mandag den 5. december 2011

Dejlig Mandag

I dag har været god - jeg har dels fået løn og jeg har haft selskab = dejlig kombination!

Lita kom og spiste sushi med mig. Jeg har for et stykke tid siden købt et gavekort hos Downtown til et sted med sushi, har glemt navnet men det ligger i Kattesundet 8 - jeg var far from imponeret af stedet!!!

Jeg er af den opfattelse at har du med madvare at gøre, så skal tingene bare være 200% rene, her var jadegrønt linoliumsgulv på, eller det havde været grøn engang, nu var det krakkeleret og der var sorte render af snavs ned i fugerne. Der lugtede mærkeligt af varme, og maling og noget andet udefinerbart derinde og så hang personalets overtøj nærmest dér hvor de lavede sushien!

Kokken eller sushidamen sad med sine meget lange negle og sms'et da jeg kom og skranken/kassen så meget rodet ud, der lå gamle blade nærmest som var det en Kina grillbar og der hvor min mad stod var der en overfyldt kasse med dåser og flasker ved siden af.......

Alt i alt var det et utroligt nusset sted, der virkelig trængte til at blive piftet op - og til at beslutte sig for hvorfor de har blade liggende fremme, er det fordi ventetiden er så lang at folk skal have underholdning eller?? Døren ind til butikken kunne næsten ikke lukkes eller åbnes pga. en alt for tyk måtte og vægen op til selve butikken var så beskidt, havde nok engang været hvid men ja, det var engang.......

Hvad der virkelig undrede mig var at der på kassen stod en ramme med en eller anden "Just Eat Award 2011" butik nr. noget i 80'erne men der stod ikke hvad de havde vundet for? Det kan dæleme ikke være for renligheden, thats for darn sure!!!

Nå men sushien smagte faktisk godt, men alene pga. stedet vil jeg aldrig komme igen. Jeg tænker jeg var lucky at det smagte godt i dag, næste gang er jeg næppe lige så heldig!!

Hyggebord til Lita og jeg

Mums! 
Meget muligt at Sticks'n'sushi er noget opreklameret noget der tjener penge på deres navn, jeg syntes de har gjort det ret godt ved at lave en butik/virksomhed der er blevet synonymet med sushi - og jeg elsker det! Der er altid RENT og det er altid sat rigtig flot op og igen, jeg pointere, det er rent!!!

Da Lita kom havde hun to små gaver med til mig - det havde hun overhoved ikke behøvet - slet ikke, langt fra! Hvor er hun dog sød.....

Et rødt flettet bælte - fordi som Lita sagde "Du elsker jo rød..." so true, I love red!

Og tre stykker lækker sæbe fra Badeanstalten! Uhmm hvor skal jeg være mums lækker på huden en dag

Jeg lagde mærke til det med det samme, størrelsen. Det sjove er at fordi mange af mine veninder er større end jeg, altså rent size mæssigt, så tror de fejlagtigt at jeg er så lille et nips at jeg kan passe en størrelse s, det kan jeg så lige informere dig om at jeg ikke kan! Langt fra!!

Det ER tanken der tæller men ak, jeg kan altså ikke være i det her bælte!! Bevars det kan lukkes men ikke som jeg gerne vil at det skal lukkes, en str. M er vist bedre men farven - dén er lige i øjet :)
Noget andet rød som jeg elsker er det her lille dørslag jeg fik af min gl. skolelærerinde i Texas i April, jeg har taget et billed af den i dag da jeg skyllede de blåbær Lita og jeg skulle spise som snaks. Det vil jeg sende til hende så hun kan se at jeg elsker og bruger hendes lille gave :) En dag når jeg bliver "stor" så vil jeg KUN ha røde skåle i mit skab - og lidt glasskåle men ingen hvide, brune eller andre grimme gamle møgskåle!!

Jeg har som skrevet tidligere i dag også fået min løn i dag, det lunede så meget at jeg slet ikke kan beskrive det med ord! OMFG hvor var jeg ved at få nerver på!! Ikke nok med at jeg ikke får min bonus - at jeg så heller ikke får min løn, dét er jo nærmest utilgiveligt!

Jeg skal i morgen tidlig ned og mødes med hende jeg laver PR for, eller rettere sagt kl. 11.30. Jeg siger til min chef at jeg går ud og spise frokost. Dem i Spanien har en times frokost, så hvorfor kan jeg ikke også gøre det og så gå ud? Anyway, måske jeg er strid men jeg føler ikke jeg lyver eller tager tid af firmaets tid til private ting ved at gøre det.............

Jeg har arbejdet SÅ UTROLIG MANGE ekstra timer siden jeg er begyndt at arbejde hjemmefra, hver evig eneste dag sidder jeg her og er klar til at arbejde og ofte arbejder jeg også til langt ud på aftnen og glemmer tit at holde både frokost pause og at "gå hjem" kl. 17, når jeg har travlt så har jeg travlt og tænker ikke over tiden og nu er jeg endelig kommet ind i en god stime.

Har desuden fået "solgt" fyrene i firmaet og deres koner til to spanske aviser - jow jow I can do that shit too, det bliver så godt og jeg håber det giver mig et par gode solide krydser i "bogen" som vil gavne mig når jeg skal genansættes.

Om ikke andet så kan jeg i hvertfald sige til mig selv at jeg gjorde alting så godt som muligt og at jeg VIRKELIG prøvede - ikke at det vil være en trøst når jeg står uden arbejde og dermed uden løn, for dét scenario er helt forfærdelig, men en dag vil det hjælpe mig at vide at det var hvad jeg gjorde - så frem de altså ikke vil genforhandle mig til marts (århhhhhhhh den skide genforhandling!!!)

Forresten har It manden sagt i dag at han ikke kan få "tid" til at vandre med mig! :( Total skuffelse! Det var ham selv der foreslog det og jeg har VIRKELIG glædet mig - hvad mon han mener med at han ikke kan få tid? Hvad skal han da? Arghhh........jeg kan selvfølgelig godt vandre alene men havde håbet på lidt selskab og desuden, hvordan kommer jeg op til bjerget og hjem igen uden en bil og en følgesvend?

Kunne selvfølgelig spørge min anden chef, ham der ejer firmaet om han vil med men ej, dét kunne jeg alligevel aldrig finde på - det svare til at jeg tilføjer ham på facebook - hvilket jeg hellere ikke kunne finde på, selv om min chef siger at jeg skal gøre det.

Men irriterende at han ikke vil med - vi havde jo en aftale!! :(

Nu kan jeg godt sætte min caminotaske i kælderen igen...........pis!

Og godnat

Ingen kommentarer: