LØB!!

Jeg har den største lyst til at stikke af - løbe min vej men jeg ved ikke hvorhen og værst af alt, jeg har den evige nagen af økonomisk tvivl i mit sind...
 - har jeg nu også råd til at stikke af?

I dag er bare en træls dag, jeg føler mig frygtelig ensom, altså virkelig frygtelig frygtelig ensom. Samtidig beder mine forældre mig om at ringe og rykke forsikringsselskabet på en forsikringssag og det går selvfølgelig helt galt og nu sidder jeg og føler mig som en kriminel...

Sagen er den at min far sidste år ved denne tid køre en flishugger ud på min gård, for at beskære læhegnet langs vejen som jeg har fået et påbud fra kommunen om at beskære.........I know I know men mit energiniveau var bare i nul sidste år på denne tid.

Bagefter køre min far flishuggeren ind i laden fordi vi jo skal bruge den igen til sommer. Da min far så er ude på gården i hmmm marts eller april finder han ud af at den er blevet stjålet. Nogen har simpelhen været på gården og stjålet flishuggern som stod på en trailer.

Min far melder den herefter til forsikringen men min fars firma's forsikring mener at det er min forsikring der skal betale........men da min mor samtidig høre i radioen at politiet har fanget en bande der har en masse tyvekoster liggende på en gård i nærheden af mig og at de i radioen bla. siger at der er en "dieseldrevet flishugger" så kontakter vi først politiet for at høre om det er den der er stjålet fra min gård. Der går næsten 2½ måned før politiet vender tilbage med at det ikke er min, så kommer sommeren og vi - eller min far, får ikke gjort mere ved sagen og jeg aner jo ikke hvad jeg skal gøre og er også for at sige det som det er - ret ligeglad. Jo færre bekymringer jeg kan have omkring den lorte gård, jo bedre!

I September i år anmelder jeg den så til mit forsikringsselskab, jeg skriver hændelsesforløbet ned men min far retter i det og sender det ind, så jeg ved i teorien ikke hvad der står i den anmeldelse der er sendt ind i mit navn - for som mine forældre siger så skal jeg ikke forklare mig så meget. Siden da har jeg rykket for den et par gange og nu igen i dag.

Damen siger så: Ja den ser jo noget mistænksom ud denne her anmeldelse......det er jo sket for over et år siden........Mig: Øhhhhhh Damen: Har du lejet eller lånt den? Mig: Øhhhhhhhh

Og sådan forsatte det - fedt at blive mistænkliggjort og ufedt ikke at vide om der står jeg har lejet eller lånt den........

Jeg har virkelig lyst til at eksplodere og skrige "Orden jeres eget shit og lad min gård være!!!" Jeg ender bare altid med at være rodet ind i noget jeg ikke gider rodes ind i........

Arbejdet køre af HT for at sige det mildt, jeg har skaffet os omtale på Tv2.dk og P1 Sundhed og Ekstrabladet alene i denne uge men har intet hørt fra min chef, når jeg skriver til ham svare han ikke og jeg tror han lusker den - jeg kan se ham som online på skype, med en grøn farve men på vores mail system står han med en gul farve, ergo er han fraværende og her for få minutter siden ringede hans MOR (!) til mig og siger at "XXX (chefs navn) svare ikke på skype, gør jeg noget galt siden han ikke svare når han er grøn"
Jeg forklaret hende at internettet godt kan drille, men at han nok havde travlt - kunne jo ikke så godt sige at jeg tror han laver ikke en skid vel!

Jeg mister total arbejdslysten og jeg har slet ikke lyst til at tage ud på kontor fælleskabet på mandag, tænk nu hvis de ikke kan lide mig eller hvis de ignorere mig........og endnu værre, tænk nu hvis jeg ikke kan tjene penge nok til at holde mig selv i live og til at betale regningerne........jeg orker ikke mere, jeg vil bare så gerne leve et rigtigt liv uden frygt for hvornår lønnen stopper med at komme og uden frygt for at jeg pludselig ikke har råd til at leve og uden at være ensom og alene.....

Det skære i mit hjerte at jeg er så meget alene og når jeg har dage som i dag hvor jeg tænker på hvorfor feks. min coaching buddy ignorere mig og hvorfor jeg ikke høre fra Anabell men kan læse på hendes facebook at hun tager til Tenerife på søndag - jeg høre aldrig fra nogen og jeg er så meget alene at det simpelthen intet mindre end skære i mit hjerte, for jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at ændre den kollisitions kurs jeg er på lige nu (igen) og et eller andet sted inden i mit så tænker jeg også at det jo er skide ligegyldigt for jeg dør jo alligevel ikke og hvis jeg ikke dør hvad så? Ja så lever jeg så fuck it........

I'm so so tired of life.......

Jeg har så meget lyst til at rejse væk og få nye oplevelser, men jeg ved også bare at når jeg så kommer hjem igen - efter min tur ALENE ud i verden, så kommer jeg jo tilbage til samme tomrum og til samme ensomhed og hvad så? Så er jeg jo ligevidt......

It's like a never ending story...