Jeg må brokke mig!

Jeg hader egentlig selv folk der brokker sig - for jeg har det sådan lidt "do something about it" og jeg gør skam også hvad jeg kan, men nu må jeg altså lige brokke mig og få det her ud af systemet!




Min chef............ OMFG hvor er han bare hmm ikke dum men irriterende!!




Feks. skal jeg jo lave en masse besøg hos vores kunder, det er noget han har besluttet, det gør mig ikke noget - men *bang* så er det besluttet. Jeg tænker lidt at han godt kunne ha spurgt, jeg ville ha sagt ja, men du ved bare det at blive spurgte er dejligt.




Nå men mange af dem er i Jylland og jeg kan godt se at det er lidt meget at køre over for måske kun én kunde, men hey - jeg kan jo  ikke garantere for at mange ikke kan på samme datoer selv om jeg prøver at samle dem vel.....jeg kan kun gøre et stykke arbejde til en vis kant, så er resten op til kunderne og vil de ikke, ja hvad kan jeg så gøre?




Jeg kan ringe og skrive igen, hvilket jeg også gør, men igen - at the end of the day, its' outta my hands.




Nå, men der er så nogle af besøgende min chef skal tage - og derfor har han bedt mig lave et google dokument som vi alle kan se, med hvem hvad hvor og hvornår......og ALLIGEVEL skriver han til mig og siger "Freddie har skrevet og spurgt hvornår vi kommer, hvornår sagde han til dig at han gerne ville have besøg??" Det er så her jeg har virkelig svært ved at beherske mig, jeg har det sådan lidt !
"#¤%&/()=??#""!!!!



Det er som om han sætter mig til at lave arbejde som egentlig ikke er anvendeligt, altså arbejde som han så overhoved ikke gør brug af. Dvs. mange af de ting jeg laver har jeg på fornemmelsen ikke bliver brugt, så som den fine liste med alle dem der skal have besøg, hvor de bor, hvornår de vil ha besøg osv.......




Så i dag skal jeg køre ud og kikke på et kontor lejemål, da jeg har talt med manden får jeg at vide at der kun er ét lokale tilbage i stedet for to, så det skriver jeg til min chef, faktisk skriver jeg ordret:




Mig: Har lige talt med dem med kontoret, de har kun dét ene tilbage til 7500 kr alt andet er lejet ud. Jeg har en aftale med ham senere i dag men der er allerede to andre der har set på dét samme lejemål så enten skal vi være hurtige eller også skal vi finde noget andet
Chef: Tag ud og kig på det
Mig: Det gør jeg også, har en aftale senere i dag




Jeg har jo netop skrevet at jeg nok skal tage derud, som aftalt, jeg vil bare informere ham om at jeg ikke kan se det andet, og da vi allerede har set det jeg skal ud og se, er der jo i teorien ingen grund til at jeg køre derud vel......




For et par uger siden beskrev jeg hvordan min chef flejnet skråt over et af vores nyhedsbreve - som it fyrene i Spanien havde laved fejl på - ikke jeg. Men jeg tog alt skylden på mig og sagde undskyld. Herefter blev aftalen at jeg fremadrettet skulle stå for alle nyhedsbrevene inden de blev sendt ud og at min chef skulle blande sig udenom, for at sige det groft.




I dag skal jeg så sende et mere ud, fordi der igen er en stor dansk avis der gerne vil bruge vores ressourcer - hvilket igen er all my hard working paying off, så det er jo skønt. Men i stedet for at være super optimistisk og glad over at jeg ligesom tager hånd om nogel ting (som aftalt) så tvinger min chef, som stadig er i Spanien, den yngste at it fyrene til at forwarde brevet til ham inden det sendes ud......det gør at der går yderlig 47 minutter inden brevet kommer ud - og jeg har jo en deadline overfor avisen så 47 minutter irriterer mig når det er noget som egentlig ikke rager ham, for at sige det groft.




Det er som om han bliver grovere når jeg er væk, altså når andre ikke kan høre hvad han siger og gør, så er han en strid en, men mens vi var på kontoret sammen så var han klistersød!




Så jeg skrev et kort brev og cc'et begge it mændene




Hej XXX (chefens navn)

For ca. en måned siden lavede vi en, for mig klar og skriftlig aftale om at xxxx og jeg fremadrettet skulle stå for alle nyhedsbrevene, da der ofte er store forsinkelser på brevene og forvirring for alle parter om hvad indholdet skal være når der er mange meninger at tage hensyn til.

Derfor irriterer det mig at nyhedsbrevet, igen, skal en tur omkring dig inden det sendes ud - jeg ved godt at du gerne vil at tingene skal være perfekte, men jeg skriver altså rigtig rigtig mange mails og rigtig rigtig meget tekst i løbet af en dag, både privat og for xxxx (firmaet), så for mig er det lidt et udtryk for at du ikke helt stoler på det arbejde jeg laver, og derfor er nød til at dobbelt tjekke mig.

At lave fejl er 100% menneskeligt og jeg er ikke bange for at indrømme når jeg laver fejl, men jeg vil også rigtig gerne have credit når jeg laver noget godt - og føle den tillid der gerne skulle ligge bag mit arbejde. Derfor vil jeg gerne at der bliver lavede nogle helt klare skriftlige retningslinjer for nyhedsbrevene, hvis du gerne vil stå for dem, så er det fint. Men skal jeg stå for dem, så bliver det mit projekt alene.

Min chef svare surt tilbage




"Jeg brugte to min på lige at læse det igennem, når jeg nu sad her sammen med Mathias. Det har ikke forsinket noget. Vi er enige om, at det normalt er noget I står for, så det er der ikke ændret ved."




2 min. eller 47 min. who's counting! Sagen er den at han altid har en mening om alting - det jeg laver skal altid rettes til af ham og nej, selv med mine positive briller på så syntes jeg ikke altid at han bidrager med noget bedre, han er bare meget mere formel og stiv i de ting han siger og skriver. Jeg mener det er vigtigt at vi holder stemningen let og ligetil og at vi er meget gennemsigtige i det vi gør.




Bottom line, min chef har siden jeg kom hjem i går bare været SÅ grov i det ting han skriver, syntes jeg. Feks. vil han nu at jeg - udover at skrive alt hvad jeg laver i et google dokument og sender en ugerapport hver fredag, så vil han også at jeg HVER DAG skriver hvad jeg skal lave inde på en side der hedder yammer hvor vi har et fælles forum.




Han skriver Husk nu at I alle skal skrive dagsplan om morgenen og dagsrapport om aftenen. Det bliver en fed tradition - get moving.....




En fed tradition?




Jeg laver allerede et google dokument, morgen og aften, ligesom jeg laver en ugerapport OG skriver alt ind i vores fælles kalender og nu skal jeg så også lave en dagsplan på yammer morgen og aften........WTF!




Jeg blev ansat til at skrive historier og nu er jeg kørende sælger.......seriøst - jeg elsker mit job. Virkelig. I do - men hvor er der blevet af at jeg bliver inddraget i beslutningerne i stedet for bare at få dem trukket ned over hoved? Jeg føler mig så ubetydelig i forhold til min chef, hvor jeg har det sådan at jeg gerne indrager ham i alt hvad jeg laver - men jeg har så også fundet ud af at jo mere jeg siger, jo mere brok er der - ergo, be silent and live better.




Lørdag havde vi et muligt samarbejde med nogle mennesker i Spanine, mandag havde vi ikke - han havde, igen, glemt at cc mig på et par mails - så jeg fik informationen af it manden mens vi sad i sofaen og hyggede os med hver vores computer og ild i pejsen!!




Jeg ved jeg er god til mit job - jeg ved det bare dybt inde i mit hjerte - men kors hvor jeg savner at høre det!! Jeg er sejere end min chef, så jeg skal nok klare mig, havde bare brug for at brokke mig!




En anden ting, en af aktionæreren, ham der bor i Spanien, sagde til mig i tirsdags at han godt havde bemærket mine ørenringe til julefrokosten i lørdags - han må virkelig ha kikket på mig siden han bemærket mine ørenringe!!! Nå men han siger at de godt nok var fine men at han ikke turde spørge hvad det var for nogen....




Min chef var til møde med "milliadæren"og det var derfor kun it mændene, jeg og aktionæren der spiste sammen og så kom vi til at tale om smykker - hvordan husker jeg ikke, vist noget med julegaver fra mænd til kvinder. Nå men ørenringene havde jeg også på til selve frokosten, jeg havde dem faktisk på hele tiden dernede, fordi jeg var lidt nervøs for at tabe dem.




Men altså, jeg lavede dem selv da Anabell og hendes mand blev gift i 2006. Stenene, der er 4 carats princess cut brillianter omfattet af 24 karat guld med tilhørende prinsesse ring (ring med opsat sten) med en brillian af samme størrelse i, er købt i Lithaun sammen med min Sibiriske Ræv og så lavede jeg selv det hele med vejledning fra min guldsmed ven Pedro. Jeg sagde selvfølgelig ikke noget om at jeg selv havde lavet dem.




Ikke fordi jeg skammer mig over det, langt fra - jeg syntes jeg er top sej, men fordi det ville ha udledt en masse andre spørgsmål om hvorfor jeg ikke blev guldsmed i stedet for - og så er der jo også den risiko, der altid er når man skiller sig ud - at folk ikke tror på en.




Men aktionæren spurgte altså ind til mine ørenringe - ringen havde jeg ikke på - og han blev lidt paff da jeg sagde at det var 4 carat :) Hvor grinagtigt faktisk - folk tror aldrig særlig meget om mig, men jeg har jo engang levet et andet liv end jeg gør nu.




Et liv med sushi 4 gange om ugen, Mulberry taske, 4 carats diamantørenringe, bondegård, lejlighedER, bilER osv. Sådan er mit liv ikke mere - og jeg har aldrig været lykkeligere!




Selv om der selvfølgelig er visse ting jeg savner, så som mine sushi aftner med en lækker kold Hoegaarden øl........og tv.........og hurtigt internet......og fine møbler.......... men mest sushien!











Og Nej - jeg ved ikke hvorfor min tekst er blevet så mærkelig.....arghhhhh!!