler faktisk en mandeven i mit liv men de mænd jeg kender og som jeg kunne forsøge at optage kontakten med, er alle i forhold - undtagen Norman, men han vender aldrig tilbage når jeg har forsøgt at kontakte ham og jeg tænker at hvis man spurgte ham omkring mig, så ville han syntes at jeg er top mærkelig og irriterende - ikke at han har noget at ha det i for han kender mig ikke og ifølge min sorte bog er det mere end 16 år siden vi har knaldet så han kender mig overhoved IKKE men hvor jeg har ændret mig meget i alle mulige retninger, så han han ikke ændret sig. Han er stadig arrogant så han dur ike.

Jeg har også en anden ven fra fortiden, Troels Bonde men han er i mellemtiden blevet gift og er flyttet til London - han har dog været så sød at læse korrektur på min bog, det er virkelig pænt af ham men ham kan jeg ikke bruge som drengeven og til at ringe til - han har jo en kone og nogle gange vil jeg bare gerne tale og ha udeforståend menneskers indput men det dur ikke når manden er gift.

Ergo er jeg lidt fucked på mande-venne-fronten. Desværre. Og jeg tror at det er dér der mangler noget i mit liv, noget som jeg ikke rigtig kan definere overfor mig selv og selv hvis jeg kunne, så kan jeg ikke tage selv, for hverken Troels Bonde, Norman eller andre, er interesseret i at have kontakt med mig.

Nu vil jeg gå i seng, så jeg kan være klar til i morgen, hvor en ny uge starter. Og hvor jeg forhåbentlig høre fra fitnessdamerne, som åbenbart ikke er de hurtigste scootere på havnen når det kommer til at træffe en beslutning og komme ud af starthullerne. :(

Sad faktisk og kikkede på, hvilken kurser der findes på Westminster University, som jeg kan bygge videre på - der er et par stykker som ser interessant ud. Men det er ikke fordi jeg som sådan drømmer om at læse videre, men hvis jeg ikke kan få et rigtigt job og åbenbart ikke egner mig til at være i et forhold og dermed nok højst sandsynlig ender som barnløs, så kunne det måske gavne mig selv og min selvtillid, hvis jeg proppede lidt mere viden ind i mit hoved, som feks. ved at læse noget oven på min uddannelse?