mandag den 6. februar 2012

En jævn dårlig dag

I øjeblikket sidder jeg på The Bishop Arms og venter på min burger

Computer der kan holde strøm i mere end 3 timer, en cola light og snart, burger og pomfritter, pickels og coldslaw...almost like back home in Texas :)
Jeg sidder nøjagtig samme sted som jeg sad da It manden var her, OMG hvor jeg savner ham i dag....jeg kan ikke rigtig forstå det. Jeg vågnede i morges og var i godt humør, men et eller andet sted i løbet af i dag gik det galt og jeg blev i dårlig humør....

Min chef er virkelig en bøf - dels er han taget på ferie i en uge uden at fortælle mig om det, det fandt jeg ud af ved at tale med vores supporter i dag! Jeg sendte for TO UGER siden en mail jeg fik fra deadline på DR til ham, han skulle komme med kommentare til hvad jeg skulle svare, jeg har rykket ham to gange og han har ikke svaret...

Dernæst, så har jeg skaffet et møde med organisationen "En af Os" der vil afskaffe fordommene omkring psykiske sygdomme og organisationen "Det sociale Netværk" og "Psykisk sårbar" - det er ikke løgn når jeg siger at det har taget mig mååååneder at få møderne i hus! Første mail blev skrevet i oktober og uge efter uge har jeg husket at skrive til dem, ringe, smile i røret og sende julehilsner osv. Igen og igen og igen og så *bingo* mens It manden var her og vi sad og arbejdet (det lidt vi fik lavet) så lykkes det for mig at få et møde i stand - ENDELIG!

Formanden for "Det socialen netværk" er Poul Nyrup Rasmussen og min chef som virkelig er en brownoser der går efter tittel og status frem for personlighed og kompetance, skriver i dag i den der laaaange mail han sendte at HAN HAVDE fået et møde med "Det Sociale Netværk" og i parantes skriver han så hvem der er formand......luder agtigt!

It manden fortalte mig at alle aktionærerne har haft et møde hvor de har diskuteret forskellige ting og her siger min chef bla. at HAN har skaffet et møde med Det sociale Netværk.....HAN HAR??? No fucking way! Han gav mig intet credit! Selv It manden som altid er så forsigtig med kritik skrev at dét var småligt...

Jeg ved det er sket mange mange MANGE gange før, ofte tvivler jeg på hvad fanden han laver i løbet af en dag, jeg har endnu ikke set nogen resultater af de ting han siger han gør, om det så er fordi jeg ikke kender hans roller godt nok eller om det faktisk er fordi han stjæler mit arbejde skal jeg la være usagt men han skaffer åbenbart ingen af de gode møder, det er mig der står for det - det er mit arbejde og det burde også være min sejer. Det var feks. også mig der fik Social Ministeren i tale inden hun gik på barsel, det så jeg ham også tage credit for...

Dernæst, så skriver han ind i den der super laaaange mail han har skrevet søndag morgen at jeg skal lave to forskellige projekter - jeg stopper jo på fredag....og så tager han på ferie. Jeg har intet INTET hørt om projekterne og aner ikke hvad de handler om, hvordan han vil ha dem lavet, hvad der skal være i dem og hvordan han ser mig blive færdig med det inden fredag....

Oven i, har jeg så fortalt at han ikke vil ansætte mig efter på fredag? Jeg kan ikke huske om jeg har, men han mener ikke virksomheden har råd til at ha mig ansat og jeg skal aflevere min computer...fine by me, jeg afleverer den inden  han kommer tilbage, så behøver jeg ikke kikke på hans store næse mere! hihi

Dernæst, så får jeg også at vide i dag, af vores supporter at de har fået kontorlokaler - og at de har siddet dér i knap 2 uger - nice to know! Hvornår havde han tænkt sig at fortælle mig det? Hvad med at skrive det ind på det der site vi har hvor vi skal dele informationer? Han skriver intet derinde og det var ellers hans ide og hans "tradition" at vi skulle skrive derinde hver dag, hvad vores opgaver for dagen var sådan at vi kunne føle os tættere sammen - JEG personlig tror at det er noget han gjorde fordi han gerne ville holde øje med mig og mine opgaver når vi sad hver for sig men allerede efter knap 2 uger stoppede han selv med at skrive derinde, mens jeg forsatte frem til midt januar....

Det er bare så meget op af bakke med den mand - han går alt alt ALT for meget op i stilling, status og rigdom - nøjagtig som i sangen hvor de synger "Rigtige venner, er ej noget man køber, for dem er stilling, status og rigdom lig et nul" forskellen er bare at min chef er den der slags fungus der lever af andre menneskers succes og han kan ikke tåle at jeg er ligeglad, det er 100% min konklution. Han kan ikke tåle at jeg er stærk og at jeg ved hvad han har gjort i fortiden, jeg ved at han ved at jeg ved det - og da han ikke kan tryne It manden eller de andre aktionærere fordi de er rigere og mere velhavende end ham, så tryner han mig, helt uden grund, for jeg er slet ikke interesseret i kamp...

Men altså, dagen i dag har været møg, så jeg satte mig herned efter at ha strøget strygebunken fra i sidste uge i bund og fik støvsuget hele lejligheden og taget opvasken - Barbara skal måske låne lejligheden på lørdag og søndag, fordi hun skal flyve til Schwitz og gerne vil besøge hendes søster samtidig men søsteren vil ikke ha hende boende eller ja jeg forstod det ikke helt men hun er selvfølgelig velkommen til at bo i min lejlighed, jeg er her jo alligevel ikke og var jeg, så måtte hun også gerne være her.

Nedenunder hvor jeg bor er de STADIG igang med at renovere og nu er de i gang med at bryde vægge ned med et trykluft bor, i fredags og i dag var det så voldsomt at vandet i mit glas skvulpet! Ja ikke bare vibreret men skvulpet - og da jeg så i dag stod og var ved at lægge tøj ind i skabet så så jeg at hele gangen havde slået revner, henover skabet, henover døren, langs samlingerne på væggene.....da jeg begyndte at kikke efter i lejligheden kunne jeg se at fodlisterne gabte og var løftet så meget fra gulvet at jeg kunne stikke min lillefinger ind, loftet og væggen var revnet nærmest over det hele og på badeværelset var tre fliser knækket eller revnet om du vil.....

Aiii men OM JEG MAGTER THAT SHIT!!

Jeg gider simpelthen ikke sige noget til viceværten nu, jeg venter til torsdag, for så køre jeg til Jylland fredag og så kan de udbedre eller kikke på skaderne mens jeg er væk, jeg gider ikke være i min lejlighed, som er mit hjem, min arbejdsplads og hele mit liv når der er håndværkere - jeg kan mærke at min grænse for shit er ved at været nået. Der er ikke ét eneste job at søge, hverken af den slags jeg gerne vil eller af den slags jeg ikke vil.....

Har fået tilbudt et rengøringsjob i Birkerød, pænt langt væk men jeg kan ikke tillade mig at sige nej. Her under modeugen var jeg også ude tre nætter i træk og samle flasker ind ved diverse events der er rundt om i byen, jeg husker fra da jeg gik til festerne med min coaching buddy, at der stod flasker over det hele og det benyttet jeg mig af, fandt dog kun for 89 kroner men det er 89 kroner jeg så ellers ikke ville ha fået.

Jeg har heller ikke hørt fra It manden i dag, han var til Super Bowl aften i går med en god ven.

Jeg har aftalt med min lillesøster at vi skal i byen på fredag, trænger til at drikke mig pisse mega voldssomt stiv, måske endda helt til jeg brækker mig. Ja faktisk så tror jeg at jeg vil være SÅ stiv at jeg brækker mig på fredag!!

Og så vil jeg ud på gården og kikke på taget der er lagt på, jeg vil også på loppemarked i nabobyen, håber jeg kan finde lidt af It mandens porcelæn, han samler på Blå Kant og jeg vil gerne købe noget og tage med ned til ham hvis jeg kan finde noget fint uden skår.

Og så vil jeg bruge minimum EN HEL DAG på bare at sove og slappe af, jeg syntes nærmest ikke jeg slapper af i weekenderne fordi jeg hele tiden føler jeg er på arbejde, det ved jeg jo godt inderst inde at jeg ikke er men det er sådan jeg føler det....puha så jeg skal bare slappe af og se film og ha ild i pejsen 24/7. Lige nu gad jeg godt se "Anne fra Grønnebakken" - det var mine yndlingsfilm da jeg var barn....tænk at være så sej som Anne fra Grønnebakken.....desværre har jeg ikke filmene, men de står på min ønskeseddel og har gjort det i mange år men jeg får dem ikke fordi min familie mener det er et barnligt ønske. Det er det måske også but then again - who cares? :)

Nå, men jeg skal lige vise noget som faktisk er mega MEGA MEGA ROCKER SEJT! I søndags da jeg kørte hjem fra Sverige kom jeg til at køre bag ved denne her bil

Krone 41 :)
Da jeg overhalet eller ikke overhalet, jeg kom til at holde i et kryds og valgte med vilje at køre op på modsatte side af bilen, gæt da hvem der sad inde i bilen?? You'll never guess!

Hendes Kongelige Højhed Dronning Margrethe den anden af Danmark!! In person! OMFG jeg har set DRONNINGEN live!!

Det er lige før jeg vil sige at jeg kan dø lykkelig nu, eller i hvertfald jeg kan sætte flueben ved endnu en ting på min To do/Opleve liste :)

Jeg håber jeg kan komme ud af sengen i morgen og til træning, det er bedst at træne om morgen, jeg trænger til det og det vil være godt for min krop og sjæl - og humør :)


Ingen kommentarer: