Lorte dag.
Sådan. 2 ord, mere skal der ikke til for at beskrive dagen i dag, som udover tidligere blogindlæg om min bonus og min ikke-bonus chef også indeholdt et besøg på gården med en forsikrings agent der ikke var særlig indstillet på at lave mit tag, på trods af min selv-risiko på over 3700 kr og et opkald fra min mærkelige ex-kæreste, Kunstmaleren.
Måske han faktisk ikke er mærkelig, han er måske bare en af de der mænd der er langsom i opfattelsen. Han har nemlig nu, efter 11 år opdaget at I, the one who got away, var pigen i hans liv.
At jeg var hende der, udover sex også altid er klar på smil, snak, sjov, pjank, alvor, impulsivitet og forandring og det er hans familiepakke-kone ikke.
Surt show at ha fået børn med en tørkage!
Men Kunstmaleren kommer til København om en uge og vil gerne, igen, inviterer mig ud og spise.......skal skal ikke?
Jeg gør jo ikke noget galt, gør jeg? Jeg vil ham jo ikke, jeg vil ham faktisk endnu mindre end jeg vil Norman, Norman vil jeg i det mindste gerne tale med, Kunstmaleren kunne jeg godt leve resten af mit lid uden at tale med igen - ja det kan jeg i teorien også med Norman, jeg er bare ikke helt dér hvor jeg ikke tænker på ham mere - men I'm in the making.
Min lorte dag ender med at jeg har grædt så meget at jeg ikke kan skjule det for min mor og så begynder jeg at græde igen - og som om dét ikke er slemt nok, så begynder min mor, af kærlighed sikkert, at sige til mig at hvis jeg nu alligevel ikke bliver genforhandlet til marts, hvad så med at flytte hjem til Jylland, hjem til Viborg eller Århus?!
I'm like, what? Flytte? Never!!
Jeg har flyttet nok, altså virkelig nok i mit liv - og jeg er jo næsten lige flyttet ind i lejligheden! Og hvad med mine venner? Jeg elsker København.
Bliver jeg ikke genforhandlet, går jeg en pilgrimsvandring og så tager jeg action når jeg kommer hjem igen. Det skal nok gå, efter regnen kommer altid solen - nogle gange går der lang tid før solen kommer, men den kommer. Altid. Ligesom amen i kirken.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar