Single 9 År I Træk.......

..........hvad gik der lige galt? Dét var aldrig en del af min masterplan!

Men i dag, her omkring kl. 13.00 har jeg været single i 9 lange stive år, i træk......jeg har kun haft to kærester i mit liv. Uffe som jeg havde gennem HHx tiden ca. 3 år og et par måneder i alt og som jeg aldrig var i seng med, han sagde jo at han godt kunne vente, det kunne han måske også med mig men det var åbenbart kun fordi han fik sex andre steder. Hvor følte jeg mig dog dum da jeg opdaget at han mere eller mindre havde bollet sig igennem hele HHx gangen på skolen.........dum og naiv.

Så kom Kunstmaleren to år senere og jeg tænkte at jeg ikke ville lave samme brøler igen, så jeg var ærlig fra dag ét af - eller måske fra dag 30 eller noget men jeg fortalte ham hvordan landet lå og han var noget såååå sød ved mig, han brugte oceaner af tid på at hygge og nusse om mig, bare det at se en nøgen mand var ved at pive mig helt ud af den, men også mega spændene og nysgerrig.......og han står stadig foran mig som et af de mest smukkeste mennesker jeg nogensinde har set nøgen -og mens jeg skriver det her så kan jeg pludselig huske hvad jeg drømte i nat, jeg drømte om ham faktisk.........nå mere om det senere.

Og en dag, ja så havde vi sex og jeg havde for første gang i en alder af 23 år for første gang frivillig sex med en mand. VILDT stor oplevelse! Jeg husker det stadig tydeligt............men jeg var åbenbart ikke nok for som Uffe gjore før ham så knaldet Kunstmaleren alt hvad der havde en puls og alle vidste det åbenbar, for i dagene efter at jeg opdaget det ringede der tre forskellige piger helt uafhængig af hinanden til mig hemmelige nummer for at fortælle mig at de havde bollet min kæreste.........når jeg spurgte hvor de havde mit nummer fra så sagde de alle sammen at det havde de taget i min kærestes mobiltelefon, hvor jeg stod indskrevet med et lille hjerte..........

Men Kunstmaleren nøjes jo ikke med at bolle udenom, han gjore også en anden pige gravid, nemlig hans frille som han er gift med i dag og nu har to børn med. Jeg smiler altid når jeg kalder hans kone for "frille" - frille er et gammelt dansk navn for hmm ja nogle vil sige elskerinder jeg vil sige ludere - men ligemeget hvad så er det en dame man boller ved siden af sit ægteskab/forhold og børn af en frille er frillebørn og i gamle dage da de danske konger blev gift med andre prinsesser for at holde fred eller pga. økonomi så var der jo ligesom ikke særlig meget kærlighed inddraget i deres forhold og derfor havde kongerne ofte "friller" på sidenlinjen de kunne knalde når det passede dem - disse børn fik efternavnet Gyldenløve, så hvis du i dag møder nogen som hedder Gyldenløve til efternavn så kan det godt være de selv mener de er adelige og kongelige, jeg mener de er skøgeunger, men det er jo bare mig........anyway, Kunstmaleren er ikke verdens skarpeste menneske - han ved meget om kunst og musik, bevars, det kan alle jo læse sig til - men han aner intet om verdenspolitik, politik i Danmark, hvad der sker nu og her, han ser aldrig tv avisen og anede ikke at Poul Nyrup Rasmussen var vores statsminister på daværende tidspunkt! Derfor ved han heller ikke at jeg taler ned om hans frille når jeg kalder hende frille - og dét syntes jeg er vildt morsomt!!

Der er nok noget om ordsproget "den der ler sidst ler bedst" :)

Anyway - En dag da jeg kørte hjem fra arbejde og netop var blevet fyret pga. nedskæring så så jeg Kunstmaleren med hans nye familiepakke og mit liv startede med at skride ud som sommerdæk på en isglat vintervej - dét tog mig lang tid at komme op igen, jeg brugte hele 2003 på at græde, hele resten af året kan jeg uden at blinke rive ud af min kalender og sige at dér lavede jeg ingenting. Så absolut ingenting. Udover at græde og tabe mig helt vildt.

Da årsskiftet kom flygtede jeg til København og gik i lære som guldsmed og knaldet mig desuden igennem det Københavnske natteliv........så gik min læreplads konkurs fordi mester ikke kunne finde ud af regnskab og så stod jeg dér igen......halv uddannet og alligevel halvt ingenting..........og så mødte jeg Norman, han var som et smil i mørket, hans drive, hans energi og hans "don't give up" attitude smittede i den grad af på mig, han var helt bogstavelig talt ét stort smil i min verden! Jeg ville ikke hjem til Jylland selv om alle pressede på og sagde at jeg ikke havde nogen grund til at blive derovre mere, så jeg knoklede i Magasin som Personal Shopper, skod skod job, virkelig at blive behandlet som andre menneskers ejendom - forfærdeligt! Og hver dag når jeg kom hjem og tændte min kæmpe stationære computer, så var Norman dér på min msn og smilede og skrev "Hej Søde" eller "Jeg har vented på dig......"

Jeg har sådan en vane med at jeg altid skal tisse helt vildt abnormt meget når jeg ser min hoveddør eller nærmer mig mit hjem - virkelig dårlig vane, men selv hvis jeg tisser før jeg begiver mig hjemad, så sker det alligevel.........men når jeg stormede ind af døren efter en laaaaaaaaang arbejdsdag så var det første jeg gjore ALTID at tænde min computer så den kunne starte op mens jeg tissede af, jeg kunne jo ikke spilde ét sekundt mere end nødvendigt med at logge på og komme til at snakke med Norman!

På trods af at jeg ikke havde en ny læreplads og på trods af mit møg job, så var den tid helt fantastisk og står stadig som meget speciel i mine tanker, for dét drive som Norman lagde for dagen, dét har jeg aldrig mødt før - og kun set siden hos mine to fantastiske 7'er coachings buddies, men at finde dét drive hos en mand tror jeg stadig er noget specielt, mindre kan selvfølgelig gøre det men hans mod og hans kampgejst smittede bare i den grad af på mig og jeg søgte på 3 måneder over 75 nye lærepladser men fordi min alder var "så fremskreden" så var der ingen der ville tage mig ind, de var alle bange for den økonomiske byrde det kan blive for et lille værksted at tage en pige ind som kunne risikerer at gå på barsel (længe leve barselsfonden!!) hvilket også er grunden til at der i dag ikke findes ret mange kvindelige guldsmede.

Til sidst gav jeg op og flyttede hjem til Århus, jeg måtte heller ikke blive boende på kollegiet når jeg ikke var studerende mere, så jeg var pludselig igen hjemløs og så flyttede jeg igen igen igen og omkring samme tid lagde Norman røret på da jeg var kørt galt i Miami og grædene sad og ringede til ham, fordi han var den eneste jeg kendte som var lige i nærheden og så gik det ligesom ned af bakke igen.

Da jeg kom hjem røg jeg i Bilka igen - dét var forfærdelig at komme tilbage til samme butik og det samme personale men nu var jeg pludselig ikke mere afdelingschef, nu var jeg "bare" områdeansvarlig........ydmygende beyond bounderies!!
Og jeg sagde selv stop og flygtede til London hvor jeg begyndte at læse til Broadcast Journalist. I London er det også nærmest umuligt at få noget at bo i, så jeg boede på et lille værelse med køjesenge sammen med 4 andre piger på 19 år i knap 3 år, eller ca. 2 år og 7 måneder - jeg spurgte Norman om hjælp én gang fordi jeg ved han havde en lejlighed derovre, han ignoreret mig som altid.
I dag ved jeg at han lejet den ud i den periode, og selv om det næste ikke er muligt at gøre ironien værre, så udlejet han sin lejlighed i London til Ayal's nevø!! Hvor er verden dog lille! Og hvor ville jeg ha givet meget igennem tidens løb for en hjælpenede hånd i ny og næ......

Hjemme igen var min lejlighed brændt fordi en flok dumme mullaer - ja pardon my french - havde sat ild til deres pizzaria for at få udbetalt forsikringspengene, min lejlighed ligger på 2 sal i den ejendom og blev "kun" røg og sodskadet, men stadig ubeboelig og jeg boede derfor 10 måneder hos mine forældre!!!! Værre ting kan jeg næsten ikke opdrive!!

Jeg mødte på radioen kl. 04.30 HVER dag i 14 måneder og fik først fri kl. 13-14 stykker selv om jeg burde ha fri kl. 11.30. Alligevel syntes mine forældre at det var helt hen i vejret at jeg sov til middag, hvilket alle morgenværter gør, men de var altid efter mig med at jeg sov hele tiden........hvilket ikke var rigtigt, men hvad gør man når ens forældre laver forbud?

Man finder løsninger........

Så jeg købte et uldtæppe og en quilted plaid og en computertaske og et mobilt internet og hver dag efter arbejde så kørte jeg på Café Rohdes og købte en frisk salat/pasta/kød noget ret og kørte ud til mit elskede Moesgaard Strand i Århus, parkeret så langt væk som muligt men stadig så jeg kunne se vandet. Låste bilen, lempede på vinduet, knappede bukserne op, smed skoene og spiste min dejlige varme mad mens jeg nød den larmende stilhed som var i skærende kontrast til livet i studiet. Når jeg var færdig med at spise rullede jeg sædet tilbage og tog mig en lur uden at blive beskyldt for alt muligt og med god samvittighed.......... På vej hjem smed jeg altid affaldet i en skraldespand og pakkede tæpperne sammen og lagde dem i baggagerummet......og så kunne jeg køre hjem og være udhvilet og frisk til at hjælpe min mor i huset...........nøjagtig som de vil at jeg skulle være!

Så røg jobbet, igen - tak for lort finanskrise - og så røg jeg til København hurtigere end du kan tælle til ti og så skete dét med gården og så blev jeg sagt op på Harald Jensens Plads i Kbh. SV og så blev jeg sagt op på Christianshavn og nu er jeg så blevet sagt op her på vej mod Valby Bakker........

Undskyld mig hvis jeg sidder og bliver en smule sentimental, men hvad FANDEN skal der blive af mig? Hvorfor er jeg ALTID så uheldig med boliger?? Hvorfor er det som om alt hvad jeg røre ved smuldre?

Jeg vil bare SÅ gerne have et radio job igen og ja hvis det så åbenbart ender på samme måde som min drøm om at blive guldsmed, så et andet job som elsker mig og anderkender mig og som jeg vil elske og anderkende og så vil jeg så hjertens gerne eje min egen bolig så jeg ikke bliver nød til at flytte igen og igen og så ingen kan smide mig ud fordi jeg ikke er studieaktiv, fordi lortet er brændt eller ødelagt eller solgt.......og så en dag, måske, der kommer en kombination af Hr. Romlunds fantastiske sex, Normans livsbekræftigende energi, Kunstmalerens græske gudekrop og Ayals vidunderlige gen og smukke udseende kombineret i én og samme mand som vel og mærke IKKE er bange for mig og som ønsker at blive her, hos mig, til den dag hans øjne ikke åbner sig mere...............dét er hvad jeg ønsker mig af livet.......syntes ikke selv det er alverden men det er det måske.

Anyway - ikke mere tudesnak og tanker, jeg skal ud og mysteryshoppe hos Appel og i aften skal jeg på kagekursus :)