Mågestelsmekka

I dag har jeg været i Mågestelshimmelen! OMG jeg må simpelhen tjene nogle flere penge, altså sådan rigtig mange penge så jeg en dag når alt er betalt har råd til at gå ud og fråse 5000 kr på Mågestel alene OG bagefter stadig har råd til at inviterer veninderne på middag så de kan se mit fine sølvtøj og nyindkøbte Mågestel på min fine Damask dug.......århhhhhhhhhhhhh.........

Sagen er den at min lillesøster samler på Megamuselmalet i blå, min guldsmed ven Pedro får rabat hos George Jensens Outlet, hvor priserne i forvejen er billige fordi det er anden sorterings vare. Men fejlene er ofte svære at se, selv om mig høge øje nu ofte finder dem, prikken der ikke skulle være der eller en streg der er for svag, men altså, det kræver virkelig et heftigt øje at se fejlen, så jeg tog derud for at købe en julegave til min søster - jeg ved nemlig fra Pedro at de sætter priserne op her til jul så........afsted med mig!

Jeg endte med at købe det her til hende

Megamusel fad med byttemærke

Fejlen ligger i at en af stregerne i mønstret oppe i toppen er mindre tydelig end de andre men altså.......who'll see besides me?

Traditionshåndværk!

Et fint tyndt fad

Jeg ville gerne have givet min søster noget andet og noget mere, nu da jeg havde muligheden for rabatten, men min søster er ret fast på visse punkter, feks. vil hun ikke give julegaver for mere end 300 kr. Normalt så er jeg ligeglad med sådanne grænser og plejer at give hvad jeg har lyst til men min økonomi gør at jeg må holde mig selv fast på ikke at give for mere, så altså - ville ha givet hende et kageopsatsfad men det kostede 799 kr og jeg kunne ha fået det til 499 kr med Pedros rabat men hvis min søster vil holde sig på 300 kr så er det også det jeg holder mig til.

Men - der var ting der interesseret mig ENDNU MERE end det her fad..........*suk*.........jeg købte intet men århhhhhhhhhhhhh mit hjerte savner Bedstes fine dækket bord med mågestel og sølvtøj......tænk engang hvis jeg en dag kunne holde et middagsselskab med ene af nupudset sølvtøj og mågestel? Dét ville mit hjerte gerne, i min egen fine lyse stue med lyse gardiner og et laaaaangt bord med fine stole til hvor hele min elskede familie kan sidde (sammen med min mands familie som jeg jo desværre ikke kender...........og derfor heller ikke kan visualiserer for mig)

Der var REOLER med Mågestel og jeg brugte 5 stive minutter på bare at kikke...........jeg har aldrig set noget ligende!

Mågestel så langt øjet rækker.......

Hvor er de dog smukke......(men hvem sætter dem dog op på ræd og række med mågerne på hoved??)

Sådan et fad har jeg ikke.....hvor er det smukt......ville sådan ønske jeg havde tallerkner til 6 eller 12 personer.......*suk*

Jeg så også andre ting der fik mit hjerte til at slå et ekstra slag - ja jeg ved godt at det er dybt dybt DYBT nørded og gammeldags at være sådan her, men for mange år siden da Anika skulle giftes, der så jeg en stor fin vase med en kæmpe brun ugle på, den var SÅ smuk -og jeg ringede og fortalte min Mor om den mens jeg stod og så på den - jeg har aldrig før (eller siden) set en sådan vase. Den var også fra Kongelig Porcelæns........men såi dag så jeg en der næsten lignede, i hvertfald i størrelse, prøv at se her

Vaserne her er lige så store som den jeg så engang med en ugle på. Prøv at tænke dig at eje en vase hvor der er så meget dybde i! Jeg kunne helt mærke duften af halvudgået træ en tidlig morgen ved en lille skovsø.....man ved det bliver en varm dag men morgen er kølig........uhmmmmmmmmmmm

Eller lyden af havet, smagen af skumsprøjt på læberne og vinden der suser i ørene mens boven skær gennem vandet..........jeg vil eje en sådan vase en dag! Uglen er første priotet men ak, hvor var der også mange smukke dér....

Jeg har hele dagen i dag gået og set mit mågestels middagselskabsbord for mit indre blik, jeg elsker at drømme - om andre tider, om andre steder - i mine drømme er alting altid godt og jeg er altid lykkelig og aldrig alene........

Nå, men back to reality. Min lejlighed har længe lignet noget der var møg beskidt og trængte til at blive ryddet op - seriøst ryddet op, så efter at ha taget en lur på 2 timer (tiltrængt) inde i sengen hvor jeg faldt i søvn med et billed af mit nyopførte stuehus på gården og et veldækket spisebord (med Mågestel) mens jeg i min bevisthed ved at min smukke mand og dejlige børn er et sted i huset og min elskede familie på vej........ så stod jeg op, talte i telefon med min radio journalist veninde og gik så i krig med at gøre rent!

OMG hvor har jeg boet som et svin!!!!!

Når nullermændene under dit stuebord er SÅ store så er det seriøst ulækkert!

Så jeg fik brugt min nye støvsuger på det groveste, rykket sengetøjet af og støvsuget under sengen, alle paneler fik en tur og bagefter så vaskede jeg gulvet i brunt sæbe og tørrede ALLE flader af i Ajax (min yndlingsduft!) Nu mangler jeg bare at lægge sengetøj på sengen så er jeg good to go med et fint hus igen. Dvs. mit spisebord ligner stadig et havereret fly men i morgen tager jeg hul på at rydde op på mit "kontor" - lige nu vil jeg bare slet slet slet IKKE tænke på arbejde. Har haft en helt off dag fra arbejde og det føltes rigtig godt at holde weekend (næsten uden dårlig samvittighed!)

Jeg mangler bare at få et nyt glas til min gamle kommode, så er soveværelset næsten fint.....

Mit dejlige spejl fra Ikea, en svævehylde og så to skokasser (affaldssorteringskasser er det vist egentlig) under, hvor jeg har tørkælder osv. i. Jeg skal ha fat i noget lys til henover spejlet så jeg har et rigtig godt make-up spejl, sådan et har jeg aldrig haft :) Før nu - endelig får jeg noget jeg har drømt om: Et figur spejl og godt make-up lys :) I'm easy to please

Jeg har også fået taget opvasken, så nu er det eneste jeg mangler at pudse soveværelsesvinduet på begge sider og så, når jeg har været i jylland, at sætte julelys op på min altan :) Woop Woop I'm making progress!

Nå, men efter at jeg havde talt med min radio journalist veninde så talte jeg med Anika, hun har bestilt tid til os begge to hos tissekonehøsteren i Århus på torsdag! Ak og ve nu fanger bordet!!!

Anika har længe gået hos en dame der "høster" missen, dvs. hun fjerner alt håret med en eller anden sukker blanding og nu har jeg altså talt mig selv ind i at jeg skal med - og jeg skal ha fjernet hårene på missen OG i måsen! Shit Shit SHIT hvor jeg tror det kommer til at gøre skide møghamrende ondt!!!

Jeg har før fået fjernet det meste af mit hår på missen med Elipselys og jeg vil gerne i gang igen, mangler tre gange, men det koster 1000 kr pr. gang og jeg syntes ikke jeg kan bruge 3000 kr på min mis når den nærmest slet ikke er i brug!!! Havde jeg en kæreste jeg skulle være hot for 24/7 så var det noget HELT ANDET, men det har jeg ikke, så jeg prøver med "høsteren" - og skal selvfølgelig nok lave en udførlig guide til både what to do and what not to do plus en UDFØRLIG smerteskala!!!

Da jeg talte med min radio journalist veninde, kom vi til at tale om Norman. Og det var slet ikke mig der bragte ham op! Min radiojournalist veninde har arbejdet for Norman engang og bla. interviewet ham, hun har dog aldrig mødt ham men kun set billeder af ham osv. Hun syntes han er en lille fed mand og sagde at hun 100% ikke kunne se noget frækt eller flot i ham og SLET IKKE hvis man tog alle hans penge fra ham og bare gjore ham til "Norman fra TDC" som hun selv sagde.

Jeg ved godt jeg slet ikke burde, men jeg får lidt ondt i min mave når jeg høre folk omtale ham grimt, jeg syntes ikke det er fair. Manden har jo selv tjent alting selv, ligesom min far. Og folk taler så meget om Hr. Roberts "Gulddrengene" blev de dømt i medierne i 1970'erne fordi alt hvad de, min far og hans brødre, gik i gang med blev til "guld" (penge) - senere købte min far sine brødre ud og køre i dag det hele selv - men han er gammel og han har været dum og naiv og ikke sørget for at få sine sønner ind i firmaet i tid og nu er han gammel og om et par år må han lukke 50 års virksomhed uden en arving til at overtage - ja eller sælge, men jeg tror faktisk ikke han ønsker at sælge.

Anyway, folk taler om min far. Ikke så meget herovre men i Jylland har jeg ofte, alt for ofte hørt at jeg er Hr. Roberts ældste datter og bla bla.........folk har fordomme før de har mødt min far. Det er det samme med Norman, folk har fordomme før de har mødt ham - hvorfor? Jantelov? I don't know men jeg får sådan en lyst til at kæmpe mod uretfærdigheder når jeg høre folk sige grimme ting og andre.

Selv da jeg var på kontoret og nogle af de andre svinet Normans plastik fantastisk frille (som jeg jo bestemt heller ikke er den store fan af) og sad og grinet af hendes facebookbilleder af et par silikonelæber oversmurt med lipgloss, selv dér fik jeg lyst til at sige en masse om morale og værdien af ikke at svine mennesker til man ikke kender.............og jeg kan jo faktisk også godt selv finde på at tale grimt om andre, det er jo set før (herinde) .......... men ikke destomindre så bryder jeg mig slet ikke om sådan noget!

Jeg sagde dog intet til min radiojournalist veninde, jeg ønsker ikke at udbrede mit kendskab til Norman, jeg ønsker at begrave det. At komme videre. Manden har haft rådighed over mit hjerte og mine følelser i alt for mange år, alt for mange timer og alt for mange dage og jeg vil bare gerne fall-out-of-love med ham. Ikke at jeg er forelsket i ham, men jeg frygter lidt at det er pga. ham at jeg ikke kan blive forelsket mere.

(Adele "Someone like you" - om 10 år er det mig der går på gaden og kikker ind af vinduet til tidligere tiders kærlighed og drømmer om at deres familie var min.......dét er min frygt hun synger om dér)


Jeg kan selvfølgelig ikke sidde og sige og pege fingre af Norman, og påstå at det er hans skyld, hans personlige skyld at jeg ikke kan forelske mig - men et sted inde i mig har jeg misted et stykke af mit hjerte og før jeg finder det stykke kan jeg ikke få mit hjerte til at hele og før det er helt, kan jeg ikke give det væk igen - og det selv om jeg faktisk slet ikke er sikker på at jeg ønsker at give det væk igen.
Men jeg vil gerne være ejer over mit eget hjerte, jeg vil gerne være et helt menneske, en hel Deirdre-Ann...........dét er godt nok mange år siden jeg har været det. Jeg tror jeg startede med at fall apart da jeg blev gårdejer. Den dag den blå flyttebil kørte ned af allen og drejet til højre med hele min familie i og jeg stod dér på gårdspladsen helt alene i en alder af kun 18 år, nyudklækket student og gårdejer.........under én måned senere gik jeg fra Uffe fordi han var mit utro og så begyndte min Gudfar at komme på besøg - ensomheden har aldrig for mig været større end den første mørke lange sorte kolde vinter på gården.

En dag kravlet jeg - måske i et øjebliks momental sindssyge eller bare i ren og skær frustration og afmagt - op på taget af gården og sad dér på toppen af en 150 år gammel bygning, 16 meter ned og overvejet om jeg ville dø hvis jeg sprang. Det eneste der afholdte mig fra at gøre det, var frygten for at overleve og blive invalid og dermed ude af stand til at forsvare mig mod verden. I den tilstand jeg var i dér og den tilstand jeg er i nu, her kan jeg i det mindste forsvare mig. I won't ever go down again with no fight.

Jeg overvejet også engang at hænge mig, men ej dét var alligevel for bizzart. Senere har jeg læst mig til at kvinder faktisk ikke hænger sig, det er kun mænd der gør det. Det er en ret brutal form for død og derfor er der kun ét tilfælde af selvmord de seneste 50 år begået af kvinder, ved hængning, hvilket så igen gør at det virker endnu mere bizart at Århus politi i 2006 vælger at sig et Pernille Oldeborg Lind begik selvmord ved at hænge sig selv i en alder af kun 14 år.........i dag er sagen endelig taget op igen og jeg er  ganske overbevist om at hun blev myrdet, det var jeg allerede dengang. Der var alt for meget der talte imod at hun begik selvmord.

Nå hmm jeg skal vist til at skrive om noget mere cheerfuldt end mine egne år i 20'erne og en død teenager......puha......hvem der i alverden går og drømmer om at genopleve 20'erne igen må være godt skør! De år er SO OVERRATED!! Jeg vil bare forblive 33 år forevigt og vide hvad jeg ved i dag og så leve livet, men hvordan får jeg flere venner der vil med i byen? Jeg har faktisk en stor omgangskreds men det er bare en kedelig omgangskreds...........den har været større, men hvad skal jeg gøre når den skrumper fordi jeg er ærlig?

Og ja, her tænker jeg på min coaching buddy, hvorfor forlod hun mig bare og lader mig hænge her? Jeg syntes selv jeg havde gennemtænkt det hele, jeg sagde alting nøjagtig som det var sket, uden at trække noget fra eller lægge noget til og ALLIGEVEL sidder jeg her uden min veninde........

Det gør jo naturligvis at jeg ikke kan lade være med at tænke på hvordan mit liv havde været hvis jeg aldrig havde sagt sandheden til nogen? Hvis jeg aldrig havde fortalte Norman hvad røvballenæsedamen havde skrevet til mig, hvis jeg aldrig havde sagt at jeg syntes han var dårlig i sengen og total uden fokus på mig og det faktum at vi var dér sammen , hvis jeg aldrig havde sagt til min coaching buddy at hendes kæreste havde gramset på mig - hvordan så verden så ud i dag?

Engang for mange mange år siden da jeg igen havde skiftet skole, der var der en pige fra min klasse, Anja som havde lånt en masse Pennyblade af en anden pige fra klassen, Gitte. Jeg sad hjemme hos Anja og læste i de her blade sammen med hende. I bladene var der en masse klistermærker osv. Anja sad og pillede alle klistermærkerne ud og lagde dem ned i sin skuffe. Jeg spurgte hvorfor og hvad hun lavede og hun sagde noget i retningen af "at Gitte alligevel ikke ville opdage om der manglede nogle ark" - jeg kan huske at jeg syntes det var SÅ forkert. Jeg ved ikke hvor den der følelse af rigtig og forkert kommer fra, for det er ikke fordi mine forældre har pæcet mig til at holde rigtig og forkert adskilt, selvfølgelig har jeg lært det men ikke i så udpræget en grad som det sidder inden i mig.

Efter et stykke tid opstod der ballade i klassen fordi Gitte beskyldte Anja for at ha taget nogle klistermærker og pludselig var jeg i midten som vidne og skulle fortælle om det var rigtigt hvad Gitte sagde - jeg svaret som sandt var og desværre tilhørte Anja den populære del af klassen og dét gjore jeg bestemt ikke bagefter. Gitte havde sin egen klike og så var jeg igen udenfor - fordi jeg sagde sandheden.

Ironi hva! The truth will set you free? Up my arse, the truth will make you sorry!

Jeg kan mærke at der ikke er så pokkers meget positivitet i min krop i dag, så jeg vil smutte i seng og drømme om mit nybygget stuehus med det smukke lange træbord hvor min dejlige familie snart skal sidde og spise sammen med mig.....................

Fik forresten sendt Anabels gave i dag - og fik sat de frimærker jeg har taget af diverse pakker i tidens løb på, resultatet blev at jeg kun skulle af med 6 kr mere for at sende pakken........nice :)