onsdag den 15. februar 2012

Snot Snot Snot og atter SNOT!

Jeg er simpelthen blevet så massiv forkølet at jeg nærmest ikke kan trække vejret ud af næsen, hvilket gør at jeg får pels på tænderne af at trække vejret gennem munden, ja faktisk har jeg SÅ MEGET snot i hoved at jeg er stoppet med at pudse næse men nu bare tørre det overskydende snot af i mit tørklæde som jeg har omkring halsen!!

Helt sikkert det skal vaskes men det bliver ikke lige nu........for OMG hvor er jeg forkølet og jeg fryser konstant mine tær - savner mine uldkamikker helt abnormt!! Har ikke taget dem med da jeg tænkte at jeg ville tage nogle små fine læderhjemmesko jeg har, med ned til It manden i Spanien, der er marmor gulv over hele hans lejlighed og dét er sygt KOLDT!!

NU ville jeg give EN HALV ARM for mine gamle men varme uldkamikker!!!

I dag tog jeg ind til byen med min lillesøster, vi spiste brunch på en cafe i byen, 35 kr, dét var billigt!

Bagefter osede vi butikker og jeg fandt lidt tøj, jeg er dog ikke sikker på at jeg skal ha det, skal lige prøve det i morgen og så må vi se om det skal byttes igen. Fik også købt vatpinde (i Bilka) og make-up fjerner fra Matas, så nu mangler jeg bare at pakke så er jeg klar til Spanien :)

I morgen skal jeg mødes med Anika, dog først når hende latterlige mand Walder har løbet sin aftentur og hun har puttet børnene........tænk engang at han ikke kan putte børnene for hende bare denne her ene dag.....jeg vil aldrig ha en mand der ikke kan se at man løfter nemmest i fælleskab, aldrig!

I dag da jeg talte med min veninde Natasja i Mexico sagde hun at et forhold har 10 punkter/stadier og at de ser sådan her ud:



Stage 1: Første date
Stage 2: Overnat Sammen
Stage 3: Tilbring en weekend sammen
Stage 4: Byt Nøgler
Stage 5: Første skænderi
Stage 6: Mød Venner
Stage 7: Mød Familie
Stage 8: Tag på ferie sammen
Stage 9: Få børn sammen
Stage 10: Blive Gift

Jeg skrev til It manden og fortalte ham om de forskellige punkter: 


"Jeg vil nu helt officielt give dig ret i at vi ikke følger "folks normale tidslinje" !!!!!!!

Vores første date (1) blev krydret med at sove sammen (2) og tilbring en weekend sammen (3) og skændes (5) - og om en uge og én dag har jeg også mødt dine venner (6) dvs. vi har klaret 5 ud af 10 på 1 1/2 date!

Lad os aftale at vi fremadrettet aldrig vil være som "alle andre" - jeg har nemlig langt om længe lært at elske og sætte pris på at jeg ikke er som alle andre og at jeg hellere aldrig bliver det - jeg springer gerne Stage 7 over, men vil glæde mig til Stage 8.... jeg har nemlig aldrig været på ferie, sådan rigtig ferie med blå vand, fremmed lande, dejlig ledsager og ingen pligter men måske en dag........nu digter jeg vist igen.......gælder reglen om at når jeg ikke høre fra dig, så er det fordi du har travlt med at tænke på mig, stadig?"

Vi er nemlig blevet enig om at vores "tidslinje" som It manden kalder den, ikke passer med hvad andre mennesker gør, feks. har vi aldrig kysset men vi er allerede tjekket for kønssygdomme og vi har allerde sovet sammen og planlagt at tilbringe 14 dage i hinandens selskab.....men aldrig haft sex!

Jeg elsker at vi gør tingene anderledes end andre mennesker. Jeg har altid været anderledes og det vil jeg altid være - It manden syntes bare jeg er sjov og så kalder han nogle af de ting jeg siger for en "Deirdre-Ann klassiker" som feks. da jeg fortalte ham at jeg havde menstruation.......jeg forstod ikke hvad han mente og da han så forklaret sagde han at langt de fleste piger aldrig ville fortælle en mand sådan noget, ligesom de heller ikke ville fortælle at de skulle "høstes" (intimbarberes) hvad de kalder deres bryster osv. 

Jeg ser sådanne ting som en helt naturlig ting - okay måske er det ikke naturligt at give sine bryster navne (Mine hedder Anna og Lotte, efter DR's børnetime program. Anna er den store og flotte og Lotte er den lille og dumme, nøjagtig som i fjernsynet) men det er vel helt naturligt at ha menstruation og det er vel også naturligt at en fyr ved at en pige enten shaver eller bliver vokset........det svare til at nogle af mine veninder aldrig prutter i selskab med deres MÆND og at de aldrig skider når han er i huset......jeg siger ikke man skal skide for åben dør eller mens manden er på badeværelset men come on.....!

Og det er åbenbart dét it manden syntes er så sjovt ved mig, at jeg intet filter har på punkter hvor andre har Berliner mure og dér hvor andre er helt åben der siger han jeg er lukket - de punkter ved jeg nu ikke hvad er men det siger han. 

Jeg syntes bare det er dejligt at han ikke syntes jeg er sindssyg eller mærkelig, det var de flatternede ord som Norman altid brugte om mig. OMG hvor er han et slet menneske inden i!

Nå, jeg må smutte nu - er vildt sløv og fyldt med snot - har også været ude på gården i dag og jeg har nogle billeder derfra, men jeg orker ikke at kravle ud af sengen, har to dyner på og et tæppe, sokker af mohair uld og pyjamas og jeg fryser stadig og trækker vejret gennem munden.......

GODNAT!!



Ingen kommentarer: