I dag fik jeg forresten følgende brev fra min nye (og dyre) Advokat - jeg ved simpelehn snart ikke mine levende råd, hvad skal jeg gøre?
Skal jeg blive ved med at låne penge af familien velvidene at jeg tager min families penge og ikke har skyggen af deadline for hvornår jeg kan betale dem tilbage - eller skal jeg, hvilket jeg finder mest tiltalende, gå i betalingsstandsning og dermed konkurs?
Hvis jeg går konkurs så ved jeg hvad jeg har at forholde mig til, det har jeg ikke nu. ALT er flydene.
Da jeg læste afsnittet med min økonomi braste jeg i gråd og nu mens jeg skriver så græder jeg igen - Århhhhhhh for helved, hvorfor skulle det her ske for mig? Og hvorfor er chancerne for at jeg får retshjælp så jeg kan stoppe en dame som det danske retssamfund åbenbart ikke mener skal stoppes, så ufattelig små?
Jeg forstår ikke den verden jeg lever i, det gør jeg virkelig ikke. Burde den svageste ikke blive beskyttet af loven? Og burde jeg i så tilfælde ikke være den svageste?
Jeg kan slet ikke overskue at skulle hjem til Jylland og til gæster, familie osv. som vil indtage mine forældres hus allerede fra fredag aften og de vil alle - af god mening - spørge hvordan det går med mig og hvad jeg laver og hvor jeg bor og om jeg ikke snart får en kæreste så smuk som jeg er osv........og jeg kan ikke give noget dejligt svar til nogen af spørgsmålene.
Og oven i det som der står i brevet, så har jeg stalker juristen fra politiet på nakken......jeg magter snart ikke mere.....
Jeg er en fiasko i frit fald.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar