onsdag den 11. august 2010

Splattet Pasta & Regnvejr i København

Jeg giver ikke denne dag en tittel da jeg faktisk ikke ved hvad jeg skal skrive......tænker meget over at Ayal sagde at jeg altid var så negativ, det mener jeg jo ikke jeg er. Jeg prøver at være positiv, men det kan godt være svært at se det positive i en hel dag, ja i et helt år af rod og da jeg oven i dét er en smule kynisk og ikke er en af dem som sidder og bliver helt vild fordi jeg finder 20 kr på vejen og så redder dén oplevelse hele min dag, ja så er jeg nok bange for at jeg lyder lidt muggen selv når jeg ikke er det.

(Okay jeg giver den en tittel! Det regner og min nedfrosne pastaret er total splattet. Sådan.)

Feks. så fortalte jeg Ayal at min søster og hendes kæreste er flyttet ud af min lejlighed i Århus og ikke har gjort den ren eller maled færdig før de tog på ferie og da jeg jo rigtig gerne ville have den lejet ud pr. 1. August for at få penge i kassen - der er jo lavvande på niveau med Joachim Von And's pengetank når den er tom! - og de ikke kommer hjem før d. 8 August og at min søster ikke kan forstå "hvorfor det haster sådan" så forventede jeg jo lidt at han ville give mig ret i at det er pænt stridt af dem, min søster og hendes kæreste, at de har fået lov til at bo så billigt (2150 kr. alt inkl.) midt i den mest lukrativ del af Århus og når de så fra flytter og ved at jeg er i den situation som jeg nu engang er i, ikke lige tager én hel dag sammen og får lejligheden op og stå så jeg kan leje den ud uden at skulle bruge 3 dage derinde selv........men Ayal sagde hvorfor jeg dog altid skulle brokke mig?? Om jeg ikke bare kunne være glad fordi at de nu var fraflytted og at jeg dermed kunne leje den ud til en højere pris....

Måske han har ret, måske jeg burde være glad for at de er flyttet, men jeg blev bare så skuffet da jeg så hvor beskidt den var, tilkalket armatur, madrester i køleskabet, bordpladen i køkkenet trængte til at blive slebet og oliert, gulvene var beskidte, tre termostater på radiatorene skulle skiftes fordi de åbenbart var defekte og stod og blæste varme ud osv.

Jeg kan faktisk ikke forklare det med andre ord, end at jeg blev skuffet. De er to, jeg er en - de burde kunne løfte den opgave som pice of cake men jeg ved da godt at i 29 graders varme er det mere lukrativt at flytte ud i vores forældres helt nyistandsatte hus med have og havestuen end at gå og male 44 kvm.......

Men det er det samme med min bror i Sverige og hans kone, de er to, har to nye biler og et sprit nyt hus og to børn - ja måske de sidder hårdt i det, men de er TO - jeg er én og da vi sidste år skulle til Østrig til min ældste brors bryllup da havde de ikke råd til at betale for hotel, billeje, flybilletter osv. så dét lagde jeg selvfølgelig og gladeligt ud for - jeg tjente jo godt og jeg vil altid gerne hjælpe dem jeg kan hjælpe. Men nu i dag, snart ét år efter har jeg end ikke fået pengene retur endnu!!

Og de VED jo hvordan min situation er, hvordan gården ser ud osv.......det er jo for pokker ikke en hemmelighed! Jeg har fået alle mine aktier og obligationer udbetalt, min ratepension og min kapitalpension er væk - ALT er væk - jeg er broke og har kun ca. 2000 kr på kontoen og ingen arbejde og jeg aner ikke mine levende råd og når jeg tænker for meget på min situation så græder jeg fordi der ikke er noget jeg heller ville end at ændre den NU men det er som om jeg løber panden mod muren hele tiden....og de to mennesker i Sverige skylder mig ca. 14.000 dkr. og by God hvor ville de lune lige nu!

Jeg har inviteret veninderne til fødselsdag om ca. 2 uger og det gjore jeg med den forudsætning at min bror ville give mig pengene til min fødselsdag, hvilket han lovede mig - men han endte med slet ikke at komme hjem til min fødselsdag og nu, snart en måned senere har jeg stadig ikke fået dem og fandeme om jeg vil aflyse min fødselsdag pga. at jeg ikke har penge!!

Måske jeg ikke burde ha invitert til fest når jeg ikke har en indkomst, men jeg trænger bare SÅ UENDELIG meget til at mærke at jeg lever, til at danse og le en hel dag og nat - til at få en oplevelse som jeg kan leve af rigtig længe og som jeg kan knue i mit hjerte når dagene bliver for sorte.

Og jeg syntes selv jeg gør alt for at spare - jeg tænker alle de ting igennem jeg kan huske fra da jeg var lille af og far gik konkurs, hele min barndom har bestået af at mangel penge og jeg har lovet mig selv for at dette her ikke må knække mig!

Det må IKKE knække mig!

Jeg spiser af mit forråd som mor plejer at sige, dvs. jeg køber ingenting ind, har kun købt for 69 kr i August indtil videre og det var en ymer og lidt frugt i Netto. Jeg spiser havregrød til morgen og middagsmad og drømmer om at få råd til at spise sushi med god samvittighed igen. Jeg køber ikke mere dyre øl eller øl i det hele taget, jeg spinker og spare og chokolade er kun noget jeg må købe når jeg køre fra Århus til København eller omvendt.

Der er gået hul i mine gummihandsker til når jeg vasker op, jeg bruger dem alligevel og så må jeg bare lægge ny neglelak noget oftere, også selv om jeg er ked af at mine hænder ser så gamle ud. Man kan virkelig godt se at jeg har arbejdet meget og længe udenfor da jeg var yngre.
Huden på mine hænder er helt lædret og ligner slangehud, men da jeg heller ikke har mere håndcreme så bruger jeg bodylotion, men den lotion er jo beregnet til mere sart hud og giver ikke mine hænder den der glatte overflade som nogen håndcreme gøre.

Mit hår trænger i den grad til at blive klippet og farvet - jeg har ikke været ved frisør siden starten af August sidste år lige før min fætter og min brors bryllup - og nu spalter mit hår så meget at jeg nøjagtig ved hvordan det ser ud når det hænger løst!! Spaltet hår med krøller ligner sådanne nogle pølser eller dreadlooks som ham den klamme sørøver fra Pirates of The Caribbean har, ham som bor under vandet og som mangler sit hjerte og sidder og spiller klaver hele tiden!!
Da mit hår fra naturens side har flere farver plejer jeg at få lidt farve i som giver det en mere ensfarved farve - men NU, nu ligner det noget som er helt løgn!! Jeg er rødlig i hovedbunden, brun og meget lys i det som sidder udenfor og spidserne er næsten helt hvide......og jeg som sådan elsker mit hår!!

Det er flere uger siden jeg løb tør for wc papir, men da jeg har fundet ud af at det er billigere at købe servietter så gør jeg det i stedet for! Ja grin du bare, men jeg fik 3 pakker servietter med 25 stk. i hver pakke for 5 kr i Bilka - hver serviet har tre lag, og når jeg skiller dem ad, så kan én serviet bruges til tre toiletbesøg hvis jeg altså kun skal tisse......Det billigeste toiletpapir koster 21 kr!

Og det på trods af at jeg ellers altid har holdt meget på at toiletpapir skal være af god kvalitet, jeg bryder mig ikke om at stikke fingerne igennem når jeg tørre mig og som pige, så skal jeg jo tørre mig hver gang jeg er på toilet - men når jeg skal holde fødselsdag, så køber jeg noget fint papir og så kan jeg spare når jeg er alene.

Jeg har også kun købt ét mørklægningsgardin til mit soveværelse og hængt det ved vinduet tæt på sengen, når det er trukket ned så vender jeg hoved mod muren så kan jeg godt sove selv om der ikke er gardin for det andet vindue og mine tændstikker til gaskomfuret har jeg købt på loppemarked - 40 små cafe-tændstikkeæsker til 10 kr.

Så jeg prøver PRØVER virkelig at spare og få tingene til at hænge sammen, men der er jo også ting jeg ikke kan undvære, eller købe billigere alternative erstatninger for, feks. tandpasta. Jeg har kun én tandpasta som kan hjælpe mod de isninger jeg nogengange får i tænderne fordi jeg har børstet tænderne for meget så et par af mine tandhalse er blottet........og så er der vitaminpillerne som jeg ikke tør skære ned på nu, altså virkelig slet ikke NU hvor jeg spiser så ensformigt og næsten ikke noget kød og grønsager, er skrækslagende ved tanken om at blive syg nu!!

Eller deperimeret - dérfor sparker jeg mig selv ud af sengen HVER dag for at løbe, det er godt nok gået meget ned af bakke de 3 uger jeg har været hjemme, men nu er jeg tilbage og så må jeg simpelhen død og pine afsted! Når jeg ikke gider, som feks. her til morgen da det regnede helt vildt, så tænkte jeg bare på hvordan det var at bo på gården alene og så spurgte min indre stemme min krop om det var dét jeg gerne ville opleve igen og *WUPTI* kl. 06.05 stod jeg foran porten til Frederiksberg Have i styrtregnvejr og kæmpede med mit Garmin ur som jeg bare stadig ikke forstår, så til sidst gav jeg op og løb uden uret bare for at mærke at jeg løb og at kroppen levede!

Så jeg kæmper - men det er en ulige kamp og jeg har bare så meget lyst til at lægge mig ned og græde og blive trøstet - det første kan jeg nemt gøre, men det er så tomt når der ikke kommer nogen og trøster mig igen........og jeg tror det er dérfor jeg gerne vil have en kæreste.

Jeg har virkelig fundet ud af hvor hårdt det er at stå alene når hele verden ramler, hvor vigtigt i livet det er, at være to. To som står op sammen og to som går i seng sammen, altid - uanset om man er enig eller ej, bare man er enig om at man elsker hinanden trods forskellighederne.

Jeg savner at elske og jeg savner at kunne sige "jeg elsker dig" - det har jeg ikke sagt til andre hele mit liv, end de små og mine nevøer - men til dem har jeg også sagt det så dybt og inderligt og mange mange gange at de til sidst, da de små blev lidt større sagde: ARghhhhhh jeg gider ikke høre det, du er sååååå piiiiiiinlig!
Jeg plejet altid at sige det når jeg prøvede at kramme dem før de løb ind på skolen eller ind på fritidshjemmet - jeg tænker at hvis man går i skole med visheden om at man er elsked, så er man måske ikke så modtagelig for mobberi og andre ondskabsfuldheder fra de andre børn - jeg håber det har virked. Jeg håber at de små ved at jeg altid er der for dem - og selvfølgelig også for mine andre søskende, men specielt de små, for de er endnu ikke gamle nok til at kunne klare sig selv.

Kan huske min yngste bror, han fortalte en gang for mange år siden om en pige han var vild med, han var måske på det tidspunkt 12-13 år og for at han ikke skulle føle at han var mærkelig at han kunne lide en som ikke kunne lide ham, så fortalte jeg ham om Norman, som jeg jo kunne lide og som ikke kunne eller kan for den sagde skyld, lide mig. Dertil var min lillebrors eneste svar: Hvis du bliver kærester med Norman, tror du så jeg kan få gratis Arto medlemsskab? :)
Hvor tænker børn bare sjovt......Arto og en kæreste til mig? Hvor kom det lige fra?

Resultatet blev at jeg de næste par år købte medlemskab til Arto for dem, mor er som altid meget MEGET mistænksom over for nettet og netværkssider som Facebook og Arto og mente at det var dumt "sådan at lægge sig ud offentligt" og derfor ville hun ikke betale for det.

Jeg mener at man ikke skal gøre sine børn mere mærkelige end de er, feks. ved at nægte dem noget som alle andre børn også har og som i bund og grund er naturligt, om end man så forstår eller accepterer det. Det svare vel lidt til at tvinge en teenage dreng til at gå med undertrøje og proppe den ned i bokseshortsene når ingen andre går med undertrøje! Jeg elsker mine undertrøjer og det er det første jeg tager på når det begynder at blive koldt og det sidste jeg smider når det bliver varmt, men selv om jeg elsker dem så vil jeg aldrig tvinge mine brødre til at gå med en. Hvis de fryser nok en dag, så lære de nok at klæde sig varmt frem for smart.

Nå, nu fik jeg vist lige til en forandring snakket mig selv helt derud hvor jeg ikke kan huske hvad jeg ville skrive......

Altså der var det med at jeg gerne vil have en kæreste men det er vist uddebatteret, jeg vil gerne have en men det er jo ikke ensbetydningen med at der er en til mig. Jeg tror jeg venter en måneds tid eller to og så laver jeg en dating profil igen, har tænkt meget over det og med at Norman kan kikke med, men hvis jeg laver den under et helt nyt navn, så finder han mig ikke.

Men en ting er at definerer at jeg gern vil noget, noget andet er at gøre det. Jeg er ikke helt parat til at date endnu, ordet date har en grim klang og smag i min mund, det er så omstændigt. Hvor ville jeg ønske at jeg kunne møde en helt tilfældigt så jeg ikke behøver igennem hele møllen..........*argh* nu har jeg snart tænkt så meget på "at ville have en kæreste" at jeg igen begynder at syntes at det er noget "tungt noget" som er "utrolig besværligt" så jeg må heller stoppe før jeg helt mister lysten til en kæreste igen!!!!!!!!

Ingen kommentarer: