mandag den 30. august 2010

Fabelagtig Mandag Falmer....

Knap havde jeg skrevet færdig i sidste blog, før jeg tænker at jeg heller må ringe til DR i Århus og høre om jeg egentlig skal komme til samtale når jeg nu kan læse at de sender folk hjem over hele landet...

Som du måske nok kan tænke, så kom jeg ikke til samtale men brugte i stedet 4½ time i kø på motorvejen mod København - men hjem kom jeg da, blot for at opdage at DR København stadig gerne vil have mig til samtale i morgen kl. 13 så det fik lidt smilet frem igen!

Har netop kvalt min klamme (igen igen!) opvask - og mens jeg stod og vaskede mine vaser af, hvor de fine roser og blomster som jeg fik til min fødselsdagsfest stod i, så kom jeg til at tænke på hvornår jeg sidst har fået blomster......det fik jeg da jeg blev 30 år.

Der fik jeg en buket fra min bror og hans familie i Sverige, en buket fra min veninde Anika og hendes familie og en buket fra min anden storebror i Østrig, men jeg boede hjemme da min lejlighed var brændt mens jeg var i London så jeg havde ligesom ikke noget valg og faktisk fik jeg først et sted at bo i November samme år - men dengang da jeg fik alle de fine - meget overvældene blomster, da stod de i min mors hjem og nu 2 år efter får jeg igen blomster blot for at være væk mens de stod og var så smukke.......

Tænk om der skal gå to år mere før nogen syntes jeg fortjener blomster?

Jeg vil gerne at der ikke går 2 år, men det er jo ikke noget jeg selv er herre over, da jeg tjente penge købte jeg blomster hver fredag til mig selv, men dét er ligesom så langt nede på ønskelisten over ting jeg håber for mig selv at det slet ikke kan komme på tale, så hvis jeg vil have blomster så må jeg få en kæreste - og hvordan får jeg det?

Ved at date...

Jeg hader at date...

Faktisk er ordet "date" for mig lig med at få sex...

Kan jeg nogensinde gå på en date uden at tænke på hvornår i forløbet vi skal bolle?

Jeg tror det ikke og fordi det er sådan, så er det også udelukket at jeg kan få en kæreste - jeg burde finde en jeg slet slet ikke har følelser for men som giver mig god sex - når jeg så er mæt på dét punkt, så kan jeg måske MÅSKE date uden at tænke på manden overfor mig nøgen....og tænke på hvornår jeg mon kan gå hjem igen!!

Puha - kryds finger for at jeg får et job snart så jeg kan få noget andet at tænke på!

Ingen kommentarer: