tirsdag den 24. august 2010

Coach Uddannelsen

Jeg har helt glemt at fortælle herinde og ja faktisk at fortælle folk generelt at jeg er ved at uddanne mig til coach hos en anerkendt coaching virksomhed.

Det undre mig faktisk lidt at jeg ikke har fortalt nogen om det, måske jeg skammer mig over at jeg er ved at uddanne mig til noget som jeg selv tænker på som en smutvej for dem som ikke var kloge nok til at blive psykolog?
Ikke at jeg gider være psykolog men det er nok sådan jeg tænker....ubevist måske for til daglig tænker jeg faktisk ikke særlig meget over det.

Men så her for få minutter siden mens jeg stod og gjore mig klar til jobsamtalen som jeg skal til senere i dag, så ringede min telefon og det var ejeren af coach uddannelsen - vildt mærkeligt.

Da vi skulle vælge vores egen coach fik vi at vide at vi skulle vælge den person som vi mindst kunne lidt/blev tiltrukket af. Fordi, normalt så vælger man jo dem man syntes om, som er sympatiske og som på en eller anden måde tiltaler en og hvis vi valgte sådan igen, ville udfaldet blive det samme - igen!

Så vi skulle vælge den vi mindst "tændte på" og for mig var det SÅ AFGJORT ejeren jeg slukket på! Han minder mig om en kombi mellem Kunstmaleren og Norman, bare i en brun udgave, selvfed, selvglad, pengeliderlig men også sjov og nem at tale med men ham kunne man ikke vælge så jeg valgte en ældre dame - det ville jeg normalt aldrig gøre for ældre mennesker minder mig om min Gudfar og HAN er om nogen, en idiot!

Men desværre virker min coach som er den ældre dame, faktisk til at være en idiot - hun er i hvertfald ikke særlig skarp og jeg får nul ud af at tale med hende. Altså overhoved ingenting og det irriterer mig, fordi jeg jo et eller andet sted gerne vil lære noget!

Men så i dag, så ringede ejeren og ville høre hvordan det går med mine hjemme opgaver........

Der er flere af dem, nogen af dem går på at jeg skal tale med folk der står mig nært, veninder, søskende osv og spørge to af dem hvad de syntes er godt hos mig og hvad der er dårligt - man skal huske at fortælle dem at uanset hvad de siger så bliver det ikke brugt imod dem og jeg fik nøjagtig det at vide som jeg havde forventet fra både min søster og fra Annabell: 1. Jeg er rigtig god til at forklare og fortælle 2. Jeg er rigtig god til at lytte og forstå og på den dårlige side var det de samme ting, bare omvendt at jeg 1. nogen gange talte for meget og glemt at lade andre komme til at tale 2. at jeg nogen gange glemt at lytte til andre

Men det var hvad jeg allerede vidste i forvejen og noget som jeg allerede arbejder med. Jeg ved jeg er et lille sludderchatol og jeg prøver at behærske mig.

Men, den anden opgave vi skal lave er lort. Den virker jo ikke på mig, overhoved. Vi eller jeg skal gå ud og få 5 Nej'er - pice of cake skulle man tro, men det er 5 Nej'er på ting vi spørger om som ligger uden for vores comfort zone.

Feks. var der en som fortalte at hun havde spurgt på en cafe om hun måtte få en kop gratis kaffe - og hun var lige ved at dø..........JEG var også lige ved at dø for jeg tænkte: WTF - det er da ingenting, det kan du da bare spørge om, du får højst et nej men hun syntes det var SÅ grænseoverskridene, lidt ligesom at tigge. Jeg måtte virkelig tage mig sammen for ikke at klukke af grin!!!

Problemet med mig er, at jeg kan spørge om ALT til alle - for mit motto er noget i retningen af at jeg jo højst kan få et nej og får jeg det, så har jeg jo hvad jeg allerede havde i forvejen, nemlig ingenting.

Så jeg har ikke fået ét eneste nej endnu - og det på trods af at Annabell og jeg har endevendt mit liv for at finde punkter hvor jeg kan få en nej som ville gøre mig nervøs, altså spørge om noget som jeg egentlig ikke har lyst til og så risikerer at få et nej - pointen er at man ofte får et ja når man forventer et nej (hvilket jeg nu ikke helt tror på, jeg tror man får hvad man fortjener)

Men altså, jeg kan bare ikke stille nogen af de her spørgsmål for jeg aner ikke hvor det gør avs på mig - udover når det har noget med følelser at gøre........og dét med følelser er jo ikke noget man kan fremtvinge og min coach kunne jeg godt mærke, anede ikke hvad hun skulle stille op med mig - så derfor ringede ejeren eller chef coachen idag.

Hans forslag var at jeg mediterer!! Hold nu op........jeg sagde direkte til ham at jeg ikke er til sådan noget hokus pokus men han overbeviste mig om at jeg skulle sætte mig på gulvet på en stor pude og mediterer i én time - det har jeg så også tænkt mig at gøre, men om ikke andet så for at bevise for ham at det er kuk kuk.......han sagde at jeg skulle tillade mig selv at komme i kontakt med mine følelser!

Ja du griner måske ligesom jeg, men jeg tænker at manden må være bims - jeg er jo total i kontakt med mine følelser, hver evig eneste dag kæmper jeg jo med dem, men hey måske det hjælper at sidde på en pude på gulvet og tænke, så det må jeg gøre.

Det eneste vi kom frem til, altså ejeren og jeg men også Annabell og jeg er at jeg kan ringe til Norman og spørge om vi skal mødes - jeg er 100% overbevist om at han vil sige nej.

Men problemet ligger ikke i at spørge ham, nææe nej, problemet ligger i at få manden til at tage sin telefon!!!! Og tager han den ikke så tæner jeg, nå men så kan han se at jeg har ringet og så ringer HAN igen - men nej, sådan er Norman ikke - han ringer ikke igen og hvis jeg så ringer igen så virker jeg jo som en total stalker idiot og dét har Norman jo en gang kaldt mig så never ever igen!

Hvis det stod til mig så blev Norman (Og Kunstmaleren når vi nu er i gang) skåret ud af mit følelsescenter i hjernen, blended og brugt til fodring af grimme spættede KoyKarber i et dambrug i Vientam! I'm so ready - take them away from me!

Men så siger chef-coachen, jammen så skriv en mail til ham.....Øhhh Hej Einstein, tror du ikke at jeg de sidste mange år har forsøgt så godt som ALT for at komme videre? Mit sidste påfund var at gå knap 1000 km for at komme videre, så tror du ikke - et eller andet sted - at jeg HAR prøved at sende en mail???

Norman svare bare ikke og så er det ligesom RET svært at komme videre - men nu da vi havde talt færdig, så tænkte jeg, nu prøver jeg at ringe til Norman og spørge direkte - chef coachen siger at det som er mit problem - jeg er en type 7 i Ennagrammet, er at jeg og folk som jeg, ofte stiller udefinerbare spørgsmål og SÅ er det at vi/jeg kommer til at virke mærkelig - og jeg HADER at folk syntes jeg er mærkelig!

Så jeg tæntke: Nu ringer jeg op og spørger Norman direkte om han vil mødes på onsdag. Men ja guess what - han tog end ikke telefonen!!! Og så er jeg jo lige-fucking-vidt!

Og nu er jeg mega træt, har sovet SÅ dårligt i nat og om lidt skal jeg køre for ellers kommer jeg forsent til Hørsholm og dermed til samtale........

Ingen kommentarer: