Nå men så endte en egentlig god dag med at blive en rimelig dårlig dag - ja ja jeg ved godt jeg "bare kunne lade være med at blive i dårligt humør" men SÅ sej er jeg altså bare ikke!!
Kunstmaleren ringede tidligt i formiddags, måske kl. 11 - og så igen nu da jeg var på vej hjem fra jobsamtale i Nordsjælland, så jeg tager jeg den (dumt nok og IGEN stik mod alle alle ALLE mine egen regler) og i baggrunden, inden han overhoved har sagt noget, kan jeg høre en masse klirren eller raslen og lyden af store høj rum med dårlig akkustik og gæt engang......børnegråd!
Min "fantastiske" ex-kæreste stod på Skejby Sygehus med sin 2 timer gamle søn!!!
Seriøst.........og så ringer han til mig. Jeg ved end ikke hvad jeg skal sige eller tænke eller tænke og sige - jeg er måløs....han er dum, han er en tåbe og jeg har utrolig ondt af hans kone - og så alligevel så ligger man vel som man har redt...
Jeg blev simplehen ramt af en mur af sorte tanker og sorg, altså virkelig en beton mur som jeg slet slet SLET IKKE havde set komme, jeg trode virkelig at jeg var cool med ham og hans børn og kone og giftemål, men det var jeg åbenbart ikke og jeg har brugt meget tid til at tænke over hvorfor.
Faktisk gik jeg direkte hjem og i seng - nej jeg gik hjem og hentede mit vasketøj i kælderen og ringede til den eneste som jeg tænke der kunne forstå mig - Norman - men han var optaget og sagde kort at vi kunne tale senere. Der er ligesom ikke andre jeg kan ringe til, Annabell ville flå mig fordi jeg har taget telefonen og ja det samme er nok tilfældet hele vejen rundt. Folk syntes jo jeg burde holde en folkefest af fryd over at jeg er sluppet af med ham, men jeg føler jo ikke jeg "slap af" med noget dårligt - jeg føler at jeg mistede min bedste ven, kæreste og elsker dengang...
Men efter vasketøjet røg alt mit tøj af kroppen og så ned under dynen, det er virkelig sjældent jeg sover nøgen men når jeg gør så er det fordi jeg har brug for at føle mig "tæt" eller hmmm sikker, det er lidt svært at sætte ord på hvad jeg føler men det er altså sjældent det sker.
Jeg havde sendt en sms til Norman at jeg ville ringe kl. 19 - tænkte at to timers søvn var nok til at viske mit humør rent igen, men jeg vågnede først kl. 19.25 og da jeg ringede tog han den - selvfølgelig - ikke igen...
Og faktisk, så havde jeg virkelig brug for at tale - som chef coachen sagde i dag så har en 6'er som jeg er (iflg. Ennagrammet) meget svært ved at bede om nærhed og omsorg og det skulle jeg begynde at bede om - jeg syntes jo ham chef coachen er mærkelig, jeg vil heller brække min ene arm end at bede om et knus eller et kram, men jeg havde virkelig VIRKELIG lyst til at skrive til Norman at jeg virkelig VIRKELIG havde brug for et knus og et kram og lidt hmmm følelser på min krop så jeg ikke var så "alene" med min sorg - som jo slet ikke burde være en sorg - men jeg VED også at HAVDE jeg skrevet sådan til Norman, så ville han tro jeg var bims og mærkelig eller mærkeligERE end han allerede syntes.
Så det gjore jeg ikke - og jeg sidder stadig og tænker at jeg må kende de mærkeligste mennesker ever i verden, hvem går uden for fødestuen hvor konen lige har født for at ringe til sin ex og fortælle at man er blevet far??
Knock me out - jeg har spist en omgang trøste sushi selv om jeg ikke MÅ bruge penge men jeg trængte til noget som var godt, noget som gjore mig glad - det virkede ikke lige som jeg havde håbet.
Jeg er virkelig overrasket over at det slog SÅ hårdt at høre alle lydene og at høre at Kunstmaleren nu igen er blevet far - trode og mente virkelig from the bottom of my heart at jeg var OKAY med det og at jeg var ovre ham på den måde at han ikke var en issue mere - men jeg tænker om det måske er fordi jeg selv ikke ved om jeg kan få børn at det slog så hårdt....eller fordi jeg måske underbevist - uden selv at vide det - ønsker mig børn? Eller er det ensomheden efter en kæreste, en at dele tingene med som ramte mig?
Jeg ved det virkelig ikke, men jeg ved at jeg ville ønske jeg kunne tale med en om det, Mor ville fnyse og sige at jeg skal glemme sådan et menneske, min søster vil skælde mig ud fordi jeg overhoved tog telefonen osv. Ingen kan forstå mine tanker og nu begynder jeg også selv at tvivle - fuck I'm off
Nu vil jeg sove om lidt så jeg kan være klar i hoved i morgen og være fit for fight til at søge jobs og forhåbentlig FÅ et job!
Kl. 23.58
Norman ringede tilbage, men da han taler lidt utydeligt hørt jeg ikke helt hvad han sagde men noget med at det var dyrt at ringe fra Spanien på en dansk telefon så han ville finde en anden måde at ringe på eller sådan..... og så var han væk igen - jeg ventede og tænkte det var mærkeligt at han ikke ringede igen og da jeg kikker på min telefon står der "Ingen netværksforbindelse" Flot jammen flot flot nu kan mit liv sku da snart ikke blive mere lort hva!
Når endelig ham jeg gerne vil tale med ringer, så ryger nettet.......sådan er det at bo inde i en baggård!
Jeg sendte en sms at nettet var røget og at jeg nu var klare igen, men ingen svar.
Cela'fucking'vie!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar