tirsdag den 17. august 2010

Monsume Regn over København!

Tror nok lige jeg blev overrasket af regnvejr da jeg var ud og cykle!!

Jeg var våd og kold da jeg kom hjem, at jeg for første gang i årevis, ja ÅREVIS drømte om et karbad!!!

Men et brusebad var nu også rigtig godt og tørt tøj.....min bh vejet nok et kilo fordi fyldet inden i den var så vådt at den var helt kold og tung og mine små bryster frøs så meget at jeg kunne se hårsækkene på dem meget gåsehud havde jeg!!

Men jeg fik afleveret to ansøgninger til to radiostationer i København, fik fat i min frisør som jeg ikke har kunnet træffe over telefonen, det viste sig så at være pga. alt regnen at hans tlf. er brudt ned og jeg fik talt med Lejernes LO ang. min lejlighed.

Jeg bor jo til leje her i København, det er nu 3 sted jeg bor siden 1. juli 2009!! Alle sider har udlejer fusket og løjet for mig og nu var jeg bare træt af at flytte og af at blive talt til som om jeg er dum - jeg har som udlejer aldrig selv behandlet mine lejer dårligt - aldrig -og har altid overholdt alt hvad der står i lejekontrakten, så måske naivt men jeg forventer jo det samme retur - det har jeg så ALDRIG fået!

Og nu fik jeg så bare nok!

Heldigvis er lejeloven på min side og jeg kan ikke smides ud eller tvinges til at fraflytte, så det er jo skønt!

Håber jeg kan bo her til jeg finder noget som er bedre og i bedre stand og billigere - lejligheden er virkelig i dårlig stand men jeg er igen ikke særlig kræsen, meget kan gøres med maling mv. men da jeg jo ikke vidste hvor længe jeg skulle bo her, så har jeg ikke maled. Det vil jeg nok gøre nu da jeg ved jeg skal og kan blive - men ikke lige nu, mangler jo penge - eller har i hvertfald ikke råd til både husleje OG maling, så jeg vælger huslejen!

En sjov lille ting jeg har bemærket ved mig selv når jeg cykler er, at min pegefinger på højre hånd ALTID stritter......ja ja grin du bare, men det gør den! Jeg holder jo fast med begge hænder (logisk nok) på styret men på højre hånd stritter pegefingeren hele tiden......det ser sjovt ud og nu har jeg jo også selv lige bemærket det og selv om jeg nu prøver på at holde fingeren bøjet, så stritter den igen hver gang jeg kikker ned på min højre hånd og så begynder jeg jo at grine! Folk må tro at hende på den brune damecykel er skør når hun ud af det blå begynder at grine mens hun cykler......... *fniser*

Nå, må vist heller få tømt min bil, Sofie skal låne den i morgen sammen med kæresten og lige nu er den proppet med 6 stole og et bord fra Jylland, nåe ja og 3 kasser sodavand til festen!

Ingen kommentarer: