At lave nøjagtig ingenting!!

I dag har jeg lavet nøjagtig nada! Intet! Ingenting!

Jeg sat uret til at ringe kl. 06.15, min fine gode intention var at jeg skulle til fitness, når et menneske dyrker motion kommer der endorfiner til hjernen og dét er det samme middel der er i lykkepiller. Jeg trænger til lykkepiller!

Sygt mærkeligt at jeg trænger til det, nu hvor jeg har fået en kæreste for første gang i 11 år.....??!!!???!!??? Skal dét bekymre mig??

Jeg stod op kl. 08.35.....men SÅ var jeg også til fitness kl. 09! Tænkte jeg lige så godt kunne få lidt ud af de par dage jeg har tilbage på mit medlemskort, herefter er det træning i fri luft, eller hos hende fitnessdamen som tog måsen på mig....... det er jo også okay for det er gratis men jeg kvier mig godt nok lidt ved at skulle tage derned...

I dag ville jeg melde mig på nogle timer hos hende og så ikke én eller to men 11 stavefejl/slåfejl/oversættelsesfejl (fra engelsk til dansk) og to steder hvor der helt manglede sammenhæng i teksten...
Jeg kunne sætte mig ned og fryde mig, for det var jo præcis dét hun lagde til grund for at hun ikke ville arbejde videre med mig, at jeg "altid lavede fejl" (hvilket jeg så ikke gjorde!) men i stedet for så lavede jeg screendump af det hele og sendte til hende og It manden (fitnessdamen ved jo ikke jeg knalder It manden) og skrev pænt at jeg godt vidste det ikke var mit bord mere men jeg syntes de skulle kikke på de der fejl jeg havde markeret. Så må de tage det på den ene eller den anden måde. Who cares. Jeg prøver bare at være sød, men ligesom Temperance Brennan i tvserien "Bones" så er det ret svært at leve livet når man er meget bogstavelig og tager ting der bliver sagt for bogstaveligt.

Feks. som når jeg laver en kontrakt med en person om at jeg laver xxx antal arbejdstimer for dem mod at de betaler xxx antal kroner, så tror jeg på det. Men sådan fungere det så åbenbart ikke, ret ofte tager folk røven på mig og jeg er mega træt af det faktisk!

Nå men da jeg var på vej hjem fra fitness, gik jeg forbi H&M, i går havde jeg set en guldfarvet kjole i vinduet, jeg er jo en sucker for guld men damen i butikken sagde at den først var til salg fra i dag, hvilket er meget mystisk for det stod der jo ikke noget om i vinduet......Nå men jeg kom igen i dag og ville så gerne købe kjolen, havde bestemt mig for at jeg ikke ville prøve den, var jo pænt stinky efter at ha løbet sølle 2 k og cyklet 10 så jeg ville bare købe den og så gå hjem og prøve og tage den tilbage hvis den var crap.

Efter at ha vented i en halv time havde de stadig ikke fundet kjolen frem fra kælderen........I'm just saying, da jeg var afdelingschef i Dansk Supermarked, der var ALLE avisvare, altså annonceret og udstillet var on the spot når butikken åbnede!! Det der fis med at kunderne skal vente, det høre ingen steder til!!

Jeg endte med at gå hjem og i bad og så gik jeg derned igen, fandt en del tøj som jeg ville prøve, blot for at finde ud af at jeg kun må ha 7 stykker tøj med ind i prøverummet - hvorfor kun lige 7 stykker? Hvorfor ikke 9? eller 14? Hvor ligger logikken i det? Nå, men jeg gik ind i prøverummet, klokken var end ikke 11 endnu og alligevel var der ikke rent i prøverummet.......

Gulvtæppet som jeg skulle stå på var et stort nullermandsmekka! Fucking nasty! Blot for at gentage, da jeg var afdelingschef i Dansk Supermarked, der skete sådan noget shit IKKE!! Spejle osv. var altid nypudset, her var de total naller nasty!

Never the less, jeg fandt 3 kjoler, en bh, et par trusser, et par bukser og et armbånd og måtte slippe 1000 kr......dooooo!!!!
Hvad sker der lige for at jeg skulle spare??
Jeg har end ikke kikket i posen efter at jeg kom hjem......jeg gik mig nemlig en lang tur, skulle handle ind, men DøgnNetto er altid lidt dyrere end alm. Netto, så jeg gik en lang tur ned langs Nyhavn, tog Operafærgen over til Holmen (MIT elskede Holmen!!) og handlede ind i Netto dér og gik så tilbage igen, tog færgen og sejlede hjem - da jeg kom hjem lagde jeg mig til at sove og nu er jeg netop vågnet.....eller dvs. jeg vågnede kl. 18.28 og nåede derfor at se en halv time af mit elskede Bones, hvilket er hele grunden til at jeg overhoved har tv.

Sjovt som at når jeg nu har det, så glemmer jeg helt at bruge det - jeg tror jeg har haft det tændt to gange siden jeg fik det sat til.........total spild af penge men det gode er at jeg har 20 GB bredbånd til 100 kr mere pr. mdr. end jeg betalte før for 8!! Problemer er, at jeg ikke kan ha bredbånd uden tv men jeg kan godt ha tv uden bredbånd........ergo er jeg nærmest tvunget til at beholde tv'et som pr. 1. juni vil koste mig hmmm 300 kr mere pr. mdr......lort! Faktisk mega lort - what to do?

Jeg er stadig i tænkeboks på den konto!

Jeg har forresten fået en ny hobby og det er FourSquare! Total nørded men jeg tjekker ind over alt  hvor jeg er, hvilket vil sige at en stalker ville kunne track me down som en løve tracker en antilope ned på Serangettie Sletten!!! Jeg er, på 9 dage blevet Mayor, altså borgmester 6 forskellige steder og jeg elsker at se at jeg banker alle mine "venner" på FourSquare med points - they are not even close!!

Jeg tror jeg har fortalt at jeg inviterede min Coaching buddy til at være min ven derinde men efter at jeg har gjort det så er hun forsvundet......det mærkelige er, at jeg kunne finde hende via It mandens FourSquare og dér kunne jeg så se at min Coaching buddy og It manden havde én fælles ven og gæt hvem dét var?? Det var Norman!
Ja Norman Bach!! Hvor i alverden kender hun ham fra?

Jeg har talt lidt med Norman på skype for nylig, jeg har slet ingen følelser for ham mere. Jeg syntes faktisk det er dybt trist, for ham, at han ligger og knalder en der knap er myndig endnu når jeg ved inderst inde at han drømmer om at få en familie. Det kan han helt sikkert også godt få med hende, men er det "Til døden jer stiller?" Me think not.

Han sagde til mig, på skype at han ville tage på pilgrimsvandring igen til April - fine by me, Caminoen er for alle, men jeg har også tænkt mig at tage afsted, det eneste jeg venter på er 1. at det firma jeg lige har lavet en kontrakt med finder ud af hvordan April måned skal løbe af staben og 2. at jeg får overstået det bagagerums marked min søster og jeg har i Århus 1. April. Når det er overstået så kan jeg tage afsted, altså KUN hvis firmaet ikke skal bruge mig i April måned.

Men jeg føler inden i at det er rigtig vigtigt at jeg kommer afsted, jeg ser for mig - uden at ha en glaskugle at kikke i, at jeg ikke får chancen igen. Hvornår kan jeg lige tage afsted i én måned? Hvornår har jeg så få forpligtelser som jeg har nu? Never.

At jeg så nærmest ingen penge har, er jo noget helt andet - men igen, realistisk set så ændre det sig vel ikke lige foreløbig så jeg kan vel lige så godt tage afsted nu som senere og i og med at "senere" nok ikke bliver realistisk så må det jo være nu.

Har også overvejet noget andet, til Oktober...... hvis alting ser møg ud i August, så tror jeg at jeg tager til Afrika og arbejder som jordemoder!! Det var jo dét der var min plan tilbage i September sidste år, hvor jeg så fik arbejde i det firma hvor jeg mødte It manden og fik tjent penge nok til at lukke min kassekredit.

Jeg har skrevet og spurgt om de stadig kan bruge en jordemoder lærling (Midwife Intern) og det kan de godt, den Britiske Jordemoder dernede vil stadig gerne ha mig - hun er 72 år og mangler gevaldigt hjælp.....bum bum.....så lejer jeg lejligheden ud så den ikke er en udgift for mig, køre bilen til Jylland og melder mig ind i Lejernes LO for ikke at ende med en masse problemer.

Er det ikke skønne planer? Dét syntes jeg.

Der er kun ét problem......... kan du se hvad det er? Noget jeg ikke har kalkuleret med? Jeg kan godt se det og det undre mig lige så meget som det måske undre dig, hvis du har opdaget hvad der IKKE er med i  mine planer?!!

It manden!!!

ER det ikke mærkeligt, og det mener jeg helt oprigtigt om det ikke er, at jeg ikke tænker "Ohhh nej nej nej jeg kan ikke rejse væk fra min dejlige kæreste i et halvt år??" Seriøst? I need some help here!

ER DET IKKE MÆRKELIGT ELLER ER DET NORMALT????????

Jeg har nøjagtig de samme følelser inde i mig selv nu, som jeg har haft hele tiden. Der er ikke flere af dem efter jeg har mødt It manden men der er heller ikke færre følelser end før jeg mødte it manden. Det er som om det bare er status que. Hvordan kan man og nærmere betegnet JEG vide om jeg er forelsket eller ej???

Det er mig virkelig en gåde!!! Jeg syntes it manden er sød, men come on, der er så mange mænd der er søde.......han er også god sex, bestemt det kunne være bedre og vildere men så igen, hvis jeg bare ville kneppes i røven uden glidecreme så kunne jeg jo ringe til Ayal, han er jo the man til det shit med ikke at tænke på kvinden!! Og når jeg tænker to gange så foretrækker jeg bestemt en fyr der gider at kneppe MIG frem for en fyr der knepper MIG fordi mit HUL tilfældigvis er ledigt!!

Men jeg forstår bare ikke, hvorfor det er at jeg ikke er head over heal med It manden...... og så i går aftes spurgte han eller sagde han at hans storebror gerne ville have mit navn til en indbydelse til hans nevø's konfirmation i maj!! OMFG!!!

Ikke at jeg er nervøs for at møde hans familie, den består af hans far og mor og storebror og storebroderens to børn og hans exkone og hans nye kone, ergo består den af MAKS 7 mennesker og dét kan overhoved IKKE freake mig ud, jeg har hold tale og foredrag for hmmm 200 mennesker og det rørte mig ikke, jeg er aldrig nervøs på det punkt.

Det som freaker mig er, at JEG SYNTES et forhold er DYBT SERIØST når man møder familie.....og hvad så hvis det om 2 måneder viser sig at It manden slet ikke kan li mig eller endnu værre at jeg finder ud af at jeg ikke kan li ham?? Så har jeg mødt hele hans familie og så er jeg skurken......igen....

Jeg magter slet ikke at være hende den dumme igen - jeg tvivler seriøst på at det her kæreste noget er noget for mig. Er jeg virkelig blevet SÅ top mærkelig af at være alene i 11 år? Jeg tænker at jeg seriøst har brug for noget hjælp.....men hvad?

Har overvejet om jeg skal få mig en coach, lige til en forandring er det det jeg tror der vil gavne mig men jeg tænker at jeg ikke rigtig har råd - siger hende der lige har brugt 1000 kr på FUCKING TØJ!!! Jeg tror jeg bytter tøjet.......

Nå men altså, bum bum......what to do? Jeg tænker ret meget på det her med de følelser og aner ikke rigtig hvad jeg skal gøre. Jeg har fået en p-ring (NuvaRing) pga. It manden og det freakede mig ud til at starte med, nu tænker jeg overhoved ikke på det..... er det også normalt?

Måske det er bedst at jeg besøger ham, for det er som om at jeg ikke føler noget når han er her? Når jeg sidder og kikker på billederne fra da jeg var i Spanien, så syntes jeg han ser overordentlig godt ud på billederne, har lagt et af dem ind som screendump på min computer, hvor han sidder og smiler og kikker på mig da vi var på Vin Museum, han er så godt ud og jeg følte mig så fin og dejlig voksen den dag. Det var i den by han gav mig to fine tørklæder og jeg drak vin for hmmm anden gang i mit liv. Det var en god dag og jeg kan godt kalde minderne frem derfra. Vores hænder rørte hinanden lidt og jeg følte næsten at jeg fik stød.....

I dag holder jeg ham stadig i hånden når jeg har muligheden for det, men "elektrisiteten" er væk....
Jeg får jævnlig smser fra veninder der skriver noget i retningen af "Håber du svæver på en lyserrød sky.....bla bla" jeg tænker "What? Jeg svæver sku da ingen steder!!"

Er det ikke bare mega mega unormalt??????????