onsdag den 2. maj 2012

My Bucket List...

Det er i dag onsdag d. 2. maj 2011 og jeg sidder i skrivende stund i It mandens lejlighed med udsigt til Gibraltar og vandet og oplever for første gang i mere end én måned at solen skinner fra en næsten skyfri himmel og at det ikke regner!!
 - yiiiihaarrrrrrrrr!!!!

Dog er det stadig koldt, eller koldt for mig, jeg er lidt en frossenpind og jeg kan godt mærke at jeg ikke har min uldundertrøje på mere, den var min tro, faste og stabile følgesvend på HELE min pilgrimstur, ja faktisk var den slet ikke af min krop, undtagen når jeg var i bad - klamt eller ej, den blev vasket to gange på hele turen og lugtede egentlig ikke.
Uden den havde jeg død af kulde, sov endda med den på og om morgen tog jeg så bare endnu en bluse udover, og så min fleecejakke, mit kæmpe tørklæde og som prikken over i'et min North Face Vind og regnjakke og så afsted (ja naturligvis også bukser og strømper og sko)

Men lad mig starte hvor jeg slap sidst - det var på hotellet i Palas de Rei....

Næste morgen havde jeg overordentligt svært ved at komme ud og afsted, så jeg var først ude kl. 07.10! Hvilket er top dumt, for når man bor i de større byer, hvilket Palas de Rei egentlig ikke er, så er der altid masser af gadelys og det er nemt at gå afsted mens det er mørkt, hvilket jeg altid prøver at udnytte, så får jeg et dejligt forspring plus at jeg altid er friskest om morgen.

Knap var jeg gået afsted før jeg mødte en Norsk pige som jeg havde mødt et par dage før, hun havde gået via Nordruten som er meget ensom og afsidsliggende og var derefter kommet ned på Camino France. Det var SÅ TYDELIGT at hun trængte til selskab, men jeg orkede bare ikke at være social - jeg ved godt det er dårligt af mig og dårlig stil osv. men jeg går altså bare bedst for mig selv. Tror måske det er en "skade" jeg har fået af at være så meget alene - jeg nyyyyyyder min tid alene!!!

Faktisk nyder jeg den endnu mere når jeg ved at jeg til enhver tid kan få selskab, som feks. i dag hvor jeg har sendt It manden ned på kontoret og selv blev hjemme - jeg trænger dels til at få blogget og skrevet mine tanker ned i min dagbog (som jeg har ved siden af bloggen) og til at være alene, dernæst har jeg lovet ham at vaske gulvet....

Efter at han havde massiv vandskade har hans marmor gulv været dækket af kalk, og uanset hvad vi har vasket det med, går det bare ikke af! Så i går gik vi shop amok i rengøringsting og nu skal jeg så prøve igen i dag - hvis intet af det her kan tage kalken af gulvet så må jeg smugle noget bruntsæbe og nogle sæbespåner med fra Danmark, dét skal dæleme nok kvæle kalken og gøre fliserne glatte igen.

Nå men altså, denne her Norske pige var meget snaksagelig, og jeg nærmest bumpede ind i hende, så jeg kunne ikke så godt komme forbi hende uden tale med hende, så jeg bed i det sure æble og fik selskab på min gåtur - hvilket så viste sig at være skide hyggeligt!!

Pigen havde, som DEN ENESTE JEG NOGENSINDE EVER HAR MØDT (!!!) også arvet en gård (!!) i Norge, dog efter at hendes far er død men stadig! Jeg er også lidt imponeret, hun købte et æble og i løbet af no time havde hun ikke kun spist æblet men også kernehuset og kernerne OG stilken!! Jeg var total måløs - dét har jeg så ALDRIG set før!!!

Pigen havde massive benproblemer og havde skiftede sine vandrestøvler ud med et par hvide (!) tennissko/kondisko - jeg kan kun igen igen sige at støvler er noget LORT at gå i, men det er jo min mening. Jeg satte mit ret heftige tempo ned og fulgtes med hende i 15 km til vi kom til Melide, hvor hun gerne ville spise frokost. Det ville jeg egentlig også gerne men jeg havde planer om at gå langt, og da jeg knap havde gået 15 km på 5 timer måtte jeg ligesom ha fingeren ud og det lange ben foran, så jeg sagde at jeg ikke ville spise nu men forsætte og så skiltes vi.

Jeg gik en 5 km og stoppede så, mine fødder gjorde sygt ondt - tror helt klart det var fordi jeg har gået sååå langsomt hele dagen, normalt har jeg gået 25-30 km når klokken er 14, men kl. 11.45 som jeg ca. tror klokken var da vi skiltes, havde jeg barely gået 15! Møg!

Så jeg tog et pistop, foran en svinefarm, ja stanken var dér ingen tvivl om, men det gjorde også at jeg fik den lille spartanske solstråle all by myself! De pilgrimme der kom forbi hastede videre - specielt skønt fordi en stor gruppe skoleelever var begyndt at gå med deres små irriterende skoletasker lige efter Sarria og jeg så ud til at løbe ind i dem hele tiden - men her hastede de bare videre og efterlod mig på mit lille stendige sammen med min madpakke og svinelugt :)


Spansk svinestald

Min lille pitstop plads udenfor Melide i Spanien
Efter 20 minutter i solen begyndte det NATURLIGVIS at regne igen, så på med strømper og sko og så afsted - da klokken var 16.00 præcis sad jeg på en stol i Arzua og overvejede om jeg skulle forsætte, eller om jeg skulle call it a day....

En lille sten i Arzua, 100 meter fra verdens bedste pizzaria, eller ja bare caminoens bedste pizzaria men dét siger heller ikke så lidt!
Sagen er den at efter en god pause er jeg altid klar igen. Hver gang jeg er ankommet til et Albergue omkring kl. 17 så er jeg altid klar til at gå igen kl. 18-19 stykker og det tænkte jeg også at jeg ville være her...
Men jeg sad på stolen og stirrede i på stenstatstuen og ømmede mig over mine fødder som virkelig var ømme, helt sikkert fordi jeg har gået så langsomt, så ringede It Manden - hvilket jeg godt nu, set i bakspejlet kan se var liiidt mærkeligt! For han arbejder til kl. 18 hver dag og plejer ikke at ringe før efter kl. 18, mens at han altid tager telefonen når jeg ringer.

Nå men han ville høre hvad jeg lavede og hvor jeg var, jeg fortalte ham om min ømme fødder og om at jeg sad og overvejet om jeg skulle gå lidt videre, bare en 10 km mere eller om jeg skulle stoppe - min pointe med at gå lidt videre er at jeg sidste gang, altså i 2010 fik sengelus i netop denne her by og derfor ikke er synderlig happy for at være dér igen selv om meget naturligvis har ændret sig siden, men sådanne minder hænger bare fast hos mig....

It manden syntes jeg skal gå videre, hvilket igen burde ha fået mig til at tænke mit, for alle de dage hvor jeg har gået langt, altså 35 og derover så har han skældt mig ud og sagt at jeg skulle passe bedre på mig selv, stoppe med at gå, spise noget mere osv. Aldrig har han anbefalet at jeg gik videre hvis jeg var træt og allerede havde gået langt....

Jeg siger til It manden at jeg tror jeg vil gå ned på det skønne pizzaria og spise og så se hvordan mine fødder har det, så dét gjorde jeg.

Min pizza margarita.......jeg mindes virkelig ikke hvornår jeg sidst har smagt SÅ GOD en pizza! Hvem sagde sulten?

Jeg spiser sammen med en amerikaner der hedder Edward, han fortæller løs om hans tur sidste år og om hvor meget han har savnet at være tilbage - jeg sætter mig ned kl. 16.40 og går derfra igen kl. 17.28 præcis, for netop dér begyndte det at regne igen....

Jeg ville som sagt bare gå et par km - og netop som jeg starter med at gå skriver It manden at på en sms "Jeg har en præmie til dig hvis du kommer tidligt ind i Santiago i morgen...." - altså en hel dag før end planlagt....bum bum....Frk. Konkurrencerytter kunne naturligvis ikke stå for den sms...

Tidligere på dagen har jeg gået forbi de her kilometer sten som jeg har sendt et billede af til It manden

Denne sten står lige udenfor Melide

Denne kan jeg ikke huske hvor stod men sikkert inden Arzua


Og så forsatte jeg med at gå....

Og gå lidt mere...


Sagen var den at på HELE TUREN har min guidebog vist sig at være fucked og forkert, hver gang der har stået at der ikke var nogen steder at spise eller nogen Alberguer i de næste 10 byer så var der masser. Min bog er opdateret fra januar 2012 så der burde slet ikke være så mange ukorrektheder i den, men det har der været hele vejen igennem, så jeg tænkte da jeg gik fra Arzua at der på de næste 10 km nok var masser af overnatningssteder......

Guess what, dét var der så ikke!!!! Ikke ét eneste faktisk!

Så da jeg kom til Salceda, hvor der i bogen skulle være et Albergue, ja så var det fuldt optaget....arghhh......jeg travede videre til Albergue som lå ca. 5 km væk, men dét sted havde aldrig åbnede!!! Altså som i spansk "vi bygger et hus, reklamere for vores Albergue men åbner det aldrig lukket"!!

Et total lukket Albergue.....men med reklameskilte 2 km tilbage....
Jeg var virkelig træt men også utrolig glad for at jeg havde spist en stor varm pizza inden jeg gik afsted, så jeg knø ikke og forsatte til Santa Irene hvor der ligger to Alberguer, et privat og et offentligt med plads til 36 personer.....men som om skæbnen ville at jeg skulle forsætte var begge de to steder også fuldt booket!!

I was like......WTF??!! Turen fra Palas de Rei til Arzua er på 29 km i sig selv og jeg nærmede mig nu faretruende meget de 45 km....inderst inde så vidste jeg at mine ben ville kunne bære mig hele vejen til Santiago den aften, jeg havde blot brug for et sted at holde et hvil i tørvejr, at få noget at drikke med sukker i og for at sidde ned i en times tid - men nu nærmede klokken sig 22 og jeg havde stadig ikke fundet noget sted at sove....

I byen Arca o Pino er der 5 Alberguer så jeg besluttede mig for at gå dertil, efter et kort caminotoilet pit-stop i en efterhånden ret mørk skov og et par Oreo Cookies - men noget i mig sagde at jeg virkelig burde finde et sted at sove her og nu, for hvis der var optaget i Arca, så havde jeg dels gået mere end 48 km og der var næsten 8 km mere før der kom et hotel - og knap havde jeg tænkt ordet "Hotel" før jeg gik på google og fandt min placering og så at der var en motorvej 1 km fra Arca hvor der også lå et motorvejshotel - jeg tænkte end ikke i 2 sek før jeg travede afsted mod hotellet - som så viste sig at været et truckerhotel, så da jeg kl. 22.50 trådt ind af døren til receptionen som også var en bar, stod der ca. 50 store fede spanske trucker mænd og gloet på mig som om jeg var faldet ned fra månen!!

I'm telling you, det var som en scene fra filmen "From Dusk to Dawn" - der var en fodboldkamp på storskærm og en hørm af sved og klamme mænd i lokalet men det var enten her eller 8 km mere....da jeg fik nøglen var det sådan en af de der nøgler man kan købe færdigstøbte hos enhver nøglemand.......det var også sådan nogle der var til hoveddøren på gården......jeg købte en coca cola som jeg drak mens jeg gik op af trappen til mit værelse.

Da jeg kom ind, låste jeg døren og satte mine stænger for - ikke en super sikkerhedsforanstaltning men i så fald ville jeg høre hvis nogen kom ind, hvad gavn jeg så end har tænkt det ville gøre mig......inden for døren var der en nusset sofa, som jeg satte mig i og dér sad jeg og stenet en halv time før jeg fik skoene af og smed alt mit tøj på gulvet (som så renest ud af det hele!) og hoppede i bad - eneste grund til at jeg skulle i bad, var at jeg havde droppet badet i Palas de Rei dagen før, så min mis var pænt stinky stinky!!

Da klokken var 01.00 lå jeg i sengen og sov, da klokken var 06.00 var jeg oppe igen! Jeg tænkte jo lidt på den der præmie som It manden havde nævnt....
 - jeg tænkte at han nok havde booket et niiiice hotelværelse til mig, eller fundet et sted jeg kunne spise sushi eller måske - helt vild tanke, så havde han fundet et tidligere fly hjem til mig....!!

Så jeg skulle bare død og pine være i Santiago kl. 12, dét havde jeg lovet mig selv!! Og der var ca. 20 km tilbage, måske kun 17 men deromkring, men jeg vidste også fra sidste gang at det er en lorte strækning, meget er landevej og meget er op og ned og da jeg gik der sidst blæste det en halv pelikan....

Da jeg kom ned i receptionen var alting lukket og slukket.......dagen før havde jeg prøvede at betale for mit værelse men manden i receptionen ville ikke tage imod betaling før næste dag og blev ved med at pege på et skilt hvor der stod at de åbnede kl. 07.30 men klokken 06.10 om morgen kunne jeg jo ikke bruge den information til ret meget vel....

Jeg havde kun 26,10 Euro i min pung, værelset kostede 27 euro - jeg havde mere men så skulle jeg lægge 40 euro og dét syntes jeg ikke værelset var værd så jeg stod lidt og tænkte frem og tilbage og endte med at lægge 26,10 euro og nøglerne og gå min vej med en ret sort samvittighed......

Et meget dårligt billede taget gennem glasset til receptionen, men dér ligger mine penge og nøgler, skubbet det ind med min vandrestav 


Men så kan manden da bare tænke sig om, hvilken pilgrim bliver på et skod hotel 17 km før mål til kl. 07.30??

Nå men jeg jagede afsted og for første gang på hele turen har jeg kunnet forstå Norman lidt, på hans første pilgrimstur i 2010 fortalte han om hvordan han racede afsted og gav alle de andre baghjul - jeg gjorde nøjagtig det samme, mine små korte ben gik som trommestikker og jeg var oppe og gå mere end 6 km i timen med fuld 6,7 kg oppakning - ingen kunne følge med mig!!

Først da jeg havde gået 13 km stoppede jeg for at hvile fødderne i 15 minutter og for at få noget at drikke, imens trykkede jeg igen på den app jeg har på telefonen som viser hvor jeg er. Havde lovet It manden at holde ham opdateret med hvor jeg var så han vidste hvornår han skulle sætte min overraskelse i gang.

Da klokken var 10.40 var jeg i Monte del Gozo 4,7 km fra Santiago og resten af turen var ned af bakke, normalt ville jeg gå virkelig forsigtig for at passe på mine led og knogler men jeg stormede af sted, det var som om der var ild i mine fødder eller som om jeg var Lucke Skywalker på hans flyvende skateboard! Jeg overhalede ALLE!! (total fed fornemmelse!)

Da jeg var ud for det store Albergue i Santiago men stadig med ca. 1,50 km tilbage sendte It manden mig en sms hvor i han skrev "Kender du et godt sted vi kan få frokost?" Jeg læste det som om "Kender du et godt sted du kan få frokost?" og lagde bare telefonen i lommen igen, 2 sek. efter kom der endnu en besked, denne gang havde HAN trykket på appen så jeg nu kunne se at han stod foran CATEDRALEN I SANTIAGO DE COMPOSTELA!!!

OMFG! Jeg læste smsen igen og kikkede på kortet og trykkede tilbage hvor jeg var og SÅ skal jeg ellers lige love for at der kom endnu mere spjæt i mine ben! Ja jeg troede heller ikke selv at det var muligt men jeg prøvede først at zig-zagge uden om alle de pilgrimme der gik med stive ben og som gerne ville ind til byen til kl. 12 så de kunne komme til pilgrimsmesse - der var mange!! Men de flyttede sig sku ikke sådan lige, så jeg spændte tasken ekstra godt fast og samlede mine stave i den ene hånd og så LØB jeg den sidste 1,5 km ind til Santiago!!!

Ja jeg LØB! Tænkte inde i mit hoved at nu måtte jeg hellere passe på for jeg plejer ikke at være særlig god til at løbe, kan måske løbe lidt og så bliver jeg HELT smadret og skal stå stille og trække vejret osv. men nej, jeg kunne bare forsætte - jeg tror jeg er i mit livs bedste form ever, så jeg løb og løb og når fortovet blev for trængt så løb jeg ud på vejen og zig zagget mellem bilerne! Jeg løb også skråt over en kæmpe rundkørsel med 3 vejbaner hver vej (!) fordi jeg kunne se at den vej var hurtigere end at følge rundkørslen rundt!!

Jeg spænede afsted som om nogen var efter mig og hvor var det bare fedt og hvor er det bare fedt at tænke tilbage på - jeg løb og løb og løb....
De her billedere er taget næste dag, men jeg spænede ned af vejen her, og omkring kl. 11.30 var der enormt mange mennesker lige dér, som jeg løb ind og ud imellem......



Jeg forsatte ned gennem denne her port som har mange trin men jeg satte ikke farten ned for jeg vidste at It manden stod og ventede på mig liiiige nede for enden af de her trapper og denne her tunnel, for dér er torvet foran Catedralen....

OMG jeg løb!

Da jeg kommer derned kan jeg ingen It mand se, jeg kamp sveder og er total rød i hoved og fordi jeg løber så stærkt kan jeg se at nogle mennesker filmer mig og en masse tager billeder - det er nok heller ikke hver dag en pilgrim kommer løbenede med sin taske på ryggen!! Jeg løb op af trapperne til Catedralen så jeg bedre kunne se udover pladsen men jeg blev helt ferbrilst fordi jeg kunne mærke at jeg var ved at begynde at græde.....!!

Ohhh NO! Jeg som har forsvoret at jeg ville græde, havde en underlæbe der bævret som en baby og en næse der lavede små rynker som min altid gør lige før jeg begynder at græde højlydt.....og jeg kunne bare ingen It mand se, jeg kikkede efter en rød hårtop men der var kun sort hår über alles - så frem med telefonen og kik igen, havde jeg taget fejl??

It manden havde sendt mig endnu en besked, han stod nu foran Pilgrimskontoret og ventede så jeg strøg afsted men ak min hjerne kunne ikke helt huske hvor det var at det lå, så jeg løb forkert, spurgte en spanioler som tydeligvis var pisse irriteret over at endnu en skide pilgrim spurgte ham om hvor det møg kontor lå - men jeg fik det ud af ham, spænede op af bakke (byen er bygget på små bakker) og hen af en vej, så det store springvand og så ned til højre.......PILGRIMSKONTORET!!

Døren var låst.....jeg kikkede ferbrilsk rundt, en mand peget på en anden dør og sagde "Officina de Peligrino" og jeg stormede afsted mens jeg prøvede ikke at tude helt hemningsløst og så *bang* lige dér var der en som råbte mit navn og lige dér stod It manden, dejlig som aldrig før!

Jeg havde slet ikke set ham, han troede jeg havde set ham fordi jeg kikkede lige på ham men jeg så ham ikke....jeg stormede hen til ham og ja, flovt at sige det eller skrive det men jeg stortudet i hans arme lige dér foran pilgrimskontoret, min krop rystede og jeg svedte og rystede og græd noget mere.....måske det er noget jeg bilder mig ind, men jeg tror også at It manden rystede lidt......han havde savnet mig helt vildt sagde han! :)

Vi sad lidt og kikkede på hinanden, så gik vi ind og fik mit pilgrimspas stemplet og jeg fik et (endnu et) compostela, et pilgrimsbevis mens hele 3 spanier stod og gloet på mit pilgrimspas og sagde "Loco loco" fordi jeg havde gået turen på kun 23 dage....rekorden var dog, sagde de, 20 dage.

But who cares? Jeg er i mål og kan ikke se mig selv gå den tur igen lige forløbig, hvis nogensinde igen. Det var på min Bucket list og nu er den tikket af...

Bagefter gik It manden og jeg ned og fandt et sted med en solstråle (!) spiste en burger til elendig service og så gik vi ud til det suuuuuper lækkre hotel som It manden havde bestilt! Det var et 4 stjerners hotel som jeg naturligvis har glemt at tage et billede af, og hvis navn jeg faktisk ikke kender, SÅ træt var jeg.....

Men det var lækkert lækkert!!

Da jeg kom ind på hotelværelset så det sådan her ud:

På sengen lå der min elskede røde jakke, mit eget lækkre tøj, mit undertøj og næsten vigtigst af alt, It manden havde købt shampoo og hårkur ad-libitum til mit forfærdelige hår som nærmest lignede noget der burde klippes af!!

På bordet stod der vand, sodavand, chips og øl til vores hyggeaften....
 Efter at jeg havde taget et laaaangt bad og vasket mit hår grundigt, havde vi kanon sex og så faldt jeg simpelhen i søvn....da jeg vågnede igen var klokken 18 eller sådan noget og vi gik ud for at spise, efter endnu et bad....

Jeg fik lov til at vælge og derfor blev det sushi :)

Forret

Lækkkker hovedret

Dessert - flamberet is med annanas......muuuuuuuuums!!
Vi havde en dejlig fredag og en skøn lørdag i Santiago som pludselig ikke var SÅ MEGET en lorte by, før vi i styrtende regnvejr lørdag fandt en bus til lufthavnen og fløj hjem til Malaga med RyanAir og deres normale forsinkelser - da klokken var 01.00 lå vi sengen i It mandens lejlighed i Malaga, nyvasket og trætte men ikke SÅ trætte at vi ikke lige kunne knalde igen.... :)

Søndag brugte jeg på at prøve at vasket kalket af gulvet og på at gøre badeværelserne rene, efter vandskaden valgte de latterlige spanske håndværker at komme og lave lejligheden, hullerne i loftet osv. dagen før it manden tog afsted og samtidig valgte de med deres malerhjerne at bruge samtlige badeværelser OG køkkenvasken til at gøre deres værktøj rent i, så der var maling, støv, puds og aske fra deres cigaretter OVER HELE HUSET!!

Jeg var SÅ rasende! Og sagde til It manden at havde det været mit hjem, så havde jeg skældt ud men når det nu er hans hjem så gjorde jeg ingenting, udover at gøre rent - og ja det var så det der gulv jeg kom fra!!

It manden kommer hjem om 1 1/2 time og jeg er ikke gået igang endnu.....doo! ;-)

På min facebook skrev jeg forresten, i fredags mens It manden og jeg spiste frokost (burger) følgende: Ny camino rekord, 23 dage, 800 km, den sidste kilometer i zig zag løb gennem Santiagos gader fordi ham den søde stod og ventede på mig og de andre pilgrimme stavrede afsted!! Stik mod min egen regel begyndte jeg at græde da jeg så ham....hvor har det været en lang tur!!!



2 kommentarer:

Veronika sagde ...

Mail sendt til miss Jylland :-)

Kageleg sagde ...

Du er altså imponerende! Og det er da godt nok en utrolig sød kæreste du har fundet dig. Fed overraskelse.