lørdag den 26. marts 2011

Fuldstændig Rundtosset I Texas!!

I et hus på max max 100 kvm for enden af en blind vej i staten Texas i USA befinder sig lige nu 27 mennesker, 11 børn i alderen 2 år til 17 år, resten voksene - jeg er overhoved ikke sart eller svag i mælet men COME ON der er et HØJT, enormt højt enormt enormt STØJNIVEAU!!

Jeg er helt rundtosset og da jeg før gik over til naboen - som jeg mødte for første gang i går og som jeg nu bor hos - da blev jeg for første gang helt klar over hvor højt et støjniveau der var i huset!! Det var nøjagtig som at være på en klub med ekstrem højt musik og så gå udenfor og møde den altoverskyggende larmende stilhed!!!

Jeg er VIRKELIG taknemlig for at jeg bor hos naboen (fordi der ikke er plads i huset) Jeg har fået mit eget værelse (billeder følger senere) og mit eget badeværelse (igen pictures on the way) og min egen nøgle - jeg er SÅ glad for at være dér...........og at være her, men som en lille smule eneboer så er det svært at gå fra at være alene til larmende larm 24/7!

I går da jeg fløj herover sad jeg og så flere forskellige film i flyet, den ene film hed "He is just not that into you" - total elendig chick-flick film som jeg endte med ikke at se færdig, men den satte ligesom ret meget fokus på de ting jeg allerede vidste, nemlig at når fyre ikke ringer tilbage, så er det 100% fordi de IKKE gider dig og IKKE er intersseret i dig.

Jeg ringede til Norman den anden dag, jeg ville "bare" sige hej - altså helt oprigtigt, jeg ville bare sige "Hejsa" og fortælle ham om hvor heldig jeg har været her på det sidste, solen skinnede og jeg gik fra frisøren, over Nyhavn på vej mod Holmen for at se dét sted hvor jeg dagen før kørte en hund ihjel.........ja jeg tror den døde - men dén historie må du få en anden dag, det var et uheld og jeg var helt chokeret og ked af det og følte ligesom jeg havde brug for at se stedet igen.

Så jeg ringede - men han tog den ikke, jeg lagde ikke en besked, jeg ved at Norman stadig har mit nummer kodet ind i sin telefon, ikke fordi han vil ringe til mig men for at han kan undgå at tage telefonen når jeg ringer. Min coaching buddy sagde jeg skulle ring fra hemmeligt nr. men jeg bryder mig faktisk ikke om tanken om at "snyde" folk til at tage telefonen og tale med en person de egentlig ikke gider.

Så jeg ringede fra mit eget nr. og han ringede ikke tilbage. Dagen før jeg rejste sende jeg bare en kort sms - og da jeg ikke hørt noget så lod jeg den bare ligge - på flyet så jeg så den der latterlige chcik-flick film og besluttede mig for at that's it og at jeg ikke gad ham mere.

Bagefter så jeg en enormt sørgelig film som gjore at jeg stort set sad og tudet uafbrudt i over 2 timer, total pinligt men jeg var bare SÅ ked af det - filmen satte vist bare skub i tingene men det havde hobet sig op over de sidste par dage, først flytningen alene, så kørte jeg en hund ihjel, så fik jeg en lille men alligevel selvskyldt afvisning osv.

Så filmen fik mig til at knække - og så stod der ligesom et vandfald ud af hoved på mig! Filmen hed "My sisters keeper" og var SÅ forfærdelig sørgelig men slet ikke grund nok til at jeg burde græde - men dét gjore jeg og bagefter sad jeg og små slumrede og tænkte på at jeg ligesom skulle videre i mit liv og at det måske var en god ide at jeg var på denne her tur alligevel, selv om jeg kun har knap 100 dollars med i lommepenge...........

Da jeg så efter ca. 16 timers flyvetur kommer til Texas - gæt hvem der så har sms'et? Norman.........jeg kunne seriøst ikke finde ud af om jeg var glad eller skuffet - så jeg besluttede mig for at svare, kort og så ikke mere for jeg ved med ham at ting som kommer hurtigt også forsvinder hurtigt og ganske rigtigt, pist så var han væk og svarede ikke mere.

Hele dagen i dag har jeg tænkt på dét - IKKE på Norman men på hvordan JEG havde det med sms'erne og jeg kom frem til at jeg faktisk er super okay. Han har sin plastik fantastisk kæreste og er sikkert dybt forelsket og dét er helt cool med mig, det er også cool med mig at de ligger og knalder - jeg tænker på om jeg ENDELIG er kommet til samme punkt med Norman som jeg er med Kunstmaleren? I hope so!

Fryd fryd fryd fryd!!!

(der er et program om Gud i tv - arghhhhhhh dét kan KUN være amerikanere som gider se sådan noget  lort for at sige det mildt - det er et program om at Gud har hjulpet en kvinde igennem finanskrisen ved at hun lavede en speciel bøn gennem én eller anden klub for kristne hvor flere tusinde beder den samme bøn hver dag på samme tid.........og dét skulle så ha givet hende et job! AS IF!!!)

Nå men altså, jeg er cool med at Norman har sms'et og om lidt skal jeg på rodeobarn - glæder mig rigtig meget!

Jeg har tænkt meget på min pilgrimstur og på hvor meget jeg ville give for at komme afsted...............på vej herover i flyet kom jeg til at tænke på at jeg bare kunne gå en del af Via de la Plata..........der er en camino der hedder Camino Sanabre, den er cirka 350 km lang og det vil tage ca. 10-14 dage og jeg er SÅ klar på at gå NU eller til påske...........århhhhhhhhhhhhh yes yes!

Jeg sendte linket til Norman som skrev at han var klar på en camino - bare rolig jeg har ingen forhåbninger eller tanker om at vi, ham og jeg skal gå sammen - dels gider jeg ikke gå en camino med andre og dels så bryder han sig jo ikke om mig og han har en kæreste, en mand med en kæreste skal ikke gå og overnatte med en pige han har haft sex med - jeg er personligt ikke sikker på at jeg ville syntes dét var cool.

Men igen, det er slet ikke noget jeg går og tænker over, jeg vil gerne gå alene - min plan har altid været at gå alene - selvfølgelig har jeg tænkt tanken men uanset hvem det er som vil gå turen, så gider jeg ikke gå med nogen. Min veninde Maiken skal også ud og gå igen i år, hun tager afsted d. 13 April med sin MOR (!) og går fra Leon til Santiago, ca. 400 km. Jeg er SÅ misundelig og hun sagde jeg kunne komme med - men come on, jeg skal ikke gå med min veninde og HENDES mor, eller nogen anden og dernæst så gider jeg ikke gå en tur jeg har gået før, ikke endnu i hvertfald - så Camino Sanabre lyder rigtig godt i mine øre.............

Støvet, stille og uendelig stilhed i 14 dage.........ohhhhhhhhhhhh JA TAK!!

Nå, nu må de andre godt se at blive færdig, er så enormt smadret, klokken er over 10 om aftnen og vi er end ikke kommet afsted endnu...............jeg er SÅ træt og vil egentlig bare gerne i seng............Zzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzzz


Der er desværre kun internet her i køkkenet hos og ikke hos naboen............så ingen natlig besøg på nettet i stilhed til mig - lige nu that is :)

Off to the cowboy bar!

Ingen kommentarer: